Kendelse af 08-11-2018 - indlagt i TaxCons database den 08-12-2018

Faktiske oplysninger

Klageren har ved låneaftaler af 12. oktober 2011 ændret den 27. oktober 2011 udlånt 10 mio. kr. til [virksomhed1] A/S, cvr-nr. [...1]. Af aftalen fremgår, at klageren har underskrevet låneaftalen som kreditor samt som debitor på vegne af [virksomhed1] A/S. Lånet forrentes med 24 % p.a. og skal betales den sidste dag i et kvartal.

Om [virksomhed1] A/S, navneændret til [virksomhed2] A/S den 8. december 2008, fremgår ifølge udskrift fra Erhvervsstyrelsen, at klageren siden den 4. november 2007 har været administrerende direktør, at der den 16. januar 2014 blev afsagt konkursdekret og at selskabet stadig er under konkurs.

Den 30. december 2011 er selskabet [virksomhed3] ApS, cvr-nr. [...2], stiftet med klageren i selskabets direktion. Dette selskab blev opløst efter konkurs den 7. januar 2016.

Klageren har ikke selvangivet renteindtægter vedrørende udlånet til [virksomhed1] A/S, cvr-nr. [...1].

Klageren har endvidere ved låneaftaler af 12. oktober 2011 og 27. oktober 2011 lånt 10 mio. kr. af [virksomhed4] ApS under stiftelse v/[person1].

Om dette lån fremgår, at det forrentes med 12 % p.a., og at renterne tillægges hovedstolen ved slutningen af hvert kalenderår. Låneaftalen er underskrevet af klageren som låntager men er ikke underskrevet af nogen på vegne af [virksomhed4] ApS.

Klageren har ikke selvangivet renteudgifter vedrørende lånet af [virksomhed4] ApS men har efterfølgende anmodet om fradrag for renteudgifterne.

[virksomhed4] ApS, der er stiftet den 12. oktober 2011, er fusioneret den 13. juni 2016 med [virksomhed5] ApS, der samtidig er opløst.

Lånet på 10 mio. kr. er angivet i regnskaber for bl.a. indkomstårene 2014 og 2015 for [virksomhed4] ApS. I regnskabet for 2016 er tilgodehavendet på 10 mio. kr. nedskrevet til 0.

Repræsentanten har efterfølgende for så vidt angår de ikke betalte renter i henhold til lånedokumenterne oplyst, at der intet er foretaget i den anledning, idet klageren som bestyrelsesmedlem og direktør i [virksomhed6] ApS/[virksomhed2] ApS kendte til situationen i selskabet.

Tillige er oplyst, at der ikke foreligger dokumentation for [virksomhed4] ApS’ forsøg på at indkræve ikke betalte renter hos klageren.

Endvidere er oplyst, at der var sammenfald i ejerkredsen mellem [virksomhed7] A/S/[virksomhed2] ApS og [virksomhed4] ApS.

SKATs afgørelse

SKAT har beskattet klageren af renteindtægter af udlån til [virksomhed1] A/S med 2.400.000 kr., idet renteindtægterne er skattepligtige som kapitalindkomst, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e, jf. personskattelovens § 4.

Renteindtægterne er beregnet for perioden 1. januar – 31. december 2012 med 24 % af 10 mio. kr. svarende til 2.400.000 kr. Da renteindtægterne ikke fremgår af klagerens selvangivelse, har SKAT beskattet renteindtægterne.

Ifølge aftalen er der kvartalsvis rentebetaling fra selskabet, og da klageren var direktør i selskabet på daværende tidspunkt, anses han for at have haft indflydelse på rentebetalingerne.

SKAT har ikke modtaget dokumentation for, at klageren ikke har modtaget rentebetalinger for de 4 kvartaler i 2012.

SKAT har nægtet klageren fradrag for renteudgifter af lån fra [virksomhed4] ApS. Det fremgår af aftalen, at der beregnes renter ved slutningen af hvert kalenderår, og at renterne tillægges hovedstolen.

Klageren har ikke selvangivet renteudgifterne for 2012 og 2013.

SKAT er af den opfattelse, at da det er aftalt, at renterne ikke skal betales men tillægges gælden, er der på forhånd givet henstand med rentebetalingen, hvorfor renterne ikke er forfaldne i tilskrivningsåret, jf. ligningslovens § 5, stk. 1. Da renteudgifterne ikke var forfaldne i det pågældende indkomstår, er klageren ikke berettiget til fradrag.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har principalt påstået, at sagen hjemvises.

Subsidiært er påstået, at klageren indrømmes fradrag for forfaldne renteudgifter på 1,2 mio. kr. i indkomståret 2012.

Mere subsidiært er påstået, at klagerens skattepligtige indkomst fastsættes i overensstemmelse med det selvangivne.

Sagen omhandler den skattemæssige behandling af en lånekonstruktion, som blev etableret til medarbejdere i [...]-koncernen. I [...]-koncernen var [virksomhed2] A/S øverste danske moderselskab. [virksomhed2] A/S har tidligere heddet [virksomhed1] A/S.

[virksomhed2] A/S var, indtil selskabet blev taget under konkursbehandling den 16. januar 2014, ejet af [person2], [...], Gibraltar, og selskabet [virksomhed8] Ltd, som er indregistreret på Isle of Man.

[person2] var bestyrelsesformand i selskabet, og klageren var direktør.

Klageren var i den pågældende periode tillige direktør i datterselskabet [virksomhed1] A/S, cvr-nr. [...2].

Lånekonstruktionens vilkår var, at medarbejderen optog et lån fra [virksomhed4] ApS, cvr-nr. [...3], med en rente på 12 %, som herefter blev lånt videre til [virksomhed2] A/S til en rente på 24 %. Af låneaftalen mellem [virksomhed4] ApS og medarbejderen fremgår blandt andet, at medarbejderen transporterede alle rettigheder til lånet indgået med [virksomhed2] A/S til [virksomhed4] ApS.

[virksomhed4] ApS har været ejet af [person2], Gibraltar, siden selskabet stiftelse den 12. oktober 2011.

Det var ikke muligt at få nogen af medarbejderne i [...]-koncernen til at indgå i lånekonstruktionen udover klageren, som således lånte hele den lånepulje på 10 mio. kr., som var stillet til rådighed af [virksomhed4] ApS.

Samtidigt med indgåelsen af låneaftale med [virksomhed4] ApS blev der i overensstemmelse med det i denne låneaftale forudsatte indgået en låneaftale mellem medarbejderen (klageren) og [virksomhed2] A/S.

I overensstemmelse med transporten i låneaftalen mellem [virksomhed4] ApS og klageren blev låneprovenuet udbetalt til [virksomhed2] A/S. Det har ikke været muligt at finde det præcise tidspunkt for udbetalingen, men det antages at være i 2011.

På grund af meget dårlig økonomi i [virksomhed2] A/S, og i strid med låneaftalen mellem [virksomhed2] A/S og klageren, blev der ikke foretaget rentebetalinger til klageren.

Der har efterfølgende ej heller været dividende til simple kreditorer i [virksomhed2] A/S’ konkursbo.

Hjemvisning

Til støtte for den nedlagte påstand om hjemvisning er det gjort gældende, at SKATs afgørelse af 12. juli 2016 ikke opfylder forvaltningslovens kapital 6 om begrundelse, jf. skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1.

Repræsentanten har oplyst, at han i brev af 15. april 2016 har gjort gældende, at indkomsten fra et lån nedsættes til 0 med henvisning til ligningslovens § 5 A.

I afgørelsen af 12. juli 2016 tages ikke stilling til klagerens anbringende om, at renteindtægten nedsættes til 0 med henvisning til ligningslovens § 5 A, hvorved kravet i forvaltningslovens § 24, stk. 1, om, at der skal redegøres for de hovedhensyn, som skal tillægges betydning ved den retlige subsumption, ikke kan anses for opfyldt.

Den manglende angivelse af hovedhensyn er efter repræsentantens opfattelse en væsentlig sagsbehandlingsfejl, som medfører, at afgørelsen er ugyldig.

Det skal for god ordens skyld bemærkes, at det forhold, at sagsbehandlingen er gennemført meget tæt på ligningsfristen og derved må antages at være sket i hast, ikke medfører, at kravene til sagsbehandlingsreglerne svækkes.

Klagerens skattepligtige indkomst skal ansættes i overensstemmelse med det selvangivne

Til støtte for den nedlagte mest subsidiære påstand om, at klagerens skattepligtige indkomst skal ansættes i overensstemmelse med det selvangivne, er det principalt gjort gældende, at renteindtægten i indkomståret 2012 fra [virksomhed2] A/S skal nedskrives til 0, da klageren på intet tidspunkt har modtaget rentebetalinger fra [virksomhed1] A/S, jf. ligningslovens § 5A.

Repræsentanten har henvist til ligningslovscirkulæret, pkt. 8.2, og Den juridiske Vejledning, pkt. C.A.11.1.4 (Beskatning hvis skyldner ikke betaler renten).

Det følger således af bestemmelsen, at der gælder følgende krav:

Ad. (1)

Klageren er fuldt skattepligtig til Danmark

Ad. (2)

Klageren har på intet tidspunkt modtaget rentebetalinger, hvilket i givet fald ville være sket via [virksomhed4] ApS, jf. den i transporten i låneaftalen med [virksomhed4] ApS aftalte frigivelsesmekanisme i pkt. 3.3.2.

Ad. (3)

Det følger af låneaftalen mellem klageren og [virksomhed2] A/S pkt. 3.4, at renter forfalder til betaling ved udløbet af hvert kvartal. Af låneaftalen pkt. 8.1, litra a, fremgår, at manglende betaling af renter medfører misligholdelse.

Ad. (4)

Klagerens låneaftale med [virksomhed2] A/S er sket i hans egenskab af medarbejder, og lånet har været privat og ikke erhvervsmæssigt og er således ikke omfattet af retten til at periodisere renter efter ligningslovens § 5, stk. 5. Klageren har ikke i perioden anvendt virksomhedsordningen.

Det må således lægges til grund, at samtlige betingelser for anvendelsen af ligningslovens § 5 A er til stede, hvorved renteindtægten i indkomståret 2012 skal nedsættes til 0.

Fradrag for renter i låneaftalen med [virksomhed4] ApS

Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand er det gjort gældende, at klageren skal have fradrag for de renter, som er forfaldne i låneaftalen mellem ham og [virksomhed4] ApS.

Det følger af låneaftalen mellem klageren og [virksomhed4] ApS i pkt. 3.2, at

“At the end of each calendar year, Interest shall (unless paid to [virksomhed4]) be added to the principal of the Loan.”

Det følger videre af pkt. 5.2, at

“ [virksomhed4] may claim repayment of the Loan with 14 calendar days’ notice if [...] breaches the terms of the [...] Loan . Otherwise, [virksomhed4] may not claim repayment of the Loan until 1 January 2015. Thereafter, [virksomhed4] may with 30 days’ notice claim repayment of the Loan together with accrued, unpaid interest.” (repræsentantens understregning).

Da [virksomhed2] A/S aldrig betalte afdrag på lånet til klageren (som var transporteret til [virksomhed4] ApS) var lånet, og derved alle påløbne renter i indkomståret 2012 som følge af pkt. 5.2 i låneaftalen, forfaldent til betaling.

Når det af SKAT i afgørelsen af 12. juli 2016 er anført, at renterne tilskrives hovedstolen og derved ikke er forfaldne i indkomståret indikerer dette en tidsubestemt henstand. Dette fremgår imidlertid ikke af pkt. 3.2 og pkt. 5.2, som eksplicit angiver misligholdelsessituationen som en situation, hvor renterne forfalder og skal betales.

SKATs udtalelse

SKAT har i anledning af klagen udtalt sig i sagen. SKAT har således anført:

Renteindtægt

Klageren hævder, at afgørelsen er ugyldig på grund af manglende begrundelse, da SKAT ikke særskilt har kommenteret klagerens bemærkning om ligningslovens § 5A.

SKAT bestrider påstanden om manglende begrundelse.

SKAT har i sin begrundelse henset til, at klageren ikke har ønsket at dokumentere eller blot sandsynliggøre, at han ikke modtog forrentning.

SKAT har lagt til grund, at klageren har en dobbelt rolle i sagen, hvilket også fremgår af lånedokumentet (låneaftalen mellem klageren og [virksomhed1] A/S), hvor klageren underskriver for begge parter.

Klageren var både udlåner, som skulle modtage renter, og debitor, som skulle betale renter. Debitor, fordi han var direktør i selskabet og derfor havde en væsentlig indflydelse på, at renterne blev betalt.

Klageren skulle modtage renter hvert kvartal - og ikke blot en gang årligt.

En påstand om, at der ikke en eneste gang var betalt kvartalsrenter, og dette skulle være tilfældet helt fra starten, er fundet usandsynlig af SKAT, når der henses til, at klageren skulle udbetale til sig selv.

Som direktør i [virksomhed1] A/S/[virksomhed2] A/S anses klageren at have haft mulighed for at dokumentere eller som minimum at sandsynliggøre, at han ikke havde modtaget renterne.

Klageren har i sin indsigelse til SKATs agterskrivelse ikke dokumenteret/sandsynliggjort, at der ikke er foretaget rentebetalinger overhovedet.

Formodningen styrkes af, at klageren ikke har ønsket at fremlægge dokumentationen/sandsynliggørelsen.

SKAT har derfor været berettiget til at træffe afgørelse på det foreliggende grundlag.

Da SKAT har beskattet klageren af modtagne renteindtægter, er klagerens anbringende om nedskrivning, jf. ligningslovens § 5A, ikke relevant, hvorfor SKAT ikke har kommenteret denne særskilt.

Der er således ikke grundlag for en påstand om ugyldighed.

Klageren har med klagen til Skatteankestyrelsen fortsat ikke ønsket at dokumentere eller blot sandsynliggøre, at han ikke har modtaget renter overhovedet.

SKAT må derfor fastholde, at beskatningen af modtagne renteindtægter fastholdes.

Rentefradrag

Da det er aftalt (pkt. 3.2), at renterne ikke skal betales men tillægges gælden, er der på forhånd gi­ vet henstand med rentebetalingen, hvorfor renterne ikke er forfaldne i tilskrivningsåret, jf. lignings­ lovens § 5, stk.1, jf. SKM2001.660.HR, TfS 1999, 99 ØLR, LSRM 1978.196.

SKAT fastholder, at låneaftalens (aftale mellem klageren og [virksomhed4] ApS) punkt 5.2 om misligholdelse hos [virksomhed1] A/S/[virksomhed2] A/S ikke ændrer på, at punkt 3.2 fra starten har givet henstand med klagerens rentebetaling til [virksomhed4] ApS.

SKAT er således uenig i klagerens betragtning om misligholdelse, idet det er forkert, når klageren anfører, at manglende betaling af afdrag udløser forfald af alle påløbne renter.

Ifølge låneaftalens (aftale mellem klageren og [virksomhed4] ApS) pkt. 5 "Repayment" skulle der ikke betales afdrag.

Klageren kan derfor ikke hævde, at manglende betaling af afdrag skulle føre til, at alle påløbne renter skulle være forfaldne til betaling i 2012.

Kontraktens punkt 6 angiver, at gælden inddrives ved fogedretten.

Punkt 5.2 angiver, at [virksomhed4] ApS kan kræve tilbagebetaling indenfor 14 dage ved misligholdelse. Ellers kan [virksomhed4] ApS ikke kræve tilbagebetaling før 1. januar 2015.

Da [virksomhed4] ApS ikke har foretaget retsskridt mod klageren eller mod [virksomhed3] ApS/[virksomhed2] A/S, kan selskabet ikke kræve tilbagebetaling før 1. januar 2015.

Herefter vil der under alle omstændigheder fortsat være henstand med renterne.

Afslutningsvis bemærkes, at klageren ikke har selvangivet renteudgifter af lånet, hvilket ses at være i overensstemmelse med henstanden i pkt. 3.2.

Klageren har først i brev af 23. maj 2016 anmodet om fradrag for renterne for indkomståret 2012. Da forældelsesfristen er 1. maj 2016, kan der allerede af den grund ikke opnås fradrag, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Der henses til, at SKAT udsendte forslag til afgørelse den 15. april 2016, hvorfor klageren kunne have fremsat anmodning inden 1. maj 2016.

Det forhold, at klageren ved e-mail af 9. maj 2016 har anmodet om fristudsættelse til 23. maj 2016 med svar på agterskrivelsen, ændrer ikke på forældelsesdatoen 1. maj 2016 vedrørende frist for fremlæggelse af ønske om at ændre det selvangivne.

Der er således intet at bebrejde SKAT.

Repræsentantens bemærkninger til SKATs udtalelse

Repræsentanten har fremlagt kontoudtog fra klagerens konto i [finans2] med kontonr. [...22] for 2012.

Endvidere er fremlagt udskrift fra klagerens skattemappe for 2012. Det fremgår, at klageren i 2012 havde to konti. Kontoen i [finans2] var klagerens primære bankkonto, og den han anvendte i alle henseender.

Den anden konto er en konto i [finans1]. Der er tale om en garantkonto, hvor der har været et fast indestående på 10.000 kr., og som der her ud over aldrig har været transaktioner på. Der er således heller ikke indgået renteindtægter på denne konto.

Klageren har ikke længere kontoen i [finans1] og er derfor ikke i besiddelse af kontoudtog vedrørende denne konto. Det har ikke været muligt for klageren at fremskaffe kontoudtog for pågældende konto inden for fristen for afgivelse af nærværende svar i sagen.

Der er endvidere fremlagt årsrapport for [virksomhed4] ApS for kalenderåret 2012. Af denne årsrapport fremgår, at samtlige finansielle indtægter, der har været i 2012, ikke er betalt og således fremgår af balancen som skyldig. Der erfremlagt årsrapport for [virksomhed4] ApS for kalenderåret 2013, hvoraf fremgår, at beløbet fortsat fremstår som skyldigt tilgodehavende.

[virksomhed2] A/S har ikke foretaget renteudbetalinger

Det bærende argument i SKATs udtalelse af 1. december 2016 synes at være, at klageren ikke har dokumenteret ikke at have modtaget de i sagen omhandlede renteindtægter, der danner grundlag for den foretagne forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for 2012.

Det er selvsagt en vanskelig bevisbyrde at løfte, hvis en skatteyder skal dokumentere, at man ikke har modtaget et beløb. Det er teoretisk umuligt at bevise, at man ikke har modtaget et pengebeløb. Uagtet dette har klageren i dette svar fremlagt den dokumentation, som er mulig at fremlægge.

De fremlagte bilag dokumenterer, at klageren ikke har modtaget renter fra [virksomhed2] A/S (tidl. [virksomhed1] A/S), og at betingelsen for nedskrivning af klagerens renteindtægter for 2012 til 0 i medfør af ligningslovens § 5 A dermed er opfyldt.

Såfremt SKAT på trods af den fremlagte dokumentation fastholder, at klageren har modtaget de i sagen omhandlede rentebetalinger, tages der forbehold for at fremlægge kontoudtog vedrørende kontoen i [finans1]. Det er forbundet med ikke ubetydelige gebyrer at fremskaffe dokumentationen, men det kan formentlig lade sig gøre.

Som yderligere dokumentation for, at klageren ikke har modtaget det omhandlede rentebeløb, henvises til, at betaling af rentebeløbet i henhold til låneaftalen mellem [virksomhed2] A/S og klageren alene kunne ske med frigørende virkning ved betaling til [virksomhed4] ApS, jf. den transport, som fremgår af låneaftalen mellem [virksomhed4] ApS og klageren. Transporten er denuncieret over for [virksomhed2] A/S, jf. nævnte pkt. 1.4 og [virksomhed2] A/S’ bekræftelse af modtagelsen af denunciationen.

Hvis [virksomhed4] A/S havde modtaget rentebeløb, ville det have fremgået af [virksomhed4] ApS’ årsrapporter for 2012 eller for 2013. Som det fremgår af årsrapporter for [virksomhed4] ApS har selskabet ikke modtaget rentebeløb, som ikke fortsat er opført som tilgodehavende.

Det må således ud fra det foreliggende aftalegrundlag og de årsrapporter, som er afgivet langt før SKAT fremsendte agterskrivelse, fremgå, at der ikke er sket udbetalinger af rente fra [virksomhed2] A/S.

I SKATs udtalelse af 1. december 2016 henvises endvidere til, at klageren har indtaget en ”dobbeltrolle”, og at denne omstændighed støtter SKATs afgørelse. Der henvises imidlertid ikke til den retlige relevans af denne antagelse, ligesom det er uklart, hvorvidt det er SKATs opfattelse, at denne ”dobbeltrolle” i sig selv er problematisk. Det fastholdes, at klageren ikke har modtaget rentebetalinger således som antaget af SKAT, og at den omstændighed at klageren har underskrevet lånedokumenterne på vegne af begge parter, ikke ændrer herpå.

Klageren har ret til fradrag for renter i henhold til låneaftalen med [virksomhed4] ApS

For så vidt angår klagerens ret til fradrag for de renter, som er forfaldne i låneaftalen mellem klageren og [virksomhed4] ApS, fastholdes det i klagen anførte.

SKATs fortolkning af låneaftalen bestrides. Udover at præsentere sin egen fortolkning af låneaftalen har SKAT ikke anvist nogen henstandsaftale eller andet grundlag for, at klageren ikke skal have fradrag for renter i henhold til låneaftalen med [virksomhed4] ApS.

Som anført i klagen er der i låneaftalens pkt. 5.2 taget specifikt stilling til den misligholdelsessituation, som opstod i forbindelse med den manglende betaling fra [virksomhed2] A/S. Situationen er derfor reguleret af pkt. 5.2 og ikke pkt. 3.2 som anført af SKAT.

Pkt. 5.2 er meget klart formuleret, og det følger direkte af bestemmelsen, at renterne forfaldt til betaling ved [virksomhed2] A/S’ misligholdelse. Det fastholdes på denne baggrund, at de pågældende renter forfaldt til betaling i forbindelse med [virksomhed2] A/S’ misligholdelse af sin betalingsforpligtelse, og at klageren som følge heraf er berettiget til rentefradrag. At der fra [virksomhed4] ApS’ side ikke blev taget retslige inddrivelsesskridt, eller at renteudgifterne ikke har været selvangivet af klageren, ændrer ikke herved.

I forhold til SKATs bemærkninger om, at klageren har fortabt retten til at kræve rentefradrag efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, er det gjort gældende, at de materielle betingelser for genoptagelse af skatteansættelsen for 2012 er opfyldt, idet de pågældende oplysninger ikke har dannet grundlag for den afgørelse, der ønskes genoptaget, og at der på baggrund af de forelagte oplysninger er anledning til at ændre skatteansættelsen. Det er tilstrækkeligt, at klageren med oplysningerne sandsynliggør, at ansættelsen ville være blevet anderledes, hvis oplysningerne havde foreligget, da ansættelsen oprindelig blev foretaget. SKATs synspunkt er således udelukkende begrundet i klagerens manglende overholdelse af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Det er repræsentantens opfattelse, at spørgsmålet om fradrag for renter er en del af den sag, som SKAT selv har rejst inden for ligningsfristen og således kan indgå i SKATs behandling. Den aftale, som SKAT støtter ret på i forhold til forhøjelse af den skattepligtige indkomst for 2012, er et bilag til den aftale, som begrunder rentefradraget og vedrører samme pengebeløb.

I øvrigt er det gjort gældende, at SKATs agterskrivelse den 15. april 2016 kun efterlod klageren 2 uger til at forholde sig til agterskrivelsen. Dette medførte, at klageren anmodede om udsættelse af fristen for svar på agterskrivelsen, som derefter blev indgivet.

Disse omstændigheder sammenholdt med de økonomiske konsekvenser det vil medføre for klageren, hvis anmodningen om rentefradrag nægtes med henvisning til en bagatelagtig overskridelse af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, er uproportionale og taler for, at klagerens anmodning om ændring af skatteansættelsen for 2012 imødekommes.

Repræsentanten har efter fremsendelse af forslag til afgørelse bl.a. oplyst, at klageren ikke har anmeldt sit krav på renteindtægter i [virksomhed2] A/S’ konkursbo, idet der ikke var udsigt til dividende.

Repræsentanten har anført, at [virksomhed2] A/S blev taget under rekonstruktion den 24. april 2012, og at konkursbehandlingen blev afsluttet den 19. december 2014. Som dokumentation herfor er fremlagt udskrift fra Statstidende af 28. november 2014, hvoraf fremgår, at der den 19. december 2014 afholdes skiftesamling til fremlæggelse og eventuel stadfæstelse af regnskab og udlodning med en forventet dividende på 0,20468 % til anmeldt og anerkendt gæld i henhold til konkurslovens § 97.

Repræsentanten har tillige uden angivelse af cvr-nr. bl.a. fremlagt Finans - kontokort for [virksomhed1] A/S for perioden 1. januar 2012 – 31. december 2014 og for [virksomhed2] A/S for perioden 1. januar 2011 – 31. december 2014 samt e-mail korrespondance mellem klageren og [person2] og mellem repræsentanten og advokat [person1] vedrørende inddrivelse af skyldige beløb. Repræsentanten har hertil bemærket, at der ikke fremgår bogføring af renteudbetalinger i de ovenfor angivne perioder.

Af e-mail af 25. februar 2015 til klageren fra [person2] fremgår:

”Kære [person3]

Jeg sender dig vedhæftet et forslag til afvikling af Her lånet fra 2012.”

Af vedhæftede, udaterede forslag fremgår, at lånet ifølge låneaftalen er forfaldent den 1. januar 2015 inklusiv påløbne renter (12 %). Renterne udgør den 31. december 2014 i alt 4.595.272 kr., således at det samlede skyldige beløb udgør 14.595.272 kr. [person2] forslår, at der indgås et kompromis til afviklingen af klagerens gæld.

Sammenfattende har repræsentanten anført:

”Det er klagers opfattelse, at alle dokumentérbare forhold i sagen understøtter, at der ikke er sket rentebetalinger.

Alle dokumentérbare oplysninger i forhold til debitor, [...]-koncernen, viser en koncern i store vanskeligheder, som i 2013 medfører konkurs. Det er helt usandsynligt, at koncernen under sådanne omstændigheder måtte foretage store rentebetalinger, som er godkendt af en rekonstruktør og/eller ikke senere omstødt. Koncernens bogføring understøtter tillige klagers opfattelse af de faktiske omstændigheder.

Alle dokumentérbare oplysninger i forhold til kreditor, [virksomhed4] ApS, understøtter præcis de faktiske omstændigheder, som klager gør gældende. Der er således netop sket en hensættelse af lånet, og den nuværende direktør og hovedanpartshaver [person2] har forsøgt at inddrive det skyldige beløb inkl. de renter, som er påløbet.

Alt i alt er der fuld sammenhæng i flere uafhængige kilders oplysninger om forløbet. Det fremhæves i den forbindelse, at der ikke er et interessefællesskab mellem klager og [virksomhed4] ApS – tværtimod – og slet ikke mellem klager og [...]-koncernens rekonstruktør og kurator.

...”.

SKAT Klageproces’ udtalelse af 8. maj 2018

SKAT Klageproces har i anledning af Skatteankestyrelsens anmodning om en udtalelse bl.a. anført, at under hensyn til nye oplysninger fra klagerens repræsentant frafaldes beskatningen af renteindtægter med 2.400.000 kr. i indkomståret 2012. Det er herved lagt til grund, uanset at klageren har erhvervet ret til renteindtægterne, at [virksomhed2] A/S var under rekonstruktion i den periode, hvor renteudbetalingerne skulle være sket, hvorfor det ikke kan anses for sandsynligt, at selskabet under disse omstændigheder skulle udbetale renter i en størrelsesorden af 2.400.000 kr. til klageren. Det må herefter anses for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der ikke er sket renteudbetalinger til klageren i 2012.

Om renteudgifterne har SKAT Klageproces udtalt, at disse ikke er fradragsberettigede, dels fordi anmodningen om fradragsret er modtaget uden for den ordinære frist, og betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ikke er opfyldt, dels fordi der er givet henstand med rentebetalingen.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår bl.a. af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e, at renteindtægter er skattepligtig indkomst.

Renteindtægter

Ud fra de foreliggende oplysninger og henset til SKATs udtalelse af 8. maj 2018, finder Landsskatteretten det tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klageren ikke har modtaget de nævnte renteindtægter, og at betingelserne i ligningslovens § 5A, stk. 1, for nedskrivning af renteindtægterne er opfyldte. Det må således lægges til grund, uanset at der var indgået en gyldig låneaftale, at selskabet ikke har været i stand til at betale renterne. Klageren er herefter ikke skattepligtig af renteindtægter med 2.400.000 kr. i henhold til låneaftaler af 12. oktober 2011 og 27. oktober 2011 mellem ham og [virksomhed1] A/S (cvr-nr. [...1]), der ifølge udskrift fra Erhvervsstyrelsen den 19. december 2008 var navneskiftet til [virksomhed2] A/S, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1 litra e., og forhøjelsen af klagerens kapitalindkomst med 2.400.000 kr. nedsættes derfor til 0 kr.

Renteudgifter

Det bemærkes, at SKAT ved den påklagede afgørelse af 12. juli 2016 har realitetsbehandlet spørgsmålet om, hvorvidt klageren er berettiget til fradrag for renteudgifter på et lån fra [virksomhed4] ApS, hvorfor Landsskatteretten tillige tager stilling til dette forhold.

Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, at renteudgifter er fradragsberettigede.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke er berettiget til fradrag for renteudgifter med 1.200.000 kr., jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, idet der er givet henstand med betalingen af renterne. Det bemærkes hertil, at der ikke er fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at [virksomhed4] A/S som långiver har forsøgt at indkræve de tilgodehavende renter, idet – uanset det nu fremlagte, udaterede forslag til gældens afvikling fra [person2], af repræsentanten til SKAT tidligere er oplyst, at der ikke foreligger dokumentation for [virksomhed4] ApS’ forsøg på at indkræve ikke betalte renter hos klageren. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.