Kendelse af 08-05-2019 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2019

Faktiske oplysninger

[person1] (herefter hovedanpartshaveren) har siden 1. juli 2004 været direktør i selskabet [virksomhed1] ApS med cvr-nr. [...1] (herefter selskabet), hvor hun siden 2. januar 1995 har ejet 100 pct. af anpartskapitalen. Hovedanpartshaverens samlever forestår den daglige drift af selskabet.

Selskabets formål er, at drive virksomhed med produktion, handel, investering, udlejning og finansiering. Ifølge årsrapporterne for selskabet er hovedaktiviteten at eje kapitalandele i tilknyttede virksomheder.

Den 1. april 1992 anskaffede selskabet ejendommen beliggende [adresse1] i [by1]. Ifølge oplysninger fra OIS blev ejendommen, i den omhandlede periode, benyttet som sommerhus (herefter sommerboligen).

Ejendomsværdien for sommerboligen har været følgende:

20091.700.000 kr.

20101.700.000 kr.

20112.100.000 kr.

20122.100.000 kr.

2013 2.000.000 kr.

Hovedanpartshaveren har oplyst, at sommerboligen frem til midten af 1990’erne blev udlejet gennem [virksomhed2], hvorefter den lå ubenyttet hen frem til 2004.

Ifølge lejekontrakt flyttede hovedanpartshaveren og hendes samlever ind i sommerboligen den 1. april 2004. Lejemålet blev opsagt den 28. juli 2006 til fraflytning ultimo oktober 2006. Hovedanpartshaveren flyttede derefter til [by2] indtil sommeren 2012, hvorefter hun flyttede til Tyskland.

Efter opfordring fra revisionsfirmaet [virksomhed3] udarbejdede hovedanpartshaveren den 23. januar 2007 en fraskrivelseserklæring til selskabet, hvoraf følgende fremgår:

”Undertegnede [person1], fraskriver sig hermed brugsretten over Ejendommen [adresse1], [by1]. Dette skrives også med henvisning til, at det endnu ikke er lykkedes at sælge ejendommen.

Da jeg bor og arbejder i [by2], og ligeledes har skolesøgende børn i [by2], har jeg ingen interesse i privat overhovedet at benytte ejendommen. ”

Det er af hovedanpartshaveren oplyst, at sommerboligen i 2007 blev sat til salg, men at det ikke var muligt at sælge den, hvorfor det blev besluttet at leje den ud.

Ifølge repræsentanten havde selskabet ikke andre aktiver til at finansiere driften af sommerboligen med, hvorfor det var hensigten, at det skulle kunne løbe rundt og gerne give et mindre afkast til selskabet.

På grund af for få udlejninger blev udlejningsaftalen med [virksomhed4] for 2012 opsagt.

Hovedanpartshaveren udarbejdede den 1. oktober 2009 endnu en fraskrivelseserklæring, som var enslydende med den tidligere udarbejdet erklæring fra 2007.

Den 17. november 2011 udarbejdede hovedanpartshaveren/selskabet et erklæringsskema til Naturstyrelsen i forbindelse med undersøgelse af, hvorvidt anvendelsen af sommerboligen var i overensstemmelse med sommerhusloven. Af erklæringsskemaet fremgår det, at selskabets ejer ikke har benyttet ejendommen.

Den 7. juni 2012 indgik selskabet en udlejningsaftale med [virksomhed2] vedrørende udlejning af sommerboligen i 2012 og 2013. Ifølge aftalen var sommerboligen til rådighed for [virksomhed2] i perioden fra 16. juni 2012 til 3. november 2012 samt i perioden fra 12. januar 2013 til 31. december 2013.

Kontrakten med [virksomhed2] blev opsagt med virkning fra den 1. januar 2014.

Der blev ikke lavet nogen fraskrivelse af brugsretten overfor udlejningsbureauerne.

Ifølge selskabets regnskab har udgiften til varme for sommerboligen været:

1/7-2009 til 30/6-2010 22.955 kr. = 13.117 kg træpiller

1/7-2010 til 30/6-201126.917 kr. = 15.381 kg træpiller

1/7-2011 til 30/6-2012 14.006 kr. = 8.003 kg træpiller

1/7-2012 til 30/6-2013 17.196 kr. = 9.826 kg træpiller

Der er regnet med en gennemsnitspris på 1,75 kr. pr. kg træpiller.

Ifølge selskabets regnskab har udgiften til el for sommerboligen været:

1/7-2009 til 30/6-2010 8.970 kr. = 4.077 kWh

1/7-2010 til 30/6-2011 7.119 kr. = 3.236 kWh

1/7-2011 til 30/6-2012 7.488 kr. = 3.403 kWh

1/7-2012 til 30/6-201311.505 kr. = 5.229 kWh

Der er regnet med en kWh på 2,20 kr.

Ifølge selskabets regnskab har udgiften til vand for sommerboligen været:

1/7-2009 til 30/9-2010 1.382 kr. a 34,00 = 40 m3

1/7-2010 til 30/6-2011 2.673 kr. a 34,45 = 77 m3

1/7-2011 til 30/6-2012 983 kr. a 35,80 = 27 m3

1/7-2012 til 30/6-2013 1.546 kr. a 39,80 = 39 m3

Sommerboligen har i den omhandlede periode været udlejet i beskedent omfang. I 2010 var sommerboligen udlejet 10 uger, mens den i perioden fra 2011 til 2014 alene var udlejet i få uger om året.

Den 15. januar 2016 blev der foretaget prøver for skimmelsvamp i sommerboligen. Prøverne viste, at der var skimmelsvamp i kategori C.

SKATs afgørelse

SKAT har beskattet selskabet af en fikseret lejeindtægt vedrørende sommerboligen for indkomstårene 2010, 2011, 2012, 2013 og 2014.

SKAT har til støtte herfor anført følgende:

”1.3. SKATs bemærkninger og begrundelse

Selskabet anskaffer pr. 1. april 1992 ejendommen [adresse1] i [by1]. Ejendommen har de senere år været anvendt som sommerbolig. Boligen har været udlejet gennem udlejningsbureauet [virksomhed4].

Ejendommen er i ejendomsregistret registeret med benyttelse som sommerhus.

Sommerboligen anses for at være stillet til rådighed for hovedaktionæren, og dermed anses dette som udlodning jf. Ligningslovens § 16 A stk. 5.

Sommerboligen anses for at være til rådighed i de perioder hvor den ikke har været udlejet.

I forbindelse med at selskabet har stillet sommerboligen til rådighed for hovedaktionæren, skal der ske en fiksering af den manglende lejeindtægt af sommerboligen i de perioder hvor den er stillet til rådighed for hovedaktionæren jf. Statsskattelovens § 4 stk. litra b, sammenholdt med Ligningslovens

§ 2.

Ligningslovens § 2 indebærer at huset skal anses som udlejet på samme vilkår som hvis det var til tredje mand, det vil sige at de udlejes til markedslejen.

Ved fiksering af lejen, er der taget udgangspunkt i den leje som udlejningsbureauet oplyser i det fremsendte informationsmateriale på ejendommen for sæson 2011.

Af denne information fremgår der en udlejningskalender for 2011 samt en prisliste over priserne på de enkelte perioder hen over året.

Disse priser må anses for at være markedslejen som tredje mand betaler for at benytte sommerboligen.

I informationsmaterialet fra bureauet er deri udlejningspriser for 2010 og 2011. Ved fastsættelse af udlejningspriser for 2012, 2013 og 2014 er der i SKAT’s brev af 16. november 2015 taget udgangspunkt i de samme priser som for 2011, idet der ikke foreligger nogen prisliste for disse år.

Ifølge indsigelsen fra selskabet fremgår det, at udlejningsbureauet ved mail af 4/1-2013, har skønnet årslejeindtægten på maks. 180.222. Der er i den forbindelsen udfærdiget en prisoversigt over udlejningspriser pr. uge for hver kategori af uger.

Der vil for indkomståret for 2013 og 2014 blive taget udgangspunkt i den prisfastsættelse pr. uge som en forventet markedsleje.

For at beregne hvor mange uger der skal beregnes en lejeindtægt af sommerboligen, er der taget udgangspunkt i udlejningsbureauets priser og perioder, sammenholdt med selskabets indtægter ved udlejning af huset til tredje mand.

Ifølge indsigelsen fra selskabet fremgår det, at huset har stået tomt fra uge 43 i 2013 og der forefindes ingen møbler i huset. Dette bevirker ikke, at det ikke har stået til rådighed for hovedaktionær.

At huset var været tomt ses som en disposition som er foretaget af hovedaktionær og som ikke gør ejendommen ubeboelig.

Af indsigelsen fremgår det, at der ikke har været udfærdiget nogen fraskrivelseserklæring over for udlejningsbureauerne, idet selskabet via deres hjemmeside og tyske udlejningssider selv ville forsøge at optimere udlejningen. Det ses således muligt at selskabet har haft rådighed over sommer huset i hele perioden hvor det har været forsøgt udlejet. At huset var sat i bero om vinteren, ses ligeledes ikke for en hindring for råderetten.

Ved gennemgang af selskabets udgifter til el, vand og varme for ejendommen i den omhandlende periode og ved at beregne forbrug via Internet siden "Sparetips" er der foretaget denne beregning.

Ifølge selskabets regnskab har udgifter til varme været

1/7-2009 til 30/6-2010 kr. 22.955 = 13.117 kg. træpiller

1/7-2010 til 30/6-2011 kr. 26.917 = 15.381 kg. træpiller

1/7-2011 til 30/6-2012 kr. 14.006 = 8.000 kr. træpiller

1/7-2012 til 30/6-2013 kr. 17.196 = 9.826 kg. Træpiller

Der er regnet med en gennemsnitspris på kr. 1,75 pr. kg. træpiller.

Til et parcelhus på ca. 130 kvm. bruges årligt 4100 kg. træpiller.

(kilde: Sparetips)

Ifølge selskabets regnskab har udgiften til el været

1/7-2009 til 30/6-2010 kr. 8.970 = 4.077 kWh

1/7-2010 til 30/6-2011 kr. 7.119 = 3.236 kWh

1/7-2011 til 30/6-2012 kr. 7.488 = 3.403 kWh

1/7-2012 til 30/6-2013 kr. 11.505 = 5.229 kWh

Der regnes med en kWh på kr. 2.20

En dansker bruger i snit 1.568 kWh pr. år.

(Kilde: Sparetips)

Ifølge selskabets regnskab har udgifter til vand været

1/7-2009 til 30/9-2010 kr. 1.382 a 34,00 = 40 m3

1/7-2010 til 30/6-2011 kr. 2.673 a 34,45 = 77 m3

1/7-2011 til 30/6-2012 kr. 983 a 35,80 = 27 m3

1/7-2012 til 30/6-2013 kr. 1.546 a 39,80 = 39 m3

En dansker bruger i snit 38,8 m3 pr. år.

(Kilde: Sparetips)

Der er fratrukket følgende til renovation

2010: Kr. 1.467

2011: Kr. 2.669

2012: Kr. 3.082

2013: Kr. 3.529

Af bogføringen og regnskaberne fremgår det at der har været følgende indtægt fra udlejning bureau

2010: Kr. 55.467

2011: Kr. 39.134

2012: Kr. 21.942

2013: Kr. 11.203

2014: Kr. 24.274

Der har været en megen beskeden udlejning i perioden. Det beregnede forbrug tilsiger umiddelbart en større anvendelse af ejendommen end udlejningen viser. Dette på trods af, at ejendommen er forholdsvis dyr i forbrug.

De afholdte udgifter anses for at havde dækket perioden uden for udlejningen, således at ejendommen har stået klar til anvendelse ud over udlejningsperioderne, hvorfor ejendomme ses at havde stået til rådighed for hovedanpartshaver, uanset at der foreligger en fraskrivelseserklæring fra hovedanpartshaver.

SKAT er derfor forsat af den opfattelse, at hovedaktionær har haft rådighed over sommerboligen [adresse1] i [by1] også selvom hovedaktionær har haft bopæl i [Tyskland].

Ændringen anses for at være omfattet af Skatteforvaltningslovens § 26 stk. 5.

Ud fra den tidligere indkomne indsigelse, hvor af det fremgår, at der er sket en nedjustering af udlejningspriserne på de forskellige kategorier af uger, jf. indsendt mail af 4/1-2013, er der foretage en regulering af prisen per uge jf. den indsendte oversigt.

De regulerede udlejningspriser er anset for at være gældende for 2013 og 2014.

Der er følgende uger:

Ud fra indtægten som selskabet har medregnet i forbindelse med udlejning af huset, har SKAT foretaget en beregning over hvor mange uger huset har været udlejet set i forhold til priserne per uge. Ud fra oversigten fra udlejningsbureauet over priser per uge, har SKAT foretaget en beregning over den årlige leje hvis huset var lejet ud hele året.

Selskabet har i indsigelse efterfølgende oplyst, at der for indkomståret 2010 har været en lejeindtægt på kr. 104.385 i stedet for det af SKAT opgjorte kr. 55.467 og for 2011 har indtægten være kr. 49.152 i stedet for tidligere opgjort kr. 39.134.

Disse nye tal er indregnet i nedenstående opgørelser.

2010:

Udlejet ifølge regnskab

Udlejet uger:

Skønnet markedsleje til beskatning (470.308-104.385)365.923

2011:

Udlejet ifølge regnskab

Udlejet uger:

Indberettet til SKAT kr. 49.152 svarende til 5 uger.

Skønnet markedsleje til beskatning

(478.262 - 49.152) 429.110

2012:

Udlejet ifølge regnskab

Da udlejningsprisen for 2012 er sat til samme pris som i 2011 vil årets totale udlejningsprovenu være det samme

Total udlejning478.262

Udlejet uger:

Skønnet markedsleje til beskatning

(478.262 - 31.193) 447.069

2013:

Udlejet ifølge regnskab

Udlejet uger

Skønnet markedsleje til beskatning

(315.122 - 11.203) 309.919

Som det fremgår af ovenstående har indsigelsen af 3/7-2016 ikke givet anledning til at SKAT har ændret beskatning af den skønnet lejeindtægt.

Der er følgende kommentarer til indsigelsen.

Der er taget højde for regulering af lejeindtægt for 2010 og 2011 som er indarbejdet i opgørelsen, samt antallet at udlejede uger.

SKAT mener ikke, at den tidligere afgørelse fra 2003/4 er gældende, idet der er nye forhold der gør sig gældende, bl.a. at hovedanpartshaver efterfølgende har anvendt boligen til beboelse samt at den herefter er overgået til at være sommerbolig.

Med hensyn til forbrug, anses det opgjorte forbrug stadig at gøre plads til forbrug ud over udlejningsperioderne, hvorfor huset anses for at være beboelig ud over udlejningsperioderne, og således været til rådighed for hovedanpartshaver uanset om der foreligger en fraskrivelseserklæring. ”

SKAT har anført følgende vedrørende indkomståret 2014:

”[...]

2014:

Udlejet ifølge regnskab

Total udlejning for hele året

Udlejet uger

Skønnet markedsleje til beskatning

315.122 – 24.274) 290.848

[...]”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke er skattepligtig af en fikseret lejeindtægt i indkomstårene 2010, 2011, 2012, 2013 og 2014.

Til støtte for påstanden, har klagerens repræsentant anført følgende:

[...]

Klagen støttes principielt på det allerede overfor SKAT anførte.

Det bemærkes herunder overordnet i særdeleshed, at ejendommen beliggende [adresse1], [by1] ikke har stået til rådighed for og ikke er blevet benyttet af hverken [person1] eller dennes samlever, familie eller lignende i perioden 2010 til og med 2014.

[...]

Klagerens repræsentant har ved efterfølgende skrivelse anført følgende til støtte for påstanden:

”[virksomhed1] ApS anskaffede i 1992 ejendommen beliggende [adresse1], [by1].

Ejendommen blev med stor succes udlejet som sommerbolig gennem udlejningsbureauet [virksomhed2] op i gennem 1990’erne.

Det forvoldte dog væsentlig slidtage på ejendommen med op til 20 nye gæster pr. uge og op til over 30 udlejninger pr. år.

Som sagens bilag 1 fremlægges kopi af anpartsprotokollen for [virksomhed1] ApS benævnt ”anpartsbog”. Protokollen er ført i et håndskrevet hæfte, hvor jeg desværre har været nødt til at ekstrahere de kopierede sider, der i øvrigt svarer til samtlige de sider, hvor der har været noget anført i bogen.

Billede af bogen fremlægges som bilag 2.

Af protokollen fremgår, at klager [person1] ejede 6 af 16 anparter i selskabet pr. 20. marts 1992, og at det samlede ejerskab overgik til klager [person1] d. 2. januar 1995.

Den 1. juli 2004 indtrådte [person1] som direktør i selskabet, idet dog den tidligere direktør [person2] fortsatte med at varetage selskabets daglige drift.

Den 23. januar 2007 blev det i bogen anført følgende:

”Efter opfordring fra revisionsfirmaet [virksomhed3] er der udfærdiget en fraskrivelseserklæring vedr. [adresse1]”. Erklæringen er vedhæftet.

Ellers synes der ikke i bogen at være indtegninger af interesse.

Der er i forbindelse med ovennævnte tillige udarbejdet en fraskrivelseserklæring d. 23. januar 2007 underskrevet af [person1]. Erklæringen fremlægges som sagens bilag 3, og der er tillige lavet en erklæring pr. 1. oktober 2009. Denne erklæring fremlægges som sagens bilag 4.

Det bemærkes i sammenhæng med ovennævnte, at forholdet tidligere har været bedømt af SKAT, hvilket fremgår af afgørelse vedr. indkomståret 2000, der fremlægges som sagens bilag 5.

Jeg henleder opmærksomheden på side 4 nederste linje, hvoraf fremgår ”værdi af sommerhus til rådighed frafaldes”.

I 2004 lejede klager og dennes samlever ([person2]) ejendommen af selskabet med lejestart pr. 1. april 2004. Lejekontrakt dateret 1. april 2004 fremlægge som sagens bilag 6.

Lejemålet blev på ny opsagt d. 28. juli 2006. Opsigelsen fremlægges som sagens bilag 7.

På baggrund af de erfaringer, [person2] havde med udlejning af ejendommen op igennem 90’erne, blev det efter opsigelsen besluttet, dels at sætte ejendommen til salg, hvilket dog i hvert fald i 2007/2008 formentlig også grundet den da indtrufne krise ikke viste sig muligt, hvorfor man ligeledes valgte at sætte ejendommen til udlejning som sommerhus.

Selskabet havde da ikke andre aktiver og dermed ingen anden indkomst til at finansiere driften af huset, hvorfor planen var, at det skulle kunne løbe rundt og gerne give et mindre afkast til selskabet.

Beslutningen om at sætte huset til leje hos bureauerne var ikke klagers beslutning, men klagers samlevers beslutning. Det er ligeledes klagers samlever [person2], der har underskrevet aftalerne med bureauerne m.v.

For at belyse udlejningen fremlægger jeg som følger:

Bilag 8: Mailkorrespondance af 4. februar 2011 vedr. klage

Bilag 9: Mailkorrespondance 11 vedr. opsigelse af lejeperiode

Bilag 10: Mailkorrespondance af 22. maj 2011 vedr. lejeforholdene

Bilag 11: Mailkorrespondance af 23. maj 2011 vedr. udlejning

Bilag 12: Mailkorrespondance af 11. oktober 2011 vedr. udlejning

Bilag 13: Mailkorrespondance vedr. udlejning 12 (udateret)

Bilag 14: Mailkorrespondance af 19. januar 2011

Bilag 15: Udateret skrivelse vedr. udlejning 2012

Bilag 16: Skrivelse af 7. juni 2012 vedr. udlejning

Bilag 17: Mailkorrespondance af november 2012 vedr. udlejning

Bilag 18: Mailkorrespondance af januar 2013 vedr. udlejning

Bilag 19: Mailkorrespondance af februar 2013 vedr. udlejning

Bilag 20: Mailkorrespondance af april 2013 vedr. udlejning

Bilag 21: Mailkorrespondance af juni 2013 vedr. udlejning

Bilag 22: Udateret mailkorrespondance medio 2013 vedr. udlejning

Bilag 23: Mailkorrespondance af oktober 2013 vedr. udlejning

Bilag 24: Mailkorrespondance af december 2013 vedr. udlejning

Klager har notorisk ikke haft ret til anvendelse af huset og heller anvendt huset i perioden fra 2007 og frem til dato.

Dette turde også fremgå af den korrespondance, der har været med Miljøministeriet vedr. udlejning af sommerhuset, og jeg fremlægger til belysning heraf som bilag 25 skrivelse af 21. september 2011 med tilhørende notat fra Miljøministeriet til [virksomhed1] ApS.

Som bilag 26 kopi af skrivelse af 1. oktober 2011 fra Miljøministeriet / Naturstyrelsen til [virksomhed1] ApS.

Som bilag 27 kopi af skrivelse af 20. oktober 2011 fra Miljøministeriet / Naturstyrelsen til [virksomhed1] ApS.

Som bilag 28 erklæring udarbejdet af selskabet hhv. af klager, hvoraf fremgår:

1. at ejendommen har været udlejet i 2011 og

2. at ejendommen ikke har været udlejet / udlånt til egne medarbejdere i 2011 samt

3. at selskabets ejerkreds ikke har benyttet ejendommen

Erklæringen er dateret d. 17. november 2011.

Jeg fremlægger som bilag 29 yderligere kopi af skrivelse af 29. november 2015 fra Erhvervsstyrelsen

til klager, og det fremgår af skrivelsen følgende:

”Efter at have set jeres hjemmeside, http:// [...dk]\...htm har vi noteret, at der tilbydes servering af et måltid, hvorfor vi vurderer, at udlejning kan rummes indenfor § 1, stk. 4. Vi afslutter derfor vores sag [...].

Tilbuddet om servering er en forudsætning for, at undtagelsen kan benyttes. Skulle tilbuddet om servering ophøre, vil udlejningen kræve tilladelse efter Sommerhuslovens § 1, stk. 3.”

Det bemærkes således herved, at ejendommen ikke er udlejet som et sommerhus som sådan.

Mail af 19. januar 2012 fra netop Miljøministeriet / Naturstyrelsen til klager vedlægges som bilag 30.

Der har således ikke været noget til hinder for, at den pågældende ejendom, der, selv om den snævert betragtet må antages at være et sommerhus, dels også kan anvendes som helårsbolig og dels derudover også kan udlejes helårligt, når det som i påkommende tilfælde sker med samtidig servering.

Da det var umuligt at udleje boligen som feriebolig i vinterhalvåret, endte man med alene at udleje i sommerhalvåret, idet alt andet ikke kunne svare sig, da opvarmning af huset var alt for omkostningstung.

Jeg henviser i denne sammenhæng til klagers tidligere omfattende indlæg overfor SKAT.

Det bemærkes, at ejendommen, som det også fremgår af den tidligere korrespondance, der tidligere har været med SKAT, har været sat til salg siden 2006/07.

Jeg fremlægger til dokumentation heraf kopi af mailkorrespondance fra mægler af 16. oktober 2017, bilag 31, hvoraf fremgår, at udbudsprisen nedsættes til kr. 1.995.000,00, og som bilag 32 kopi af mailkorrespondance af 16. oktober 2017 med mægler, købsaftale af 30. marts 2017 (bilag 33) samt skrivelse af 7. april 2017 (bilag 34) fra købers advokat.

Som det fremgik blev handlen ikke til noget, hvorfor prisen nu er nedsat til under kr. 2 mio., hvilket netop er udtryk for ejendommens povre vedligeholdelsesstand.

Anbringender:

Det gøres til støtte for den nedlagte påstand gældende,

at klager bindende har givet afkald overfor selskabet på benyttelse af ejendommen og

at dette selvstændigt må give grundlaget for, at klager ikke har haft rådighed over boligen.

Det bemærkes i denne sammenhæng, at boligen er af en sådan art og i en sådan tilstand, at klagerne slet ikke har haft nogen interesse for egen benyttelse af boligen, ligesom det også fremgår af det tidligere til SKAT fremsendte materiale, at benyttelse af boligen i vinterhalvåret er uforholdsmæssig al for dyr.

Når disse forhold sammenholdes med selskabets forsøg på at udleje ejendommen, må det foreligge ganske klart, at klager ikke har haft den rådighed, SKAT gør gældende.

Det bemærkes yderligere, at ejendommen ret beset er en helårsbolig og derfor ikke skal bedømmes som en sædvanlig sommerbolig, hvilket efter klagers opfattelse tillige kan have betydning for bedømmelse i sagen.”

Landsskatterettens afgørelse

Et selskab, der stiller en ejendom til rådighed for dets hovedanpartshaver – enten vederlagsfrit eller mod et vederlag under markedslejen – er skattepligtig af den objektive udlejningsværdi (markedslejen) i medfør af statsskattelovens § 4, litra b, 1. pkt.

Det følger endvidere af ligningslovens § 2, stk. 1, at de af bestemmelsen omfattede interesseforbundne parter – herunder skattepligtige, der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer – skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

I henhold til ligningslovens § 2, stk. 2, forstås bestemmende indflydelse som ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. aktie – eller anpartskapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne.

[person1] må anses for at have bestemmende indflydelse over selskabet, da hun ejer 100 pct. af anpartskapitalen. Ligningsloven § 2, stk. 1, finder derfor anvendelse.

Spørgsmålet er således, om selskabet har stillet sommerboligen til rådighed for selskabets hovedanpartshaver.

Selskabets ejerskab er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at der skal ske beskatning, men må ejendommen anses for at være stillet til rådighed for hovedanpartshaveren, er selskabet skattepligtig af værdien. Det er således rådigheden, der begrunder skattepligten, ikke den faktiske anvendelse, jf. SKM2009.558.H.

Afgørelsen af om en ejendom er stillet til rådighed for en hovedanpartshaver, beror på en samlet konkret vurdering.

Selskabets formål er at drive virksomhed med produktion, handel, investering, udlejning og finansiering. Ifølge årsrapporterne er selskabets hovedaktivitet at eje kapitalandele i tilknyttede virksomheder.

Selskabet anskaffede sommerboligen i 1992 og efter det oplyste blev den op gennem 1990’erne udlejet gennem et udlejningsbureau. Sommerboligen lå herefter ubenyttet hen frem til 2004, hvor hovedanpartshaveren selv flyttede ind. I 2006 fraflyttede hovedanpartshaveren og sommerboligen blev herefter sporadisk udlejet.

Selskabet ejede kun den ene ejendom, hvorfor selskabet ikke i øvrigt drev virksomhed med udlejning af sommerhuse. I de indkomstår som sagen vedrører, anses sommerboligen efter Landsskatterettens opfattelse derfor ikke at udgøre et driftsaktiv. Se hertil Vestre Landsretsdom SKM2011.262, hvor en hovedaktionær blev anset for at have rådighed over et sommerhus, da selskabet ikke drev virksomhed med udlejning eller salg af sommerhuse og hovedaktionæren var den eneste, som havde benyttelsesretten i perioder, hvor huset ikke var udlejet.

Hovedanpartshaveren har fraskrevet sig råderetten i henholdsvis 2007 og 2009 til selskabet.

I forbindelse med aftalerne omkring udlejning af sommerboligen via udlejningsselskaberne ses der ikke at være udarbejdet fraskrivelseserklæringer fra hovedanpartshaveren, hvori hun fraskriver sig retten til at råde over sommerboligen.

Landsskatteretten finder ikke, at der kan lægges afgørende vægt på den interne erklæring, der er givet til eget selskab af 23. januar 2007 og 1. oktober 2009, da rådigheden ikke er afskåret overfor sommerhusudlejningsselskaberne. Landsskatteretten finder derfor, at hovedanpartshaveren ikke effektivt har afskåret sig rådigheden over sommerboligen.

Det er desuden ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at sommerboligen var ubeboelig i den omhandlede periode. Dette henset til, at skimmelsvampen først er blevet konstateret i 2016.

Hovedanpartshaveren har i november 2011 fremsendt et erklæringsskema til Naturstyrelsen om, at selskabets ejer ikke har benyttet sommerboligen. Efter Landsskatterettens opfattelse medfører erklæringsskemaet ikke, at hovedanpartshaveren har fraskrevet sig råderetten over sommerboligen.

Henset til forbruget af el, vand og varme, så tilsiger det umiddelbart en større anvendelse af sommerboligen end udlejningen viser. Dette på trods af, at sommerboligen har været forholdsvis omkostningskrævende i forbrug. Uanset hovedanpartshaverens eventuelle anvendelse af sommerboligen, finder Landsskatteretten, at det er rådigheden, der begrunder skattepligten, og ikke den faktiske anvendelse.

Landsskatteretten finder således, at sommerboligen har været stillet til rådighed for selskabets hovedanpartshaver i de perioder, hvor den ikke har været udlejet til tredjemand. Det forhold, at sommerboligen ikke kunne sælges på grund af finanskrisen og efterfølgende ikke kunne udlejes ændrer ikke herpå. Der er herefter grundlag for at beskatte selskabet af en fikseret lejeindtægt for sommerboligen.

SKAT har ved fastsættelsen af udlejningsværdien taget udgangspunkt i de af udlejningsbureauet fastsatte udlejningspriser. Landsskatteretten finder derfor ikke grundlag for at ændre det af SKAT udøvede skøn.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.