Kendelse af 28-04-2022 - indlagt i TaxCons database den 04-06-2022

Journalnr. 16-1559501

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Indkomstår 2013

Skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed

23.000.667 kr.

0 kr.

Stadfæstelse

Indkomstår 2014

Skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed

23.055.600 kr.

0 kr.

Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

Sagen drejer sig om, hvorvidt SKAT har været berettiget til skønsmæssig at forhøje overskud af virksomhed i indkomstårene 2013 og 2014 med udgangspunkt i indsætninger på klagerens bankkonto.

Det fremgår af CVR-registeret, at virksomheden er oprettet den 28. december 1993, og at klageren siden har drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person1] med CVR-nr. [...1]. Virksomheden er registeret med branchekode 477830, Forhandlere af gaveartikler og brugskunst. Virksomheden har i perioden 28. december 1993 til 31. december 2017 været registreret med branchekode 524830 Forhandlere af gaveartikler og brugskunst (gaveboder).

Det fremgår af sagens oplysninger, at virksomheden er forhandler af gaveartikler og brugskunst. Derudover foretager virksomheden pengeoverførsler til udlandet og sælger taletidskort.

SKAT har den 13. maj 2015 anmodet klageren om at indsende regnskabsmateriale i form af regnskabsbilag, kontospecifikationer, posteringsjournal og andre posteringslister og konteret kasserapport for 2013 og første kvartal 2014. For 2013 har SKAT tillige anmodet klageren om at indsende revisors afslutningsark med efterposteringer og specifikationer, skattemæssige specifikationer, kontoudtog for pengeinstitutter og kreditorer, eventuelle interne regnskaber og specifikationer og hvis regnskabsposter består af flere konti, så en specifikation eller den anvendte instruks. Derudover har SKAT anmodet om fortegnelser over debitorer og kreditorer for primo og ultimo 2013. I forhold til opgørelse af moms for 2013 og 2014 har SKAT anmodet om konto for salgs- og købsmoms, momsafregningskonto og konto for køb- og salg med udlandet. Endeligt har SKAT anmodet om at få tilsendt eventuelle aftaler, som i perioden har haft indflydelse på økonomien i virksomheden og kontospecifikationer for 2013 og 2014 for klagerens konti.

Derudover har SKAT den 13. maj 2015 anmodet klageren om, en redegørelse og dokumentation for indbetalinger på kontonr. [...09] i 2013 og 2014 på henholdsvis 30.412.537 kr. og 43.098.605 kr. og for betaling til [person2] i 2013 og 2014 på henholdsvis 26.020.020 kr. og 42.872.585 kr.

Klagerens revisor har den 9. juni 2015 blandt andet oplyst til SKAT, at [virksomhed1] importerer varer og foretager pengeoverførsler til en guldsmed i Tyrkiet. Pengeoverførslerne til guldsmeden i Tyrkiet sker, når beløbet er af en vis størrelse. Derudover har klagerens revisor oplyst, at der indregnes et gebyr på 40 kr. pr. overførsel, og at der er et bilag for hver indbetaling. Revisoren har tillige oplyst, at pengeoverførselsvirksomheden er blevet lukket af Finanstilsynet, da det kræver en registrering at drive virksomhed med pengeoverførsler, hvilket virksomheden ikke var i besiddelse af.

SKAT har den 15. juni 2015 modtaget mail fra revisoren med balancer for 2013 og 2014 for [virksomhed1] v/ [person1], bankkontoudskrifter, finans kontokort for 2013 og 2014, momsspecifikation for 2013, opgørelse af bevægelser efter art på konto nr. [...09] for 2014, en oversigt over kontooverførsler og en opgørelse over afsender og modtager af pengeoverførsler for 2014.

SKAT har den 18. juni 2015 modtaget materiale fra klageren i form af to kasser med bilag bestående af dags dato kvitteringer for 2013 og 2014 og to ringbind med bilag.

SKAT har den 13. juli 2015 modtaget en mail fra revisor vedhæftet en opgørelse af bevægelser efter art på kontonr. [...09] for 2014.

SKAT har den 2. september 2015 rykket for specifikation af beregning af gebyrerne i 2013 og 2014 på henholdsvis 292.965 kr. og 347.865 kr.

SKAT har den 9. september 2015 modtaget en mail med en redegørelse for beregning af gebyrer.

SKAT har den 20. oktober 2015 sendt endnu en rykker vedrørende oplysninger/dokumentation for modtagne gebyrer.

SKAT har den 23. oktober 2015 modtaget anmodning fra revisor om kopi af bilag 120 og 154 af henholdsvis 30. december 2013 og 31. december 2013.

SKAT har den 27. oktober 2015 modtaget opgørelse med beregning af gebyr.

SKAT har den 6. november 2015 rykket for redegørelse af kontante indbetalinger og efterfølgende overførsler til Tyrkiet.

SKAT har i forbindelse med en gennemgang af klagerens kontoudtog konstateret indsætninger på klagerens erhvervskonto, som efter SKATs opfattelse ikke har kunnet afstemmes med klagerens bilagsmateriale. De konkrete indsætninger udgjorde for indkomstårene 2013 og 2014 henholdsvis 23.000.667 kr. og 23.055.600 kr.

SKAT har opgjort indsætningerne for indkomstår 2013 ud fra dags dato-kvitteringer:

Bilag

Beløb

1.1.1

968.460 kr.

1.1.2

894.780 kr.

1.1.3

751.450 kr.

1.1.4

457.960 kr.

1.1.5

712.800 kr.

1.1.6

583.450 kr.

1.1.7

646.900 kr.

1.1.8

815.180 kr.

1.1.9

379.500 kr.

1.1.10

565.470 kr.

1.1.11

477.760 kr.

1.1.12

648.450 kr.

1.1.13

535.530 kr.

1.1.14

878.050 kr.

1.1.15

485.950 kr.

1.1.16

893.730 kr.

1.1.17

722.700 kr.

1.1.18

523.710 kr.

1.1.19

656.760 kr.

1.1.20

686.940 kr.

1.1.21

722.282 kr.

1.1.22

951.490 kr.

1.1.23

1.297.925 kr.

1.1.24

905.110 kr.

1.1.25

889.150 kr.

1.1.26

788.335 kr.

1.1.27

907.310 kr.

1.1.28

753.550 kr.

1.1.29

2.499.985 kr.

I alt 2013

23.000.667 kr.

SKAT har opgjort indsætningerne for indkomstår 2014 ud fra dags dato-kvitteringer:

Bilag

Beløb

2.2.1

1.832.870 kr.

2.2.2

1.470.430 kr.

2.2.3

1.341.435 kr.

2.2.4

1.821.600 kr.

2.2.5

1.368.080 kr.

2.2.6

1.903.855 kr.

2.2.7

1.384.020 kr.

2.2.8

1.350.480 kr.

2.2.9

1.656.935 kr.

2.2.10

1.314.630 kr.

2.2.11

1.378.630 kr.

2.2.12

1.575.560 kr.

2.2.13

1.054.720 kr.

2.2.14

1.845.560 kr.

2.2.15

1.533.955 kr.

2.2.16

222.900 kr.

I alt 2014

23.055.600 kr.

Klagerens revisor har fremlagt dokumentation for indsætningerne i form af:

Opgørelse af gebyrindtægter for 2013 og 2014.
Et dokument med kontrol af renter, gebyrer og fradrag i regnskab for 2014.
Balance for 01.01.2013 – 31.12.2013
Balance for 01.01.2014 - 31.12.2014
Bankkontoudskrifter fra [finans1] for konto nr. [...09] for perioden 28. december 2012 til 8. maj 2013.
Kontoudskrifter i form af excelark for konto nr. [...09] for perioden 1. maj 2013 til 30. december 2013.
Kontoudskrifter i form af excelark for konto nr. [...09] for perioden 2. januar 2014 til 30. december 2014.
Bankkontoudskrifter fra [finans1] for konto nr. [...62] for perioden 28. december 2012 til 30. april 2013.
Kontoudskrifter i form af excelark for konto nr. [...62] for perioden 1. maj 2013 til 30. december 2013.
Kontoudskrifter i form af excelark for konto nr. [...62] for perioden 2. januar 2014 til 30. decemer 2014.
Bankkontoudskrifter fra [finans1] for konto nr. [...47] for perioden 28. december 2012 til 1. maj 2013.
Kontoudskrifter i form af excelark for konto nr. [...47] for perioden 1. maj 2013 til 30. december 2013.
Kontoudskrifter i form af excelark for konto nr. [...47] for perioden 2. januar 2014 til 30. december 2014.
Finans kontokort for 01.01.2013 – 31.12.2013.
Finans kontokort for 01.01.2014 – 31.12.2014.
Et dokument med bevægelser efter art i 2014 på konto [...09].
En oversigt over kontooverførsler, hvor der med rødt er markeret hævninger i kolonnen ved navn [person2].
En oversigt fra 2014 over pengeoverførsler. Det fremgår af oversigten, at den er sendt til Finanstilsynet.
Brev fra revisor med momsafstemning.

I forbindelse med sagens behandling ved Skatteankestyrelsen har klagerens repræsentant fremlagt følgende:

Selskabsrapport, der er udskrevet den 19. august 2020.
Balance for [virksomhed1] v/[person1] for perioden 1. januar 2013 til 31. december 2013.
Finans kontokort for [virksomhed1] for perioden 1. januar 2013 til 31. december 2013.
Balance for [virksomhed1] v/[person1] for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014.
Finans kontokort for [virksomhed1] for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014.
Et excelark for perioden 2. januar 2014 til 30. december 2014 vedrørende indsætninger og hævninger på en konto, der i excelarket er kaldt pengeoverførselskonto. Der er en kolonne med navn [person2], hvor hævninger er markeret med rødt.
24 dokumenter fra [finans2], der fremgår på tyrkisk. Der er med håndskrift skrevet bemærkninger på det første dokument på [finans2], der på dansk forklarer, hvad ordene eller afsnittet vedrører. De resterende 23 dokumenter er på tyrkisk uden dansk forklaring på ord eller afsnit. Repræsentanten har kaldt dokumentet for ”Overførselskvitteringer fra [finans2]”.
En erklæring på dansk af den 27. august 2020 fra [person2]. [person2] erklærer herved, at de modtagne overførsler fra [virksomhed1] v/ [person1] i 2013 og 2014 er fortaget på vegne af virksomhedens kunder, og at han har udbetalt pengene til modtagerne i [virksomhed1]. Erklæringen er underskrevet af [person2] den 2. september 2020.
Kontoudskrifter fra [finans1] for konto nr. [...09] for perioden den 28. december 2012 til 8. maj 2013.
Kontoudtog fra 1. maj 2013 til 30. december 2013.
En opgørelse over beløb, der er overført fra [virksomhed1] v/[person1] fra kontonr. [...09] til [person2] i perioden 3. januar 2013 til 30. december 2013.
En opgørelse over beløb, der er overført fra konto nr. [...09] til [person2] i perioden 2. januar 2014 til 30. december 2014.
En opgørelse over gebyrindtægter for 2013 og 2014 fra [virksomhed2].
En redegørelse for beregning af gebyrer for 2013.
En kontrol af renter, gebyrer og fradrag i regnskab for 2014 for overførselskonto af den 27. oktober 2015.
En opgørelse over bevægelse efter art for konto nr. [...09] af den 15. juni 2015.
Opgørelser over dags dato-kvitteringer over 10.000 kr. fra 2. januar 2013 til 28. juni 2013. Under hver periode er der indsat kopi af dags dato-kvitteringer tilhørende perioden.
Dags dato-kvitteringer for 2014.
Et næringsbrev for [person1] som vekselerer udstedt af [by1] Kommune. Det fremgår af næringsbrevet, at det har gyldighed i [by1] Kommune. Datoen for underskrifterne herpå er svært at læse, men årstallet er 2003.
En opgørelse over pengeoverførsler for 2014, hvoraf afsender, BLN nr., dato, modtager og beløb fremgår. Ud fra nogle af overførslerne fremgår der person nr., id.nr. eller udlændinge nummer. Der står på opgørelsen, at den er sendt til Finanstilsynet.
SKATs opgørelse over dags dato-kvitteringer over 10.000 kr. fra 2. januar til 28. juni 2013.
SKATs opgørelse over dagsdato-kvitteringer over 10.000 kr. fra 2. januar 2014 til 2. januar 2015.
Delvis aktindsigt som repræsentanten har modtaget fra SKAT den 28. marts 2017 og bilag i form af stikprøver.
1.133 sider med identifikationsoplysninger i form af blandt andet kørekort, pas, opholdstilladelser, sygesikringsbeviser, identitetskort, kursusbeviser og øvrige identifikationsoplysninger, der er udstedt af Danmark og andre lande.

Klagerens repræsentant har den 29. januar 2020 fremlagt følgende:

SKATs opgørelse over dags dato-kvitteringer over 10.000 kr. fra 2. januar 2013 til 30. december 2013. Under hver periode er der indsat kopi af dags dato-kvitteringer tilhørende perioden.
Opgørelse over dags dato-kvitteringer fra 10.000 kr. fra 2. januar 2013 til 30. december 2013.
Opgørelse over dags dato-kvitteringer fra 10.000 kr. fra 2. januar 2014 til 2. januar 2015. Under hver periode er der indsat kopi af dags dato-kvitteringer tilhørende perioden.
Opgørelse over dags dato-kvitteringer fra 10.000 kr. fra 2. januar 2014 til 2. januar 2015. Der er flere dags dato-kvitteringer, der er markeret med gult.
Bankkontoudtog fra 2. januar 2014 til 30. december 2014.
Repræsentantens aktindsigtsanmodning til Skattestyrelsen af den 21. september 2020.
Mailkorrespondance mellem repræsentanten og [finans1] af den 17. september 2020, 22. september 2020 og den 24. september 2020 vedrørende kontoudtog og overførelsesbilag fra kontonr. [...09] og næringsbrev. Det fremgår af mail fra [finans1] af den 24. september 2020, at bankens arkivsystemer ikke er tilgængelige efter 5 år, at klagerens selv har fået udleveret kontoudskrifterne og at banken ingen dokumentation har for, at klageren har drevet vekselererfirma.
En erklæring, hvor en person blandt andet erklærer at have overført 2.500 kr. den 4. februar 2014 via [virksomhed1] v/[person1]. Navnet på vedkommende er utydeligt, men navnet er muligvis [person3], men efternavnet er ikke læsbart. Det fremgår af erklæringen, at han har underskrevet erklæringen den 10. februar, men årstallet er streget ud og skrevet over, så det er ikke muligt at se, hvilket årstal det er.
En erklæring fra [person4], der blandt andet bekræfter at have overført 3.000 kr. via [virksomhed1] v/[person1]. den 3. maj. Årstallet for overførslen er utydeligtog ikke læsbar. Det fremgår af erklæringen, at den er underskrevet den 10. januar. Årstallet for underskriften er streget ud og skrevet over, så det er ikke muligt at se, hvilket årstal det er.
E erklæring fra [person5], der blandt andet bekræfter at have overført et delvist utydeligt beløb den 31. marts 2014 via [virksomhed1] v/[person1]. Beløbet er muligvis 5.000 kr. Det fremgår af erklæringen, at den er underskrevet den 27. januar. Årstallet for underskriften er streget ud og skrevet over, så det er ikke muligt at se, hvilket årstal det er.
En erklæring med et utydeligt og ikke læsbart navn, der blandt andet bekræfter at have overført to beløb på 6.000 kr. og 3.000 kr., via [virksomhed1] v/[person1] henholdsvis den 2. juli og 3. oktober. Årstallene for overførslerne er utydelige og ikke læsbare. Det fremgår af erklæringen, at den er underskrevet den 1. februar 2018.
En erklæring fra [person6], der blandt andet bekræfter at have overført 10.000 kr. den 7. januar 2014 via [virksomhed1] v/[person1]. Det fremgår af erklæringen, at den er underskrevet den 11. december 2017.
En erklæring fra en person, der blandt andet bekræfter at have overført 2.500 kr. den 14. maj 2014 via [virksomhed1] v/[person1]. Det korrekte navn på personen er utydeligt, men muligvis er navnet [person7]. Det fremgår af erklæringen, at den er underskrevet, men underskriften er ikke dateret.
Erklæring fra [person8], der blandt andet bekræfter at have overført et utydeligt beløb, muligvis 15.000 kr., den 2. januar 2014 via [virksomhed1] v/[person1]. Det fremgår af erklæringen, at den er underskrevet den 1. februar. Årstallet er streget ud og skrevet over, så det er ikke muligt at se, hvilket årstal det er.
Erklæring fra [person9], der blandt andet bekræfter at have overført 13.700 kr. den 3. januar 2014 via [virksomhed1] v/[person1]. Det fremgår af erklæringen, at erklæringen er underskrevet den 12. december 2017.
Erklæring, hvor er person erklærer at have overført 29.000 kr. den 8. januar 2014 via [virksomhed1] v/[person1]. Navnet på personen, der erklærer ovenstående er utydeligt. Fornavnet er muligvis [person10], men efternavnet er ikke læsbart. Det fremgår af erklæringen, at den er underskrevet den 19. december 2017.
Erklæring fra [person11], der blandt andet bekræfter at have overført 21.000 kr. den 14. januar 2014 via [virksomhed1] v/[person1]. Det fremgår af erklæringen, at den er underskrevet den 25. januar. Årstallet er streget ud og skrevet over, så det er ikke muligt at se, hvilket årstal det er.
Erklæring fra [person12], der blandt andet bekræfter at have overført 10.000 kr. den 7. september 2014 via [virksomhed1] v/[person1]. Efternavnet er utydeligt. Det fremgår af erklæringen, at den er underskrevet den 9. december 2017.
Erklæring fra [person13], der blandt andet bekræfter at have overført 14.925 kr. den 20. februar 2014 via [virksomhed1] v/[person1]. Efternavnet er utydeligt. Det fremgår af erklæringen, at den er underskrevet den 26. januar 2018.
Erklæring fra [person14], der blandt andet bekræfter at have overført 40.000 kr. den 4. marts 2014 via [virksomhed1] v/[person1]. Efternavnet er utydeligt og ikke læsbart. Det fremgår af erklæringen, at den er underskrevet den 15. december 2017.
Erklæring fra [person15], der blandt andet bekræfter at have overført 10.200 kr. den 30. januar 2014. Det fremgår af erklæringen, at den er underskrevet den 5. februar 2018.
Erklæring fra [person16], der blandt andet bekræfter at have overført 15.850 kr. den 26. juni 2014 via [virksomhed1] v/[person1]. Efternavnet er utydeligt. Det fremgår af erklæringen, at den er underskrevet den 10. december 2017.
656 sider med identifikationspapirer i form af blandt andet kørekort, pas, opholdstilladelser, sygesikringsbeviser, identitetskort, kursusbeviser og øvrige identifikationsoplysninger, der er udstedt af Danmark og andre lande.
Et utydeligt billede af et dokument på et andet sprog, muligvis tyrkisk. Dokumentet er ikke oversat til dansk.
Et billede af en sms fra telefon nr. 26 12 80 59 med et billede af en dags dato-kvittering og under billedet af dags dato-kvitteringen følgende tekst:

”Jeg [person17] har sendt via”[virksomhed1]..d/ 10-05-2013..29220.kr. til tyrkiet”

Brev med delvis aktindsigt fra Skattestyrelsen af den 28. marts 2017.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst i indkomstårene 2013 og 2014 med henholdsvis 23.000.667 kr. og 23.055.600 kr.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”[...]

1.4.SKATs bemærkninger og begrundelse

Du har i indkomstårene 2013 og 2014 modtaget beløb fra personer, der ikke kan identificeres, og hvor der er personer, som nægter at kende til indbetalinger, der er betalt kontant til [virksomhed1] v/ [person1]. Indbetalingerne har fundet sted på din virksomheds adresse: [virksomhed1], [adresse1], [by1]

SKAT anser de indsatte beløb fra 10.000 kr. og opefter for skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, idet du ikke har dokumenteret hvorfra beløbene stammer fra.

SKAT har undladt at beskatte indbetalinger under 10.000 kr., da disse beløb anerkendes, ud fra de forespørgsler SKAT har foretaget.

Indkomsten er derfor opgjort skønsmæssigt, jf. SKL § 5. stk. 3. Beløbene beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3 og der skal betales AM-bidrag af beløbet jf. Arbejdsbidragslovens § 1.

De kontante indbetalinger er indsat på erhvervskonto kontonummer [...09], men beløbene indgår ikke i virksomhedens omsætning. SKAT har efter en gennemgang af samtlige Dags dato kvitteringer valgt at opgøre en indkomst ud fra alle indbetalinger fra 10.000 kr. og opefter. Indtægterne er opgjort efter et skøn jf. skattekontrollovens § 5 stk. 3, idet du ikke har selvangivet fyldestgørende.

SKAT har i sin vurdering af beskatning af yderligere omsætning af de kontante indbetalinger lagt vægt på følgende:

De modtagne Dags dato kvitteringer:

Er ikke underskrevet.
Adresse fremgår ikke.
Kan ikke afstemmes med listen fra Finanstilsynet.
Beløb på liste fra Finanstilsynet kan ikke afstemmes til Dags dato.
Uvished om, hvor de kontante beløb kommer fra.
En stikprøvevis kontrol af de personer som skulle have overført beløb viser, at der ikke er en økonomi, der levner plads til at foretage så store overførsler.
Kan dække over sort økonomi. Udeholdt omsætning.
SKAT har ingen oplysninger om, hvem der kvitterer for modtagelse af kontante indbetalinger.
Dags dato kvittering har ikke samme skrift. Nogle med sirlig skrift og andre meget utydeligt.
Flere rettelser, beløb overstreget eller rettet og det kan være svært, at se hvilket beløb der skal stå.
Beløb ikke skrevet i felt: ”beløb til bogstaver”.
Opfylder på ingen måde de bestemmeler der findes i bogføringsloven, Lovbekendtgørelse nr. 648 af 15/6 2006, § 3,§ 4 og § 5.

SKAT har sin vurdering henset til følgende domme der handler om indsætninger på skatteyders bankkonto, hvor skatteyder er beskattet af indsætningerne:

SKM2013.613. ØLR

SKM2013.537. ØLR

SKM2014.130. BR

SKM2013.260.BR

SKM2010.570.BR

Dine skatteansættelser for årene 2013 og 2014 er genoptaget efter de ordinære frister i skatteforvaltningslovens § 26.

Opgørelse af skattepligtig indkomst

SKAT har jf. skattekontrollovens § 5 stk. 3 opgjort dine indtægter efter et skøn og anser indtægterne som skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4 og som personlig indkomst jf. personskattelovens § 3.

Indkomståret 2013:

Yderligere overskud af virksomhed opgjort til: 23.000.667 kr.

Indkomståret 2014:

Yderligere overskud af virksomhed opgjort til: 23.055.600 kr.

1.5 SKATs afgørelse

Da SKAT ikke har modtaget bemærkninger til forslag om at ændre din skatteansættelse af 19. juli

2016, træffes der afgørelse i henhold til forslag.

[...]”.

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen den 20. oktober 2020 kommet med følgende bemærkninger:

”[...]

Skattestyrelsen har med jeres brev af 18. september 2020 modtaget [virksomhed3] s (herefter [virksomhed3]) supplerende indlæg og bilag til klagesagen.

Skattestyrelsen har følgende bemærkninger til det supplerende indlæg:

Vedrørende punkt 1.1 ”Nærmere om [person1] og virksomheden [virksomhed1]”

Virksomheden [virksomhed1] v/[person1] er registreret med SE. Nr. [...1] og forhandler ifølge branchekode gaveartikler og brugskunst

[virksomhed3] har vedlagt følgende materiale til deres supplerede indlæg:

Bilag 3-4 Resultatopgørelse, balance og kontokort 1/1 – 31/12 2013

Bilag 5-6 Resultatopgørelse, balance og kontokort 1/1 – 31/12 2014

Det bemærkes, at ovenstående materiale tidligere er indsendt til SKAT og har indgået i SKATs sagsbehandling.

Ifølge oplysninger fra Finanstilsynet, har virksomheden ikke haft tilladelse til at drive pengeoverførselsvirksomhed.

Alle danske erhvervsdrivende virksomheder, uanset ejer- eller hæftelsesforhold, har pligt til at bogføre og opbevare regnskabsmateriale efter bogføringsloven. Bogføringspligten følger af Bogføringslovens Kapitel 1.

[person1]s ”virksomhed med overførsler af midler til udlandet” fremgår ikke af [person1]s bogføring, bortset fra gebyrindtægterne som er bogført på konto 1200.

Virksomhed med overførsler af midler til udlandet, skal selvfølgelig fremgå af bogføringen, herunder kontokort. Modtagelse af kontante midler skal fremgå som en kontant indbetaling på en klientkonto, efterfølgende indsætninger i bank skal fremgå af bogføringen, ligesom overførsler af midlerne til udlandet skal fremgå af bogføringen.

Vedrørende punkt 2 ”Vedrørende de omhandlede pengeoverførsler til Tyrkiet”

Ifølge forklaringen skulle [person1] have aftalt med en guldsmed i Tyrkiet, [person2], hvilke personer som ønskede at overføre penge, og til hvem.

Herefter sendte [person1] via sms eller e-mail besked til [person2] om, hvilke personer, der skulle have hvilke beløb.

Først efter disse aftaler modtog [person1] et beløb fra sine kunder, som blev indsat på virksomhedens konto.

Det er en lidt mærkværdig forklaring. Den logiske rækkefølge ville efter vores opfattelse være, at en kunde henvender sig (med eller uden penge) med et ønske om en overførsel, hvorefter [person1] skulle foretager ovennævnte aftaler.

Skattestyrelsen bemærker, at der ikke ses fremlagt e-mails eller sms’er hvor der gives ”besked til [person2] om, hvilke personer der skulle have hvilke beløb”.

Det bemærkes, at Bilag 7 tidligere er indsendt til SKAT og har indgået i sagsbehandlingen.

Det oplyses, at mindre indsætninger, generelt under 7.500 kr. indsættes direkte med navn på kontoen.

Hertil bemærker Skattestyrelsen, at der ikke ses nogen sammenhæng (direkte transaktionsspor) mellem de beløb som fremgår af listen til Finanstilsynet og indbetalingerne på bankkonto [...09] i [finans1]. Dette gælder både navne og beløb.

Endvidere bemærkes det, at SKAT har bortset fra mindre indsætninger under 10.000 kr.

Vedrørende Bilag 8, overførselskvitteringer fra [finans2], bemærkes det, at ud over kopierne er af meget ringe kvalitet, er det meget vanskeligt at se sammenhængen til overførslerne fra [person1]. I bedste fald dokumenterer Bilag 8 alene, at [person2] har lavet en overførsel. Der er tilsyneladende lidt forvirring om hvorvidt navnet er [person2], [...] eller [...].

Den skriftlige erklæring i Bilag 9 ændrer ikke på Skattestyrelsens opfattelse.

Det bemærkes, at Bilag 10, kontoudtog fra [finans1] for 2013, tidligere er indsendt til SKAT og har indgået i sagsbehandlingen.

De bemærkes, at Bilag 11-12, udarbejdet af SKAT har indgået i sagsbehandlingen.

Bilag vedrørende ”Opgørelser af gebyrindtægter” er tidligere indsendt til SKAT og har indgået i sagsbehandlingen.

Bilag 1 ses ikke fremsendt sammen med det supplerende indlæg.

Det oplyses, at [person1] har lavet en risikovurdering af sine stamkunder og har indberettet 3 personer til finanstilsynet. Der ses ikke fremlagt dokumentation for dette.

Dags dato-kvitteringer for 2013 og 2014 (Bilag 14 og Bilag 15) er tidligere indsendt til SKAT og har indgået i sagsbehandlingen.

Det oplyses, at [person1] havde opfattelse af, at han overholdt hvidvaskloven. Uagtet dette har ikke på noget tidspunkt foretaget nogen hvidvask indberetninger til politiet.

Vedrørende 2.2. ”Nærmere om de foretagne transaktioner i 2014”

Det oplyses i det supplerende indlæg, at indbetalinger i 2014, der er under 108.000 kr., er angivet med navn. Dette ses ikke at være korrekt, der skal blandt andet henvises til indbetalingerne på konto [...09] den 8/1 2014, 82.000 kr., den 21/1 2014, 76.000 kr. og den 9/10 2014, 21.300 kr. hvor der ikke fremgår et navn.

Det har ikke været muligt at finde sammenhæng (direkte transaktionsspor) mellem de beløb, som fremgår af Dags dato-kvitteringerne og indbetalingerne på bankkonto [...09][finans1].

Der henvises til ”Liste til Finanstilsynet” for 2014. Det bemærkes, at listen tidligere er modtaget og har indgået i SKATs sagsbehandling. Listen er ikke afstemmelig med kontoudtog fra bankkontoen [...09] for indkomståret 2014 og selskabets bogføring.

Der ses tilfælde hvor tekster på Dags dato-kvitteringer ikke stemmer med listen til Finanstilsynet.

Eksempelvis fremgår det af listen til Finanstilsynet, BLR NR 221, at [person18] den 7/1 2014 har indbetalt 38.600 kr. til overførsel til [person19].

Denne indbetaling fra [person18] fremgår ikke af Dags dato-kvitteringerne. Ifølge Dags dato-kvittering, den 7/1 2014, nr. 00475, skulle indsætningen være foretaget af [person20].

Vedrørende tilsvarende divergens, mellem navnene på Dags dato-kvitteringer og navne på listen til Finanstilsynet, skal der henvises til følgende:

Dags dato, 07-01-2014, nr. [...24] Liste til Finanstilsynet, BLN NR 263

Dags dato, 10-01-2014, nr. [...68] Liste til Finanstilsynet, BLN NR 359

Dags dato, 14-01-2014, nr. [...89] Liste til Finanstilsynet, BLN NR 442

Endvidere fremgår hverken beløb, navne eller andet af bankkontoudtog fra konto [...09].

Skattestyrelsen anerkender, at hovedparten af afsendere og modtagere fra Dags dato-kvitteringer stemmer, med undtagelser, med listen for 2014 til Finanstilsynet.

Det er SKATs opfattelse, at det ikke er dokumenteret, at ”afsender” og ”modtager” påført Dags dato-kvitteringer er korrekte.

Det er i øvrigt ikke mærkeligt, at listen til Finanstilsynet stort set svarer til Dags dato-kvitteringer, idet disse sandsynligvis har indgået som grundlaget for udarbejdelsen af listen. SKAT stiller ikke spørgsmålstegn ved listen, men grundlaget herfor.

Der skal henvises til SKATs stikprøver, manglende underskrifter, manglende hvidvask-indberetninger, divergens mellem visse Dags dato-kvitteringer og liste til Finanstilsynet samt manglende mulighed for afstemning til bogføring og bankkontoudtog.

Vedrørende 3.1 ”Nærmere om SKATs stikprøvekontrol”

SKAT har ud fra de modtagne besvarelser af stikprøver konstateret følgende:

At de ikke kender noget til de beløb, der er over 10.000 kr.
At de ikke har en økonomi, til at overføre så mange penge.
At de ikke har skrevet under på noget.
At [virksomhed1] v/ [person1] har taget kopi af sygesikringskort.
At de har samlet ind i familien og sendt penge til syge slægtninge i Tyrkiet.
At det er nemt at udfylde Dags dato-kvittering. Modtaget eksempel med SKATs sagsbehandlers navn.
At de ikke kender noget til overførsel af penge til Tyrkiet og vil foretage en politianmeldelse.

SKAT har på baggrund af stikprøveundersøgelse valgt at bortse fra alle overførsler under 10.000 kr. Det bemærkes, at disse antalsmæssigt udgør den langt største andel af overførslerne. Da der ikke er fremlagt dokumentation for at indsætninger over 10.000 kr. er indkomstopgørelsen uvedkommende, har SKAT foretage en skønsmæssig forhøjelse af [person1]s omsætning i virksomheden [virksomhed1].

Vedrørende rådgivers bemærkninger og opfordringer 1 og 2 (side 10 og 11), vedrørende andres personlige og økonomiske oplysninger, kan det oplyses, at Skattestyrelsen tidligere har imødekommet delvis aktindsigt i sagen, hvorfor der skal henvises til denne. Skattestyrelsens afgørelse om delvis aktindsigt kan påklages, hvorfor der henvises til klagevejledningen heri.

Rådgiver bemærkninger at ”Det forekommer jo decideret åbenbart, at de pågældende personer vil benægte over for myndighederne at have overført større pengebeløb, når de selvsamme personer – ifølge myndighedernes oplysninger - netop ikke har en økonomi til at overføre så mange penge”

Tilsvarende er det åbenbart, at personer ikke anerkender overførsler, som de ikke har foretaget og som de ikke har skrevet under på. Der foreligger selvfølgelig en nærliggende mulighed for, at identitetsoplysninger fra personer, som har foretaget mindre overførsler til Tyrkiet er blevet genbrugt/misbrugt.

Skattestyrelsen fastholder, at [person1] må dokumentere, at indsætningerne på erhvervskontoen er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Vedrørende 3.2 Nærmere om dags dato-kvitteringerne

Identifikationsoplysninger har tidligere været afleveret til SKAT og har indgået i sagsbehandlingen.

Skattestyrelsen skal henvises til bemærkninger ovenfor vedrørende brug og mulighed for misbrug af identitetsoplysninger på Dags dato-kvitteringer.

Vedrørende Anbringender, 1. Retsgrundlaget

Skattestyrelsen skal erindre om, at det begrundede skøn hviler på faktiske indsætninger foretaget på skatteyders virksomhedskonto.

Ved skønnet er der blandt andet henset til at navne og beløb på Dags dato-kvitteringer ikke kan afstemmes til kontoudtog fra bank. Endvidere er det konstateret, at ”virksomhed med overførsler af penge til udlandet” ikke fremgår af skatteyders bogføring, bortset fra at ”gebyrindtægter” er bogført på konto 1200.

Vedrørende Anbringender, 2. Retsgrundlaget

[person1] har ikke dokumenteret, at han ikke har erhvervet ret til beløbene som overføres til en guldsmed i Tyrkiet.

Det forhold, at [virksomhed1] har medregnet en gebyrindtægt ses ikke at ændre herved. Spørgsmål om hvorledes gebyrerne i forbindelse med overførsler skulle være afregnet står også hen i det uvisse. Dette ses ikke at være en integreret del af [person1]s bogføring.

Afhentninger eller overførsler fra guldsmeden i Tyrkiet er ikke dokumenteret.

Navne i tekster på kontoudtog [...09] vedrører for hovedpartens vedkommende mindre overførsler. Af de samlede indsætninger på kontoen i 2014 på 52.216.412 kr. vedrører de 49.268.000 kr. alene teksten 74xxxxxx. Samme mønster ses for 2013.

Skattestyrelsen mener således, at det er en tilsnigelse at påstå, at navnene på personerne står i teksterne på kontoudtog fra banken.

Sagen er, at beløbene er overført til en guldsmed i Tyrkiet. I hvilken forbindelse og til hvilket formål står hen i det uvisse.

Vedrørende 2.2 SKATs skønsmæssige forhøjelser hviler på et fejlagtigt grundlag

Det er SKAT opfattelse, at de foretagne stikprøver viser, at grundlaget for [person1]s udarbejdelse af Dags dato-kvitteringer er meget tvivlsomt, og ikke i sin helhed kan lægges til grund for skatteansættelsen.

Dette skal sammenhold med, at alle overførsler efterfølgende er sket til en guldsmed i Tyrkiet, primært til personlig afhentning.

Der er ingen mulighed for at afstemme ”kontante indbetalingen i henhold til Dags dato-kvitteringer” til kontoudtog fra bank.

Desuden er der ingen mulighed for at afstemme kontante indbetalingen til [virksomhed1] til virksomhedens bogføring. Det kan konstateres, at ”virksomhed med overførsler af penge til udlandet” slet ikke indgår i bogføringen.

Dette er bemærkelsesværdigt når det anføres, at han selv mente, at han legalt kunne drive denne form for finansiel overførselsvirksomhed. Det er endnu mere bemærkelsesværdigt, når ”gebyrer” ved overførsler er indtægtsført/selvangivet.

De manglende underskrifter ved indbetalinger m.v. som kunne være et element til at dokumentere rigtigheden af Dags dato-kvitteringerne, ligesom hvidvask indberetninger til politiet ville have været.

[person1]s har således ikke dokumenteret hvorfra indsætningerne over 10.000 kr. stammer fra.

Dette er forhold som gør, at Skattestyrelsen finder det korrekt at foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten. Vel og mærke en skønsmæssig ansættelse på baggrund af faktiske indsætninger på [person1]s virksomhedskonto. I denne relation giver en opgørelse af [person1]s privatforbrug ingen mening. Der skal blandt andet henvises til SKM2019.565.BR, KM2019.590 BR og SKM2020.38.BR.

Endvidere skal der henvises til Den Juridiske vejledning 2020-2, afsnit A.C.2.1.4.4.2.4, hvoraf det blandet andet fremgår:

”Praksis viser, at Skatteforvaltningens tilsidesættelse af regnskabsgrundlaget ikke nødvendigvis skal følges op af en skønsmæssig ansættelse, støttet af en privatforbrugsafgørelse eller et skøn over bruttoavance, men at Skatteforvaltningen kan ændre skatteansættelsen med de konkrete differencer, jf. SKM2006.216.ØLR og SKM2007.130.VLR .”

Det bemærkes, at bankkontoudtog for 2013 og 2014 har indgået i SKAT sagsbehandling.

Skattestyrelsen kan erklære sig enig i betragtningerne om, at pengene næppe er indtjent ved forhandling af gaveartikler og brugskunst.

Det kan konkluderes, at de udarbejdede Dags dato-kvitteringer, og hele arrangementet, er konstrueret således, at midlerne ikke kan henføres til kilden.

[...]”

Skattestyrelsen er den 4. marts 2021 fremkommet med følgende bemærkninger:

”[...]

Skattestyrelsen har med jeres brev af 23. februar 2021 modtaget [virksomhed3]s (herefter [virksomhed3]) supplerende indlæg nr. 2 med bilag.

Skattestyrelsen har den 20. oktober 2020 fremsendt bemærkninger til supplerende indlæg nr. 1 fra [virksomhed3]. Flere forhold i deres supplerende indlæg nr. 2 er kommenteret heri, hvorfor der skal henvises til dette i sin helhed.

Skattestyrelsen har følgende yderligere bemærkninger til det supplerende indlæg nr. 2:

Vedrørende punkt 2.1:

Skattestyrelsen har allerede ved brev af 13. maj 2015 blandt andet anmodet [person1] om bankkontoudtog for [person1]s bankkonti for perioden 1. januar 2013 – 31. december 2014. Anmodning er vedlagt som bilag 1.

Bankkontoudtog er modtaget pr. mail fra [person1]s daværende rådgiver ”[virksomhed2]”, ved [person21] den 15. juni 2015. Bankkontoudtog er tidligere fremsendt til jer. Mails med bankkontoudtog er vedlagt som bilag.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at de modtagne bankkontoudtog er korrekte (januar – april 2013 i Pdf-format og den resterende periode i Excel–format). Skattestyrelsen har således haft de relevante bankkontoudtog til rådighed. Skattestyrelsen har tidligere fremsendt mailen til [virksomhed3].

Vedrørende punkt 2.2.1.1 ”Vedrørende 2014” og punkt 2.2.1.2 ”Vedrørende 2013”

I forhold til manglende mulighed for afstemning af kontante indbetalinger til [person1] og manglende mulighed for afstemning til indsætninger på bankkonto skal der henvises til vores bemærkninger til supplerende indlæg (nr. 1).

De fremlagte bilag 30a-30i som skulle dokumentere kontante indsætninger, overførsler og kontante afhentninger hos guldsmed i Tyrkiet, kan ikke anses for behørig dokumentation for [person1]s anbringender.

Skattestyrelsen har følgende bemærkninger til erklæringernes udformning, udfyldelse, datering og underskrifter:

Bilag 30a, [person8], årstal på erklæring er rettet til 2018.

Bilag 30b, [person22], telefonnummer [...1] kan ikke findes og telefonnummer [...2] er et taletidskort. Telefonnumre er ikke identiske på dags-dato kvittering og erklæring.

Bilag 30d, [person11], årstal på erklæring er rettet til 2018. Telenummer [...3] kan ikke findes.

Bilag 30e, [person23], telefonnummer [...4] vedrører en [person24] og telefonnummer [...5] kan ikke findes. Telefonnumre er ikke identiske på dags-dato kvittering og erklæring.

Bilag 30f, [person25], telefonnummer [...6] kan ikke findes, og [...7] skulle vedrøre en [person26]. Årstal på erklæring er rettet til 2018. Telefonnumre er ikke identiske på dags-dato kvittering og erklæring.

Bilag 30g, [person14], telefonnummer [...8] vedrører en [person27] og telefonnummer [...9] kan ikke findes. Telefonnumre er ikke identiske på dags-dato kvittering og erklæring.

Bilag 30h, [person15], telefonnummer [...10] skulle vedrøre en virksomhed ”[virksomhed4]”. Året på erklæring rettet til 2018.

Bilag 32, [person17], telefonnummer [...11] kan ikke findes

Bilag 31, [person28] ([person29]), telefonnummer [...12] og [...13] kan ikke findes. Umiddelbart findes dags-dato kvittering 04977 ikke i det modtagne bilag 24, på side 342. Endvidere bemærkes det, at bilag 31 side 654 næppe kan tjene som dokumentation for en kontakt betaling fra [person29], hvilket i øvrigt ikke kan afstemmes til virksomhedens bogføring eller indsætning i bank.

Uanset at det fremføres, at de anførte telefonnumre ikke skal tillægges betydning og at der skal bortses herfra, er det en væsentlig del af identifikationsoplysningerne på såvel dags-dato kvitteringerne såvel som erklæringerne.

Erklæringerne og dags datokvitteringerne mangler adresse, CPR-nr.. eller andet sikker identifikation. De modtagne erklæringer er heller ikke underskrevet af vitterlighedsvidner.

Erklæringerne er tilsyneladende afgivet i såvel 2017 som 2018. Der er således også en væsentlig tidsmæssig stor afstand mellem erklæringstidspunkt og til den påståede begivenhed, og fra erklæringstidspunkt og til fremlæggelsen af erklæringerne.

Overordnet er det Skattestyrelsens opfattelse, at det fremsendte materiale ikke dokumenterer de meget store kontante betalinger der skulle være foretaget til [person30]. På samme vis ses 3. mands afhentning af kontante midler hos guldsmeden i Tyrkiet heller ikke dokumenteret. Det bemærkes, at ingen af de påståede kontante betalinger og overførsler fremgår af virksomheden [virksomhed1]s bogføring.

Det har ikke været muligt at finde sammenhæng (direkte transaktionsspor) mellem de beløb, som fremgår af Dags dato-kvitteringerne og indbetalingerne på bankkonto [...09][finans1].

Repræsentantens bemærkninger om aktindsigt

Der skal henvises til Skattestyrelsens udtalelse vedrørende supplerende indlæg (nr. 1), samt Skattestyrelsens afgørelsen om delvis aktindsigt.

[...]”

Skattestyrelsen er den 28. juni 2021 fremkommet med følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”(...)

Nærværende sag er opstået ved, at SKAT har modtaget hvidvaskoplysninger fra Statsadvokaten for særlig økonomisk og international kriminalitet (SØIK). Klagen omhandler, hvorvidt SKAT har været berettiget til skønsmæssigt at forhøje overskud af klagers virksomhed i indkomstårene 2013 og 2014 med udgangspunkt i indsætninger på klagerens bankkonto.

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Faktiske forhold

Klager har oprettet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person1] med CVR-nr. [...1] den 28. december 1993. Virksomheden er forhandler af gaveartikler og brugskunst. Herudover har virksomheden foretaget pengeoverførsler til udlandet og solgt taletidskort.

Pengeoverførselsvirksomheden er blevet lukket af Finanstilsynet, da det kræver en registrering at drive virksomhed med pengeoverførsler. Ifølge oplysninger fra Finanstilsynet, har virksomheden ikke haft tilladelse til at drive pengeoverførselsvirksomhed.

Skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed

Det fremgår af statsskattelovens § 4, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig. En skatteyder har pligt til at selvangive sin indkomst, uanset om indkomsten er positiv eller negativ. Hvis der ikke er selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, så kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Det fremgår af dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4, at regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, og at hvis regnskabet ikke opfylder kravene, så kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt.

SKAT har den 13. maj 2015 anmodet klager om at indsende regnskabsmateriale. Klager har blandt andet indsendt opgørelse af gebyrindtægter for 2013 og 2014 og kontoudskrifter for klagerens bankkonti. Klager har dog ikke indsendt dokumentation i form af kassekladder, z-bonner eller lignende, der kan dokumentere den daglige registrering og bogføring af kontante pengestrømme og bankbevægelser i forhold til klagers pengeoverførselsvirksomhed. Skattestyrelsen finder derfor ikke, at klager kan dokumentere eller i tilstrækkelig grad sandsynliggøre, at der er foretaget daglige kasseafstemninger vedrørende de daglige indbetalinger i forhold til pengeoverførsler.

Skattestyrelsen bemærker, at kravene til regnskabsmaterialet ikke er opfyldt. Ligeledes må det bemærkes, at Finanstilsynet har oplyst, at klager ikke har været registreret med pengeoverførselsvirksomhed.

Skattestyrelsen finder på baggrund af det anførte derfor, at SKAT har været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af klagers overskud af virksomhed for indkomstårene 2013 og 2014.

SKATs skøn

Bankkontoudtog

På anmodning fra SKAT sendte klagers tidligere repræsentant den 15. juni 2015 bankkontoudskrifter. Dette blev sendt i form af bankkontoudskrifter fra [finans1] samt i form af Excel-ark. Klagers repræsentant har efterfølgende gjort gældende, at Excel-arkene ikke er et valideret bankkontoudtog, og at de derfor ikke skal indgå i sagen.

Det er Skattestyrelens opfattelse, at SKAT med rette har kunne lægge de modtagne kontoudskrifter til grund. Skattestyrelsen lægger blandt andet vægt på, at kontoudskrifterne til SKAT, herunder Excel-arkene, er blevet fremsendt af klagerens tidligere repræsentant, samt at de er blevet fremsendt af klagers repræsentant på vegne af klageren.

SKATs stikprøver

SKAT har foretaget en stikprøvekontrol af de fremlagte dags dato-kvitteringer. Klagers repræsentant har gjort gældende, at SKATs skønsmæssige forhøjelse hviler på et forkert grundlag, og at det ikke er retvisende at foretage en stikprøve med 20 respondenter.

SKAT har forelagt dags dato-kvitteringerne for 20 personer. Skattestyrelsen bemærker, at det ikke er alle personer, der kan bekræfte de fremlagte dags dato-kvitteringer. Begrundelsen herfor er eksempelvis, at de ikke kan godkende beløbet på dags dato-kvitteringerne, eller at de påstår ikke at have overført penge via klager. Skattestyrelsen bemærker dog, at nogle af respondenterne bekræfter de fremlagte dags dato-kvitteringer. Stikprøvekontrollen af personerne, der skulle have overført beløbene, viser desuden, at der ikke er en økonomi, der levner plads til at foretage så store overførsler.

Der forligger ikke et fyldestgørende regnskab, og SKAT er derfor berettiget til at fastsætte klagers overskud af virksomhed skønsmæssigt. SKAT har kun medtaget indsætninger på mindst 10.000 kr., og der er herefter indsætninger for henholdsvis 23.000.667 kr. og 23.055.600 kr. i indkomstårene 2013 og 2014. Skattestyrelsen finder ikke, at klager har kunne redegøre for pengestrømmen i form af, hvem der har indbetalt beløbene og hvem, der har modtaget beløbene. Skattestyrelsen vurderer derfor, at det begrænsede antal af SKATs stikprøvekontrol og respondenternes svar i forbindelse med kontrollen ikke kan føre til et andet resultat.

Privatforbrugsopgørelse

SKAT har forhøjet overskud af klagers virksomhed for indkomstårene 2013 og 2014. Dette er sket på baggrund af konkrete indsætninger på klagerens konto. Klagers repræsentant gør gældende, at SKAT har bevisbyrden for, at klager har modtaget yderligere skattepligtig indkomst end den selvangivne, og at SKAT kan løfte bevisbyrden ved at udarbejde privatforbrugsopgørelser.

Da SKATs skøn er foretaget på baggrund af konkrete indsætninger, finder Skattestyrelsen ikke, at det har betydning, at SKAT ikke har udarbejdet en privatforbrugsopgørelse. Dette er ligeledes i tråd med SKM2011.459.ØLR, hvor Landsretten udtalte, at oplysningerne om As privatforbrug var uden relevans for sagen, da ansættelsen var sket på grundlag af oplysninger om varekøb og priser. Der kan ligeledes henvises til SKM2015.38.BR, hvor Retten ikke fandt, at den omstændighed, at der ikke var udarbejdet en privatforbrugsopgørelse eller en formueopgørelse, kunne føre til, at skattemyndighedernes skøn skulle tilsidesættes.

Indsætninger i 2013 og 2014

Klagers repræsentant har gjort gældende, at indsætningerne på 23.000.667 kr. og 23.055.600 kr. for indkomstårene 2013 og 2014 ikke er skattepligtig indkomst. Repræsentanten har anført, at klager ikke har erhvervet ret til de indsatte beløb på kontoen, da klager på vegne af kunder har videreformidlet penge fra Danmark til Tyrkiet.

Skattestyrelsen bemærker, at såfremt der konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke ses selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at indtægterne stammer fra midler, der enten allerede er beskattet, eller er undtaget fra beskatning.

Skattestyrelsen finder ikke, at klager har dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at indsætningerne ikke skal beskattes hos klageren. Skattestyrelsen har lagt vægt på, at der et tale om store og kontante beløb, som indsættes på klagerens erhvervskonto. Derudover finder Skattestyrelsen ikke, at der er fremlagt dokumentation for pengestrømmen, og det er således ikke muligt at følge de enkelte og konkrete beløb.

Endvidere har Skattestyrelsen også lagt vægt på, at klager har fremlagt erklæringer fra personer, der bekræfter at have overført penge via klagers virksomhed, men at disse erklæringer er udarbejdet og underskrevet efter indsætningerne og i forbindelse med klagesagen.

På baggrund af ovenstående er Skattestyrelsen således enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse. Indsætningerne er yderligere skattepligtig omsætning i klagerens virksomhed, jf. statsskattelovens § 4, og der kan dermed ske skønsmæssig forhøjelse af virksomhed i indkomstårene 2013 og 2014 på henholdsvis 23.000.667 kr. og 23.055.600 kr.

(...)”


Skattestyrelsen har fremsendt supplerende udtalelse som følge af repræsentantens bemærkninger af 13. juli 2021:

”(...)

Klageren har den 13. juli 2021 nedlagt subsidiær påstand om, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Påstanden er begrundet med, at der i forbindelse med sagens behandling er fremlagt betydeligt bilagsmateriale.

Hertil vil Skattestyrelsen bemærke, at vi, tidligere og igen ved vores seneste udtalelse af 28. juni 2021, har gennemgået det fremlagte bilagsmateriale, og at det er vores opfattelse, at materialet ikke kan føre til et andet resultat af sagen.

Klagers repræsentant nævner bl.a. at der som betydeligt materiale er fremlagt ID-oplysninger og erklæringerne. Det fremgår af Skattestyrelsens udtalelse af 20. oktober 2020 til jeres supplerende indlæg af den 18. september 2020, at identifikationsoplysningerne tidligere har været afleveret til SKAT og har indgået i sagsbehandlingen. Skattestyrelsen finder således ikke, at der er fremlagt nyt materiale, der ikke er blevet behandlet af SKAT, hvorfor det også er Skattestyrelsens opfattelse, at nærværende sag også adskiller sig fra Landsskatterettens afgørelse af 29. juni 2021 med j.nr. 20-0053638.

Det bemærkes yderligere, at der i forbindelse med den subsidiære påstand ikke er fremlagt yderligere bilagsmateriale.

Erklæringerne fra navngivne personer der er fremlagt til Skattestyrelsen, er udarbejdet under klagesagens behandling, og Skattestyrelsen mener fortsat ikke, at de skal tillægges afgørende betydning i sagen. Der henvises til SKM2021.374.BR.

Skattestyrelsen mener fortsat ikke, at den foretagne stikprøve i forbindelse med afgørelsen er mangelfuld. Der henvises til her til Skattestyrelsens udtalelse af 28. juni 2021.

Skattestyrelsen bemærker, at det foretagne skøn er foretaget ud fra konkrete konstaterede indsættelser på klagers erhvervskonto. Der er fortsat ikke fremlagt et fyldestgørende regnskabsmateriale for virksomheden, og det har ikke være muligt at foretage tids- og beløbsmæssig afstemning af indsætninger og overførsler fra erhvervskontoen.

På baggrund af ovenstående fastholder Skattestyrelsen således fortsat, at indsætningerne er yderligere skattepligtig omsætning i klagerens virksomhed, jf. statsskattelovens § 4, litra a, og der kan dermed ske skønsmæssig forhøjelse af virksomhed i indkomstårene 2013 og 2014 på henholdsvis 23.000.667 kr. og 23.055.600 kr.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at overskud af virksomhed for indkomstårene 2013 og 2014 skal nedsættes med henholdsvis 23.000.667 kr. og 23.055.600 kr.

Klagerens repræsentant har anført følgende:

”[...]

Sagen vedrører overordnet spørgsmålet om, hvorvidt der i indkomstårene 2013 og 2014 er grundlag for at forhøje omsætningen i virksomheden [virksomhed1] v/[person1] (herefter "[virksomhed1]"), med i alt kr. 46.056.267 på baggrund af en række kontante indbetalinger på virksomhedens konto.

Det er SKATs overordnede opfattelse, at de omhandlede indbetalinger på virksomhedens konto vedrører udeholdt omsætning i [virksomhed1] i 2013 og 2014.

Heroverfor er det [person1]s overordnede opfattelse, at de pågældende indbetalinger ikke vedrører udeholdt omsætning i [virksomhed1], idet virksomheden har foretaget pengeoverførsler til Tyrkiet på vegne af virksomhedens kunder, hvilket foregik på den måde, at pengene blev overført til en guldsmed beliggende i Tyrkiet ved navn [person2], hvorfra beløbene blev udleveret til de personer, som kunderne i [virksomhed1] havde oplyst, skulle modtage beløbene.

PÅSTAND

Der nedlægges påstand om, at [person1]s skatteansættelse for indkomståret

2013 nedsættes med kr. 23.000.667

2014 nedsættes med kr. 23.055.600

SAGSFREMSTILLING

For en nærmere belysning af de faktiske omstændigheder i sagen henvises i første omgang til sagsfremstillingen indeholdt i SKATs afgørelse af den 20. september 2016, jf. bilag 1.

Idet det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at redegøre fyldestgørende for sagens faktiske forhold, tager vi forbehold for at fremkomme med en uddybende sagsfremstilling i et supplerende indlæg.

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at [virksomhed1] ikke har erhvervet ret til de omhandlede indbetalinger på virksomhedens konto, idet indbetalingerne relaterer sig til virksomhedens aktiviteter med overførsel af beløb fra Danmark til Tyrkiet på vegne af kunderne i [virksomhed1] efter disses anvisninger. Der er således ikke grundlag for at beskatte [virksomhed1] af de pågældende beløb som yderligere omsætning.

[...]”

Klagerens repræsentant er den 4. september 2020 fremkommet med følgende supplerende indlæg:

”[...]

Ved klage af den 7. oktober 2016 påklagede vi på vegne af ovennævnte klient den af SKAT trufne afgørelse af den 20. september 2016 vedrørende [person1]s skatteansættelse for indkomstårene 2013 og 2014.

Vi skal hermed fremkomme med et supplerende indlæg i sagen. Af overskuelighedsmæssige årsager har vi valgt at inkorporere det i klagen anførte i nærværende supplerende indlæg.

Nærværende sag drejer sig om, hvorvidt der er grundlag for at forhøje omsætningen i virksomheden [virksomhed1] v/[person1] med i alt kr. 46.056.267 i indkomstårene 2013 og 2014.

Det er SKATs overordnede opfattelse, at [virksomhed1] i ovennævnte år har modtaget yderligere indkomst, hvilken SKAT har opgjort ud fra en række dags datokvitteringer, som efter SKATs opfattelse ikke vedrører overførsler til Tyrkiet på vegne af virksomhedens kunder.

Heroverfor er det [person1]s opfattelse, at der ikke er grundlag for at beskatte [virksomhed1] v/[person1] af ovennævnte beløb i 2013 og 2014, idet de pågældende beløb vedrører overførsler til Tyrkiet foretaget på vegne af virksomhedens kunder og dermed er virksomhedens indkomstopgørelse uvedkommende.

PÅSTAND

Der nedlægges påstand om, at [person1]s skatteansættelse for indkomståret

2013 nedsættes med kr. 23.000.667

2014 nedsættes med kr. 23.055.600

Påstanden fremkommer således:

Indkomståret 2013

Ej grundlag for beskatning af overskud af virksomhed

Kr.

23.000.667

I alt

Kr.

23.000.667

Indkomståret 2014

Ej grundlag for beskatning af overskud af virksomhed

Kr.

23.055.600

I alt

Kr.

23.055.600

SAGSFREMSTILLING

1 NÆRMERE OM [person1] OG VIRKSOMHEDEN [virksomhed1]

Virksomheden [virksomhed1] v/[person1] (herefter [virksomhed1]) blev stiftet af [person1] den 28. december 1993 inden for branchekoden 477830 Forhandlere af gaveartikler og brugskunst.

Dette fremgår af [virksomhed1]s selskabsrapport, der fremlægges som bilag 2.

Virksomheden er i hele sin levetid blevet drevet fra adressen [adresse1], [by1]

Virksomhedens hovedaktivitet består nærmere i at importere brugskunst m.v. fra udlandet. Herudover har [virksomhed1] ligeledes foretaget en række pengeoverførsler til Tyrkiet, hvilket er sket på vegne virksomhedens kunder, ligesom virksomheden ligeledes har forhandlet taletidskort.

Virksomheden har udført aktiviteter med pengeoverførsler siden 2004/2005.

[virksomhed1] overtog disse aktiviteter fra en anden virksomhed, som lå ved siden af [virksomhed1].

1.1 Nærmere om virksomhedens omsætning

[virksomhed1]s resultatopgørelse og balance for perioden 1. januar 2013 – 31. december 2013 og [virksomhed1]s kontokort for perioden 1. januar 2013 – 31. december 2013 fremlægges som bilag 3-4.

Heraf fremgår, at [virksomhed1] dette år havde en nettoomsætning på kr. 1.186.848, hvoraf kr. 292.965 vedrørte gebyrindtægter fra virksomhedens aktiviteter med pengeoverførsler til Tyrkiet.

Virksomhedens resultatopgørelse og balance for perioden 1. januar 2014 – 31. december 2014 og kontokort for perioden 1. januar 2014 – 31. december 2014 fremlægges som bilag 5-6.

Heraf fremgår, at virksomheden dette år havde en nettoomsætning på kr. 1.219.606, hvoraf kr. 347.965 vedrørte gebyrindtægter angående pengeoverførslerne til Tyrkiet.

2 VEDRØRENDE DE OMHANDLEDE PENGEOVERFØRSLER TIL TYRKIET

Som oplyst ovenfor har [virksomhed1] forestået en række pengeoverførsler til Tyrkiet ved siden af handlen med virksomhedens brugskunst og gaveartikler m.v.

Dette er foregået, på den måde at [person31] havde en aftale med en guldsmed i byen [by2] i Tyrkiet ved navn [person2] om at formidle en række pengebeløb fra Danmark til Tyrkiet på vegne af kunderne hos [virksomhed1].

I praksis foregik det på den måde, at [person1] via Skype aftalte med [person2], hvilke personer der ønskede at overføre penge, og til hvem. Herefter fremsendte [person1] enten via sin mobiltelefon eller pr. e-mail en besked til [person2] om, hvilke personer, der skulle have hvilke beløb. På den måde blev der holdt kontrol med, hvem der skulle hente de pågældende pengeoverførsler i Tyrkiet.

Efter at disse aftaler var indgået, modtog [person1] et beløb fra sine kunder, som blev sat ind på virksomhedens konto.

Før 2012 foregik overførslerne, på den måde at det var de enkelte beløb, som særskilt blev overført til Tyrkiet. Fra 2012 blev denne fremgangsmåde ændret, idet virksomhedens bankforbindelse ønskede få store overførsler i stedet for en masse små særskilte overførsler. Begrundelsen herfor var, at det var mere tidsbesparende for banken og mindre omkostningstungt for [person1] at gøre det på denne måde. Overførslerne blev herefter puljet, og der blev udarbejdet en opgørelse over de enkelte overførsler.

Som dokumentation herfor fremlægges som bilag 7 liste over overførsler foretaget i 2014.

For så vidt angår bilag 7 fremgår det, at Excel-arket er inddelt i 18 kolonner (A til R). De vigtigste kolonner er i denne forbindelse A-G samt M.

Kolonne A angiver nummeret på overførslen
Kolonne B angiver datoen for overførslen
Kolonne C angiver en beskrivende tekst, herunder navnlig navnet på personen, der indsætter penge
Kolonne D angiver beløbet
Kolonne E angiver indsætninger (”Debet”)
Kolonne F angiver overførsler (”Kredit”)
Kolonne M angiver saldoen

Det fremgår således klart ved at sammenholde kolonne E og M, at der løbende blev opbygget en større saldo i forbindelse med indbetalinger på kontoen. Herefter fremgår det af kolonne E og G, at disse beløb blev puljet og overført til [person2].

Endvidere fremgår det af kolonne C og D, at det alene er mindre indsætninger – generelt under kr. 7.500 – der indsættes direkte med navn på kontoen. Således er større indbetalinger puljet sammen, således at en række større kontante indbetalinger samles sammen, før de indbetales på kontoen.

Dette betyder, at mindre indsætninger direkte kan identificeres med navn, f.eks. nr. 5 på kr. 2.100, nr. 7 på kr. 2.400 og nr. 8 på kr. 3.100. Disse indbetalinger har som posteringstekst fået angivet henholdsvis [person32], [person33] og [person34].

Modsat kan der identificeres store beløbsmæssige indsætninger, der som tekstbeskrivelse alene har fået et nummer, f.eks. nr. 3 på kr. 352.000, nr. 6 på kr. 220.000 og nr. 12 på kr. 407.000. Disse indbetalinger har som posteringstekst fået angivet henholdsvis ”[...]687”, ”[...]688” og ”[...]689”, der er bankens interne nummerering.

Efter overførslen blev beløbene hentet hos [person2]. Hvis beløbene ikke blev hentet i Tyrkiet, sendte [person2] beløbene videre til den tyrkiske bank [finans2], hvorefter beløbene blev overført til modtagerens bankkonto i tyrkiske lira.

Som dokumentation herfor fremlægges som bilag 8 liste over overførsler foretaget i 2014 og overførselskvitteringer fra [finans2].

Til yderligere dokumentation fremlægges endvidere som bilag 9 erklæring fra [person2], der bekræfter ovennævnte udlægning.

For så vidt angår bilag 8 bemærkes det, at bilaget er på tyrkisk. Den første side har imidlertid håndskrevne overførsler påført. Således fremgår det, hvad der er bankens interne oplysninger, at ”DEKONT” betyder kvittering, hvor beløbet er angivet, og hvad der er klientkoden. Dernæst er [person2]s navn og adresse fremhævet. Tilsvarende er det fremhævet, hvad der er modtagers navn, bank og IBAN-nr.

Kontoudskrifter fra [finans1] for 2013 fremlægges som bilag 10.

Det bemærkes, at Advokatfirmaet herudover er i færd med at indhente yderligere dokumentation fra [finans1] i relation til kontoens oprettelse.

SKAT har på baggrund af gennemgangen af disse kontoudtog udarbejdet en opgørelse over de beløb, som er blevet overført fra [person1] til [person2].

Disse opgørelser for 2013-2014 fremlægges som bilag 11-12. Det fremgår heraf, at der blev overført i alt kr. 50.435.880 i 2013 og kr. 49.960.615 i 2014 til [person2].

For hver pengeoverførsel, der blev foretaget, modtog [virksomhed1] en gebyrindtægt på kr. 40, uanset hvor stort et beløb der overførtes.

Ifølge [person1] var han i kontakt med banken, inden overførslerne til Tyrkiet blev foretaget.

I 2013 blev der i alt foretaget 7.800 transaktioner, hvor der pr. transaktion blev beregnet et gebyr på kr. 40. SKAT har foretaget en opgørelse over virksomhedens gebyrindtægter.

Opgørelse over gebyrindtægter for 2013-2014 fremlægges som bilag 13.

Det fremgår heraf, at [virksomhed1] i 2013 havde gebyrindtægter for i alt kr. 292.965.

I 2014 blev der foretaget 8.950 transaktioner, hvorfor virksomheden således dette år modtog kr. 347.865 i gebyrindtægter, jf. bilag 1.

[person1] har ført en liste over de personer, som i 2014 overførte penge til Tyrkiet, samt en liste over, hvilke personer der modtog pengene. På denne liste har [person1] registreret navnet på afsenderen og modtageren, bln-nummer, beløb og i visse tilfælde også CPR-nr. på de pågældende personer.

[person1] har oplyst, at han udbad sig ID på de personer, der ønskede at overføre mere end kr. 7.500. For så vidt angår overførsler under dette beløb udbad [person1] sig ikke ID-oplysninger.

[person1] har haft stamkunder, som han har foretaget en risikovurdering af. I tre tilfælde har [person1] indberettet personer til Finanstilsynet.

Ved indbetaling af de kontante beløb blev der udarbejdet en dags dato-kvittering, hvoraf navnet på modtageren og afsenderen, dato, nummer på dags dato- kvitteringen, beløb samt en underskrift eller telefonnummer fremgår.

Dags dato-kvitteringerne for 2013 fremlægges som bilag 14.

Dags dato-kvitteringerne for 2014 fremlægges som bilag 15.

Det bemærkes, at Advokatfirmaet herudover er i færd med at indhente dokumentation for, at [person2] er anmeldt hos Finanstilsynet i Tyrkiet.

Virksomhedens aktiviteter med pengeoverførsler blev lukket ned af Finanstilsynet, idet sådanne aktiviteter kræver en særlig registrering, hvilket [person1] ikke var bekendt med.

[person1]s næringsbrev som vekselerer fremlægges som bilag 16.

[person1] har oplyst, at han havde en klar opfattelse af, at han overholdt hvidvaskloven, idet han indhentede ID-oplysninger og førte kontrol med, hvilke personer, der overførte beløb til Tyrkiet, samt hvilke personer, der skulle modtage de omhandlede beløb. Herudover accepterede hans bankforbindelse, at disse overførsler blev foretaget, hvilket ligeledes gav ham en klar forventning om, at han levede op til kravene i hvidvaskloven.

SKAT har modtaget to kasser med dags dato-kvitteringer for 2013 og 2014 samt to ringbind vedrørende disse år.

2.1 Nærmere om de foretagne transaktioner i 2013

Det kan af virksomhedens kontoudskrifter for 2013 konstateres, at der dagligt indbetaltes beløb på kontoen i en størrelsesorden på op til kr. 644.540.

Angående de indsætninger, som vedrører beløb over kr. 50.000, er i indbetalingsteksten enten angivet som et nummer eller døgnboks. Ved de indbetalinger, som vedrører beløb under kr. 50.000, er navnet på indbetaleren angivet.

Som et eksempel herpå kan nævnes en indsætning på kr. 4.030 foretaget den 8. januar 2013 med indbetalerens navn, [person35].

For så vidt angår formidlingen af de omhandlede beløb til Tyrkiet er der stort set dagligt blevet overført beløb til [person2] i en størrelsesorden på kr. 179.540-586.540.

Overførslerne til Ilham Koyuncu er påført ”[person2]” i virksomhedens kontoudskrifter.

I 2013 blev der i alt overført kr. 50.435.880 til [person2], jf. bilag 11.

2.2 Nærmere om de foretagne transaktioner i 2014

Af virksomhedens kontoudskrifter for 2014 fremgår, at der dagligt indbetaltes beløb på kontoen i en størrelsesorden på op til kr. 407.000.

Kontoteksten på de beløb, der vedrører indbetalinger på over kr. 108.000, er enten nummer eller døgnboks, hvor der ved indbetalingerne under dette beløb er angivet navn på indbetaleren.

Som et eksempel herpå kan nævnes en indsætning på kr. 10.200 foretaget den 8. januar 2014 med indbetalerens navn, [person6].

Dokumentation for de pågældende transaktioner i form af overførselsbilag fremsendes til Skatteankestyrelsen snarest muligt, til dokumentation af at der ved hver overførsel betaltes et gebyr på kr. 40.

I 2014 blev der overført i alt kr. 49.960.645 til [person2].

For så vidt angår 2014 har [person1] fremsendt en liste til Finanstilsynet over pengeoverførsler til Tyrkiet, der fremlægges som bilag 17.

Det fremgår heraf, at listen bl.a. udspecificerer transaktionerne på baggrund af oplysninger om afsender, modtager samt overførte beløb.

3 NÆRMERE OM OPSTARTEN AF NÆRVÆRENDE SAG OG SKATS AFGØRELSE

Nærværende sag er opstået, ved at SKAT modtog en henvendelse fra SØIK vedrørende modtagne hvidvaskoplysninger.

Med afsæt i dags dato-kvitteringer for overførsler, der overstiger kr. 10.000, har SKAT udarbejdet en opgørelse over det – der efter SKATs opfattelse – er yderligere omsætning i virksomheden i indkomstårene 2013 og 2014.

SKATs opgørelse over dags dato-kvitteringerne for indkomståret 2013 fremlægges som bilag 18.

SKATs opgørelse af dags dato-kvitteringer for indkomståret 2014 fremlægges som bilag 19.

Af opgørelserne fremgår en oversigt over størrelsen af de enkelte indbetalinger, navn på afsender, navn på modtager, telefonnummer samt dato.

For så vidt angår opgørelsen i 2013 indgår dags dato-kvitteringer med manglende datoer. I opgørelsen er dags dato-kvitteringer uden dato angivet med ”ingen” ved datofeltet, jf. f.eks. bilag 18, side 8.

Ifølge SKATs opgørelse af dags dato-kvitteringerne for indkomståret 2013 er der indbetalt beløb på i alt kr. 23.000.667, jf. bilag 18.

Ifølge SKATs opgørelse af dags dato-kvitteringerne for indkomståret 2014 er der indbetalt beløb på i alt kr. 23.055.600, jf. bilag 19.

I forbindelse med afleveringen af disse dags dato-kvitteringer blev det oplyst, at de tidligere var afleveret til Finanstilsynet. For så vidt angår 2014 fremgik dette ligeledes af overskriften på en tilhørende liste, der udspecificerede overførslerne med navn på afsender og modtager, bln-nr., beløb og nogle gange CPR-nr. eller lignende.

Imidlertid fandt SKAT, at oplysningerne fra dags dato-kvitteringerne ikke kunne lægges ukritisk til grund. Følgelig gennemførte SKAT en stikprøvekontrol af oplysningerne fra listen.

I forbindelse med opstarten af nærværende sag kontaktede Advokatfirmaet SKAT med henblik på at få aktindsigt i de øvrige besvarelser fra stikprøvekontrollen.

Anmodningen herom blev imødekommet af SKAT, og det fremgår af aktindsigtsmaterialet, at SKAT modtog svar fra 13 personer ud af de i alt 20 personer, som SKAT henvendte sig til.

De 13 besvarelser af SKATs stikprøvekontrol fremlægges som bilag 20.

I det følgende vil SKATs stikprøvekontrol og dags dato-kvitteringerne blive gennemgået nærmere under henholdsvis afsnit 3.1 og 3.2.

3.1 Nærmere om SKATs stikprøvekontrol

Listen, som [person1] fremsendte til SKAT – med en oversigt over pengeoverførslerne for 2014 – var 250 sider lang. I stedet for at gennemgå hele listen besluttede SKAT at foretage en stikprøvekontrol af de transaktioner, der fremgik af listen.

SKAT har i forbindelse med stikprøvekontrollen udtaget kun 20 personer fra listen – som samlet har overført kr. 3.524.035 – med henblik på at danne et overblik over samlet 7.800 transaktioner i 2013 og 8.950 transaktioner i 2014. Af disse 20 personer er alene 13 personer vendt tilbage med et svar.

I SKATs afgørelse, jf. bilag 1, beskriver SKAT stikprøvekontrollen på følgende måde;

”SKAT kan ud fra de modtagne besvarelser konstatere følgende:

- At de ikke kender noget til de beløb, der er over 10.000 kr.

- At de ikke har en økonomi, til at overføre så mange penge.

- At de ikke har skrevet under på noget.

- At [virksomhed1] v/ [person1] har taget kopi af sygesikringskort.

- At de har samlet ind i familien og sendt penge til syge slægtninge i Tyrkiet.

- At det er nemt at udfylde Dags dato kvittering. Modtaget eksempel med SKATs sagsbehandlers navn.

- At de ikke kender til noget til overførsel af penge til Tyrkietog vil foretage en politianmeldelse.”

Det fremgår således, at der ved de 13 besvarelser er en vis divergens. Således har svarene en spændvidde mellem anerkendelse (”samlet ind i familien og sendtpenge til syge slægtninge i Tyrkiet”), anerkendelse af mindre beløb (”kender ikkenoget til beløb på mere end kr. 10.000”) og total benægtelse (”de ikke kender tilnoget til overførsel af penge til Tyrkiet og vil foretage en politianmeldelse”).

Disse konklusioner udleder SKAT således af stikprøvekontrollen.

Af disse besvarelser fremgår det, at seks af de adspurgte personer kunne bekræfte, at de havde overført penge til Tyrkiet svarende til de beløb, der fremgik af SKATs henvendelse, jf. bilag 20 (SKATs bilag 2, 4, 6, 7, 8 og 13 til den fremlagte opgørelse).

Herudover bekræftede en enkelt person, at vedkommende havde overført penge via [virksomhed1], men kunne ikke huske beløbets størrelse, jf. bilag 20 (besvarelsen vedlagt opgørelsen som bilag 1).

Herudover fremgår det, at i alt tre personer kunne bekræfte, at de havde foretaget overførsler til Tyrkiet via [virksomhed1], men blot ikke var enige i overførslernes samlede beløb. At de er vendt tilbage med et negativt svar på SKATs henvendelse drejer sig således om det – eller visse af de – oplyste beløb, men ikke om at de har overført penge, jf. bilag 20 (se besvarelserne vedlagt som bilag 3, 9, og 12).

Dernæst oplyste – blot – tre af de adspurgte personer, at de ikke kunne vedkende sig overførslerne, jf. bilag 20 (se besvarelserne vedlagt som bilag 5, 10 og 11).

Følgelig vedkendte ti personer at have overført midler til Tyrkiet via [virksomhed1] – heraf kunne en enkelt person ikke huske beløbets størrelse, og tre var uenige i beløbets størrelse – og blot tre afviste at have overført midler til Tyrkiet via [virksomhed1].

Til trods for at blot 13 ud af 20 svarede på SKATs stikprøvekontrol, og at ti ud af de 13 adspurgte oplyste at have overført midler via [virksomhed1], valgte SKAT alligevel at anvende den – i forvejen lille – stikprøvekontrol som grundlag for en skønsmæssig forhøjelse af [virksomhed1]s omsætning.

SKAT var således af den opfattelse, at de 13 besvarelser var tilstrækkeligt til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af [person1]s omsætning i virksomheden [virksomhed1] uden at foretage yderligere undersøgelser af de 16.750 overførsler (7.800 + 8.950), der blev gennemført i indkomstårene 2013 og 2014.

Således fremsendte SKAT den 19. juli 2016 forslag til afgørelse vedrørende forhøjelse af virksomhedens indkomst med i alt kr. 46.056.267 vedrørende ovennævnte indkomstår. Den 20. september 2016 traf SKAT afgørelse i overensstemmelse med det fremsendte forslag.

... ...

I afgørelsen fremhæver SKAT eksplicit tre af de 13 besvarelser på stikprøvekontrollen.

I den første besvarelse er der tale om en person, som oplyser, at personen alene kender til et beløb på 9.250, som vedrører en overførsel på kr. 4.500 og en overførsel på kr. 4.750. Der er således tale om en delvis tilkendegivelse af beløbet af ukendt størrelse, som SKAT har fremsendt en forespørgsel på.

Den anden besvarelse vedrører en person, som har oplyst, at personen ikke kan vedkende sig de kvitteringer fra [virksomhed1], som SKAT fremsendte. Ifølge SKATs afgørelse var der tale om i alt 36 transaktioner vedrørende kr. 303.885, jf. bilag 1.

Den tredje besvarelse vedrører en person, som har oplyst, at personen foretog pengeoverførsler til Tyrkiet via [virksomhed1] i 2014, men imidlertid kan konstatere, at der er flere af kvitteringerne/overførslerne, som personen ikke erindrer at have foretaget. Det omhandler eksempelvis et beløb på kr. 38.700.

Det kan oplyses, at en række navnene på [person1]s kunder er påført i hånden.

Følgelig kan der være opstået fejl, hvorved de forkerte beløb er blevet foreholdt de forkerte kunder i forbindelse med SKATs stikprøvekontrol. Advokatkontoret søgte aktindsigt i identitetsoplysninger af personerne i stikprøven med henblik på at sammenholde navnene for at vurdere, om det er de rigtige personer, SKAT har kontaktet.

Det bemærkes, at det ikke har været muligt for os at gennemføre denne sammenholdning, idet identitetsoplysninger af personerne i stikprøven er undtaget fra retten til aktindsigt.

Dette er særligt kritisk, da SKATs afgørelse beror på, at det ikke er sandsynligt, at de pågældende personer har overført midlerne, hvorfor [person1]s indkomst i stedet hæves med de pågældende beløb. Det fremgår således af SKATs afgørelse, jf. bilag 1, side 8, at de forespurgte personer:

”(..) ikke har en økonomi, til at overføre så mange penge”

Skattestyrelsen opfordres (1) til at fremlægge dokumentation for denne påstand, herunder dokumentation for de adspurgte personers navne og selvangivelser.

SKAT må ligesom alle andre parter føre beviser for sine påstande, navnlig når SKAT i sin afgørelse lægger personernes forklaring til grund.

Eftersom SKAT påstår, at de pågældende personer ikke har kunnet foretage de omtvistede transaktioner, påhviler bevisbyrden herfor SKAT (nu Skattestyrelsen).

Det bemærkes, at dette gælder særligt i den pågældende situation, idet [person1] som følge af nægtelsen af aktindsigt er helt ude stand til at undersøge forholdet nærmere. Det er således alene Skattestyrelsen, der kan fremskaffe den underliggende dokumentation vedrørende de pågældende personers indkomstforhold og derved dokumentere rigtigheden af sine påstande ved at fremlægge.

Herudover opfordres (2) Skattestyrelsen til at oplyse – herunder ved fremlæggelse af interne sagsnotater og andre arbejdsdokumenter, der viser SKATs oprindelige sagsbehandleres oprindelige og senere overvejelser - hvordan det efter deres opfattelse påvirker benægtelserne fra de adspurgte personer, at de adspurgte personer risikerede at inkriminere sig selv ved at svare bekræftende på at have overført penge via [virksomhed1]. Det forekommer jo decideret åbenbart, at de pågældende personer vil benægte overfor myndighederne at have overført større pengebeløb, når de selvsamme personer – ifølge myndighedernes oplysninger - netop ikke har en økonomi til at overføre så mange penge

... ...

Sammenfattende har SKAT således foretaget en skønsmæssig forhøjelse, hvor alle indbetalte beløb på over kr. 10.000 er medregnet som skattepligtig indkomst.

Gennemgangen af stikprøvekontrollen viser, at grundlaget for denne forhøjelse er i alt seks personers udtalelser: dels to adspurgte personer, som helt afviser overførslerne, og fire personer, der erkender at have overført penge, men er uenige i beløbene, jf. bilag 20 (se besvarelserne vedlagt som bilag 3, 5, 9, 10, 11 og 12).

Det bemærkes, at der ikke føres dokumentation for påstanden omkring, at disse personer er ude af stand til at overføre beløbene, ligesom det heller ikke undersøges nærmere, om deres nægtelse af at have overført dette beløb bunder i en manglende lyst til selvinkriminering.

Med disse seks personers forklaringer som grundlag tilsidesætter SKAT således de resterende syv svar i stikprøvekontrollen, hvor seks personer bekræfter at have overført penge til Tyrkiet, svarende til beløbet der fremgik af SKATs henvendelse, og en person bekræfter at have overført penge, men oplyser ikke at kunne huske beløbets størrelse, jf. bilag 20 (se besvarelserne vedlagt som bilag 1, 2, 4, 6, 7, 8 og 13).

3.2 Nærmere om dags dato-kvitteringerne

Som følge af SKATs konklusion på stikprøvekontrollen besluttede SKAT – til trods for at det både er dokumenteret, at der er personer, der kender til indbetalingerne, og at indbetalingerne videreoverførtes – at foretage en skønsmæssig forhøjelse af yderligere omsætning i virksomheden i indkomstårene 2013 og 2014. Dette gjorde SKAT med afsæt i en gennemgang af dags dato-kvitteringer, hvorefter indbetalinger på mere end kr. 10.000 anses for skattepligtig indkomst.

Som begrundelse herfor anfører SKAT, jf. bilag 1, at have lagt vægt på, at de modtagne dags dato-kvitteringer:

” [...]

- Er ikke underskrevet.

- Adresse fremgår ikke.

- Kan ikke afstemmes med listen fra Finanstilsynet.

- Beløb på liste fra Finanstilsynet kan ikke afstemmes til Dags dato.

- Uvished om, hvor de kontante beløb kommer fra.

- En stikprøvevis kontrol af de personer som skulle have overført beløb viser, at der ikke er en økonomi, der levner plads til at foretage så store overførsler.

- Kan dække over sort økonomi. Udeholdt omsætning.

- SKAT har ingen oplysninger om, hvem der kvitterer for modtagelse af kontante indbetalinger.

- Dags dato-kvittering har ikke samme skrift. Nogle med sirlig skrift og andre meget utydeligt.

- Flere rettelser, beløb overstreget eller rettet og det kan være svært, at se hvilket beløb der skal stå.

- Beløb ikke skrevet i felt: ”beløb til bogstaver”.

- Opfylder på ingen måde de bestemmelser der findes i bogføringsloven, Lovbekendtgørelse nr. 648 af 15/6 2006, § 3,§ 4 og § 5.”

Følgelig fremgår det, at SKAT ikke mener, at dags dato-kvitteringerne kan tillægges bevismæssig vægt som følge af en række formelle mangler, herunder at dags dato-kvitteringerne hverken opfylder bogføringslovens bestemmelser, er underskrevet eller har påtegnet afsenderens adresse eller CPR-nr. Derudover ses SKAT at fremhæve den omstændighed, at indbetalingerne kan dække over sorte penge, og at der er uvished om, hvor de kontante beløb kommer fra.

Imidlertid må det fremhæves, at dags dato-kvitteringerne ligeledes suppleres af en række anden dokumentation, der er indsamlet til brug for identifikation af afsenderne.

3.2.1 Identifikationsoplysninger

I forbindelse med at [virksomhed1] formidlede pengebeløb fra Danmark til Tyrkiet på vegne af kunderne hos [virksomhed1] – navnlig herboende tyrkere, der overførte penge til familie i hjemlandet – indsamlede [virksomhed1] således også identifikationsoplysninger fra afsenderne.

Det bemærkes, at disse identifikationsoplysninger blev afleveret hos SKAT i to ringbind sammen med dags dato-kvitteringerne den 18. juni 2015.

Identifikationsoplysninger på afsenderne fremlægges som bilag 21.

Det fremgår heraf, at der er tale om en særdeles omfattende indsamling af dokumentation fra en lang række afsendere, idet dokumentet er hele 1.133 sider langt.

Dernæst fremgår det, at den indsamlede dokumentation er sket i forbindelse med en overførsel. Således har hver enkelt side håndskrevet påført en forløbende nummerering, en dato, navn på beløbsmodtager, et beløb, et telefonnummer samt en kopi af ID på afsenderen af beløbet. Dette er således i overensstemmelse med det af [person1] oplyste om, at han har udbedt sig ID på de personer, der ønskede at overføre mere end kr. 7.500.

3.2.2 Eksempler på sammenhængen mellem dags dato-kvitteringerne og identifikationsoplysningerne

De håndskrevne noter på identifikationsoplysningerne muliggør, at identifikationsoplysningerne kan afstemmes med den fremsendte liste til Finanstilsynet samt dags dato-kvitteringerne.

Således er det ved at sammenholde dags dato-kvitteringerne og identifikationsoplysningerne muligt at konstatere, hvem de kontante beløb kommer fra, ligesom beløbene kan afstemmes med listen fra Finanstilsynet

Denne sammenhæng kan illustreres med en række eksempler.

(1) [person36]

Det fremgår af bilag 21, side 1, nr. 319, at der den 31. marts 2014 blev indbetalt kr. 10.500, der skulle overføres til [person37]. Endvidere er afsender identificeret med telefonnummer [...14] samt en kopi af et kørekort. Det fremstår således klart, at pengene er indbetalt af [person36] (fødselsdag den 5. juni 1979) med yderligere angivelse af CPR-nr. samt kørekortnummer.

I overensstemmelse hermed er overførslen da også bogført som sådan på den opsummerende liste sendt til Finanstilsynet med oversigt over pengeoverførsler til Tyrkiet, jf. bilag 17, side 34. Det fremgår således heraf, at der den 31. marts 2014 blev indbetalt kr. 10.500, der skulle overføres til [person37] fra afsenderen [person36].

Herudover fremgår indbetalingen endvidere af oversigten over dags datokvitteringer, jf. bilag 19, side 8. Her fremgår det tilsvarende, at der den 31. marts 2014 blev indbetalt kr. 10.500, der skulle overføres til [person37] fra afsenderen [person36] med telefonnummer [...14]. Dernæst er det angivet, at dags datokvitteringen ligger under del 5, ligesom dags dato-kvitteringen er udspecificeret med nr. 15486. Følgelig kan den relevante dags dato-kvittering identificeres, jf. bilag 15, side 287.

Det fremgår af bilag 15, side 287, at nummeret 15486 er overskriften på dags dato-kvitteringen, hvilket er anført i øverste venstre hjørne. Dernæst er der i øverste højre hjørne lavet et felt med plads til indføring af dato. Her er der i hånden påført datoen ”31.03.14”. I næste linje står der med maskinskrift ”DAGS DATO”. I umiddelbar forlængelse af dette er det i hånden anført, at indbetalingen er til ”[person37]”. Under dette fremgår det, at overførslen er fra ”[person36]”, samt at beløbet udgør kr. 10.500. I nederste højre hjørne er der underskrevet med telefonnummer [...14].

(2) [person38]

Det fremgår af bilag 21, side 2, nr. 317, at der den 31. marts 2014 blev indbetalt kr. 39.000, der skulle overføres til [person39]. Endvidere er afsender identificeret med telefonnummer [...15] samt en kopi af et kørekort. Det fremstår således klart, at pengene er indbetalt af [person38] (fødselsdag den 25. juni 1968) med yderligere angivelse af CPR-nr. samt kørekortnummer.

I overensstemmelse hermed er overførslen da også bogført som sådan på den opsummerende liste sendt til Finanstilsynet med oversigt over pengeoverførsler til Tyrkiet, jf. bilag 17, side 33. Det fremgår således heraf, at der den 31. marts 2014 blev indbetalt kr. 39.000, der skulle overføres til [person39] fra afsenderen [person38].

Herudover fremgår indbetalingen endvidere af oversigten over dags datokvitteringer, jf. bilag 19, side 8. Her fremgår det tilsvarende, at der den 31. marts 2014 blev indbetalt kr. 39.000, der skulle overføres til [person39] fra afsenderen [person38] med telefonnummer [...15]. Dernæst er det angivet, at dags dato-kvitteringen ligger under del 5, ligesom dags dato-kvitteringen er udspecificeret med nr. 22000. Følgelig kan den relevante dags dato-kvittering identificeres, jf. bilag 15, side 286.

Det fremgår af bilag 15, side 286, at nummeret 22000 er overskriften på dags dato-kvitteringen, hvilket er anført i øverste venstre hjørne. Dernæst er der i øverste højre hjørne lavet et felt med plads til indføring af dato. Her er der i hånden påført datoen ”31.03.14”. I næste linje står der med maskinskrift ”DAGS DATO”. I umiddelbar forlængelse af dette er det i hånden anført, at indbetalingen er til ”[person39]”. Under dette fremgår det, at overførslen er fra ”[person38]”, samt at beløbet udgør kr. 39.000. I nederste højre hjørne er der underskrevet med telefonnummer [...15].

(3) [person40]

Det fremgår af bilag 21, side 3, nr. 315, at der den 29. marts 2014 blev indbetalt kr. 11.000, der skulle overføres til [person41].

Endvidere er afsender identificeret med telefonnummer [...16] samt en kopi af et kørekort. Det fremstår således klart, at pengene er indbetalt af [person40] (fødselsdag den 20. marts 1983) med yderligere angivelse af CPR-nr. samt kørekortnummer.

I overensstemmelse hermed er overførslen da også bogført som sådan på den opsummerende liste sendt til Finanstilsynet med oversigt over pengeoverførsler til Tyrkiet, jf. bilag 17, side 33. Det fremgår således heraf, at der den 29. marts 2014 blev indbetalt kr. 11.000, der skulle overføres til Ismet Bardakci fra afsenderen [person40].

Herudover fremgår indbetalingen endvidere af oversigten over dags datokvitteringer, jf. bilag 19, side 8. Her fremgår det tilsvarende, at der den 29. marts 2014 blev indbetalt kr. 11.000, der skulle overføres til [person41] fra afsenderen [person40] med telefonnummer [...16]. Dernæst er det angivet, at dags dato-kvitteringen ligger under del 5, ligesom dags dato-kvitteringen er udspecificeret med nr. 21981. Følgelig kan den relevante dags dato-kvittering identificeres, jf. bilag 15, side 284.

Det fremgår af bilag 15, side 284, at nummeret 21981 er overskriften på dags dato-kvitteringen, hvilket er anført i øverste venstre hjørne. Dernæst er der i øverste højre hjørne lavet et felt med plads til indføring af dato. Her er der i hånden påført datoen ”29.03.14”. I næste linje står der med maskinskrift ”DAGS DATO”. I umiddelbar forlængelse af dette er det i hånden anført, at indbetalingen er til ”[person41] ”. Under dette fremgår det, at overførslen er fra ”[person40]”, samt at beløbet er på kr. 11.000. I nederste højre hjørne er der underskrevet med telefonnummer [...16].

(4) [person42]

Det fremgår af bilag 21, side 4, nr. 314, at der den 28. marts 2014 blev indbetalt kr. 16.000, der skulle overføres til [person43].

Endvidere er afsender identificeret med telefonnummer [...17] samt en kopi af et kørekort. Det fremstår således klart, at pengene er indbetalt af [person42] (fødselsdag den 1. juni 1973) med yderligere angivelse af CPR-nr. samt kørekortnummer.

I overensstemmelse hermed er overførslen da også bogført som sådan på den opsummerende liste sendt til Finanstilsynet med oversigt over pengeoverførsler til Tyrkiet, jf. bilag 17, side 33. Det fremgår således heraf, at der den 28. marts 2014 blev indbetalt kr. 16.000, der skulle overføres til [person43] fra afsenderen [person42].

Herudover fremgår indbetalingen endvidere af oversigten over dags datokvitteringer, jf. bilag 19, side 8. Her fremgår det tilsvarende, at der den 28. marts 2014 blev indbetalt kr. 16.000, der skulle overføres til [person43] fra afsenderen [person42] med telefonnummer [...17]. Dernæst er det angivet, at dags dato-kvitteringen ligger under del 5, ligesom dags dato-kvitteringen er udspecificeret med nr. 21975. Følgelig kan den relevante dags dato-kvittering identificeres, jf. bilag 15, side 283.

Det fremgår af bilag 15, side 283, at nummeret 21975 er overskriften på dags dato-kvitteringen, hvilket er anført i øverste venstre hjørne. Dernæst er der i øverste højre hjørne lavet et felt med plads til indføring af dato. Her er der i hånden påført datoen ”28.03.14”. I næste linje står der med maskinskrift ”DAGS DATO”. I umiddelbar forlængelse af dette er det i hånden anført, at indbetalingen er til ”[person43]”. Under dette fremgår det, at overførslen er fra ”[person42]”, samt at beløbet er på kr. 16.000. I nederste højre hjørne er der underskrevet med telefonnummer [...17].

... ...

Identifikationsoplysningerne, dags dato-kvitteringerne og listen fra Finanstilsynet kan således afstemmes med hinanden, hvis man sammenholder alle tre bilag: dvs. bilag 15, bilag 17 og bilag 21 skal læses i sammenhæng. Det bemærkes, at processen i denne forbindelse lettes ved at tage udgangspunkt i opgørelserne over dags dato-kvitteringerne fremlagt som bilag 18 og 19, idet de angiver nummeret og placeringen af den relevante dags dato-kvittering.

Læst i sammenhæng viser dags dato-kvitteringerne og identifikationsoplysningerne, hvem de kontante beløb kommer fra, endda med specifikation ned til telefonnummer, CPR-nr. og adresse. Således er dags dato-kvitteringerne – som bemærket af SKAT – ikke underskrevet eller påført adresse, men i stedet er der taget kopi af identifikationsoplysninger, hvorfor der ikke er uvished om, hvor de kontante beløb kommer fra.

Såfremt Skatteankestyrelsen – mod forventning – efter gennemgangen har problemer med at afstemme beløb fra listen sendt til Finanstilsynet til dags datokvitteringen, opfordres Skatteankestyrelsen til at angive de manglende beløb.

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i første række gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte [person1] af indsætninger på erhvervskonto med kontonummer [...09], idet indbetalingerne på bankkontoen er videreoverført som led i [virksomhed1]s virksomhed med pengeoverførsler, hvorfor indsætningerne på kontonummer [...09] er [person1]s indkomstopgørelse uvedkommende. Følgelig har [person1] ikke erhvervet ret til de indsatte beløb på kontonummer [...09], idet de indsatte beløb stammer fra [virksomhed1]s kunder og er overført på vegne af kunderne – mod betaling – som led i [virksomhed1]s virksomhed.

I anden række gøres det gældende, at såfremt Skatteankestyrelsen skulle finde, at der er grundlag for at beskatte [person1] af indsætninger på erhvervskonto med kontonummer [...09], hviler den skønsmæssige forhøjelse på et forkert grundlag og er åbenbart urimelig.

Vi vil nedenfor uddybe vores ovennævnte anbringender.

1 RETSGRUNDLAGET

Det følger af statsskattelovens § 4, at en person, der er skattepligtig til Danmark, som udgangspunkt beskattes af samtlige indtægter.

Statsskattelovens § 4 knæsætter således foruden globalindkomstprincippet og nettoindkomstprincippet tillige princippet om realiserede økonomiske fordele, derved at en skatteyder som altovervejende udgangspunkt beskattes af samtlige de indtægter, der oppebæres, uanset arten heraf.

Princippet indebærer nærmere, at den skattepligtige skal have modtaget en økonomisk fordel, der har en objektiv omsætningsværdi.

Det er skattemyndighederne, der skal påvise, at skatteyder har modtaget en skattepligtig indtægt.

I det omfang skattemyndighederne kan dokumentere, at der er sket indsætninger på en konto tilhørende skatteyder, gælder der imidlertid efter fast praksis en formodning for, at indsætningerne har karakter af skattepligtige indtægter, jf. bl.a. SKM2011.208.H og SKM2011.775.H.

Det er herefter skatteyder, der i det konkrete tilfælde skal godtgøre, at indsætningerne er indkomstopgørelsen uvedkommende. Denne vurdering foretages på baggrund af de for sagen relevante faktiske oplysninger.

Som eksempel på, at skatteyder konkret har løftet bevisbyrden i tilsvarende situationer, kan bl.a. henvises til SKM2014.254.Ø og TfS 2013.509.

I begge tilfælde var der tale om større indsætninger på skatteyders bankkonto, og i begge tilfælde lykkedes det skatteyder at godtgøre, at der ikke var erhvervet ret til de pågældende beløb.

... ...

Eftersom SKAT har foretaget et skøn, er det som udgangspunkt SKAT, som skal godtgøre, at der – til trods for, at det ikke er [person1]s konto – alligevel eksisterer en formodning for, at pengene er kommet [person1] personligt til gode.

Dette forudsætter imidlertid, at SKAT har adgang til at skønne.

Skattemyndighedernes adgang til at foretage et skøn i forbindelse med skatteansættelsen og reglerne for udøvelse af et skatteskøn er i det væsentligste udviklet på ulovbestemt grundlag og er baseret på almindelige bevisretlige principper.

Der findes dog positiv lovhjemmel i skattekontrollovens § 5, stk. 3, som giver skattemyndighederne hjemmel til at foretage en skønsmæssige skatteansættelse, såfremt det selvangivne ikke udgør et behørigt grundlag for indkomstopgørelsen.

Af skattekontrollovens § 5, stk. 3, fremgår følgende:

”Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende

på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt”

Bestemmelsen formaliserer skattemyndighedernes adgang til at fastsætte en skatteyders indkomst efter et skøn, såfremt der ikke er selvangivet behørigt, eller såfremt der konkret er grundlag for at tilsidesætte det selvangivne.

Det er i praksis fast antaget, at skattemyndighederne ligeledes kan fastsætte indkomsten efter et skøn, såfremt skattemyndighederne kan godtgøre, at det selvangivne grundlag er mangelfuldt.

Bevisbyrden for, om der konkret er tilvejebragt grundlag for at fastsætte indkomsten efter et skøn, påhviler således skattemyndighederne.

Denne bevisbyrde kan skattemyndighederne i praksis bl.a. løfte ved at udarbejde privatforbrugsopgørelser og på denne måde indirekte påvise, at skatteyder i et eller flere indkomstår har været ude af stand til at honorere sine udgifter via den oppebårne selvangivne indkomst.

Af Den juridiske vejledning, afsnit A.B.5.3.3, fremgår bl.a. følgende:

”Lavt privatforbrug til at understøtte skønsmæssig ændring af

Indkomstansættelsen

Domstolspraksis igennem flere årtier viser, at SKAT skal opfylde

visse hovedkrav for at varsle og gennemføre en skønsmæssig

ændring af den skattepligtiges indkomstansættelse:

Uanset om en skattepligtig fysisk person er selvstændigt erhvervsdrivende,

hovedaktionær, lønmodtager eller modtager

af overførselsindkomster m.v.,

skal SKAT påvise eller sandsynliggøre, at den skattepligtige

har et større privatforbrug end det privatforbrug,

som den skattepligtiges selvangivne skattepligtige

indkomst samt evt. dokumenterede oplysninger om

skattefrie indtægter og oplysninger om formue giver

plads til.

Hvis en skattepligtig fysisk person derudover er selvstændigt

erhvervsdrivende eller hovedaktionær,

skal SKAT derudover konstatere og begrunde,

at bogføring og regnskaber i den selvstændigt drevne

virksomhed eller i selskabet er mangelfulde i en sådan

grad, at bogføringen og regnskaberne kan tilsidesættes

som grundlag for opgørelsen af den skattepligtige

indkomst for den skattepligtige fysiske person.”

Det er væsentligt at være opmærksom på, at formålet med en skønsmæssig ansættelse er at etablere et grundlag for fastsættelsen af den skattepligtige indkomst, der er bedre end det selvangivne.

Helt overordnet er det skattemyndighederne, der har bevisbyrden for, at skatteyder har modtaget yderligere skattepligtige indtægter end de selvangivne, hvilket bl.a. fremgår af en artikel af advokat [person44] offentliggjort i RR.2015.06.68.

Det er således som udgangspunkt skattemyndighederne, der skal påvise, at [person1] har realiseret skattepligtig indkomst, og det er således skattemyndighederne, der har bevisbyrden for, at [person1]s selvangivelse for indkomstårene 2013 og 2014 ikke er behørig.

Dette skal skattemyndighederne gøre i nærværende sag ved at løfte bevisbyrden for, at indsætninger på virksomhedens konto er kommet [person1] personligt til gode.

  1. DEN KONKRETE SAG
2.1 [person1] erhvervede aldrig ret til indsætningerne

Det gøres gældende, at [person1] ikke har erhvervet ret til beløbene indsat på de i sagen omhandlede bankkonti, idet indsætningerne på erhvervskontoen er sket som led i [virksomhed1]s virksomhed og senere er videreoverført.

Det er således i nærværende sag centralt at få klarlagt, at de indsatte beløb på bankkontoen vedrører [virksomhed1]s formidling af overførsler mod gebyr og således er indsat på bankkontoen som led i virksomhedens drift.

Således stammer de indsatte beløb på kontonummer [...09] fra virksomhedens kunder og er videreoverført til Tyrkiet som led i virksomhedens drift, idet [virksomhed1] formidler overførsler til Tyrkiet mod gebyr.

... ...

Det gøres gældende, at indsætningerne på kontonummer [...78] er indsat som led i [virksomhed1]s formidling af overførsler til Tyrkiet.

I 2013 og 2014 formidlede [virksomhed1] overførslen af pengebeløb til Tyrkiet mod gebyr.

Dette understøttes af en lang række af objektiv dokumentation.

For det første har virksomheden selvangivet gebyrindtægterne i forbindelse med pengeoverførslerne i 2013 på kr. 312.000 og i 2014 på kr. 358.000, jf. bilag 3 og 5, konto 1200. Dette stemmer ligeledes med opgørelsen af gebyrindtægterne, jf. bilag 13. Således er det dokumenteret, at virksomheden har selvangivet gebyrindtægter, hvorfor det er klart, at indsætningerne har en direkte forbindelse til driften af virksomheden.

For det andet fremgår overførslerne til kontaktpersonen i Tyrkiet – [person2]

– af den fremlagte liste over overførsler, jf. bilag 7. Tilsvarende kan overførslen af beløbene direkte opgøres for de to år, jf. bilag 11 og 12, hvorfor det er klart, at erhvervskontoen alene har været en mellemkonto.

For det tredje fremgår det af overførselskvitteringer fra [finans2], hvordan beløbene konkret blev sendt videre i Tyrkiet via [finans2] til modtagerens konto i tyrkiske lira, såfremt beløbene ikke blev hentet hos [person2], jf. bilag 8.

For det fjerde fremgår navnene på indbetalerne af kontoudskrifter fra [finans1], ligesom overførslerne til [person2] (bosat i [virksomhed1]) ligeledes fremgår, jf. bilag 10.

For det femte fremgår det, at seks af de adspurgte personer i SKATs stikprøvekontrol svarede, at de havde overført penge til Tyrkiet, svarende til de beløb der fremgik af SKATs henvendelse, ligesom en enkelt person herudover erkendte at have overført penge via [virksomhed1], men blot ikke erindrede beløbets størrelse, jf. bilag 20 (se stikprøvens besvarelser 1, 2, 4, 6, 7, 8 og 13).

For det sjette er formålet med indbetalingerne dokumenteret ved dags datokvitteringerne, der angiver dato, beløb, afsender og modtager og er underskrevet med telefonnummer, jf. bilag 14, 15, 17, 18 og 19. Med fremlæggelsen af disse kvitteringer er overførslerne således specificeret med både afsender- og modtagernavne samt beløb.

For det syvende er der sikret overblik over, hvem afsenderne af beløbene er, ved identifikationsoplysninger, jf. bilag 21. Således er der fremlagt 1.133 siders oplysninger om, hvilke personer, der har foretaget transaktioner, hvori personerne er registreret med et identifikationsdokument, der angiver navn, CPR-nr. og supplerende information, der muliggør identifikation.

... ...

Følgelig er det tilstrækkeligt sandsynliggjort, at [person1] aldrig erhvervede ret til indsætningerne, idet de blev foretaget som led i [virksomhed1]s formidling af overførsler til Tyrkiet.

Det bemærkes, at Skatteankestyrelsen bedes udtrykkeligt tage stilling til sammenhængen mellem identifikationsoplysningerne, dags dato-kvitteringerne og listen fra Finanstilsynet. Det er givet, at indsamlingen af 1.133 siders identifikationsoplysninger

– der kan afstemmes med dags dato-kvitteringer og overførsler og viser, hvor indbetalingerne stammer fra – netop er sket som led i [virksomhed1]s pengeoverførselsvirksomhed mod gebyrbetaling.

2.2. SKATs skønsmæssige forhøjelse hviler på et fejlagtigt grundlag

Baggrunden for, at SKAT skønsmæssigt har medregnet indbetalinger på mere end kr. 10.000 som skattepligtig indkomst, er blot 13 svar på SKATs stikprøvekontrol.

Det gøres gældende, at SKATs skønsmæssige forhøjelse følgelig hviler på forkerte forudsætninger og medfører et urimeligt resultat.

For det første understøttes dette af, at blot 20 personer ikke er et tilstrækkeligt grundlag til at bedømme 7.800 transaktioner i 2013 og 8.950 transaktioner i 2014

– dette gælder særligt, når blot 13 personer svarer, og i særdeleshed når seks personer svarer fuldkommen i overensstemmelse med skatteyders forklaring og en syvende delvist udtrykker samme holdning, jf. bilag 20 (se svarene, der fremgår af stikprøvens bilag 1, 2, 4, 6, 7, 8 og 13 til den fremlagte opgørelse).

For det andet understøttes dette af, at de adspurgte personer ved at svare bekræftende på at have overført penge via [virksomhed1] risikerede at inkriminere sig selv, idet de – som det også direkte fremgår af SKATs afgørelse – ikke havde en økonomi til at overføre så mange penge. Følgelig er det klart, at en række af de adspurgte personer ikke ønskede at vedkende sig overførsler på beløb, der er over kr. 10.000, og endda gik så langt som til at true med politianmeldelse. Sund fornuft tilsiger, at det er mere sandsynligt, at de benægtende respondenter lyver for ikke at inkriminere sig selv, end det er, at [virksomhed1] på magisk vis er kommet i besiddelse af personernes navne, kontaktinformationer og legitimationspapirer.

For det tredje understøttes det af, at SKATs skøn herefter ikke udøves med den fornødne forsigtighed, idet SKAT, på baggrund af at tre respondenter ikke vedkendte sig alle dag dato-kvitteringerne, besluttede at beskatte [person1] af samtlige beløb over kr. 10.000. Det bemærkes i denne forbindelse, at SKATs forhøjelse således opgøres udelukkende ud fra dags dato-kvitteringerne. SKATs skøn inddrager således hverken identifikationsoplysninger, listen til Finanstilsynet eller kontoudskrifter, idet SKAT ikke engang anvendte sine kontrolbeføjelser til at indkalde kontoudskrifter for hele den omhandlede periode.

For det fjerde henførtes dags dato-kvitteringer uden dato påført til 2013. Det er uklart, på hvilket grundlag SKAT henførte disse dags dato-kvitteringer, der – også ifølge SKATs egen opgørelse – netop er uden datoer, til lige præcis 2013. Der kan illustrativt henvises til bilag 18, side 8, hvor der ud for dato er anført: ”ingen”.

For det femte understøttes det af, at SKATs skøn indebærer, at [virksomhed1] har haft en urealistisk høj omsætning på et tocifret millionbeløb. Således forudsætter forhøjelsen, at [person1] ved siden af sit arbejde i [virksomhed1] – hvor resultatet af virksomheden i 2013 var kr. 451.894 og i 2014 var kr. 644.618 – skulle have udført en form for arbejde, der satte ham i stand til at få flere hundredvis af mennesker til at indbetale i alt kr. 46.056.267. En sådan forøgelse af omsætningen er så usandsynlig, at SKAT pege på, hvordan i al verden [person1] på nogen tænkelig måde skulle kunne have tjent alle disse penge i [virksomhed1]. En sådan omsætning må anses for særdeles bemærkelsesværdig for en forhandler af gaveartikler og brugskunst.

SKAT har således et alvorligt forklaringsproblem, når SKAT i afgørelsen på den eneside afviser [person1]s forklaring om – og omfangsrige dokumentation for – at overførslerne er sket som et led i driften af virksomhedens formidling af pengebeløb til Tyrkiet, og på den anden side afviser at pege på, hvordan [person1] har tjent pengene. Når SKAT ikke fremkommer med en anden forklaring, skyldes det selvsagt, at der ikke er en anden forklaring. SKAT har således et alvorligt forklaringsproblem, som ikke blot kan afhjælpes ved at pege på formalitetsfejl i dags dato-kvitteringer og påpege, at virksomheden ikke overholder hvidvaskreglerne.

Det bemærkes i denne forbindelse, at SKAT ikke kan bruge virksomhedens overholdelse af hvidvaskregler og bogføringsloven som argument for at tilsidesætte beløbsmæssige overførsler, som vedrører kr. 10.000 og opefter.

... ...

Følgelig er det sandsynliggjort, at den skønsmæssige forhøjelse hviler på et fejlagtigt grundlag, dels fordi stikprøvekontrollen har haft et for lavt antal respondenter, dels fordi respondenter ikke har kunnet svare sandfærdigt uden at inkriminere sig selv, og dels fordi syv ud af 13 tilkendegav svar, der var i overensstemmelse med [person1]s forklaring.

Skatteankestyrelsen bedes udtrykkeligt tage stilling til, om styrelsen mener, at beløbene er videreoverført som led i formidling af pengebeløb til Tyrkiet, herunder om Skatteankestyrelsen mener, at seks negative respondenter i en stikprøvekontrol af 7.800 transaktioner i 2013 og 8.950 transaktioner i 2014, er et tilstrækkeligt grundlag til at vurdere, at alle indbetalinger på mere end kr. 10.000 ikke er overført til Tyrkiet. Skatteankestyrelsen bedes ved vurderingen heraf ligeledes tilkendegive, hvorvidt seks negative respondenter er et tilstrækkeligt stikprøvegrundlag, når de seks negative respondenter skal ses, i lyset af at de adspurgte personer ved et sandfærdigt svar risikerede at inkriminere sig selv.

2.3. Konkluderende bemærkninger

På baggrund af ovenstående gøres det sammenfattende gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte [person1] af indsætninger på kontonummer [...09], idet [person1] aldrig erhvervede ret til de indsatte beløb på kontonummer [...09].

Dette understøttes af en stor mængde objektiv dokumentation, der viser, at beløbene er videreoverført til [person2] på vegne af kunderne i [virksomhed1] (jf. bilag 7, 11 og 12), og at gebyrindtægterne herfor er selvangivet (jf. bilag 3, 5 og 13). Endvidere er det dokumenteret, hvem der har indbetalt pengene (jf. bilag 10, 14, 15, 18, 19, 20 og 22), samt hvem der skulle modtage overførslerne (bilag 8 og 14, 15, 18, 19 og 20).

Navnlig fremgår dette som følge af sammenhængen mellem identifikationsoplysningerne, dags dato-kvitteringerne og listen fra Finanstilsynet, der muliggør, at 1.133 siders identifikationsoplysninger kan afstemmes med dags dato-kvitteringer og overførsler. Således er der klarhed over, hvor indbetalingerne er kommet fra, og hvem de er overført til.

Tilsvarende står det klart, at SKATs skønsmæssige forhøjelse hviler på et fejlagtigt grundlag og medfører et åbenbart urimeligt resultat, idet SKATs stikprøvekontrol har været for lille og for overfladisk, jf. bilag 20 og gennemgangen ovenfor under pkt. 3.1. Således forsømmer stikprøvekontrollen at tage hensyn til, at størstedelen af respondenterne understøttede [person1]s forklaring, ligesom der ikke blev taget hensyn til, at de – kun – tre, der afviste at have overført penge, risikerede at inkriminere sig selv ved at bekræfte, at de havde overført beløb. Dette særligt, såfremt de bekræftede at have overført beløb på mere end kr. 10.000.

[...]”

På møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler fremkom følgende:

”[...]

Klageren fortalte om, hvordan pengeoverførselsvirksomheden havde foregået. Han oplyste, at han for kunderne overførte penge til Tyrkiet via guldsmed [person2].

Klageren oplyste, at han som udgangspunkt modtog pengene kontant, men af og til blev pengene overført elektronisk til hans konto. Han oplyste, at han havde sat en grænse på 7500 kr. ved modtagelse af kontanter, således at kunden skulle identificere sig med pas/kørekort, når grænsen blev overskredet. Han tog i de tilfælde kopi af kørekort/pas og noterede kundens navn og telefonnummer på kopien.

Klageren oplyste, at når han samlet havde 300.000 kr. – 400.000 kr., så gik han i banken og satte pengene ind. Han indsatte samlet pengene én til to gange om ugen.

Klageren oplyste, at han i starten ringede til banken og bad dem om, at overføre pengene til Tyrkiet. Derefter foregik det via netbank, hvor han selv overførte pengene.

Med hensyn til, hvordan pengene kom til den rigtige person, oplyste klageren, at han enten faxede navn og telefonnummer på afhenteren af pengene eller han ringede og oplyste pr. telefon navn og telefonnummer på afhenteren af pengene.

Repræsentanten henviste til bilag 8 fra [finans2], der er [person2]s bankkonto. Klageren oplyste, at mange hentede pengene direkte hos guldsmede [person2], der fungerer som vekselerbureau. Klageren oplyste, at hvis man ikke kunne selv kunne afhente pengene hos [person2], så blev pengene overført til deres konto.

Med hensyn til sammenhæng mellem identifikation henviste repræsentanten til side 14 i det supplerende indlæg og bilag 21, der består af kopi af pas og kørekort, bilag 17, der er opgørelse til Finanstilsynet over pengeoverførsler til Tyrkiet og til dags datokvitteringerne.
Repræsentanten gjorde her gældende, at ovenstående kan afstemmes ved at holde op imod hinanden. Repræsentanten viste et eksempel herpå, hvor man kan følge dags dato kvitteringen over til bilag 21 med kopi af pas/kørekort og til opgørelsen til Finanstilsynet med hensyn til betaler, modtager, dato og beløb.

Repræsentanten var enig i, at materialet ikke fuldt ud opfyldte kravene i bogføringsloven, men det var muligt, at foretage en kontrol. Repræsentanten oplyste, at det letteste ville være at foretage en OCR scanning af pas/kørekort oplysningerne og sammenholde det med opgørelsen fra Finanstilsynet.

Repræsentanten oplyste, de kommer med et ekstra partsindlæg, da de er i gang med at indhente kontoudtog og overførselsbilag hos [finans1] og oplysninger hos [person2]. Derudover er de i gang med at foretage deres egen stikprøve af pengeoverførslerne ved at kontakte kunderne og bede dem bekræfte, om de har foretaget pengeoverførsel igennem klageren.

Repræsentanten blev spurgt ind til en tidshorisont for fremsendelse af ovenstående materiale og partsindlæg. Repræsentanten kunne ikke komme med en tidshorisont på nuværende tidspunkt.

Repræsentanten vil gerne, at Skattestyrelsen bliver bedt om at fremlægge dokumentation for deres påstande. Repræsentanten påpegede, at Skattestyrelsen alene havde udtaget en stikprøve på 20 indbetalinger, hvor tilbagemeldingerne fra de 13 identificerede personer var forskellige. Der var 3 personer som havde meldt tilbage med, at de ikke havde indbetalt beløb. Skattestyrelsen oplyser i afgørelsen, at de pågældende personer ikke ses at have økonomi til at foretage disse indbetalinger. Repræsentanten havde anmodet om aktindsigt i, hvilke personer det drejede sig om, men havde fået afslag. Det fandt repræsentanten retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, da man ikke have mulighed for at imødegå denne påstand.

Med hensyn til spørgsmål om, hvorvidt SKAT har modtaget kopi af pas og kørekort på kunder, henviser repræsentanten til, at SKAT i deres afgørelse henviser til identifikationspapirerne.

Revisoren oplyste, at han fandt det underligt at SKAT har sat grænsen for indsætninger ved 10.000 kr., og han mangler et juridisk argument for grænsen på 10.000 kr.

Klageren kom til sidst med bemærkningen om, at han havde fulgt bankens instrukser. Han troede, at når han fulgte bankens instrukser, så var det, som det skulle være.

[...]”

Klagerens repræsentant har den 29. januar 2021 fremsendt følgende supplerende indlæg:

”[...]

1 Bemærkninger til dags dato-kvitteringer og identifikationsoplysningerne

I det supplerende indlæg af den 4. september 2020 er fremlagt dags datokvitteringerne og oversigter, som de fremgik af den oprindelige aktindsigt fra SKAT af den 13. oktober 2016.

Ved fremlæggelsen af disse bilag manglede en række bilag. For overskuelighedens skyld fremlægges derfor en række nye bilag, der erstatter tidligere fremlagte bilag.

2013

Vedrørende indkomståret 2013 udgår to bilag og erstattes af to nye bilag.

Bilag 14 udgår og erstattes af en samlet udgave af dags dato-kvitteringer for 2013 samt oversigter over disse dags dato-kvitteringer (oversigterne er udarbejdet af SKAT). Denne udgave fremlægges som bilag 22. Det bemærkes, at bilag 14 kun indeholdt dags dato-kvitteringer for 1. halvår af 2013.

Bilag 18 udgår og erstattes af en samlet oversigt over dags dato-kvitteringer, der er udarbejdet af SKAT. Denne udgave fremlægges som bilag 23.

2014

Vedrørende indkomståret 2014 udgår et bilag og erstattes af et nyt, og der fremlægges et yderligere bilag.

Bilag 15 udgår og erstattes af en samlet udgave af dags dato-kvitteringer for 2014 samt oversigter over disse dags dato-kvitteringer (oversigterne er udarbejdet af SKAT). Denne udgave fremlægges som bilag 24. Det bemærkes, at bilag 15 udgår, da dette ikke indeholder oversigterne over dags dato-kvitteringerne.

Det nye bilag, der fremlægges, er en samlet oversigt over dags dato-kvitteringer, der er udarbejdet af SKAT. Dette bilag fremlægges som bilag 25.

Det bemærkes, at de nye bilag fremgik af SKATs oprindelige aktindsigt af den 13. oktober 2016.

... ...

For så vidt angår de fremlagte bilag i sagen, som også fremgår af SKATs aktindsigt, skal følgende bemærkes:

Bilag 7 er et støttebilag vedrørende 2014 og illustrerer en sammenhæng mellem indbetalinger og videreoverførsler til [person2]. Det fremgår ikke af aktindsigten, hvem der har udarbejdet dette støttebilag, og hvilke dokumenter der ligger til grund for udarbejdelsen af støttebilag.

Bilag 10 består overordnet set af to dele. Første del er kontoudtoget for kontonummer [...09] for perioden januar 2013 – 8. maj 2013. Den anden del er tilsyneladende en form for støttebilag over indsætninger i perioden 1. maj 2013 – 30. december 2013 og var en del af den oprindelige aktindsigt fra SKAT af den 13. oktober 2016. Det fremgår intet sted, hvem der har udarbejdet denne del af bilag 10, ligesom det ikke fremgår, hvilken bankkonto det vedrører. Det rigtige bankkontoudtog er ikke vedlagt. Som bilag 26 fremlægges tilsvarende støttebilag over indsætninger på kontoen i 2014.

Bilag 11 og 12 er støttebilag udarbejdet af SKAT, der viser overførsler fra bankkontoen med kontonummer [...09] til [person2] for henholdsvis 2013 og 2014.

Bilag 22 og 24 er dags dato-kvitteringer for henholdsvis 2013 og 2014, og bilag 23 og 25 er SKATs opgørelse over dags dato-kvitteringer.

Bilag 17 er en opgørelse til Finanstilsynet over pengeoverførsler.

Bilag 7, 10, 11, 12, 17, 23 og 25 er således støttebilag, der bygger på andre oplysninger (dog med undtagelse af den første del af bilag 10).

Det er væsentligt at bemærke, at den oprindelige aktindsigt af den 13. oktober 2016 er fremsendt i en meget rodet form. Der er fremlagt mange bilag, hvor det ikke er muligt at forstå sammenhængen med de øvrige bilag. For en række af støttebilagene fremgår det heller ikke, hvem der har udarbejdet disse, og hvilke oplysninger støttebilagene er udarbejdet på baggrund af.

  1. Grundlaget for SKATs skøn

SKATs forhøjelse af [person1]s skattepligtige indkomst beror på et skøn, der er foretaget på baggrund af indsætninger på [virksomhed1]s bankkonto med kontonummer [...09].

Skønnet indeholder en række væsentlige og afgørende fejl og mangler ved skønnet, der bevirker, at SKATs afgørelse i sin helhed skal tilsidesættelse.

SKAT har lagt vægt på to forhold, hvilke er selve indsætningerne på kontonummer [...09], samt det forhold at kunderne, der har indsat beløbene på bankkontoen, ifølge SKAT ikke kan identificeres, og at der dermed ikke er en sammenkobling mellem personerne og indsætningerne.

For så vidt angår selve indsætningerne har SKAT ikke fremlagt et samlet bankkontoudskrift, men har alene fremlagt kontoudskrifter for en kortere periode, hvorfor SKAT slet ikke kan bevise, at beløbene er gået ind på bankkontoen.

For så vidt angår identifikationen er det muligt at identificere og sammenholde indbetalingerne med [virksomhed1]s kunder, der har indsat pengene.

I det følgende gennemgås disse to forhold nærmere under henholdsvis punkt 2.1 og 2.2. Under punkt 2.3 gennemgås en række yderligere forhold ved SKATs skøn.

2.1 SKATs manglende dokumentation for indsætningerne

Der er i sagen ikke fremlagt en komplet udgave af bankkontoudtog for [virksomhed1]s bankkonto med kontonummer [...09]. Advokatfirmaet har forsøgt at få fremsendt et fuldt bankkontoudtog for denne bankkonto fra både Skattestyrelsen og [finans1], dog uden held.

Den oprindelige aktindsigt fra SKAT af den 13. oktober 2016 indeholdt alene et uddrag af bankkontoudtoget. Dette uddrag er tidligere fremlagt som bilag 10.

Advokatfirmaet fremsendte derfor en ny aktindsigtsanmodning til Skattestyrelsen, der blev videresendt til Skatteankestyrelsen. Den modtagne aktindsigt fra Skatteankestyrelsen indeholder imidlertid ikke de pågældende kontoudtog.

Aktindsigtsanmodningen af den 21. september 2020 fremlægges som bilag 27.

Advokatfirmaet har ligeledes forsøgt at fremskaffe bankkontoudtoget direkte fra [finans1], der oplyser, at det for størstedelen ikke længere er tilgængeligt.

Korrespondance med [finans1] i perioden fra den 17. september 2020 til den 24. september 2020 fremlægges som bilag 28.

Som nævnt beror SKATs skønsmæssige ansættelse på indsætninger på [virksomhed1]s bankkonto med kontonummer [...50], hvilket fremgår af SKATs afgørelse, side 13:

”SKAT anser de indsatte beløb fra 10.000 kr. og opefter for skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, idet du ikke har dokumenteret hvorfra beløbene stammer fra

[...]

De kontante indbetalinger er indsat på erhvervskonto kontonummer [...09], men beløbene indgår ikke i virksomhedens omsætning. SKAT har efter en gennemgang af samtlige Dags dato kvitteringer valgt at opgøre en indkomst ud fra alle indbetalinger fra 10.000 kr. og opefter. Indtægterne er opgjort efter et skøn jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3, idet du ikke har selvangivet fyldestgørende.”

SKAT har således truffet en afgørelse på baggrund af indsætninger på bankkonto med kontonummer [...09] for i alt kr. 46.056.267. Dette er dog gjort, uden at SKAT har fremlagt de omhandlede bankkontoudtog for langt størstedelen af den omhandlede periode.

At bankkontoudtoget hverken var i den oprindelige aktindsigt af den 13. oktober 2016 eller i Skatteankestyrelsens besvarelse af den efterfølgende aktindsigtsanmodning, hvori der specifikt blev anmodet om kopi af bankkontoudtoget, vidner om, at SKAT aldrig har været i besiddelse af bankkontoudtoget.

Ved at SKAT ikke kan fremskaffe eller fremvise bankkontoudtoget, har SKAT ikke sikret sig grundlaget for skønnet. SKAT har således påberåbt sig indsætningerne på bankkontoen til støtte for det udøvede skøn, uden at sikre bevis for at de omhandlede beløb overhovedet er blevet indsat. I den forbindelse kan henvises til RR.2015.06.0068, hvoraf følgende fremgår:

”Generelt har skattemyndighederne som udgangspunkt bevisbyrden i sager, hvor skattemyndighederne påberåber sig et givent faktum til støtte for et skattekrav. Som udgangspunkt er det derfor Skatteministeriet, der har bevisbyrden for, at der foreligger yderligere skattepligtige indtægter end selvangivet.”

Videre fremgår følgende af artiklen:

”Skattemyndighederne skal dog selvsagt altid kunne begrunde en skønsmæssig ansættelse, der er højere end den selvangivne indkomst. I højesteretsdommen UfR 1980.746 HR blev det således statueret, at skattemyndighederne havde været berettigede til skønsmæssig ansættelse af indtægten for en hyrevognsejer med mangelfuld regnskabsførelse, men at den skønsmæssige forhøjelse ikke var tilstrækkeligt begrundet, idet der blot var tale om en henvisning til omfanget af vognmandens skønnede anpart i tomkørsel ved privatkørsel.”

Ved at SKAT ikke har fremlagt det relevante kontoudtog, har SKAT ikkeløftet bevisbyrden for den grundlæggende præmis for SKATs forhøjelse, nemlig i hvilket omfang der er sat beløb ind på [virksomhed1]s bankkonti. Eftersom SKATs eneste holdepunkt for skønnet reelt er indsætningerne på bankkontoen, er skønnet ligeledes ubegrundet og ikke understøttet af objektive kendsgerninger.

At SKAT har foretaget et skøn på baggrund af indsætninger på bankkontoen, men uden samtidig at kunne fremvise bankkontoudtoget, er yderst kritisabelt, og indsætningerne skal allerede af den grund ikke indgå i skønnet.

Det skal bemærkes, at SKAT også i et vist omfang inddrager dags datokvitteringerne, men samtidig anfører en vis skepsis, idet følgende er anført i afgørelsen af den 20. september 2016:

”Dags dato-kvittering har ikke samme skrift. Nogle med sirlig skrift og andre meget utydeligt”

Det fremgår ikke af SKATs afgørelse, hvad dette forhold skulle betyde for sagen.

Det bemærkes hertil, at dags dato-kvitteringer er skrevet dagligt over en periode på to år, hvorfor der helt naturligt kan opstå variation i håndskriften.

2.2 Identifikation af [virksomhed1]s kunder

For så vidt angår forholdet om identifikationen af kunderne er det muligt at identificere den enkelte kunde med den pågældende indbetaling ved at sammenholde dags dato-kvitteringer og identifikationsoplysninger.

Det er SKATs opfattelse, at det ikke er muligt at identificere [virksomhed1]s kunde, og dermed hvor indbetalingerne kommer fra. SKAT anser derfor de omhandlede beløb som skattepligtig indkomst.

Af SKATs afgørelse, side 7, fremgår, at der til brug for identifikationen på afsenderne af beløbene er taget udgangspunkt i de anførte telefonnumre på dags datokvitteringerne.

Der tages herved ikke højde for, at dags dato-kvitteringerne er udfyldt samtidig med indlevering af beløbene i 2013 og 2014, hvorfor de pågældende kunder kan have skiftet telefonnummer, inden SKAT traf afgørelse i september 2016. Forholdet om telefonnumrene kan således ikke bruges som støtte for manglende identifikation, da telefonnumre kan skiftes – og ofte også bliver skiftet. Der bør derfor ses bort fra dette forhold.

Det bør derimod tillægges afgørende betydning, at der kan ske identifikation ved at sammenholde oplysningerne fra dags dato-kvitteringerne med identifikationsoplysningerne.

Som illustreret i vores supplerende indlæg af den 4. september 2020 er det muligt at identificere [virksomhed1]s kunder. Heri er oplistet en række eksempler, hvor sammenhængen mellem dags dato-kvitteringer og identifikationsoplysningerne er beskrevet. En nærmere uddybning heraf fremgår i det følgende.

2.2.1 Sammenhængen mellem dags dato-kvitteringer og identifikationsoplysninger vedrørende indbetalinger

I vores supplerende indlæg af den 4. september 2020, side 14, er oplistet en række eksempler på sammenhængen mellem dags dato-kvitteringer og identifikationsoplysninger.

Som yderligere dokumentation herpå har [person1] haft kontakt til en række af [virksomhed1]s kunder, der har underskrevet erklæringer på, at de har indbetalt de pågældende beløb. [person1] har både fået erklæringer fra kunder, der indbetalte under kr. 10.000, og kunder, der indbetalte over kr. 10.000.

Erklæringer fra kunder, der indbetalte under kr. 10.000, fremlægges som bilag 29.

Erklæringer fra kunder, der indbetalte over kr. 10.000, fremlægges som bilag 30a-30i.

Erklæringerne er indhentet af [person1] over en periode fra ultimo 2017 til primo 2018, hvorfor erklæringerne også er underskrevet på forskellige tidspunkter.

I de følgende underafsnit gennemgås en række eksempler, hvor disse erklæringer indgår.

2.2.1.1 Vedrørende 2014

[person8]

Det fremgår af bilag 21, side 310, nr. 6, at der den 2. januar 2014 blev indleveret kr. 15.000, der skulle overføres til [person45]. Videre fremgår det, at afsenderen er [person8], og at han kan identificeres med telefonnummer [...18] samt en kopi af kørekort. Det fremgår således klart, at pengene er indbetalt af [person8] (fødselsdag den 8. maj 1967) med yderligere angivelse af CPR-nr. [...] samt kørekortnummer [...].

I overensstemmelse hermed er indleveringen ligeledes registreret på listen, der blev sendt til Finanstilsynet, jf. bilag 17, med oversigt over pengeoverførsler til Tyrkiet. På side 1 i bilag 17, nr. 51, fremgår følgende:

[person8]

51

02.01.2014

[person45]

15.000

[...]

Herudover fremgår indbetalingen også af oversigten over dags dato-kvitteringer, jf. bilag 25, hvoraf det fremgår, at der den 2. januar 2014 blev indleveret kr. 15.000 af [person8] til [person45], og at dags dato-kvitteringen er udspecificeret med nr. 22767 og underskrevet med telefonnummeret [...18].

Selve dags dato-kvitteringen fremgår af bilag 24, side 8. Af denne fremgår, at [person42] den 2. januar 2014 sendte kr. 15.000 til [person45]. Dags dato-kvitteringen har nummer 22767 og er underskrevet med telefonnummer [...18].

At [person8] den 2. januar 2014 indleverede kr. 15.000 til [virksomhed1], med henblik på at pengene skulle videreoverføres, fremgår af erklæringen, jf. bilag 30a. Heraf fremgår, at [person8] bekræfter, at han har foretaget en overførsel via [virksomhed1] den 2. januar 2014 på kr. 15.000. Denne underskrev han den 1. januar 2018 samt påførte telefonnummeret [...18].

Der er herved fremlagt klar dokumentation for, at beløbene indleveredes af [person8] med henblik på at blive videregivet til [person45].

[person22]

Det fremgår af bilag 21, side 307, nr. 9, at der den 3. januar 2014 blev indleveret kr. 13.700, der skulle overføres til [person46]. Videre fremgår det, at afsenderen er [person22], og at han kan identificeres med telefonnummer [...2] samt en kopi af kørekort. Det fremgår således klart, at pengene er indbetalt af [person22] (fødselsdag den 1. maj 1973) med yderligere angivelse af CPR-nr. [...] samt kørekortnummer [...].

I overensstemmelse hermed er indleveringen ligeledes registreret på listen, der blev sendt til Finanstilsynet, jf. bilag 17, med oversigt over pengeoverførsler til Tyrkiet. På side 2 i bilag 17, nr. 84, fremgår følgende:

[person22]

84

03.01.2014

[person46]

13.700

[...]

Herudover fremgår indbetalingen også af oversigten over dags dato-kvitteringer, jf. bilag 25, hvoraf det fremgår, at der den 3. januar 2014 blev indleveret kr. 13.700 af [person22] til [person46], og at dags dato-kvitteringen er udspecificeret med nr. 22797 og underskrevet med telefonnummeret [...2].

Selve dags dato-kvitteringen fremgår af bilag 24, side 11. Af denne fremgår, at [person22] den 3. januar 2014 sendte kr. 13.700 til [person46]. Dags datokvitteringen har nummer 22797 og er underskrevet med telefonnummer [...2].

At [person22] den 3. januar 2014 indleverede kr. 13.700 til [virksomhed1], med henblik på at pengene skulle videreoverføres, fremgår af erklæringen, der fremgår af bilag 30b. Heraf fremgår det, at [person22] bekræfter, at han har foretaget en overførsel via [virksomhed1] den 3. januar 2014 på kr. 13.700. Denne underskrev han den 12. december 2017 samt påførte telefonnummeret [...1].

Der er herved fremlagt klar dokumentation for, at beløbene indleveredes af [person22] med henblik på at blive videregivet til [person46].

[person47]

Det fremgår af bilag 21, side 279, nr. 35, at der den 8. januar 2014 blev indleveret kr. 29.000, der skulle overføres til [person48]. Videre fremgår det, at afsenderen er [person47], og at han kan identificeres med telefonnummer [...19] samt en kopi af kørekort. Det fremgår således klart, at pengene er indbetalt af [person48] (fødselsdag den 10. november 1965) med yderligere angivelse af CPR-nr. [...] samt kørekortnummer [...].

I overensstemmelse hermed er indleveringen ligeledes registreret på listen, der blev sendt til Finanstilsynet, jf. bilag 17, med oversigt over pengeoverførsler til Tyrkiet. På side 5 i bilag 17, nr. 285, fremgår følgende:

[person47]

285

08.01.2014

[person48]

29.000

[...]

Herudover fremgår indbetalingen også af oversigten over dags dato-kvitteringer, jf. bilag 25, hvoraf det fremgår, at der den 8. januar 2014 blev indleveret kr. 29.000 af [person47] til [person48], og at dags dato-kvitteringen er udspecificeret med nr. 22546 og underskrevet med telefonnummeret [...19]. Derudover er der anført et ekstra telefonnummer, hvilket er [...20].

Selve dags dato-kvitteringen fremgår af bilag 24, side 36. Af denne fremgår, at [person47] den 8. januar 2014 sendte kr. 29.000 til [person48]. Dags dato- kvitteringen har nummer 22546 og er underskrevet med telefonnummer [...19]. Der er endvidere påført et ekstra telefonnummer, hvilket er [...20].

At [person47] den 8. januar 2014 indleverede kr. 29.000 til [virksomhed1], med henblik på at pengene skulle videreoverføres, fremgår af erklæringen, jf. bilag 30c.

Heraf fremgår det, at [person47] bekræfter, at han har foretaget en overførsel via [virksomhed1] den 8. januar 2014 på kr. 29.000. Denne underskrev han den 19. december 2017 samt påførte telefonnummeret [...21].

Der er herved fremlagt klar dokumentation for, at beløbene indleveredes af [person10] med henblik på at blive videregivet til [person48].

[person11]

Det fremgår af bilag 21, side 251, nr. 65, at der den 14. januar 2014 blev indleveret kr. 21.000, der skulle overføres til [person49]. Videre fremgår det, at afsenderen er [person11], og at han kan identificeres med telefonnummer [...3] samt en kopi af opholdstilladelse. Det fremgår således klart, at pengene er indbetalt af [person11] (fødselsdag den 14. januar 2014) med yderligere angivelse af udlændingenummer [...].

I overensstemmelse hermed er indleveringen ligeledes registreret på listen, der blev sendt til Finanstilsynet, jf. bilag 17, med oversigt over pengeoverførsler til Tyrkiet. På side 1 i bilag 17, nr. 438, fremgår følgende:

[person11]

438

14.01.2014

[person49]

21.000

[...]

Herudover fremgår indbetalingen også af oversigten over dags dato-kvitteringer, jf. bilag 25, side 2, hvoraf det fremgår, at der den 14. januar 2014 blev indleveret kr. 21.000 af [person11] til [person49], og at dags dato-kvitteringen er udspecificeret med nr. 22694 og underskrevet med telefonnummeret [...3].

Selve dags dato-kvitteringen fremgår af bilag 24, side 62. Af denne fremgår, at [person11] den 14. januar 2014 sendte kr. 21.000 til [person49]. Dags dato-kvitteringen har nummer 22694 og er underskrevet med telefonnummer [...3].

At [person11] den 14. januar 2014 indleverede kr. 21.000 til [virksomhed1], med henblik på at pengene skulle videreoverføres, fremgår af erklæringen, jf. bilag 30d.

Heraf fremgår det, at [person11] bekræfter, at han har foretaget en overførsel via [virksomhed1] den 14. januar 2014 på kr. 21.000. Denne underskrev han den 25. januar 2018 samt påførte telefonnummeret [...3].

Der er herved fremlagt klar dokumentation for, at beløbene indleveredes af [person11] med henblik på at blive videregivet til [person49].

[person23]

Det fremgår af bilag 21, side 155, nr. 162, at der den 7. februar 2014 blev indleveret kr. 10.000, der skulle overføres til [person50]. Videre fremgår det, at afsenderen er [person23], og at han kan identificeres med telefonnummer [...4] samt en kopi af udlændingekort. Det fremgår således klart, at pengene er indbetalt af [person23] med yderligere angivelse af hans udlændingenummer [...].

I overensstemmelse hermed er indleveringen ligeledes registreret på listen, der blev sendt til Finanstilsynet, jf. bilag 17, med oversigt over pengeoverførsler til Tyrkiet. På side 17 i bilag 17, nr. 1066, fremgår følgende:

[person23]

1066

07.02.2014

[person50]

10.000

[...]

Herudover fremgår indbetalingen også af oversigten over dags dato-kvitteringer, jf. bilag 25, hvoraf det fremgår, at der den 7. februar 2014 blev indleveret kr. 10.000 af [person23] til [person50], og at dags dato-kvitteringen er udspecificeret med nr. 00945 og underskrevet med telefonnummeret [...4].

Selve dags dato-kvitteringen fremgår af bilag 24, side 160. Af denne fremgår, at [person23] den 7. februar 2014 sendte kr. 10.000 til [person50]. Dags dato- kvitteringen har nummer 00945 og er underskrevet med telefonnummer [...4].

At [person23] den 7. februar 2014 indleverede kr. 10.000 til [virksomhed1], med henblik på at pengene skulle videreoverføres, fremgår af erklæringen, jf. bilag 30e.

Heraf fremgår det, at [person23] bekræfter, at han har foretaget en overførsel via [virksomhed1] den 7. februar 2014 på kr. 10.000. Denne underskrev han den 9. december 2017 samt påførte telefonnummeret [...].

Der er herved fremlagt klar dokumentation for, at beløbene indleveredes af [person23] med henblik på at blive videregivet til [person50].

[person25]

Det fremgår af bilag 21, side 120, nr. 198, at der den 20. februar 2014 blev indleveret kr. 14.925, der skulle overføres til [person51]. Videre fremgår det, at afsenderen er [person25], og at han kan identificeres med telefonnummer [...6] samt en kopi af kørekort. Det fremgår således klart, at pengene er indbetalt af [person25] (fødselsdag den 28. august 1983) med yderligere angivelse af CPR-nr. [...] samt kørekortnummer [...].

I overensstemmelse hermed er indleveringen ligeledes registreret på listen, der blev sendt til Finanstilsynet, jf. bilag 17, med oversigt over pengeoverførsler til Tyrkiet. På side 21 i bilag 17, nr. 1263, fremgår følgende:

[person25]

1263

20.02.2014

[person51]

14.925

[...]

Herudover fremgår indbetalingen også af oversigten over dags dato-kvitteringer, jf. bilag 25, hvoraf det fremgår, at der den 20. februar 2014 blev indleveret kr. 14.925 af [person25] til [person51], og at dags dato-kvitteringen er udspecificeret med nr. 00535 og underskrevet med telefonnummeret [...6].

Selve dags dato-kvitteringen fremgår af bilag 24, side 189. Af denne fremgår, at [person25] den 20. februar 2014 sendte kr. 14.925 til [person51]. Dags dato-kvitteringen har nummer 00535 og er underskrevet med telefonnummer [...6].

At [person25] den 20. februar 2014 inleverede kr. 14.925 til [virksomhed1], med henblik på at pengene skulle videreoverføres, fremgår af erklæringen, jf. bilag 30f.

Heraf fremgår det, at [person25] bekræfter, at han har foretaget en overførsel via [virksomhed1] den 20. februar 2014 på kr. 14.925. Denne underskrev han den 26. januar 2018 samt påførte telefonnummeret [...7].

Der er herved fremlagt klar dokumentation for, at beløbene indleveredes af [person25] med henblik på at blive videregivet til [person51].

[person14]

Det fremgår af bilag 21, side 79, nr. 241, at der den 4. marts 2014 blev indleveret kr. 40.000, der skulle overføres til Gökhan K.Avci. Videre fremgår det, at afsenderen er [person14], og at han kan identificeres med telefonnummer [...8] samt en kopi af kørekort. Det fremgår således klart, at pengene er indbetalt af [person14] (fødselsdag den 4. januar 1986) med yderligere angivelse af CPR-nr. [...] samt kørekortnummer [...].

I overensstemmelse hermed er indleveringen ligeledes registreret på listen, der blev sendt til Finanstilsynet, jf. bilag 17, med oversigt over pengeoverførsler til Tyrkiet. På side 25 i bilag 17, nr. 1556, fremgår følgende:

Ahmet Kucukavci

1556

04.03.2014

[person52]

40.000

[...]

Herudover fremgår indbetalingen også af oversigten over dags dato-kvitteringer, jf. bilag 25, hvoraf det fremgår, at der den 4. marts 2014 blev indleveret kr. 40.000 af [person14] til [person52], og at dags dato-kvitteringen er udspecificeret med nr. 20108 og underskrevet med telefonnummeret [...8].

Selve dags dato-kvitteringen fremgår af bilag 24, side 228. Af denne fremgår, at [person14] den 4. marts 2014 sendte kr. 40.000 til [person52]. Dags dato- kvitteringen har nummer 20108 og er underskrevet med telefonnummer [...8].

At [person14] den 4. marts 2014 indleverede kr. 40.000 til [virksomhed1], med henblik på at pengene skulle videreoverføres, fremgår af erklæringen, jf. bilag 30g. Heraf fremgår det, at [person14] bekræfter, at han har foretaget en overførsel via [virksomhed1] den 4. marts 2014 på kr. 40.000. Denne underskrev han den 15. december 2017 samt påførte telefonnummeret [...9].

Der er herved fremlagt klar dokumentation for, at beløbene indleveredes af [person14] med henblik på at blive videregivet til [person52].


[person15]

Det fremgår af bilag 21, side 321, nr. 633, at der den 30. juli 2014 blev indleveret kr. 10.200, der skulle overføres til [person53]. Videre fremgår det, at afsenderen er [person15], og at hun kan identificeres med telefonnummer [...10] samt en kopi af kørekort. Det fremgår således klart, at pengene er indbetalt af [person15] (fødselsdag den 20. maj 1988) med yderligere angivelse af CPR-nr. [...] samt kørekortnummer [...].

I overensstemmelse hermed er indleveringen ligeledes registreret på listen, der blev sendt til Finanstilsynet, jf. bilag 17, med oversigt over pengeoverførsler til Tyrkiet. På side 69 i bilag 17, nr. 4338, fremgår følgende:

[person15]

4338

30.07.2014

[person53]

10.200

[...]

Herudover fremgår indbetalingen også af oversigten over dags dato-kvitteringer, jf. bilag 25, hvoraf det fremgår, at der den 30. juli 2014 blev indleveret kr. 10.200 af [person15] til [person53], og at dags dato-kvitteringen er udspecificeret med nr. 08310 og underskrevet med telefonnummeret [...10].

Selve dags dato-kvitteringen fremgår bilag 24, side 600. Af denne fremgår, at [person15] den 30. juli 2014 sendte kr. 10.200 til [person53]. Dags dato-kvitteringen har nummer 08310 og er underskrevet med telefonnummer [...10].

At [person15] den 30. juli 2014 indleverede kr. 10.200 til [virksomhed1], fremgår af erklæringen, jf. bilag 30h. Heraf fremgår det, at [person15] bekræfter, at hun har foretaget en overførsel via [virksomhed1] den 30. juli 2014 på kr. 10.200. Denne underskrev hun den 5. februar 2018 samt påførte telefonnummeret [...10].

Der er herved fremlagt klar dokumentation for, at beløbene indleveredes af [person15] med henblik på at blive videregivet til [person53].

[person16]

Det fremgår af bilag 21, side 1047, nr. 728, at der den 26. august 2014 blev indleveret kr. 15.850, der skulle overføres til [person54]. Videre fremgår det, at afsenderen er [person16], og at han kan identificeres med telefonnummer [...22] samt en kopi af kørekort. Det fremgår således klart, at pengene er indbetalt af [person16] (fødselsdag den 2. november 1971) med yderligere angivelse af CPR-nr. [...] samt kørekortnummer [...].

I overensstemmelse hermed er indleveringen ligeledes registreret på listen, der blev sendt til Finanstilsynet, jf. bilag 17, med oversigt over pengeoverførsler til Tyrkiet. På side 78 i bilag 17, nr. 4908, fremgår følgende:

[person16]

4908

26.08.2014

[person54]

15.850

[...]

Herudover fremgår indbetalingen også af oversigten over dags dato-kvitteringer, jf. bilag 25, hvoraf det fremgår, at der den 26. august 2014 blev indleveret kr. 15.850 af [person16] til [person54], og at dags dato-kvitteringen er udspecificeret med nr. 04103 og underskrevet med telefonnummeret [...22].

Selve dags dato-kvitteringen fremgår af bilag 24, side 681. Af denne fremgår, at [person16] den 26. august 2014 sendte kr. 15.850 til [person54]. Dags dato-kvitteringen har nummer 04103 og er underskrevet med telefonnummer [...22].

At [person16] den 26. august 2014 indleverede kr. 15.850 til [virksomhed1], fremgår af erklæringen, jf. bilag 30i. Heraf fremgår det, at [person16] bekræfter, at han har foretaget en overførsel via [virksomhed1] den 26. august 2014 på kr. 15.850. Denne underskrev han den 10. december 2017 samt påførte telefonnummeret [...22].

Der er herved fremlagt klar dokumentation for, at beløbene indleveredes af [person16] med henblik på at blive videregivet til [person54].

2.2.1.2 Vedrørende 2013

I det supplerende indlæg af den 4. september 2020 blev identifikationsoplysningerne for 2014 fremlagt, jf. bilag 21. Til oplysning af identifikationen af [virksomhed1]s kunder fremlægges også identifikationsoplysningerne for en stor del af 2013 som bilag 31.

I det følgende gennemgås en række eksempler på indbetalingerne foretaget i indkomståret 2013.

[person17]

Det fremgår dags dato-kvitteringen på bilag 22, side 338, at [person17] den 10. maj 2013 sendte kr. 29.220 til [person55]. Dags dato-kvitteringen har nummer 06498 og er underskrevet med telefonnummer [...11].

At [person17] den 10. maj 2013 indleverede kr. 29.220 til [virksomhed1], fremgår af en bekræftelse, der fremlægges som bilag 32.

Af denne bekræftelse fremgår, at [person17] bekræfter, at han har foretaget en overførsel via [virksomhed1] den 10. maj 2013 på kr. 29.220. Bekræftelsen er et screenshot af en SMS-korrespondance, hvor det fremgår, at bekræftelsen er sendt fra telefonnummer + 45 [...11]. Dette telefonnummer er nøjagtigt det samme, som telefonnummeret der er påført dags dato-kvitteringen den 10. maj 2013.

Der er herved fremlagt klar dokumentation for, at det indleverede beløb på kr. 29.220 er indleveret af [person17] med henblik på at blive videregivet til [person55] i Tyrkiet.

[person28]

Det fremgår af bilag 31, side 654, at der den 13. maj 2013 blev indleveret kr. 17.000, der skulle overføres til [person28]. Videre fremgår det, at afsenderen er [person29], og at han kan identificeres med telefonnummer [...] samt en kopi af hans opholdstilladelse.

I overensstemmelse hermed fremgår indbetalingen også af oversigten over dags dato-kvitteringer, jf. bilag 23. Heraf fremgår det, at der den 13. maj 2013 blev indleveret kr. 17.000 af [person29] til [person28], og at dags dato-kvitteringen er udspecificeret med nr. 04977 og underskrevet med telefonnummeret [...13].

Selve dags dato-kvitteringen fremgår af bilag 24, side 342. Af denne fremgår det, at [person29] den 13. maj 2013 sendte kr. 17.000 til [person28]. Dags dato- kvitteringen har nummer 04977 og er underskrevet med telefonnummer [...13].

Der er herved fremlagt klar dokumentation for, at beløbene er indleveret af [person29] med henblik på at blive videregivet til [person28].

2.2.2 Sammenfattende bemærkninger om identifikationen

De gennemgåede eksempler i nærværende indlæg og i det supplerende indlæg af den 4. september 2020 viser, at det er muligt at identificere de personer/kunder, der indbetalte penge, med henblik på at beløbene blev videregivet til de rette personer i Tyrkiet.

Eftersom SKAT har tillagt identifikationen af disse personer afgørende betydning, ved afgørelsen af om [person1] skal beskattes af indbetalingerne, må det også tillægges afgørende betydning, at det ud fra de viste eksempler fremgår, at det er muligt at identificere disse personer.

Der er i sagen både fremlagt dokumentation på identifikationen af personerne, på tidspunktet hvor beløbene blev indbetalt, og efterfølgende indhentet erklæringer på, at disse personer har foretaget indbetalingerne.

Af SKATs afgørelse af den 20. september 2016, side 7, fremgår det, at SKAT ikke har kunnet identificere personerne. Dette kan forklares med, at navnene i opgørelsen til Finanstilsynet over pengeoverførsler til Tyrkiet, jf. bilag 17, er stavet uden diakritiske tegn som eksempelvis Ö/O, ligesom at stavemåder på tyrkisk kan variere.

Dette kan forklare den manglende mulighed for at identificere navnene, hvis der er lavet søgninger elektronisk.

Endvidere er det væsentligt at bemærke, at det nederst i alle erklæringerne fremgår, at [virksomhed1]s kunder ikke er bekendt med, at [person1] skulle have misbrugt deres oplysninger. Det kan heraf udledes, at indbetalingerne er videregivet til de rette personer, idet det modsatte ville være misbrug, som unægteligt ville være blevet opdaget af modtagerne og [virksomhed1]s kunder. Indbetalingerne ville nemlig i det tilfælde aldrig være kommet frem.

2.3 Videreoverførslerne fra kontonummer [...09] og oplysninger om [person2]

Der er i SKATs afgørelse skabt tvivl om indbetalingernes videreoverførsel i Tyrkiet.

Som allerede anført i det supplerende indlæg af den 4. september 2020 blev indbetalingerne videregivet til de rette personer via [person2]. I den forbindelse henvises til det supplerende indlæg. Dog skal en række yderligere forhold i den forbindelse bemærkes.

For det første er ubestridt, at kontonummer [...09]alene har vedrørt indsætninger, der er videreoverført til [person2], hvilket også fremgår af SKATs afgørelse af den 20. september 2016, side 7:

”Der udbetales/overføres næsten daglig store beløb til [person2] . Beløbene er på 179.540 kr. til 586.540 kr.

Det er ingen andre aktiviteter på kontoen end døgnboksgebyr og renter. De beløb der overføres svarer stort set til indestående på kontoen.

Der er i året 2013 overført for i alt 50.435.880 kr. til [person2] .” (min fremhævning)

Vedrørende 2014 fremgår følgende af SKATs afgørelse af den 20. september 2016, side 9:

” Der udbetales/overføres næsten daglig store beløb til [person2] . Beløbene er på 170.000 kr. til 882.540 kr.

Det er ingen andre aktiviteter på kontoen end døgnboksgebyr og renter. De beløb der overføres svarer stort set til indestående på kontoen.

[...]

Der er i året 2014 overført for i alt 49.960.645 kr. til [person2] .” (min fremhævning)

Indbetalingerne og bevægelserne på bankkontoen har således været isoleret, forstået på den måde at beløbene, straks efter at indbetalingerne blev foretaget, blev videreoverført til [person2]. Dermed har beløbene også været isoleret fra [person1]s private økonomi og ikke på anden vis indblandet heri.

Dette forhold sammenholdt med de øvrige oplysninger anført i nærværende indlæg og i det supplerende indlæg af den 4. september 2020 viser, at der var en klar systematik forbundet med indbetalingerne fra personerne i Danmark via [virksomhed1] og [person2] til de rette personer i Tyrkiet.

Som anført i det supplerende indlæg af den 4. september 2020 havde [person2] tilladelse fra de tyrkiske myndigheder til at drive vekselerervirksomhed, hvilket betyder, at han som led i sin virksomhed kunne modtage og videregive penge.

Denne tilladelse fra de tyrkiske myndigheder til at drive vekselerervirksomhed fremlægges som bilag 33.

På baggrund af ovenstående kan det konstateres, at [virksomhed1] har fungeret som mellemmand for indbetalingerne mellem personer i Danmark og Tyrkiet, og de videreoverførte beløb er derved aldrig kommet [person1] til gode.

2.4 Stikprøverne

Af SKATs afgørelse af den 20. september 2016 fremgår, at SKAT har foretaget stikprøver af 20 personer ud af i alt ca. 16.750 transaktioner, hvoraf kun 13 personer svarede på SKATs henvendelse, og hvor kun ganske få oplyste, at de ikke kendte til overførslerne.

SKAT vil dog ikke oplyse nærmere om forholdene vedrørende stikprøverne, herunder hvem disse personer er. Dette fremgår bl.a. i SKATs afgørelse om afslag på aktindsigt af den 28. marts 2017, der fremlægges som bilag 34.

Af denne afgørelse fremgår bl.a. følgende:

”Du har den13. oktober 2016 modtaget aktindsigt i skattesagen, herunder i de anonymiserede uddrag af besvarelserne fra de i afgørelsen gengivne 3 personer, der har foretaget indbetalinger til [virksomhed1] v/[person1].

Du har ved mail af 24. februar 2017 anmodet om aktindsigt i besvarelserne fra de resterende 17 personer, der af SKAT er blevet anmodet om oplysninger om indbetalinger til [virksomhed1] v/[person1].”

SKAT begrunder afslaget på aktindsigt med, at [person1] ikke kan få aktindsigt i oplysningerne efter forvaltningslovens bestemmelser, og anfører følgende:

Aktindsigt i sager vedrørende personer, der har indbetalt beløb til [virksomhed1] v/[person1]

I SKATs sager vedrørende personer, der har indbetalt beløb til [virksomhed1] v/[person1], er det disse personer, der er part i sagen.

SKAT finder ikke, at [virksomhed1] v/[person1] er part i SKATs skattesager vedrørende personer, der har foretaget indbetalinger til [virksomhed1] v/[person1]. Det forhold, at betalingerne er foretaget til [virksomhed1] v/[person1], finder SKAT ikke medfører, at [virksomhed1] v/[person1] er at anse som part i disse sager.

På baggrund af ovenstående finder SKAT ikke, at din anmodning om aktindsigt i besvarelser fra andre skatteydere, skal behandles efter reglerne i forvaltningsloven, idet [virksomhed1] v/[person1] ikke er at anse som part i sagerne.”

Ifølge SKAT er [person1] ikke part i forhold til oplysningerne om indbetalinger til [virksomhed1], hvorfor aktindsigtsanmodningen er omfattet af offentlighedslovens meget mere begrænsede adgang til aktindsigt.

SKAT har på baggrund af reglerne i offentlighedsloven vurderet, at hensynet til [person1]s adgang til helt centrale dokumenter i hans sag vægter mindre end hensynet til de anonymiserede personer, og anfører i den sammenhæng følgende:

”Det er SKATs opfattelse, at der kan foretages en tilstrækkelig

effektiv anonymisering af de ønskede oplysninger, således at

de pågældende personer ikke kan genkendes, og således at

din klient får indsigt i, om de pågældende personer har besvaret

SKATs henvendelse, og om de kan bekræfte, at de har indbetalt

de oplyste beløb til din klient.”

Det kan således konstateres, at selvom stikprøverne er et centralt punkt i SKATs om forhøjelsen af [person1]s skattepligtige indkomst, må [person1] ikke få adgang til dokumenterne vedrørende stikprøverne, hvilket efterlader ham uden mulighed for at efterprøve rigtigheden af stikprøverne og dermed lovligheden af SKATs afgørelse. Han afskæres derfor reelt fra at kunne varetage sine interesser.

Uden at have kendskab til dokumenterne kunne man forestille sig, at det var relevant at få indblik i, hvordan stikprøverne er foretaget, herunder hvilke oplysninger personerne er blevet forelagt. Ved at [person1] kun har fået adgang til uddrag, er det hellere ikke muligt at eftertjekke, om der er taget eventuelle forbehold eller andet, der har betydning for, hvordan oplysningerne fra stikprøverne kan anvendes i sagen.

At der er en risiko for, at der har været begået fejl af SKAT, er ikke utænkeligt, set i lyset af at SKAT i forbindelse med udarbejdelsen af afgørelsen af den 20. september 2016 ikke har fundet sammenhængen mellem dags dato-kvitteringerne og identifikationsoplysningerne, samt at SKAT ikke har sikret en fuldstændig udskrift af det helt centrale bankkontoudtog i sagen. Endvidere er de indhentede oplysninger i aktindsigten ikke tilsendt i en sammenhæng. Der er således dokumenter, hvor det ikke har været muligt at forstå sammenhængen eller baggrund for dokumentet, herunder hvem der har udarbejdet dokumentet. Eksempelvis har det ikke været muligt at forstå sammenhængen i nogle af støttebilagene, der er udarbejdet i Excel, idet de er opdelt på en måde, hvor en række af kolonnerne først er vedlagt langt senere i aktindsigten end den øvrige del af Excel-arket.

... ...

SKATs afgørelse om aktindsigt af den 28. marts 2017, jf. bilag 34, er ikke påklaget, hvorfor nærværende ikkeer et spørgsmål om mulighed for aktindsigt. Det er derimod spørgsmålet, hvorvidt SKAT må inddrage oplysningerne fra stikprøverne i [person1]s sag, når SKAT samtidig har truffet afgørelse om, at disse oplysninger ikke kan udleveres til [person1] efter hverken forvaltningsloven eller offentlighedsloven.

Det gøres derfor gældende, at stikprøverne ikke kan indgå i grundlaget for SKATs afgørelse af den 20. september 2016, idet det er i strid med kravet om begrundelse af en afgørelse efter forvaltningslovens § 24. I henhold til sagens karakter, kompleksitet og dens yderst indgribende karakter er det i strid med hensynene bag begrundelseskravet at inddrage oplysningerne fra stikprøverne i sagen. Oplysningerne er kun videregivet i mindre uddrag og er potentielt taget ud af en sammenhæng, som [person1] ikke har mulighed for at eftertjekke, hvorfor risikoen for, at oplysningerne ikke anvendes korrekt, er overhængende.

En afgørelse skal være ledsaget af en begrundelse, hvilket fremgår af forvaltningslovens § 24, der er, som følger:

”En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning

til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det

omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt

skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har

været bestemmende for skønsudøvelsen.

Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde

en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske

omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for

afgørelsen.

Stk. 3. Stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 gælder ikke i de sager, der er

nævnt i § 11, stk. 2. Begrundelsens indhold kan i øvrigt begrænses

i det omfang, hvori oplysninger kan undtages fra aktindsigt,

jf. §§ 15-15 b”

Begrundelseskravet er bl.a. med til at sikre rigtigheden og lovligheden af en afgørelse, og det giver også parten mulighed for at forstå, hvorfor myndigheden på det foreliggende faktiske og retlige grundlag har truffet en korrekt afgørelse. Hensynene bag begrundelseskravet er oplistet i Steen Rønsholdts bog, Forvaltningsret, 5. udgave, side 132, hvoraf følgende fremgår:

” 1. Oplysning af parten og omverdenen med henblik på at

skabe almindelige forståelse, tillid til og accept af den trufne afgørelse.

2. Oplysning af parten med henblik på dennes mulighed for at overveje eventuel klage.

3. Oplysning af mulige prøvelsesinstanser med henblik på disses kontrol af den trufne afgørelse.

[...]

5. Sikring af afgørelsens lovlighed og rigtighed via begrundelseskravets indvirkning på og påvirkning af førsteinstansens sagsbehandling .” (mine fremhævninger)

Det fremgår videre på side 145 og 146:

”Den nærmere fortolkning af § 24 eller udfyldning derudover er

overordnet styret af hensynene, som ligger til grund for begrundelseskravet.

[...]

Alment formuleret kan man sige, at begrundelsen skal være tilstrækkelig

til at opfylde de anførte hensyn. Hvad der ligger

heri, må afgøres konkret på grundlag af en række forhold. Herunder

sagens karakter, afgørelsens mere eller mindre indgribende

karakter, adressatens forhold etc.”

Kravene til selve begrundelsen er bl.a. styret af sagens karakter. Følgende fremgår bl.a. videre:

”Omvendt kan, som almindelig retningslinje, anføres, at jo mere komplekst, omstridt eller usikkert faktum er, jo større krav må der stilles til begrundelsens redegørelse herfor. Det har således betydning, i hvilket omfang parten har været inddraget i eller medvirket til sagens behandling eventuelt i forbindelse med partshøring og aktindsigt, om sagens faktum i øvrigt kan anses for velkendt af parten, og/eller om faktum er omtvistet, jf. FOB 1990.359. Myndigheden må således i den enkelte sag overveje den ”fornødne” angivelse af faktum på grundlag af tidligere sagsbehandlingsskridt i form af høring og aktindsigt i sammenhæng med karakteren og kompleksiteten af faktum.

(mine fremhævninger)

Kravene til begrundelse skærpes ved både et omtvistet, usikkert eller komplekst faktum. Endvidere har det betydning, om sagens faktum er velkendt for parten, ligesom afgørelsens indgribende karakter for parten er af betydning.

I nærværende sag er der tale om et komplekst faktum med næsten 17.000 transaktion og derfor også et tilsvarende antal personer, der her foretaget indbetalinger, dog med forbehold for at samme personer flere gange har indbetalt beløb.

Sagen er også yderst indgribende for [person1], idet SKAT har truffet en afgørelse om en forhøjelse af hans skattepligtige indkomst på ca. kr. 46 mio. Træffes der derfor afgørelse i overensstemmelse med SKATs afgørelse, vil [person1] formentlig aldrig kunne blive gældsfri, hvilket må karakteriseres som yderst indgribende for ham.

Endvidere er det omtvistede punkt oplysninger, som SKAT har indhentet hos tredjemænd, og som [person1] på ingen måde har haft kendskab til på anden vis.

Tværtimod er der tale om oplysninger, som [person1] på ingen måde kan genkende eller eftertjekke, idet det vedrører anonymiserede personer.

Disse forhold sammenholdt med hensynene bag begrundelseskravet om bl.a. afgørelsens rigtighed og lovlighed og Skatteankestyrelsens mulighed for at kontrollere disse oplysninger samt [person1]s mulighed for varetagelse af sine egne interesser kan alene føre til, at oplysningerne fra stikprøverne ikke kan indgå i sagen.

2.5 Sammenfattende bemærkninger

På baggrund af ovenstående og det anførte i vores supplerende indlæg af den 4. september 2020 gøres det gældende, at SKATs afgørelse beror på et fejlagtigt og ufuldstændigt grundlag, idet SKAT ved skønsudøvelsen bl.a. ikke har sikret sig et komplet bankkontoudtog, og SKAT dermed ikke har løftet bevisbyrden for, at beløbene er indbetalt. Endvidere er der ved fremlæggelse af bl.a. sammenhængen mellem dags dato-kvitteringer, identifikationsoplysningerne og erklæringerne fremlagt dokumentation for, at de indbetalte beløb er indbetalt med henblik på at skulle videregives, ligesom beløbene også er blevet videregivet til de rette personer, hvilket også brugen af kontonummer [...09] og [person2]s profession som vekselerer understøtter. Derudover kan de indhentede stikprøver ikke indgå i skønnet på grund af den manglende mulighed for efterprøvelse af oplysningerne i stikprøverne.

Tilbage står en afgørelse om beskatning af [person1] på ca. kr. 46 mio., hvor det ikke kan dokumenteres, hvilke beløb der i så fald skulle være indsat på bankkontoen, og som [person1] ifølge SKAT skulle have erhvervet ret til og derfor skulle beskattes af. Samtidig er der en dokumenteret sammenhæng mellem de personer, der henholdsvis indbetaler og modtager beløbene, ligesom der er dokumentation for bevægelsen af beløbene.

SKATs skøn er behæftet med så væsentlige fejl, ligesom der ikke er sikret grundlag for forhøjelsen, at det vil været betænkeligt at opretholde skønnet, hvorfor skønnet i dets helhed skal tilsidesættes.

[...]”

Repræsentanten har den 21. maj 2021 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”(...)

Det kan indledningsvist konstateres, at jeg er uenig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse. I det følgende har jeg anført mine bemærkninger til forslaget. Det bemærkes, at jeg fortsat fastholder den nedlagte påstand og de anbringender, der er anført under sagens tidligere forløb.

1 Transitkonto

Skatteankestyrelsen oplister i forslaget til afgørelse den lange række af dokumenter og dokumentation, som klager har fremlagt i sagen. I den forbindelse konstaterer Skatteankestyrelsen, at oplysningerne kan afstemmes, og at der er ført klart bevis for, hvem der har indsat pengene, samt at pengene blev indsat og videre- overført fra [person1]s bankkonto til [person2] i Tyrkiet. Det er også konstateret, at pengene ikke blev sammenblandet med andre midler, mens de var på [person1]s bankkonto. Der er således ført bevis for, at [person1] kun i en kort periode isoleret opbevarede beløbene, inden de blev videregivet til [person2].

Der er således ingen tvivl om, at der for det første er ført klart bevis for, hvem der indsatte pengene, og hvem beløbene var tilstillet. For det andet var beløbene kun meget kort tid på [person1]s erhvervskonto, inden de alle blev videreoverført til [person2]. For det tredje blev beløbene ikke sammenblandet med andre midler.

Det kan således konstateres, at betingelserne for, at [person1]s erhvervskonto har fungeret som en transitkonto for en lang række personer, er opfyldt.

At Skatteankestyrelsen i forslaget til afgørelse anfører, at hvert enkelt beløb ikke kan føres helt til den enkelte person i Tyrkiet, er og kan ikke være et krav.

[person1] skal alene føre bevis for, at han ikke har erhvervet ret til beløbene, hvilket han har gjort ved at vise, at beløbene er overført via hans bankkonto og aldrig er overført til ham.

2 Bankkontoudtogene

Af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse fremgår, at de modtagne kontoudskrifter må kunne lægges til grund.

Eftersom der er tale om en forhøjelse på over kr. 46.000.000, må der kunne stilles krav til, at Skattestyrelsen som minimum sikrer sig, at der er korrekt dokumentation for, hvilke beløb, der er blevet indsat på [person1]s bankkonto.

Skattestyrelsen har mulighed for at kontakte den pågældende bank med henblik på udlevering af bankkontoudtogene, hvorfor Skattestyrelsen netop kunne sikre sig disse ved blot at rette henvendelse til banken.

Det må derfor fastholdes, at Skattestyrelsen må sikre sig de rigtige bankkontoudtog, og at der ikke blot kan lægges Excel-ark som grundlag for en forhøjelse på ca. kr. 46.000.000.

3 SKATs stikprøver

I Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse fremgår alene følgende om SKATs stikprøver:

”Retten skal derfor bemærke, at antallet af SKATs stikprøve- kontrol og respondenternes svar i forbindelse hermed ikke kan føre til et andet resultat”

Skatteankestyrelsen har ikke forholdt sig til det faktum, at SKAT i [person1]s sag har lagt afgørende vægt på oplysninger, som [person1] ikke må få aktindsigt i, og at han dermed er uden reel mulighed for at anfægte stikprøverne.

Skatteankestyrelsen kan ikke se bort fra det faktum, at det ikke er muligt for hverken Skatteankestyrelsen eller [person1] at efterprøve rigtigheden af oplysningerne.

Det er yderst betænkeligt, at forhold, der ikke kan efterprøves, indgår som et afgørende moment, i vurderingen af om en skatteyder skal beskattes af ca. kr. 46.000.000.

Finder Skatteankestyrelsen til stadighed, at stikprøverne kan indgå i sagen, gøres det gældende, at en forhøjelse af [person1]s skattepligtige indkomst ikke kan bero på stikprøverne, idet stikprøverne udgør et meget spinkelt grundlag. Der er for det første kun foretaget få stikprøver ud af mange tusind indbetalinger, og det er videre kun meget få af disse stikprøver, der understøtter SKATs påstand.

Der er således flere forhold ved stikprøverne, der gør, at det er yderst betænkeligt at basere en forhøjelse på ca. kr. 46.000.000 herpå.

4 Privatforbrugsopgørelse

Skatteankestyrelsen har i forslaget til afgørelse anført, at forhøjelserne alene er foretaget på baggrund af indsætninger på bankkonti, og at klagerens privatforbrug er uden betydning for forhøjelsen af [person1]s skattepligtige indkomst. Det skal i den forbindelse bemærkes, at indsætninger på bankkonti netop er udtryk for en skønsmæssig forhøjelse, hvor indsætninger på bankkonti indgår som et skønsmoment ved fastsættelse af skatteyderens skattepligtige indkomst.

Som anført i vores tidligere indlæg beror SKATs forhøjelse af [person1]s skattepligtige indkomst på et skøn.

Som et skønsmoment kan skattemyndighederne inddrage indsætninger på bankkonti. Dette har Højesteret også fastslået i UfR.2009.163HRD. I denne sag var der over en længere periode blevet indsat beløb af en vis størrelse på sagsøgerens konto. Skattemyndighederne havde derfor forhøjet sagsøgerens skattepligtige indkomst og i den forbindelse fundet, at der var tale om en skønsmæssig ansættelse. Af Højesterets præmisser fremgår følgende:

”Af de grunde, der er anført af landsretten, og da det, der er fremkommet for Højesteret, heller ikke giver grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn vedrørende forhøjelsen af A’s og B’s indkomst for 1997 og 1998, stedfæster Højesteret dommen”

At dette også er Skatteministeriets holdning i lignende sager, fremgår af Skatteministeriets anbringender i SKM2018.420.BR, hvor sagsøger over en længere periode havde modtaget indsætninger af en betydelig størrelse på sin konto, og hvor Skatteministeriet blandt andet anførte, at:

”Skattemyndighedernes skøn kan kun tilsidesættes, hvis skatteyderen kan godtgøre, at skønnet hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimeligt, jf. f.eks. UfR 2011.1458 H (SKM2011.209.HR), UfR 2009.476/2 U og SKM2005.183.ØLR.”

Højesterets dom offentliggjort i UfR 2009.163HRD anvendes da også i Skatteministeriets påstandsdokument i SKM2013.274.BR, hvor Skatteministeriet selv gør gældende, at der er foretaget en skønsmæssig forhøjelse på baggrund af kontant- indsætninger.

At denne type sager er udtryk for skønsmæssige ansættelser, fremgår også af Højesterets dom offentliggjort i TfS 2008, 1426. I denne sag havde to familiemedlemmer i to år indsat større beløb på deres bankkonti. Skattemyndighedernes privatforbrugsopgørelser viste negativt eller meget lavt privatforbrug, og de enkelte familiemedlemmers skattepligtige indkomst blev derfor forhøjet med beløbene.

Højesteret fandt, at det i den foreliggende situation, hvor der over en længere periode var indsat beløb af en vis størrelse, sammenholdt med det oplyste om familiens indtægtsforhold måtte påhvile de enkelte familiemedlemmer at godtgøre, at de indsatte beløb stammede fra allerede beskattede midler. Højesteret fandt ikke dette godtgjort, ligesom Højesteret ikke fandt grundlag for at tilsidesætte det udøvede skøn.

Denne dom illustrerer også tydeligt, at indsætninger på bankkonto var en skønsmæssig ansættelse. I den forbindelse er det også særlig interessant at bemærke, at skattemyndighederne netop også havde udarbejdet en privatforbrugsopgørelse.

Der kan endvidere henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 18. marts 2016, j.nr. 12-0272836, hvori Landsskatteretten på overskuelig vis opridser retsstillingen således:

”Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst. Erhvervsdrivende skal kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold, herunder den private økonomi. Det fremgår af skattekontrollovens § 1 og § 6.

Kravene til virksomheders regnskab fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5. Indkomsten kan dog forhøjes uden tilsidesættelse af regnskabet, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i domme af 21. juni 1967 (Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635) og 5. februar 2002 (SKM 2002.70.H). Indkomsten kan forhøjes til et beløb, der giver mulighed for et rimeligt forbrug. Der kan desuden foretages skønsmæssig ansættelse af indkomsten, såfremt der er påvist eksempelvis bankindsætninger. Det fremgår af blandt andet SKM 2014.583.VLR og TfS 2008,1426H.” (min fremhævning)

Der er således ingen tvivl om, at SKATs forhøjelse af [person1] skattepligtige indkomst er en skønsmæssig forhøjelse. Skatteankestyrelsen kan derfor ikke se bort fra privatforbrugsberegningen og alene se på indsætningerne, som Skatte-ankestyrelsens forslag til afgørelse ellers alene tillægger vægt.

(...)”

Repræsentanten er i brev af 13. juli 2021 fremkommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

”(...)

1 Påstand

Oprindeligt har klager alene nedlagt påstand om en beløbsmæssig nedsættelse. Denne påstand udvides med en subsidiær påstand, der er, som følger:

Der nedlægges subsidiær påstand om hjemvisning af [person1]s skatteansættelsen for indkomstårene 2013 og 2014 til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

2 Bemærkninger

Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand om hjemvisning af sagen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen gøres det gældende, at det under sagen er blevet meget tydeligt, at der er en sammenhæng i de store mængder materiale, som SKAT ikke på daværende tidspunkt så, men som er blevet klar under sagens behandling.

Endvidere er der fremlagt betydeligt materiale, som SKAT på intet tidspunkt bad om under behandlingen af sagen, herunder bl.a. alle ID-oplysninger m.v. for 2013 og erklæringerne. Endelig er der også klart, at SKATs stikprøvekontrol har været mangelfuld, og at denne burde foretages på ny. Ved en hjemvisning får Skattestyrelsen derved også mulighed for at reparere herpå og muligvis foretage nye korrekte stikprøver.

Det kan konstateres, at SKAT ikke ved afgørelsen af den 20. september 2016 havde foretaget en behørig sagsoplysning, hvorfor Skattestyrelsen bør se på sagen igen og på ny foretage en behandling af sagen, hvor det nye materiale indgår.

At der skal ske hjemvisning til fornyet behandling hos Skattestyrelsen, understøttes af Landsskatterettens afgørelse af den 20. januar 2021 (j.nr. 18-0001769).

Sagen omhandlende bl.a. overordnet spørgsmålet om, hvorvidt klageren i henhold til statsskattelovens § 4 var skattepligtig af udenlandske overførelser til dennes bankkonti med i alt ca. kr. 2,3 mio. i indkomstårene 2013-2016. Landsskatteretten skulle således nærmere forholde sig til, hvorvidt overførslerne var skattepligtige for klageren. Landsskatteretten udtalte bl.a. følgende:

”Klagerens repræsentant har til sagen fremlagt dokumenter fra bl.a. [finans3] og [finans4], hvoraf fremgår, at både klageren og klagerens ægtefælle løbende har deponeret midler i pengeinstitutter i Indien. Klageren har derudover fremlagt dokumentation for udstedelse af et indisk skattepersonnummer (”PAN”) til klagerens nu afdøde ægtefælle.

SKAT har ikke i deres afgørelse belyst tilstrækkeligt, hvorvidt overførslerne fra Indien stammer fra klagerens afdøde ægtefælle, herunder om overførslerne i et omfang er boagiftspligtige, og ikke skattepligtige. SKAT findes på denne baggrund ikke at have oplyst sagen tilstrækkeligt.

På baggrund af ovenstående hjemvises SKATs afgørelse om forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst i indkomstårene 2013-2016 til fornyet behandling.”

En anden afgørelse er j.nr. 20-0053638 fra den 29. juni 2021, hvorved en skatteyder fik medhold i, at Skattestyrelsens sagsoplysning var så utilstrækkelig, og at det var nødvendigt at få sagen hjemvist til fornyet behandling.

Skattestyrelsen havde forhøjet den pågældende skatteyders skatteansættelser for indkomstårene 2016, 2017 og 2018 med henholdsvis kr. 349.646, kr. 1.691.898 og kr. 682.392, og der var på den baggrund indgivet en klage over Skattestyrelsens afgørelse. Som begrundelse for afgørelsen af den 29. juni 2021 fremgår følgende:

”Repræsentanten har således fremlagt en lang række nye op- lysninger og nyt materiale til Skatteankestyrelsen, som ikke har været efterprøvet hos Skattestyrelsen.”

Skatteyderens skatteansættelser for indkomstårene 2016-2018 blev herefter hjemvist, med den bemærkning at ”det overlades således til Skattestyrelsen at vurdere, om der er grundlag for beskatning af de indsætninger, som er tilgået klagerens konti, ligesom det overlades til Skattestyrelsen at vurdere om der er grundlag for fradrag for udgifter vedrørende spil.”

Disse to afgørelser illustrerer, at der kan komme så mange nye oplysninger under sagsbehandlingen hos Skatteankestyrelsen, at sagen bør hjemvises til Skattestyrelsen til at førstebehandle oplysningerne.

Da der er fremkommet så mange oplysninger under sagens behandling, herunder de mange oplysninger for 2013, og da der samtidig er tale om tusindvis af indbetalinger, vil det være hensigtsmæssigt, at Skattestyrelsen på ny får mulighed for at behandle oplysningerne.

(...)”

Repræsentanten er i brev af 23. november 2021 fremkommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

”(...)

Af udtalelsen fremgår, at Skattestyrelsen ikke mener, at der er grundlag for hjem- visning, da Skattestyrelsen mener at have haft materialet (herunder ID- oplysningerne), da SKAT traf afgørelse. Det er imidlertid ikke helt korrekt, da en del af ID-oplysningerne først er fremsendt efterfølgende, samt da sammenhængen mellem oplysningerne er gennemgået af Advokatfirmaet. Det bemærkes hertil, at det af SKATs afgørelse fremgår, at denne gennemgang af sammenhængen ikke var foretaget af SKAT.

At Skattestyrelsen er af den opfattelse, at der ikke er fremkommet nogen nye op- lysninger, tyder på, at Skattestyrelsen netop ikke har været materialet igennem. Denne betydelige mængde nyt materiale understøtter netop, at materialet burde blive gennemgået af Skattestyrelsen i forbindelse med en fornyet behandling, hvorfor der er grundlag for hjemvisning.

(...)”

Retsmøde i Landsskatteretten

Klagerens repræsentant fastholdt den principale påstand om, at klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2013 og 2014 skal nedsættes med henholdsvis 23.000.667 kr. og 23.055.600 kr. og den subsidiære påstand om hjemvisning. Repræsentanten gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg samt materialesamlingen og påstandsdokumentet, der blev udleveret på retsmødet. Repræsentanten anførte bl.a., at SKATs skønsmæssige ansættelse var både åbenbart urimelig og beroede på et urigtigt grundlag. Repræsentanten lagde særligt vægt på, at alle indsætningerne var indsat på en særskilt konto, der var adskilt fra klagerens privatøkonomi, at alle kunderne kunne identificeres, og at det var betænkeligt at lade SKATs stikprøvekontrol indgå i sagen, når klageren ikke havde mulighed for at efterprøve oplysningerne.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med de tidligere afgivne udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1. Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Dette fremgår af dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4. Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for større virksomheder (bekendtgørelse nr. 593 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006).

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om skatteyderens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette fremgår af Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort i SKM.2011.208.HR

I den konkrete sag har SKAT anmodet klageren om at indsende diverse regnskabsmateriale og bilagsmateriale for 2013, momsspecifikationer og bankkontoudtog for indkomstårene 2013 og 2014 samt redegørelse for indbetalinger og overførsler til [person2]. Klageren har indsendt opgørelse af gebyrindtægter for 2013 og 2014, redegørelse for beregning af gebyrer for 2013, et dokument over kontrol af renter, gebyrer og fradrag i regnskab for 2014, balancer for 2013 og 2014, kontoudskrifter for klagerens bankkonti, finanskontokort for 2013 og 2014, et dokument med bevægelser efter art i på kontonr. [...09], en oversigt over pengeoverførsler fra 2014 til Finanstilsynet, dags dato-kvitteringer for 2013 og 2014 og en oversigt over kontooverførsler, hvor der med rødt er markeret hævninger i kolonnen ved navn [person2].

Klageren har ikke fremsendt dokumentation i form af kassekladder, z-bonner eller andet, der kan dokumentere den daglige registrering og bogføring af kontante pengestrømme og bankbevægelser i forhold til pengeoverførselsvirksomheden. Klageren kan derfor ikke dokumentere eller i tilstrækkelig grad sandsynliggøre, at der er foretaget effektive, løbende kasseafstemninger vedrørende de daglige indbetalinger i forhold til pengeoverførsler. Derudover har klageren ikke været registreret med pengeoverførselsvirksomhed, og kravene til regnskabsmaterialet er ikke opfyldt. Det har derfor ikke været muligt for SKAT at afstemme de mange og store indsætninger med regnskabsmaterialet. Det har heller ikke været muligt at følge indsætningerne fra de bliver indleveret af en person hos [virksomhed1] til de er udbetalt til modtageren. SKAT har derfor anset indsætningerne som yderligere skattepligtig indkomst og foretaget en skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed i indkomstårene 2013 og 2014.

På baggrund af ovenstående finder retten, at SKAT har været berettiget til at fastsætte overskud af virksomhed skønsmæssigt for indkomstårene 2013 og 2014, jf. skattekontrollovens § 3, stk. 3, jf. § 5, stk. 3.

SKAT har den 13. maj 2015 anmodet klageren om at indsende bankkontoudskrifter. Klagerens tidligere repræsentant har indsendt bankkontoudskrifter den 15. juni 2015 i form af bankkontoudskrifter fra [finans1] og iExcel ark. Repræsentanten har anført, at Excel arkene er forbundet med stor usikkerhed, og derfor ikke skal indgå i sagen.

Retten finder, at SKAT ved udøvelse af skønnet har været berettiget til at lægge de modtagne kontoudskrifter til grund. Retten har lagt vægt på, at SKAT har anmodet klageren om bankkontoudskrifter, og at klagerens repræsentant på vegne af klageren har fremsendt kontoudskrifter til SKAT i form af bankkontoudskrifter fra banken og i Excel ark. Derudover har retten lagt vægt på, at de fremsendte Excel ark er fra klagerens tidligere repræsentant, og Excel arkene ved fremsendelsen var navngivet med kontonummer og årstal.

Repræsentanten har anført, at SKATs skønsmæssige forhøjelse hviler på forkerte forudsætninger og medfører et urimeligt resultat. Retten skal hertil bemærke, at SKAT har været berettiget til at fastsætte overskud af virksomhed skønsmæssigt, da der ikke foreligger et fyldestgørende regnskab, og SKAT har i forbindelse med deres skøn foretaget en stikprøvekontrol af de fremlagte dagsdato-kvitteringer. Retten skal hertil bemærke, at der er indsætninger for henholdsvis 23.000.667 kr. og 23.055.600 kr. i indkomstårene 2013 og 2014, hvor den enkelte indsætning er på mindst 10.000 kr., som ikke kan afstemmes med klagerens regnskabsmateriale, og derudover har klageren ikke kunnet redegøre for pengestrømmen i form af, hvem der har indbetalt beløbene og hvem, der har modtaget beløbene. Retten skal derfor bemærke, at antallet af SKATs stikprøvekontrol og respondenternes svar i forbindelse hermed ikke kan føre til et andet resultat. Retten bemærker herved, at det påhviler klageren at godtgøre, at der ikke er tale om skattepligtige indtægter.

Repræsentanten har gjort gældende, at SKAT har bevisbyrden for at skatteyderen har modtaget yderligere skattepligtig indkomst end den selvangivne, og at SKAT skal løfte bevisbyrden for at indsætningerne på virksomhedens konto er kommet klageren personligt til gode.

Retten bemærker hertil, SKAT har forhøjet overskud af virksomheden, og dermed den yderligere skattepligtige indkomst for indkomstårene 2013 og 2014, på baggrund af konkrete indsætninger på klagerens konto. Ud fra karakteren af indsætningerne samt størrelsen heraf må det anses for berettiget, at SKAT som udgangspunkt har anset indsætningerne for at være yderligere overskud af virksomhed. Det må henset til de konkrete indsætninger påhvile klageren at godtgøre, at der ikke er tale om skattepligtige indtægter.

Retten finder endvidere, at det forhold, at SKAT ikke har foretaget en selvstændig opgørelse af klagerens privatforbrug, er uden betydning for opgørelsen af skønnet, som er foretaget på baggrund af konkrete oplysninger. Der kan bl.a. henvises til SKM2011.459.ØLR.

Klagerens repræsentant har forklaret, at indbetalingerne på 23.000.667 kr. og 23.055.600 kr. for indkomstårene 2013 og 2014 ikke er skattepligtig indkomst, idet indbetalingerne er foretaget på klagerens erhvervskonto som led i klagerens pengeoverførselsvirksomhed, og at klageren på vegne af kunder har videreformidlet penge fra Danmark til [person2] i Tyrkiet, der efterfølgende har videreformidlet pengene til rette modtager enten personligt eller til modtagerens bankkonto via den tyrkiske bank [finans2]. Repræsentanten har bl.a. fremlagt dokumenter fra [finans2] på tyrkisk, et brev på tyrkisk, en erklæring fra [person2], en oversigt over kontooverførsler i 2014, hvor det med rødt er markeret beløb overført til [person2], klagerens næringsbrev som veksler, identifikationsoplysninger på personer, der har overført penge, dagsdato kvitteringer, liste til finanstilsynet over afsender og modtager på beløbene. Repræsentanten har anført, at identifikationsoplysninger kan afstemmes med dags dato-kvitteringerne og listen til finanstilsynet. Repræsentanten har derudover fremlagt erklæringer fra 10 personer, der bekræfter at have overført penge via [virksomhed1] i 2014, og en sms fra en person, der bekræfter at have sendt penge via [virksomhed1]. På nogle af erklæringerne er årstallet for underskriften skrevet over, og det er derfor ikke muligt at se det præcise årstal, og andre erklæringer er underskrevet med årstal 2017 og 2018.

Retten finder, at klageren ikke har godtgjort, at indsætningerne ikke skal beskattes hos klageren. Retten har lagt afgørende vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for pengestrømmen, da det således ikke er muligt at følge de enkelte og konkrete beløb på dags dato-kvitteringerne fra de indgår på klagerens erhvervskonto til de angiveligt bliver videreført til rette modtagers konto. Retten har endvidere lagt vægt på, at det er store og kontante beløb, der bliver indsat på klagerens erhvervskonto og store beløb, der fragår denne konto. Derudover har retten lagt vægt på, at de fremlagte erklæringer fra såvel guldsmeden [person2] og personer, der bekræfter at have overført penge via klagerens virksomhed, er underskrevet og udarbejdet efter indsætningerne og i forbindelse med klagesagen. Retten finder derfor, at indsætningerne på 23.000.667 kr. og 23.055.600 kr. er yderligere skattepligtig omsætning i klagerens virksomhed, jf. statsskattelovens § 4, litra a.

Sammenfattende finder Landsskatteretten, at SKAT har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2013 og 2014. Retten finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn, der har taget udgangspunkt i faktiske indsætninger på klagerens bankkonto.

Til repræsentantens subsidiære påstand om hjemvisning bemærker Landsskatteretten, at der ikke ses at være fremlagt nyt materiale, der ikke er behandlet af SKAT, hvorfor der ikke ses at være grundlag for hjemvisning af sagen til fornyet behandling i Skattestyrelsen.

På baggrund af ovenstående stadfæstes SKATs afgørelse.