Kendelse af 22-05-2019 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2019

Faktiske oplysninger

Klagerens virksomhed, [virksomhed1], er registreret med hovedbranche 702200 virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse og med bibranche 451110 Engroshandel med personbiler, varebiler og minibusser. Virksomhedens aktiviteter i årene 2012 og 2013 bestod hovedsageligt af drift af 5 solcentre samt udlejning af ejendom til beboelse.

Udlejningsejendommen beliggende [adresse1], [by1], var ejet af klageren og en tidligere samlever med 50 pct. til hver. Ejendommen har tidligere været beboet af begge ejere i årene 2004-2008. Fra år 2008 og i de efterfølgende år blev ejendommen anvendt som udlejningsejendom og ejendommen blev solgt i oktober måned 2013. Samleveren har efter det oplyste selv beboet ejendommen fra den 1. juli 2012 og frem til den 1. oktober 2013. Herudover har klageren haft værelsesudlejning i privatboligen [adresse2].

Klageren forestår selv rengøring, vedligeholdelse samt tømning af automater med kontanter i solcentrene.

Klageren har desuden i årene 2012 og 2013 udført arbejde for [virksomhed2] A/S som selvstændig montør, og har i den forbindelse faktureret [virksomhed2] A/S for sine arbejdsydelser.

SKAT har indhentet klagerens bankkontoudskrifter fra [finans1] og [finans2] A/S. Ved gennemgang af de modtagne bankkontoudtog har SKAT konstateret indbetalinger for over 3 mio. kr. i årene 2012-2013. Der er i den forbindelse bl.a. indhentet kontroloplysninger fra [virksomhed3] ([virksomhed4] A/S) og [virksomhed2] A/S.

Klageren har haft fælles bankkonti med sin samlever. Disse fælleskonti har primært været anvendt i f.m. udlejningsejendommen på [adresse1]. Herudover har klageren ifølge SKAT haft følgende egne bankkonti, der også har været anvendt erhvervsmæssigt:

Konto [...71] tilhørende virksomheden - [finans2]

Konto [...73] tilhørende virksomheden - [finans1]

Konto [...75] tilhørende klageren - [finans1]

Klageren har den 1. juli 2013 via internettet indberettet selvangivelsen for år 2012. Der er under regnskabsoplysninger indberettet en nettoomsætning på 1.155.861 kr. og et vareforbrug på 515.544 kr. samt fremmed arbejde med 50.390 kr. Årets resultat er indtastet med +403.589 kr. mens der under personlig indkomst er selvangivet et underskud af virksomhed med -403.589 kr.

Klageren har den 30. juni 2014 via internettet selvangivet for år 2013, og han har i den forbindelse under regnskabsoplysninger indtastet et nettoresultat på -9.828 kr. Feltet nettoomsætning og bruttoresultat er indtastet med 0 kr. Der er indberettet renteudgifter i virksomhed med -9.828 kr. under personlig indkomst.

SKAT har ved en tidligere afgørelse den 16. april 2015 ændret indkomsten og momstilsvaret skønsmæssigt som følge af, at der ikke til SKAT var indsendt et efterspurgt regnskab samt regnskabsmateriale. Klageren har efterfølgende den 25. oktober 2015 indsendt en mail, hvori han har anmodet om ændring af indkomsten og momstilsvaret for årene 2012-2013. Han har den 18. december 2015 udleveret 4 ringbind med regnskab, bogføring og bilag til SKAT.

Klageren har opgjort resultatet af driften af solcentrene således:

SKAT har ved gennemgangen af materialet tilsidesat virksomhedernes regnskabsgrundlag og har i stedet ændret klagerens samlede indkomst med følgende:

Ændringerne vedrørende solcentrene er foretaget ved en beregning af el-forbruget i solcentrene sammenlignet med, hvor meget elektricitet solarierne bruger. SKAT har beregnet en pris på 40 kr. pr. kunde på baggrund af oplysninger fra klageren, ligesom der er beregnet 5 kunder pr. time i henhold til oplysninger om, at solarietiden udgør 12 minutter pr. gang. Der er regnet med 15 kWh pr. time pr. sol ud fra oplysninger om, at solariernes elforbrug udgør mellem 10 og 15,6 kWh. Klageren har til Skatteankestyrelsen foretaget beregninger vedrørende solcentret i [by3], hvor der efter det oplyste har været en timetæller, som i perioden fra den 1. januar 2010 til den 1. juni 2018 har registreret i alt 2.643 timer.

Klageren har til Skatteankestyrelsen fremlagt regneeksempler på, hvordan omsætningen kunne fastsættes i henhold til timetæller, aflæst elforbrug og spild m.v. Der er ved beregningerne ikke fremlagt dokumentation for timetællere eller rabatter. Klagerens beregninger ved anvendelse af timetællerne viser, at der er et ”spild” over hele perioden 2010-2018 på 26,9 pct. i forholdet imellem selvangiven omsætning og den beregnede omsætning uden ”spild” for solcentret i [by3], hvor ”spild” dækker over el-forbrug, som ikke direkte kan henføres til solarierne. Klageren har ved sin beregning vedrørende [by3] anvendt 1 sol a 199,80 kr. i timen og 3 sole a 150 kr. i timen.

Ændringerne vedrørende udlejningsejendommen er foretaget på baggrund af, at klageren ved opgørelsen af den personlige indkomst har fratrukket renteudgifter. Klageren er beskattet efter reglerne i personskatteloven.

Klageren har vedrørende værelsesudlejning medregnet overskuddet til den personlige indkomst, mens SKAT har anset dette overskud for at udgøre kapitalindkomst.

Der er foretaget diverse reguleringer til bilag og bogføring vedrørende udgifter til rykkere, kørselsgodtgørelse og uspecificerede udgifter m.v.

SKATs afgørelse

SKAT har fastsat klagerens overskud af virksomhed for indkomstårene 2012 og 2013 til henholdsvis 519.421 kr. og 432.428 kr., ligesom SKAT har forhøjet kapitalindkomsten med 5.605 kr. for indkomståret 2012 og 1.500 kr. for indkomståret 2013.

SKAT har begrundet ændringerne således:

”(...)

Vedr. registrering af omsætning år 2012:

Der er ikke foretaget løbende registreringer af solgte solkort i solcentrene. Salg af solkort kan ikke verificeres til konkrete regnskabsmæssige oplysninger. Der er ikke nogen dokumentation for solgte solkort eller andet til afstemning heraf. Det er konstateret, at omsætningen i solcentrene alene sker ved kontant betaling i automater, der tømmes af [person1]. Der er registreret negative kassebeholdninger i bogføringen, og der føres ikke dagligt optællinger i de enkelte solcentre af omsætningen. Der er ingen oplysninger om antal kunder i de enkelte solcentre. Da der ikke foreligger et kasseregnskab, der er ført og afstemt løbende, er der således grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse af omsætningen i solcentrene, såfremt der er forhold der begrunder, at den registrerede omsætningen er for lav. SKAT har konstateret, at der er væsentlige indikationer på udeholdt omsætning, hvilket kommer til udtryk i form af negativ kassebeholdning samt ved beregninger baseret på oplysninger om strømforbrug og priser sammenholdt med den registrerede omsætning. [person1] har telefonisk oplyst, at prisen for sol ligger på 40 kr. for 12 minutter. Der er ifølge [person1] dog også solgt nogle solkort, hvor der er givet op til 50 % i rabat i forhold til ovenstående pris.

Det bemærkes f.eks. at der i solcenteret i [by5] i juni måned 2012 er et faktisk elforbrug på 1.567 kwh, mens der ifølge kassebogføringen kun er registreret indbetalinger i perioden fra 2.6.2012 – 4.7.2012 for 3.590 kr. inkl. moms. Til sammenligning kan oplyses, at der i august måned 2012 har været et faktisk strømforbrug på 1.638 kWh, mens der er opgjort omsætning fra solcenteret på 9.065 kr. Der er således markant misforhold mellem forbrug af strøm og de indtægter der medtages i regnskabet, hvilket indikerer, at registreringen af kontante indtægter er tilfældig og ufuldstændig opgjort.

I solcenteret i [adresse4] er der f.eks. i 1. kvartal 2012 opgjort kontante kunde indbetalinger for 81.594 kr. inkl. moms (hvis der ses bort for 6.000 kr. som er anført som stjålet) svarende til 65.275 kr. ekskl. moms, mens der ifølge elaflæsning er forbrugt 8.067 kwh i strøm. Den beregnede bogførte nettoomsætning pr. forbrugt kwh kan beregnes til 8,1 kr. Til sammenligning er der i 1. kvartal 2013 bogført nettoomsætning på 47.036 kr. mens der er forbrugt el med 7.332 kWh. Den beregnede bogførte nettoomsætning pr. forbrugt kwh udgør her 6,4 kr. Virksomhedens egen registrering og optælling af kontanter er heller ikke foretaget løbende. For eksempel er der ikke registreret nogen omsætning i [adresse4] i tidsrummet fra d. 11.6.2012-28.7.2012. Den 29.7.2012 registreres der 11.468 kr. som kontantomsætning.

I solcenteret [adresse5] er der i år 2012 lavet 76 optællinger af omsætningen som er medtaget i regnskabet. Der foretages ikke faste daglige eller periodevise registreringer af kontantomsætningen, da det er meget vilkårligt, hvornår omsætningen optælles og registreres.

Der er i regnskabsmaterialet for år 2012 vedlagt edb lister med omsætningen i de enkelte solcentre på angivne dage. Der er ingen mulighed for at efterprøve registreringernes korrekthed, da der ikke er nogen kasseopgørelser i de enkelte solcentre eller andet der kan sandsynliggøre omsætningen. Den registrerede omsætning fremstår vilkårlig og beror alene på [person1]s egne opgørelse heraf.

Vedr. registrering af omsætning år 2013:

Der er ikke foretaget løbende registreringer af solgte solkort i solcentrene. Salg af solkort kan ikke verificeres til konkrete regnskabsmæssige oplysninger. Salg af solkort er ikke opgjort år 2013. Der er ikke nogen oversigt eller dokumentation for solgte solkort eller andet til afstemning heraf. Det er konstateret, at omsætningen i solcentrene alene sker ved kontant betaling til automater som tømmes af [person1]. Der er registreret mindre negative kassebeholdninger i bogføringen, og der føres ikke dagligt optællinger af omsætningen i de enkelte solcentre. Den kontante andel af omsætning er end ikke bogført som indgået på kassebeholdningen, men er i stedet bogført som privat hævet, hvorfor posteringerne på kassebeholdningen ikke giver et retvisende billede af virksomhedens likviditet herunder størrelsen af den kontante del af omsætningen og kontante hævninger/betalinger i øvrigt. Der er ingen oplysninger om antal kunder i de enkelte solcentre. Da der ikke foreligger et kasseregnskab, der er ført og afstemt løbende, er der således grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse af omsætningen i solcentrene, såfremt der er forhold der begrunder, at omsætningen er for lav. SKAT har konstateret, at der er indikationer på udeholdt omsætning, hvilket kommer til udtryk i form af negativ kassebeholdning, utilstrækkelig bogføring samt ved beregninger baseret på oplysninger om strømforbrug og priser sammenholdt med den registrerede omsætning. Virksomhedens egen registrering af omsætning særligt i solcenteret i [adresse4] viser fra år 2012 til år 2013 en nedgang i den bogførte netto omsætning fra 200.763 kr. i år 2012 til 160.155 kr. i år 2013. Til sammenligning er strømforbruget faldet fra 30.370 kwh i år 2012 til ca. 26.000 kwh i år 2013. Det vil sige, at nettoomsætningen ved et reduceret el-forbrug på 4.400 kwh er faldet med ca. 40.000 kr. svarende til en nedgang i nettoomsætning pr. forbrugt kwh på 9,1 kr., mens den bogførte omsætning ligger på mellem 6,1-6,6 kr. pr. kwh.

En anden indikator er forholdet mellem forbrug af strøm og indtjening i solcentrene i [adresse3] og [by5]. I [by5] bruges ca. 19.000-20.000 kwh pr. år, hvortil der er bogført en nettoomsætning på ca. 88.000 – 89.000 kr. pr. år. Til sammenligning bruges der kun 10.000-11.000 kwh pr. år i [adresse3] med en nettoomsætning på 93.000-100.000 kr. Der bruges således ifølge bogføringen næsten dobbelt så meget i strøm i [by5] samtidig med at den bogførte omsætning alligevel er mindre end i [adresse3].

Gennemgangen af bogføringen år 2012 og 2013 har således vist, at der er indikationer på udeholdt omsætning, og at der mangler dokumentation for den registrerede kontante del af omsætning i solcentrene, der alene beror på de tal som [person1] selv har noteret i et regneark. Oplysningerne kan ikke efterprøves eller kontrolleres til daglige eller faste kasseafstemninger eller kasserapporter. Det fremgår af bogføringslovens § 6, at bogføringen skal tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med god bogføringsskik under hensyn til virksomhedens art og omfang. Desuden skal bogføringen tilrettelægges og udføres således, at regnskabsmaterialet ikke ødelægges, bortskaffes eller forvanskes, ligesom det skal sikres mod fejl og misbrug. Det er SKATs vurdering, at bogføringen ikke er tilrettelagt eller udført i overensstemmelse med god bogføringsskik, ligesom der ikke ses at være foretaget foranstaltninger der sikre mod fejl eller misbrug. Det bemærkes, at bogføringen anses for foretaget 2-3 år efter regnskabsåret udløb og at registrering af kontant omsætning ikke kan afstemmes med nogen posteringer i kassebeholdningerne. Bogføringslovens § 7 stk. 1 og stk. 3 anses i den forbindelse ej heller for opfyldt, hvoraf fremgår, at:

(...)

Frister for genoptagelse og ændring:

Du har d. 25.10.2015 anmodet om ændringer til din moms- og skatteansættelse for årene 2012 og 2013, hvilket for så vidt angår skatteansættelserne, anses rettidigt i forhold til fristen i skatteforvaltningslovens § 26 stk. 2. Din anmodning om ændring af moms anses ligeledes for rettidig for så vidt angår 2. halvår 2012, jf. skatteforvaltningsloven § 31 stk. 2, hvoraf fremgår, at en afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, senest 3 år efter angivelsesfristens udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Angivelsesfristen for 1. halvår 2012 var d. 3.9.2012, mens 2.halvår 2012 var d. 1.3.2013. Din anmodning om genoptagelsen af moms for 1. halvår 2012 må således som udgangspunkt anses for indsendt for sendt, da din anmodning oprindeligt først er modtaget d. 25.10.2015, hvilket er efter fristen i skatteforvaltningslovens § 31 stk. 2. Da momstilsvaret for år 2012 tidligere er skønsmæssigt ansat af SKAT for hele året, er det ikke muligt at isolerer reguleringerne for 1. halvår 2012 uden yderligere skøn, hvorfor SKAT acceptere, at der også kan ske genoptagelse af momsen for 1. halvår 2012, jf. skatteforvaltningslovens § 31 stk. 1 nr. 4.

Der gælder ingen frister for, hvornår der senest kan ske ansættelsesændring på baggrund af anmodningen om genoptagelse, jf. afsnit A.A.8.2.1.2 i SKATs juridiske vejledning 2016.

(...)

SKATs gennemgang af regnskabsmaterialet har vist, at der har været flere omkostninger i virksomheden end dem der er lagt til grund i SKATs tidligere afgørelse af 16.4.2015. Da der ikke tidligere har været forelagt SKAT et regnskab, er virksomhedens anmodning om genoptagelse derfor godkendt.

Det er SKATs vurdering efter gennemgang af regnskabsgrundlaget, at opgørelsen af omsætningen i solcentrene i betydelig grad er udokumenteret og fejlbehæftet, og at der mangler indtægter i virksomheden i forhold til regnskabet. SKAT har påvist i forbindelse med gennemgangen af bogføringen og bilagsmaterialet, at der er væsentlige indikatorer for, at den registrerede kontante omsætning i virksomheden har været mangelfuld. Da virksomheden tilmed ikke har overholdt grundlæggende krav i bogføringsloven med hensyn til registreringer, effektiv afstemninger, løbende bogføring, kontrol- og transaktionsspor, og da der er manglende bilag og uorden i bilagene og nummerering, er det SKAT opfattelse, at regnskabsgrundlaget ud fra en samlet betragtning lider af så alvorlige fejl, at der er grundlag for at tilsidesætte regnskabsgrundlaget i begge indkomstår for så vidt angår opgørelsen af virksomhedens kontante indtægter og i stedet foretage en skønsmæssig ansættelse heraf.

Skønsudøvelsen:

Skønsudøvelsen vedrører omsætningen i 5 solcentre:

Ifølge regnskabet har der i solcentrene været et samlet underskud på -222.817 kr. i år 2012 og på

-250.058 kr. i år 2013. Da den del af virksomhedens indtægter, der kan henføres til solcentrene stort set udelukkende er baseret på kontant indbetalinger, er det væsentligt at virksomheden kasseregnskab er ført løbende og kan afstemmes løbende. SKAT har tidligere i april måned 2015 fastsat virksomhedens indkomst og moms skønsmæssigt, idet der ikke forelå et udarbejdet regnskab. Det regnskab som i december 2015 efterfølgende er blevet udleveret til SKAT, må således anses for udarbejdet efter april måned 2015. Regnskabet og bogføringen heraf er i det væsentligste baseret på posteringerne på bankkontiene tilhørende virksomheden og [person1] privat. Der er en del sammenblanding mellem private og erhvervsmæssige transaktioner på bankkontiene for [person1], ligesom bogføringen af indtægter i høj grad bærer præg af ikke at være registreret løbende og alene baseret på registreringer gjort herom i.f.m. regnskabets udarbejdelse.

Der har ikke løbende været ført særskilt kasserapporter over omsætningen i de enkelte solcentre. De lister som er udleveret til SKAT for år 2012 over omsætningen kan ikke ligges til grund, idet de må anses for konstrueret til brug for udarbejdelsen af regnskabet til SKAT og ikke fremstår som opgørelser der er lavet løbende eller afstemt til kassebeholdningen. Der er desuden konstateret negative kassebeholdning i bogføringen. Da der er væsentlig usikkerhed i forbindelse med virksomhedens opgørelse af omsætningen i solcentrene kan regnskabet også af den årsag ikke uden videre ligges til grund, hvorfor de i regnskabet anførte underskud ikke anses for dokumenteret.

Det er SKAT vurdering, at den udeholdte omsætning skønsmæssigt kan ansættes til henholdsvis 275.000 kr. for år 2012 og 250.000 kr. for år 2013.

Skønsudøvelsen underbygges herudover af oplysninger omkring elforbruget og salgspriser i solcentrene, jf. nedenstående opgørelse over udeholdt omsætning.

Elforbruget år 2012 og 2013 i nedenstående opgørelse er estimeret på grundlag af enten fakturaer eller oplysninger fra elregningerne i regnskabsmaterialet.

SKAT har skønnet, at 10 % af det samlede elforbrug i solcentrene er medgået til andet forbrug end drift af sole som f.eks. til lys, automater m.v. [person1] har oplyst, at salgsprisen er 40 kr. for 12 minutters sol. [person1] har oplyst, at der ved forskellige timetilbud også er givet rabatter.

SKAT har skønsmæssigt sat strømforbruget pr. time til 15 kWh pr. sol. Det fremgår ikke nærmere af bilagene eller regnskaberne, hvilke sole der er i de enkelte solcentre. Ifølge hjemmesiden [virksomhed1] fremgår det dog, at alle solarierne er af mærket [x1] fra [virksomhed5] i Holland. På [virksomhed5]s hjemmeside fremgår af specifikationerne, at de disse sole f.eks. [x2] eller [x3] typisk har en power på mellem 8,5-15,6 kW afhængig af størrelse og model. SKAT er bekendt med, at der bl.a. i [adresse4] afbetales på 1 stk. [x3]/46 sli og 3 stk. [x4], hvor [x3] modellerne ifølge specifikationer fra [virksomhed5] ligger på en power på mellem 11,6-15,6 kW, mens [x2] modellerne ligger på en power på mellem 8,5-11,4 kW. Der er tale om forskellige sole, som ikke vurderes, at have et ensartet vedvarende effektforbrug (kW). SKAT har henset til ovenstående talmæssige oplysninger omkring kW derfor skønnet et gennemsnitlig forbrug på 15 kW pr. time (kWh) på baggrund af disse talmæssige specifikationer.

På baggrund af strømforbruget og ovenstående oplysninger er der således væsentlige indikationer på udeholdt omsætning i virksomheden. For år 2012 viser beregningen en udeholdt nettoomsætning i størrelsesorden 346.000 kr. og for år 2013 udgør beløbet 315.000 kr.

(...)

Den i opgørelsen skønnede nettoomsætning ekskl. moms er beregnet som antal timer, hvor solene har kørt ganget med antal kunder pr. time ganget prisen pr. kunde. Da kundens betaling er inkl. moms er beløbet herefter divideret med 1,25. Da det er oplyst, at det koster 40 kr. for 12 minutters sol, er det lagt til grund, at der således har været 5 kunder for hver forbrugt time solene har kørt.

Den i opgørelsen skønnede udeholdte nettoomsætnig udgør henholdsvis 346.100 kr. og 315.429 kr. under de givne forudsætninger. SKAT har for år 2012 ansat den udeholdte omsætning til 275.000 kr. og for år 2013 til 250.000 kr. henset til den generelle usikkerhed, der er ved ovennævnte skønsudøvelse.

Der beregnes salgsmoms af den udeholdte omsætning, jf. momslovens § 4. Salgsmoms af den udeholdte nettoomsætning kan beregnes til 25 % af 275.000 kr. = 68.750 kr. for år 2012 og til 25 % af 250.000 kr. = 62.500 kr. for år 2013. Salgsmomsen for hvert år fordeles skønsmæssigt ligeligt mellem afgiftsperioderne.

(...)

Debitorer / omsætning konto 1010 år 2012:

Virksomheden har indtægtsført 4 fakturaer, som der ikke ses modtaget betaling for. SKAT har ved tidligere henvendelse til [virksomhed2] A/S ikke fundet grundlag for, at de pågældende fakturaer reelt er blevet fremsendt til [virksomhed2] A/S. Det vurderes, at det er en fejl i bogføringen, at der er sket indtægtsføring heraf som følge af den uorden der generelt har været omkring virksomheden bilag og fakturaer herunder registrering af omsætning. De pågældende salgsfakturaer er indtægtsført og indgår som tilgodehavender pr. 31.12.2012. Som følge af rod med disse fakturaer er faktura 222012A på i alt 28.031,25 kr. inkl. moms ikke blevet bogført selv om betaling er modtaget d. 28.8.2012. Fakturaen er angiveligt forvekslet med bilag 222012, som er indtægtsført i stedet. SKAT har derfor valgt at se bort fra de anførte fakturaer som der ikke ses fremsendt eller betalt af debitor og som derfor fejlagtigt anses for indtægtsført vedrørende bilag 222012, 262012, 301112, 92012, hvorved indkomsten reduceres med 92.425 kr. Derimod mangler der indtægtsføring af faktura 222012A, der ikke er bogført, hvorved indkomst forhøjes med 22.425 kr. Særligt to fakturaer til [virksomhed2] A/S faktura nr. 22-2012A og 22-2012 begge på 28.031,25 kr. har givet anledning til fejl i bogføringen. Faktura 22-2012A er betalt d. 28.8.2012 men ikke indtægtsført mens faktura 22-2012 er betalt sammen med faktura 23-2012 med i alt 47.287,50 kr.

Ovenstående medfører en samlet nedsættelse på 70.000 kr. af den bogførte nettoomsætning, jf. statsskattelovens 4. Salgsmomsen reduceres ligeledes som følge heraf med netto 17.500 kr. jf. momslovens § 4.

Ovenstående fakturaer er vedlagt sagsfremstillingen som SKATs bilag A4, A7, A8, A10, A12.

Debitorer år 2013:

Der er i bogføringen fratrukket tab på debitorer under bilag 999 på konto 4980 med 3.180 kr. Momsen er debiteret (fratrukket) konto for udgående moms med 795 kr. Der er ingen bilagsdokumentation for tabet i bogføringsmaterialet, hvorfor moms- og skattefradrag ikke kan godkendes som følge heraf, jf. statsskattelovens § 6 litra a, og momslovens § 27 stk. 6.

Der henvises til SKATs bilag B-13.”

Diverse øvrige reguleringer til år 2012-2013:

”(...)

Overskud ved udlejning [adresse1] (personlig indkomst):

Der er ifølge regnskabet fratrukket renter i forbindelse med opgørelsen af overskud af virksomhed. Da du beskattes efter de almindelige personskatteregler er renteudgifterne fradragsberettiget som kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4. Du har opgjort overskud før renter til 41.539 kr. Din andel heraf udgør 50 % svarende til 20.770 kr. Ifølge regnskabet er der alene medtaget 4.172 kr. i overskud, idet du har fratrukket renteudgifter med 16.598 kr. i den personlige indkomst. Der er således fratrukket 16.598 kr. for meget i overskud af virksomhed med hvilket beløb din indkomst forhøjes. Renterne indgår allerede som fradrag under kapitalindkomst på din seneste årsopgørelse, hvorfor der ikke er grundlag for yderligere fradrag.

Udlejning af værelser [adresse2] (kapital indkomst):

Overskuddet ved udlejning af værelser er efter bundfradrag ifølge dit regnskab opgjort til 33.500 kr.

Beløbet er kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4 stk. 1 nr. 6, hvorfor overskud af virksomhed reduceres med 33.500 kr. og beløbet medtages som kapitalindkomst. Da du tidligere er blevet beskattet af 27.895 kr. udgør beløb til yderligere beskatning som kapitalindkomst herefter differencen opgjort til 5.605 kr. Der kan henvises til ligningslovens § 15P vedrørende regler om beskatning ved udleje af værelser i egen bolig.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at overskud af virksomhed skal fastsættes til 252.591 kr. for indkomståret 2012 og 112.853 kr. for indkomståret 2013.

Som begrundelse for påstanden har klageren anført følgende:

”(...)

Jeg har hermed forsøgt at klarlægge jeres tvivl, ved at svare punkterne fra jeres sag.

Jeg har jeres brev i papirform, synes det er svært at svare punktmæssigt, har forsøgt at klarlægge jeres manglende detaljer for korrekte beregninger!

Derfor har der løbende været indberettet nul!

Grunden til at det er lavet efterfølgende er pga. at Skat netop har været i gang i så lang tid, jeg har forsøgt at redegøre og tilgodese jeres krav hele vejen igennem.

I [by5] er der 3 sole der bruger 18 KW, en der bruger 10,2 KW og en vandmassage der bruger 3,3 KW. Der 2 vareautomater hvoraf den ene er med køl og bruger 360W døgnet rundt, der er et køle fryse skab der bruges til materialer. Der er noget dyrt udendørs lys samt ca. 15 pærer der på daværende tidspunkt nok har brug ca. 40W. En sol når den ikke er i drift har et forholdsvis stort forbrug i timen også.

Jeg har flere gange været udsat for tyveri og disse har netop givet mig den erfaring, at jeg hvert fald ikke skulle tømme eller komme i centrene på nogen fast rytme.

(...)

Da der er flere forskellige kontoer har [SKAT] glemt at tage højde for dette, konto i [finans3] og [finans2] er blevet brugt til at indsætte penge og derefter overføre til anden konto, derfor skal alle interne overførsler fraregnes.

Alle regnskab er blevet rettet og lagt ind i professionelt regnskabsprogram efter at Skat har stillet spørgsmål ved dem, derfor er der lavet korrektioner.

Til eksempel for [by5] i juni måned, er det forkerte beløb brugt, hvis man kigger i indbetaling i juni måned er der sat penge ind d. 1 juni på 3812 kr. Da det er indsat på denne dato er det jo klart det er en del af maj måned i stedet. Derfor er denne beregning forkert.

Forholdet imellem [adresse3] og [by5] solcenter i forhold til forbrug, passer fint da der i [by5] er 3 sole der bruger væsentlig mere strøm end dem i [adresse3].

Jeg har lavet udregninger på forbrug som det kunne se ud hvis man ville regne på forbruget, der er så mange faktorer der flytter på udregningerne det kan være disse:

(...)”

Klageren har den 10. september 2018 indsendt yderligere bemærkninger således:

”(...)

Da der er flere forskellige kontoer har [SKAT] glemt at tage højde for dette, konto i [finans3] og [finans2] er blevet brugt til at indsætte penge og derefter overføre til anden konto, derfor skal alle interne overførsler fraregnes.

Alle regnskab er blevet rettet og lagt ind i professionelt regnskabsprogram efter at Skat har stillet spørgsmål ved dem, derfor er der lavet korrektioner.

Til eksempel for [by5] i juni måned, er det forkerte beløb brugt, hvis man kigger i indbetaling i juni måned er der sat penge ind d. 1 juni på 3812 kr. Da det er indsat på denne dato er det jo klart det er en del af maj måned i stedet. Derfor er denne beregning forkert.

Forholdet imellem [adresse3] og [by5] solcenter i forhold til forbrug, passer fint da der i [by5] er 3 sole der bruger væsentlig mere strøm end dem i [adresse3].

Jeg har lavet udregninger på forbrug som det kunne se ud hvis man ville regne på forbruget, der er så mange faktorer der flytter på udregningerne det kan være disse:

- Der kører musik og forskellige forstærkere i sole, der er internet, kameraer, tidsure og dørlåse.

(...)”

På retsmødet i Landsskatteretten anførte klageren blandt andet, at han under sagens gang i klagesystemet havde mistet en masse værdier, fordi sagen havde trukket ud. Han solgte derfor sin bil og sit hus, og nu bor han til leje. Han fandt heldigvis hurtigt arbejde, hvorefter solcentret var hans bierhverv, så han kunne bruge sin indtjening fra arbejdet som elektriker til at dække noget af virksomhedens underskud. Han forklarede, at der blev brugt strøm i solarievirksomheden, også uden at der nødvendigvis var en indtægt. Endvidere havde der været begrundet mistanke om, at der blev stjålet solkort, hvilket han også havde mistet penge på. I forbindelse med renovering af solcentrene skete der en fremgang i indtægterne, men der var ikke et overskud i virksomheden før senere, fordi han havde brugt penge på renoveringerne. Det blev fremhævet, at der var en lang række momenter, der havde indvirkning på, hvor meget strøm virksomheden brugte, f.eks. at der blev brugt mere strøm, hvis ansigtsblæseren eller ansigtssolen blev tændt, og at der kunne være forskel på, hvilken sæson elforbruget blev afmålt. Efter klagerens opfattelse burde man have taget gennemsnittet på et år. Han havde i centrene to forskellige slags sole med forskellige priser, hvorfor dette også påvirkede hans indtjening.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig i henhold til statsskattelovens 4. Skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § 1 selvangive deres indkomst til SKAT. Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009. For indkomståret 2011; lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4.

Klageren har ikke ført et afstemt kasseregnskab på trods af, at der har været kontant omsætning i solarie-virksomheden. Klageren har oplyst, at grunden til, at regnskabet ikke er ført løbende er, at SKAT ikke har godkendt det forrige år. Derfor har der løbende været indberettet nul. SKAT har dermed været berettiget til at tilsidesætte regnskabsgrundlaget og fastsætte virksomhedens indkomst og momstilsvar efter et skøn.

Solcentre

SKATs skøn over nettoomsætningen ekskl. moms er foretaget ud fra et beregnet antal timer, hvor solene har kørt, ganget med antal kunder pr. time, ganget med prisen pr. kunde. Da kundens betaling er inkl. moms er beløbet herefter divideret med 1,25. Da det er oplyst, at det koster 40 kr. for 12 minutters sol, er det lagt til grund, at der således har været 5 kunder for hver forbrugt time solene har kørt.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for, at der er solgt sol til halv pris eller at der er indrømmet rabatter i øvrigt. Klagerens beregninger af omsætning for solcentret i [by3] er ikke understøttet af dokumentation for prisen på 150 kr. pr. time for de 3 sole og 199,80 kr. i timen for den sidste sol.

SKAT har foretaget en grundig gennemgang af virksomhedernes bilags- og bogføringsmateriale, som har vist, at det ikke er muligt at udføre en indtægtskontrol for solcentrene. Det er blandt andet konstateret, at der i juni måned 2012 for solcenteret i [by5] har været et faktisk elforbrug på 1.567 kwh, mens der ifølge konto 8410 Lejeindtægter sol for [virksomhed7] er registreret omsætning i perioden fra 31.05.2012 – 30.06.2012 for 3.812 kr. inkl. moms. Til sammenligning har der i august måned 2012 været et faktisk strømforbrug på 1.638 kWh, mens der er opgjort omsætning fra solcenteret på 8.686 kr., hvilket indikerer, at der er foretaget fejl ved beregning af omsætningen.

Det anses for usandsynligt, at solcentrene skulle være drevet med et samlet reelt underskud på hhv.

-222.817 kr. i 2012 og -250.058 kr. i 2013. Der henvises i den forbindelse til en afgørelse fra Vestre Landsret, jf. SKM2016.403.VLR.

SKAT har foretaget den skønsmæssige ansættelse af virksomhedens resultat med udgangspunkt i elforbruget på virksomhedens adresser. Klageren har ikke dokumenteret fejl i SKATs beregninger eller opgørelsen af elforbruget, som ligger til grund for de foretagne skønsmæssige ansættelser. SKATs beregninger kan lægges til grund for ændringerne, idet der kan henvises til afgørelsen offentliggjort i SKM2015.183.BR, hvor SKAT ved den skønsmæssige forhøjelse af omsætningen havde lagt vareforbruget til grund for skønnet. Ligeledes i SKM2013.125.VLR, hvor et skøn blev foretaget med udgangspunkt i skatteyderens kørsel, og der var konkrete omstændigheder, som støttede en antagelse om, at der i et vist omfang var udeholdt omsætning.

SKAT har beregnet manglende nettoomsætning for år 2012 og 2013 til i alt henholdsvis 346.100 kr. og 315.429 kr. under de givne forudsætninger. SKAT har herefter for år 2012 ansat den manglende omsætning til 275.000 kr. og for år 2013 til 250.000 kr. Klageren har dermed fået et skønsmæssigt nedslag i beregningerne med ca. 70.000 kr. i år 2012 og ca. 65.000 kr. i år 2013.

På baggrund af klagerens beregninger og nye oplysninger, samt udleveret materiale på retsmødet, nedsætter Landsskatteretten efter en konkret vurdering den skønsmæssige forhøjelse vedrørende manglende omsætning i solcentrene til 200.000 kr. for hvert af indkomstårene 2012 og 2013. Landsskatteretten nedsætter dermed SKATs forhøjelse med 75.000 kr. for indkomståret 2012 og 50.000 kr. for indkomståret 2013.

Udlejningsejendom

Overskud af udlejningsejendommen beliggende [adresse1] er for indkomståret 2012 af klageren opgjort til 41.539 kr., hvoraf klagerens andel udgør 50 pct., svarende til 20.770 kr. Der er i regnskabet medregnet 4.172 kr., idet der er fratrukket renteudgifter med 16.598 kr. i den personlige indkomst. For indkomståret 2013 udgør resultat af udlejningen for [adresse1] -8.816 kr. i regnskabet, og renteudgifter er fratrukket i resultatet med 18.174 kr.

Da virksomheden er beskattet efter reglerne i personskatteloven, indrømmes fradrag for renteudgifter i kapitalindkomsten, og det er derfor med rette, at SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst vedrørende renteudgifterne med 16.598 kr. i indkomståret 2012 og 18.174 kr. i indkomståret 2013. SKAT har samtidig nedsat kapitalindkomsten tilsvarende.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette punkt.

Værelsesudlejning

Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af overskud eller underskud af en- eller tofamilieshuse m.v., fritidshuse, ejerlejligheder og lignende, som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-5 og 9-11. Det fremgår af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6.

Ejere, der udlejer en del af værelserne i en lejlighed i egen ejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på 1? pct. af ejendomsværdien. Det fremgår af ligningslovens § 15p, 3. pkt.

Overskud ved værelsesudlejning på adressen [adresse2] er ifølge regnskabet for indkomståret 2012 opgjort til 33.500 kr. og for indkomståret 2013 til 17.000 kr., som klageren har medregnet som personlig indkomst. Da overskuddet i henhold til personskattelovens § 4 udgør kapitalindkomst er det med rette, at SKAT har henført ændringen til kapitalindkomsten.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette punkt.

Diverse reguleringer til bilag og bogføring

Klageren har ikke nærmere begrundet, hvorfor disse reguleringer skal tilbageføres ligesom han ikke har redegjort for den erhvervsmæssige begrundelse for udgifterne. Ud fra SKATs begrundelser for de enkelte ændringer anses det for tilstrækkeligt godtgjort af SKAT, at der ikke er fradragsret for disse ændringer, som ikke er nødvendige for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i klagerens virksomheder.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette punkt.