Kendelse af 08-05-2019 - indlagt i TaxCons database den 06-07-2019

Faktiske oplysninger

Klageren har siden 1. juli 2004 været direktør i selskabet [virksomhed1] ApS med cvr-nr. [...1] (herefter selskabet), hvor klageren siden 2. januar 1995 har ejet 100 pct. af anpartskapitalen. Klagerens samlever forestår den daglige drift af selskabet.

Selskabets formål er, at drive virksomhed med produktion, handel, investering, udlejning og finansiering. Ifølge årsrapporterne for selskabet er hovedaktiviteten at eje kapitalandele i tilknyttede virksomheder.

Den 1. april 1992 anskaffede selskabet ejendommen beliggende [adresse1] i [by1]. Ifølge oplysninger fra OIS blev ejendommen, i den omhandlede periode, benyttet som sommerhus (herefter sommerboligen).

Ejendomsværdien for sommerboligen har været følgende:

20091.700.000 kr.

20101.700.000 kr.

20112.100.000 kr.

20122.100.000 kr.

2013 2.000.000 kr.

Klageren har oplyst, at sommerboligen frem til midten af 1990’erne blev udlejet gennem [virksomhed2], hvorefter den lå ubenyttet hen frem til 2004.

Ifølge lejekontrakt flyttede klageren og hendes samlever ind i sommerboligen den 1. april 2004. Lejemålet blev opsagt den 28. juli 2006 til fraflytning ultimo oktober 2006. Klageren flyttede derefter til [by2] indtil sommeren 2012, hvorefter hun flyttede til Tyskland.

Efter opfordring fra revisionsfirmaet [virksomhed3] udarbejdede klageren den 23. januar 2007 en fraskrivelseserklæring til sit selskab, hvoraf følgende fremgår:

”Undertegnede [person1], fraskriver sig hermed brugsretten over Ejendommen [adresse1], [by1]. Dette skrives også med henvisning til, at det endnu ikke er lykkedes at sælge ejendommen.

Da jeg bor og arbejder i [by2], og ligeledes har skolesøgende børn i [by2], har jeg ingen interesse i privat overhovedet at benytte ejendommen.”

Det er af klageren oplyst, at sommerboligen i 2007 blev sat til salg, men at det ikke var muligt at sælge den, hvorfor det blev besluttet at leje den ud.

Ifølge klagerens repræsentant havde selskabet ikke andre aktiver til at finansiere driften af sommerboligen med, hvorfor det var hensigten, at det skulle kunne løbe rundt og gerne give et mindre afkast til selskabet.

På grund af for få udlejninger blev udlejningsaftalen med [virksomhed4] for 2012 opsagt.

Klageren udarbejdede den 1. oktober 2009 endnu en fraskrivelseserklæring, som var enslydende med den tidligere udarbejdet erklæring fra 2007.

Den 17. november 2011 udarbejdede klageren/selskabet et erklæringsskema til Naturstyrelsen i forbindelse med undersøgelse af, hvorvidt anvendelsen af sommerboligen var i overensstemmelse med sommerhusloven. Af erklæringsskemaet fremgår det, at selskabets ejer ikke har benyttet ejendommen.

Den 7. juni 2012 indgik selskabet en udlejningsaftale med [virksomhed2] vedrørende udlejning af sommerboligen i 2012 og 2013. Ifølge aftalen var sommerboligen til rådighed for [virksomhed2] i perioden fra 16. juni 2012 til 3. november 2012 samt i perioden fra 12. januar 2013 til 31. december 2013.

Kontrakten med [virksomhed2] blev opsagt med virkning fra den 1. januar 2014.

Der blev ikke lavet nogen fraskrivelse af brugsretten overfor udlejningsbureauerne.

Ifølge selskabets regnskab har udgiften til varme for sommerboligen været:

1/7-2009 til 30/6-2010 22.955 kr. = 13.117 kg træpiller

1/7-2010 til 30/6-201126.917 kr. = 15.381 kg træpiller

1/7-2011 til 30/6-2012 14.006 kr. = 8.003 kg træpiller

1/7-2012 til 30/6-2013 17.196 kr. = 9.826 kg træpiller

Der er regnet med en gennemsnitspris på 1,75 kr. pr. kg træpiller.

Ifølge selskabets regnskab har udgiften til el for sommerboligen været:

1/7-2009 til 30/6-2010 8.970 kr. = 4.077 kWh

1/7-2010 til 30/6-2011 7.119 kr. = 3.236 kWh

1/7-2011 til 30/6-2012 7.488 kr. = 3.403 kWh

1/7-2012 til 30/6-201311.505 kr. = 5.229 kWh

Der er regnet med en kWh på 2,20 kr.

Ifølge selskabets regnskab har udgiften til vand for sommerboligen været:

1/7-2009 til 30/9-2010 1.382 kr. a 34,00 = 40 m3

1/7-2010 til 30/6-2011 2.673 kr. a 34,45 = 77 m3

1/7-2011 til 30/6-2012 983 kr. a 35,80 = 27 m3

1/7-2012 til 30/6-2013 1.546 kr. a 39,80 = 39 m3

Sommerboligen har i den omhandlede periode været udlejet i beskedent omfang. I 2010 var sommerboligen udlejet 10 uger, mens den i perioden fra 2011 til 2014 alene var udlejet i få uger om året.

Den 15. januar 2016 blev der foretaget prøver for skimmelsvamp i sommerboligen. Prøverne viste, at der er skimmelsvamp i kategori C.

SKATs afgørelse

SKAT har beskattet klageren af værdi af fri sommerbolig for indkomstårene 2010, 2011, 2012, 2013 og 2014. I den forbindelse har SKAT forhøjet klagerens personlige indkomst med i alt 1.420.250 kr.

SKAT har som begrundelse herfor anført følgende:

”1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Selskabet [virksomhed1] ApS CVR nr. [...1] hvori du anses for at være hovedanpartshaver jf. Aktieavancebeskatningslovens § 4, anskaffer den 1. april 1992 ejendommen [adresse1] i [by1].

Ejendommen er efterfølgende blevet anvendt som sommerbolig hvor der bl.a. har været udlejning gennem to udlejningsbureauer.

Da du er hovedanpartshaver i selskabet anses du for at have rådighed over sommerboligen i de perioder hvor huset ikke har været udlejet til 3. mand, og skal beskattes at denne råderet efter reglerne i Ligningslovens § 16 stk. 5.

Der er ud fra det indsendte, ikke noget der dokumenterer at du ikke har haft rådighed over sommerboligen i hele perioden..

Af indsigelsen fremgår det, at der ikke har været udfærdiget nogen fraskrivelseserklæring over for udlejningsbureauerne, idet selskabet selv via deres hjemmeside og tyske udlejningssider selv ville forsøge at optimere udlejningen. Det ses således muligt at selskabet har haft rådighed over sommerhuset i hele perioden hvor det har været forsøgt udlejet. At huset var sat i bero om vinteren, ses ligeledes ikke for en hindring for råderetten.

At boligen ikke har været opvarmet i perioden pga. at det har været for bekosteligt at varme dem op, er ikke anledning nok til at den er ubeboelig.

At der er lukket for vandet og vandet er tappet af fyringsanlægget er en disposition som du/selskabet har valgt at foretage, for at holde udgifterne nede. Der kunne have været valgt at lade vand og varme være på.

Grunden til at der er kommet skimmelsvamp i ejendommen er sandsynligvis at den har stået uden varme og vand i en periode siden engang i 2014/2015.

Skimmelsvampen er konstateret i 2016, hvorfor det ikke ses at få indflydelse på skatteansættelsen for 2010 til 2014.

At forholdet tidligere har været behandlet vedrørende indkomståret 1999, kan ikke gøre, at der ikke skal ske behandling af forholdet for indkomstårene 2010 til 2014, idet ejendommen i den efterfølgende periode fra 9/6-2004 til 19/1 1-2006, jf. folkeregistret, har været anvendt af dig til bolig, hvorfor den efterfølgende, efter din fraflytning, anses for at være til rådighed for dig som sommerbolig.

Ved gennemgang af selskabets udgifter til el, vand og varme for ejendommen i den omhandlende periode og ved at beregne forbrug via Internet siden "Sparetips" er der foretaget denne beregning.

Ifølge selskabets regnskab har udgifter til varme været

1/7-2009 til 30/6-2010 kr. 22.955 = 13.117 kg. træpiller

1/7-2010 til 30/6-2011 kr. 26.917 = 15.381 kg. træpiller

1/7-2011 til 30/6-2012 kr. 14.006 = 8.000 kr. træpiller

1/7-2012 til 30/6-2013 kr. 17.196 = 9.826 kg. Træpiller

Der er regnet med en gennemsnitspris på kr. 1, 7 5 pr. kg. træpiller.

Til et parcelhus på ca. 130 kvm. bruges årligt 4100 kg. træpiller.

(kilde: Sparetips)

Ifølge selskabets regnskab har udgiften til el været

1/7-2009 til 30/6-2010 kr. 8.970 = 4.077 kWh

1/7-2010 til 30/6-2011 kr. 7.119 = 3.236 kWh

1/7-2011 til 30/6-2012 kr. 7.488 = 3.403 kWh

1/7-2012 til 30/6-2013 kr. 11.505 = 5.229 kWh

Der regnes med en kWh på kr. 2.20

En dansker bruger i snit 1.568 kWh pr. år.

(Kilde: Sparetips)

Ifølge selskabets regnskab har udgifter til vand været

1/7-2009 til 30/9-2010 kr. 1.382 a 34,00 = 40 m3

1/7-2010 til 30/6-2011 kr. 2.673 a 34,45 = 77 m3

1/7-2011 til 30/6-2012 kr. 983 a 35,80 = 27 m3

1/7-2012 til 30/6-2013 kr. 1.546 a 39,80 = 39 m3

En dansker bruger i snit 38,8 m3 pr. år.

(Kilde: Sparetips)

Der er fratrukket følgende til renovation

2010: Kr. 1.467

2011: Kr. 2.669

2012: Kr. 3.od

2013: Kr. 3.529

Af bogføringen og regnskaberne fremgår det at der har været følgende indtægt fra udlejning bureau

2010: Kr. 55.467

2011: Kr. 39.134

2012: Kr. 21.942

2013: Kr. 11.203

2014: Kr. 24.274

Der har været en megen beskeden udlejning i perioden. Det beregnede forbrug tilsiger umiddelbart en større anvendelse af ejendommen end udlejningen viser. Dette på trods af, at ejendommen er forholdsvis dyr i forbrug.

De afholdte udgifter anses for at have dækket perioden uden for udlejningen, således at ejendommen antages at være anvendt uden for de perioder hvor den har været udlejet, hvorfor ejendommen ses at havde stået til rådighed for dig, også selvom der ved gennemgang af gamle papirer for selskabet [virksomhed1] ApS er fremkommet en skrivelse dateret 23/1-2007, hvori du fraskriver dig brugsretten til [adresse1]

SKAT er derfor forsat af den opfattelse, at du har haft rådighed over sommerboligen [adresse1] i [by1] også selvom du har haft bopæl i [Tyskland].

Ændringen anses for at være omfattet af Skatteforvaltningslovens § 26 stk. 5.

Ud fra den indsendte regulering for selskabet [virksomhed1] ApS, for perioden 2013 og 2014, som sker på baggrund af en mail som selskabet har modtaget fra udlejningsbureauet [virksomhed2] den 4/1-2013 hvoraf det fremgår at udlejningsprisen nedsættes, vil der være regulering af 2013. Udlejningen pr. 1/7-13 ændres fra I uge til 2 uger, pga. priserne pr. uge er ændret.

Beskatningen for 2013 ændres som følger:

2013:

Beskatning hele året 16,25 %

Udlejet 2 uge å 0,50 % 1,00 %

Udlejet 1 uge å 0,25 % 0,25 %

Rest til beskatning 15,00 %

Beskatning 15,00 % af2.100.000 = 315.000

Øvrige indkomstår forbliver uændret.315.000

Da du er hovedanpartshaver og direktør uden arbejdsfunktion i selskabet, beskattes råderetten som udbytte efter Ligningslovens§ 16 A stk. 5.

Der foreligger ikke nogen udlejningsaftale med [virksomhed4], men kun en udlejningsoversigt og prisoversigt i forbindelsen med et informationsskriv fra 2011.

Ved beregning af de perioder hvor du anses for at have haft råderetten over ejendommen, er der taget udgangspunkt i den udlejningsoversigt som er udfærdiget af [virksomhed4] for årene 2010 og 2011 med hensyn til perioder og priser på de pågældende perioder. Da der ikke er udfærdiget nogen udlejningsoversigt for 2012, 2013 og 2014 er der taget udgangspunkt i oversigten for 2010 og 2011 til brug for beregningen af udlejningen for disse år.

Dog er der foretaget regulering for 2013 jf. ovenstående.

For at beregne hvor mange uger du har haft rådighed over sommerboligen er der taget udgangspunkt i udlejningsbureauets priser og perioder sammenholdt med selskabets indtægter ved udlejning af huset.

I henhold til Ligningslovens § 16 stk. 5, tages der udgangspunkt i ejendommens vurdering i året før rådighedsåret, i forbindelsen med beregning af det beløb der skal til beskatning.

Ejendomsværdien har været som følgende

2010:

Vurdering pr. 2009:1.700.000

2011:

Vurdering pr. 20101.700.000

2012:

Vurdering pr. 20112.100.000

2013

Vurdering pr. 20122.100.000

2014

Vurdering pr. 2013 2.000.000

Ifølge udlejningsbureauet er der følgende udlejningsperioder

2010 2011 201220132014

A uger = 14.993 15.443 15.4439.9909.990

Spar A uger = 14.243 14.670 14.670

B uger = 13.493 13.695 13.695 9.491 9.491

C uger = 10.493 10.493 10.493 7.093 7.093

Spar C uger = 9.749 9.895 9.895

D uger = 7.493 7.605 7.605 5.495 5.495

E uger = 7.493 7.605 7.605 4.496 4.496

F uger = 3.5963.596

Ugerne er ifølge opgørelse fra bureau fordelt således:

Uge 1 = uge Spar A

Uge 2 til 14 = uge E

Uge 15 = uge D

Uge 16og 17 = uge C

Uge 18 til 24 = ugeD

Uge 25 og 26 = ugeC

Uge27 = uge B

Uge 28 til 31 = uge A

Uge 32 = uge Spar A

Uge33 = ugeB

Uge34 1ugeC

Uge 35 'I' = uge sparC

Uge 36 til 40 = uge D

Uge 41 = uge spar C

Uge42 = uge C

Uge 43 = uge spar C

Uge44 = uge D

Uge 45 til 51 = uge E

Uge52 = uge D

Ud fra indtægten som selskabet har medregnet i forbindelse med udlejning af huset, har SKAT foretaget en beregning over hvor mange uger huset har været udlejet set i forhold til priserne per uge.

Ud fra oversigten fra udlejningsbureauet over priser per uge, har SKAT foretaget en beregning over den årlige leje hvis huset var lejet ud hele året.

Du har i indsigelsen efterfølgende oplyst, at der for indkomståret 2010 har været en lejeindtægt på kr. 104.385 i stedet for det at SKAT opgjorte kr. 55.467 og for 2011 har indtægten været kr. 49.152 i stedet for tidligere kr. 39.134.

Disse nye tal er indregnet i nedenstående opgørelse.

2010:

Udlejet ifølge regnskab

48.918 = uge A = 3 stk.

22/4-10 7.493 = uge D = 1 stk.

28/5-10 47.974 = uge D = 6 stk.

104.385 10 stk.

2011:

Udlejet ifølge regnskab

30/8-11 10.357 = uge C = 1 uge

1/10-11 14.388 = uge Spar A = 1 uge

28/10-11 14.388 = uge Spar A = 1 uge

39.134 3 uger

Indberettet til SKAT kr. 49.152 svarende til 5 uger

2012:

Udlejet ifølge regnskab

31/12-11 -3.687 = Uge B = 2 uger

31/12-11 -3.687 = 1/2 uge E = 1/2 uge

31/12-1126.630

30/1-12 3.125

30/1-12 562

21.942 = 2 1/2 uge

2013:

Udlejet ifølge regnskab

2/7-12 11.203 = Uge C = 1 uge

2014:

Udlejet ifølge regnskab

1/7-13 18.280 = uge B = 2 uge

2/9-13 5.993 = uge E = 1 uge

24.274 3 uger

Der kan jf. ovenstående udlejning af sommerhuset beregnes følgende beløb til beskatning af fri sommerhus.

2010:

Beskatning helt året 16,25 %

Udlejet 3 uger a 0,50 % - 1,50 %

Udlejet 7 uger a 0,25 % - 1,75 %

Rest til beskatning 13,00 %

Beskatning 13,00 % af 1.700.000 = 221.000221.000

2011:

Beskatning helt år 16,25 %

Udlejet 5 uger a 0,50 % - 2,50 %

Rest til beskatning 13,75 %

Beskatning 13,75 % af 1.700.000 = 233.750233.750

2012:

Beskatning hele året 16,25 %

Udlejet 1112 uger a 0,50 % - 0,75 %

Rest til beskatning 15,50 %

Beskatning 15,50 % af2.100.000 = 325.500325.500

2013:

Beskatning hele året 16,25 %

Udlejet 2 uge å 0,50 % - 1,00 %

Udlejet 1 uge å 0,25 % 0,25 %

Rest til beskatning 15,00 %

Beskatning 15,00 % af2.100.000 = 325.500315.000

2014:

Beskatning hele året 16,25 %

Ingen udlejning - 0,00 %

Rest til beskatning 16,25 %

Beskatning 16,25 % af 2.000.000 = 325.000 325.000

Som det fremgår af ovenstående har indsigelsen af 3/7-2016 ikke givet anledning til at SKAT har ændret beskatning af den skønnet lejeindtægt.

Der er følgende kommentarer til indsigelsen.

Der er taget højde for regulering af lejeindtægt for 2010 og 2011 som er indarbejdet i opgørelsen, samt antallet at udlejede uger.

SKAT mener ikke, at den tidligere afgørelse fra 2003/4 er gældende, idet der er nye forhold der gør sig gældende, bl.a. at du efterfølgende har anvendt boligen til beboelse samt at den herefter er overgået til at være sommerbolig.

Med hensyn til forbrug, anses det opgjorte forbrug stadig at gøre plads til forbrug ud over udlejningsperioderne, hvorfor huset anses for at være beboelig ud over udlejningsperioderne, og således været til rådighed for dig uanset om der foreligger en fraskrivelseserklæring.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af værdi af fri sommerbolig for indkomstårene 2010, 2011, 2012, 2013 og 2014.

Til støtte for påstanden, har klagerens repræsentant anført følgende:

[...]

Klagen støttes principielt på det allerede overfor SKAT anførte.

Det bemærkes herunder overordnet i særdeleshed, at ejendommen beliggende [adresse1], [by1] ikke har stået til rådighed for og ikke er blevet benyttet af hverken [person1] eller dennes samlever, familie eller lignende i perioden 2010 til og med 2014.

[...]

Klagerens repræsentant har ved efterfølgende skrivelse anført følgende til støtte for påstanden:

”[virksomhed5] ApS anskaffede i 1992 ejendommen beliggende [adresse1], [by1].

Ejendommen blev med stor succes udlejet som sommerbolig gennem udlejningsbureauet [virksomhed2] op i gennem 1990’erne.

Det forvoldte dog væsentlig slidtage på ejendommen med op til 20 nye gæster pr. uge og op til over 30 udlejninger pr. år.

Som sagens bilag 1 fremlægges kopi af anpartsprotokollen for [virksomhed5] ApS benævnt ”anpartsbog”. Protokollen er ført i et håndskrevet hæfte, hvor jeg desværre har været nødt til at ekstrahere de kopierede sider, der i øvrigt svarer til samtlige de sider, hvor der har været noget anført i bogen.

Billede af bogen fremlægges som bilag 2.

Af protokollen fremgår, at klager [person1] ejede 6 af 16 anparter i selskabet pr. 20. marts 1992, og at det samlede ejerskab overgik til klager [person1] d. 2. januar 1995.

Den 1. juli 2004 indtrådte [person1] som direktør i selskabet, idet dog den tidligere direktør [person2] fortsatte med at varetage selskabets daglige drift.

Den 23. januar 2007 blev det i bogen anført følgende:

”Efter opfordring fra revisionsfirmaet [virksomhed3] er der udfærdiget en fraskrivelseserklæring vedr. [adresse1]”. Erklæringen er vedhæftet.

Ellers synes der ikke i bogen at være indtegninger af interesse.

Der er i forbindelse med ovennævnte tillige udarbejdet en fraskrivelseserklæring d. 23. januar 2007 underskrevet af [person1]. Erklæringen fremlægges som sagens bilag 3, og der er tillige lavet en erklæring pr. 1. oktober 2009. Denne erklæring fremlægges som sagens bilag 4.

Det bemærkes i sammenhæng med ovennævnte, at forholdet tidligere har været bedømt af SKAT, hvilket fremgår af afgørelse vedr. indkomståret 2000, der fremlægges som sagens bilag 5.

Jeg henleder opmærksomheden på side 4 nederste linje, hvoraf fremgår ”værdi af sommerhus til rådighed frafaldes”.

I 2004 lejede klager og dennes samlever ([person2]) ejendommen af selskabet med lejestart pr. 1. april 2004. Lejekontrakt dateret 1. april 2004 fremlægge som sagens bilag 6.

Lejemålet blev på ny opsagt d. 28. juli 2006. Opsigelsen fremlægges som sagens bilag 7.

På baggrund af de erfaringer, [person2] havde med udlejning af ejendommen op igennem 90’erne, blev det efter opsigelsen besluttet, dels at sætte ejendommen til salg, hvilket dog i hvert fald i 2007/2008 formentlig også grundet den da indtrufne krise ikke viste sig muligt, hvorfor man ligeledes valgte at sætte ejendommen til udlejning som sommerhus.

Selskabet havde da ikke andre aktiver og dermed ingen anden indkomst til at finansiere driften af huset, hvorfor planen var, at det skulle kunne løbe rundt og gerne give et mindre afkast til selskabet.

Beslutningen om at sætte huset til leje hos bureauerne var ikke klagers beslutning, men klagers samlevers beslutning. Det er ligeledes klagers samlever [person2], der har underskrevet aftalerne med bureauerne m.v.

For at belyse udlejningen fremlægger jeg som følger:

Bilag 8: Mailkorrespondance af 4. februar 2011 vedr. klage

Bilag 9: Mailkorrespondance 11 vedr. opsigelse af lejeperiode

Bilag 10: Mailkorrespondance af 22. maj 2011 vedr. lejeforholdene

Bilag 11: Mailkorrespondance af 23. maj 2011 vedr. udlejning

Bilag 12: Mailkorrespondance af 11. oktober 2011 vedr. udlejning

Bilag 13: Mailkorrespondance vedr. udlejning 12 (udateret)

Bilag 14: Mailkorrespondance af 19. januar 2011

Bilag 15: Udateret skrivelse vedr. udlejning 2012

Bilag 16: Skrivelse af 7. juni 2012 vedr. udlejning

Bilag 17: Mailkorrespondance af november 2012 vedr. udlejning

Bilag 18: Mailkorrespondance af januar 2013 vedr. udlejning

Bilag 19: Mailkorrespondance af februar 2013 vedr. udlejning

Bilag 20: Mailkorrespondance af april 2013 vedr. udlejning

Bilag 21: Mailkorrespondance af juni 2013 vedr. udlejning

Bilag 22: Udateret mailkorrespondance medio 2013 vedr. udlejning

Bilag 23: Mailkorrespondance af oktober 2013 vedr. udlejning

Bilag 24: Mailkorrespondance af december 2013 vedr. udlejning

Klager har notorisk ikke haft ret til anvendelse af huset og heller anvendt huset i perioden fra 2007 og frem til dato.

Dette turde også fremgå af den korrespondance, der har været med Miljøministeriet vedr. udlejning af sommerhuset, og jeg fremlægger til belysning heraf som bilag 25 skrivelse af 21. september 2011 med tilhørende notat fra Miljøministeriet til [virksomhed1] ApS.

Som bilag 26 kopi af skrivelse af 1. oktober 2011 fra Miljøministeriet / Naturstyrelsen til [virksomhed1] ApS.

Som bilag 27 kopi af skrivelse af 20. oktober 2011 fra Miljøministeriet / Naturstyrelsen til [virksomhed1] ApS.

Som bilag 28 erklæring udarbejdet af selskabet hhv. af klager, hvoraf fremgår:

1. at ejendommen har været udlejet i 2011 og

2. at ejendommen ikke har været udlejet / udlånt til egne medarbejdere i 2011 samt

3. at selskabets ejerkreds ikke har benyttet ejendommen

Erklæringen er dateret d. 17. november 2011.

Jeg fremlægger som bilag 29 yderligere kopi af skrivelse af 29. november 2015 fra Erhvervsstyrelsen

til klager, og det fremgår af skrivelsen følgende:

”Efter at have set jeres hjemmeside, http:// [...dk]\.htm har vi noteret, at der tilbydes servering af et måltid, hvorfor vi vurderer, at udlejning kan rummes indenfor § 1, stk. 4. Vi afslutter derfor vores sag [...].

Tilbuddet om servering er en forudsætning for, at undtagelsen kan benyttes. Skulle tilbuddet om servering ophøre, vil udlejningen kræve tilladelse efter Sommerhuslovens § 1, stk. 3.”

Det bemærkes således herved, at ejendommen ikke er udlejet som et sommerhus som sådan.

Mail af 19. januar 2012 fra netop Miljøministeriet / Naturstyrelsen til klager vedlægges som bilag 30.

Der har således ikke været noget til hinder for, at den pågældende ejendom, der, selv om den snævert betragtet må antages at være et sommerhus, dels også kan anvendes som helårsbolig og dels derudover også kan udlejes helårligt, når det som i påkommende tilfælde sker med samtidig servering.

Da det var umuligt at udleje boligen som feriebolig i vinterhalvåret, endte man med alene at udleje i sommerhalvåret, idet alt andet ikke kunne svare sig, da opvarmning af huset var alt for omkostningstung.

Jeg henviser i denne sammenhæng til klagers tidligere omfattende indlæg overfor SKAT.

Det bemærkes, at ejendommen, som det også fremgår af den tidligere korrespondance, der tidligere har været med SKAT, har været sat til salg siden 2006/07.

Jeg fremlægger til dokumentation heraf kopi af mailkorrespondance fra mægler af 16. oktober 2017, bilag 31, hvoraf fremgår, at udbudsprisen nedsættes til kr. 1.995.000,00, og som bilag 32 kopi af mailkorrespondance af 16. oktober 2017 med mægler, købsaftale af 30. marts 2017 (bilag 33) samt skrivelse af 7. april 2017 (bilag 34) fra købers advokat.

Som det fremgik blev handlen ikke til noget, hvorfor prisen nu er nedsat til under kr. 2 mio., hvilket netop er udtryk for ejendommens povre vedligeholdelsesstand.

Anbringender:

Det gøres til støtte for den nedlagte påstand gældende,

at klager bindende har givet afkald overfor selskabet på benyttelse af ejendommen og

at dette selvstændigt må give grundlaget for, at klager ikke har haft rådighed over boligen.

Det bemærkes i denne sammenhæng, at boligen er af en sådan art og i en sådan tilstand, at klagerne slet ikke har haft nogen interesse for egen benyttelse af boligen, ligesom det også fremgår af det tidligere til SKAT fremsendte materiale, at benyttelse af boligen i vinterhalvåret er uforholdsmæssig al for dyr.

Når disse forhold sammenholdes med selskabets forsøg på at udleje ejendommen, må det foreligge ganske klart, at klager ikke har haft den rådighed, SKAT gør gældende.

Det bemærkes yderligere, at ejendommen ret beset er en helårsbolig og derfor ikke skal bedømmes som en sædvanlig sommerbolig, hvilket efter klagers opfattelse tillige kan have betydning for bedømmelse i sagen.”

Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

”Ad afsnittet: ”faktiske oplysninger”:

Det er af Skatteankestyrelsen på side 2/12 anført, at ejendommen i 2007 blev sat til salg, men at det ikke var muligt at sælge den, hvorfor det blev besluttet at leje denne ud.

Dette er ikke korrekt.

Det blev i 2007 besluttet både at sætte ejendommen til salg og i erkendelse af den krise, der da var sat ind, at udbyde ejendommen til udlejning i korterede perioder da heller ikke udlejning som beboelse havde vist sig at være en farbar vej.

Beslutningen blev truffet ultimo 2006/primo 2007 og ikke først i 2009 som anført af Skatteankestyrelsen.

Yderligere bemærkes, at den på samme side nævnte fraskrivelseserklæring er udarbejdet efter opfordring fra revisionsfirmaet [virksomhed3], hvilket også er anført i klageskrivelse af 24. november 2017.

Jeg skal tillige helt overordnet gøre opmærksom på, at der grundlæggende ikke er tale om en sommerbolig, men om et helårshus, der blot har været udlejet på kortidsbasis idet hverken salg eller udlejning på langtidsbasis havde vist sig at være en farbar mulighed.

Der er i forbindelse med udlejningsbestræbelserne fremlagt en lang række bilag ligesom der også med denne skrivelse fremlægges bilag der viser omfanget af klagers udlejningsbestræbelser.

Erklæring afgivet overfor Naturstyrelsen:

Med hensyn til den korrespondance, der er fremlagt i form af bilagene 25 til og med 29 bemærkes, at korrespondancen med Miljøministeriet/Naturstyrelsen er afstedkommet på baggrund af SKATs indberetning af selskabets udlejning af ejendommen som sommerbolig, idet udlejning ifølge Sommerhusloven kræver tilladelse.

Korrespondancen udmøntede sig i en erklæring, som er fremlagt som sagens bilag 28, hvoraf fremgår,

1. at ejendommen har været udlejet i 2011,

2. at ejendommen ikke udelukkende har været udlånt/udlejet til egne medarbejdere i 2011, og

3. at selskabets ejere ikke har benyttet ejendommen i 2011.

På baggrund af den pågældende erklæring har Naturstyrelsen jf. sagens bilag 29 meddelt følgende:

”Efter at have set jeres hjemmeside http:\\[...dk]\.htm har vi noteret, at der tilbydes servering af et måltid, hvorfor vi vurderer, at udlejningen kan rummes inden for § 1, stk. 4. Vi afslutter derfor vores sag [...]”

Det fremgår endvidere af bilaget, at tilbuddet om servering er en forudsætning for, at undtagelsen kan benyttes.

Undtagelsen kan således ikke benyttes med henblik på eget brug.

Det er følgelig klagers opfattelse, at dette har om ikke afgørende, så i hvert fald ganske stor betydning for vurdering af forholdet, ligesom det efter klagers opfattelse har betydning, at SKAT selv har indberettet ejendommen som en lejebolig i medfør af Sommerhuslovens til Naturstyrelsen.

Bevisvægten af en sådan erklæring (afgivet under strafansvar) overfor en offentlig myndighed må alt andet lige være mindst den samme som en ikke-benyttelseserklæring afgivet overfor et udlejningsbureau.

Energiforbrug m.v.

Som sagens bilag 60 fremlægges energimærke udarbejdet i forbindelse med salget af ejendommen.

Af dette energimærke fremgår, at bygningen energimæssigt har karakteren F, hvilket er den næst dårligste karakter, man kan få, og at ejendommen anslås at have et årligt varmeforbrug på 22,7 ton træpiller til en samlet værdi af ca. kr. 45.000,00.

Samtidig anføres, at huset stort set er uisoleret m.v.

Med hensyn til SKATs bemærkninger omkring energiforbruget i ejendommen tillader jeg mig at anføre følgende:

1. Det kræver en uges fyring i huset, før man kan opholde sig i dette.

2. Træpiller skal fyldes på hver 2.-3. dag.

3. Når der var feriegæster, skulle der således fyres 5-7 dage før ankomst.

4. Huset er bygget med brede/tykke/massive vægge også indvendigt, hvorfor huset altid er koldt.

Reelt forbrug under udlejning:

Vedrørende energiforbruget i øvrigt bemærkes, at energiforbruget har været ganske omfattende under udlejningen, hvilket også fremgår af mailkorrespondance, der fremlægges som følger:

Bilag 61 - mail af 24. juni 2011 med bilag i forbindelse med udlejning af huset i maj 2011. Det ses af vedhæftede bilag, at der i en uge er anvendt træpiller for i alt kr. 1.375,00 svarende til 11 sække a kr. 125,00, og det bemærkes her, at der er tale om maj måned. (11*25 kg = 275 kg)

Som sagens bilag 62 fremlægges mail af 6. maj 2011 med tilhørende bilag, hvoraf fremgår, at der i den pågældende uge er anvendt 15 sække træpiller, eller for i alt kr. 1.875,00, ligeledes for en uge i maj måned. (15*25 kg = 375 kg)

Mailkorrespondance af 26. maj 2010 med [virksomhed6], der fremlægges som sagens bilag 63.

Som sagens bilag 64 fremlægges mail af 19. oktober 2010 vedhæftet afregning for uge 41, som typisk er 1. eller 2. uge i oktober. I denne uge er der anvendt i alt 24 sække træpiller, her afregnet med kr. 2.400,00 svarende til kr. 100,00 / sæk, hvilket var afregningsprisen i 2010. (24*25 kg = 600 kg)

Ligeledes fremlægges som bilag 65 mailkorrespondance af 19. november 2010 vedhæftet en klage over ejendommen og en opgørelse over forbrug. I den pågældende periode er der anvendt i alt 36 sække svarende til 3 beholdere træpiller for i alt kr. 3.600,00. (36*25 kg = 900kg) Af klageskrivelsen fremgår bl.a., at huset er meget koldt. Herudover viser klageskrivelen, at huset i hvert fald ikke har været beboet det pågældende år.

Havde dette været tilfældet, havde der ikke været så omfattende mangler ved ejendommen, som tilfældet er.

Træpiller leveres normalt i sække a 10-25 kg, men de sække med træpiller, som klager har anvendt, er af en vægt på 25 kg.

Dette medfører, at varmeforbruget i forårets måneder har ligget på ca. 15 sække pr. uge, i efterårsmånederne på ca. 36 sække pr. uge eller i alt 375 kg i foråret og 900 kg i efteråret.

Den af SKAT foretagne sammenligning med et parcelhus på 130 m² eller en gennemsnitlig danskers forbrug pr. år er således fuldstændig uden sammenhæng med de aktuelle forhold, specielt når henses til, at det af energimærket fremgår, at forbruget på denne ejendom teoretisk beregnet årligt ligger i størrelsesorden 22,7 ton træpiller eller i kr. 45.307,00. (se sagens bilag 60)

Det samme gælder det af SKAT anførte omkring forbruget af strøm, eftersom der på ejendommen er pool m.v., og der kan således ikke fra forbruget i træpiller hhv. strøm konkluderes noget privat forbrug overhovedet i den for nærværende sag relevante periode.

Slet ikke, når kilden er ”sparetips” og angivelser af almindelige gennemsnitlige forbrug i parcelhuse, hvilket nærværende sag jo slet ikke drejer sig om.

Ved et gennemsnitligt forbrug på 24 sække a mellem kr. 100,00 – 125,00 / sæk pr. uge vil varmeforbruget ligge på kr. 3.000,00 / uge med et forbrug på sammenlagt anslået 600 kg for en uge. (hvilket set i lyset af et gennemsnitligt forbrug på årsbasis jf. sagens bilag 60 på 22,7 ton/52 uger = 437 kg/uge slet ikke er urealistisk.

Hertil skal lægges den nødvendige opvarmning i tomgangsperioden samt opvarmning frem til udlejning m.v., og der burde således være foretaget beregninger på baggrund heraf, eftersom normalforbruget i energimærket er beregnet til 22,7 ton træpiller.

Selvom ejendommen har stået tom i meget lange perioder i løbet af året, har det været nødvendigt at holde ejendommen opvarmet specielt hen over vinterperioden, hvor der stort set ingen udlejning har været, hvorfor et forbrug på 13 hhv. 15 ton i 2009 og 2010, og 8 og 9 ton i 2011 og 2012 må anses for at være yderst troværdigt og dette underbygger samtidig klagers oplysninger om at klager ikke selv har haft rådighed over ejendommen til eget brug og ej heller har haft noget eget brug af denne ligesom det af klager oplyste også har en direkte sammenhæng med de ved udlejning indvundne lejebeløb.

Der er ej heller ved SKATs betragtninger taget højde for graddagetallet de enkelte år.

Hvis man tager dét forbrug, der har været, og de lejeindtægter, der har været, og sætter dem i system, medfører dette følgende udtryk:

Bilag 71: graf udvisende el-udgiften fordelt over 4 forbrugsår.

Det bemærkes herved, at der i SKATs materiale er brugt forskudte forbrugsår fra 1. juli til 30. juni og ikke fra 1. januar til 31. december.

Bilag 72: graf udvisende udlejningsindtægten i perioden 2010-2014.

Her er dog anvendt kalenderår.

Bilag 73: Varmeudgiften fordelt over 4 år igen forskudt i forhold til kalenderåret, således at det er perioden 1. juli til 30 juni årligt, der her afbilledes. Dvs også her en forskydning i forhold til både indtægterne ved udlejning og i forhold til varmeforbruget.

Bilag 74: Graddage for årene 2010-2014 trukket på [virksomhed7] s hjemmeside.

Bilag 75: Varmeudgiften reguleret i forhold til graddagestørrelsen de enkelte år jf. foregående bilag.

Da huset under alle omstændigheder skulle stå med varme for ikke at gå til, må der påregnes tomgangsvarme, og dette hus er specielt i og med, at det er uisoleret og i øvrigt i forvejen fugtigt, og med et anslået normalt årligt varmeforbrug i størrelsesorden kr. 45.000,00 har jeg tilladt mig at anslå tomgangsforbruget til kr. 11.000,00 / år. Dette medfører en graf, der fremlægges som bilag 76.

Som sagens bilag 77 fremlægges graf, hvor varmeforbruget er reguleret både i forhold til tomsgangsbruget og i forhold til antallet af graddage årligt.

På samme måde som ved varmen er der også ved et hus med en swimmingpool mm. løbende et el-forbrug, idet også varme og varmestyring m.v. medfører et el-forbrug, og jeg har denne sammenhæng tilladt mig at regulere el-forbruget med et tomgangsforbrug på kr. 2.500,00 / årligt, hvilket formentlig er lavt sat, og dette medfører et billede svarende til bilag 78, hvoraf det reelle forbrug, dvs. el-forbruget reguleret for tomsgangsforbruget, fremgår.

Som bilag 79 fremlægges diagram 1, der udviser udlejningsindtægten, vandudgiften, det reelle varmeforbrug reguleret for tomgang og graddage og det reelle forbrug af el reguleret for tomgangsforbrug. Det bemærkes dog, at graferne skal forskydes i forhold til hinanden, idet de ikke reelt dækker samme perioder eller i hvert fald ikke er med samme periodeinddeling.

Som det fremgår, har udlejningsindtægten været stigende i 2014 i forhold til 2013, hvilket i princippet stemmer meget godt overens med, at varmeforbruget tilsvarende har været stigende i samme grad.

I det hele taget synes varmeforbrug og udlejningsindtægt stigning og fald at svare ganske udmærket til hinanden i årene 2011, 2012 og 2013, idet der i 2010 angiveligt har været et eklatant lavt forbrug til varme, men dette kan skyldes, at der i forbrugsåret før har været et væsentligt større forbrug af træpiller, således at årene 2010 og 2011 i virkeligheden burde udjævnes.

(Dette skyldes at regnskabet for selskabet er afgivet med baggrund i afholdte udgifter og uden at der er reguleret for varebeholdninger.)

Som sagens bilag 80 fremlægges diagram 2, der udviser udlejningsindtægt, den konterede varmeudgift, den konterede el-udgift og den konterede vandudgift.

Her er der ikke reguleret for noget som helst. El-udgift og varmeudgift kan man konstatere har været stigende det sidste år.

Det samme gælder udlejningsindtægten, og man skal her igen være opmærksom på, at der er en forskydning i grafen, da perioderne ikke passer sammen, hvorfor det er klagers opfattelse, at der faktisk er en ganske god sammenhæng mellem den faktiske udlejning og det faktiske forbrug.

Således er der intet i forbrugstallene, der taler for, at ejendommen skulle have været privat anvendt.

Udlejning af ejendommen:

Til yderligere dokumentation af klagers udlejningsbestræbelser fremlægges som sagens bilag 66 mailkorrespondance af 19. oktober 2010 med [virksomhed6] – et udlejningsbureau i Tyskland.

Mailkorrespondance af 19. oktober 2010 med samme, der fremlægges som sagens bilag 67.

Mailkorrespondance af maj måned 2011 med [virksomhed4], der fremlægges som sagens bilag 68.

Mailkorrespondance af 5. juli 2012 med [virksomhed6], der fremlægges som sagens bilag 69.

Mailkorrespondance af 13. marts 2013 med [virksomhed6], der fremlægges som sagens bilag 70.

Salget af ejendommen:

I øvrigt bemærkes, at ejendommen endeligt blev solgt med overtagelse 1. januar 2018 med nøgleaflevering d. 25. november 2017 til en kontant købesum på kr. 1.800.000,00.

Klagers afsluttende bemærkninger:

Det er beklageligt, at klager har haft tillid til den godkendelse, som SKAT har givet selskabet og klager tilbage i 2000 jf. sagens bilag 5, idet klager blot har forholdt sig, således som klager også forholdt sig på daværende tidspunkt, og derfor har klager ikke på nuværende tidspunkt oversigt over og mulighed for at fremlægge det bevismateriale der måtte skulle forelægges efter normale forhold for den omhandlede periode.

I tillid til SKATs godkendelse har klager heller ikke sikret sig en ”ikke-rådighedserklæring/et ikke-rådighedsbevis for den omhandlede periode, dels på baggrund af SKATs godkendelse tidligere i forløbet og dels grundet den overfor Naturstyrelsen afgivne erklæring.

Herudover bemærkes at der er tale om et helårshus og ikke en sommerbolig og klager har i hele den omhandlede periode haft fast bopæl andet sted, hvilket også er SKAT bekendt.

Klager har således i god tro regnet med, at SKATs godkendelse fra 2000 fortsat stod ved magt og ingen medarbejder hos SKAT har i perioden før under nærværende sag afvist at dette var tilfældet.

For så vidt angår de meddelte ikke-benyttelseserklæringer, så er der tale om erklæringer, der ikke er målrettet alene på det enkelte år, disse er afgivet, de er afgivet for fremtiden uden tidsbegrænsning.

Dette gælder både sagens bilag 3 og 4.

Det er korrekt, at det kan lægges til grund, at klager er og var hovedanpartshaver i selskabet, men.

Af sag SKM 2009.558H, fremgår det, at det afgørende er om ejendommen er stillet til rådighed for ejer.

Ved vurderingen heraf skal der ske en konkret vurdering og Højesteret lagde i den pågældende sag vægt på,

at selskabet, der i øvrigt ikke drev udlejningsvirksomhed, havde erhvervet lejligheden på vilkår, der måtte anses for udformet med henblik på at sikre adgang til en vis brug for ejeren, samt

at eneanpartshaveren, der måtte sidestilles med selskabet, var den eneste, der havde adgang til at benytte lejligheden til eget brug.

Det bemærkes herved, at formålet i selskabet i denne sag var at forestå råstofudvinding, entreprenørvirksomhed og handel.

Formålet i det selskab der tilhører klager er at drive virksomhed med produktion, handel, investering, udlejning og finansiering.

Således ligger udlejning af fast ejendom indenfor formålet i det konkret foreliggende selskab.

At størstedelen af selskabets virksomhed er og har været at eje kapitalandele i andre selskaber ændrer ikke på dette forhold

Det er klagers opfattelse, at klager ikke har haft rådighed over ejendommen, og at der heller ikke har været et faktuelt privat forbrug af samme, hvilket underbygger dette forhold.

Selvom den faktiske råden ikke har direkte betydning for sagens afgørelse, så har den faktiske råden trods alt bevismæssig betydning, hvilket fremgår af sagen SKM 2012.1.ØLR TfS 2012.107, hvor Der blev lagt vægt på de afgivne forklaringer om brugen af ejendommen sammenholdt med lejeaftalerne og appellantens oplysning til SKAT om, at ejendommen blev benyttet af hans husvilde venner, samt at der ikke i selskabets regnskaber var indtægtsført lejeindtægter.

At det faktiske forbrug har betydning, fremgår også af sagen TfS 1992.387, hvor Landsskatteretten ved sin afgørelse lagde vægt på, at ferieboligen var erhvervet til brug for de ansatte, og at klageren kun kunne benytte boligen på lige fod med de ansatte. Retten fandt herefter, at klageren alene kunne beskattes på grundlag af den faktiske brug af boligen.

Også af sagerne TfS 2009.321 m.fl. fremgår at den faktiske brug af ejendommen har bevismæssig betydning.

Det er klagers opfattelse, at den af SKAT opstillede formodning om, at klager skulle have anvendt ejendommen til privat brug er afkræftet netop ved en gennemgang af forbruget på ejendommen sammenholdt med det forbud en normal helårsbenyttelse af ejendommen ville have medført.

Det er ej heller tilfældet at ejendommen teknisk er erhvervet hhv. ejet med det umiddelbare formål at denne skulle stå til klagers rådighed.

Den eneste årsag til at ejendommen ikke er solgt er, at det har været umuligt at sælge denne, hvorfor udlejning i kortere perioder har været eneste løsning for at undgå for store tab på ejendommen.

Hertil kommer, at der godt nok ikke er udarbejdet fraskrivelseserklæringer fra klageren i forhold til udlejningsselskaber, men der er ikke desto mindre afgivet erklæring overfor Naturstyrelsen om, at selskabets ejer ikke benytter ejendommen.

Noget sådan må have mindst samme bevisvægt, som en erklæring afgivet overfor et sommerhusudlejningsselskab.

I realiteten kunne klager blot have underskrevet en sådan erklæring overfor et udlejningsbureau, og resultatet havde ikke været anderledes overhovedet, idet klager så - uden at nogen ville kunne se dette - kunne have benyttet ejendommen i perioder, hvor den alligevel ikke var udlejet.

Dette er dog ikke sket og en erklæring afgivet overfor en offentlig myndighed understrafsansvar må trods alt have en højere bevisværdi end en erklæring afgivet overfor en privat virksomhed.

Som det fremgår af den korrespondance, der har været med udlejningsbureauerne, har klager jo netop været enormt frustreret over, at boligen ikke har været nok udlejet.

På baggrund af ovennævnte er det klagers opfattelse, at ejendommen ikke kan anses for at have været stillet til rådighed for klageren uden for dokumenterede udlejningsperioder, hvorfor klager ikke skal beskattes af værdien af rådighed over ejendommen jf. Ligningslovens § 16a, stk. 5 og § 16, stk. 5.”

Landsskatterettens afgørelse

En person anses blandt andet for at være hovedaktionær eller hovedanpartshaver, såfremt personen ejer eller inden for de seneste fem år har ejet 25 pct. eller mere af aktie- eller anpartskapitalen, eller såfremt den skattepligtige råder eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1.

Klageren er hovedanpartshaver i selskabet, idet hun ejer 100 pct. af anpartskapitalen.

Efter ligningslovens § 16 A, stk. 5, skal en hovedanpartshaver, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en sommerbolig til rådighed, medregne værdien af rådigheden ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst. Værdien beregnes efter ligningslovens § 16, stk. 5.

Selskabets ejerskab er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at beskatte hovedanpartshaveren, men må ejendommen anses for stillet til rådighed for hovedanpartshaverens private brug, er vedkommende skattepligtig af værdien. Det er således rådigheden, der begrunder skattepligten, ikke den faktiske anvendelse, jf. SKM2009.558.H.

Afgørelsen af, om klageren har haft rådighed over sommerboligen, beror på en samlet konkret vurdering.

Udgangspunktet i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 5, er, at der er en formodning for, at hovedanpartshaveren har rådighed over sommerboligen hele året.

Selskabets formål er at drive virksomhed med produktion, handel, investering, udlejning og finansiering. Ifølge årsrapporterne er selskabets hovedaktivitet at eje kapitalandele i tilknyttede virksomheder.

Selskabet anskaffede sommerboligen i 1992 og efter det oplyste blev den op gennem 1990’erne udlejet gennem et udlejningsbureau. Sommerboligen lå herefter ubenyttet hen frem til 2004, hvor klageren selv flyttede ind. I 2006 fraflyttede klageren og sommerboligen blev herefter sporadisk udlejet.

Selskabet ejede kun den ene ejendom, hvorfor selskabet ikke i øvrigt drev virksomhed med udlejning af sommerhuse. I de indkomstår som sagen vedrører, anses sommerboligen efter Landsskatterettens opfattelse derfor ikke at udgøre et driftsaktiv. Se hertil Vestre Landsretsdom SKM2011.262, hvor en hovedaktionær blev anset for at have rådighed over et sommerhus, da selskabet ikke drev virksomhed med udlejning eller salg af sommerhuse og hovedaktionæren var den eneste, som havde benyttelsesretten i perioder, hvor huset ikke var udlejet.

Klageren har fraskrevet sig råderetten i henholdsvis 2007 og 2009 til sit ejet selskab.

I forbindelse med aftalerne omkring udlejning af sommerboligen via udlejningsselskaberne ses der ikke at være udarbejdet fraskrivelseserklæringer fra klageren, hvori hun fraskriver sig retten til at råde over sommerboligen.

Landsskatteretten finder ikke, at der kan lægges afgørende vægt på den interne erklæring, der er givet til eget selskab af 23. januar 2007 og 1. oktober 2009, da rådigheden ikke er afskåret overfor sommerhusudlejningsselskaberne. Landsskatteretten finder derfor, at klageren ikke effektivt har afskåret sig rådigheden over sommerboligen.

Det er desuden ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at sommerboligen var ubeboelig i den omhandlede periode. Dette henset til, at skimmelsvampen først er blevet konstateret i 2016.

Klageren har i november 2011 fremsendt et erklæringsskema til Naturstyrelsen om, at selskabets ejer ikke har benyttet sommerboligen. Efter Landsskatterettens opfattelse medfører erklæringsskemaet ikke, at klageren har fraskrevet sig råderetten over sommerboligen.

Henset til forbruget af el, vand og varme, så tilsiger det umiddelbart en større anvendelse af sommerboligen end udlejningen viser. Dette på trods af, at sommerboligen har været forholdsvis omkostningskrævende i forbrug. Uanset klagerens eventuelle anvendelse af sommerboligen, finder Landsskatteretten, at det er rådigheden, der begrunder skattepligten, og ikke den faktiske anvendelse.

I det omfang sommerboligen ikke har været udlejet, har selskabet således stillet sommerboligen til rådighed for klageren. Det forhold, at sommerboligen ikke kunne sælges på grund af finanskrisen og efterfølgende ikke kunne udlejes ændrer ikke herpå.

Det forhold, at skatteforvaltningen for indkomståret 2000 har frafaldet beskatningen af værdi af fri sommerbolig, medfører efter Landsskatterettens opfattelse ikke, at klageren kan anses for at have opnået en retsbeskyttet forventning om, at der ikke kan ske beskatning af værdi af fri sommerbolig for indkomstårene 2010 til 2014. Dette henset til, at forholdene har ændret sig.

Retten finder, at sommerboligen må anses for at være stillet til rådighed for klageren udenfor de dokumenterede udlejningsperioder.

Klageren skal således beskattes af værdi af rådighed over sommerboligen jf. ligningslovens § 16A, stk. 5 og § 16, stk. 5.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.