Kendelse af 28-06-2019 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2019

Indkomståret 2013

Personlig indkomst

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med 145.463 kr., idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har ikke godkendt, at klageren kan anvende reglerne i virksomhedsskatteloven.

Indkomståret 2014

Personlig indkomst

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med 159.782 kr., idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har ikke godkendt, at klageren kan anvende reglerne i virksomhedsskatteloven.

Indkomståret 2015

Personlig indkomst

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med 124.170 kr., idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har ikke godkendt, at klageren kan anvende reglerne i virksomhedsskatteloven.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] v/[person1] med cvr-nr. [...1] i personligt regi. Virksomheden blev påbegyndt den 1. maj 2005 og drives fra klagerens bopæl.

Virksomheden beskæftiger sig med fremstilling af anden yderbeklædning. Overfor SKAT har klageren oplyst, at hun designer figursyet kvindetøj. Stoffet finder hun på stofmesser i [by1], [by2] og [by3]. Når stoffet er fundet laver klageren modelkort, målskemaer, mønstre og syprøver, som sammen med stof, lynlås og knapper m.v. sendes til en systue i Ungarn, som producerer tøjet.

Da klageren startede virksomheden i 2005, solgte hun tøj og andre beklædningsgenstande til forskellige tøjbutikker. Ifølge klageren valgte hun i 2008 at sælge direkte til slutbrugeren i stedet for at sælge til tøjbutikker i håb om, at det ville medføre en økonomisk besparelse for virksomheden. Klageren åbnede herefter webshoppen [...dk].

I 2012 oprettede klageren sammen med forskellige samarbejdspartnere [virksomhed2] ApS med det formål, at selskabet skulle hjælpe med at promovere [virksomhed1] og andre mindre danske designere internationalt. Klageren fik en startpakke og en vækstpakke fra væksthus [...]. Det lykkedes derimod ikke klageren og dennes samarbejdspartnere at skaffe yderligere investorer til projektet, og [virksomhed2] blev opløst efter erklæring den 18. april 2016.

Klageren har ikke oplyst, hvor mange timer denne bruger i virksomheden.

Virksomheden drives ved siden af klagerens arbejde som lønmodtager. Det fremgår af klagerens R75 for indkomstårene 2013-2017, at klageren har haft følgende indtægter:

Resultater m.v.

Ifølge SKAT har klageren selvangivet følgende skattemæssige resultater før renter i indkomstårene 2005-2015:

Klageren har i de påklagede indkomstår 2013-2015 benyttet virksomhedsordningen.

Af klagerens årsregnskaber for indkomstårene 2012-2014 fremgår følgende regnskabstal:

Klageren har på trods af Skatteankestyrelsens anmodning herom ikke fremsendt regnskaber for indkomstårene 2015-2017.

Det fremgår af klagerens efterfølgende årsopgørelser, at hun har selvangivet et virksomhedsresultat på 1.028 kr. før renter i 2016 og på -35.221 kr. før renter i 2017. Klageren har ligeledes selvangivet renteudgifter på henholdsvis -82.300 kr. i 2016 og på -603 kr. i 2017.

For indkomstårene 2016-2018 har klageren udarbejdet budgetter, hvor det fremgår, at man forventede en omsætning på 83.500 kr. for indkomståret 2016, på 327.320 kr. for indkomståret 2017 og på 644.620 kr. for indkomståret 2018. Man forventede et virksomhedsresultat på -99.189 kr. for indkomståret 2016, på 66.574 kr. for indkomståret 2017 og på 267.199 kr. for indkomståret 2018.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på henholdsvis 145.463 kr. for indkomståret 2013, på 159.782 kr. for indkomståret 2014 og på 124.170 kr. for indkomståret 2015, idet klageren ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har desuden ikke godkendt, at klageren kan anvende virksomhedsordningen.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

Ud fra de foreliggende oplysninger har SKAT ikke anset din virksomhed som erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende for 2013, 2014 og 2015.

Ved afgørelsen er der lagt vægt på følgende:

Fradrag for underskud af virksomhed i 2013, 2014 og 2015 kan herefter ikke godkendes, jf. SL § 6.

2. Virksomhedsordningen

Virksomhedsordningen kan anvendes, når der er tale om erhvervsmæssig virksomhed. Dette fremgår af Virksomhedsskattelovens § 1.

Da din virksomhed er anset for ”ikke erhvervsmæssig” i skattemæssig henseende, kan virksomhedsordningen ikke anvendes.

(...)”

Skattestyrelsen er den 18. januar 2019 kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Som det fremgår har skatteyder heller ikke noget positivt (netto)resultat i årene 2016, 2017. Der skal fratrækkes egen løn m.m. før den vurderes ud fra rentabilitet, og om den er overskudsgivende.

Så der drives fortsat virksomhed, som ikke er rentabel, og aldrig har været det.

Rentabilitet fordrer, at der kan indeholdes en rimelig løn til indehaveren for året arbejde.

En egen løn sættes normalt til kr. 75.000 – kr. 175.000 afhængig af hvor megen tid der oplyses anvendt i virksomheden (arbejdes der f.eks. blot 5 timer i ens virksomhed om dagen, og en timeløn sættes til kr. 125, og antal arbejdsdage på et år sættes til 216 dage, vil overskuddet minimum skulle være på kr. 135.000. Anvendes minimumskravet til 3 timer ender en rimelig egen løn på kr. 81.000 om året, som der skal være et overskud på etc.).

Er der kun et overskud på f.eks. kr. 45.000, vil driften fortsat ikke være rentabel. Der er overskud ja. Men driften vil ikke blive anset, som rentabel, jf. den kun kan dække en løn i året på kr. 65.000. Hvilket er langt under den løn, som ens arbejdstid berettiger til. Kravet til en rimelig egen løn er fortsat ikke opfyldt. Der er da fortsat tale om drift af ikke erhvervsmæssig virksomhed.

Som jeg normalt altid selv gør opmærksom på, når jeg har sager med underskud af virksomhed, skal resultatet i året også kunne honorere en rimelig egen løn. Dette kan den ikke, når den kun drives med underskud. Så i tilfældet her har der aldrig været plads til løn til indehaveren !

Skatteyder har da igennem 12-13 år arbejdet gratis !

Og af samme grund falder kravet til at driften skal kunne give hende en rimelig løn helt bort. Det krav har aldrig været opfyldt heller.

Det vil normalt ikke blive betragtet, som at drive erhvervsmæssig virksomhed. Alle kendetegnende herfor mangler, jf. afgørelsen.

Og kravet til at underskud – kan accepteres/tåles i en kort periode – hvis de er forbigående, falder virksomheden her også helt uden for. Og er også det som 2016 og 2017 ses at vise. Dem jeg blot lagde ved også. Her er der forsat intet nettooverskud - og der er ingen tabt 2 års yderligere løn m.m.

Men ja var blot de normale betragtninger, som vi anlægger, når vi ser på om driften er rentabel. Og om virksomheden, vil blive anset som erhvervsmæssigt drevet. Eller hvis underskud i flere år, da skal henføres til ”ikke erhvervsmæssig virksomhed.””

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at denne er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 145.463 kr. for indkomståret 2013, på 159.782 kr. for indkomståret 2014 og på 124.170 kr. for indkomståret 2015.

Klageren har desuden fremsat påstand om, at denne er berettige til at anvende virksomhedsordningen.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...) Anbringende

Til støtte for den oven for nedlagte påstand gøres det overordnet gældende,

at min klients virksomhed er blevet erhvervsmæssigt drevet i indkomstårene 2013, 2014 samt 2015,

at min klient således bør få fradrag for underskuddet i de pågældende indkomstår samt,

at min klient bør kunne anvende virksomhedsordningen jf. virksomhedsskattelovens § 1.

Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at udgifter som i årenes løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det fremgår endvidere af Den Juridiske Vejledning, 2016-2, afsnit C.C.1.3.1, at

”I tvivlstilfælde må bedømmelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssigt drevet, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden. I denne vurdering skal alle relevante forhold inddrages.”

Endvidere fremgår det, at rentabilitetskriteriet ikke udelukker, at virksomheden kan være erhvervsmæssig, selvom den giver underskud i en periode.

En virksomhed kan dermed anses for erhvervsmæssig uanset, at den for eksempel i opstartsfasen eller i en forbigående periode på grund af dårlig konjunkturer er underskudsgivende, herunder at der i disse perioder ikke er mulighed for forrentning af fremmed – og/eller egenkapital eller for en driftsherreløn, når blot der er udsigt til, at virksomheden kan blive rentabel over en lidt længere periode.

Forbigående underskud

Underskuddene i min klients virksomhed bør anses for forbigående. Dette begrundes blandt andet med, at min klient har investeret mange penge i opstartsfasen samt, at det har taget noget tid at udvikle virksomhedens koncept, herunder at finde frem til den mest optimale salgskanal.

Endvidere skyldes underskuddene den verdensomspændende finanskrise, som min klient ikke kunne forudse.

SKAT mener ikke, at finanskrisen er en relevant faktor, der bør tages i betragtning ved vurderingen af, om underskuddene i virksomheden er forbigående. Dette bestrides.

SKAT har til støtte for sin opfattelse henvist til byrettens dom i SKM2013.880. SKAT anfører, at det fremgår heri, at finanskrisen ikke kan betragtes som værende en grund til et atypisk driftsår.

Denne sag vedrørte dog et stutteri. I sagen blev en skønsmand bedt om at redegøre for på hvilket grundlag, at den daværende finanskrise ikke kunne betragtes som værende speciel og atypisk i forhold til normalen før finanskrisen for liebhaver-produkter. Skønsmandens udtalte, at

”Finanskrisen kan efter min bedste vurdering ikke betragtes som værende en grund til et atypiskdriftsår”.

Det var således en enkelt skønsmand der vurderede, at finanskrisen ikke havde haft betydning for et atypisk driftsår i den aktuelle sag. Der kan næppe støttes ret på denne i forhold til min klients sag.

Skønsmanden udtalte i sagen, at

”Dette er vigtigt for mig som syns- og skønsmand fordi mit udgangspunkt (er) at det teknisk landbrugsfaglige ikke kan adskilles fra det økonomiske resultat idet en fornuftig drift over en periode skal kunne give et afkast, hvis driften skal kunne betegnes som værende forsvarligt.

Jeg har gennem årene lavet mange syns- og skønssager omhandlende stutterier. Jeg har også lavet en håndfuld sager omhandlende stutterier og deres drift i perioden under finanskrisen.”

Det følger heraf, at skønsmanden foretog sin bedømmelse af stutteriets erhvervsmæssige karakter på baggrund af en vurdering af, om stutteriet ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok blev drevet forsvarligt under en for en virksomhed som den pågældende sædvanlige driftsform.

Skønsmandens opfattelse af, at finanskrisen ikke er en årsag til et atypisk driftsår, må således betragtes som specifikt vedrørende hestestutterier.

Dette understøttes af Landsskatterettens afgørelse af 21. november 2013 (Journalnr. 12-0191291), hvor retten fandt, at finanskrisen havde haft en indvirkning på virksomhedens indtjeningsgrundlag.

Virksomheden i pågældende sag beskæftigede sig med engroshandel med importerede varer, herunder salg af reklamerelateret arbejdstøj.

Retten fandt, at det forhold, at virksomheden siden start i 2004 og i en årrække herefter havde været i en konstant negativ vækstperiode, ikke kunne tillægges afgørende betydning.

Det følger heraf, at en virksomheds underskud som følge af finanskrisen kan og bør indgå som et moment af betydning i henhold til rentabilitetsvurderingen.

Der er foretaget adskillige branche-analyser, herunder blandt andet af revisionsselskabet [virksomhed3], som konkluderer, at finanskrisen har ramt den danske tøjbranche hårdt. Både i detailledet og blandt producenterne er det de mindre virksomheder, som er hårdest ramt af finanskrisen.

Dette er almindeligt kendt, og blandt andet også refereret i nedenstående artikel:

http:// [...dk]artikel/1[...].html

At underskuddene i min klients virksomhed er forbigående understøttes endvidere af, at firmaet forventes at generere et overskud i 2016 og fremadrettet jf. vedlagte budgetter (bilag 2).

SKAT anfører i sin afgørelse af 5. juli 2016, (bilag 1, s. 6, 5. pkt.), at SKAT ikke er overbevist om, at virksomheden vil give så stor en omsætning, som er anført i budgetterne for 2016-2018.

Heroverfor gøres gældende, at min klient i disse indkomstår udelukkende vil fokusere på online-salg, hvorfor omsætningen vil stige betragteligt fremadrettet.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinformation.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by4] dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

I indkomstårene 2012-2014 har klageren haft regnskabsmæssige underskud efter afskrivninger og renter i virksomheden på henholdsvis 217.361 kr., 231.981 kr. og 242.693 kr. Klageren har tillige selvangivet virksomhedsunderskud i indkomstårene 2005-2015. I de efterfølgende år har klageren selvangivet et overskud på 1.028 kr. i indkomståret 2016 og et underskud på 35.221 kr. i indkomståret 2017.

Landsskatteretten finder, at der på det foreliggende grundlag ikke er grundlag for at statuere, at der i de påklagede indkomstår var udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel indenfor en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn og forretning af den investerede kapital. Der er henset til, at virksomheden har haft underskud i alle år siden opstart i 2005, med undtagelse af et overskud på 1.028 kr. i 2016. Et enkeltstående år med overskud kan ikke føre til en anden vurdering. Landsskatteretten bemærker endvidere, at det opnåede overskud i 2016 skal kunne rumme en rimelig driftsherreløn samt forrentning af den investerede kapital.

Endvidere finder Landsskatteretten, at finanskrisen ikke kan tillægges afgørende betydning for bedømmelsen af indkomstårene 2013-2015, idet klageren for disse indkomstår burde have indrettet sig herpå.

Det kan ikke føre til et andet resultat, at virksomheden henset til dens omsætning opfylder intensitetskravet eller, at klageren besidder de fornødne forudsætninger for at drive den pågældende virksomhed.

Klageren har derfor ikke drevet en erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2013-2015. Der kan derfor ikke godkendes fradrag for underskud i virksomheden efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a på henholdsvis 145.463 kr. 159.782 kr. og 124.170 kr.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Virksomhedsordningen
Da klagerens virksomhed ikke anses som erhvervsmæssig, kan klageren ikke anvende virksomhedsordningen jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.