|
|
Kendelse af 22-06-2022 - indlagt i TaxCons database den 14-07-2022
Journalnr. 16-1480993
Klagepunkt | SKATs afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2014 | |||
Retlig kvalifikation | Indkomst fra arbejde udført af klager er lønindkomst | Indkomst fra arbejde udført af klager er indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed | Indkomst fra arbejde udført af klager er lønindkomst |
Opgørelse af klagerens lønindkomst | 75.410 kr. | 0 kr. | 73.854 kr. |
Faktiske oplysninger
Klageren driver virksomheden [virksomhed1] /IS med cvr-nr. [...1] i personligt regi sammen med [person1]. Virksomheden blev startet den 1. marts 2005 og drev i 2014 stutteri, salg af hesteudstyr online og udførelse af service-/håndværksopgaver.
Klageren har i 2014 indtægtsført 70.210 kr. for udført arbejde i [virksomhed1] /IS’ årsrapport. Klageren har oplyst, at arbejdet er udført af ham.
På virksomhedens kontokort for 2014 er indgået følgende beløb:
| • | 15.130,92 kr. den 28. februar 2014 (mærket [virksomhed2], bilag 712) og 566,58 kr. den 5. marts 2014 (mærket [virksomhed2], bilag 746). Klageren har fremsendt faktura til [virksomhed2] den 19. februar 2014 for de pågældende beløb med det totale beløb 15.697,50 kr. ekskl. moms. [virksomhed2] har indberettet beløbet som løn og udarbejde lønseddel til klageren. Ifølge SKATs oplysninger er lønindberetningen efterfølgende tilbageført. |
| • | 9.067,50 kr. den 5. marts 2014 (mærket [virksomhed2], bilag 747). Klageren har fremsendt faktura til [virksomhed2] den 19. februar 2014 for 9.067,50 kr. ekskl. moms. |
| • | 11.212,50 kr. den 5. marts 2014 (mærket [virksomhed2], bilag 748). Klageren har fremsendt faktura til [virksomhed2] den 19. februar 2014 for 11.212,50 kr. ekskl. moms. |
| • | 11.212,50 kr. den 23. juni 2014 (mærket 02590 [virksomhed3], bilag 845). Klageren har fremsendt faktura til [virksomhed3] den 11. juni 2014 for 11.212,50 kr. ekskl. moms. |
| • | 2.317,88 kr. den 19. august 2014 (mærket [virksomhed3], bilag 919). Klageren har fremsendt faktura til [virksomhed3] den 7. august 2014 for 2.371,88 kr. ekskl. moms. |
| • | 7.731,00 kr. den 28. november 2014 (mærket [virksomhed2], bilag 1029). Klageren har fremsendt faktura til [virksomhed2] den 4. november 2014 for 7.820 kr. ekskl. moms. I fakturaen indgår klagerens udgifter til [by1] lægehus og til vaccine. Den del af faktureringen der vedrører udført arbejde udgør 7.215,00 kr. ekskl. moms. |
| • | 12.917,50 kr. den 16. december 2014 (mærket 14041, bilag 1063). Klageren har fremsendt faktura for 17.077,50 kr. ekskl. moms. Beløb til betaling er angivet som 16.146,88 kr. inkl. moms, idet der er fratrukket 5.200 kr. til ”foder”. |
Følgende fakturerede beløb kan således henføres til udført arbejde:
Bilag | Beløb kr. ekskl. moms |
712+746 | 15.697,50 |
747 | 9.067,50 |
748 | 11.212,50 |
845 | 11.212,50 |
919 | 2.371,88 |
1029 | 7.215 |
1063 | 17.077,50 |
I alt | 73.854,38 kr. |
På fakturaer til [virksomhed2] fremgår, at betaling er sket på baggrund af en timesats på 195.- kr., og at klageren har registreret en 1/2 times pause om dagen. Arbejdet er lavet for [virksomhed4] og Vand og [virksomhed5] via [virksomhed2]. Arbejdet er typisk foregået i faste tidsintervaller og er bestået af bl.a. slamsugning. Der er udarbejdet timesedler til godkendelse underskrevet af klageren personligt.
På fakturaer til [virksomhed3] har klageren angivet betalingskravene som ”løn”, og betaling opgøres efter en timesats på 150 kr. Der tages 15 % ekstra betaling på søndage og helligdage, og på faktura af 6. december 2014 er der angivet feriepenge. Arbejdet for [virksomhed3] har bestået af service-/håndværksopgaver som f.eks. oprydning på plads, transport, sætte reoler op og lave lofter.
SKATs afgørelse
SKAT har forhøjet klagerens lønindkomst i 2014 med 75.410 kr.
SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:
”Det er ved gennemgang af regnskabet og bilagsmateriale for [virksomhed1] I/S konstateret, at der i 2014 er indtægtsført 75.410 kr., som vedrører udført arbejde. Det er ud fra bilag og dine oplysninger fastslået, at arbejdet er udført af dig.
Det er SKATs opfattelse, at indkomsterne ved udført arbejde ikke vedrører [virksomhed1] I/S jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, men at det udførte arbejde må betegnes som lønindkomst for dig jf. kildeskattelovens § 43
Ved vurderingen, er der særligt henset til, at der er tale om timearbejde udført af dig, der er ikke medgået materialer, eller efter det oplyste andre direkte omkostninger til erhvervelse af indtægten.
Der er endvidere beregnet ferie og søndag/helligdagstillæg og beløbene fra [virksomhed2] har delvist været indberettet som løn på dig, og arbejdet har ikke nogen direkte og entydig sammenhæng med drift af stutteriet eller salg af hesteudstyr som indgår i virksomhedens drift.
SKAT forhøjer på denne baggrund din lønindkomst for 2014 med 75.410 kr.”
SKAT er i udtalelse af 26. oktober 2016 til klagen fremkommet med følgende bemærkninger:
”Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.
Til sagen skal dog bemærkes:
Af de vedlagte bilag vedrørende arbejde udført i 2014, fremgår det af timeopgørelser til [virksomhed2]
bilag 1029, at der dagligt arbejdes fra 07.00- 15.30, og at der modregnes en halv times frokostpause.
Sammen med opgørelsen ligger arbejdsseddel for uge 43, hvoraf det fremgår kunden, skal godkende og attestere for timerne. Yderligere er arbejdssedlen underskrevet af [person2] som medarbejder.
Det indikeres således, at det er de leverede timer, og ikke den leverede arbejdsopgave som skal godkendes af kunden. Risikoen og ansvar for det udførte arbejde, må på denne baggrund anses for at ligge ved kunden og ikke [person2]. Dette indikerer direkte, at der ikke er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed.
Yderligere er det værd at bemærke, at det ud fra timesedlerne kan udledes, at der er aftalt pauser, hvilket ganske klart indikerer, at der er tale om lønarbejde og ikke selvstændig erhvervsvirksomhed.
En selvstændig erhvervsdrivende er netop kendetegnet ved selv at tilrettelægge op planlægger arbejdet, hvorimod mødetider og pauser ofte tilrettelægges af en arbejdsgiver i en ansættelsesforhold.
[person2] underskriver i øvrigt dokumentet som medarbejder, og indikerer på denne måde også, at det har været udgangspunktet, at der var tale om et ansættelsesforhold og ikke levering af arbejdsydelser fra en selvstændig erhvervsvirksomhed.
Det skal yderligere bemærkes, at der på bilag 1029 er sket fakturering for udlæg for vaccine og lægebesøg. De ekstraudgifter som [person2] har været pålagt som følge af arbejdet er således afholdt af [virksomhed2] og ikke [person2]. Dette medfører yderligere, at forholdet efter SKAT's opfattelse, er at anse som et ansættelsesforhold og ikke selvstændig økonomisk virksomhed.
Det skal slutteligt bemærkes, at der ikke ses at være nogen sammenhæng mellem den type af udførte arbejdsydelser som [person2] har udfaktureret, og den aktivitet der i øvrigt har været placeret i [virksomhed1] I/S. Der er således tale om 2 vidt forskellige aktiviteter, og baggrunden for at arbejdet er udfaktureret, frem for at være afregnet som løn, må antages at være begrundet i muligheden for direkte at modregne indkomsterne i underskuddet fra stutteriet. Modregningen har medført en skattemæssig fordel for [person2], og har samtidig medvirket til, at reducere det reelle driftsmæssige underskud i stutteriet.”
Klagerens opfattelse
Klageren har fremsat påstand om, at hans skatteansættelse for 2014 nedsættes med 75.410 kr.
Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:
”Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at de fakturaer, der er udstedt af [virksomhed1] I/S til [virksomhed2], udgør fakturaer for arbejde udført som selvstændigt erhvervsdrivende ved [virksomhed4].
Det gøres gældende, at det faktum, at de fakturerede beløb er opgjort på timebasis med en takst, der er tillagt 15 % for arbejde, der har skullet udføres i weekender og på helligdage, ikke på nogen måde er afgørende for, at opgaverne skal anses som gennemført som lønmodtager.
[virksomhed1] I/S har fungeret som selvstændig underleverandør til [virksomhed4] og har ikke på nogen måde været underlagt selskabets instruktion og vejledning, udover en hel konkret anvisning af de opgaver, der blev påtaget.
Det gøres gældende, at der efter en helt naturlig vurdering af forholdet er tale om arbejde som selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke skal beskattes hos [person2], og under alle omstændigheder på ingen måde udgør A-indkomst.”
Retsmøde i Landsskatteretten
Klagerens repræsentant gennemgik de nedlagte påstande og anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmøde. Klagerens repræsentant henviste yderligere til Landsskatterettens afgørelse af 7. december 2017 (LSR2017.15-1660438), hvor Landsskatteretten vurderede, at driftsgrenene kunne samles under ét. Videre anførte klagerens repræsentant, at [person2]s arbejde var udført for egen regning og eget ansvar. Den omstændighed, at noget af arbejdet var faktureret på timebasis, havde ikke afgørende betydning. Endvidere anførte klagerens repræsentant, at underskud ved driften ligeledes ikke havde afgørende betydning. Han henviste i den anledning til LSR2017.15-1660438, hvor virksomheden også havde et underskud. Slutteligt oplyste [person2], at salg af rideudstyr først foregik ved fysisk salg fra ejendommen og online, hvorefter det fysiske salg senere blev flyttet væk fra ejendommen.
Skattestyrelsen indstillede, at SKATs afgørelser afgøres i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens indstilling. Skattestyrelsen anførte i øvrigt, at Landsskatterettens afgørelse af 7. december 2017 ikke var sammenlignelig med nærværende klagesag, idet [person2]s arbejde bestod af blandt andet slamsugning, såning af korn og diverse jordarbejde. Videre anførte Skattestyrelsen, at intet indikerede at arbejde udført af [person2] skete for egen regning og eget ansvar, og, at det afholdte syn og skøn tog udgangspunkt i andre, tidligere år, hvorfor det ikke har været til prøvelse i nærværende klagesag.
Landsskatterettens afgørelse
Retlig kvalifikation
Det fremgår af statsskattelovens § 4, litra a, at lønindtægt er skattepligtig indkomst. Det fremgår endvidere af kildeskattelovens § 43, at til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar og lignende ydelser.
Kriterierne for afgrænsningen mellem tjenesteforhold og selvstændig erhvervsdrivende fremgår af cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven pkt. B.3.1.1. og Den juridiske vejledning 2020-2, afsnit C.C.1.2.1 – C.C.1.2.3. Kriteriernes anvendelse er fastlagt i praksis ved Højesterets dom af 9. maj 1996, gengivet i UfR 1996.1027 H (lovene og cirkulæret kan findes på www.retsinformation.dk).
Ved vurderingen af, om der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, kan der ifølge cirkulæret blandt andet lægges vægt på, om indkomstmodtageren tilrettelægger, leder, fordeler og fører tilsyn med arbejdet uden anden instruktion fra hvervgiveren end den, der eventuelt følger af den afgivne ordre. Der kan derudover lægges vægt på, om hvervgiverens forpligtelse over for indkomstmodtageren er begrænset til det enkelte ordreforhold, om indkomstmodtageren påtager sig en selvstændig økonomisk risiko, om indkomsten oppebæres fra en ubestemt kreds af hvervgivere, og om indkomsten afhænger af et eventuelt overskud.
Som udgangspunkt anses en person for lønmodtager, hvis vedkommende modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold efter hvervgiverens anvisninger og for dennes regning og risiko. Ved vurderingen af, om der er tale om et tjenesteforhold, kan der blandt andet lægges vægt på, om hvervgiveren har en almindelig adgang til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udførelse, om indkomstmodtageren udelukkende eller i overvejende grad har samme hvervgiver, om der mellem hvervgiveren og indkomstmodtageren er indgået aftale om løbende arbejdsydelse, om arbejdstiden er fastsat af hvervgiveren, om indkomstmodtageren har ret til opsigelsesvarsel, om hvervgiveren afholder udgifterne i forbindelse med udførelsen af arbejdet, samt om indkomstmodtageren anses for lønmodtager ved praktiseringen af ferieloven, funktionærloven m.v.
I tvivlstilfælde må afgrænsningen ske på grundlag af en samlet bedømmelse af det enkelte forhold mellem hvervgiver og hvervtager.
Ved vurdering af, hvorvidt klageren er lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende i forhold til det vederlag, som klageren har modtaget fra [virksomhed2] og [virksomhed3], skal der alene ses på forholdet mellem klageren og [virksomhed2] og [virksomhed3]. Der er således intet til hinder for, at klageren er selvstændig erhvervsdrivende eller lønmodtager i andre henseender, uden at dette påvirkes af eller har indvirkning på klagerens retlige kvalifikation i forholdet til [virksomhed2] og [virksomhed3].
Efter en konkret vurdering er det Landsskatterettens opfattelse, at indtægter fra arbejde udført af klageren for [virksomhed2] og [virksomhed3] i 2014 er lønindkomst.
Der er lagt vægt på, at vederlaget er opgjort på timebasis med faste takster, herunder med ferie- søndags- og helligdagstillæg, og at der er udarbejdet timesedler til godkendelse underskrevet af klageren personligt. Der er også lagt vægt på, at klageren ikke ses at have haft udgifter udover, hvad der kan anses for normale udgifter i et tjenesteforhold. Arbejdsopgaverne i form af slamsugning, oprydning på plads, transport, opsætning af reoler m.v. ses efter det oplyste ikke at have krævet investeringer i redskaber, maskiner eller værktøj for klagerens regning, men ses i stedet alene at have krævet klagerens personligt arbejdsindsats. I årsregnskaberne for 2011-2014 for [virksomhed1] I/S ses størrelsen af årets indtægter ved udført arbejde heller ikke at have umiddelbar sammenhæng med driftsudgifterne. Klageren har derfor ikke haft en reel økonomisk risiko, idet han højst har kunne miste vederlaget.
Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.
Opgørelse af lønindkomst
Ved gennemgang af sagens bilag finder Landsskatteretten, at klagerens lønindkomst i 2014 kan opgøres til 73.854,38 kr.
SKATs afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.