Kendelse af 09-02-2018 - indlagt i TaxCons database den 02-03-2018

Der klages over, at SKAT har beskattet klageren af et kompensationsbeløb for tab på investeringsbeviser, som klageren erhvervede ret til i 2013, i indkomståret 2013.

SKAT har forhøjet indkomsten med 135.453 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[Hedgeforening1] introducerede i oktober 2007 i samarbejde med [virksomhed1] et nyt investeringsprodukt – [...]-Obligationer, som via en markedsneutral investeringsstrategi skulle foretage gearede investeringer i obligationer.

Afdelingen blev af [finans1] anbefalet som supplement til investorernes portefølje af aktier og obligationer, idet [finans1] mente, at den ville reducere investorernes samlede risiko.

Klageren købte på baggrund af [finans1]s´ rådgivning [...]-Obligationer i 2007. Klageren solgte sine investeringsbeviser i [...]-Obligationer i 2013.

Investeringsbeviserne er lagerbeskattede.

Finanskrisen ramte imidlertid året efter introduktion af investeringsbeviserne, og bl.a. på grund af gearingen i afdelingen faldt værdien af [...]-Obligationerne betydeligt.

Foreningen af investorer i [...]-Obligationer sendte i oktober 2009 et udkast til stævning mod [finans1] og [Hedgeforening1] samt dennes bestyrelse med påstand om betaling af erstatning til de investorer, der havde tegnet andele i [Hedgeforening1]s afdeling, [...]-Obligationer. Kravet blev navnlig begrundet med, at bankens rådgivning i forbindelse med erhvervelsen af andele i afdelingen [...]-Obligationer efter investorernes opfattelse, havde været mangelfuld og vildledende.

[finans1] modtog i november 2009 en påtale fra Finanstilsynet for den generelle håndtering af rådgivningen i forbindelse med salg af andele i [...]-Obligationer.

Efter forhandlinger med Forbrugerombudsmanden og Foreningen af Investorer i [...]-Obligationer om en løsning, tilbød [finans1] i september 2012 at betale kompensation for tab lidt ved investering i [...]-Obligationer, såfremt investorerne opfyldte nogle nærmere angivne betingelser. [finans1] krævede, at Foreningen af Investorer skulle opløses, og at foreningens gruppesøgsmål mod [finans1] og Hedgeforeningen skulle bortfalde. Desuden var det et krav, at investorerne søgte om fristforlængelse, og at andelene var købt gennem [finans1].

[finans1] gav tilbuddet til tre hovedgrupper af investorer, nemlig investorer, der på tidspunktet for offentliggørelsen af bankens tilbud var medlem af Foreningen af Investorer (bortset fra professionelle investorer), investorer, der var omfattet af Forbrugerombudsmandens søgsmål mod [finans1] samt investorer, der enten rettidigt havde indbragt sagen mod Pengeinstitutklagenævnet eller domstolene mod [finans1], uden at der var indtrådt forældelse, eller havde modtaget en erklæring fra [finans1] om forlængelse af forældelsesfristen.

Klageren modtog i 2013 et kompensationsbeløb på 136.953 kr. fra [finans1] for en investering i [...] – Obligationer. Kompensationsbeløbet udgjorde 80 % af forskellen mellem klagerens faktiske købs- og salgspris for investeringsforeningsbeviserne. Såfremt investeringsbeviserne var i behold, blev kursen i februar 2013 anvendt i stedet for salgskursen.

[finans1] meddelte skriftligt modtagerne af kompensationsbeløb, at kompensationsbeløbet er skattepligtigt, og at de skulle selvangive beløbet i 2013.

Klageren har ikke selvangivet kompensationsbeløbet.

SKAT modtog oplysning om erstatningsbeløbet den 1. februar 2016. SKATs forslag om at ændre klagerens skatteansættelse for 2013 er dateret den 16. juni 2016.

Klageren var i 2013 og tidligere år omfattet af reglerne om kort ligningsfrist, jf. bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 og bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 (indkomståret 2013).

SKATs afgørelse

SKAT har ved afgørelse af 11. juli 2016 forhøjet klagerens indkomstansættelse for 2013 med 135.453 kr. vedrørende et kompensationsbeløb, som klageren har modtaget fra [finans1].

SKAT har anmodet [finans1] om en liste over de personer, som har modtaget kompensationsbeløb (erstatninger) i forbindelse med investering i [...] – Obligationer ([...]) i indkomståret 2013.

Ud fra de oplysninger, som banken har modtaget fra klageren og bankens egne registreringer, modtog klageren i 2013 et kompensationsbeløb på 136.953 kr.

SKAT har anset klageren for skattepligtig af kompensationsbeløbet, og SKAT har derfor forhøjet klagerens indkomst i 2013 med 136.953 kr. Kompensationsbeløbet sidestilles med en salgsindtægt.

I bilag til det brev, som klageren modtog fra [finans1], er anført, at hvis man som privatperson har investeret for frie midler, skal man selvangive kompensationsbeløbet på årsopgørelsen for 2013. Klageren har ikke selvangivet kompensationsbeløbet.

Ved at undlade dette finder SKAT, at klageren har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, og derfor er ansættelsesændringen omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 (ekstraordinær ansættelse).

SKAT fik kundskab om forholdet den 1. februar 2016, hvorfor fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 anses for overholdt.

[...] - Obligationer er investeringsbeviser, som er skattepligtige efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1. Investorerne skal opgøre gevinst/tab på [...]-Obligationerne efter lagerprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7. Det betyder, at investorerne hvert år skal medregne/fratrække den gevinst eller det tab, der har været i året.
Dette fremgik også af brochure ”[...] – Obligationer”, som er udgivet af [hedgeforening1] i forbindelse med udbuddet af beviserne.

De pågældende beviser faldt meget i værdi i 2008, hvorfor det tab, der efter lagerprincippet opstod i 2008, ikke kan henføres til 2013. I de efterfølgende indkomstår er beviserne steget, og der skal derfor ske beskatning af gevinsten i de pågældende år.

Såfremt klageren ønsker at få de gamle indkomstår genoptaget, skal det ske via klagerens skattemappe. Klageren skal dog være opmærksom på, at et glemt fradrag ikke giver anledning til genoptagelse, hvorfor en eventuel anmodning om genoptagelse ikke vil blive imødekommet.

SKAT har i en udtalelse af 24. august 2017 til Skatteankestyrelsen indstillet, at SKATs afgørelse stadfæstes.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af indkomsten i 2013 nedsættes til 0 kr. Klageren har nedlagt en subsidiær påstand om, at forhøjelsen af indkomsten i 2013 nedsættes med det tab, som klageren havde i 2008, og som hun ikke fratrak i 2008.

Klageren har ikke handlet forsætligt eller groft uagtsomt ved ikke at selvangive kompensationsbeløbet i 2013. Da klageren imidlertid ikke på noget tidspunkt har fratrukket et tab, gik hun ud fra, at hun ikke skulle selvangive beløbet, idet den samlede investering har været tabsgivende. Da SKAT henviser til ekstraordinære vilkår for genoptagelse af skatteansættelsen for 2013, går klageren ud fra, at de samme vilkår gælder for klagerens ret til at få sin skatteansættelse genoptaget ekstraordinært i 2008. På den måde kan klageren betale sin restskat for 2013 med overskydende skat for 2008.

Klageren har altid troet, at klageren skulle betale skat, når hun har tjent penge. Klagerens investering i [...]-Obligationer, har på trods af erstatningen fra [finans1] givet tab, hvor klageren har mistet penge. Klageren beholdt udelukkende obligationerne i håb om at få en erstatning fra [finans1], da hun mistede mange penge ved at tro på, at denne investering var lige så sikker som en almindelig obligation.

Såfremt klageren ikke kan fratrække sit tab fra 2008, ønsker klageren, at SKAT skal frafalde sit skattekrav, idet klageren kommer til at betale skat af en investering, som samlet set har givet et tab.

Efter modtagelsen af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har klageren bl.a. udtalt, at der ikke er tale om klagerens opfattelse, men om klagerens beskrivelse af den situation, som klageren befinder sig i. Klageren ønsker derfor overskriften ændret. Såfremt Skatteankestyrelsen kan angivet de ”faktiske forhold”, kan klageren også angive de faktiske forhold.

Klageren har samlet lidt et tab på 61.241 kr. efter fradrag af kompensationsbeløbet. Klageren skal derfor ikke beskattes af kompensationsbeløbet. Beskatningen af kompensationsbeløbet og fradrag for tabet hænger sammen. Klageren har ikke fratrukket tabet i 2008 og 2009, og klageren skal derfor ikke beskattes, når hun samlet set har lidt et tab.

Indlæg på retsmødet

Klageren og klagerens ægtefælle har på retsmødet i Landsskatteretten bl.a. udtalt, at klageren ikke bestrider, at klageren skal beskattes af erstatningen, som hun modtog i 2013, men hun er er uenig i, at genoptagelsen af indkomstårene 2008 og 2009 ikke er en direkte følge af SKATs ansættelse af klageren for 2013. Klageren har krav på at få sin skatteansættelse for 2008 og 2009 genoptaget i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2. Det bestrides i øvrigt, at SKAT har reageret inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Det fremgik af [finans1]s årsregnskaber, at banken havde afsat et erstatningsbeløb, og sagen blev massivt omtalt i dagspressen.

SKAT har bl.a. anført, at klageren udtrykkeligt blev gjort opmærksom på, at hun skulle selvangive erstatningsbeløbet i sin selvangivelse for indkomståret 2013. Erstatningsbeløb er ikke omfattet af [finans1]´ indberetningspligt efter skattekontrolloven. Ved ikke at selvangive erstatningsbeløbet handlede klageren mindst groft uagtsomt. SKAT kom først den 1. februar 2016 til kundskab om, at klageren havde modtaget et beløb og størrelsen heraf. Omtalen i pressen bevirkede ikke, at SKAT havde viden om, at klageren havde modtaget erstatning. SKAT sendte agter den 16. juni 2016, og SKAT traf afgørelse den 11. juli 2016

Landsskatterettens afgørelse

Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, fremgår, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, fremgår, at uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. fremgår at en ansættelse kun kan foretages efter de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Af 2. pkt. fremgår, at en ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt.

Af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold fremgår, at uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., skal SKAT afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat for fysiske personer senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Af § 3 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 fremgår, at fristerne i § 1 ikke gælder, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Skatteforvaltningslovens § 27 gælder i så fald for de punkter i ansættelsen, der omfattes heraf. For de øvrige dele gælder den korte ligningsfrist.

Af statsskattelovens § 5 fremgår, at den skattepligtige ikke er skattepligtig af, at den skattepligtiges formue stiger i værdi, ligesom han ikke har fradrag for, at hans formue falder i værdi.

Af aktieavancebeskatningslovens § 19 fremgår, gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Af aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, fremgår, at den skattepligtige skal anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på aktier, investeringsforeningsbeviser m.v. omfattet af § 19, stk. 1.

Af aktieavancebeskatningslovens § 30, stk. 2, fremgår, at begrebet afståelse i denne lov dækker den situation, hvor gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet.

Af aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 2, 2. pkt. fremgår, at efter lagerprincippet opgøres indkomstårets gevinst eller tab som forskellen mellem aktiernes værdi ved indkomstårets slutning og aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse. For aktier, som er erhvervet i indkomstårets løb, anvendes anskaffelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse. For aktier, som er afstået i indkomstårets løb, anvendes afståelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved indkomstårets slutning.

Af aktieavancebeskatningslovens § 31, stk. 2, fremgår at erstatningssummer sidestilles med afståelsessummer.

Udgangspunktet er, at erstatningssummer skattemæssigt behandles på samme måde som den indtægt, erstatningen træder i stedet for.

Landsskatteretten lægger ud fra det oplyste til grund, at klageren i 2013 modtog et kompensationsbeløb fra [finans1] på i alt 136.953 kr., og at hun fra [finans1] blev gjort opmærksom på, at det modtagne beløb var skattepligtig indkomst. Beløbet er skattepligtigt i indkomståret 2013, men klageren selvangav ikke beløbet i 2013.

Det følger af § 3 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013, at fristerne § 1 ikke gælder, når betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt.

Klageren forholdt sig passivt i forhold til selvangivelse af erstatningsbeløbet, selv om hun i forbindelse med modtagelse af beløbet blev blevet gjort bekendt med, at beløbet var skattepligtig indkomst, og at hun selv skulle selvangive beløbet. Henset til disse omstændigheder samt beløbets størrelse, finder Landsskatteretten, at klageren handlede groft uagtsomt ved ikke at selvangive kompensationsbeløbet.

Det følger af Østre Landsrets dom af 2. november 2017, offentliggjort i SKM2017.623.ØLR, at be­ stemmelsen i § 3 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 skal forstås således, at også de tidsmæssige betingelser i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, gælder ved en ekstraordinær ansættelse omfattet af bekendtgørelsens § 3.

På baggrund af sagens oplysninger finder Landsskatteretten, at SKAT fik kundskab om det forhold, der begrundede en ændring af klagerens skatteansættelse, den 1. februar 2016. Det var først på det tidspunkt, at SKAT havde tilstrækkelige oplysninger til at varsle en ændring af skatteansættelsen over for klageren. Det er herved ikke afgørende, at retssagerne på et tidligere tidspunkt har været omtalt i dagspressen. SKATs varsling om ændring af skatteansættelsen for 2013 er dateret den 16. juni 2016, og SKATs afgørelse er dateret den 11. juli 2016. Betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er derfor opfyldt.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.