Kendelse af 19-12-2017 - indlagt i TaxCons database den 20-01-2018

Faktiske oplysninger

[person1] døde den 3. januar 2016.

Klageren var kontaktperson i boet efter afdøde.

I forbindelse med boopgørelsen konstaterede SKAT, at der var hævet i alt 220.400 kr. kontant fra afdødes konto i løbet af indkomståret 2015. Endvidere var der indsat 183.066 kr. den 4. november 2015, som var overskud fra salg af afdødes lejlighed.

Der var hævet følgende beløb:

Klagerens ægtefælle var enearving efter afdøde, og klageren havde fuldmagt til kontoen.

I forbindelse med klagesagens behandling har klageren indsendt følgende opgørelse over udgifter, som han har afholdt for afdøde:

”

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skatteansættelse for 2015 med 120.000 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

”Da du har haft fuldmagt til afdødes konto, har SKAT anmodet dig om at indsende en redegørelse for hævninger på afdødes konto.

Du har i stedet valgt at ringe til SKAT den 19. juli 2016 og afgivet følgende forklaring:

Beløbet på 25.000 kr. hævet 16. april 2015 er anvendt til indskud på plejehjemsbolig.

Beløbet på 15.000 kr. hævet den 1. juni 2015 er anvendt til køb af nyt fjernsyn og lænestol. Begge dele står i dag hjemme hos dig, da du ikke kan sælge det.

Beløbet på 50.000 kr. hævet den 4. november 2015, er penge som afdøde tidligere har lånt af dig til istandsættelse af lejligheden. Beløbet har du udbetalt kontant til afdøde, og du ved, at afdøde har anvendt pengene til flyttemand, samt håndværkere der har istandsat lejligheden. Du ved ikke hvem der har istandsat lejligheden samt stået for flytningen, da det er noget afdøde selv har ordnet.

Den 27. december 2015 er sidste gang du taler med afdøde. Her får du besked om at hæve en julegave på 5.000 kr. til både dig og din hustru. Desuden vil afdøde gerne, at du hæver penge til afholdelse af begravelsen. Da jeg påtaler, at begravelsen er fratrukket på åbningsstatus/boopgørelsen, forklarer du, at du ikke havde mulighed for at indsætte beløbet igen på afdødes konto, da kontoen var lukket. Med hensyn til penge der er hævet efter dødsfaldet, oplyser du, at det skyldes, at banken havde lukket op til nytår. Du har haft fuldmagt til afdødes konto i 3 år.

(...)

Der er i alt hævet 220.400 kr. i 2015. Heraf har SKAT skønsmæssigt anset 120.000 kr. som modtaget i gave fra afdøde [person1].

SKAT har ved fastsættelse af skønnet lagt vægt på følgende:

Det er ubestridt, at du har haft fuldmagt til afdødes konto, og har hævet penge på bankkontoen.

SKAT finder ikke, at du i din redegørelse har sandsynliggjort eller på anden vis dokumenteret, at nogle af de hævede penge ikke er tilgået dig som gave.

Du har ikke fremsendt dokumentation for eventuelle udgifter som er afholdt af de hævede penge.

Da du efter det oplyste har haft en nær tilknytning til afdøde, finder SKAT ikke, at du har løftet bevisbyrden for, at du ikke samtidig har stået for det praktiske i forbindelse med istandsættelse samt efterfølgende salg af lejligheden.

Af det resterende beløb på 100.400 kr. finder SKAT, at der også vil være plads til, at der er afholdt ekstra udgifter i et år, hvor afdøde [person1] har skiftet bolig.

(...)

Du har oplyst ved første henvendelse til SKAT, at afdøde skyldte dig for indskud på plejehjem samt renovering af bolig i forbindelse med flytning.

Du medsender indbetalingskort der viser, at der den 16. april 2015 er betalt 24.741 kr. SKAT bemærker i den forbindelse, at der den 16. april er hævet 10.000 kr. og 15.000 kr. på afdødes konto, SKAT forudsætter at pengene er medgået til betaling af girokortet.

Med hensyn til renovering af lejligheden som fraflyttes, oplyser du, at du den 14. august 2015 har hævet 45.000 kr. som du medsender dokumentation for, er hævet på din lønkonto i [by5] sparekasse. Tillagt 5.000 kr. som du havde i kontanter, har du afleveret 50.000 kr. til afdøde [person1], som ifølge dine oplysninger er anvendt til istandsættelse af lejligheden. Der er ikke medsendt dokumentation for, hvem der har modtaget pengene fra afdøde.

SKAT finder, at der er givet skiftende forklaringer, da du ved henvendelse til SKAT den 6. juni 2016 oplyser, at du har hjulpet ved salg af lejligheden for afdøde. Da du samtidig i bemærkningerne til SKAT´s forslag oplyser, at du via din egen bankkonto og netbank betalte nogle af afdøde [person1]s regninger, finder SKAT ikke at, flytteforretning samt håndværker er betalt af kontante midler, og uden at du har haft kendskab til, hvem der har modtaget pengene. Som udgangspunkt kan der ikke afregnes kontant til håndværker.

Selvom du medsender dokumentation for, at der er hævet 45.000 kr. på din lønkonto, vil den normale fremgangsmåde være, at du har indsat pengene på afdøde [person1]s bankkonto, i stedet for at bringe 50.000 kr. i kontanter til opbevaring i en bankboks på plejehjemmet.

Med hensyn til de 25.000 kr. som er hævet den 28. december 2016, og som ifølge dine oplysninger var ifølge afdødes ønske til afholdelse af begravelse, finder SKAT, at du har anset dem som en gave, da du ikke har medregnet pengene i kontantbeholdning på fremsendte boopgørelse, og du samtidig har fratrukket udgifter til begravelsen på boopgørelsen.

Der er i alt hævet 220.400 kr. uden benævnelse af udgiften. Herudover er der hævet penge til betaling af faste udgifter på afdødes konto. Af de hævede beløb på 220.400 kr. har du dokumenteret betaling på 24.741 kr. som er anvendt til indskud på plejehjemsbolig. De øvrige hævninger er ikke dokumenteret.

Da du har haft adgang til afdødes konto og også hævet penge på kontoen, finder SKAT ikke, at du har løftet bevisbyrden for, eller på anden vis dokumenteret, at du og din hustru ikke har modtaget gaver ud over de 5.000 kr. til jer begge. SKAT fastholder således det skønnede beløb på 120.000 kr. modtaget i gave fra afdøde [person1].

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4, og gaver er ligeledes skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4, litra c.

Undtagelsen heraf er lejlighedsgaver, jf. Den juridiske vejledning 2016-1, afsnit C.A.6.3.1 Lejlighedsgaver, hvor der bl.a. står, at

Ved bedømmelse af om der kun er tale om gaver af mindre omfang, skal værdien af den enkelte gave tages i betragtning. Hvis samme gavegiver har givet flere gaver, skal der dog foretages en samlet bedømmelse af gavernes værdi.

SKAT foretager derfor en skønsmæssig vurdering af størrelsen af almindelige/sædvanlige lejlighedsgaver.

Vi skønner således, at de skattefrie lejelighedsgaver/kontantgaver fra en fjern slægtning kan ansættes til ca. 1.000 kr. om året (ca. 500 kr. til jul og ca. 500 kr. til fødselsdag, og evt. til mærkedage). Ved vurdering af størrelsen af de skattefrie lejlighedsgaver har vi lagt vægt på giverens ([person1]´s) tilknytning til modtageren (dig og din hustru) samt hvad der anses for almindeligvis passende ved pengegaver mellem andre end den nærmeste familie. Vi har ligeledes lagt vægt på, at gaver var ydet kontant.”

SKAT har følgende bemærkninger til klagen:

”Jeg har følgende kommentar til klagen. [person2] har i klagen opgjort afdøde [person1]s udgifter i 2015 til 220.400 kr. SKAT bemærker, at der på afdøde [person1]s konto, ud over kontanthævninger på 220.400 kr., også er hævet 70.500 kr. der vedrører betaling af udgifter. Blandt andet er der den 10. november 2015 betalt briller til 6.670 kr.”

SKAT er endvidere kommet med følgende supplerende bemærkninger:

”Jeg har ikke gennemgået afdødes kontoudtog for 2012, 2013 og 2014. Det skyldes at bankindestående i alle 3 år har været ca. 50.000 kr. og et privatforbrug på afdøde mellem 104.000 kr. til 118.000 kr. Først i 2015 stiger privatforbruget til 455.000 kr. på afdøde og bankindestående ved årets slutning er 100.000 kr. trods salg af ejerlejlighed. Det er begrundelsen for, at jeg indkalder kontoudtog på afdøde i 2015 og frem til dødsdato.”

SKAT har uddybet den skønsmæssige ansættelse:

”Du har dags dato anmodet om redegørelse for, hvorledes SKAT har beregnet 100.400 kr. til afdøde [person1]´s privatforbrug. Beløbet er ansat skønsmæssig ud fra følgende vurdering:

Afdøde [person1]´s privatforbrug var i 2015 251.626 kr. Det tilsvarende privatforbrug har i tidligere år været på gennemsnitlig 110.000 kr. Der har således været en stigning i privatforbruget i 2015 på 141.000 kr. ud fra niveauet i tidligere år.

[person2] er således enig i den skønsmæssige vurdering, da han i klagen har opgjort afdødes udgifter til husleje, kost småfornødenheder m.m. til 110.578 kr.

Der hvor uenigheden opstår, er hvorvidt det resterende beløb på (251.626 kr. – 110.578 kr.) 141.048 kr. er anvendt til udokumenterede udgifter til køb af fjernsyn m.m. samt istandsættelse af lejlighed.

Der er ikke fremlagt dokumentation eller på anden måde sandsynliggjort at beløbet er tilgået nu afdøde [person1]. Derfor har SKAT ud fra en forsigtig skøn ansat gavens værdi til 120.000 kr.

Privatforbruget 2015 på afdøde [person1] er opgjort således:

”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at skatteansættelsen for 2015 skal nedsættes med 120.000 kr.

Der er til støtte herfor anført:

”Jeg ønsker at klage over den fulde skatteansættelse for indkomståret 2015, hvor SKAT har beskattet mig af en påstået gave på 120.000 kr. fra afdøde [person1].

Omkring min og min ægtefælle [person3]s relation til [person1] (f 1929 - d. 2016) kan jeg oplyse, at [person1] er min ægtefælle [person3]s farfars steddatter. [person1] har ikke anden familie. Hun havde en mindre bekendtskabskreds, herunder enkelte veninder, som vi dog ikke kender [person1]s personlige og nærmere tilknytning til, da hun også var et meget privat menneske, der helt til sin død levede sit eget liv og var ved sin fulde fornuft. Min ægtefælle [person3] var endvidere enearving til [person1] ifølge testamente oprettet i 1986.

Jeg fastholder, at jeg og min ægtefælle [person3] ikke har modtaget nogen gave fra [person1] udover 5.000 kr. til hver af os i julegave for 2015. I den forbindelse har SKAT ansat et accepteret gavebeløb på i alt 1.000 kr. om året for hver af os - efter min mening et urealistisk lille beløb i dagens Danmark mellem slægtninge og familiemedlemmer, hvilket vi altid har betragtet [person1] som. Jeg skal i den forbindelse endvidere bemærke, at SKAT ikke efterfølgende i deres afgørelse har fratrukket de 2 x 1.000 kr. i det allerede opgjorte gavebeløb på 120.000 kr. fra deres forslag til afgørelse.

Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan SKAT kan "antage", at jeg har modtaget pengegaver fra [person1] blot ud fra den betragtning, at jeg har haft fuldmagt til [person1]s konto. Jeg har efter ønske fra og aftale med [person1] fået tildelt fuldmagt til at hæve kontanter til [person1] pga. nogle balanceproblemer hun havde fået i sine sidste leveår med flere hospitalsindlæggelser til følge efter forudgående faldulykker. Som [person1]s eneste slægtninge hjalp vi hende med f eks. at købe dagligvarer ind og betale nogle af hendes regninger via min personlige netbank i det omfang hun udtrykte ønske om det. [person1] var helt til sin død fuldstændig åndsfrisk og fuldt ud i stand til at varetage sin egen økonomi. Jeg har derfor aldrig været hverken værge eller økonomisk ansvarlig for [person1]s økonomi. Min og min ægtefælles egen økonomi er særdeles god, vi har ingen gæld, og har på ingen måde modtaget eller haft behov for at modtage økonomisk hjælp fra [person1]. [person1] har til orientering altid hævet hele sin pension i banken ved fremmøde ved bankens kasse og herefter betalt alt kontant. Hun har aldrig brugt dankort eller haft adgang til netbank m.v. Det var alt for moderne for hende.

Om min egen situation kan jeg oplyse, at jeg er konstateret uhelbredelig syg af lymfekræft og leukæmi siden foråret 2015, hvorfor jeg siden april 2015 har gennemgået stærke kemobehandlinger og flere hospitalsindlæggelser. Jeg har derfor på ingen måde været i stand til at varetage [person1]s økonomi udover, at jeg som nævnt i perioder har hjulpet lidt med at køre for hende til tandlæge, frisør, læge og foretage nogle dagligdagsindkøb sammen med min ægtefælle for [person1]. Når jeg har hævet penge til [person1] har jeg straks videregivet disse til hende. Hvordan og til hvilke formål [person1] har anvendt sine penge, kender jeg ikke noget til.

Efter min mening har SKAT ikke givet noget form for begrundet eller nærmere underbygget afgørelse med forklaring på, hvordan man kan foretage en skønsmæssig ansættelse på 120.000 kr. som gave til mig. Der henvises i øvrigt til retspraksis jf.:

Byrets dom af 11. januar 2016 i sag BS 10-108/2015 - SKM2016.348.BR.

Byrets dom af 7. april 2016 i sag BS 13-1482/2015 - SKM2016.414.BR.

SKAT har heller ikke givet nogen forklaring på den manglende nedsættelse af det skønsmæssigt ansatte gavebeløb på 120.000 kr., når nu SKAT godkender et julegavebeløb på tilsammen 2.000 kr. til mig og min ægtefælle. SKAT har ligeledes heller ikke godkendt en nedsættelse af det skønsmæssigt fastsatte "gavebeløb" med indskud til [virksomhed1] på 24.741 kr. selvom beløbet er dokumenteret betalt fra min bankkonto den 16. april 2015. Samme dag er der ganske korrekt hævet

10.000 kr. og 15.000 kr. fra [person1]s bankkonto. De hævede beløb er betaling til mig fra [person1], da jeg jo havde betalt regningen over min bankkonto -jeg formoder, at man godt uden beskatning kan få betaling for et dokumenteret udlæg for [person1]?

I den forbindelse kan jeg vedkende mig, at der vel må antages at være tale om en "gave" på 259 kr., da jeg ikke kan dokumentere, at [person1] fik differencebeløbet tilbage.

SKAT har "beregnet", at [person1] selv har brugt 100.400 kr. Resten af det hævede beløb i 2015 på 220.400 kr. er anset for at være en gave til mig. Jeg kan selvfølgelig ikke dokumentere vores dagligdagsindkøb for [person1] eller for den sags skyld hendes egne indkøb, og jeg er meget forbløffet over, at SKAT mener, at jeg er ansvarlig for at skulle dokumentere alle indkøb og økonomiske transaktioner vedrørende [person1]s helt og aldeles selvstændige økonomiske forhold.

[person1] købte hver uge flere forskellige ugeblade og en del søde sager som f.eks. chokolade foruden de daglige fornødenheder som tøj, sko, toiletartikler, cremer osv. Min ægtefælle og jeg har som nævnt ovenfor ofte handlet ind for [person1] i hendes sidste leveår, og ud fra vores kendskab til hendes indkøb, som hun betalte med hævede kontanter, har jeg prøvet at sandsynliggøre et regnskab for [person1]s private kontanthævninger på 220.400 kr. i 2015 med udgangspunkt i de indkøb vi har hjulpet hende med, og de betalinger vi har foretaget for hende.

Fakta: [person1] kom på plejehjem den 18. februar 2015 (først som aflastning, men efterfulgt af fast plads, da hun aldrig kom hjem fra aflastningen). Hendes lejlighed blev først solgt den 15. oktober 2015, men istandsat i august/september måned 2015.

[person1]s udgifter i 2015:

Kost, boligudgifter og hjemmepleje i egen lejlighed, januar og februar 2015, ca. 10.000 kr.

- privat hjemmepleje udgør heraf 3.600 kr. – dokumentation haves/en måned vedlagt.

Kost plejehjem, marts-december 2015 (3.424 kr. i 10 mdr.) - dok. vedlagt 34.240 kr.

Vask, strøm, tv-antenne, tlf. regninger, nye briller 14.427 kr.

Husleje - særskilt afregning for juni 2015 - ej betalt via PBS (dok. vedlagt) 6.911 kr.

Indkøb, tøj og toiletartikler, cremer m.v., skøn 6.000 kr.

Damefrisør, fodlæge, tandlæge, apotek m.v., skøn 3.000 kr.

Indskud [virksomhed1] - betaling via bank dokumenteret overfor SKAT (dok. vedlagt) 25.000kr.

Indkøb af 3 ugeblade/pr. uge, chokolade m.v., i alt ca. 220 kr. pr. uge 11.000kr.

I alt 110.578 kr.

I alt - afrundet til hævet beløb 220.400 kr.

Ad pkt. 1)

Jeg har ikke - som SKAT oplyser - stolen stående hjemme hos mig, da den blev fjernet sammen med resten af indboet. Det forsøgte jeg forgæves at forklare SKATs sagsbehandler. Fjernsynet står hos mig, da det ikke har været muligt at sælge i forbindelse med [person1]s død, og et brugt fjernsyn er nærmest værdiløs i dag.

Ad pkt. 2)

Da [person1] ikke havde penge til at istandsætte lejligheden inden salget, hvilket kan aflæses af saldoen på [person1]s bankkonto, lånte hun 50.000 kr. af mig. Som oplyst overfor SKAT hævede jeg den 14. august 2015 45.000 kr. i min bank og lagde 5.000 kr. til i kontanter som jeg havde liggende hjemme, da jeg også er fra den generation, der helst vil have nogle kontakter liggende. På plejehjemmet havde hver beboer en værdiboks på deres stue, hvor jeg formoder [person1] opbevarede sine kontanter. Jeg har heller ikke som påstået af SKAT stået for at istandsætte [person1]s lejlighed - det har hun selv været ansvarlig for, da jeg var for syg til at hjælpe hende med det i den periode. Jeg er af SKAT blevet pålagt at dokumentere, hvem [person1] har selv har kontaktet / ringet til for at istandsætte lejligheden. Det synes jeg er meget store krav at stille til

en udenforstående i forhold til en anden persons helt personlig og private økonomiske forhold. [person1] var på ingen måde uklar i sit sind, og hun var derfor fuldt ud i stand til at ringe til eksterne håndværkere m.v., der måtte have stået for istandsættelsen.

Ad pkt. 3)

[person1] ønskede, at jeg hævede penge til hendes begravelse, da hun ikke ville belaste nogen med den udgift. Jeg kendte ikke til regler og muligheder for eventuel anden mulighed for betaling inden boets konto frigives af Skifteretten. Jeg anerkender, at de 25.000 kr. vedrørende begravelse burde tillægges boopgørelsen, men jeg kunne ikke sætte pengene ind på kontoen, da den var spærret umiddelbart efter [person1]s død. Samtidig var jeg i den efterfølgende periode meget syg af min kræft og kemobehandling m.v., hvorfor jeg simpelthen ikke havde overskud til også at tænke på, hvordan begravelsen blev betalt og få det hævede beløb tilbageført til boets konto. Jeg forsøgte i forbindelse med SKATs henvendelse at få en vejledning til, hvad jeg eventuelt skulle gøre, herunder om jeg skulle sætte pengene ind på boets konto nu, men fik intet svar fra sagsbehandleren i SKAT.

Såfremt "tillæg" til boopgørelsen er umulig på nuværende tidspunkt må jeg derfor anerkende beløbet som en "gave" til mig med almindelig beskatning heraf

Ad pkt. 4)

[person1] ønskede hævning af 10.000 kr. primo december 2015 til december måneds fornødenheder m.v., herunder juleopmærksomheder til sine bekendte som jeg husker det - herudover er jeg ikke bekendt med, hvad hun har brugt sine egne penge til.

Ad pkt. 5)

Er modtaget som julegave af [person1] på hendes dødsleje - der er ikke som angivet af SKAT hævet penge efter [person1]s død. Den bogførte hævning den 4.1.2016 skyldes at hævningen er foretaget i week'enden før [person1] døde, men først er blevet bogført på bankkontoen mandag den 4.1.2016.

SKAT har godkendt en årlig skattefri gave på 1.000 kr. til henholdsvis mig og min ægtefælle.

De resterende 8.000 kr. må jeg jo principielt anerkende som en gave, hvis SKATs "gavebeløb" er udtryk for virkelighedens "tilladte" gavebeløb mellem familiemedlemmer i forbindelse med julen.

Konklusion:

Som det fremgår af min opgørelse over [person1]s udgifter i 2015 er det fuldstændig urealistisk, at jeg skulle have modtaget et gavebeløb på 120.000 kr. Jeg kan dog som anført ovenfor under pkt. 3 anerkende, at jeg beskattes af de 25.000 kr. vedrørende hævet til begravelse.

Jeg stiller mig derfor helt og aldeles uforstående overfor SKATs påståede gaveydelse fra [person1] på 120.000 kr. Jeg er endvidere rystet over, at SKAT med udgangspunkt i nogle kontanthævninger på en myndig og fuld ud økonomisk selvstændig person uden nogen form for underbygning af deres skønsmæssige ansættelse med konkrete beviser, privatforbrugsberegninger m.v. kan påstå, at jeg skulle være den endelige modtager af så stort et beløb, som jeg på ingen måde har haft behov for i betragtning af min og min ægtefælles særdeles gode økonomi.

SKATs afgørelse hviler derfor på et fuldstændig urigtigt grundlag, og afgørelsen medfører et åbenbart urimeligt resultat.”

Klageren er kommet med følgende bemærkninger til SKATs høringssvar:

”Jeg har i klagen besvaret SKATs påstand om, at jeg skulle have modtaget 120.000 kr. i gave på baggrund af de samlede kontanthævninger på 220.400 kr. I klagen til Skatteankestyrelsen har jeg derfor også kun redegjort for kontanthævningerne på de 220.400 kr. SKAT har fra starten af sagen fuldstændig afvist mine forklaringer om [person1]s liv og besværligheder i 2015 med at skifte fra ejerbolig til plejehjem, hvor der har været mange ekstraudgifter til aflastningsophold inden endelig plejehjemsplads, istandsættelse af lejlighed m.v. SKAT har heller ikke på nogen måde udvist forståelse for, eller har villet sætte sig ind i, at en dame på [person1]s alder kun brugte kontanter.

De samlede hævninger på [person1]s bankkonto udgør i alt 295.028 kr. ud fra bankkontoudtogene, heraf udgør kontanthævningerne 220.400 kr. Jeg har gennemgået alle kontoudtog, betalingsserviceudtog og regninger jeg har betalt for [person1], hvorefter jeg ud fra mit kendskab til hendes dagligdag, har udarbejdet et regnskab, der viser [person1]s samlede forbrug på bankkontoen på i alt 295.028 kr.

Jeg vil i samme forbindelse endnu engang gøre opmærksom på, at [person1] var fuldstændig åndsfrisk og fuldt ud selv varetog sin egen selvstændige økonomi. Jeg og min ægtefælle hjalp ca. 1 gang om ugen [person1] med at handle ind, købe tøj og andre almindelige for- nødenheder (cremer, shampoo, ugeblade, chokolade m.v.) samt betale hendes regninger. [person1] anvendte altid selv udelukkende kontanter, da hun var fra før tiden med betalingskort, netbank osv. Hun var ikke fortrolig med selv at bruge moderne betalingsmåder.

En hel del regninger har jeg desuden betalt fra min egen private bankkonto og netbank for bl.a. at spare [person1] for gebyr på betalin- gen, hvis banken skulle have taget sig af det. Jeg modtog kontanter fra [person1] til dækning af de udgifter, som jeg betalte for hende via min egen netbank. Udgiften til briller den 10. november 2015 som SKAT bemærker er undtagelsesvis betalt via [person1]s egen bankkonto via en bankoverførsel, da optikeren ønskede betalingen sådan (bilag fra [virksomhed6] ”[...]” er vedhæftet).

I regnskab nedenfor er [person1]s samlede forbrug på 295.028 kr. for 2015 opgjort. Forklaring til regnskabet:

Regnskab over de samlede betalinger og hævninger fra [person1]s konto:

Som oplyst i min klage til Skatteankestyrelsen kan jeg acceptere at blive beskattet af:

Accepteret beskatning 33.259 kr.

Vedrørende pkt. C) i regnskabet – Betalte dokumenterede udgifter:

Jeg er ikke sikker på, at SKAT har haft disse bilag til deres rådighed – jeg var på daværende tidspunkt, hvor SKAT henvendte sig for at få materiale m.v., meget alvorlig syg af både lymfe- og blodkræft med flere hospitalsophold. Jeg havde derfor slet ikke overskud til at varetage min sag eller til i øvrigt at forsvare mig overfor SKATs påstand om et modtaget gavebeløb på 120.000 kr., som jeg fortsat finder helt urimelig og fuldstændig udokumenteret. Jeg er nu blevet så meget bedre helbredsmæssig, at jeg har haft overskud til at fremfinde bilagsdokumentation for de regninger jeg har betalt for [person1]. Men det, at jeg har haft en fuldmagt til [person1]s konto kan ikke være ensbetydende med, at SKAT kan pålægge mig en beskatning på et fuldstændig urealistisk gavebeløb, uden videre påvisning af eller dokumentation for, at pengene skulle være givet til mig privat. Den eneste gave jeg og min ægtefælle har modtaget fra [person1] er en julegave på 2 x 5.000 kr.

Jeg har vedhæftet en liste over de udgifter, jeg har betalt over min egen konto via netbank. Som oplyst har jeg herefter modtaget kontanter fra [person1] for betalingen af regningerne via hendes hævninger af kontanterne på hendes bankkonto. Jeg har vedlagt udvalgte bilag på større udgifter som dokumentation, men jeg står selvfølgelig gerne til rådighed med hensyn til indsendelse af de resterende bilag, bankkontoudskrifter og betalingsserviceudskrifter vedrørende [person1]s konto, hvis Skatteankestyrelsen mangler materialet i klagesagen.”

Klageren er kommet med følgende supplerende bemærkninger:

”Først og fremmest undrer jeg mig over denne udtalelse fra SKAT,

Der er ikke fremlagt dokumentation eller på anden måde sandsynliggjort at beløbet er tilgået nu afdøde [person1]. Derfor har SKAT ud fra en forsigtig skøn ansat gavens værdi til120.000 kr.

Kontoen var [person1]s, der var fuldt ud åndsfrisk og altid selv har styret sin egen økonomi helt frem til sin død. Hvordan beviser det, at jeg har modtaget en gave på 120.000 kr.? Det forstår jeg simpelthen ikke. Jeg er derfor stadig chokeret over, at SKAT bare uden videre kan sige, at jeg har modtaget (eller taget?) pengene fra [person1]. Et større privatforbrug for en selvstændig person, kan vel ikke dokumentere, at jeg har modtaget en gave?

Det er en fuldstændig ubegrundet og udokumenteret påstand fra SKAT.

Som det også fremgår af min opgørelse over hævninger fra bankkontoen, så var 2015 et særligt dyrt år for [person1]. Hun kom på aflastningsophold og plejehjem, hvilket gav hende ekstraudgifter i 2015, da aflastningsophold samt indskud til og ophold på et plejehjem er meget dyrt. F.eks. var prisen for kost på plejehjemmet højere end det [person1] selv købte mad for, da hun ikke spiste ret meget. Aflastnings- og plejehjemsophold var derfor dyrere for [person1] end at bo i eget hjem.

[person1] fraflyttede i 2015 sin lejlighed, der skulle istandsættes og sælges. Hun købte også nye briller, fik nyt TV, stol og mobiltelefon i forbindelse med sit plejehjemsophold. Selve istandsættelsen af lejligheden havde jeg ikke noget med at gøre pga. mit sygdomsforløb med uhelbredelig lymfekræft og leukæmi. Jeg var som nævnt i min klage og tidligere bemærkninger meget syg i den peri- ode, blandt andet med flere hospitalsophold og kraftige kemobehandlinger, der gjorde mig meget syg og dårlig bagefter i ugevis.

SKAT skriver også,

[person2] er således enig i den skønsmæssige vurdering, da han i klagen har opgjort afdødes udgifter til husleje, kost småfornødenheder m.m. til 110.578 kr.

Jeg er overhovedet ikke enig i nogen som helst skønsmæssig vurdering fra SKAT!

Jeg kan igen henvise til min opgørelse over [person1]s udgifter i forbindelse med mine bemærkninger til SKATs udtalelse i mit brev af 25. juni 2017, hvor det kan konstateres, at [person1] har afholdt dokumenterede udgifter på 153.126 kr. (oplyst som punkt A, B og C) til kost, aflastnings og plejehjemsophold, briller, [by2] Kommune, antenne, tv-pakke m.v. Hertil kommer et anslået beløb til indkøb af tøj, toiletartikler, småfornødenheder, tand- og fodlæge, toiletartikler m.v. på ca. 25.000 kr.

[person1]s køb af TV, stol og mobil beløb sig til 15.000 kr. Til istandsættelse af lejligheden var jeg nødt til at låne [person1] 50.000 kr., da hun på daværende tidspunkt ingen penge havde på sin bankkonto – pengene fik hun først efter salget af lejligheden, hvor jeg også fik mine 50.000 kr. igen. Resten af pengene brugte hun til gaver og udflugter, ca. 27.500 kr. – heraf 10.000 kr. til min kone og mig, hvor jeg anerkender, at jeg skal beskattes af de 8.000 kr. på grund af en for stor gave i henhold til SKATs gaveregler.

Jeg må derfor endnu engang tage kraftig afstand fra SKATs påstande om, at jeg skulle have modtaget en gave fra [person1] på 120.000 kr. [person1] har selv rådet over og selv brugt sine egne penge til hendes egne personlige udgifter.

[person1] bad mig lige før sin død om at hæve 25.000 kr. til sin begravelse for, at hun ikke skulle lægge os til last økonomisk. Det beløb burde have været oplyst til skifteretten og indgået i boopgørelsen. Jeg var desværre meget syg på daværende tidspunkt, og tænkte derfor slet ikke på beløbet.

Jeg forsøgte senere at få SKAT til at medtage beløbet i boopgørelsen uden at få et svar fra sagsbehandleren om det kunne accepteres. Jeg anerkender derfor også, at jeg også skal beskattes af de 25.000 kr., da bobehandlingen nu er afsluttet.”

Klageren er kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Jeg kan ikke godkende Skatteankestyrelsens påstand om, at jeg har modtaget 111.000 kr. i gave. Jeg og min kone [person3] har modtaget 10.000 kr. i gave – 5.000 kr. til os hver. Jeg har endvidere efter ønske fra [person1] hævet 25.000 kr. til betaling af begravelsen for ikke at belaste os økonomisk, da hun blev klar over, at hun ikke havde så langt igen. Jeg henviser til min tidligere forklaring omkring omstændighederne for, hvorfor de aldrig kom med i boopgørelsen, blandt andet på grund af min egen uhelbredelige kræftsygdom

Jeg har kun hævet penge fra [person1]s konto på foranledning af hende, hvorefter de straks er videregivet til hende enten direkte i bilen, hvis hun var med eller umiddelbart efter i hendes eget hjem. Pengene har hun brugt til at betale sine regninger med. Jeg fik også betaling med kontanter for de regninger jeg løbende betalte for hende via min egen netbank.

SKAT har efterhånden afgivet mange forskellige beregninger og skøn over [person1]s privatforbrug. Jeg er derfor noget forvirret over de forskellige beregninger og skøn, men som jeg forstår SKATs og Skatteankestyrelsens skøn, så skulle [person1]s privatforbrug i 2015 udgøre mellem 131.626 – 140.626 kr. efter, at jeg er anset for at have modtaget en gave på 120.000 kr. eller 111.000 kr. Disse skøn er simpelthen forkerte, da det via bankkontoudtog og bilag er dokumenteret, at [person1] i 2015 har haft udgifter på:

[person1]s bankkontoudtog (udgifter til betalingsservice, benævnt [...01] m.v.)60.591 kr.

Betalt kontant til mig for dokumenterede udlæg – godkendt af Skatteankestyrelsen78.498 kr.

Diverse dokumenterede udgifter – fremgår også af [person1]s kontoudtog (briller, tlf. m.v.)14.037 kr.

Godkendt julegave til mig og min kone – godkendt af Skatteankestyrelsen10.000 kr.

I alt forbrug for [person1]163.126 kr.

I disse dokumenterede udgifter er der ingen udgifter til kost/ophold for januar og februar 2015, hvor [person1] boede i eget hjem – [person1] har derfor oveni de oplyste udgifter f.eks. også brugt penge på leveomkostninger i januar og februar 2015 til f.eks. mad.

Hertil kommer så udgifter til de almindelige dagligdags fornødenheder, f.eks. dameblade, toiletartikler, diverse søde sager som f.eks. kage og chokolade, fodlæge, damefrisør, tandlæge, tøj osv. Typisk har vi hjulpet med at handle ind for [person1] og bagefter modtaget betaling i kontanter for vores udlæg til de almindelige indkøb af blade, chokolade, kage, lidt tøj m.v. Udgifterne til damefrisør, tandlæge og fodlæge har [person1] selv betalt direkte på stedet med kontanter. Jeg vil bedømme de samlede dagligdagsudgifter til mindst 20.000 kr. for hele 2015. Jeg formoder, at selv uden dokumentation, så må Skatteankestyrelsen anerkende, at folk har sådanne udgifter. [person1] havde selvfølgelig også brug for tøj og småfornødenheder. Jeg forstår ikke, at man ikke tager hensyn til noget så åbenlyst.

Der kan alene på de dokumenterede og sandsynliggjorte udgifter til mad i januar og februar, frisør, tandlæge, dameblade osv. derfor opgøres et privatforbrug for [person1] på min. 185-190.000 kr. i 2015. Jeg har flere gange oplyst, at 2015 var et særligt dyrt år for [person1] – der er flere udgifter, som også kun forekommer i 2015. De fleste mennesker kommer f.eks. kun på plejehjem en gang i livet – den udgift (indskud på 25.000 kr. samt flere aflastningsophold) havde [person1] f.eks. ikke i 2014. Hertil kommer fraflytning af lejligheden m.v. Endvidere var kost og ophold på plejehjemmet også noget dyrere for [person1] end i forhold til at bo i eget hjem.

Det skøn over et privatforbrug for [person1] baseret på tidligere år, som SKAT og Skatteankestyrelsen bliver ved med at henvise til, er derfor fuldstændig urealistisk. SKAT og Skatteankestyrelsen træffer ikke en korrekt afgørelse på det grundlag. Det fremgår klart af mine bemærkninger ovenfor.

Med hensyn til lånet på 50.000 kr. til [person1] kan jeg forstå, at praksis er meget streng med hensyn til dokumentation i låneforhold mellem familie. Vi var ikke i familie med [person1], men betragtede hende som en del af familien, da [person1] var datter af min kones sted-farmor. Vi tænkte slet ikke på, at jeg kunne få problemer med at låne hende pengene, som hun på det tidspunkt havde brug for til betaling af ekstraordinære udgifter til flytning, istandsættelse af lejligheden og så videre.

Jeg må henstille til at Skatteankestyrelsen tænker på virkelighedens dagligdag, da det drejede sig om en gammel dame uden nogen form for kendskab til dagens moderne edb og betalingskort osv. Der findes stadig mennesker i Danmark, der betaler deres udgifter med kontanter, blandt andet mig selv og min kone – også selvom det tilsyneladende forekommer uforståeligt og usædvanligt for SKAT og Skatteankestyrelsen. Hvordan og under hvilke omstændigheder [person1] så har betalt for disse udgifter er uklart for mig. Jeg synes heller ikke, at jeg kan belastes for det med hensyn til at skulle finde bilagsdokumentation frem for udgifter jeg ikke har haft noget med at gøre. Jeg har sandsynliggjort anfordringsudlånet fra mig til [person1] ved at vise hævningen på min bankkonto. Som nævnt i mine tidligere bemærkninger var jeg i den periode også meget syg af kemobehandlinger og slet ikke i stand til at hjælpe [person1] eller foretage mig noget som helst.

Det virker ikke rigtigt, at jeg pålægges at skulle dokumentere [person1]s kontantkøb af TV, stol og mobiltelefon eller hendes normale dagligvare køb. Når vi købte ting, tøj eller dagligvarer til hende gav vi hende kvitteringen, hvorefter vi fik kontant betaling for vores udlæg – jeg tænker hun smed kvitteringerne ud bagefter. Vi handlede for det meste enten i [...], [...] eller [...]. Jeg pålægges en dokumentationspligt for en anden persons udgifter og jeg pålægges en indkomst på baggrund af SKAT og Skatteankestyrelsens åbenlyse fejlagtige skøn over [person1]s privatforbrug. Jeg er heller ikke enig i, at et fuldmagtsforhold uden videre berettiger SKAT og Skatteankestyrelsen til at anse [person1]s større privatforbrug i 2015 for at være en gave til mig. Jeg var ikke hendes værge og jeg ved ikke hvad hun ellers brugte sine penge på. Jeg hævede penge for hende, som jeg videregav til hende. Det er fakta.

Jeg må igen henvise til denne afgørelse SKM2016.348.BR, hvor det fastslås, at klager udelukkende har haft fuldmagt til at hæve beløbene på kontoen, og beløbende var videregivet til kontohaver henset til sagsøgers troværdige forklaringer. De hævede beløb skulle ikke betragtes som skattepligtig indkomst for klager.

Modsat denne SKM2016.414.BR, hvor klager har haft en særlig anledning til at sikre sig, at de betydelige beløb, hævet under usædvanlige omstændigheder, tilgik klager. Der lægges endvidere vægt på et nært familieforhold – mor/datter. Klager skulle derfor godtgøre, at beløbene ikke var tilgået klager.

Skatteankestyrelsen tager åbenlyst ikke hensyn til de 2 byretsafgørelser. Jeg og min kone var ikke i familie med [person1]. Vi hjalp hende kun de sidste år med indkøb og betaling af regninger og vi besøgte hende i den sammenhæng, da vi trods alt var hendes eneste form for en ”familie-relation”. Min kone var enearving efter et gammelt testamente, da der ellers ingen arvinger ville være efter [person1] – hvem skulle vi så snyde ved at hæve penge til os selv? Den mindre afgift, der pålægges en arv er ikke en begrundelse for os, da vi har en rigtig god økonomi og aldrig har regnet med at modtage noget fra [person1], der trods alt ikke var særlig formuende.

Det er derfor ikke korrekt, når SKAT og Skatteankestyrelsen påstår at jeg har modtaget en gave på 120.000 kr. eller 111.000 kr. Den eneste gave min kone og jeg har modtaget fra [person1] er 5.000 kr. hver i julegave.”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold, jf. skattekontrollovens §§ 1 og 6 B.

Gaver mellem nære slægtninge, der ikke overstiger bundbeløbet i afsnit II i boafgiftsloven, skal ikke medregnes ved indkomstopgørelsen. Klageren er ikke omfattet af afdødes gavekreds efter boafgiftslovens § 22.

Det lægges til grund, at klageren i 2015 hævede 220.400 kr. på afdøde [person1]s konto, som han havde fuldmagt til. Der ses derudover at være hævet i alt 70.500 kr., der vedrører betaling af udgifter.

[person1] døde den 3. januar 2016. Klagerens ægtefælle var enearving efter afdøde.

Det er oplyst af SKAT, at afdøde for årene 2012, 2013 og 2014 havde et privatforbrug på mellem 104.000 kr. og 118.000 kr. Gennemsnitligt lå privatforbruget på 110.000 kr. For 2015 er privatforbruget 251.626 kr. Privatforbruget for 2015 er således omtrent 141.000 kr. højere, end niveauet for tidligere år.

Henset til at klageren havde fuldmagt til afdødes konto, at afdødes privatforbrug er mere end fordoblet i det pågældende indkomstår i forhold til de forudgående indkomstår, samt at klagerens ægtefælle var enearving efter afdøde, finder Landsskatteretten at det påhviler klageren at godtgøre, at de af ham hævede beløb ikke er tilgået hans egen formuesfære.

Klageren har fremlagt diverse bilag med udgifter for afdøde, i alt 78.497,53 kr., som han hævder at have betalt for afdøde i 2015 via sin egen konto. Beløbene ses ikke at være fragået afdødes konto, hvorfor klagerens forklaring lægges til grund.

Klageren har forklaret, at 15.000 kr. hævet den 1. juni 2015 er anvendt til køb af et fjernsyn, en stol og en mobiltelefon til afdøde. Landsskatteretten finder det ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at pengene er gået til de påståede anskaffelser. Der er lagt vægt på, at købene ikke er dokumenterede i form af kvitteringer eller lignende.

Klageren har endvidere forklaret, at 50.000 kr., hævet den 4. november 2015, er tilbagebetaling til ham af et lån, som han ydede til afdøde i august 2015. Ifølge klageren lånte afdøde pengene til at betale for istandsættelse af hendes lejlighed, forud for salget af selvsamme i oktober 2015.

Efter praksis skal låneforhold kunne dokumenteres, eksempelvis ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån m.v., jf. SKM2013.363.BR. Ved låneforhold mellem familiemedlemmer gælder en skærpet bevisbedømmelse.

Landsskatteretten finder det ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at pengene er gået til istandsættelse af afdødes lejlighed. Der er lagt vægt på, at det påståede låneforhold ikke er dokumenteret, samt at de påståede istandsættelsesarbejder ikke er dokumenteret i form af kvitteringer eller lignende. Der er endvidere lagt vægt på, at det må anses for usædvanligt at betale istandsættelsesarbejder i den størrelsesorden kontant.

Klageren har vedkendt sig beskatningen af 25.000 kr., som skulle være indgået i boopgørelsen.

De øvrige udgiftsposter, som klageren har oplistet, ses ikke at være dokumenterede.

I alt afrundet 78.500 kr. af de 220.400 kr., der er hævet på afdødes konto i 2015, kan således anses for dokumenterede udgifter.

SKAT har skønsmæssigt anset afdøde for rette modtager af i alt 100.400 kr. af de hævede kontanter.

Skønnet medfører, at afdødes privatforbrug anses for at have været omtrent 21.000 kr. højere i 2015 end i de forudgående år. Alene indskuddet for leje af den nye lejlighed beløb sig til 17.854 kr. Landsskatteretten nedsætter derfor SKATs afgørelse med yderligere 17.854 kr., afrundet 18.000 kr. Landsskatteretten finder, at forhøjelsen af afdødes privatforbrug for 2015 med omtrent 39.000 kr. dermed rummer de ekstraudgifter, som afdøde må have afholdt i forbindelse med flytning i form af udgifter til flyttefirma, indskud til lejligheden m.v.

Klageren har gjort gældende, at to gange 5.000 kr., som er registreret hævet den 4. januar 2016, udgør julegaver til klageren samt klagerens ægtefælle fra afdøde. SKAT har godkendt 1.000 kr. som værende en skattefri lejlighedsgave for klageren. Efter praksis sker der ikke beskatning af lejlighedsgaver af traditionelt præg, hvis der er tale om gaver af mindre omfang. Værdien af det modtagne må ikke overstige det efter forholdene naturlige niveau for en lejlighedsgave. Værdien af det modtagne ses efter praksis ikke at være afhængig af, om gaven ydes i et miljø, hvor der generelt ydes store gaver, jf. SKM2014.410.ØLR. Henset til klagerens samt klagerens ægtefælles tilknytning til afdøde, finder Landsskatteretten at 5.000 kr. er et passende niveau for lejlighedsgaver for året. Klageren skal derfor ikke beskattes heraf, ligesom klageren ej heller skal beskattes af sin ægtefælles lejlighedsgave.

Landsskatteretten nedsætter derfor SKATs afgørelse med 27.000 kr.