Kendelse af 04-04-2019 - indlagt i TaxCons database den 03-05-2019

Faktiske oplysninger

Klageren er sammen med sin mor, [person1], hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS. Klageren ejede 30 % af anparterne og moderen 70 %.

[virksomhed1] ApS blev stiftet den 30. juni 1977. Det fremgår af selskabets årsrapport for 2011, at selskabets hovedaktivitet består i at eje anparter i datterselskaberne [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS, der driver restauranter samt [virksomhed4] A/S, [virksomhed5] ApS og ApS [virksomhed6], der er ejendomsselskaber.

[virksomhed4] A/S anskaffede i 2006 en ejendom i Sverige for 6,4 mio. kr. Selskabets formål er at erhverve, eje og drive fast ejendom, herunder restaurationsvirksomhed, og anden dermed i forbindelse stående virksomhed.

Af regnskaberne for selskabet [virksomhed4] A/S for 2013 fremgår et driftsoverskud på 10,4 mio. kr. og grunde og bygninger er opført under aktiver til 66, 5 mio. kr. I selskabets sag er der en beskrivelse af selskabets ejendomme og deres udvikling og anvendelse.

Af referat fra SKAT fremgår følgende om selskabernes ejendomme:

”Vedr. ejendom beliggende i Sverige ejet af [virksomhed4] A/S – aktionærbeskatning

[person2] gentog påstanden fra sin skriftlige indsigelse mod SKATS forslag til ændring af den skattepligtige indkomst. Han anførte, at selskabets aktionærer ikke skulle beskattes af fri sommerbolig til rådighed, da der ikke var tale om, at selskabets ejendom var omfattet af begrebet ”sommerbolig” og da ejendommen ikke havde været til ”rådighed” til privat benyttelse for selskabets aktionærer, men alene havde været til erhvervsmæssig rådighed for selskabet. Til støtte for sin påstand gjorde [person2] gældende, at det forhold, at selskabet ejede ejendommen, ikke i sig selv var tilstrækkeligt til at anse ejendommen for at have været til ”rådighed” for selskabets aktionærer, idet formålet med anskaffelsen alene er erhvervsmæssig.

[person1] og [person3] oplyste, at de havde aflagt ejendommen ét besøg om året om sommeren, hvor de havde overnattet 3-4 nætter i egen båd fortøjet ved ejendommens bådebro.

Under opholdet havde de besigtiget ejendommen med henblik på at vurdere om der var konkrete behov for vedligeholdelse. Den tidligere ejer havde haft opsyn med ejendommen og den var blevet vedligeholdt løbende. Der var i ejertiden blevet indkøbt et komfur til ejendomme, men der var ikke indkøbt møbler eller andet, der kunne gøre at man, med [person1]s ord ”indrettede sig”. Der var i de 10 år selskabet havde ejet ejendommen ikke sket noget i forhold til at drive erhvervsmæssig restaurant fra ejendommen.

[person4] oplyste, at flere rør var fjernet i de sidste år, så der var ikke vand på ejendommen.

[person5] oplyste, at ingen af parterne havde oplevet ejendommen som en sommerbolig.

[person3] og [person4] oplyste at efter [person6]s død, havde [person3] stået med hele driften alene, dog hjulpet af [person1], og at der ikke havde været overskud til at gøre noget ved ejendomme.

[person3] oplyste, at ejendommen lå ud til Skærgårdens trafikale hovedåre, [...], og at der var tæt trafik om sommeren. Når han havde besøgt ejendommen, sov han på båden om natten, da han ikke mente, at der var attraktivt at sove i ejendommens lejlighed på øverste etage. Han oplyste yderligere, at det der i salgsannoncen omtales som en ”balkon” reelt er en brandtrappe. Han oplyse, at der ikke var hotel på øen, så overnatningen skulle ske enten i ejendommen eller i båd.

[person3] og [person4] oplyste, at de i sommeren 2015 havde forsøgt at udleje huset til venner og bekendte og også havde kontaktet professionelle udlejere, men at det havde været forgæves.

[person3] oplyste, at der til ejendommen var ét sæt nøgle, som i de omhandlede år og stadig blev opbevaret på [virksomhed4] A/S adresse i et aflåst nøgleskab, hvortil selskabet sekretær [person7] havde adgang, som udleverede nøgler på forlangende.

[person4] oplyste, at selskaberne tilsammen ejede 16 ejendomme. Den periode, der var forløbet fra erhvervelsen af ejendommen til åbning af en restaurant i ejendommen havde for 11 ejendommes vedkommende varieret fra 0 til 7 år. En enkelt ejendom havde været ejet i 24 år og en anden i 9 år før det blev åbnet en restaurant, en enkelt ejendommen var der ingen plan om at åbne en restaurant fra længere, en ejendom var udlejet til en antikvitetshandler og den sidste var ejendommen i Sverige. I ingen tilfælde havde selskaberne indhentet en forhåndsgodkendelse til at drive restaurant fra ejendommen – kun 4 ejendomme blev i forvejen anvendt som restaurant. Han oplyste, at [person6] havde købt ejendommene med det formål at drive restaurant fra dem, og at flere af ejendommen havde stået tomme længe og at de var købt, med [person4] ord ”bare så han havde nogen”. Ejendommen i Sverige var derfor ikke atypisk ved, at den havde stået tom i 10 år.

Han oplyste, at efter [person6]s død i begyndelsen af 2010 havde selskaberne forsøgt at leje flere af ejendommene ud men, at det havde været svært. [person6] var spontan og så muligheder i de ejendomme, han købte.”

Af SKATs sagfremstilling fremgår følgende oplysninger om ejendommen, som stammer fra klagerne:

Selskabet har fremlagt en "Frågeliste" hvoraf fremgår, at der siden 1973 var sket løbende forbed­ ringer og reparation af ejendommen og at ejendommen var en gammelt sillsalteri (sildesalteri).

Selskabet har yderligere fremlagt en salgsannonce vedrørende ejendommen. Det fremgår, at ejen­ dommen var beskrevet som et "sjomagasin" og registret under "Taxeringskod" som et "fritidsbostad for 1-2 familier" og at "magasinet ar mycket val underhållet." Huset var en træbygning med tegltag fra 1897, med 2-glas vinduer, elopvarmet, med årlige driftsomkostninger på ca. 47.000 kr. og en terrasse bygget fra selve huset og et stykke ud over vandet på 17 x 7 m med plads til dybtgående skibe. Huset, som var renoveret i 1990 'erne, var i 3 plan med et beboelsesareal på 98 kvadratmeter og et biareal på 240 kvadratmeter. Husets køkken indeholdt "spisflakt" (emhætte), "spishall" (komfur), "frys", "diskmaskin", "mikorvågsugn", "kyl/sval", "vedspis" (brændeovn). Ejendommen indeholdt 2 baderum/wc, det ene med badekar og separat "dusch", "wc", "tvattstall" (vask)og "kakel" (fliser), det andet med "dusch", "wc", "tvattstall", "kakel" og "plastmatta". Ejendommens 1. plan indeholdt "verkstad" med indgang og udgang fra 3 sider samt en dobbelport samt det ene baderum/wc. 2 plan indeholdt "tvattstuga" (vaskerum) med "tvåtmaskin", "torktumlare", "disbånk" (vask) "vartmvattenberedare" (varmtvandsdispenser) samt trappe til 3 plan. 3 plan indeholdt "kok" med "matplats", "vedspis midt på gulvet", "matplats" for ca. 15 personer, "allhornar med baddsof­ fa" (sovesofa) "sang'' og "3 garderober", "toalet" med "gulvarme" og "badkar", "sovrum". "All­ rum" og udgang til "balkong"samt "kontorplats". Grunden udgjorde 698 kvm,' herafl and 543 kvm og vand 155 kvm. Ejendommen var sat til salg for 8.000;000 kr.

[person1] har på vegne af selskabet den 8. august 2013 oplyst til SKAT, at

"Der er tale om en primitiv, uisoleret træbygning i dårlig stand, hvor alle ledninger og rør er synlige. Bygningen har været anvendt som sildesalteri og siden opbevaring af mindre joller. Bygningen indeholder værksted i hele stueplan, en meget lavloftet mellemetage, samt en isoleret loftsetage, som, den tidligere ejer selv havde lavet til eget formål. Huset er i sin nuværende form ikke egnet til bolig eller udlejning, da det fremtræder som værksted, og da det er meget utæt, der er flere centimeterstore sprækker i træet og vinduerne er i meget dårlig stand og shitter ikke til. Gulvbrædderne er ujævne, og der er lemme i gulvet til det fri (dog ville loftsetagen kunne varmes op).

Formålet med anskaffelsen har været at etablere en sommerbådcafe og-restaurant. Bygningen og beliggenheden ville være velegnet til dette formål på grund af den store sejlbådtrafik forbi øen i sommermånederne, gode fortøjningsmuligheder, brygge med plads til servering samt en større hal (nuværende, værksted), som ville kunne bruges i sommermånederne. •. ·. ·

[person6] fik på grund af meget stort arbejdspres med etablering af den nye restaurant [virksomhed3] på [adresse1] ikke startet projektet, og der har kun været almindelig vedligehold, som f.eks. maling i år, da naboerne mente, at bygningen ville forfalde, hvis det ikke blev gjort. Der er blevet indsat et lille interimistisk køkken i forbindelse med øens beboere var inviteret til sammenkomst for at etablere kontakt og gode forbindelser. Der har været udbedring af brud på vandledning og strømsvigt, der er indrapporteret af tidligere ejer, som holder lidt øje med det. Huset har været besøgt nogle ganske få dage pr. år som en nødvendighed for at tilse huset, tage stilling til vedligehold samt til fremtidig kommerciel anvendelse som cafe.

Huset kan ikke lejes ud i sin nuværende tilstand. Jeg, som er formand for ejendomsselskabet, samt min ældste søn, der er direktør i firmaet, har på grund af mange presserende opgaver med restauranterne ikke kunnet beslutte, hvad der skulle ske med huset fremover, selv om salg har været drøftet løbende."

Vedlagt selskabets brev af den 8. august 2013 var 8 fotografier af ejendommen set inde fra, som selskabet har oplyst var taget i 2013. Det fremgår, at ejendommen er møbleret med spisebordsstole, borde, lænestol, bænk og reoler. Samt at ejendommen fremstår ren og tør med glasvinduer, trægulve og trævægge. Det fremgår ikke af de fremlagte fotografier, hvilke dele af ejendommen der er fotograferet. Det fremgår af fotografierne af ejendommen set udefra, at der er tale om en rødmalet træbygning i 3 plan med parabol, og at ejendommen er beliggende helt ud til vandet. Hele vejen rundt om ejendommen er der træterrasse - på 3 af ejendommens sider ud over vandet.

Selskabet har yderligere ved brev af den 8. august 2014 til SKAT oplyst, at:

"[person6] købte I 2005/06 [virksomhed7] på øen [ø1] i [Sverige].

[person6] var ikke mindst inspireret af udformningen af restaurant [virksomhed7] i [Sverige]. Ligeledes et ældre marinelagerhus som var blevet indrettet til restaurant i 1980'eme. Gastronomisk var [person6]s plan at lægge sig på linje med [virksomhed8] og derfor kvalitetsmæssigt over de restaurant /spise muligheder der findes langs vestkysten, ikke mindst [ø1]s nabo restauranten [virksomhed9].

Bygningen/[virksomhed7] på [ø1] er tidligere blevet brugt som lager til sildesaltning. Derfor er bygningen opført I meget simpel stil. Fokus har været på gulvplads, hvilket bevirker at der er for lav ståhøjde i stueetagen og på l. salen. [person6] havde en klar løsning af denne problematik som gik ud på at fjerne 1. salen og sænke 2. salen cirka en meter.

Resultatet vil blive to store sale som vil have nogenlunde samme bord/gæste kapacitet som udendørs området. (se vedlagt indendørs foto er [virksomhed7] i [Sverige]).

En sådan ombygning vil være en udfordring på niveau med den store ombygning af [adresse1], hvor der ligeledes blev fjernet og omlagt trappeløb ligesom der blev arbejdet med etageforskellen på nummer 6 og 8. Ombygningen, med restaurantkøkken og toiletter vil koste i omegnen af DKK! Om. Der har derfor været planner om at starte med en forholdsvis enkel udendørsservering som ikke satte krav til renovering af I. og 2. salen men blot køkken og toilet forhold i stueetagen.

[...] kommune er som sådan imødekommende over for den mere simple løsning, dog er der Ikke givet en egentlig tilladelse."

Rentabilitetsoverveje/ser i forbindelse med erhvervelse af ejendommen

Selskabet har yderligere ved brev af den 8. august 2014 til SKAT oplyst, at der ikke i forbindelse med [virksomhed4] A/S' erhvervelse af den svenske ejendom blev foretaget en rentabilitetsberegning eller lagt budget. Selskabet har oplyst, at [person6] ikke arbejd de på den måde. Han var selvlærd og arbejdede helt overvejende på grundlag af sin fornemmelse og intuition. Heller ikke i forbindelse med etablering af de 9 restauranter blev der gennemført den slags beregninger.

Brug af ejendommen

Selskabet har ved brev af den 8. august 2014 til SKAT oplyst, at ejendommen befinder sig på en skærgårdsø, hvor der ikke er overnatningsmuligheder. I forbindelse med det årlige tilsyns- og planlægningsbesøg er der derfor blevet overnattet på ejendommen. I 2009 overnattede [person6] og [person1] 3-4 nætter, og i 2010 og 2011 overnattede [person1] 3-4 nætter i ejendom­ men. De årlige besøg fandt sted i sommerperioden, dels fordi huset ikke kunne opvarmes, og dels for at [person1] kunne danne sig et indtryk af turismen i området, med henblik på at vurdere kundegrundlaget for en sommercafe på ejendommen. Ved brev af den 8. august 2014 til SKAT har selskabet fremlagt dokumenter vedr. el og vand på ejendommen, som blev opkrævet af [person8], som selskabet har oplyst er formand for øen [Forening1]. [person8] har i den forbindelse den 24. juni 2009 bl.a. skrevet i en email til "[person6]": "Nar får vi se er på [ø1] igen?".

--------------

Elforbrug vedrørende ejendommen

Selskabet har ved brev af den 8. august 2014 til SKAT oplyst, at husets forbrug af el hovedsageligt udgøres af udgifter til en drænpumpe, som altid er slået til. Følgende udgifter til el er oplyst:

Vandforbrug vedrørende ejendommen

Selskabet har ved brev af den 8. august 2014 til SKAT oplyst, at der ikke findes en separat vandmåler i huset. De 8 huse, der findes på øen, betales af en grundejerforening, hvorefter hvert medlem betaler en ottendedel af de samlede vandudgifter. Ved brev af den 8, august 2014 til SKAT har selskabet oplyst, at [person8] er formand for øen [Forening1], og at han stod for opkrævning af de løbende udgifter til vand, el til vandledning samt forbedring og vedligeholdelse af øens vandledning og elektricitet.

Det fremgår i øvrigt, at selskaberne ejer en række ejendomme, som anvendes til restaurationsvirksomhed og udlejning. Der er i den forbindelse fremlagt en redegørelse for selskabernes udvikling af ejendommene til restaurantvirksomheder samt en opstilling over ejendommene, som alle er beliggende i [by1]. Klageren har i den forbindelse anført:

”TTC/Øresund har fra tiden 1964 til 2010/16 haft planner om at åbne 16 restauranter/cafeer. Udover to lagerlokaler, er der aldrig blevet erhvervet en ejendom, med andet formål end at drive restaurant. De to lagerlokaler supportere begge restaurantdriften.

I forbindelse med samtlige 16 køb, har der ikke været nogen myndighed som er blevet kontaktet for en forhåndsgodkendelse. Ej heller er der på noget tidspunkt lavet egentlige rentabilitetsundersøgleser.”

”[virksomhed4] A/S ejer de fleste af de ejendomme [virksomhed1] driver restaurant i. Det er derfor en fejlopfattelse hvis Skat mener at Magasinet ikke hører til [virksomhed4] A/S driftsområde.”

SKATs afgørelse

SKAT har beskattet klageren af værdi af fri sommerbolig i indkomstårene 2011-2013.

SKAT har som begrundelse anført:

”Det fremgår af DJV 2015-1, afsnit C.A.5.16.2.2, at SKAT ved begrebet "sommerbolig" forstår enhver form for bolig, der har karakter af fritidsbolig, herunder sommerhus, fjeldhytte, ferielejlighed og lignende, jf. DJV 2015-11, afsnit C.A.5.16.2.1.

Det fremgår af personskattelovens § 4A, stk. 2, at udbytte til hovedaktionærer, som beskattes efter ligningslovens § 16A, stk. 5, beskattes som personlig indkomst, jf. også DJV 20·1S-l, afsnit C.B.3.3.

Det er SKATs opfattelse, at [virksomhed4] A/S' ejendom Sverige er omfattet af begrebet sommerbolig. SKAT har ved denne vurdering lagt til grund; at formålet med anskaffelsen af ejendommen i Sverige var at etablere en sommercafe, beskrevet som "den simple løsning" og muligvis en egentlig restaurant.

Det blev imidlertid ikke undersøgt, om driften af en sådan sommercafe ville være rentabel, idet der ikke blev foretaget rentabilitetsberegninger. Ej heller har kommunen, hvor ejendommen er beliggende, givet tilladelse til hverken sommercafe eller restaurant, som sagen er oplyst, fordi selskabet ikke søgte kommunen herom. Efter anskaffelsen i 2006 blev der etableret et mindre køkken i ejendommen, som sagen er oplyst, for at holde en fest for øens beboere. Etablering af sommercafe eller restaurant har ikke fundet sled, ligesom der som sagen er oplyst, ikke ses at være iværksat tiltag med henblik herpå. Ejendommen er ifølge sagens oplysninger alene blevet brugt til overnatning af dig og din mor [person1] 3- 4 nætter i sommerperioden i årene 2009 til og med 2013. Ejendommen er løbende blevet vedligeholdt ligesom der kontinuerligt i hele ejerperioden er blevet af­ holdt udgifter til vand og elforbrug på ejendommen.

SKAT har yderligere lagt til grund, at ejendommen ved anskaffelsen var fuldt anvendelig som bolig og at boligarealet udgjorde 98 kvadratmeter. Boligen indeholdt ifølge salgsannoncen et køkken, som indeholdt "spisflakt" (emhætte), "spishall" (komfur), "frys", "diskmaskin", "mikorvågsugn", "kyl/sval", "vedspis" (brændeovn). Ejendommen indeholdt 2 baderum/wc, det ene med badekar og separat ''dusch'', ''wc", "tvåttstall" (vask)og "kakel" (fliser), det andet med "dusch", "wc", "tvattstall", "kakel" og "plastmatta". Ejendommens 1. plan indeholdt "verkstad" med indgang og udgang fra 3 sider samt en dobbelport samt det ene badernm/wc. 2 plan indeholdt "tvattstuga" (va­ skerum) med "tvatmaskin", "torktumlare", "disbank" (vask) "vartmvattenberedare" (vanntvandsdi­ spenser) samt trappe til 3 plan. 3 plan indeholdt "kok" med "malplats", "vedspis midt på gulvet", "matplats" for ca. 15 personer, "allhornar med baddsoffa" (sovesofa) "sang" og "3 garderober", "toalet" med "gulvarme" og "badkar", "sovrum". "Allrum" og udgang til "balkong"samt "kontorplats".

Det er på baggrund af sagens oplysninger om ejendommens anvendelighed som sommerbolig her­ under ejendommens tilstand og indhold af, hvad der må anses for almindeligt sommerbolig indhold, samt den faktiske brug af ejendommen som sommerbolig i årene 2009 til 2013 SKATs opfattelse, at ejendommen er omfattet af begrebet "sommerbolig".

Det oplyste formål med anskaffelsen af ejendommen - at etablere en sommercafe eller restaurant - kan ikke ændre herpå, idet der ikke er fremlagt forhold i sagen, som dokumenterer, at [virksomhed4]

A/S ville iværksætte tiltag for at realisere formålet om restaurantdrift. Det oplyste formål med an­ skaffelsen af ejendommen stemmer ej heller med [virksomhed4] A/S' driftsområde, idet det er angi­ vet, at selskabet er et ejendomsselskab og ikke har restaurantdrift som erhvervsaktivitet.

Det bemærkes således, at ejendommen siden anskaffelsen i juni 2006 ikke er blevet anvendt erhvervsmæssigt til restaurant endsige er påbegyndt ændret i forhold til dette formål. Ej heller blev rentabiliteten af drift af sommercafe/restaurant undersøgt før anskaffelsen, ligesom der ikke før eller efter anskaffelsen var vished for accept af at drive sommercafe/restaurant fra [...] kommune.

Det er SKATs opfattelse, at [virksomhed4]' sommerbolig i Sverige blev "stillet til rådighed" vederlagsfrit. SKAT har herved lagt til grund, at ejendommen har været til ubegrænset rådighed for dig og [person1] fra 2011 til 2013, og at du og [person1] intet vederlag har betalt herfor. Der er således ikke fremlagt oplysninger eller andet som sandsynliggør, at ejendommen ikke har stået vederlagsfrit til din og [person1]s ubegrænsede rådighed i den omhandlede periode.

Det er SKATs opfattelse, at du og den anden hovedaktionær skal beskattes af værdien af rådigheden over selskabets sommerbolig i Sverige, j f ligningslovens § 16 A, stk. 5. SKAT har herved henset til, at det er hovedaktionæren, der skal beskattes i det tilfælde, hvor sommerhuset ejes af et datterselskab, som ejes af et moderselskab, som igen ejes af en hovedaktionær, jf. SKM2011.262 VL.

Der skal ske en forholdsmæssig fordeling af den skattepligtige værdi af rådigheden over sommerboligen mellem dig og den anden hovedaktionær i forhold til jeres respektive ejerandele i de omhand­ lede år, jf. SKM2014. 281 SR.

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 5, 1. punktum, at når der ikke findes en ejendomsværdi, da foretages beregningen af den skaltepligtige værdi af rådigheden over sommerboligen på baggrund af en beregning af ejendommens handelsværdi pr. 1. oktober året før rådighedsåret.

Den skattepligtige værdi af rådigheden over sommerboligen anses at udgøre 16,25 %, af ejendom­ mens beregnede handelsværdi, jf. DJV 2015-1, afsnit C.A.5.16.2.2.

Den beregnede handelsværdi for sommerboligen for hvert af årene 2010- 2013 fremkommer ved at regulere den faktiske anskaffelsessum i 2006 med prisudviklingen for den pågældende type af ejendom fra købsåret og frem til det år, hvor handelsværdien ønskes fastsat, jf. ligningslovens§ 16, stk. 5, 1. punktum, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 2.

Det fremgår yderligere af Iigningslovens § 16, stk. 5, 1. punktum, at denne beregnede handelsværdi dernæst skal reguleres efter ejendomsværdiskattelovens § 4b, stk. 2.

Det fremgår af ejendomsværdiskattelovens§ 4b, stk. 2, m. 1-3 at regulering vil sige, at regulere "med samme forhold, som på dette tidspunkt/på daværende tidspunkt eksisterer mellem danske ejendomsvurderinger og faktiske handelspriser for ejendomme, af den pågældende type"

Det vil sige, at der skal foretages et fradrag i den beregnede handelsværdi for "afstandsprocent", jf. SKM2014.353.8KAT s. 2, da ejendomsvurderingen typisk er lavere end ejendommens handelsværdi. Herved bliver de udenlandske beregnede handelsværdier sammenlignelige med de danske ejendomsvurderinger.

Det fremgår af meddelelse fra SKAT gengivet i SKM2014.353.SKAT, at det svenske indeks for fritidshuse skal anvendes for ejendomme i Sverige, der benyttes som fritidsbolig.

Prisindeks, sommerhuse i Sverige er i uddrag gengivet således i SKM2014.353.SKAT:

(talmæssige opgørelse)”

”SKAT træffer afgørelse i overensstemmelse med forslaget til afgørelse og henviser i det hele til SKATs begrundelse for forslag til afgørelse, som begrundelse for afgørelsen.

SKAT fasholder, at det er SKATs vurdering, at selskabets ejendom i Sverige på anskaffelsestidspunktet må anses for at være omfattet af begrebet sommerbolig, når der henses til ejendommen indretning, udstyr og placering i et naturskønt område med andre sommerhuse.

Det er fort at SKATs opfattelse, jf. forslag til afgørelse, at selskabets formål med anskaffelsen af ejendommen i Sverige, var at etablere en sommercafe og muligvis en egentlig restaurant. Det blev imidlertid ikke undersøgt, om driften af en sådan sommercafe ville være rentabel, idet der ikke blev foretaget rentabilitetsberegninger. Ej heller har kommunen, hvor ejendommen er beliggende, givet tilladelse til hverken sommercafe eller restaurant, som sagen er oplyst, fordi selskabet ikke søgte kommunen herom. Efteranskaffelsen i 2006 blev der etableret et mindre køkken i ejendommen, som sagen er oplyst, for at holde en fest for øens beboere. Etablering af sommercafe eller restaurant har ikke fundet sted, ligesom der som sagen er oplyst, ikke ses at være iværksat tiltag med henblik herpå.

Da selskabet således intet foretog sig efter anskaffelsen tilbage i 2006 for at ændre boligen til er­ hvervsmæssig brug, er der ingen faktiske holdepunkter for at ændre kvalifikationen af ejendommen fra "sommerbolig" til "erhvervsejendom". Selskabets oplysning om sine erhvervsmæssige motiver på anskaffelsestidspunktet er ikke tilstrækkeligt til at ændre den skatteretlige kvalifikation fra "sommerbolig" til "erhvervsejendom". Det af selskabet anførte om, at andre af selskabets ejendomme også har henligget i op til 24 år kan ikke ændre herpå, idet de efter SKATs opfattelse ikke er sammenlignelige med hensyn til geografisk placering, da de alle sammen ligger i [by1], og ikke i et svært tilgængeligt sommerhusområde i Sverige, hvor selskabet i øvrigt ikke driver andre restauranter.

Overladelsen af sommerboligen til [person1] er ikke sket til markedsleje eller på markedsvilkår, idet en uafhængig part efter SKATs opfattelse ikke ville kunne have opnået gratis og ubegrænset brug af selskabets sommerbolig.

Det er SKATs vurdering, at [person1]s ophold på ejendommen omfattes af begrebet "besøg" idet der ikke er omstændigheder ved [person1]s sagkundskaber, uddannelse eller andet, som peger på, at der reelt skulle have været tale om "besigtigelse af ejendommen med henblik på at vur­ derer om der var konkrete behov for vedligeholdelse, ligesom de havde søgt at få et mere præcist indtryk af kundegrundlaget for den påtænkte sejlercafe/restaurant" og da det yderligere er oplyst, at der føres opsyn med ejendommen af en uafhængig part.

Det er derimod SKATS vurdering, på det foreliggende grundlag, at opholdet på ejendommen i overvejende grad må anses at svare til den brug, sommerboligejere traditionelt gør af deres sommerbolig, og at adgangen til denne brug har været fuldstændig ubegrænset for [person1].

Det bemærkes, at den fremlagte erklæring fra dig og [person1] ikke dokumenterer, at sommer­ boligen ikke har været overladt til dig og [person1], idet der er tale om en ensidigt indhentet erklæring afgivet af interesseforbundne parter til støtte for den ene parts skattefrihed. Desuden bemærkes, at du på mødet i SKAT oplyste, at der til ejendommen var et sæt nøgle, som i de omhandlede år og stadig blev opbevaret på [virksomhed4] A/S adresse i et aflåst nøgleskab, hvortil selskabets sekretær [person7] havde adgang, som udleverede nøgler på forlangende.”

Skattestyrelsen har supplerende udtalt:

”Det er min umiddelbare holdning at der ikke er kommet nye bemærkninger til, og at flere af bemærkningerne allerede er besvaret i den udsendte afgørelse.

Herunder

Med hensyn til afgørelser om at ophæve beskatningen mener jeg ikke de er sammenlignelige, da flere viser handling i forbindelse med forundersøgelser, salgstiltag m.v. eller at der er sammenlignelige ejendomme i selskabet.

Dette er ikke tilfældet i denne sag.

10-03592 – Der er en ”klausul” i købskontrakten om anvendelse

13-0024193 - En lejlighed i Spanien – Selskabet havde andre sammenlignelige lejligheder samme sted.

14-2611105 – udstillingshus til brug for salg af et udstykket areal

14-3961822 – ”klausul” i købskontrakt om videresalg – salgsforberedende arbejde.

14-4014438 – Køb og salg af andre sommerboliger

13-6762380 – 2 lejligheder var opført af selskabet og havde før færdiggørelsen arkitekter, tegninger, godkendelser m.v. på andre huse. (projektet var stoppet grundet finanskrise)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for at beskatte klageren af værdi af fri bolig. Subsidiært er fremsat påstand om, at værdien skal reduceres med den del af ejendommen, der kan henføres til ejendommens ikke beboelige del.

Repræsentanten har til støtte for påstanden anført:

”I ovennævnte sager skal jeg i fortsættelse af min klage over SKATs afgørelser af 11. juli 2016 fremkomme med følgende supplerende bemærkninger, idet jeg i øvrigt henviser til mine udførlige indsigelser gengivet i SKATs afgørelser:

Som anført i klagen er det alene forhøjelsen af mine klienters indkomst med værdi af fri sommerbolig, der er påklaget til Skatteankestyrelsen.

Betingelsen for at kunne beskatte en hovedaktionær af værdi af fri sommerbolig i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. ligningslovens§ 16, stk. 5, er, at der er tale om en "sommerbolig", der er "stillet til privat rådighed" for hovedaktionæren.

Højesteret har fastslået, jf. bl.a. SKM 2009.558 H, som jeg også redegjorde for i mine indsigelser mod SKATs forslag til afgørelse, at det beror på en konkret vurdering, om en bolig har været stillet til privat rådighed for en hovedaktionær, og at det blotte forhold, at selskabet ejer en bolig (der ville kunne benyttes privat), ikke i sig selv kan føre til, at der foreligger privat rådighed for hovedaktionæren.

Det er imidlertid min opfattelse, at SKAT i afgørelserne har undladt at inddrage de faktiske forhold, herunder de af mine klienter meddelte oplysninger om ejendommen og forholdene omkring den, i en reel konkret vurdering af, hvorvidt den omhandlede ejendom udgør en sommerbolig, der har været stillet til rådighed for mine klienters private rådighed.

Omstændighederne i sagen, som der indgående er redegjort for over for SKAT, godtgør ud over enhver rimelig bevistvivl, at ejendommen ikke har udgjort en sommerbolig, der har været stillet til privat rådighed for hovedaktionærerne og heller ikke på noget tidspunkt har været benyttet som sådan.

Det skal særligt understreges, at SKAT ikke har anfægtet, jf. afgørelsen punkt 6,3, at formålet med selskabets køb af ejendommen var at etablere en cafe/restaurant. Der er altså enighed om, at erhvervelsen af ejendommen var driftsmæssigt begrundet.

Udgangspunktet - også for SKAT - er derfor, at der ikke er tale om en "sommerbolig" til privat rådighed, men derimod et driftsaktiv. Det står derfor i modsætning hertil, når SKAT herefter i afgørelsen konkluderer, at

"Da selskabet således intet foretog sig efter anskaffelsen tilbage i 2006 for at ændre boligen til erhvervsmæssig brug, er der ingen faktiske holdepunkter for at ændre kvalifikationen af ejendommen fra "sommerbolig" til ''erhvervsejendom."Selskabets oplysning om sine erhvervsmæssige mo­

tiver på anskaffelsestidspunktet er ikke tilstrækkeligt til at ændre den skatteretlige kvalifikation fra "sommerbolig" til ''erhvervsejendom ''." (Min understregning)

Da der er enighed om, at anskaffelsen var driftsmæssigt begrundet, er det altså ikke en ændring af kvalifikationen fra "sommerbolig" til "erhvervsejendom", der er relevant, men lige omvendt. En ændret kvalifikation af ejendommen fra at være en erhvervsejendom til i stedet at være en sommerbolig kræver således, at ejendommen efterfølgende må anses for at have skiftet karakter. SKAT har imidlertid undladt at forholde sig til, hvornår ejendommen i så fald anses for at have skiftet karakter fra at være et driftsaktiv til at være en sommerbolig for hovedaktionærerne.

Faktum er dog, at omstændighederne omkring ejendommen og selskabets brug af ejendommen har været fuldstændigt uforandrede siden anskaffelsen. Der kan således ikke peges på efterfølgende forhold, der godtgør eller blot indikerer, at ejendommen skulle være overgået til hovedaktionærernes private rådighed.

SKAT har i afgørelsen lagt vægt på, at der ikke blev foretaget rentabilitetsundersøgelser forud for købet af ejendommen, herunder at der ikke blev indhentet tilladelser til cafe/restaurantdrift hos kommunen, ligesom SKAT har afvist at tillægge det betydning, at andre af koncernens ejendomme har haft en tilsvarende lang liggetid, inden de blev taget i brug i driften.

Det er imidlertid en kendsgerning, at der i intet tilfælde forud for selskabets køb af en ejendom med det sigte at etablere en restaurant i ejendommen er udarbejdet "rentabilitetsberegninger". Det var altså helt sædvanligt, at der ikke blev udarbejdet eller foretaget sådanne rentabilitetsundersøgelser. Det var heller ikke usædvanligt, at ejendommene havde en lang "liggetid", inden planerne for ejendommen blev realiseret. For en ordens skyld vedlægges kopi af den redegørelse, som [person4] udarbejdede til SKAT, hvori disse forhold er beskrevet.

Investeringen i den omhandlede ejendom og omstændighederne herfor er derfor som redegjort for på ingen måde usædvanlig i forhold til den måde, hvorpå koncernen blev drevet af [person6] indtil dennes død i 2010.

At planerne for ejendommen endnu ikke er blevet realiseret, har mine klienter givet en fyldestgørende redegørelse for, jf. herved bl.a. gengivelsen i SKATs afgørelse, side 21, øverst, og disse planer er ikke opgivet. Den omstændighed, at planerne for ejendommen endnu ikke er realiseret, indebærer således ikke, at ejendommen dermed må anses for at være overgået til i stedet at være en sommerbolig for hovedaktionærerne. Under omstændigheder som de foreliggende må dette kræve, at det lægges til grund, at ejendommen er blevet taget i privat brug af aktionærerne. Dette er ikke tilfældet.

Ejendommen er ikke og har på intet tidspunkt i selskabets ejerperiode været indrettet som sommerbolig og har på intet tidspunkt været benyttet af mine klienter til private ophold. [person3] har aldrig benyttet ejendommen. De få gange, [person1] har været på ejendommen, har været erhvervsmæssigt begrundede, som redegjort for over for SKAT.

At ejendommen ikke har været benyttet til ophold, herunder til private ophold for mine klienter bekræftes entydigt af forbrugsoplysningerne for ejendommen. Elforbruget knytter sig reelt alene til abonnementsudgiften og den pumpe, der er tilsluttet ejendommen. Ejendommen har ikke været tilsluttet vandforsyning siden 2011, og der afregnes alene vand som en følge af, at vandafgiften, forbrugsuafhængigt, fordeles mellem øens huse.

Det er således i strid med de faktiske forhold og de oplysninger, som mine klienter har afgivet - skriftligt og under møde med SKAT - at [person1]s ophold på ejendommen "i overvejende grad må anses at svare til den brug, sommerboligejere traditionelt gør af deres sommerbolig, og at adgangen til denne brug har været fuldstændig ubegrænset for dig'. SKAT har tilmed anvendt denne begrundelse også som en del af begrundelsen for beskatningen af [person3], uanset at [person3], som anført, aldrig har benyttet, endsige overnattet på ejendommen..

En (reel) konkret vurdering af omstændighederne i sagen giver på den anførte baggrund ikke grundlag for en konklusion om, at ejendommen har været til rådighed for mine klienters private benyttelse, uanset at ejendommen endnu ikke har været taget i brug som et driftsaktiv. Afgørende er, at ejendommen - ubestridt - blev erhvervet med henblik på at kunne danne grundlag for en restaurant, og at omstændighederne omkring købet af ejendommen i øvrigt ikke adskiller sig fra koncernens tidligere ejendomsanskaffelser.

Selskabets erhvervelse har været udelukkende erhvervsmæssigt begrundet og er på intet tidspunkt "overgået" til anden anvendelse. Omstændighederne viser, uden at der er nogen reel tvivl om det, at ejendommen på intet tidspunkt har været benyttet til private formål, og at SKATs konklusion om "privat rådighed" er uden støtte i de faktiske forhold.

En stadfæstelse af SKATs afgørelse vil reelt - og i strid med Højesterets dom, omtalt ovenfor - være udtryk for, at et selskabs blotte ejerskab af en ejendom, der, blot teoretisk, ville kunne benyttes privat, alene som følge heraf skal anses for at være til hovedaktionærernes private rådighed, når ejendommen ikke konkret benyttes erhvervsmæssigt, uden at de konkrete omstændigheder omkring ejendommens anskaffelse og brug i øvrigt bekræfter en sådan konklusion.

Landsskatteretten har i en lang række afgørelser truffet afgørelse om at ophæve beskatningen af den blotte mulighed for at råde over selskabets sommerejendommen med den begrundelse, at ejendommene (uanset at hovedaktionæren i kraft af sin status havde mulighed for at råde) måtte anses for anskaffet som led i driften af selskabet og dermed med karakter af et driftsaktiv, hvorfor der ikke var grundlag for at anse ejendommen for at være stillet til rådighed for hovedaktionærens private rådighed. Der kan herved bl.a. henvises til Landsskatterettens j.nr. 10- 03592, kendelse af 7. marts 2012, 13-0024193, kendelse af 24. april 2014, 14-2611105, kendelse af 6. november

2015, 14-3961822, kendelse af 21. september 2016, 14-4014438, kendelse af 27. april 2016, 13-6762380, kendelse af 7. marts 2016.

Selvom der er tale om konkrete afgørelser, adskiller den foreliggende sag sig på de afgørende punkter ikke herfra.”

Klageren har supplerende udtalt til SKAT:

”Jeg har set på Skats argumenter vedrørende Magasinet, og har følgende kommentarer

Det er Skat opfattelse at ejendommen er omfattet af begrebet sommerbolig.

Ejendommen var udbudt som et "Sjømagasin" med værksted i stuen, lager på 1. sal og bolig på 2. sal. Og ikke som sommerbolig. Kun 29 % af ejendommen er indrettet til beboelse (boligdelen er endvidere et selvbyggeri). Der lægges i annoncen storvægt på at der kajplads med gode adgangsforhold.

I det bilag, som skal indeholde reelle, snare end slagsfremmende, oplysninger, skriver sælger; ejendom er en simpel bygning som er blevet brugt som sildesalteri. At den bør efter isoleres, samt at hele ejendommen bevæger sig i stærkt blæst.

Skat mener ejendommen har været brugt som sommerbolig i årene 2009-2013

Det er ikke korrekt. Det er meddelt Skat, at ejendommen kun har været besøgt i forbindelse med at den er blevet tilset, samt for at danne sig et overblik over hvordan denne kunne benyttes som restaurant.

Og ved en årlig "ø dag". Hvor dem der bruger øen, mødes for at fjerne affald på øen, og spise middag sammen om aften. Magasinet var i 2011 vært for denne dag.

Skat blev i august 2014 gjort opmærksom på at der ikke har været tilsluttet vand til bygningen siden efteråret 2011.

Skat mener boligen er anvendelig som sommerbolig

Ejendommen ligger på en ø, hvor der kun er adgang med båd, og på begrænset udvalgte tidspunkter en lille personfærge. Ejendommen vil derfor ikke kunne bruges til restaurant, hvis ikke der er mulighed for at overnatte i ejendommen. Ejendommen kan heller ikke, i praktisk, vedligeholdes hvis man ikke kan overnatte i den. Udover et komfur, som kunne bruges til at afholde "ø-dagen" er der ikke fortaget nogen ændringer af bygningen. Hvis den var blevet fuldt ombygget til restaurant, ville en del af den stadigvæk være blevet bibeholdt som bolig. Med andre ord, boligdelen er en nødvendig del af ejendommen.

Vand og elforbrug

Skat argumenterer for at der er afholdt vand- og eludgifter. Det står klart fra de oplysninger Skat har modtaget, at der ikke har været andet elforbrug i årene, end den pumpe der altid er tilsluttet ejendommen. Vandforbrug måles desværre ikke individuelt, men som Skat er blevet fortalt, så har ejendommen ikke været tilsluttet vand siden efteråret 2011 og ej heller umiddelbart kan tilsluttes vand.

Skat mener at en sommerbolig i Sverige er blevet stillet til rådighed

Magasinet, adskiller sig ikke "rådighedsmæssigt" fra nogen af de mange andre aktiver koncernen råder over. Der er derfor heller ikke betalt noget vederlag for brug, da der ved de få opsynsbesøg der har været i Magasinet, ikke er tale om en rådighedsaktiv, men derimod et opsyn og vurdering, i tråd med lignende aktiver ejet af koncernen.

Ejendommen har ikke har været tilsluttet vand, ej heller kan den umiddelbart tilsluttes, siden efteråret 2011. Og kan derfor heller ikke siges at være til rådighed.

Ejendommen har ikke været lejet ud, da den ikke er i stand hvor den umiddelbart kan lejes ud. Det er yderest tvivlsomt om en istandsættelse vil være rentabel. Hvis den ikke er i en stand hvor den kan lejes ud, er den vel som sådan, heller ikke til rådighed?

Skat savner rentabilitetsberegninger og forhåndsgodkendelse til restaurantbrug

TIC/Øresund har fra tiden 1964 til 2010/16 haft planner om at åbne 16 restauranter/cafeer. Udover to lagerlokaler, er der aldrig blevet erhvervet en ejendom, med andet formål end at drive restaurant. De to lagerlokaler supportere begge restaurantdriften.

I forbindelse med samtlige 16 køb, har der ikke været nogen myndighed som er blevet kontaktet for en forhåndsgodkendelse. Ej heller er der på noget tidspunkt lavet egentlige rentabilitetsundersøgleser.

(........)

Skat mener ikke at anskaffelsen af ejendommen hører under [virksomhed4] 'A/S driftsområde.

[virksomhed4] A/S ejer de fleste af de ejendomme nc driver restaurant i. Det er derfor en fejlopfattelse hvis Skat mener at Magasinet ikke hører til [virksomhed4] A/S driftsområde.

Skat mener ikke der er blevet taget tiltag til at lave restaurant

Ejendommen/Magasinet er udelukkende anskaffet med henblik på udvikling af restaurantdrift. Det samme gør sig gældende for alle de andre ejendomme der erhvervet.

(........)

11, ud af 16, ejendomme var ikke tidligere drevet/brugt som restaurant. Som det kan ses herunder har det taget længere tid at få disse i brug.

(........)

I de 7, ud af 11, ejendomme hvor der var behov for total etablering af en restaurant (dvs. fuldt køkken, gæstetoiletter etc.) er der gået mellem 3 til 19 år fra erhvervelse til restaurant drift.

(.......)

Den restaurant, [virksomhed8], det "kun" tog 3 år at konvertere, er det værd at bemærke, at dele af køkkenet og alle gæstetoiletterne, kunne deles med den allerede etableret naborestaurant, Bøf & Ost.

Grunden til at det har taget længere tid at etablere restauranter fra bunden har ikke så meget med byggetiden at gøre. Men, at en sådan beslutning kræver mange flere ressourcer end f.eks. at bryde en væg ned til en naboejendom, for så at benytte lokalet som restaurantslokale til en allerede etableret restaurant. At bygge helt nyt er ikke kun investeringsmæssigt tungt, men lige så væsentlig er det, at selve konceptet, samt ledelse også skal være på plads. Selv under [person6] og [person9] var der et stort underskud af "ledelsesressourcer'' i koncernen.

(.........)

Man må medgive Skat, at Magasinet har stået hen i lang tid. Det har dog taget meget lang tid at udvikle stort set alle de købte ejendomme og brugen af dem i den mellemliggende periode, for hovedparten af de 16 ejendomme, har langt fra været optimal. Givet denne historik, er forløbet med Magasinet ikke udsædvanligt for koncernen.

[person6] døde den 31 december 2009. [person6] har været ansvarlig for udførelsen af samtlige restaurantkoncepter, ombygninger og åbninger. I løbet af 2010 mistede koncernen sin direktør gennem 35 år, [person9]. [person9] havde været instrumental for driften af samtlige restauranter. Skat blev derfor fortalt i 2014, at alle ekspansionsplanner var på hold, og at fokus var på at lukke restauranter ned.

Koncernen har endnu aldrig solgt en ejendom (kun købt). Men det overvejes nu.”

Landsskatterettens afgørelse

Efter ligningslovens § 16A, stk. 5 (før 2012 stk. 6), skal en hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en sommerbolig til rådighed, medregne værdien af rådigheden ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst. Værdien beregnes efter ligningslovens § 16, stk. 5.

Selskabets ejerskab er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at beskatte hovedaktionæren, men må ejendommen anses for stillet til rådighed for hovedaktionærens private brug, er han skattepligtig af værdien. Det er således rådigheden, der begrunder skattepligten, ikke den faktiske anvendelse, jf. SKM2009.558.H.

I Vestre Landsretsdom i SKM2009.558 blev en hovedaktionær beskattet, da selskabet ikke drev virksomhed med udlejning eller salg af sommerhuse og klageren var den eneste, som havde benyttelsesretten i perioder, hvor huset ikke var udlejet. I Byretsdommen SKM2013.467 og Landsskatteretsafgørelsen SKM2009.459 blev der ikke statueret beskatning. Der blev i begge afgørelser lagt vægt på, at sommerhusene var et led i selskabernes drift. I landsskatterettens afgørelse hensås i øvrigt til, at sommerhusene lå i meget kort afstand til klagerens bolig. I Vestre Landsretsdom i SKM2011.262 blev der derimod statueret beskatning, da sommerhuset ikke blev benyttet af selskabet.

Afgørelsen af om klageren har rådighed over sommerhuset, beror på en samlet konkret vurdering.

Selskabet [virksomhed4] A/S ejer en række ejendomme og selskabets formål er at erhverve, eje og drive fast ejendom, herunder restaurationsvirksomhed, og anden dermed i forbindelse stående virksomhed. Det fremgår af selskabets årsregnskab for 2013, at selskabet havde en omsætning på et tocifret millionbeløb og værdi af bygninger og grunde udgjorde 66, 5 mio. kr.

Selskabet har gennem mange år drevet virksomhed og i den forbindelse anskaffet ejendomme, som er udviklet til formålet. Det fremgår videre, at hensigten med anskaffelsen af den svenske ejendom ligeledes var at udvikle den til restaurationsvirksomhed.

Det forhold, at den svenske ejendom endnu ikke er taget i brug til formålet ses ikke at ændre ved, at det stadig er et driftsaktiv i selskabet og anskaffet i selskabets interesse. Den begrænsede anvendelse, som klagerens mor og klageren har gjort af ejendommen ved besigtigelser m.v., må anses som en naturlig del af selskabets drift af ejendommen og kan ikke tages som udtryk for, at ejendommen har skiftet karakter og ikke længere indgår i selskabets drift, men er overgået til at være en fritidsbolig, som klageren har til rådighed for privat anvendelse.

Retten giver således klageren medhold i hans påstand og ændrer SKATs afgørelse.