Kendelse af 18-03-2021 - indlagt i TaxCons database den 10-04-2021

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [person1] med CVR-nr. [...1]. Virksomheden blev startet den 1. august 1981. Det fremgår af regnskabet, at virksomhedens aktiviteter er drift af landbrug samt produktudvikling til accessoriske virksomheder. Virksomheden drives fra ejendommen [adresse1], [by1]. Desuden indgår ejendommen [adresse2], [by1] i virksomheden.

Det fremgår af SKATs oplysninger, at ejendommen [adresse1], [by1] blev overtaget af klageren og klagerens ægtefælle den 2. december 2009. De har siden 3. december 2011 haft bopæl på ejendommen, ligesom klagerens datter, svigersøn og barnebarn i en periode har haft bopæl på ejendommen.

Det fremgår desuden af SKATs oplysninger, at klageren i 2012 har drevet virksomhed med planteproduktion fra ejendommen [adresse1] samt udlejning af landbrugsejendomme. Herudover medregner klageren virksomhedsindkomst fra udlandet. Ifølge klagen drives 99 ha egne og indforpagtede arealer med forskellige former for vækster og afgrøder. Ud af de 99 ha drives de 32 ha med juletræer og 0,5 ha med juletræer i potter.

Regnskabsgrundlaget m.v.

Virksomheden har forskudt regnskabsår. Indkomståret 2012 løber i perioden 1. juli 2011 til 30. juni 2012. Klageren har fremlagt virksomhedens regnskab for indkomståret 2012 for SKAT. Skatteregnskabet kan summarisk opstilles således:

*Afkastet kommer hovedsagelig fra en værdipapirbeholdning på ca. 30 mio. kr., heraf udgør kapitalandele i [virksomhed1] ApS ca. 21 mio. kr.

Klageren har i øvrigt selvangivet overskud fra udenlandsk virksomhed vedrørende [adresse3] UK med 706.723 kr.

Afskrivning, herunder straksfradrag, vedrørende [adresse1], [by1]

Ifølge købsaftale er ejendommen [adresse1], [by1] købt for i alt 8.300.000 kr. Købesummen fordeler sig således:

Klageren har siden overtagelsen den 1. december 2009 opført et væksthus for i alt 840.207 kr., samt foretaget forbedringer for i alt 5.447.708 kr. inkl. beløb, som er straksfradraget, jf. regnskabet.

Klageren har ifølge regnskabet foretaget afskrivninger på bygninger og væksthuset med 481.640 kr. og fratrukket straksfradrag på 414.689 kr. på ejendommen i indkomståret 2012, jf. nedenstående:

Bygningsafskrivninger m.v. vedrørende [adresse1], [by1]:

*⁾ Indkomståret 2010 (1. juli 2009 til 30. juni 2010). Indkomståret 2011 (1. juli 2010 til 30. juni 2011). Indkomståret 2012 (1. juli 2011 til 30. juni 2012).

I klagerens beregning af straksfradraget vedrørende forbedringsudgifterne på driftsbygninger er der i indkomståret 2012 modregnet vedligeholdelsesudgifter på 46.031 kr. Ved SKATs gennemgang af dokumentationen for forbedringsudgifterne er det konstateret, at 42.972 kr. vedrører vedligeholdelsesudgifter på ejendommen [adresse2].

Ifølge BBR-Meddelelsen er ejendommen opdelt i 5 bygninger. SKAT har konstateret, at bygningerne indeholder:

Bygning 2, 3 og 4 er sammenbygget og har et samlet bebygget areal på 765 m². Klageren afskriver samlet på et bebygget areal på hele ejendommen på 946 m².

SKAT har modtaget en fordeling af forbedringsudgifterne på de enkelte bygninger/rum. Følgende specifikation fremgår af sagens oplysninger:

Klageren har den 17. november 2010 sendt en driftsbeskrivelse af ejendommen til [by1] Kommune, hvor det bl.a. fremgår:

”...

De tilknyttede driftsbygninger vil blive brugt til lager for gårdens produkter, samt materiale lager til brug for gårdens drift. Det tilbyggede drivhus vil blive brugt til testproduktion og forædling samt opformering af planter til gårdens arealer. Kontor og mandskabs faciliteter, vil blive brugt til ansatte i forbindelse med produktionen.

Vi ser ikke en stor produktion på [adresse1], men en produktion der senere kan være med til at danne grundlag for produktioner i stor skala på vores sønners virksomhed på [adresse4].

...”

Bygningsarealet vedrørende bygning 4 udgør som tidligere omtalt 139 m² og indeholder, ifølge sagens oplysninger, et område på ca. 60 m², benævnt velfærdsafdelingen, som består af værelser og kontor. Desuden indeholder bygningen en dobbelt garage på ca. 60 m²samt et værksted på ca. 19 m².

SKAT har besigtiget ejendommen den 28. oktober 2014. Formålet med besigtigelsen var bl.a. at undersøge den erhvervsmæssige anvendelse af bygningerne. SKAT konstaterede bl.a. følgende ved besigtigelsen:

”...

Ved fremvisningen fremstod driftsbygningerne som meget tomme. Der var alene oplagret en del rammer med brænde og en del paller med træpiller, men ellers fremstod bygningerne ikke som om de var anvendt erhvervsmæssigt. Der var ingen driftsmidler eller andet i driftsbygningerne, som indikerede at de var anvendt erhvervsmæssigt.

...

Velfærdsafdelingen ...

Kontor og værelset fremstod ved fremvisningen på ejendommen, som om de ikke var taget i brug endnu. På værelset stod en sort sofa og i kontoret stod et computerbord uden computer.

...”

Klageren har bl.a. oplyst følgende om brugen af velfærdsafdelingen:

"Velfærdsafdelingen" bruges on and off til diverse møder samt frokoststue når der er personer i forbindelse med planteforsøg samt maskinstations- og entreprenørarbejdere her. Der er trådløs internetforbindelse, så bærbare computere kan anvendes. Vedr. bemærkning om, at ting fremstår som ubrugt har vi i byggeprojektet skulle overholde lovgivning vedrørende arbejdsforhold, som er ganske omfattende og bekostelige.”

SKAT har endvidere oplyst følgende:

”...

Du har overdraget selskabet [virksomhed2] A/S til dine to sønner. Ifølge lejekontrakten stiller du væksthuset og velfærdsafdelingen inkl. forbrug til rådighed til [virksomhed2] A/S for 60.000 kr. årligt. Desuden skal du stå til rådighed for fremvisning. Det fremgår af lejekontrakten, at de lejede lokaler også anvendes af dig selv, hvorfor der altid skal aftales besøg, især hvis kontorfaciliteterne skal benyttes.

...

[virksomhed2] A/S ... har administrations- og salgsfaciliteter på selskabets ejendom ”[adresse5]”.

...”

SKAT har oplyst, at virksomheden ikke har haft ansatte i indkomståret.

SKAT har oplyst, at der er godkendt straksfradrag og afskrivning på etablering af et badeværelse på ca. 10 m² i bygning 3.

SKAT har bl.a. oplyst følgende om garagen:

”...

I forbindelse ombygning/forbedringen af ejendommen [adresse1] er der lavet to garager, hvor jeres private bil og den bil som [virksomhed2] A/S har stillet til rådighed holder parkeret. Der foreligger ikke nogen opgørelse af forbedringsudgifter, hvor udgifterne til garagerne er specificeret.

...”

Bygning 5 udgør i alt 181 m² og består af et væksthus og en mellembygning, der forbinder den private bolig med væksthuset.

Det fremgår af sagens oplysninger, at væksthuset har støbt sokkel.

Det fremgår desuden af sagens oplysninger, at mellembygningen er opført mellem stuehuset og væksthuset, og fungerer som trappeopgang mellem stuehuset og dets kælder, samt giver mulighed for at gå direkte fra stuehuset ind i væksthuset.

Fra mellembygningen er der også udgang til stuehusets terrasse. Væksthuset har desuden indgang fra gårdspladsen m.v.

Blandet benyttet installation – Fyr

I forbindelse med ombygning af driftsbygningerne er der indrettet et fyrrum i den venstre længe af driftsbygningerne, hvor der er installeret et Twinheatfyr.

Ifølge klagerens egen opgørelse af ombygningsudgifterne udgør køb og installation af fyret 134.240 kr. Beløbet indgår ifølge regnskabet i afskrivningsgrundlaget vedrørende forbedringer i 2011. Fyret anvendes til opvarmning af stuehuset, velfærdsafdelingen og væksthuset.

Genanbringelse af ejendomsavance

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren i indkomståret 2011 (perioden 1. juli 2010 - 30. juni 2011) har afstået erhvervsmæssigt anvendte ejendomme, og at der i den forbindelse er opstået fortjeneste. Klageren har den 10. april 2012 fremsendt ”underrettet om genanbringelse af ejendomsavance - indkomståret 2011” til SKAT. Af underretningen fremgår det, at hele fortjenesten på 12.034.248 kr. er genanbragt vedrørende ”den købte eller ombyggede ejendom” [adresse1], [by1].

SKAT har for indkomståret 2012 forhøjet klagerens indkomst med 2.097.371 kr., idet SKAT har fundet, at den del af anskaffelsessummen og den del af om- og tilbygningsudgifterne på ejendommen [adresse1], som opfylder betingelserne for genanbringelse efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6A og 6C, kun udgør 9.936.877 kr.

Virksomhedsordningen

Klageren anvender virksomhedsordningen. Ifølge klagerens selvangivelsesmateriale og specifikation til virksomhedsordningen har klageren hævet 5.924.381 kr. inkl. virksomhedskat i indkomståret 2012.

Kontante betalinger vedrørende en blomsterhøster, jf. bilagsnr. 8262 og 8388, udgør 371.500 kr. SKAT har oplyst, at gæld vedrørende blomsterhøsteren udgør 1.221.653 kr.

SKAT har endvidere oplyst om følgende værdier i virksomhedsordningen:

”...

...”

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter til afskrivninger på bygninger / forbedringer og straksfradrag på henholdsvis 178.566 kr. og 66.809 kr. i indkomståret 2012.

SKAT har godkendt fradrag for afskrivning på installation på 1.493 kr.

SKAT har endvidere forhøjet indkomsten med ikke godkendt genanbringelse af 2.097.371 kr., jf. ejendomsavancebeskatningsloven.

Endelig har SKAT forhøjet hævet opsparet overskud i virksomhedsordningen med 1.225.995 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”...

Afskrivning, herunder straksfradrag

...

SKAT har ... anset, at velfærdsafdelingen, garagerne samt udgifterne til etablering ”bygningen” mellem stuehuset og væksthuset ikke opfylder betingelserne for skattemæssige afskrivninger.

Velfærdsafdelingen

...

I skrivelse af 10/2 2015 til SKAT har du anført, at ”velfærdsafdelingen” bruges on and off til diverse møder samt frokoststue, når der er personer i forbindelse med planteforsøg samt maskinstations- og entreprenør arbejdere, idet du ikke ønsker ”virksomhedsfolk” i privaten. Desuden henviser du til, at afdelingen står til rådighed for [virksomhed2] A/S ifølge lejekontrakt.

Du har overdraget Selskabet [virksomhed2] A/S til dine to sønner. Ifølge lejekontrakten stiller du væksthuset og velfærdsafdelingen inkl. forbrug til rådighed til [virksomhed2] A/S for 60.000 kr. årligt. Desuden skal du stå til rådighed for fremvisning. Det fremgår af lejekontrakten, at de lejede lokaler også anvendes af dig selv, hvorfor der altid skal aftales besøg, især hvis kontorfaciliteterne skal benyttes.

Under henvisning til ovenstående anser SKAT ikke, at lokalerne kan anses for udlejet, idet du ikke selv er afskåret fra at benytte lokalerne. Der er snare tale om en midlertidig råderet over lokalerne samt betaling af arbejdsydelse. Der er ligeledes henset til at [virksomhed2] A/S selv har administrations- og salgsfaciliteter på selskabets ejendom ”[adresse5]”.

Velfærdsafdelingen kan heller ikke anses som erhvervsmæssigt benyttet af din egen virksomhed, idet din virksomhed ikke har ansat personale.

I indsigelsen af 10/6 2016 henviser du til, at der i de efterfølgende år er/vil blive tilplantet et større areal med juletræer, som vil kræve yderligere pasning og pleje og dermed benyttelse af velfærdsafdelingen. Hertil kan det anføres, at såfremt bygningens benyttelse i fremtiden ændrer sig, således at en del af bygningen opfylder kriterierne for skattemæssig afskrivning, må der tages stilling hertil i det pågældende indkomstår. Det skal dog anføres, at SKAT ikke anser øget arbejdsindsats og evt. leje af arbejdskraft automatisk vil medføre, at der kan godkendes fradrag for afskrivning på velfærdsafdelingen.

Desuden er der i afgørelsen henset til, at der i bygning 3 er godkendt straksfradrag og afskrivning på etablering af et badeværelse på ca. 10 m².

Oplysningen om, at du benytter kontoret i velfærdsafdelingen for ikke at slæbe jord og mudder ind i stuehuset, når du har været i marken, anser SKAT ikke medfører, at bygningen kan anses for afskrivningsberettiget.

Mellembygningen

...

SKAT har anset bygningen for 100 % privat, idet bygningen ikke tjener noget erhvervsmæssige formål.

Garagerne

I forbindelse ombygning/forbedringen af ejendommen [adresse1] er der lavet to garager, hvor jeres private bil og den bil som [virksomhed2] A/S har stillet til rådighed holder parkeret. Der foreligger ikke nogen opgørelse af forbedringsudgifter, hvor udgifterne til garagerne er specificeret. SKAT har med udgangspunkt i de samlede udgifter skønnet, at udgiften til disse garager har udgjort 250.000 og at udgiften er afholdt i indkomståret 2011. SKAT har anset udgifterne som private udgifter.

...

Driftsbygninger

...

Under henvisning til, at garagernes areal ikke udgør 139 m² som først antaget, er SKAT af den opfattelse, at der skal fragå 50 m² af de øvrige bygninger til privat benyttelse (opbevaring af havemøbler, havemaskiner m.v.).

Den erhvervsmæssige andel af anskaffelsessummen udgør således fortsat 75 % af bygning 2, 3 og 4 (576 m² x 100: 765 = 75). Afskrivningsgrundlaget vedrørende købesummen kan således godkendes med kr. 3.573.375. (4.764.500 x 75 % = 3.573.375).

De afholdte forbedringsudgifter i indkomståret 2011 kan beregnes til kr. 2.605.206, idet forbedringsudgifterne i regnskabet er reduceret med afholdt udgifter til mellemgangen, velfærdsafdelingen, installation af fyr og garagerne:

De afholdte forbedringsudgifter i 2012 kan beregnes til kr. 707.076, idet forbedringsudgifterne jf. regnskabet er reduceret med 45.380 vedrørende velfærdsafdelingen og kr. 46.461 vedrørende mellembygningen.

Under henvisning til ovenstående, kan der godkendes fradrag vedrørende afskrivninger på bygninger med kr. 303.007 og straksfradraget udgør kr. 347.880 jf. nedenstående opgørelse:

Under henvisning til, at vedligeholdelsesudgifter på [adresse1] udgør kr. 3.059 og ikke kr. 46.031, som der er selvangivet, kan straksfradrag vedrørende forbedringsudgifterne i indkomståret 2012 beregnes til kr. 305.870 (2.605.206 + 3.573.375 x 5 % = 308.929 – 3.059 = 305.870).

Som det fremgår af ovenstående opgørelse vedrørende afskrivningerne i 2012, har SKAT godkendt en afskrivningsprocent på 4, svarende til en levealder på 25 år på væksthuset. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at der ikke er tale om et drivhus, men et væksthus med støbt sokkel. Der er ligeledes henset til den investerede kapital og den oplyste benyttelse.

Under henvisning til ovenstående, har ... SKAT ... forhøjet din skattepligtige indkomst med kr. 178.566 vedrørende afskrivninger og kr. 66.809 vedrørende straksfradrag på ejendommen [adresse1].

...

BL. benyttet installation – Fyr

...

SKAT har anset, at fyret anvendes 75 % privat og 25 % erhverv. I skønnet er der taget udgangspunkt i, at fyret opvarmer stuehus, velfærdsafdelingen samt væksthuset.

Jf. oplysningerne i punkt 2.1 kan den erhvervsmæssige andel af afskrivningen på fyret godkendes med kr. 1.493 jf. nedenstående:

...

... idet SKAT ... er af den opfattelse, at velfærdsafdelingen anses for privat, har SKAT nedsat din skattepligtige indkomst med kr. 1.493 jf. afskrivningslovens § 15 stk. 3.

Genanbringelse

...

SKAT har jf. ovenstående opgjort den del af anskaffelsessummen og den del af om- og tilbygningsudgifterne på ejendommen [adresse1], som opfylder betingelserne for genanbringelse af fortjeneste ved afståelses af en ejendom efter EBL §§ 6 A og 6 C således:

...

SKAT har således forhøjet din skattepligtige indkomst med kr. 2.097.371 jf. ejendomsavancebeskatningslovens §§ 6 A og 6 C. (12.034.248 – 9.936.877 = 2.097.371) Beløbet skal beskattes som kapitalindkomst jf. personskattelovens § 4, nr. 15.

...

Virksomhedsordningen

...

Når reglerne i virksomhedsordningen anvendes, skal der tages stilling til, om et beløb skal anses for hævet fra virksomheden til den skattepligtiges private økonomi, jf. virksomhedsskattelovens § 5 stk. 1.

Idet SKAT har anset, at en del af ejendommen [adresse1] samt installation af fyr, jf. ovenstående punkt. 1.4 og punkt 3.4 ikke er erhvervsmæssige aktiver, kan den del af bygningerne og installationen ikke indgå i virksomheden jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3. Det fremgår heraf, at det kun er den erhvervsmæssige del af ejendom, der kan indgå i virksomhedsordningen.

Dette medfører således, at en del af bygningen [adresse1] samt installation vedrørende ”fyret” jf. pkt. 1.1 skal anses som privat hævet jf. virksomhedsskattelovens § 5. Værdien for den del af ejendommen, der ikke kan indgå i virksomhedsordningen udgør kr. 2.287.451 jf. nedenstående. Bygningerne udtages af virksomhedsordningen primo i indkomståret 2012.

...

... de afholdte forbedringsudgifter, der kan henføres til den private del af ejendommen anses, som private hævninger i virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 5.

Som følge af ændringerne i virksomhedens resultat og hævninger skal der, jf. virksomhedsskattelovens § 5 og § 10 udfærdiges en ny overskudsdisponering.

Overskudsdisponering for 2012 kan efter ovenstående foretages således:

Kapitalafkastgrundlag jf. virksomhedsskattelovens § 8

...”

Skattestyrelsen har fremsendt følgende udtalelse vedrørende klagen:

”...

Ad skattepligtig indkomst/genanbringelse.

Ifølge klageskrivelen, anser klager ikke, at der skal ske reduktion i genanbringelsen med 2.097.371, idet han fastholder, at samtlige "driftsbygninger" anvenders erhvervsmæssigt.

Hertil kan det anføres, at SKAT fortsat er af den opfattelse, at mellemgangen, velfærdsafdelingen, garagerne samt 50 m² af de andre "driftsbygninger" ikke anvendes erhvervsmæssigt. SKAT anser således ikke, at klager kan foretage genbeskatning i den del af købesummen /forbedringsudgifterne, der kan henføres hertil, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A.

Desuden kan det anføres, at klager selv har erkendt, at mellembygningen ikke anvendes 100 % erhvervsmæssigt.

Ad garagerne

I klageskrivelsen anfører revisor, at [person1] er uforstående over, at SKAT har anset ca. 50 m² af arealet, der kan henføres til bygning 3 for at være anvendt privat, eksempelvis til opbevaring af havemøbler, havemaskiner/redskaber m.v., idet han henviser til, at opbevaring af havemøbler m.v. sker i stuehusets kælder og at alle havemaskinerne anvendes både privat og erhvervsmæssigt.

SKAT har ikke anset, at klager har løftet bevisbyrden for, at der ikke er anvendt ca. 50 m² af denne bygning privat. SKAT har henset til virksomhedens aktiviteter sammenhold med de samlede bygninger og deres anvendelse.

For god orden skyld vil SKAT gøre opmærksom på, at der i SKATs beregning af straksfradraget vedrørende forbedringsudgifter er henset til, at de vedligeholdelsesudgifter, der kan henføres til ejendommen [adresse1], kun udgør 3.059 kr. og ikke 46.031 som selvangivet.

Idet klageskrivelsen i øvrigt ikke indeholder nye oplysninger, som kan give anledning til ændringsforslag, indstilles indkomstansættelsen fastholdt.

...”

Supplerende udtalelse fra Skattestyrelsen:

”...

1C) Det er ikke vores opfattelse, at punktet er ugyldigt, idet vi ikke har udvidet beskatningen.

Vi har på forslaget anset, at 201 m² af de samlede driftsbygninger anvendes privat og da klager på SKATs forslag gør opmærksom på, at bygningen, hvor garagerne og velfærdsafdelingen er beliggende i, er 50 m² mindre end antaget, er det vores opfattelse, at de af klager privatbenyttede m² til opbevaring af havetrakter og andre private anvendte maskiner, er beliggende i en af de andre bygninger.

2 A) Klagers principal påstand, angående straksfradrag, der er selvangivet med 414.689 kr. skal ændres til 457.651 kr., såfremt at alle bygninger, med undtagelse af stuehuset, anses for erhvervsmæssigt benyttet.

Årsagen er, at der i det selvangivne straksfradrag er reguleret med forbedringsudgifter 42.972 kr., der vedrører ejendommen [adresse2] og ikke [adresse1].

2B) Beregningsgrundlaget for straksfradraget er alene afskrivningsgrundlaget for den bygning, som ombygges eller forbedres. Se afskrivningslovens § 18, stk. 2, 1. pkt.

Da de udgifter, vi har reguleret afskrivningsgrundlaget med vedrørende indkomståret 2011, alene kan henføres til selvstændige bygninger, er afskrivningsgrundlaget for de bygninger, vi har anset for erhvervsmæssigt ikke ændret.

4 A) Vi er ikke af den opfattelse, at genanbringelsen er ugyldig.

Seges anfører, at man senest for det indkomstår, hvor anskaffelsen sker, skal begære reglen anvendt, når man selvangiver.

Hertil kan det anføres, at det også skal fremgå af underretning om genanbringelse af ejendoms- avance, hvilken/hvilke ejendomme avancen, man ønsker genplaceret, stammer fra. Klager har kun anført ejendommen [adresse4] i [by2]. SKAT har således på forslaget anført, at avancen der ønskes genplaceret, stammer fra salget af [adresse4] i [by2].

Klager er først i forbindelse med hans klage til skatteankestyrelsen, kommet med de korrekte oplysninger om, hvilke ejendomme avancerne der er foretaget genplacering i, i virkeligheden stammer fra. ([adresse4] i [by2] + efterfølgende jordkøb, [adresse6] i [by2] og [adresse3] i England.

Desuden kan det anføres, at det først er i indkomståret 2012 - efter de afholdte forbedringsudgifter hele avancen kan modregnes.

Hvis der ikke erhverves fast ejendom m.v. senest i året efter afståelsesåret, beskattes fortjenesten eller den del af fortjenesten, der ikke er benyttet til erhvervelse eller investering i fast ejendom, for det indkomstår, hvori fortjenesten blev konstateret.

4 B) Vi er fortsat af den opfattelse, at en del af de bygninger, som klager anser for erhvervsmæssig, anvendes privat. Beløbet, der kan genanbringes i afhænger af, hvor stor en andel af de samlede udgifter, der anses for at kunne henføres til den erhvervsmæssige benyttelse.

6 A) Seges anfører, at ansættelsen er ugyldig, idet det fremgår af vores afgørelse, at den skattepligtige indkomst er ændret med 3.492.829 kr., mens den skattepligtige indkomst jf. årsopgørelse udgør 4.718.824.

Ændringsbeløbet vedrørende den skattepligtige indkomst, som vi anfører på vores afgørelse, er svarende til den talmæssige ændring af den skattepligtige indkomst, før skatteberegningen ved anvendelse af virksomhedsskatteordningen.

6B) Er enig med Seges i, at overskudsdisponeringen afhænger af udfaldet af de øvrige punkter og at avancen burde være beskattet som virksomhedsindkomst, når virksomhedsskatteordningen anvendes.

...”

Supplerende udtalelse fra Skattestyrelsen:

”...

Skattestyrelsen har vurderet sagen og kan erklære sig enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Skattestyrelsen har følgende bemærkninger:

...

Fradrag for afskrivninger på bygninger og forbedringer

...

Skattestyrelsen finder, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at velfærdsafdelingen og garagen anvendes til afskrivningsberettigede formål, derfor kan denne andel ikke indgå i den afskrivningsberettiget del. Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen om, at kun en del af bygning 4 anvendes til formål, der beretter til afskrivning, jf. afskrivningslovens § 14, og finder, at 120 m² ikke kan anses for erhvervsmæssigt anvendt. Afskrivningsgrundlaget vedrørende bygningskomplekset med bygning 2, 3 og 4 kan på det grundlag opgøres til 4.017.127 kr. (4.764.500 kr. / 765 m² x 645 m²), jf. afskrivningslovens § 19, stk. 1.

...

Straksfradrag på forbedringsudgifter

Skattestyrelsen finder, at velfærdsafdelingen, garagen og mellembygningen ikke anvendes erhvervsmæssigt i indkomståret 2012, derfor kan der ikke godkendes afskrivninger i dette indkomstår vedrørende forbedringer på disse arealer, jf. afskrivningslovens § 19, stk. 2.

Der kan endvidere heller ikke godkendes, at der i beregningsgrundlaget for straksfradrag i indkomståret 2012, jf. afskrivningslovens § 18, stk. 2, indgår forbedringsudgifter afholdt i indkomståret 2011 vedrørende bygningsarealer, der ikke anvendes erhvervsmæssigt. Derfor kan forbedringsudgifterne vedrørende velfærdsafdelingen, garagen og mellembygningen afholdt i indkomståret 2011 ikke indgå i grundlaget for beregning af straksfradraget.

Det bemærkes desuden, at installation af fyret ikke er en forbedringsudgift i afskrivningslovens forstand, men en udgift, der skal afskrives særskilt som en blandet benyttet installation.

Straksfradraget jf. afskrivningslovens §18, stk. 2 vedrørende forbedringsudgifterne på driftsbygning 2, 3 og 4 samt væksthus 370.068 kr.

Ejendomsavance

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens opfattelse, at hvis der var grundlag for at forhøje klagerens indkomst med fortjeneste, der ikke kan genanbringes efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A og 6 C, så skulle dette være sket i indkomståret 2011.

En skattepligtig fortjeneste skal nemlig medregnes i den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor ejendommen er solgt, og ejendommen er solgt i 2011. Reglerne om genanbringelse i lovens §§ 6 A og 6 C ses ikke at fravige periodiseringsprincippet i § 1.

Fradrag for afskrivning på blandet benyttet installation

Skattestyrelsen er ligeledes enig i at de fradragsberettigede afskrivninger, jf. afskrivningslovens § 15, stk. 3, vedrørende fyret skal opgøres til 1.342 kr. (134.240 kr. x 4 % = 5.370 kr. x 25 %).

SKAT har fejlagtigt opgjort fradraget for afskrivninger til 1.493 kr. De fradragsberettigede afskrivninger på blandet benyttet installationer ændres til 1.342 kr.

Virksomhedsskatteordningen

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at SKATs ændring af hævet opsparet overskud er gyldig, da den omstændighed, at ændringen vedrørende opsparet overskud i virksomhedsordningen ikke indgår i sammentællingen, kan ikke føre til at afgørelsen er ugyldig, idet det klart fremgår af afgørelsens side 2, at opsparet overskud er ændret. SKAT har endvidere på afgørelsens side 12-14 lavet en specificeret opgørelse og begrundelse for ændringen af virksomhedens opsparet overskud for indkomståret 2012.

...”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at SKATs forhøjelse vedrørende afskrivninger på bygninger / forbedringer og straksfradrag på henholdsvis 178.566 kr. og 66.809 kr. nedsættes til 0 kr.

Klageren har desuden fremsat påstand om, at fradrag for afskrivning på blandet benyttet installation godkendes med 2.685 kr.

Klageren har endvidere fremsat påstand om, at SKATs forhøjelse vedrørende genanbragt ejendomsavance nedsættes til 0 kr.

Endelig har klageren fremsat påstand om, at SKATs forhøjelse af hævet opsparet overskud i virksomhedsskatteordningen nedsættes til 0 kr.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”...

Principal påstand

Landsskatteretten skal anerkende de af [person1] fratrukne afskrivninger på bygninger og forbedringer, jf. afskrivningsloven §§ 17, 18 og 19. Landsskatteretten skal anerkende det af [person1] fratrukne straksfradrag på forbedringsudgifter, jf. afskrivningsloven § 18

Landsskatteretten skal anerkende den af [person1] foretagne genanbringelse af ejendomsavance i forbindelse med købet af [adresse1], jf. ejendomsavancebeskatningsloven §§ 6A og 6C.

...

Ad Genanbringelse

I forbindelse med anskaffelse af ejendommen [adresse1] er der genanbragt 12.034.248 kr. Denne genanbringelse er fremkommet som følge af opståede ejendomsavancer i forbindelse med salg af følgende ejendomme:

...

[person1] har foretaget genanbringelse i erhvervsdelen på ejendommen [adresse1] samt foretaget genanbringelse i udførte forbedringsudgifter. Forbedringsudgifter der er omfattet af statsskatteloven § 6, stk. 1 litra e, og dermed ikke fradragsberettigede vedligeholdelsesudgifter.

Af det genanbragte beløb i den erhvervsmæssigt anvendte del af ejendommen fastholdes det, at det udelukkende er 80 % af mellembygningen mellem stuehuset og væksthuset der anses for at være privat anvendt. Den øvrige del af ejendommen, fraregnet stuehuset, anses for erhvervsmæssigt anvendt i sin helhed.

Ad erhvervsmæssig anvendelse af velfærdsafdeling

Landsskatteretten skal anerkende velfærdsafdelingen som værende erhvervsmæssigt anvendt.

Erhvervsmæssig anvendelse anses ikke at bero hvorvidt arealerne benyttes meget eller lidt i perioder, men anses for udelukkende at være et spørgsmål om hvilket formål anvendelsen består i.

Velfærdsafdelingen blev etableret, fordi adskillelse mellem erhverv og privat var et ønske. Der blev stillet krav til toilet, bad og ”køkkenfaciliteter”, som skulle overholdes, hvilket de er blevet.

Benyttelse af velfærdsafdelingen udgør en andel af lejeaftalen for lejer af væksthuset, der benytter velfærdsafdelingens mødelokale. [person1] benytter selv mødelokalet til faglige møder i forbindelse med køb, salg og rådgivning til erhvervet.

...

Ad Garagerne

...

Bygningens anvendelse:

Garagen er erhvervsmæssigt benyttet, idet den anvendes til 2 erhvervsmæssigt benyttede biler. Værkstedet anvendes til opbevaring af diesel m.m. Velfærdsafdelingen anvendes som tidligere beskrevet erhvervsmæssigt.

Bygningen med garage, velfærdsafdeling og værksted anses for en integreret del af de øvrige erhvervsmæssigt anvendte bygninger fraregnet stuehus og væksthus, der ligger for sig selv.

Hele bygningen med velfærdsafdeling, garage og værksted skal derfor anses for 100 % erhvervsmæssigt anvendt og dermed afskrivningsberettiget.

Bygning med velfærdsafdeling, garager og værksted

De samlede forbedringsudgifter på bygningen anses for at være erhvervsmæssige, da ingen del af velfærdsafdelingen anvendes til private formål. Afskrivningsgrundlaget skal derfor ikke reduceres med velfærdsafdelingens areal på 60 m².

Ad driftsbygninger.

SKAT anfører i afgørelsen af 7. juli 2016 følgende:

Under henvisning til, at garagernes areal ikke udgør 139 m² som først antaget, er SKAT af den opfattelse, at der skal fragå 50 m² af de øvrige bygninger til privat benyttelse (opbevaring af havemøbler, havemaskiner m.v.)

[person1] undrer sig over hvordan SKAT er nået frem til ovenstående konklusion, idet der er kælder under hele stuehuset, som benyttes til opbevaring af de ovennævnte havemøbler mm. Havemaskiner har blandet anvendelse, da de dels anvendes til vedligeholdelse af erhvervsdelens udenomsarealer, dels til vedligeholdelse af den private have. Det er derfor hans klare opfattelse, at der ikke skal ske reduktion med 50 m² af de øvrige driftsbygninger, da der ikke finder nogen privat anvendelse sted.

Ad mellembygning

[person1] fastholder, at mellemgangen skal anses for delvist erhvervsmæssigt benyttet, og at den erhvervsmæssige benyttelse skønnes at udgøre 20 % af den samlede benyttelse. Som begrundelse herfor kan anføres, at indgangen i mellembygningen benyttes når der kommer kunder på besøg, idet mellemgangen er indrettet som en slags reception med et rundt bord og brochureholder.

Ad blandet benyttet installation – fyr

Under henvisning til at, at det fastholdes at alle driftsbygninger anvendes erhvervsmæssigt, er det [person1]s opfattelse, at fyret skal anses for anvendt 50 % privat og 50 % erhvervsmæssigt, og at afskrivningen på fyret godkendes fordelt i overensstemmelse hermed.

Ad den skattepligtige indkomst

Med henvisning til at [person1] fastholder, at samtlige driftsbygninger anvendes erhvervsmæssigt, skal der ikke ske en reduktion i genanbringelsen med 2.097.371 kr. som af SKAT beregnet.

...

Ad virksomhedsordningen vedrørende ejendom

Jf. ovenstående er det fortsat [person1]s principale opfattelse, at alle driftsbygningerne på ejendommen [adresse1] anvendes erhvervsmæssigt. Derfor skal der heller ikke ske overførsel i hæverækkefølgen vedrørende den del af ejendommens driftsbygninger der af SKAT er beregnet til 2.287.451 kr. Hævning i hæverækkefølgen jf. bestemmelserne om virksomhedsordningen skal derfor ansættes til det selvangivne kr. 4.764.500 kr. jf. skatteregnskabet for 2012.

Supplerende klage:

”...

1. Bemærkninger til afskrivning på bygninger og forbedringsudgifter

1A Principal påstand

Landsskatteretten bør anerkende de af klager fratrukne afskrivninger på bygning og forbedringer,

jf. afskrivningslovens §§ 17, 18 og 19 på 476.270 kr., da driftsbygninger er anvendt til erhvervsmæssig aktivitet i sin helhed.

...

Klager fastholder i principale påstand, at:

1. Velfærdsafdelingen (andel af Bygning 4 på 60 m²)

2. Garagerne (andel af Bygning 4 på 60 m²)

3. Mellembygning (andel af Bygning 5)

opfylder betingelserne for skattemæssige afskrivninger.

Velfærdsafdelingen

Klagers revisor har redegjort for den erhvervsmæssige anvendelse af Velfærdsafdelingen i klage af 3. oktober 2016 på side 5-6. Som supplement til dette har klager den 8. oktober 2019 (bilag 1) udarbejdet en opgørelse over brug af ”frokoststuen”, som klager ”i daglig tale” kalder Velfærdsafdelingen, hvor der er adgang til frokoststue, toilet og bad.

Af bilag 1 fremgår det, at der i perioden 1/7-2018 - 30/6-2019 har været 83 dage, hvor frokoststuen har været i brug. Det er klagers opfattelse, at der her er tale om en ”normaltår”, der kan tilsige, at der i indkomstår 2012 (1/7-2011 - 30/06-2012) har været en stort set tilsvarende anvendelse.

Endelig gør klager opmærksom på, at klager og hans familie ikke gør brug af Velfærdsafdelingen til privat brug.

Der henvises i øvrigt til Byggetilladelsen (bilag 2), hvor det fremgår, at ”nybygning af et væksthus på 181 m² og indretning af personale faciliteter vurderes at være nødvendig for driften på ejendommen”

Garager

...

Det fremgår ... af skatteregnskabet for indkomstår 2012 (1/7-2011 - 30/06-2012), at garagen er

anvendt til klagers 100 % anvendte bil Volvo XC90 med registreringsnummer [reg.nr.1]. Udover den

beskrevne anvendelse, benyttes garagen også til opbevaring af markmaskiner, når de ikke er i brug

(f.eks. om vinteren). F.eks. er og var klagers plov opbevaret i garagerne.

Mellembygning

Klagers revisor har redegjort for den erhvervsmæssige anvendelse af mellembygningen i klage af 3.

oktober 2016 på side 7, hvor den erhvervsmæssige benyttelse er skønnet til 20 %.

Det er dog klagers opfattelse i forbindelse med nærværende bemærkninger, at mellembygningen

tjener 100 % et erhvervsmæssigt formål og kun i meget begrænset omfang anvendes, som et privat

”gennemgangs-areal”.

Klager beklager i den forbindelse, at Skattestyrelsen og klagers revisor ikke tidligere er gjort

opmærksom på klagers opfattelse af Mellembygningen, som 100 % erhvervsmæssig.

Der henvises i den forbindelse til Landsskatterettens kendelse 14-2797508 af 26. marts 2015, hvor

Landsskatteretten anførte:

”Det forhold, at klageren og klagerens ægtefælle tidligere overfor skatteankenævnet har gjort

gældende, at klageren - og således ikke ægtefællen - var rette indkomstmodtager af avancen ses ikke at kunne tillægges afgørende betydning.”

Klager skal endvidere henvise til, at det ikke var klagers ønske, at der skulle være en Mellembygning midt mellem stuehuset og Væksthuset. Ifølge klager ønskede Kommunen ikke, at Væksthuset skulle være fritliggende, men forbindes med stuehuset med Mellembygningen, så Væksthuset ikke blev en fritliggende bygning. Der henvises i øvrigt til Byggetilladelsen (bilag 2), hvor det fremgår, at ”nybygning af et væksthus på 181 m² og indretning af personale faciliteter vurderes at være nødvendig for driften på ejendommen”

Det fremgår endvidere af https://kort.bbr.dk/ (bilag 3), når der søges på [adresse1][by1], at Mellembygningen er en del Væksthuset på 181 m² og ikke en del af stuehuset. Mellembygningen er således ikke en del af stuehuset på ejendommen.

Det følger af praksis, efter klages opfattelse, at Mellembygningen må anses for en del af Væksthuset og dermed erhvervsmæssig og afskrivningsberettiget.

Der kan i den forbindelse henvises til, at i:

• j. nr. 671-1803-0642 af 19. februar 2000 anså Landsskatteretten stuehus og driftsbygning som to selvstændige bygninger, selvom der var fælles murafsnit og indre gennemgang til driftsbygningen

• j. nr. 99/01-4234-00119 Bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet af 17. juni 2001 udtalte den skatteansættende myndighed, at byggeriet, der var påtænkt opført, skulle anses for en selvstændig bygning. Told- og Skattestyrelsen havde i indstillingen, som var tiltrådt af Ligningsrådet, ikke taget stilling til, om byggeriet var omfattet af afskrivningslovens § 14, stk. 3, eller afskrivningslovens § 19, stk. 4, men derimod anført, at styrelsen var enig med Skatteforvaltningen i, at der kunne foretages afskrivning på bygningerne/lokalerne i henhold til afskrivningslovens § 14, stk. 1.

• j. nr. 2-4-1847-1020 af 14. oktober 2004 anså Landsskatteretten efter det oplyste om vurderingen af henholdsvis ejerboligen og kontorbygningen samt det forklarede i øvrigt, at der havde været tale om to selvstændige bygninger

Fælles for Velfærdsafdelingen, Garager og Mellembygning

Klager skal endelig fælles for Velfærdsafdelingen, Garager og Mellembygning henvise til Landsskatterettens kendelse af 7. februar 2019 j. nr. 15-2926718, hvor Landsskatteretten ikke var enige i SKATs afgørelse. Landsskatteretten kom i kendelsen frem til, at der var tale om en så begrænset privat anvendelse af lokalerne, at der ikke skulle fastsættes en privat andel.

Landsskatteretten konkluderer herefter, at lokalerne måtte anses for i overvejende grad at være benyttet til afskrivningsberettigede formål. I den konkrete sag kunne det ikke tillægges væsentlig betydning, at klager havde anvendt en mindre del af arealet til opbevaring af et begrænset antal private effekter, herunder gamle lænestole og cykler.

Landsskatteretten bemærkede herved, at afskrivningsloven ikke indeholder regler om, at fradrag for afskrivninger begrænses, hvis et afskrivningsberettiget aktiv kun benyttes erhvervsmæssigt i en del af indkomståret. Dermed må et givent bygningsareal i relation til afskrivningslovens § 19 anses for at være anvendt til afskrivningsberettiget formål, hvis bygningsarealet har været brugt til afskrivningsberettiget formål en del af indkomståret, uanset om det pågældende areal måtte være brugt privat på andre tidspunkter i løbet af det samme indkomstår.

Landsskatteretten fandt på baggrund heraf, at den af SKAT foretagne fordeling af bygningen mellem afskrivningsberettiget og ikke-afskrivningsberettiget benyttelse ikke var korrekt, ligesom der ikke fandtes at være hjemmel i afskrivningslovens § 19 til at fastsætte fordelingen efter klagers faktiske arbejdstid.

Landsskatterettens kendelse kan bruges analogt på klagers situation, hvorfor der ikke er grundlag for at anse bygningen for blandet anvendt. En bygning skal være anvendt til både private og erhvervsmæssige formål hele året for, at bygningen skal anses for blandet anvendt. Her er den erhvervsmæssige anvendelse fremherskende, hvorfor der ikke er tale om en blandet bygning.

1B Subsidiær påstand

Landsskatteretten bør anerkende de af klager fratrukne afskrivninger på bygning og forbedringer, jf. afskrivningslovens §§ 17, 18 og 19 til det højest mulige beløb mellem 476.270 kr. og 320.226 kr.

Der henvises til klagers bemærkninger under Ad. 1A Afskrivning på bygninger og forbedringsudgifter - Principal påstand.

1C Mere subsidiær påstand

Landsskatteretten bør anerkende klagers fratrukne afskrivninger på bygning og forbedringer, jf. afskrivningslovens §§ 17, 18 og 19 til 320.226 kr., hvis Landsskatteretten stadfæster, at Velfærdsafdelingen og Garager er privat anvendte og stadfæster, at Driftsbygningen på ejendommen skal afskrives efter afskrivningslovens § 19, som en blandet anvendt bygning med erhvervsmæssig del på 84 %, som beregnet af klager.

...

Skattestyrelsens fordeling på 75 % bør ikke lægges til grund. ...

Det følger af Skattestyrelsen afgørelse side 6-7, at klager har bestridt, at Garager og Velfærdsafdelingen er på 201 m². Klager anførte i den forbindelse i indsigelsen til Skattestyrelsens forslag af 29. april 2016, at der er tale om 139 m². Skattestyrelsen anfører herefter, at Skattestyrelsen er enig i, at bygning 4 er på 139 m² (Garage 60 m², Velfærdsafdeling 60 m² og værksted 19 m²).

...

Driftsbygninger

...

Det er klages opfattelse, at Skattestyrelsens fordeling på 75 % ikke bør lægges til grund med henvisning til følgende:

Det er klages opfattelse, at den private del skal være 120 m² ud af 139 m² (Garage 60 m², Velfærdsafdeling 60 m² og værksted 19 m²), hvorefter den erhvervsmæssige del er Driftsbygningen udgør 645 m² (765 – 120).

Den erhvervsmæssige del kan herefter beregnes til 84 % (645/765).

Afskrivningsgrundlag på Driftsbygningens oprindelige afskrivningsgrundlag kan herefter beregnes til

4.002.180 kr. (4.764.500 * 84 %).

Afskrivninger til fradrag bliver herefter på den oprindelige købesum 160.087 kr. (4.002.180 * 4 %).

Skattestyrelsen har godkendt 142.935 kr. i afskrivning på den oprindelige købesum. Klager ser sig

således berettiget til yderligere afskrivning på den oprindelige købesum på 17.152 kr.

Landsskatteretten bør anerkende klagers fratrukne afskrivninger på bygning og forbedringer, jf.

afskrivningslovens §§ 17, 18 og 19 til 320.226 kr., hvis Landsskatteretten stadfæster, at Velfærdsafdelingen Garager er privat anvendte og stadfæster, at Driftsbygningen på ejendommen skal afskrives efter afskrivningslovens § 19, som en blandet anvendt bygning med erhvervsmæssig del på 84 %, som beregnet af klager.

De 320.226 kr. kan beregnes, som de af Skattestyrelsen godkendte afskrivninger på 303.074 kr. og klagers yderligere afskrivning på 17.152 kr.

2. Bemærkninger til straksfradrag på forbedringsudgifter

2A. Principal påstand

Landsskatteretten bør forhøje straksfradrag til 457.651 kr. fra det af SKAT ansatte straksfradrag

på 347.880 kr., da beregningsgrundlaget for straksfradrag er driftsbygningernes afskrivningsgrundlag i indkomstår 2011 (1/7-2010 - 30/06-2011) på 8.374.191 kr., da klager anser Driftsbygningen for, at være 100 % erhvervsmæssigt anvendt indkomstår 2012 (1/7- 2011 - 30/06-2012)

Da klager påstår en forhøjelse af straksfradrag med 109.781 kr. (457.661 - 347.880) påstår klager

herefter, at Skattestyrelsen forhøjelse af indkomsten på 66.809 kr. vedrørende straksfradrag ændres

til en nedsættelse af indkomsten på 42.972 kr. (109.781 – 66.809)

...

Straksfradrag for driftsbygninger før vedligeholdelse kan ... beregnes til 418.710 kr. (8.374.191 * 5 %). Straksfradrag for driftsbygninger efter vedligeholdelse kan herefter beregnes til 415.651 kr. (418.710 - 3.059)

Straksfradrag i alt bliver herefter 457.661 kr.

Landsskatteretten bør således forhøje straksfradrag til 457.661 kr. fra den af SKAT ansatte straksfradrag på 347.880 kr., da beregningsgrundlaget for straksfradrag er driftsbygningernes afskrivningsgrundlag i indkomstår 2011 (1/7-2010 - 30/06-2011) på 8.374.191 kr.

Da klager påstår en forhøjelse af straksfradrag med 109.781 kr. (457.661 - 347.880) påstår klager herefter, at Skattestyrelsen forhøjelse af indkomsten på 66.809 kr. vedrørende straksfradrag ændres

til en nedsættelse af indkomsten på 42.972 kr. (109.781 – 66.809)

Bemærk venligst at nedsættelsen på 42.972 svarer til den del af vedligeholdelsen, der ved selvangivelsen ved en fejl var henført til [adresse1] stedet for [adresse2]. Se i den forbindelse Skattestyrelsen afgørelse side 3.

2B. Subsidiær påstand

Landsskatteretten bør forhøje straksfradrag til 457.651 kr. fra det af SKAT ansatte straksfradrag på 347.880 kr., da beregningsgrundlaget for straksfradrag er driftsbygningernes afskrivningsgrundlag i indkomstår 2011 (1/7-2010 - 30/06-2011) på 8.374.191 kr., selvom Landsskatteretten giver Skattestyrelsen medhold i, at der foretages forbedring på blandet anvendt Driftsbygning.

Da Skattestyrelsen ikke for indkomstår 2011 (1/7-2010 - 30/06-2011) har foretaget en ligningsmæssig ændring af driftsbygningernes afskrivningsgrundlag, er det klagers påstand, at beregningsgrundlaget for straksfradrag er driftsbygningernes afskrivningsgrundlag året før, som i indkomstår 2011 (1/7-2010 - 30/06-2011) er på 8.374.191 kr.

Da klager påstår en forhøjelse af straksfradrag med 109.781 kr. (457.661 - 347.880) påstår klager

herefter, at Skattestyrelsen forhøjelse af indkomsten på 66.809 kr. vedrørende straksfradrag ændres

til en nedsættelse af indkomsten på 42.972 kr. (109.781 – 66.809).

...

Da Skattestyrelsen ikke for indkomstår 2011 (1/7-2010 - 30/06-2011) har foretaget en ligningsmæssig ændring af driftsbygningernes afskrivningsgrundlag, er det klagers opfattelse, at beregningsgrundlaget for straksfradrag er driftsbygningernes afskrivningsgrundlag året før, som i indkomstår 2011 (1/7-2010 - 30/06-2011) er på 8.374.191 kr.

...

2C Mere subsidiær påstand

Landsskatteretten bør ændre straksfradraget til det højest mulige beløb mellem 347.880 kr. 457.651

kr.

...

4A. Principal påstand

Landsskatteretten bør nedsætte ejendomsavanceavance til beskatning fra 2.097.371 kr. til 0 kr., da

den foretagne forhøjelse for indkomstår 2012 (1/7-2011 - 30/06-2012) er ugyldig.

...

Klager har opgjort en ejendomsavance på 12.034.248 kr. fra salg af ejendomme i indkomstår 2011

(1/7-2010 - 30/06-2011).

Klager har anmodet om genanbringelse af ejendomsavance på 12.034.248 kr. fra salg af ejendomme i indkomstår 2011 (1/7-2010 - 30/06-2011) i køb og forbedringsudgifter på 12.034.248 kr., der er foretaget i indkomstår 2010 (1/7-2009 - 30/06-2010), indkomstår 2011 (1/7-2010 - 30/06-2011) og indkomstår 2012 (1/7-2011 - 30/06-2012).

Klager har anmodet om genanbringelse af ejendomsavance på 12.034.248 kr. i forbindelse med selvangivelsen for indkomstår 2011 (1/7-2010 - 30/06-2011).

Skattestyrelsen har i forbindelse med ansættelsesændring for indkomstår 2012 (1/7-2011 - 30/06-2012) forhøjet indkomsten med 2.097.371 kr., da Skattestyrelsen nægter genanbringelse af 2.097.371 kr.

Skattestyrelsen har endvidere beskattet beløbet på 2.097.371 kr., som kapitalindkomst efter personskattelovens § 4, stk. 5 i indkomstår 2012 (1/7-2011 - 30/06-2012)

Det er klagers opfattelse, at forhøjelsen på 2.097.371 kr. er ugyldig.

Ejendomsavancen på 12.034.248 kr., herunder 2.097.371 kr. fra salg af ejendomme er konstateret i

indkomstår 2011 (1/7-2010 - 30/06-2011).

Det er klagers opfattelse, at der ikke er hjemmel til at beskatte 2.097.371 kr. i indkomstår 2012 (1/7-2011 - 30/06-2012), da der konkret ikke solgt eller konstateret en ejendomsavance i indkomstår 2012 (1/7-2011 - 30/06-2012).

4B Subsidiær påstand

Landsskatteretten bør nedsætte ejendomsavanceavance til beskatning fra 2.097.371 kr. til 0 kr., da

ejendomsavancen på 12.034.248 kr. kan genanbringes i erhvervsmæssig anskaffelsessum på 12.087.814 kr.

...

Skattestyrelsen har ... nægtet genanbringelse af 2.097.371 kr. (12.034.248 – 9.936.877)

Det er klages opfattelse, at det er muligt at genanbringe den opgjorte en ejendomsavance på

12.034.248 kr. fra salg af ejendomme i indkomstår 2011 (1/7-2010 - 30/06-2011) i følgende beløb,

som er anført på side 2 i Skattestyrelsens afgørelse dog korrigeret med de med stjernemarkerede *

beløb:

Erhvervsmæssig andel af anskaffelsessum 2009/2010 4.764.500 kr.

Jord 2009/2010 2.360.000 kr.

Købsomkostninger 2009/2010 40.387 kr.

Forbedringsudgifter 2010/2011 3.609.691 kr.

Væksthus 2010/2011 840.207 kr.

Forbedring på driftsbygninger 2011/2012 426.238 kr.

Yderligere straksfradrag pga. vedligehold ikke skulle fratrækkes* -42.972 kr.

Fyr anses som blandet installation med 50 % erhvervsmæssig* -67.120 kr.

Forbedrings på væksthus 2011/2012 156.883 kr.

12.087.814 kr.

4C Mere subsidiær påstand

Landsskatteretten bør nedsætte ejendomsavanceavance til beskatning til det lavest mulige beløb

mellem 0 og 1.668.566 kr.

...

4D Mest subsidiær påstand

Landsskatteretten bør nedsætte ejendomsavanceavance til beskatning fra 2.097.371 kr. til

1.668.566 kr., hvis Landsskatteretten stadfæster, at Velfærdsafdelingen og Garager er privat anvendte og stadfæster, at Driftsbygningen på ejendommen skal afskrives efter afskrivningslovens § 19, som en blandet anvendt bygning.

...

Der henvises til det af klager anførte under Ad. 1C Afskrivning på bygninger og forbedringsudgifter – Mere subsidiær påstand, hvor erhvervsmæssig del af den oprindelige købesum er ifølge klager er 4.002.180 kr., hvorimod Skattestyrelsen i afgørelsen på side 10, jf. side 6 i afgørelsen anfører 3.573.375 kr.

Der er således ifølge klager en yderligere mulighed for genanbringelse på 428.805 kr. (4.002.180 -

3.573.375). Landsskatteretten bør således nedsætte ejendomsavanceavance til beskatning til 1.668.566 kr. (2.097.371 – 428.805).

5. Bemærkninger til blomsterhøster

Klagen frafaldes dette punkt.

6. Bemærkninger til opsparet overskud

...

6A. Principal påstand

Landsskatteretten bør nedsætte opsparet overskud til beskatning fra 1.225.995 kr. til 0 kr., da den

foretagne forhøjelse for indkomstår 2012 (1/7-2011 - 30/06-2012) er ugyldig.

...

Skattestyrelsen anfører på side 1 i Skattestyrelsen afgørelse af 7. juli 2016, at:

”SKAT har bedt om at se dit regnskabsmateriale, og vi har gennemgået den indkomst, du har

selvangivet for 2012. Resultatet er, at vi ændrer din indkomst med i alt 3.492.829 kr.”

Skattestyrelsen anfører således, at de ændrer indkomsten med 3.492.829 kr. Det følger derimod af:

Det er klagers opfattelse, at forhøjelsen på 1.225.995 kr. er ugyldig, da Skattestyrelsen i afgørelse af 7. juli 2016 anfører, at de ændrer indkomsten med 3.492.829 kr., hvorimod det fremgår af årsopgørelse nr. 5 af 13. juli 2016 at Skattestyrelsen ændrer indkomsten med 4.718.824 kr.

6B. Subsidiær påstand

Klager forbeholder sig ret til at fremkomme med flere påstande, da dette klagepunkt er afhængig af

Skatteankestyrelsen indstilling til at afsnitshovedpunkterne 1-5

...

Der henvises yderligere til, at Skattestyrelsen anfører på side 10 i Skattestyrelsen afgørelse af

7. juli 2016, at Skattestyrelsen har beskattet ejendomsavancen på 2.097.371 kr., som kapitalindkomst efter personskattelovens § 4, stk. 5 i indkomstår 2012 (1/7-2011 - 30/06- 2012).

Ejendomsavancen stammer efter skatteyders opfattelse fra ejendomme, der har indgået i klagers

virksomhedsordning. Ejendomsavancen vil efter praksis, således skulle anses for virksomhedsindkomst. Skattestyrelsen overskudsdisponering mm. findes derefter ikke for at være retvisende.

Repræsentantens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

”...

1C Afskrivning på bygninger og forbedringsudgifter – Mere subsidiær påstand

Det er ... klagers opfattelse, at de 75 % ikke bør lægges til grund, da Skattestyrelsen i

Skattestyrelsens forslag af 29. april 2016 anser bygning 2 og 3 for erhvervsmæssige og samtidig angiver direkte, at der er en del af bygning 4, der er privat anvendte (Garage og Velfærdsafdelingen).

Det er således klagers opfattelse, at Skattestyrelsen ikke med ”tilbagevirkende kraft” den 7. juli

2016 kan ændre fakta, således at en del (50 kvm) af bygning 2 og 3 skal anses for privat anvendt.

...”

Repræsentanten bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

”...

Velfærdsafdeling, Garagen og Mellembygning er erhvervsmæssig anvendte

Klager fastholder at:

1. Velfærdsafdelingen (andel af Bygning 4 på 60 m²)

2. Garagen (andel af Bygning 4 på 60 m²)

3. Mellembygning (andel af Bygning 5)

opfylder betingelserne for skattemæssige afskrivninger og straksfradrag, da Velfærdsafdeling, Garagen og Mellembygning er erhvervsmæssig anvendte efter klagers opfattelse.

Klager har i forbindelse med Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsens behandling flere gange oplyst om anvendelsen Velfærdsafdelingen, Garagen og Mellembygningen.

Skatteankestyrelsen har ikke anset Velfærdsafdelingen, Garagen og Mellembygningen, som erhvervsmæssig anvendte i forslag til afgørelse, hvorefter der er nægtet adgang til afskrivninger og straksfradrag.

Klager vil i nærværende skrivelse komme med supplerende kommentar om den erhvervsmæssige

anvendelse.

Velfærdsafdelingen (andel af Bygning 4 på 60 m²)

...

Det er klagers opfattelse, at SKATs besigtigelse den 28. oktober 2014 kun er et ”øjebliksbillede” på anvendelsen af Velfærdsafdelingen, hvor der er adgang til frokoststue, toilet og bad.

Klager har i den forbindelse vedlagt en række billeder af Velfærdsafdelingen taget den 25. september 2019. Se i den forbindelse følgende 7 JPG-filer 5474-5480.

Det er klages opfattelse, at billederne af 25. september 2019 stort set svarer til besigtigelsen den 28. oktober 2014.

På billederne fra 25. september 2019 ses Velfærdsafdelingen,

der er brug for Velfærdsafdelingen.

Der er således tale om et ”øjebliksbillede”, som en udefrakommende (SKAT) nemt kan forveksle med, at ”kontor og værelse fremstod, som om det ikke var taget i brug”.

Klager har tidligere i sagen fremlagt opgørelse over brug af Velfærdsafdelingen i 2018/2019, hvor Velfærdsafdelingen har været i brug i 83 dage og hvor det er klagers opfattelse, at der i 2018/2019 er tale om en ”normaltår”, der kan tilsige, at der i indkomstår 2011/2012 har været en stort set tilsvarende anvendelse.

Det er herefter klagers opfattelse, at der bør lægges vægt på 83 dages brug af Velfærdsafdelingen, hvor et besøg ” på disse 83 dage” fra SKAT vil vise et ”helt andet øjebliksbillede” af Velfærdsafdelingen end Skat besigtigelse af 28. oktober 2014 og billederne taget den 25. september 2019.

Ad. Velfærdsafdelingen – Erhvervsmæssig benyttelse af klagers hovedaktionærsselskab

og klagers egen erhvervsmæssig benyttelse

Skatteankestyrelsen anfører, at der er tale om klagers hovedaktionærselskab. Dette er ikke korrekt. Der er tale om klagers sønner, der ejer [virksomhed2] A/S. Dette følger ligeledes af SKATs afgørelse, hvor SKAT angiver på side 5: ”Du har overdraget Selskabet A/S til dine sønner”

Det er klages opfattelse, at Velfærdsafdelingen har været anvendt erhvervsmæssig da der

sket:

Det er i den forbindelse klages opfattelse, at det ene ikke udelukker det andet.

Derudover har SKAT ikke angivet, at der konkret er sket privat anvendelse af Velfærdsafdelingen. Dette stemmer overens med klagers opfattelse, som flere gange og herunder senest i supplerende klage har anført, at klager og hans familie ikke gør brug af Velfærdsafdelingen.

Klager skal endelig henvise til Landsskatterettens kendelse af 7. februar 2019 j. nr. 15-2926718, hvor Landsskatteretten ikke var enige i SKATs afgørelse. Landsskatteretten kom i kendelsen frem til, at der var tale om en så begrænset privat anvendelse af lokalerne, at der ikke skulle fastsættes en privat andel.

Landsskatteretten konkluderer herefter, at lokalerne måtte anses for i overvejende grad at være benyttet til afskrivningsberettigede formål.

Landsskatteretten bemærkede herved, at afskrivningsloven ikke indeholder regler om, at fradrag for afskrivninger begrænses, hvis et afskrivningsberettiget aktiv kun benyttes erhvervsmæssigt i en del af indkomståret. Dermed må et givent bygningsareal i relation til afskrivningslovens § 19 anses for at være anvendt til afskrivningsberettiget formål, hvis bygningsarealet har været brugt til afskrivningsberettiget formål en del af indkomståret, uanset om det pågældende areal måtte være brugt privat på andre tidspunkter i løbet af det samme indkomstår.

Landsskatteretten fandt på baggrund heraf, at den af SKAT foretagne fordeling af bygningen mellem afskrivningsberettiget og ikke-afskrivningsberettiget benyttelse ikke var korrekt, ligesom der ikke fandtes at være hjemmel i afskrivningslovens § 19 til at fastsætte fordelingen efter klagers faktiske arbejdstid.

Landsskatterettens kendelse kan bruges analogt på klagers situation, hvorfor der ikke er grundlag for at anse bygningen for blandet anvendt. En bygning skal være anvendt til både private og erhvervsmæssige formål hele året for, at bygningen skal anses for blandet anvendt. I klagers sag er den erhvervsmæssige anvendelse fremherskende og efter klagers opfattelse er den private anvendelse ikke eksisterende, hvorfor der ikke er tale om en blandet bygning.

Ad. Velfærdsafdelingen – Virksomheden har ingen ansatte i indkomståret

Det er klagers opfattelse, at det forhold at virksomheden ikke har ansatte i indkomståret ikke udelukker, at Velfærdsafdelingen benyttes erhvervsmæssigt i klagerens egen virksomhed.

Der skal i den forbindelse igen henvises til klagers opgjorte brug af Velfærdsafdelingen, hvor f.eks. bilag 37 Oparbejdning af juletræer udført fra 5.-30. november 2019 kræver, at det er muligt for den udførende virksomhedens medarbejdere at have adgang Velfærdsafdelingen, hvor der er adgang til frokoststue, toilet og bad.

Garagen (andel af Bygning 4 på 60 m²)

...

Skatteankestyrelsen finder det ikke sandsynliggjort, at garagen har været anvendt til markmaskiner,

herunder ploven.

Klager skal i den forbindelse henvise til vedlagte billede af Garagen taget den 25. september 2019. Se i den forbindelse JPG-filen 5467, hvor der er taget billeder af ploven.

Klager vil endvidere gøre opmærksom på, at det er helt almindeligt at opbevare en plov indendørs, da plove på landbrugs- og skovejendomme bruges ca. 1 måned om året, når jorden skal gøres klar til såning eller plantning.

Resten af året ca. 11 måneder er det derfor helt naturligt, at på landbrugs- og skovejendomme vil der ske opbevaring af plove indendørs, da ploven ellers ud fra et driftsøkonomisk synspunkt vil ældes hurtigere og vil kræve ekstra vedligehold og reparationer.

Det er således klagers opfattelse, at Garagen er erhvervsmæssig anvendt. Det er endvidere klagers opfattelse at den private anvendelse er beskeden.

Skatteankestyrelsen finder, at garagen er anvendt af klagers biler. Det er klagers opfattelse, at den private anvendelse af Garagen til klagers biler er meget beskeden. Der skal i den forbindelse henvises til:

Mellembygning (andel af Bygning 5)

...

Det er klagers opfattelse, at mellembygningen anvendes til formål knyttet til Væksthuset og den erhvervsmæssige aktivitet, der foregår i Væksthuset.

I den forbindelse ville Mellembygninger aldrig være bygget, hvis der ikke var opført et Væksthus. Det er klagers opfattelse, at stuehuset havde set mere harmonisk ud, hvis Mellembygningen aldrig var blev bygget. Nu er der tale om Mellembygning, som ikke harmonerer med både højden og bredden på Stuehuset. Der skal lige ligeledes henvises til den supplerende klage, hvor det fremgår, at kommunen ikke ønskede, at Væksthuset blev en fritliggende bygning, men skulle forbindes med stuehuset (mod klagers vilje).

Det fremgår desuden af Byggetilladelsen (bilag 2 i supplerende klage), at ”nybygning af et væksthus på 181 m² og indretning af personalefaciliteter vurderes at være nødvendig for driften af ejendommen”. Der er således givet en byggetilladelse, som helt klart støtter et erhvervsmæssigt formål med Væksthuset, hvor Mellembygningen er en del af.

Det fremgår endvidere af https://kort.bbr.dk/ (bilag 3 i supplerende klage), når der søges på [adresse1][by1], at Mellembygningen er en del Væksthuset på 181 m² og ikke en del af stuehuset. Mellembygningen er således ikke en del af stuehuset på ejendommen.

Klager skal ligeledes henvise til vedlagte billeder af Mellembygningen taget den 25. september 2019. Se i den forbindelse følgende JPG-filer 5455, 5456, 5460 og 5462, hvor der er taget billeder af Mellembygningen, hvor det efter klagers opfattelse er klart, at Mellembygningen:

...”

Retsmøde den 9. marts 2021

På retsmødet gennemgik repræsentanten sine anbringender i overensstemmelse med synspunkter fremført i klagen og de supplerende indlæg.

Landsskatterettens afgørelse

Ifølge afskrivningslovens § 17, stk. 1 kan afskrivning på bygninger efter § 14 fra og med anskaffelsesåret foretages med indtil 4 % årligt af anskaffelsessummen. Det følger af afskrivningslovens § 18, stk. 2, at udgifter til ombygning eller forbedring af afskrivningsberettigede bygninger, kan fradrages straks, i det omfang indkomstårets udgift til vedligeholdelse, ombygning og forbedring ikke overstiger 5 % af afskrivningsgrundlaget for den bygning eller installation, som udgifterne vedrører, for året før det indkomstår, hvori udgiften kan fradrages.

Det fremgår af afskrivningslovens § 19, stk. 1, at hvis kun en del af en bygning anvendes til formål, der berettiger til afskrivning, kan der kun afskrives på den del af anskaffelsessummen, der forholdsmæssigt svarer til den nævnte bygningsdels etageareal. Endelig fremgår det af afskrivningslovens § 19, stk. 2, at udgifter til ombygning og forbedring kan afskrives efter § 18, når udgiften direkte vedrører den afskrivningsberettigede del af bygningen.

Afskrivningsgrundlag vedrørende bygning 2, 3 og 4

Ifølge købsaftalen blev ejendommen købt den 2. december 2009 for i alt 8.300.000 kr., heraf udgjorde værdien af driftsbygningerne 4.764.500 kr. Driftsbygningerne består ifølge BBR-meddelelsen af bygning 2, 3 og 4, der er sammenbyggede og udgør i alt 765 m².

Både klageren og SKAT har anset bygning 2, 3 og 4 for at være én samlet bygning i afskrivningslovens forstand, hvilket Landsskatteretten lægger til grund ved bedømmelsen af klagen.

Klageren har anset bygningskomplekset med de tre bygninger for at være fuldt afskrivningsberettiget i indkomståret 2012 (1. juli 2011 til 30. juni 2012), og har således opgjort afskrivningsgrundlaget vedrørende bygningskomplekset til 4.764.500 kr.

Det er rettens opfattelse, at kun en del af bygning 4 anvendes til formål, der beretter til afskrivning, jf. afskrivningslovens § 14. Retten finder, at 60 m² ikke kan anses for erhvervsmæssigt anvendt. Afskrivningsgrundlaget vedrørende bygningskomplekset med bygning 2, 3 og 4 kan på det grundlag opgøres til 4.390.814 kr. (4.764.500 kr. / 765 m² x 705 m²), jf. afskrivningslovens § 19, stk. 1.

Retten har lagt vægt på følgende forhold:

Bygningsarealet for bygning 4 udgør 139 m² og indeholder, ifølge sagens oplysninger, et område på ca. 60 m², benævnt velfærdsafdelingen som består af værelser og kontor. Desuden indeholder bygningen en garage på ca. 60 m²samt et værksted på ca. 19 m².

Retten anser det for godtgjort, at velfærdsafdelingen og værkstedet anvendes til afskrivningsberettigede formål. Derimod finder retten, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at garagen anvendes til afskrivningsberettigede formål.

Det fremgår af sagens oplysninger, at garagen anvendes til klagerens / familiens biler. Det er derfor rettens opfattelse, at garagen anvendes til formål knyttet til beboelsen, dvs. til private formål. Det forhold, at klageren i et vist omfang har anvendt bilerne til erhvervsmæssig kørsel, ændrer ikke herved. Repræsentantens nye oplysning om, at garagen i perioder også har været anvendt til opbevaring af markmaskiner, f.eks. en plov, hvilket i øvrigt ikke findes sandsynliggjort, ændrer ikke rettens opfattelse.

Bygningsarealet vedrørende bygning 2 og 3 udgør 626 m² og indeholder, ifølge sagens oplysninger pakkerum, lager, maskinpark, fyrrum, badeværelse og værksted m.v. SKAT har fundet, at 50 m² af disse bygninger blev benyttet privat.

Retten anser det for godtgjort, at ingen del af bygning 2 og 3 blev benyttet privat.

Klagerens subsidiære påstand om ugyldighed vedrørende punktet om de 50 m² behandles ikke, da klageren har fået medhold i den principale påstand om dette punkt.

Afskrivningsgrundlag m.v. for bygning 5

Ifølge BBR udgør bygning 5 i alt 181 m², og består af et væksthus og en mellembygning, der forbinder den private bolig med væksthuset.

Det er rettens opfattelse, at væksthuset og mellembygningen, i afskrivningslovens forstand, udgør 2 særskilte bygninger. Retten henser til, at mellembygningen ikke fremtræder som en del af væksthuset og har en helt anden anvendelse end væksthuset. De 2 bygninger er desuden opført i forskellige materialer.

Væksthus:

Når en bygning eller installation er udsat for en sådan fysisk forringelse, at den trods normal vedligeholdelse vil have mistet sin værdi senest 25 år efter opførelsen, kan den pågældende bygning eller installation afskrives med en forhøjet afskrivningssats. Dette fremgår af afskrivningslovens § 17, stk. 2.

Både klageren og SKAT har anses væksthuset for at være anvendt erhvervsmæssigt. Retten tager derfor ikke stilling hertil.

Retten finder, at væksthuset ikke kan afskrives med en forhøjet afskrivningssats efter afskrivningslovens § 17, stk. 2. Retten finder, at bygningen er omfattet af den ordinære afskrivningssats på 4 %, jf. afskrivningslovens § 17, stk. 1.

Retten lægger vægt på klagerens oplysninger om bygningens anskaffelses- og forbedringsomkostninger.

Retten lægger desuden vægt på, at bygningen har støbt sokkel.

Mellembygningen:

Det fremgår af sagens oplysninger, at mellembygningen er opført mellem stuehuset og væksthuset, og fungerer som trappeopgang mellem stuehuset og dets kælder, samt giver mulighed for at gå direkte fra stuehuset ind i væksthuset. Fra mellembygningen er der også udgang til stuehusets terrasse. Væksthuset har desuden indgang fra gårdspladsen m.v.

Det er på det grundlag rettens opfattelse, at mellembygningen anvendes til formål knyttet til beboelsen, dvs. til private formål. Klagerens oplysning om, at kunder også har benyttet mellembygningen, i stedet for væksthusets andre indgange, ændrer ikke herved.

Forbedringsudgifter vedrørende mellembygningen er derfor ikke afskrivningsberettigede, jf. afskrivningslovens § 18.

Blandet benyttet installation – Fyr

Ifølge afskrivningslovens § 15, stk. 3 skal installationer, der både benyttes privat og erhvervsmæssigt, afskrives særskilt, fordi der afskrives på hele anskaffelsessummen, og derefter er der fradrag for den del af den beregnede afskrivning, der svarer til den erhvervsmæssige andel af den samlede benyttelse. Afskrivning på installationer omfattet af § 15, stk. 3, beregnes med indtil 4 % af anskaffelsessummen.

I forbindelse med ombygning af driftsbygningerne er der indrettet et fyrrum i den venstre længe af driftsbygningerne, hvor der er installeret et Twinheatfyr. Klageren har oplyst, at køb og installation af fyret udgør 134.240 kr.

SKAT har på baggrund af et konkret skøn vurderet, at fyret anvendes 75 % privat og 25 % erhvervsmæssigt. Retten finder ikke grundlag for at tilsidesætte dette skøn. Retten lægger vægt på, at fyret anvendes til opvarmning af stuehuset, velfærdsafdelingen (som retten anser for at være anvendt privat) og væksthuset.

Retten kan på det grundlag opgøre fradragsberettigede afskrivninger, jf. afskrivningslovens § 15, stk. 3, vedrørende fyret til 1.342 kr. (134.240 kr. x 4 % = 5.370 kr. x 25 %). SKAT har fejlagtigt opgjort fradraget for afskrivninger til 1.493 kr.

Retten nedsætter derfor fradragsberettigede afskrivninger på blandet benyttet installationer fra 1.493 kr. til 1.342 kr.

Forbedringsudgifter vedrørende driftsbygninger:

Klageren har opgjort, at forbedringsudgifter afholdt på driftsbygninger i indkomståret 2011 udgør 3.609.691 kr.

Idet retten, som tidligere omtalt, finder, at garagen og mellembygningen ikke anvendes erhvervsmæssigt i indkomståret 2012, kan der ikke godkendes afskrivninger i dette indkomstår vedrørende forbedringer på disse arealer, jf. afskrivningslovens § 19, stk. 2.

Retten kan endvidere ikke godkende, at der i beregningsgrundlaget for straksfradrag for indkomståret 2012, jf. afskrivningslovens § 18, stk. 2, indgår forbedringsudgifter afholdt i indkomståret 2011 vedrørende bygningsarealer, der ikke anvendes erhvervsmæssigt. Således kan forbedringsudgifterne vedrørende garagen og mellembygningen afholdt i indkomståret 2011 ikke indgå i grundlaget for beregning af straksfradraget.

Det bemærkes desuden, at installation af fyret ikke er en forbedringsudgift i afskrivningslovens forstand, men en udgift, der skal afskrives særskilt som en blandet benyttet installation, jf. tidligere.

Der foreligger ikke en specificeret opgørelse af forbedringsudgifter vedrørende garagen. SKAT har med udgangspunkt i de samlede udgifter skønnet, at udgiften til garagen har udgjort 250.000 kr., og at udgiften er afholdt i indkomståret 2011. SKAT har anset udgifterne som private udgifter. Klageren har ikke anfægtet beløbet.

Retten finder ikke grundlag for at tilsidesætte dette skøn. Retten henser til, at der er tale om en dobbeltgarage på ca. 60 m², og at de samlede forbedringsudgifter på driftsbygninger, jf. klagerens regnskab, har udgjort 3.609.691 kr. i indkomståret 2011.

Forbedringsudgifter afholdt på driftsbygninger i indkomståret 2011, der kan indgå i afskrivningsgrundlaget for indkomståret 2012, og i beregningsgrundlaget for straksfradrag for indkomståret 2012:

Forbedringsudgifter afholdt på driftsbygninger i indkomståret 2012, der kan indgå i afskrivningsgrundlaget:

Bygningsafskrivninger m.v. for [adresse1], [by1] i indkomståret 2012

Retten kan, jf. afskrivningslovens §§ 17, 18 og 19, godkende følgende straksfradrag og afskrivninger i indkomståret 2012:

Retten forhøjer fradragsberettigede bygningsafskrivninger fra 303.075 kr. til 351.364 kr. Retten forhøjer straksfradraget fra 347.880 kr. til 409.029 kr. Retten nedsætter fradragsberettigede afskrivninger på blandet benyttet installationer fra 1.493 kr. til 1.342 kr.

Genanbringelse af ejendomsavance

Ifølge ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A kan en skattepligtig, der erhverver en ejendom, der er omfattet af lovens regler, i stedet for at medregne fortjeneste ved afståelse af fast ejendom til den skattepligtige indkomst, vælge at nedsætte anskaffelsessummen for den erhvervede ejendom med fortjenesten. Ifølge ejendomsavancebeskatningslovens § 6 C kan en skattepligtig, der ombygger, tilbygger eller nybygger på en ejendom, der er omfattet af § 6 A, i stedet for at medregne fortjeneste ved afståelse af fast ejendom til den skattepligtige indkomst, vælge at nedsætte anskaffelsessummen for ombygningen, tilbygningen eller nybygningen med fortjenesten.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren i indkomståret 2011, som omfatter perioden 1. juli 2010 – 30. juni 2011, har afstået erhvervsmæssigt anvendte ejendomme, og at der i den forbindelse er opstået fortjeneste. Klageren har den 10. april 2012 fremsendt ”underrettet om genanbringelse af ejendomsavance - indkomståret 2011” til SKAT. Af underretningen fremgår det, at en fortjeneste på 12.034.248 kr. er genanbragt vedrørende ”den købte eller ombyggede ejendom” [adresse1], [by1].

SKAT har for indkomståret 2012 forhøjet klagerens indkomst med 2.097.371 kr., idet SKAT har fundet, at den del af anskaffelsessummen og den del af om- og tilbygningsudgifterne på ejendommen [adresse1], som opfylder betingelserne for genanbringelse efter ejendomsavancebeskatningslovens §§ 6 A og 6 C, kun udgør 9.936.877 kr.

Det er rettens opfattelse, at hvis der var grundlag for at forhøje klagerens indkomst med fortjeneste, der ikke kan genanbringes efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A og 6 C, skulle dette være sket i indkomståret 2011. Retten henser til, at afståelserne af ejendommene har fundet sted i indkomståret 2011, og fortjenesten skal beskattes i dette indkomstår. Det følger således af ejendomsavancebeskatningslovens § 1, at en skattepligtig fortjeneste skal medregnes i den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor ejendommen er solgt. Reglerne om genanbringelse i lovens §§ 6 A og 6 C ses ikke at fravige periodiseringsprincippet i § 1.

Retten nedsætter derfor klagerens indkomst med 2.097.371 kr. vedrørende dette punkt.

Virksomhedsordningen

Klagepunktet ugyldighed:

Ifølge forvaltningslovens § 22 skal en afgørelse, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse. Det følger af forvaltningslovens § 24, stk. 1, at en begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet.

Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, at beløb, der overføres fra virksomhedens konto for opsparet overskud, medregnes med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat til den skattepligtiges personlige indkomst.

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst for indkomståret 2012 med 1.225.995 kr., der overføres fra virksomhedens konto for opsparet overskud, jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3. Det er klagers opfattelse, at denne forhøjelse er ugyldig, da SKAT i afgørelsen af 7. juli 2016 anfører, at indkomsten ændres med 3.492.829 kr., hvorimod det fremgår af årsopgørelse nr. 5 af 13. juli 2016, at SKAT ændrer indkomsten med 4.718.824 kr. Differencen består i ovennævnte forhøjelse.

Det er rettens opfattelse, at SKATs afgørelse vedrørende det påklagede punkt er gyldigt, og er begrundet, jf. forvaltningslovens § 22 og 24, stk. 1.

Retten lægger vægt på følgende forhold:

SKAT har den 7. juli 2016 fremsendt en afgørelse til klageren. På afgørelsens side 1 og 2 har SKAT lavet en samlet summarisk opgørelse af de ændringer, som SKAT foretager for indkomståret 2012. Det fremgår af afgørelsen, at den bemærkning klageren henviser til, vedrører en sammentælling af SKATs ændringer vedrørende afskrivninger og ejendomsavance. Den omstændighed, at ændringen vedrørende opsparet overskud i virksomhedsordningen ikke indgår i sammentællingen, kan ikke føre til at afgørelsen er ugyldig, idet det klart fremgår af afgørelsens side 2, at opsparet overskud er ændret.

SKAT har endvidere på afgørelsens side 12-14 lavet en specificeret opgørelse og begrundelse for ændringen af virksomhedens opsparet overskud for indkomståret 2012.

Regulering af anskaffelsessummen m.v. for ejendommen, der kan indgå i virksomhedsordningen:

Ifølge virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3 indgår aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, ikke i den selvstændige erhvervsvirksomhed. Dog indgår i virksomheden den erhvervsmæssige del af en ejendom, der både tjener til bolig for ejeren og anvendes erhvervsmæssigt i væsentligt omfang. Anskaffelsessummen for ombygning, forbedringer m.v. af den erhvervsmæssige del af sådanne ejendomme indgår ligeledes i virksomheden.

Idet retten har fundet, at en del af ejendommen [adresse1], [by1] samt installation af fyr, ikke er erhvervsmæssige aktiver, kan den del af bygningerne og installationen ikke indgå i virksomheden, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3. I den forbindelse kan følgende reguleringsbeløb til virksomhedsordningens overskudsdisponering m.v. for 2012 opgøres.

De selvangivne erhvervsmæssige anskaffelsessummer m.v. for ejendommen reguleres således:

Den ikke erhvervsmæssige andel af anskaffelsessummen og forbedringer kan ikke indgå i virksomhedsordningen og skal derfor overføres til klagerens privatøkonomi ved hævninger på 1.019.090 kr. efter virksomhedsskattelovens § 5 i indkomståret 2012.

Overskud af virksomhed efter renter:

Retten har jf. ovenfor foretaget ændringer af klagerens virksomhedsresultat. I den forbindelse kan følgende reguleringsbeløb til virksomhedsordningens overskudsdisponering for 2012 opgøres:

Det overlades til Skattestyrelsen at foretage de talmæssige korrektioner vedrørende virksomhedsordningen, herunder overførsel fra virksomhedens konto for opsparet overskud, der følger af rettens ændringer af klagerens virksomhedsindkomst og afskrivningsgrundlag m.v.