Kendelse af 30-05-2018 - indlagt i TaxCons database den 22-06-2018

Generelle oplysninger

SKAT har ved en tidligere sagsbehandling gennemgået klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2010-2012, som ligeledes er behandlet i Landsskatteretten, hvilket førte til følgende forhøjelser af indkomsten:

Indkomstår 2010325.000 kr.

Indkomstår 2011280.000 kr.

Indkomstår 2012685.000 kr.

Vedrørende denne tidligere sags behandling henvises til Landsskatterettens journal nr. [...].

Forhøjelserne blev foretaget på baggrund af, at det beregnede privatforbrug for alle årene var negativt.

Forhøjelserne var desuden foretaget ud fra, at det ifølge SKAT "nødvendige" privatforbrug til f.eks. mad og drikke, husleje, el og varme, forsikringer samt ferie, blev fastsat til:

Indkomståret 2010: 181.372 kr.

Indkomståret 2011: 186.410 kr.

Indkomståret 2012: 190.855 kr.

Klagerens repræsentant har hertil over for Skatteankestyrelsen bl. a. forklaret,

Landsskatteretten har i afgørelsen med journal nr. [...] stadfæstet SKATs tidligere afgørelse.

Faktiske oplysninger

SKAT har den 29. oktober 2015 fra politiet modtaget materiale omkring blandt andet klagerens pengeforbrug i perioden 2010 - medio 2015.

Politiet har udarbejdet materialet på baggrund af telefonaflytninger, ransagninger og beslaglæggelser samt kontakter til leverandører i en sag om uregistreret salg af dopingmidler.

SKAT har gennemgået materialet og er efter det oplyste - bortset fra enkelte justeringer - enige i politiets opgørelser over klagerens forbrug.

Dette merforbrug består af indkøb af luksusvarer, såsom designermøbler, B & O-udstyr, tøj, ure og kunst.

Endvidere er der gennem udenlandske banker indskudt et større beløb i selskaber på Cypern og Seychellerne, ligesom der er udstedt betalingskort gennem disse selskaber. Kontaktperson er [person1] (klagerens moder).

Af politiets aflytningsmateriale fremgår i øvrigt, at bankoverførsler fra klagerens forældre til klagerens bankkonto må anses for fiktive, idet det kan konstateres, at klageren betaler forældrene tilsvarende beløb tilbage i kontanter.

Endvidere har klagerens forældre ifølge det oplyste hjulpet med betaling af andre køb efter klagerens instruktioner, således at han får mindst muligt ind over sin bankkonto.

På trods af en påstand om, at klageren ikke havde egen bolig i 2010, så har han alligevel købt diverse eksklusive borde, stole og kunstværker, ligesom fakturaer er stilet til [adresse1] [by1].

Klageren er ved en dom i [...] Byret den 14. marts 2017 idømt en fængselsstraf på 3 år og 6 måneder for salg af doping- og lægemidler. Klageren har ifølge dommen blandt andet forklaret i retten, at han begyndte at sælge doping omkring 2011 og fik en dom for det.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med yderligere henholdsvis 49.460 kr., 646.348 kr. og 515.779 kr. i indkomstårene 2010, 2011 og 2012.

Efter skattekontrollovens § 16 gælder at en skattepligtig, der modtager en årsopgørelse uden at have selvangivet (printselvangivelse) skal give SKAT besked, hvis skatteansættelsen er for lav. Fristen er inden 4 uger efter modtagelse af årsopgørelsen. Den regnes dog tidligst fra selvangivelsesfristen.

Ifølge Den juridiske vejlednings afsnit A.B.5.3.3 viser domstolspraksis gennem mange år, at SKAT for at kunne varsle eller gennemføre en skønsmæssig ændring af skatteansættelsen skal påvise eller sandsynliggøre, at den skattepligtige har et større privatforbrug end det, som den selvangivne skattepligtige indkomst samt evt. dokumenterede oplysninger om skattefrie indtægter og oplysninger om formue giver plads til.

SKAT skal som led i påvisningen eller sandsynliggørelsen af privatforbruget for de relevante indkomstår, endvidere vise sammenhængen mellem den skattepligtiges privatforbrug for de pågældende år og størrelsen af samme for det eller de foregående indkomstår. Det forudsætter dog, at SKAT kan skaffe de nødvendige oplysninger til at foretage beregningen for de forudgående indkomstår.

I Højesterets dom af 21. juni 1967, der er gengivet i UfR, 1967.635 H, anerkender domstolen, at selv om SKAT hverken kan påvise formelle eller reelle mangler i den skattepligtiges bogførings- og regnskabsmateriale, vil SKAT alligevel kunne foretage en skønsmæssig ændring indkomstansættelsen. Det forudsætter, at den skattepligtiges privatforbrug er helt ekstraordinært lavt, herunder negativt, når der tages hensyn til den selvangivne indkomst og formuebevægelserne i året.

SKAT har genoptaget klagerens skatteansættelser for årene 2010 - 2012, da et merforbrug på i alt 1.514.483 kr., ikke kan indgå i tidligere beregnet "nødvendigt" privatforbrug.

Da forhøjelserne er anset at være overskud ved selvstændig virksomhed i form af salg af varer, så er der beregnet moms af overskuddet.

Der er ifølge SKAT ikke belæg for klagerens påstande om

Klagerens indkøb af forbrugsgoder er opgjort til:

Med henvisning til bilag 2 (politiets rapport, bilag B-2-7) kan investering i selskaber på Cypern og Seychellerne opgøres til:

På den baggrund kan de samlede forhøjelser opgøres til:

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelserne skal nedsættes med følgende beløb:

Som begrundelse for påstanden har repræsentanten anført følgende:

"(...)

SKAT har den 29. oktober 2016 modtaget materiale fra politiet omkring [person2]s pengeforbrug i perioden 2010 - medio 2015. SKAT har gennemgået materialet og har på baggrund heraf fastslået at det forbrug, som tilsyneladende fremgår af politiets materiale ikke kan indgå i et tidligere ansat privat forbrug for de nærliggende skatteår.

Materialet vedrører et forbrug bestående af indkøb af møbler, elektronik, tøj, ure og kunstartikler. Endvidere har SKAT fra materialet udledt, at der gennem udenlandske banker er indskudt penge i selskabet på Cypern og Seychellerne.

(...)

[virksomhed1] har i en klage over SKATs afgørelse af den 9. september 2013 som vedrører samme indkomstår, nedlagt påstand om, at skatteansættelser nedsættes med:

2010 325.000 kr.

2011 280.000 kr.

2012 685.000 kr.

Til støtte for den nedlagte påstand blev det gjort gældende, at det af Skattemyndigheden fastsatte skøn ikke er korrekt, hvorfor [person2]s skatteansættelse for de pågældende indkomstår ikke skal forhøjes, som anført af SKAT.

Det af SKAT opgjorte privatforbrug er under ingen omstændigheder korrekt. Først og fremmest er der ikke taget højde for de betydelige skattefrie indtægter, der er tilgået [person2], dels i form af gaver fra dennes forældre, dels udbetalinger fra forsikringen for henholdsvis indbrud og tyveri.

Derudover er det af SKAT fastsatte skøn over [person2]s udgifter heller ikke korrekt. En betydelig forskel fremkommer af det faktum, at [person2] bl.a. ikke havde en bolig i indkomståret 2010 - og dermed heller ikke udgifter hertil - samt at [person2] var studerende i år 2012 og på SU, hvorfor forbruget naturligvis også var påvirket heraf.

Vi skal i forbindelse med ovenstående bemærke, at påstand og anbringender, som fremgår i omtalte klageskrivelse fortsat gøres gældende i hele dens indhold. Vi skal ydermere bemærke, at der endnu ikke foreligger afgørelse fra Landsskatteretten.

SKAT har i deres afgørelse af den 4. juli 2016 foretaget yderligere forhøjelser af [person2]s skatteansættelse for indkomstårene 2010-2012. Vi er på nuværende tidspunkt ved at indhente dokumentation, som understøtter vor påstand i nærliggende klageskrivelse. Vi vil hurtigst muligt fremsende denne til Skatteankestyrelsen i et supplerende indlæg.

(...)".

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § 1 selvangive deres indkomst til SKAT. Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Indkomståret 2010:

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009).

Indkomstår 2011 og 2012:

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011).

Til brug for told- og skatteforvaltningens kontrol af grundlaget for selvangivelsen skal der gives supplerende oplysninger i selvangivelsen, jf. skattekontrolloven § 1, stk. 2. Det fremgår af mindstekravsbekendtgørelsens § 4.

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4.

Klagerens repræsentant har til Skatteankestyrelsen oplyst, at klageren ikke havde fast bolig i 2010, og at han havde solgt private ejendele, ligesom han havde genoptaget sit studium. Klagerens økonomi blev ifølge repræsentanten opretholdt ved, at hans forældre ydede ham betydelige kontante tilskud, og klageren skulle have reduceret sine løbende udgifter til beklædning, dyre dagligvarer, møbler, tv m.v., da han bl.a. i indkomståret 2012 var på SU.

Det fremgår dog af politiets afhøringer, aflytning af klagerens telefon, besøg hos klageren, udbetalt forsikringserstatning i 2011 samt ransagning af klagerens bankboks, at han i de omhandlede indkomstår har købt større mængder B & O udstyr, Breitling ure og Hornslett kunst m.v. for store beløb, hvorfor oplysningerne om en beskeden livsførelse må tilsidesættes.

SKATs talmæssige opgørelser er foretaget på baggrund af politiets rapporter og indhentede oplysninger, som politiet har sendt til SKAT.

Landsskatteretten kan tiltræde disse. Der er herefter ikke grundlag for at ændre skønnet over resultatet af virksomheden.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen.