Kendelse af 05-08-2020 - indlagt i TaxCons database den 19-09-2020

Faktiske oplysninger

Selskabet er et anpartsselskab ved navn [virksomhed1] med følgende binavne:

[virksomhed2]

[virksomhed3]

[virksomhed4]

[virksomhed5]

Selskabets forretningsområder dækker hoteldrift, bilpleje, salg af brænde samt investering, renovering og udlejning af ejendomme.

Selskabets direktør og hovedanpartshaver er bosiddende på Hotel [virksomhed3]s adresse. Selskabet er registreret med en ansat i [virksomhed5].

Sagen er startet med et uanmeldt kontrolbesøg fra SKAT i selskabet i forbindelse med projekt [projekt1].

Selskabet har selvangivet resultat af virksomhed for indkomståret 2012 med -106.712 kr. og for indkomståret 2013 med 142.103 kr.

Ifølge regnskabsmaterialet har selskabet i indkomståret 2012 solgt en andel på 1,25 % af anpartsselskabet til [person1] for i alt 62.500 kr. Pengene er indskudt på mellemregningskontoen den 7. marts 2012.

Det fremgår af en kassekvittering fra [finans1] den 7. marts 2012, at der er indsat 62.500 kr. på konto nr. [...08] med kort nr. [...]. Hovedanpartshaveren har på en håndskrevet seddel, underskrevet af hovedanpartshaveren, kvitteret for modtagelse af 62.500 kr. fra [person1] den 10. februar 2012.

Selskabet har fremlagt en ejerbog pr. 2. september 2015, hvoraf følgende fremgår:

Ifølge oplysninger fra CVR.dk ejer hovedanpartshaveren 96 pct. af anparterne i selskabet.

Der er i indkomståret 2013 i alt indskudt 861.212 kr. på mellemregningskontoen. SKAT har bedt om dokumentation for, hvor pengene er kommet fra, da dette ikke fremgår af regnskabsmaterialet.

Hovedanpartshaveren har til SKAT indsendt en håndskrevet opgørelse over sine indskud på i alt 756.212 kr. i selskabet i indkomståret 2013. Der er udarbejdet en opgørelse over det samlede indskud på i alt 861.212, som efter SKATs opgørelse udgøres af følgende:

SKAT har den 7. september 2016 tilsendt hovedanpartshaveren en opgørelse over SKATs forhøjelse af indkomsten på 562.212 kr., som er sammensat således:

SKAT har dermed anerkendt, at indskud den 2. juli på i alt 299.000 kr. vedrører et dokumenteret salg af en privat møntsamling.

Hovedanpartshaveren har oplyst, at han ud over de 299.000 kr. har solgt indbo og mønter for 252.271,60 kr. (193.711,60 + 58.560 kr.), og der er i den forbindelse indsendt bankkontoudskrift fra konto i [finans1], hvor de 193.711,60 kr. er specificeret således:

Ifølge det oplyste er der for SKAT fremlagt flere års hæveautomat-boner fra hovedanpartshaverens kæreste, [person1]s, bankkonto, hvor samme beløb var hævet hver måned. Beløbene for disse hævninger er efter det oplyste lagt i hovedanpartshaverens bankboks og efterfølgende brugt til køb af en anpart på i alt 62.500 kr. Hovedanpartshaveren har oplyst til SKAT, at det er ham, der administrerer kærestens konto.

De samlede indskud stammer således ifølge hovedanpartshaveren fra salg af privat indbo, møntsamlinger samt private indskud fra lønkontoen.

Der er efter det oplyste solgt en antik buddha i bronze til i alt 25.000 kr. Der foreligger en håndskreven faktura fra den 7. december 2012, hvor det fremgår at køber er Mr. [person6] fra Irland. Hovedanpartshaveren har oplyst til SKAT, at pengene er modtaget kontant i svenske kroner.

Derudover har hovedanpartshaveren oplyst, at han har indskudt 35.000 kr. den 6. maj 2013 og 88.440 kr. den 25-26. juni 2013 fra-kassen. Disse penge er efter det oplyste brugt til udbetaling på ejendomme.

Ud over ovenstående har hovedanpartshaveren oplyst, at der er solgt diverse privat indbo, som han har haft i sine pengeskabe. Ifølge hovedanpartshaveren skulle der være en del indbo tilbage i pengeskabene, han har dog haft indbrud ultimo 2013, hvor der er stjålet indbo for 420.000 kr.

Selskabets repræsentant har fremlagt privatforbrugsberegninger vedrørende hovedanpartshaveren, som udviser et privatforbrug på 55.679 kr. for indkomståret 2012 og 78.934 kr. for indkomståret 2013.

Ifølge R75 kontroloplysninger hos SKAT udgør hovedanpartshaverens vejledende beregnede privatforbrug -50.527 kr. for indkomståret 2012 og 139.457 kr. for indkomståret 2013.

Hovedanpartshaveren har desuden fremlagt privatforbrugsberegninger for sin kæreste, som for årene 2011, 2012 og 2013 viser privatforbrug på henholdsvis 100.080 kr., 110.880 kr. og 116.880 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet selskabets indkomst for indkomstårene 2012 og 2013 med henholdsvis 62.500 kr. og 562.212 kr.

Som begrundelse for ændringerne har SKAT anført følgende:

”(...)

Skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § 1 selvangive deres indkomst til SKAT. Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 594 af 12.06.2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15.06.2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11.04.2011).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, jf. § 3 stk. 4.

I henhold til Bogføringsloven fremgår det, at enhver registrering i regnskabsmaterialet skal dokumenteres med et bilag, så det er muligt at følge kontrolsporet samt rigtigheden heraf.

Regnskabsmaterialet indeholder bilag for både selskabet og bivirksomhederne. Da der ikke er bilagsnummer på store dele af regnskabsmaterialet, er det ikke muligt at følge kontrolsporet. Mange bilag har det ikke været muligt at finde.

SKAT har bedt [person1] om at dokumentere købet af anparten den 10.02.2012 på i alt 62.500 kr. i form af kopi af pengeoverførslen samt dokumentet/aftalen på købet. SKAT har modtaget et svar fra [person2] på vegne af [person1], hvor det oplyses, at pengene er fremkommet ved, at hun har opsparet ca. 3.000 kr. pr. måned gennem flere år. Herefter er anparten købt kontant. Det har ikke været muligt for SKAT, at korrespondere med [person1] personligt.

SKAT har efterfølgende set hæveautomatbonerne fra [person1]s konto, men ikke nogen form for dokumentation af, at [person1] har overført pengene til selskabet.

Den 06.05.2013 har [person1] og [person5] købt yderligere en anpart for 62.500 kr. hver. I regnskabsmaterialet er der en udbetaling fra [finans2] på 31.200 kr. fra [person1] konto, [person2] har påført i hånden, at resten 31.300 kr. stammer fra en opsparing samt at [person5] anpart er betalt kontant.

Revisor har indsendt selskabets ejerbog, som oplyser at [person1] og [person5] ejer 3 anparter hver (187.500 kr. hver). Hvornår de øvrige anparter er anskaffet er ikke dokumenteret.

Ifølge ovenstående har [person1] købt en anpart til 62.500 kr. i både 2012 og 2013, dette anser SKAT for urealistisk, hendes økonomiske forhold taget i betragtning.

Indskuddet på 125.000 kr. som er bogført som et lån fra sønnen [person3]e den 01.04.2013, oplyses at være en bil (Peugeot Boxer Kassevogn), som han havde fået af sønnen. Ifølge SKATs oplysninger har [person2] eller selskabet aldrig været registreret som ejer af bilen. [person2] oplyser imidlertid, at sønnen i samme indkomstår har hentet bilen igen, og herefter er sønnens anparter på 125.000 kr. solgt jf. ovenstående til henholdsvis [person1] og [person5].

Hverken de 125.000 kr. eller 2 x 62.500 kr. fremgår på noget tidspunkt af erhvervskontoen. De 125.000 kr. er konteret på mellemregningskontoen den 01.04.2013, ikke den 06.05.2013.

Da der ikke foreligger dokumentation for pengeoverførslerne til selskabet fra hverken [person1] eller [person5], godkender SKAT ikke købene af anparter. Indskuddene på henholdsvis 62.500 kr, i 2012 og 125.000 kr. i 2013, anses i stedet for at stamme fra anden erhvervsmæssig aktivitet.

Bilag 275 på salg af en møntsamling på i alt 299.000 kr. er indsat på erhvervskontoen den 02.07.2013. Da købers navn og adresse fremgik af fakturaen, har SKAT kontrolleret handlens rigtighed og godkender indskuddet som selvangivet.

Bilag 294, som ligeledes er et håndskrevet dokument på salg af sølvmønter den 01.07.2013 til

hr. [person7] fra [Tyskland] på i alt 8.600 €. Beløbet er på bilaget angivet til 62.952 kr., men ifølge den håndskrevne opgørelse er beløbet 58.560 kr., hvilket stemmer overens med det selvangivne beløb på mellemregningskontoen. Bilag 294 er ikke en faktura, da dokumentet også indeholder en oplysning om valuta fra-kassen på i alt 42.710,40, som ikke er indskudt på mellemregningen. Det samlede beløb på 105.662,40 kr. fremgår af erhvervskontoen.

Der er ligeledes en håndskrevne faktura på salg af en buddha i bronze til Mr. [person6] fra Irland til i alt 25.000 kr. SKAT har ikke kunnet kontrollere rigtigheden af salget af sølvmønter samt buddhaen, da køber ikke kan identificeres, på grund af manglende oplysninger.

SKAT anmodede om dokumentation for pengeoverførslerne på mellemregningskontoen. Da der ikke er fremlagt sikre beviser for rigtigheden af transaktionerne på mellemregningskonto, godkendes indskuddene ikke som selvangivet. Dette underbygges ligeledes af, at selskabets resultat samt [person2]s vejledende privatforbrug ikke levner plads til de selvangivne indskud.

SKAT anser derfor indskuddene for at stamme fra anden erhvervsmæssig aktivitet jf. statsskattelovens § 4.

SKAT skal gøre opmærksom på, at selskabets mellemregning med anpartshaver i regnskabet skal nedskrives med 62.500 kr. i 2011/2012 og 562.212 kr. i 2012/2013.

(...)”

Der fremgår af SKATs notatark den 3. juli 2014 vedrørende salg af anparter følgende:

”(...)

Den 10.02.2012 køber [person2]s kæreste [...] [person1] 1,25 % af anpartsselskabet i alt 62.500 kr. Handlen/betalingen er udfærdigede på et A4-ark. Pengene går ind i banken den 07.03.2012, netop som saldo er negativ (- 54.843,81 kr.).

[person1] er førtidspensionist med en pension på 136.788 kr. Fra 31.12.2011 til 31.12.2012 har hun brugt 16.591 kr. af sine indestående, så hvor hun skulle have fået pengene fra kan godt undre?

(...)”

SKAT har desuden anført, at indskud i selskabet efter salg af anparter ikke er godkendt, idet der mangler dokumentation for, at anpartshandlerne reelt har fundet sted.

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelserne af indkomsten for indkomstårene 2012 og 2013 nedsættes til 0.

Repræsentanten har til støtte for sin påstand anført følgende:

”(...)

Jeg er revisor for [virksomhed1] ApS. Jeg vil på vegne at [virksomhed1] ApS klage over, at SKAT er af den opfattelse at salg af anparter i 2012 skal være skattepligtig efter Statsskatteloven § 4. Der er tale om salg af [person2]’s andele af [virksomhed1] ApS og det kan derfor aldrig blive en indkomst for [virksomhed1] ApS; men det skal jf. aktieavancebeskatningsloven § 1, stk. 2 beskattes af [person2] privat. Dette er også sket. Det anføres, at [person1] ikke skulle tjene nok til, at hun kan spare så meget op. Jeg vedlægger en privatforbrugsopgørelse for [person1], der viser, at hun i 2011 har ca. 100.000 kr. i overskud, når hun har betalt husleje. Herudover har hun ikke særlige store udgifter. Hun er derfor i stand til at opspare 3.000 - 5.000 kr. Om måneden. Da der ikke er hverken bank eller posthus i [by1], er det nødvendigt at tage helt ind til [by2] hver gang, der skal hæves penge. Der hæves derfor mange kontanter, når turen endelig går ind til [by2]. [person2] opbevarer opsparingen for [person1] i hans pengeskab for at [person1] ikke skal risikere, at pengene bliver stjålet. Det skal anføres, at denne opsparing er sket over en længere periode, end de har nævnte 2 regnskabsår.

Der er så vidt, jeg ved ikke nogen lov, der forbyder at penge lånes kontant. Den juridiske vejledning om digital betaling og betingelser for fradrag nævner følgende om krav til, at der skal overføres via bank:

“Reglen gælder kun for de nævnte udgifter for:

personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed,

selskaber m.v., som er skattepligtige efter SEL § 1 eller § 2, og

fonde, der er skattepligtige efter FBL § 1.”

[person1] er ingen af disse dele, så hun kan godt overføre penge kontant. [person2] har tilbudt SKAT, at de kan få kopi af alle hævebilagene, der godtgør, at pengene er hævet kontant.

Vedr. 2013

Tilsvarende vil jeg også klage over, at private indskud i [virksomhed1] ApS på kr. 562.212 skal være skattepligtige efter Statsskatteloven § 4. Der er tale om formueforskydning hos [person2] privat, hvilket er omfattet af Statsskatteloven § 5, da [person2] har

Har indskudt privatkr. 66.500

Har solgt diverse privat indbokr. 378.272

Vedrørende det indskudte beløb på kr. 66.500 vedlægger jeg kopi af kontoudtog, der viser, at der er overført fra [person2]s private bankkkonto til [virksomhed1] ApS ApS’s bankkonto således:

DatoTekstbeløb i kr.

25-3-2013Til erhvervkr. 41.000

2-5-2013[person2]kr. 13.000

1-7-2013[person2]kr. 12.500

Det indvendes så SKAT’s side, at [person2] ikke skulle have plads I privatforbruget til at spare op. Der vedlægges privatforbrugs-opgørelser for 2011, 2012 og 2013, der viser, at der er rigeligt plads i [person2]’s privaforbrug til at han kan skyde midler ind i [virksomhed1] ApS. I 2011 har [person2] således ca. Kr. 211.000 i indkomst efter skat. [person2] boede I 2011 på hotellet i [by1] og han fik kosten derfra i hele 2011, så det er intet problem at spare op. En del af indtægten er således også beskatning af fri kost og logi. I 2012 har han ca. 101.000 kr. I indkomst efter skat. Han fik her kost og logi på hotellet indtil 1. Juni 2012, hvor han flyttede ud I en lejlighed tæt på hotellet. Fra det tidspunkt fik han også folkepension. Han fik herudover boligstøtte. Han har fra det tidspunkt fået en varm ret mad hver dag fra [person5]. Det er det eneste, som han spiser hver dag. Hans husleje udgjorde ca. kr. 45.000 for del del af året. Det ser tilsvarende ud for 2013.

Vedrørende det private indbo, så har [person2] fundet en kvittering for salg af ægte tæpper for kr. 180.000. Det private indbo kan sælges skattefrit, jf. Statsskatteloven § 5 a. Her kan jeg også henvise til TfS 1989.540, hvor en person solgte 225 tinsoldater. Denne person havde samlet i ca. 50 år. [person2] har også samlet gennem hele sit liv. Ja, siden han var barn. [person2] har også tilbudt [person8] fra SKAT at komme og se [person2]’s samling af antikviteter, møntsamling, frimærkesamling m.m. Hun svarede, at det ville hun gerne og hun ville tage en kollega med sig. Hun ville ringe først, inden hun kom. Dette er dog endnu ikke sket.

Jeg vil også klage over, at SKAT ikke vil godkende det sket videresalg af [person3] s anparter til [person1] og [person5], da [person3] henter bilen, og bilen kan derefter ikke være betaling for anparter. Det skal bemærkes, at det er [person2], der modtog bilen privat til dækning af anparter i [virksomhed1] ApS. [person2] modtager pengene privat af [person1] og [person5] og indskyder dem efterfølgende i [virksomhed1] ApS. Det anføres, at de 125.000 kr. Eller 2 X 62.500 ikke fremgår af erhvervskontoen; men det fremgår af mellemregningskontoen. Jeg vil her henvise til det overfor nævnte vedrørende [person1], og herudover fremgår det af bekendtgørelse nr. 1044 af 8. november 2012, § 1, stk. 2, at “Betaling, der sker ved byttehandel, modregning eller via mellemregningskonti, skal også sidestilles med digital betaling. “.

At de kr. 125.000 ikke fremgår af erhvervskontoen, er vel ikke så underligt, da der er indskudt en bil. Salget af disse anparter har [person2] allerede betalt skat af.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1.

Det fremgår af skattekontrollovens § 1, jf. LBK 819 af 27. juni 2011, at:

”Enhver, der er skattepligtig her til landet, skal over for told- og skatteforvaltningen årligt selvangive sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, og om sin ejerbolig. De arter af formue, der omfattes af § 8 B, § 8 F, § 8 H, § 8 P, § 8 Q, § 10, § 10 A eller § 10 B, tillige med oplysning om formueværdien af fast ejendom beliggende i udlandet skal selvangives, medmindre oplysningen er omfattet af en af de nævnte indberetningspligter. Den skattepligtige skal desuden selvangive underskud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører”

Efter indstilling fra Skatterådet kan skatteministeren i henhold til skattekontrollovens § 3, stk. 1, fastsætte regler om, at erhvervsdrivende virksomheder skal udarbejde et skattemæssigt årsregnskab som grundlag for selvangivelsen, og om det regnskabsmæssige grundlag for dette årsregnskab.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006 og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006).

Foreligger en korrekt udfyldt selvangivelse ikke på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen i henhold til skattekontrollovens § 5, stk. 3, foretages skønsmæssigt.

SKAT har konstateret, at regnskabsgrundlaget indeholder bilag for både selskabet og bivirksomhederne. Der er ikke bilagsnummer på store dele af regnskabsmaterialet, og det er ikke muligt at følge kontrolsporet, ligesom det ikke har været muligt at finde alle bilag i regnskabsmaterialet. Regnskabsgrundlaget kan derfor tilsidesættes.

Når hovedanpartshaveren afholder udgifter for selskabet, kan beløbene posteres på mellemregningskontoen. Det skal dokumenteres, at der er tale om selskabets udgifter, og at udgifterne reelt er afholdt.

Indkomståret 2012

SKAT har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 62.500 kr., som ifølge SKATs afgørelse stammer fra anden erhvervsmæssig skattepligtig aktivitet, og ifølge hovedanpartshaveren vedrører salg af anparter til [person1].

Salget er dokumenteret ved en håndskrevet kvittering underskrevet af hovedanpartshaveren den 10. februar 2012, og beløbet er den 7. marts 2012 indsat på konto nr. [...08] med kort nr. [...].

Ifølge den fremlagte ejerbog for selskabet, ejede [person1] den 2. september 2015 i alt 3,75 pct. af selskabet, svarende til i alt 7.500 kr. Der er ikke fremlagt beregninger, som viser, at 1,25 pct. af selskabets værdi svarede til 62.500 kr. på overdragelsestidspunktet.

Ejerbogens udvisende kan ikke afstemmes til oplysninger fra cvr.dk om ejerforholdene i selskabet.

På dette grundlag anses det ikke for dokumenteret, at selskabet har solgt anparter til [person1] i indkomståret 2012 for 62.500 kr., svarende til 1,25 pct. af selskabets værdi, som det fremgår af den håndskrevne kvittering.

Landsskatteretten kan dermed tiltræde, at indsætningen på bankkontoen den 7. marts 2012 vedrører en skattepligtig erhvervsmæssig aktivitet, og således ikke vedrører salg af anparter.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen for dette indkomstår.

Indkomståret 2013

Tilsvarende som for indkomståret 2012 har selskabet ifølge det oplyste blandt andet solgt anparter for 125.000 kr., fordelt med 62.500 kr. til [person1] og 62.500 kr. til [person5].

Der er ikke fremlagt dokumentation for disse salg af anparter, som ifølge selskabets repræsentant skulle være solgt ved, at hovedanpartshaveren modtog pengene privat og indskød dem i selskabet. Den fremlagte håndskrevne kvittering er ikke bestyrket af objektive kendsgerninger, ligesom beregningen af købernes ejerandel ikke afspejler ejerforholdene i henhold til den fremlagte ejerbog. Der er ikke fremlagt beregninger, som viser, at 1,25 pct. af selskabets værdi svarede til 62.500 kr. på overdragelsestidspunktet.

Det påståede indskud af bilen, Peugeot Boxer, til 125.000 kr. er ikke dokumenteret ved registreringsoplysninger af bilen i selskabet, ligesom mellemregningskontoen ikke er debiteret, da hovedanpartshaverens søn angiveligt hentede bilen ud af selskabet.

Det indskudte beløb anses derfor ikke at vedrøre Peugeot Boxer, og må herefter vedrøre en skattepligtig aktivitet.

SKAT har desuden forhøjet selskabets indkomst med indskud til kassen (88.440 kr. + 35.000 kr.), i alt 123.440 kr. Der er heller ikke for disse indskud fremlagt dokumentation i form af grundbilag, og på den baggrund anses indskuddene at udgøre skattepligtig indkomst.

Det forholder sig ligeledes for indskud af 66.500 kr., (fordelt på 12.500 kr.+ 13.000 kr.+ 41.000 kr.) sådan, at der ikke er indsendt dokumentation for disse indskud, som på den baggrund anses for at udgøre betaling for skattepligtige aktiviteter i selskabet.

Salg af indbo og mønter for det resterende indskud på 252.271 kr. (193.711,60 + 58.560 kr.) er ligeledes ikke dokumenteret ved grundbilag. De håndskrevne erklæringer for salg af en buddha figur og mønter er ikke understøttet af objektive kendsgerninger, ligesom de ikke kan afstemmes beløbsmæssigt med indskuddene. Det er ikke i øvrigt dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der er tale om skattefri eller allerede beskattede midler.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen.