Kendelse af 23-03-2020 - indlagt i TaxCons database den 16-05-2020

Faktiske oplysninger

Klageren har fra den 15. juni 2006 drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1]/[person1]. Virksomheden blev afmeldt den 14. august 2012. Af cvr-registeret fremgår endvidere, at klageren siden 2002 har været tilknyttet 8 forskellige selskaber som stifter eller som del af direktionen. Det fremgår af cvr-registeret, at 6 af de 8 selskaber er opløst ved konkurs.

Ifølge cvr-registeret har klageren været direktør i nedenstående virksomheder og selskaber i de påklagede indkomstår:

Klageren har selvangivet overskud af virksomhed i 2011 med 240.731 kr. og angivet salgsmoms med i alt 256.295 kr. i perioden fra den 1. januar 2011 – 31. september 2011 og købsmoms på 157.536 kr. i samme periode. I 2012 er der ikke angivet moms eller selvangivet.

Hverken [virksomhed1] ApS eller [virksomhed3] ApS har selvangivet, fremsendt årsrapporter til Erhvervsstyrelsen, angivet moms eller indberettet løn, herunder til klageren, ligesom der ikke foreligger regnskaber eller bogføring for [virksomhed1] ApS.

Af årsrapport fra [virksomhed2] ApS vedrørende perioden fra den 2. november 2011 – 31. december 2012 fremgår, at virksomhedens resultat udgjorde -1.184 kr. i 2012. Der er ikke i øvrigt udarbejdet årsrapporter for virksomheden.

Af årsrapport fra [virksomhed4] ApS vedrørende perioden fra den 20. januar 2012 – 31. december 2012 fremgår, at virksomhedens resultat udgjorde 2.866 kr. i 2012.Revisoren har desuden anført at: ”Selskabet har i strid med selskabslovens § 210, stk. 1, ydet et lån til en af selskabets kapitalejere. Selskabets ledelse kan ifalde ansvar herfor. ” Tilgodehavendet udgør 88.816 kr.

Det fremgår af balancen, at selskabet har et tilgodehavende hos virksomhedsdeltagere og ledelse på 88.816 kr. Af note 1 fremgår, at det er klageren, der har gæld til selskabet, og at den består af et lån på 80.000 kr. og rentetilskrivning på 8.816 kr.

Det fremgår af udskrift fra [finans1], at [virksomhed4] ApS (konto [...17]) den 7. november 2013 overførte 80.000 kr. til konto [...16], ejet af [person2]. Den 8. november 2013 blev beløbet på 80.000 kr. tilbageført til [virksomhed4] ApS konto.

Af klagerens personlige skatteoplysninger fremgår, at der ikke er indberettet indkomst til klageren i indkomstårene 2011, 2012 og 2013. I 2014 er der indberettet en lønindkomst på 136.942 kr. fra [virksomhed5] ApS.

Det fremgår, at klageren den 15. oktober 2000 erhvervede et sommerhus, beliggende [adresse1], [by1].

Desuden fremgår det, at klageren og hans samlever den 23. oktober 2013 købte ejendommen, beliggende [adresse2], [by2], og siden har beboet ejendommen, der udover beboelse også er registreret som forretning. Det fremgår, at klageren ejer 75 % af ejendommen, og at klagerens samlever ejer de resterende 25 % af ejendommen.

Klageren handlede ifølge hans personlige skatteoplysninger følgende biler i de påklagede indkomstår:

Klageren og hans samlever har to hjemmeboende fællesbørn. Herudover har klageren yderligere et barn boende.

I forbindelse med en kontrol af selskabet [virksomhed3] ApS under konkurs konstaterede SKAT, at der var udgiftsbilag vedr. lønudbetaling på i alt 391.840 kr. til klageren i 2012.

Udbetalingen var ikke selvangivet af klageren eller indberettet som løn af [virksomhed3] ApS, og SKAT fremsendte følgelig den 8. juli 2014 forslag om forhøjelse af klagerens lønindkomst i 2012.

Da klageren på anmodning ikke fremsendte kontoudtog, indhentede SKAT kontoudtog fra klagerens personlige konti, [virksomhed1] ApS´ konto og [virksomhed3] ApS´ konto i [finans2]:

SKAT modtog den 8. september 2015 kontoudtog fra banken. Som følge af nye oplysninger i kontoudtog udvidede SKAT kontrollen af klageren til at omfatte indkomstårene 2011-2014 og fremsendte på denne baggrund forslag om forhøjelse af klagerens lønindkomst og overskud af virksomhed i indkomstårene 2011-2014 den 3. marts 2016.

Af klagerens konto med konto nr. [...89] fremgår en række indbetalinger, som SKAT har anset som udbetalt løn på i alt 264.948 kr. til klageren fra henholdsvis [virksomhed1] ApS og [virksomhed3] ApS:

Klagerens repræsentant har oplyst overfor SKAT, at bilag nr. 271, 240, 311, 314, 315, 319 og 320 vedrørende udbetaling af løn til klageren er udarbejdet ved en fejl og, at klageren ikke har modtaget betaling i henhold til bilagene. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at udgifterne på trods af udgiftsbilag ikke er afholdt.

Følgende fremgår af de anførte bilag:

Det fremgår, at løn udbetalt til klageren i henhold til udgiftsbilag overstiger de faktiske indbetalinger på klagerens konto.

Det fremgår af de fremlagte kontoudtog og udgiftsbilag, at der er sket lønudbetalinger til flere af de samme personer, eksempelvis [person3], [person4] og [person5] i henholdsvis klagerens enkeltmandsvirksomhed, [virksomhed1] ApS og [virksomhed3] ApS.

SKAT har ikke fundet det godtgjort, at indbetalingerne på klagerens private konti vedrører selskaberne og har derfor opgjort indsættelserne på klagerens private konto som omsætning i klagerens enkeltmandsvirksomhed og opgjort disse til 1.503.294 kr. i 2011, 856.605 kr. i 2012, 134.625 kr. i 2013 og 147.396 kr. i 2014:

SKAT har endvidere på baggrund af hævninger på klagerens konti skønnet driftsomkostningerne for [virksomhed1] v/ [person1].

SKAT har på baggrund af teksten på indbetalinger på klagerens konti anset følgende indbetalinger som betaling af klagerens udlæg for [virksomhed1] ApS og muligvis også [virksomhed3] ApS:

SKAT har på baggrund af kontobevægelserne opgjort klagerens overskud af virksomhed:

Klageren har overfor SKAT oplyst, at al aktivitet i [virksomhed1] v/[person1] med CVR-nr. [...1] overgik til [virksomhed1] ApS, da selskabet blev oprettet den 3. november 2011 og cvr nr. [...1] derfor ikke er blevet brugt i 2012. Klageren har således anført, at indbetalingerne derfor ikke vedrører klagerens enkeltmandsvirksomhed, men derimod klagerens selskaber [virksomhed1] ApS og [virksomhed3] ApS.

Af faktura 2011.014 udstedt af [virksomhed1] ApS til tredjemand dateret den 26. januar 2012 fremgår, at selskabet har udført støbning af kælderdæk inkl. isolering og gulvvarme til 104.600 kr. ekskl. moms og 130.750 kr. inkl. moms. Under betalingsoplysninger er henvist til cvr nr. [...1], der vedrører [virksomhed1] v/[person1], ligesom betaling skulle ske til konto [...44], der er klagerens egen konto Fakturaen fremgår ikke indbetalt på konto [...44].

Klagerens repræsentant har overfor SKAT oplyst, at fakturaen ikke er betalt, og at der er udstedt en kreditnota. Kreditnota er ikke fremlagt i sagen.

Endvidere har klagerens repræsentant opgjort mellemregning mellem klageren og [virksomhed3] ApS. Klagerens repræsentant har oplyst, at de kontante hævninger fra [virksomhed3] ApS modsvares af indbetalinger og fakturaer, som klageren har betalt, hvorefter klageren ifølge dennes repræsentant har et tilgodehavende på 52.166,66 kr.

Det fremgår af repræsentantens mellemregning, at klageren i perioden fra den 14. januar 2013 – 15. juni 2013 har indbetalt 93.300 kr. på [virksomhed3]ApS’ konto i 2013:

Af kontoudtog for [virksomhed3] ApS’ konto [...04] for perioden 1. januar 2013 – 1. juli 2013 fremgår, at klageren den 14. januar 2013 har indbetalt 9.000 kr. på kontoen. Der er ikke fremlagt anden dokumentation for indbetalingerne.

Ydermere har klagerens repræsentant oplyst, at klageren har betalt en række fakturaer for [virksomhed3] ApS på i alt 262.615,66. Som dokumentation er fremlagt samtlige fakturaer udstedt til [virksomhed3] ApS. Beløb på fakturaer kan ikke afstemmes med tilsvarende hævninger fra klagerens konti.

Ydermere er det oplyst, at klageren i løbet af 2012 har indbetalt 200.000 kr. kontant på [virksomhed3] ApS’ konti hos [virksomhed24]. Det fremgår af kontoudtog fra [virksomhed24], at der i 2012 er sket kontante indbetalinger på 200.000 kr.

SKAT har beregnet klagerens privatforbrug til -299.389 kr. i 2011, 260.354 kr. i 2012, -161.501 kr. i 2013 og 148.700 kr. i 2014.

SKAT har beregnet klagerens privatforbrug således:

SKAT afholdt den 10. maj 2016 møde med klageren. Det fremgår, at klageren på mødet blev vejledt af SKAT om konsekvenserne ved at udskyde fristen.

I forlængelse af mødet fremsendte klageren e-mail af 1. juni 2016 til SKAT:

”...

Jeg anderkender at jeg eventuelt skal betale skat af den indkomst der er gået ind på min lønkonto [...89], i det omfang at der ikke er tilstrækkeligt med personlige udgifter der er fradragsberettiget for perioden.

Det der har været på de resterende konti er mellemregninger mellem selskabet og det personligt ejede firma. Dette anderkender jeg ikke jeg skal beskattes af.

De private lån jeg har modtaget gennem årene er gået til forbrug i dagligdagen samt betaling af regninger og indskud grundet mange flytninger i perioden 2011-2014

...”

Klageren har som dokumentation for lån fremlagt erklæring dateret den 14. maj 2016, hvoraf fremgår, at klageren i perioden fra 2010-2014 har lånt i alt 207.112 kr. af sin far, der ligeledes har underskrevet erklæringen.

Ydermere er fremlagt opgørelse, hvoraf fremgår, at den oprindelige gæld udgjorde 264.112 kr., at der den 10. november 2011 er afdraget 25.000 kr., den 11. januar 2012 10.000 kr. og den 8. februar 2012 afdraget 22.000 kr., hvorefter det skyldige beløb, som anført i erklæring, udgør 207.112 kr.

Endvidere har klageren fremlagt erklæring, dateret den 13. maj 2016 og underskrevet af [person2], hvoraf fremgår, at klageren i perioden 2010-2014 har lånt 700.000 kr. og tilbagebetalt i alt 300.000 kr.

Der er ikke fremlagt låneaftale eller transaktionsspor for afdrag m.v. for nogen af lånene.

SKAT fremsendte den 23. juni 2016 afgørelse, hvori klageren blev forhøjet i indkomstårene 2011-2014 i overensstemmelse med det i forslag af 3. marts 2016 anførte.

I forbindelse med klagesagen har klagerens repræsentant fremlagt en række fakturaer for 2011 og 2012, herunder faktura udstedt af [virksomhed15] til [virksomhed1] v/ [person1]. Det fremgår af faktura af 24. oktober 2011, at [virksomhed15] er et udenlandsk selskab, beliggende i Sverige. Prisen ifølge faktura udgør 36.115 dkr. inkl. moms. Momsen udgør 7.223 kr.

Af faktura 802223, dateret 12. august 2011 fremgår, at [virksomhed1] har købt en Iveco Daily mandskabsvogn til 44.000 kr. ekskl. moms. Momsen på 11.000 kr. er anført med håndskrift, ligesom det med håndskrift fremgår, at fakturaen er betalt den 29. august 2011. Nederst på indbetalingskortet fremgår, at indbetaling skal ske til [virksomhed22] A/S. Fakturaen fremstår ret utydelig, og der er flere oplysninger, der ikke kan udledes af den.

Der fremgår ikke transaktioner fra klagerens eller selskabernes konti på 44.000 kr. omkring den 29. august.

I forbindelse med klagesagen, har SKAT i høringssvar opgjort de af klageren under klagesagen fremlagte nye udgiftsbilag for 2011:

SKAT har endvidere i høringssvar opgjort de af klageren under klagesagen fremlagte nye udgiftsbilag for 2012:

SKATs afgørelse

SKAT har for indkomstårene 2011, 2012, 2013 og 2014 forhøjet klagerens indkomst med henholdsvis 447.547 kr., 591.924 kr., 188.072 kr. og 97.917 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

2 Indkomst fra [virksomhed3] ApS

(...)

2.5 SKATs endelige afgørelse

SKAT mener fortsat ikke, at det er dokumenteret eller sandsynliggjort, at du ikke har foretaget hævninger af løn i selskaberne. Under henvisning til mødet den 10. maj 2016 og dine kommentarer til SKATs referat, anerkender du, at du skal betale skat af den indkomst, der er gået ind på din lønkonto.

SKAT anerkender, at selskabet anpartskapital og udbetalingen af negativ moms er gået til selskabets drift, hvorfor SKAT herefter anerkender skønsmæssigt, at lønnen alene udgør det beløb der er indgået på din bankkonto i alt 264.948 kr., jf. ovenstående afsnit 2.1.

Det fremgår af flere af posteringsteksterne, at der er tale om løn, ligesom der er tale om beløb der indgår på din ”lønkonto”. Idet der er tale om lønindkomst, vil der ikke være fradrag for driftsudgifter, idet disse fradrag skal foretages af arbejdsgiveren.

Den samlede løn i 2012 fra [virksomhed1] ApS og [virksomhed3] ApS er herefter skønnet til at udgøre 264.948 kr. Skønnet er udøvet med hjemmel i skattekontrollovens § 5, stk. 3. Beløbet af skattepligtigt efter statsskattelovens § 4, stk. 1, og beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1.

3 Overskud af virksomhed – [virksomhed1]

(...)

3.5 SKATs endelige afgørelse

SKAT mener fortsat ikke, at det er dokumenteret, at det fakturerede arbejde vedrører selskaberne. Der foreligger alene én faktura, hvor cvr. nummeret for din privat virksomhed fremgår. Der foreligger kun bogføring af udgifter vedrørende 2012. SKAT kan ikke på baggrund af bogføringen se hvilke udgifter det drejer sig om. Bogføringen er foretaget vedrørende [virksomhed1], og du har oplyst, at varekøb også har været foretaget i konti tilhørende [virksomhed1].

Det er i øvrigt ikke alle beløbene der indgår på den konto du har oprettet til selskabet, idet der også foretages betaling af fakturaer på konto [...89] og konto [...88], jf. ovenstående opgørelse i afsnit 3.1.

Der foreligger ingen bogføring der dokumenterer et mellemregningsforhold, og du har ikke fremlagt privatforbrugsberegning der kunne dokumentere en evt. mellemregning.

SKAT mener ikke, at de fremlagte bekræftelser på udlån kan anses for fyldestgørende dokumentation, idet det ikke er specificeret, hvornår lånene er ydet ligesom det ikke fremgår hvorvidt lånene er anvendt til huskøb, renovering eller andet privatforbrug. Tilbagebetalingen er delvis oplyst. SKAT kan før ydet lån og tilbagebetalingerne opgøre dine privatforbrug således:

...

De udbetalte lån er ikke specificeret eller oplyst, hvornår de er udbetalt. SKAT kan på baggrund af foreliggende bankkonti konstatere, at du tilbagebetaler [person2] 300.000 kr. den 27. december 2011. Der fremgår ingen overførsler fra [person2] i 2011-2014, hvorfor SKAT på baggrund af det foreliggende anser, at lånet fra [person2] er ydet i 2010, og delvis tilbagebetalt i 2011.

SKAT mener herefter, at der ikke er fremkommet nye oplysninger, der kan begrunde, at du ikke har drevet uregistreret virksomhed. SKAT skønner overskud af virksomhed på baggrund af bevægelserne på din bankkonto. De bogførte udgifter i 2012 udgør 322.426 kr. SKAT mener, at disse kan indeholdes i de driftsudgifter SKAT har anerkendt i henhold til dine bankkonti, idet disse udgør 555.046 kr. i 2012.

Skattepligtigt resultat af virksomheden kan opgøres således:

...

Skønnet er foretaget med hjemmel i skattekontrolloven § 5, stk. 3, jf. § 6, stk. 7. Skønnet overskud af virksomhed er opgjort efter statsskattelovens §§ 4 og 6, litra a, og beskattes som personlig indkomst efter personskatteloven § 3.

...

SKAT fremsender denne afgørelse for skattemæssige reguleringer for indkomståret 2011 samt moms for hele perioden 1. januar 2011-31. december 2012 uanset fristerne i skatteforvaltningslovens §§ 26, stk. 1 og 31, stk. 1, idet SKAT mener, at betingelsen for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens §§ 27, stk. 1, nr. 5 og § 32, stk. 1, nr. 3 er opfyldt. SKAT mener, at det faktum at du ikke har angivet al den indkomst der er indgået på din virksomheds bankkonto, og du har drevet uregistreret virksomhed, kan karakteriseres som mindst groft uagtsomt.

4 Maskeret udlodning fra [virksomhed4] ApS

(...)

4.5 SKATs endelige afgørelse

Likvidationsudlodning er midler, der udbetales fra et selskab til selskabets aktionærer/anpartshavere, efter at et selskab er gået i likvidation eller er erklæret konkurs. Opgørelse af gevinst eller tab skal ske efter de regler i aktieavancebeskatningsloven, som gælder for de pågældende aktier/anparter. Hvis et selskab inden likvidationens indtræden har foretaget udlodning til aktionærerne/anpartshaverne, er disse udlodninger ikke omfattet af aktieavancebeskatningsloven, men skal beskattes som udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 1. Der henvises i øvrigt til SKATs juridiske Vejledning, afsnit C.B.2.10.1 om likvidationsudlodninger,

[virksomhed4] ApS er opløst efter konkurs den 7. juli 2015, hvorfor avanceberegning og evt. likvidationsudlodning vil skulle ske i 2015. Idet der er tale om anpartshaverlån i 2013, skal lånet behandles efter de almindelige regler. Der er ikke fremkommet nogen nye oplysninger, der kan begrunde en ændring af, at der er tale om et ulovligt anpartshaverlån ydet i 2013, der skal beskattes hos dig efter ligningslovens § 16E.

Der har ikke været nogen drift i selskabet, hvorfor lånet ikke kan anses for løn, men anses for maskeret udlodning efter ligningslovens § 16A, stk. 1. Den maskerede udlodning efter ligningslovens § 16 A udgør 88.816 kr. svarende til det lån, der fremgår af selskabets årsrapport. Beløbet beskattes som aktieindkomst efter personskatteloven § 4a.”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen fremkommet med følgende bemærkninger:

”...

Indkomståret 2011:

Klagers rådgiver har opgjort yderligere fradrag i indkomsten til 48.585 kr. Heraf driftsudgifter 37.585 kr. og afskrivninger på mandskabsvogn 11.000 kr. Rådgiver opgør en yderligere købsmoms på 20.396, heraf 9.396 vedrørende driftsudgifter og 11.000 kr. vedrørende køb af mandskabsvogn.

SKAT skal bemærke, at klager har haft selvstændig virksomhed i 2011, hvor der er selvangivet resultat af virksomhed og indberettet moms for 1., 2. og 3. kvartal 2011. Skatteyder har ikke indsendt regnskab, der dokumenterer hvilke omsætning der er medregnet og hvilke udgifter der er fratrukket.

SKAT har anerkendt de indberettede beløb. Overskud af virksomhed anses at vedrører perioden 1. januar 2011 - 30. september 2011, da det er for denne periode der er angivet moms.

Driftsudgifter:

Der ligger ikke nogen specificeret opgørelse over, hvordan rådgiver når frem til et yderligere fradrag på 37.585 kr. SKAT har opgjort summen af de fremsendte bilag, der er faktureret i 2011 til i alt 130.962 kr. ekskl. moms. SKAT har vurderet udgifterne således:

Beløbene er specificeret i vedlagte bilag 20 til udtalelsen.

Varekøb hos [virksomhed15] udgør 36.115 kr. SKAT har anerkendt beløbet fratrukket med 28.892 kr. og fradrag for købsmoms på 7.223 kr. SKAT kan efter fremkomsten af bilaget konstatere, at køb hos [virksomhed15] er et EU-varekøb. Der skal derfor beregnes købsmoms, som også fremgår af SKATs afgørelse. Den beregnede moms skal yderligere tillægges salgsmomsen med 7.223, og der skal ankerkendes skattemæssigt fradrag for hele beløbet (36.115 kr.).

Ovenstående udgifter er afholdt i perioden 18. oktober 2011 - 31. december 2011, hvorfor SKAT anerkender, at disse ikke indgår i opgørelsen af det selvangivene resultat og indberettede moms.

Køb af mandskabsvogn:

Der er vedlagt et bilag vedrørende køb af en mandskabsvogn, [virksomhed49], for 44.000 kr.+ moms på 11.000 kr. Rådgiver opgør er skattemæssigt fradrag/afskrivning på 11.000 kr. og fradrag i købsmoms på 11.000 kr. Fakturaen er dateret den 12. august 2011. Det er skrevet med håndskrift på bilaget, at bilen er betalt den 29. august 2011.

Bilaget er utydeligt. Det fremgår ikke klart hvem sælger af mandskabsvognen er, hvorfor SKAT ikke mener, at bilaget opfylder kravene til grundbilag. SKAT mener derfor ikke, at der kan anerkendes yderligere fradrag.

SKAT skal i øvrigt bemærke, at bilen er købt og betalt i den periode, hvor skatteyder har indberettet moms. Klager har ikke i forbindelse med sagen dokumenteret hvilke udgifter der er fratrukket i forbindelse med opgørelsen af det selvangivne resultat og moms for 1., 2. og 3. kvartal 2011, herunder om den købte bil, allerede fremgår af dette regnskab.

SKAT skal i øvrigt bemærke, at bilen fremgår som solgt ifølge skatteyders R75-oplysninger for 2012. Der ses ikke medregnet nogen salgspris for bilen.

Talmæssig opgørelse:

Der er i forbindelse med klagen fremkommet supplerende oplysninger i form af yderligere dokumentation for udgifter, der kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst samt yderligere købsmoms. SKAT indstiller efter fremkomsten af de yderligere bilag at skattepligtigt overskud af virksomhed og moms ansættes således:

Ændringer skattepligtig indkomst:

Overskud af virksomhed, jf. SKATs afgørelse688.278 kr.

Godkendt yderligere fradrag for driftsudgifter -13.169 kr.

Godkendt yderligere fradrag vedr. [virksomhed15] -7.223 kr.

Nyt skattepligtigt resultat af virksomhed 667.886 kr.

Ændringer moms:

Beregnet moms af EU-køb (tillægges salgsmoms) 7.223 kr.

Godkendt yderligere købsmoms, 25 % af 13.169 kr. -3.292 kr.

Samlet ændring moms 3.931 kr.

Indkomståret 2012:

Klagers rådgiver har opgjort yderligere fradrag i indkomsten til 663.894 kr. Heraf driftsudgifter

655.644 kr. og afskrivninger på mandskabsvogn med 8.250 kr. Rådgiver opgør en yderligere købsmoms på 161.194 kr. vedrørende driftsudgifter. I den opgjort købsmoms, er der taget højde for at der ikke er moms på vægtafgift.

Driftsudgifter:

Der er vedlagt en opgørelse, hvorledes rådgiver kommer frem til udgifterne, 655.644 kr. SKAT har gennemgået opgørelsen, og har vurderet udgifterne således:

Beløbene er specificeret i vedlagte bilag 21 til udtalelsen.

Vedrørende udgifter betalt af [virksomhed1] ApS eller [virksomhed3] ApS

Der er i sagen en sammenblanding af klagers økonomi selskabernes, [virksomhed1] ApS og [virksomhed3] ApS. Ingen af selskaberne har lavet bogføring eller indsendt regnskaber, hvorfor SKAT på baggrund af bankkontoudskrifter for klager og de to selskaber, har vurderet de posteringer, der har været på bankkontiene.

For [virksomhed1] ApS er der vurderet omsætning på 3.471.924 kr. og driftsudgifter 2.197.870 kr. For

[virksomhed3] ApS er der vurderet omsætning på 1.027.552 kr. og driftsudgifter 162.551 kr. I de opgjorte driftsudgifter indgår nogle af de udgifter, fremgår af de supplerende bilag der er fremkommet i forbindelse med klagen. SKAT mener, at udgifterne vedrører selskaberne, og derfor er klagers skattepligtige indkomst uvedkommende.

Kontokøb

En væsentlig del, af de supplerende bilag vedrører kontokøb hos [virksomhed13] (308.177 kr.) eller [virksomhed9]/ [virksomhed9] (25.905 kr.).

SKAT har i opgørelsen over den skattepligtige indkomst allerede anerkendt fradrag for udgifter til [virksomhed9] med 213.073 kr. der vurderes, at være betalinger til kontoen

Vedrørende [virksomhed13], foreligger der alene dokumentation/underbilag for nogle købene.

Rådgiver har opgjort køb for i alt 385.221 kr. til fradrag.

SKAT mener ikke, at der kan anerkendes yderligere fradrag for købene hos [virksomhed13]. Der foreligger ikke dokumentation for alle de underliggende posteringer, og der fremgår ikke nogen betalinger til [virksomhed13] fra klagers bankkonto. [virksomhed1] ApS har betalt 50.000 kr. til [virksomhed13] den 23. maj 2012 og [virksomhed3] ApS har betalt 25.000 kr. den 26. juli 2012 og 55.000 kr. den 15. august 2012. Betalingerne til [virksomhed13], vurderes derfor at være betalt af selskaberne, og er skatteyders indkomst uvedkommende.

Afskrivninger på mandskabsvogn:

SKAT mener ikke, at det er dokumenteret, at mandskabsvognen er købt i 2011. SKAT skal ligeledes bemærkes, at vognen er solgt i 2012, jf. klagers R75. SKAT mener derfor ikke, at der kan anerkendes afskrivning på 8.250 kr. i 2012.

Talmæssig opgørelse:

Der er i forbindelse med klagen fremkommet supplerende oplysninger i form af yderligere dokumentation for udgifter, der kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst samt yderligere købsmoms. SKAT indstiller efter fremkomsten af de yderligere bilag at skattepligtigt overskud af virksomhed og moms ansættes således:

Ændringer skattepligtig indkomst:

Overskud af virksomhed, jf. SKATs afgørelse326.976 kr.

Godkendt yderligere fradrag (40.770 + 10.868) -51.638 kr.

Anerkendt skattepligtigt resultat af virksomhed277.512 kr.

Ændringer moms:

Godkendt yderligere købsmoms, 25 % af 40. 770 kr. -10.192 kr.

Vedrørende indkomstårene 2013 og 2014

Skatteyders rådgiver oplyser, at idet SKAT har opgjort resultat af virksomhed skønsmæssigt, bør der gives skønsmæssigt fradrag for udgifter i indkomstårene 2013 og 2014. Rådgiver oplyser, at det er urealistisk at der ikke har været udgifter forbundet med de opgjorte indtægter, og mener, at et lavt bud ville være 50 % af udgifterne.

SKAT har opgjort klagers overskud af virksomhed således i 2013 og 2014:

Der har i sagen hverken foreligget bilag eller bogføring. SKAT har opgjort det skattemæssige resultat på baggrund af de bevægelser, der har været på klagers konto i 2013 og 2014 tilsvarende som i 2011 og 2012. Der er ikke fremkommet yderligere dokumentation for udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen, mener SKAT derfor ikke, at der skal anerkendes yderligere skønsmæssigt fradrag. SKAT indstiller herefter, at ansættelsen fastholdes for 2013 og 2014.

...”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har principalt nedlagt påstand om forældelse af de påklagede indkomstår. Subsidiært nedsættelse af SKATs ansættelse med 45.585 kr. i 2011 og 663.894 kr. i 2012 samt nedsættelse af SKATS forhøjelser i 2013 og 2014 med mindst 50 %.

Klagerens repræsentant har i klagen samt i tilhørende redegørelse som begrundelse for påstanden anført følgende:

”...

Påstand:

Skattegrundlag for [person1] nedsættes.

Sagsfremstilling:

[person1] bestrider de af Skat ændrede grundlag for skatteår 2011, 2012, 2013 og 2014.

Klager har generelt haft svært ved at fremkomme med dokumentation imod Skats skønsmæssige fastsættelse og bilag for perioden da nogle af skatteårene ligger langt tilbage og da klagers samlevers ejendom brændte i december 2013, hvor flere dokumenter gik tabt. Klager har haft svært ved at dokumentere forhold i 2013 og 2014.

Klager har tillige haft en bogholder der har udarbejdet ukorrekte bilag der ligges til grund for skatteansættelsen. Det gøres gældende, at klager ikke skal svare skat af beløb han ikke har modtaget.

Klager fremlægger ved revisor [person22], [virksomhed50], en redegørelse og bogføring af bilag som klager har betalt personligt og skal fragå beskatningsgrundlaget. Enkelte af bilagene er fragået i Skats skrivelse af 23. juni 2016. Disse væsentlige udgifter skal derfor fragå skattegrundlaget for de respektive år. Klager har personligt har betalt mange faktura og de fremlagte er kun er en del af disse udlæg. Da klager ikke har alle bilag for udlæg bør Skat tillige skønsmæssigt anslå udlæg som klager har udlagt for selskabet. F.eks. har klager haft flere biler med medarbejdere kørende dagligt, men brændstofudgiften i de vedhæftede bilag er begrænset. Det er ikke muligt for klager at fremkomme med disse udlæg flere år efter.

Klager har dokumenteret udgifter der beløber sig

Redegørelse vedhæftet som bilag 1. Redegørelsen anmodes indgå som en del af klagen og ikke gentaget i denne skrivelse.

Bilagene for år 2011 vedhæftes som bilag 2.

Bilagene for år 2012 vedhæftes som bilag 3.

Klager har haft en bogholder der ikke har formået at løfte opgaven for at holde styr på revisionen og klager har ikke nødvendigvis haft kompetencen til at revidere og indberette til Skat. Klager har ikke hverken forsætligt eller grov uagtsomt indberettet eller manglet at indberette til Skat. Klager har heller ikke hverken forsætligt eller grov uagtsomt forsøgt at snyde Skat. Det er ikke bevist at klager har handlet forsætligt eller grov uagtsomt.

Pkt. 1.4 Det bestrides, at [person1] skal betale skat af dette.

Faktura 2011.014 er ubetalt. Beløbet er ikke indgået klager. Der burde være lavet en kreditnota.

Pkt. 2.1.1 Det bestrides, at [person1] skal betale skat af ukorrekte bilag, der ikke er gennemførte/aktuelliseret. Beløbene er ikke dokumenteret overført til klagers private forbrugskonto. Det gøres tillige gældende, at disse er forældet.

Pkt. 2.1.2 Overført fra [virksomhed1]

Der er overført kr. 264.948,- til klagers private forbrugskonto i 2012. Det gøres gældende, at beskatning af disse overførsler er forældet.

Pkt. 2.3 Det gøres gældende, at det er Skat, der har bevisbyrden for at klager har modtaget beløb til forbrug, som klager er skattepligtig af. Klager har ikke anvendt konti til privat forbrug, der er anvendt til selskabsdrift, herunder eks. [...44]. Klagers lån/privatforbrugskonto er [...84].

Pkt. 2.4 Der er foretaget overførelser til [person1]’s privatkonto på kr. 264.948,- jf. pkt. 2.1.2. Det kan ikke ses hjemmel for at pålægge yderligere skønsmæssig skat for dette skatteår 2012 på kr. 360.000,- udover de anførte overførelser kr. 264.948,- jf. Skattekontrollovens § 3 stk. 4§5 stk. 3 og §6 stk. 7.

Pkt. 3 Der henvises til redegørelse, bilag 1, fra [virksomhed50], [person22], samt tilhørende bilag 2.

Det fremgår at indkomsten for 2012 bør nedsættes med kr. 662.015,- på baggrund af yderligere udgifter/bilag. Det gøres herudover gældende, at skattekravet er forældet.

Pkt. 3.5. Det bestrides, at [person1] skal betale skat af overførsel kr. 80.000,- Denne overførsel er et lån kr. 80.000,- er ydet af [person2]. Ikke ydet af [virksomhed4] ApS.

[person1] hæfter ikke for stiftelseskapital. Kr. 80.000,- da han ikke er stifter af selskabet. Beløbet kr. 80.000,- bliver ført af [person2] og overført tilbage til [person2]. [person1] ikke pålægges skattepligt, at beløb han ikke modtager. Det er en fejl at dette er et ulovligt anpartshaverlån. Da lånet tydeligvis ikke er tilgået klager. ”

I forbindelse med klagesagens behandling er repræsentanten endvidere fremkommet med følgende bemærkninger:

” ...

Jeg mener at indkomsten for 2011 skal nedsættes med kr. 48.585 hvilket fremkommer af vedlagte bilag og opgørelse over yderligere udgifter der ikke er med i SKAT's opgørelse. Det er driftsudgifter med kr. 37.585 samt afskrivning på mandskabsvogn med kr. 11.000. Derudover skal moms nedsættes med yderligere købsmoms kr. 20.396 hvilket fremkommer ved moms på driftsudgifter kr. 9.396 samt moms af køb mandskabsvogn kr. 11.000.

Jeg mener at indkomsten for 2012 skal nedsættes med kr. 663.894 hvilket fremkommer af vedlagte bilag og opgørelse over yderligere udgifter der ikke er med i SKAT's opgørelse. Det er driftsudgifter med kr. 655.644 samt afskrivning på mandskabsvogn med kr. 8.250. Derudover skal moms nedsættes med yderligere købsmoms kr.161.194 hvilket også fremgår af vedlagte opgørelse. Det skal her nævnes at udgifter til [virksomhed13] er medtaget udfra kontoudtog pr. 30/6 2012 hvor årets køb til dato fremgår med kr. 360.978,73 og dertil faktura efter 1/7 2012.

Jeg har for 2011 og 2012 gennemgået bilag og sammenholdt med SKAT's opgørelse og efterprøvet at de udgifter jeg har med ikke er med i opgørelserne fra SKAT.

Idet SKAT opgør resultat skønsmæssigt så mener jeg at der ligeledes bør gives et skønsmæssigt fradrag for udgifter i indkomstårene 2013 og 2014 idet det er urealistisk at der ikke har været udgifter til de opgjorte indtægter og jeg mener et lavt bud vil være 50 % af indtægterne

...”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Ifølge statsskattelovens § 6, litra a, er der fradragsret for de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Erhvervsdrivende skal endvidere ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4.

Dokumentationspligten for selvstændige erhvervsdrivende fremgår af skattekontrollovens § 6, stk. 1, og heraf fremgår videre af § 6, stk. 6, at hvis en begæring efter stk. 1 ikke efterkommes, finder skattekontrollovens §, 5 stk. 3, tilsvarende anvendelse med mulighed for at foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten.

Skattekontrollovens bestemmelser suppleres af bogføringslovens § 6, hvoraf fremgår, at bogføringen skal tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med god bogføringsskik under hensyn til virksomhedens art og omfang. Desuden skal bogføringen tilrettelægges og udføres således, at regnskabsmaterialet ikke ødelægges, bortskaffes eller forvanskes, ligesom det skal sikres mod fejl og misbrug.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det kan konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til Højesterets dom af 10. oktober 2008 (SKM2008.905).

I henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, skal SKAT afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan den skattepligtiges skatteansættelse ekstraordinært genoptages i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, når den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, fastslår, at en ansættelse kun kan foretages i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, såfremt den varsles af SKAT senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af SKAT, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

Overskud af klagerens enkeltmandsvirksomhed

SKAT har i forbindelse med en kontrolgennemgang af klagerens kontoudtog konstateret betydelige indsætninger på klagerens bankkonto. Indsætningerne udgjorde 1.503.294 kr. i 2011, 856.605 kr. i 2012, 134.625 kr. i 2013 og 147.395 kr. i 2014.

Af cvr-registeret fremgår, at klagerens enkeltmandsvirksomhed har været i drift fra den 15. juni 2006 – 14. august 2012. Endvidere har klageren i perioden fra den 3. november 2011 – 5. marts 2014 været ansat som direktør i [virksomhed1] ApS, der har opereret inden for samme branche som klagerens enkeltmandsvirksomhed og i perioden fra den 16. november 2011-28. oktober 2013 som direktør i [virksomhed3] ApS.

SKAT har med henvisning til transaktionernes tekst, herunder angivelse af fakturanumre, navngivne personer eller virksomheder konstateret, at indsættelserne vedrører faktureret arbejde.

Henset til, at ingen af selskaberne har angivet moms eller overskud, og at selskabernes regnskabsgrundlag fremstår mangelfuldt eller ikke-eksisterende, finder Landsskatteretten ikke, at klageren har dokumenteret endsige sandsynliggjort, at indbetalingerne ikke har vedrørt klagerens personligt drevne virksomhed i indkomstårene 2011-2012. Landsskatteretten bemærker, at der på fakturaer fra selskaberne henvises til klagerens private konto samt virksomhedens cvr-nr. i stedet for det respektive selskabs cvr-nr. og konto. SKAT har derfor været berettiget til at henføre beløbene til omsætning i virksomheden i 2011 og 2012.

Landsskatteretten finder endvidere ikke, at klageren, ved fremlæggelse af fakturaer, kontrakter og lignende, har dokumenteret eller sandsynliggjort, at indbetalingerne i 2013 og 2014 skal henføres til selskaberne. Landsskatteretten finder derfor, at SKAT har været berettiget til at anse klageren for at have drevet uregistreret virksomhed og følgelig skønsmæssigt at ansætte overskud af uregistreret virksomhed i 2013 og 2014.

SKAT har i afgørelse af 23. juni 2016 skønsmæssigt ansat klagerens overskud af virksomhed i indkomstårene 2011-2014 på følgende måde:

Det fremgår, at SKAT har opgjort driftsudgifter på baggrund af hævningerne på klagerens konto.

I forbindelse med klagesagen har klageren fremlagt kvitteringer for 2011 og 2012 med henblik på yderligere fradrag herfor.

SKAT har i forbindelse med afgivelse af høringssvar opgjort kvitteringerne og har anført, at de fremlagte kvitteringer berettiger til et yderligere fradrag for driftsomkostninger på i alt 13.169 kr. ekskl. moms i 2011 samt fuldt fradrag for køb af [virksomhed15], svarende til et yderligere fradrag på 7.223 kr. ift. det i afgørelsen ansatte. Ifølge den fremlagte kvittering fremgår [virksomhed15] at være købt fra et andet EU-land. Desuden et yderligere fradrag på i alt 51.638 kr. i 2012.

Landsskatteretten er enig i SKATs opgørelse af kvitteringerne.

Klagerens repræsentant har anført, at klageren som minimum er berettiget til et yderligere fradrag på 50 % af omsætningen i 2013 og 2014. Der er ikke fremlagt dokumentation for yderligere afholdte udgifter, end hvad SKAT allerede har tildelt fradrag for. Landsskatteretten finder derfor ikke, at klageren er berettiget til yderligere fradrag for driftsomkostninger i 2013 og 2014. Landsskatteretten bemærker, at bevisbyrden for, at der foreligger fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, som udgangspunkt påhviler den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Klagerens repræsentant har anført, at klageren har haft optaget lån for at finansiere sit forbrug i de påklagede indkomstår og har fremlagt erklæringer fra långivere som dokumentation herfor.

Det påhviler klageren at dokumentere, at han har optaget private lån, jf. SKM2009.37.HD. Landsskatteretten finder det ikkegodtgjort, at klageren har optaget private lån. Landsskatteretten har lagt vægt på, at der ikke foreligger låneaftaler med oplysninger om vilkår for lån herunder vedrørende tilbagebetaling eller transaktionsspor for såvel lån som tilbagebetaling heraf. De fremlagte erklæringer er udarbejdet efter optagelsen af eventuelle lån, uden oplysninger om afdragsperioder m.v. Landsskatteretten bemærker endvidere, at beløbet på 207.112 kr. er påstået udlånt af klagerens far.

Retten finder på denne baggrund ikke, at lånene er bestyrket ved objektive kendsgerninger eller andet, der kan lægges til grund for, at der er tilgået klageren penge som hævdet.

Landsskatteretten finder herefter, at klagerens overskud af virksomhed i 2011-2014 udgør følgende:

Landsskatteretten nedsætter på denne baggrund SKATs forhøjelse af overskud af virksomhed til 427.155 kr. i 2011 og 275.338 kr. i 2012.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse vedrørende overskud af uregistreret virksomhed i 2013 og 2014.

Løn

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst i form af udbetalt løn fra [virksomhed3] ApS og [virksomhed1] ApS med 264.948 kr. i 2012.

Det fremgår af en række håndskrevne bilag fra [virksomhed3] ApS med angivelse af henholdsvis ”løn [person1]”, ”løn” eller B-indk. [person1]”, at der er udbetalt løn til klageren på i alt 391.840,31 kr. i 2012.

Af klagerens private konto fremgår en række indbetalinger i 2012 på i alt 264.948 kr. – alle indbetalinger med angivelse af klagerens navn eller ”løn”.

Klageren har anført, at klageren ikke har anvendt selskabskonti til privatforbrug, at klagerens private konto er [...84], (Landsskatteretten anser det som en fejl, at de sidst 3 cifre er angivet med 884 og ikke 889), og at SKAT ikke har dokumenteret, at beløbene er overført.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren ved fremlæggelse af bogføring eller regnskaber har godtgjort, at indsætningerne på i alt 264.948 kr. i 2012 fra [virksomhed3] ApS og [virksomhed1] ApS, angivet som ”løn” eller ”[person1]” ikke vedrørte udbetaling af løn til klageren. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at klageren ikke har selvangivet anden indkomst i 2012, ligesom udbetaling er sket til klagerens private konto. Landsskatteretten bemærker, at det ikke er SKAT men derimod skatteyderen, der har bevisbyrden for, at beløbene ikke udgør skattepligtig indkomst, når der ikke er korrekt selvangivet, og det konstateres, at der er tilgået klageren midler af en vis størrelse eller omfang.

Landsskatteretten stadfæster på denne baggrund SKATs afgørelse på dette punkt.

Formalitet

SKAT udsendte den 3. marts 2016 forslag om ændring af skatteansættelserne for indkomstårene 2011-2014. Afgørelse vedrørende samme indkomstår blev truffet den 23. juni 2016.

Varsling af ændringer af skatteansættelserne skal i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, foretages senest henholdsvis den 1. maj 2015 for indkomståret 2011, den 1. maj 2016 for indkomståret 2012, den 1. maj 2017 for indkomståret 2013 og den 1. maj 2018 for indkomståret 2014.

SKATs forslag til ændring af klagerens skatteansættelse er sendt den 3. marts 2016 og ligger således for så vidt angår indkomståret 2011 uden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at klageren har undladt at selvangive korrekt overskud af virksomhed, hvilket må anses for mindst groft uagtsomt.

Retten har lagt vægt på, at klageren ikke har dokumenteret eller på anden måde redegjort for, at indsætningerne ikke udgør udeholdt omsætning.

Retten finder herefter, at SKAT har været berettiget til at foretage en ekstraordinær ændring af skatteansættelserne for indkomståret 2011 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Retten bemærker, at SKAT først ved modtagelsen af kontoudskrifter fra klagerens bank den 8. september 2015 kom til kundskab om de betydelige indsættelser på klagerens konto. Da SKAT har fremsendt forslaget til ændring af klagerens skatteansættelse den 3. marts 2016, anses kravet om overholdelse af reaktionsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, for opfyldt.

Landsskatteretten bemærker, at klageren er blevet vejledt af SKAT om konsekvenserne ved at forlænge fristen for fremsendelse af materiale i sagen, og at klageren alligevel har anmodet om forlængelse af fristen til den 24. juni 2016. Landsskatteretten finder på denne baggrund, at klageren har samtykket i, at SKAT traf afgørelse senere end den 3. juni 2016.

Det er herefter rettens opfattelse, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse for indkomståret 2011 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

SKAT varslede den 3. marts 2016 ændring af skatteansættelsen i indkomstårene 2012-2014 og traf den 23. juni 2016 afgørelse herom. Da SKAT har varslet ændringerne inden den 1. maj i det fjerde år efter de påklagede indkomstår, finder Landsskatteretten, at SKAT har overholdt den ordinære ansættelsesfrist for 2012-2014.

Maskeret udlodning i 2013

Det følger af ligningslovens § 16 E, stk. 1, at hvis et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet, direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler som hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. 1. pkt., finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabslovens § 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed.

Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 926 af 18. september 2012 og har virkning for lån, der er ydet fra og med den 14. august 2012.

Klageren og selskabet er omfattet af personkredsen i ligningsloven § 16 E, stk. 1.

Det fremgår af balancen i selskabets årsrapport for 2012, at selskabet har et tilgodehavende hos virksomhedsdeltagere og ledelse på 88.816 kr. Af note 1 fremgår, at det er klageren, der har den pågældende gæld til selskabet, og at den består af et lån på 80.000 kr. og rentetilskrivning på 8.816 kr. Det lægges herefter til grund, at klageren i 2012 har lånt 88.816 kr. af selskabet.

Der er ikke ved lånedokument, mellemregningskonto eller lignende fremlagt dokumentation for, hvornår gælden er stiftet. Det lægges til grund, at gælden er stiftet efter 14. august 2012.

At [person2] har overført 80.000 kr. til selskabet den 7. november 2013, og at selskabet dagen efter har overført samme beløb til [person2], anses at være uden betydning for opgørelsen af klagerens gæld til selskabet. Hvem der har indbetalt anpartskapitalen anses tillige at være uden betydning.

Landsskatteretten finder på denne baggrund, at selskabet har ydet et lån til klageren, der jf. ligningslovens § 16 E, stk. 1, og § 16 A, stk. 1 og 2, anses som udbytte. Da lånet anses for opstået i 2012 henføres udbyttet til indkomståret 2012.

Landsskatteretten stadfæster på denne baggrund SKATs afgørelse på dette punkt.