Kendelse af 01-09-2020 - indlagt i TaxCons database den 03-10-2020

Faktiske oplysninger

Den 12. september 2013 indgik klageren og [person1] en investeringsaftale om investering i landbrug i Ghana gennem [virksomhed1].

Aftalen har følgende indhold/ordlyd:

”[person2] investerer 15000 kr. i landbrug i Ghana gennem [virksomhed1].

Udbytte 3000 kr. første gang april 2014.

Derefter 2 gange årligt a´ 3000 kr. til og med oktober 2022 i alt bliver der høstet /udbytte 18 gange.

Udbytte samlet 18 høste x 3000 kr. = 54000 kroner, inklusiv de investeret 15000 kroner.

Investeret beløb overføres til [finans1]:

Reg: [...]

Kontonr.: [...46]7”

Aftalen er underskrevet af [person1] og klageren. I tilknytning til klagerens underskrift er med håndskrift påført: ”Reg. [...], kontonr. [...70][finans2].”

Samme dato, dvs. den 12. september 2013, indgik klageren og [person1] en aftale om investering i landbrug i Ghana gennem [virksomhed1].

Aftalen har følgende indhold/ordlyd:

”[person2] investerer 40000 kr. i landbrug i Ghana gennem [virksomhed1].

Udbytte 15000 kr. første gang i oktober 2013.

Derefter 2 gange årligt a´ 15000 kr. til og med oktober 2022 i alt bliver der høstet /udbytte 19 gange.

Udbytte samlet 19 høste 15000 kr. = 285500 kroner, inklusiv de investeret 40000 kroner.

Investeret beløb overføres til [finans1]:

Reg: [...]

Kontonr.: [...46]7”

Aftalen er underskrevet af [person1] og klageren. Aftalen er påført stempel fra [virksomhed1] ved [person1], [adresse1], [by1], CVR. [...1]. I tilknytning til stemplet er med håndskrift påført [person1]s CPR-nr.

Det er ikke oplyst, om der faktisk har været reelle værdier/aktiviteter i Ghana. Der er f.eks. ikke fremlagt prospekt, tegningsmateriale, regnskab, kontrakt på køb/leje af jord, fakturaer for køb af maskiner eller lignende.

I selvangivelsen for 2013 fratrak klageren henholdsvis 40.000 kr. og 15.000 kr., i alt 55.000 kr. som underskud af virksomhed. Han selvangav 18.000 kr. i 2014 som overskud af virksomhed.

Den 20. juni 2016 sendte SKAT forslag om ikke at godkendte fradrag for underskud af virksomhed i 2013 på 55.000 kr. og forslag om ikke at godkende overskud af virksomhed i 2014 på 18.000 kr.

I et brev af 5. juli 2016 til SKAT oplyste klagerens repræsentant, at klageren havde selvangivet i overensstemmelse med oplysninger fra [person1] om den skattemæssige håndtering af investeringen.

Til beskrivelse af at investeringsaftalerne er ændret til en låneaftale, har klagerens repræsentant fremlagt en aftale af 28. august 2016. Aftalen er indgået mellem [virksomhed1] og klageren ved [virksomhed2]s mellemkomst.

Aftalen har følgende ordlyd/indhold:

”AFTALE

§ 1

Aftalens parter

Mellem undertegnede, [virksomhed1] v/[person1], [adresse1], [by1], CVR nr. [...2], og medundertegnede, [person2], [adresse2], [by2], er der indgået følgende aftale.

§2

Aftalens genstand

Ved nærværende aftale har parterne aftalt vilkår for afvikling af det mellemværende, der er opstået parterne imellem, i forbindelse med investering/lån af i alt kr. 55.000,00 fra [person2] til [virksomhed1] v/ [person1].

§3

Renter

SKAT har ved afgørelse af 14. juli 2016 truffet beslutning om, at udbytte af investeringen beskattes med kr. 18.000,00, som kapitalindkomst.

Det er mellem parterne aftalt, at et beløb stort kr. 18.000,00 parterne imellem anses for den samlede betaling af renter, som følge af parternes forretningsmæssige mellemværende.

§ 4

Opgørelse

Parterne er enige om, at der har fundet følgende afvikling sted:

Samlet skyldig saldo andrager herefter (73.000,00-52.000,00) kr. 21.000,00.

§ 5

Afvikling

Det er parterne imellem aftalt, at den skyldige saldo kr. 25.000,00 udlignes ved udstedelse af gældsbrev fra [virksomhed1] v/[person1] til [person2], hvorefter parternes forretningsmæssige mellemværende anses for afsluttet.

§ 6

Skattemæssige konsekvenser

Parterne orienterer SKAT om nærværende aftale, med henblik på at få opståede skattemæssige komplikationer afklaret.”

SKATs afgørelse

SKAT har anset investeringen i [virksomhed1] for et privat pengeudlån til [person1]. SKAT har ikke godkendt, at klageren har drevet privat virksomhed.

Ved afgørelsen af, at der foreligger en pengeudlån, har SKAT lagt vægt på, at der er tale om et fast udbytte, som udbetales 2 gange årligt, udbyttet er ikke variabelt i forhold til evt. høstudbytte, og at investeringen ikke kan anses for indskud i et I/S.

Der er ikke fradrag for selve indskuddet, men udbyttet er skattepligtigt, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra 1, hvoraf fremgår: Som skattepligtig indkomst betragtes rente eller udbytte af alle slags obligationer, aktier og anden inden- eller udenlandske pengeeffekter. Udbytte er kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1. Udbyttet skal medregnes på forfaldstidspunktet. Såfremt udbyttet ikke betales, kan det ikke betalte udbytte, fradrages som tab på debitorer.

Personer har ikke fradrag for tab på følgende typer af tilgodehavender:

Personer har således fradrag for tab på obligationer såvel som på alle former for private pengeudlån, som ikke er omfattet af ovenstående undtagelsesregler.

Som udgangspunkt kan tabet først fratrækkes, når det er endeligt konstateret. Kravene til dokumentation er ganske strenge.

For fordringer over 3.000 kr. inkl. moms er det et minimumskrav, at beløbet har været forsøgt ind- drevet af en ekstern inkassovirksomhed, og at denne anser fordringen for tabt. Er dette ikke tilfældet forudsætter fradrag, at der foreligger en insolvenserklæring fra debitoren, eller at der har været foretaget forgæves fogedforretning mod denne. I forhold til krav mod konkursboer er det tilstrækkeligt, at der foreligger en erklæring fra kurator om størrelsen af den forventede dividende. I tilfælde hvor debitor er forsvundet er kravene til dokumentation mindre restriktive.

For fordringer under 3.000 kr. er det normalt tilstrækkeligt, at debitoren forgæves er rykket for beta- lingen, og at handelsforbindelsen er ophørt.

Idet [person2] ikke har foretaget sig noget i forbindelse med den manglende betaling af udbytte, anses han ikke at opfylde betingelserne for tab på debitorer. Det forfaldne udbytte er derfor skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4 stk. 1, litra e.

De indsigelser, som advokaten har fremsat den 5. juli 2016, har ikke givet anledning til ændring i den ansatte indkomst. Det er fortsat SKATs opfattelse, at det ikke skyldes en misforståelse, at der skulle udbetales udbytte/renter, når det klart fremgår af kontrakten, hvornår og med hvor meget udbyttet/renterne skulle udgøre.

Skattestyrelsen har efterfølgende bl.a. udtalt:

”SKAT har vurderet, at indbetalingerne/investeringen i [virksomhed1] nærmest har karakter af et privat pengeudlån til [person1], hvorfor udbyttet er skattepligtigt jf. statsskattelovens § 4 og med baggrund i pengeudlånet kvalificeret beløbene som kapitalindkomst. En ny vurdering af indkomsterne i forhold til personskattelovens § 4, samt den skattemæssige definition af rente og kursgevinst, bevirker at Skattestyrelsen vurderer at indkomsten rettelig skal kvalificeres som personlig indkomst.

Indskuddet hos [virksomhed1] kan ikke bevirke selvstændig virksomhed, da klager reelt ikke har drevet selvstændig virksomhed.

Det forhold, at klager ikke i 2013 og 2014 har modtaget det fulde beløb, som han er beskattet af, kan ligeledes ikke fratrækkes jf. kursgevinstloven, da fordringerne ikke er søgt inddrevet.

Samlet kan vi således tilslutte os Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af indkomsten i 2013 og 2014 med henholdsvis 15.000 kr. og 36.000 kr. nedsættes til 0 kr.

Til støtte for nedsættelsen har klagerens repræsentant anført:

”Det kan oplyses, at der mellem [person1] og min klient har været ført drøftelser, med henblik på at få det økonomiske samarbejde afsluttet.

Som følge heraf, er der indgået en aftale i overensstemmelse med vedlagte, af undertegnede udfærdiget dokument, ligesom der for den restskyld [person1] har til min klient er udstedt et gældsbrev, stort kr. 21.000,00, jf. ligeledes vedlagte.

Da der nu mellem sagens parter er enighed om, at der er ydet en pengelån, og at udvekslede ydelser alle er at betragte som henholdsvis afvikling af samme, samt rentebetaling, skal jeg venligst anmode om at den trufne afgørelse ændres.

Min klient kan selvfølgelig godkende, at der ikke er fradrag for underskud af virksomhed med kr. 55.000,00 for indkomstskatteåret 2013, idet der jo reelt ikke har været drevet selvstændig virksomhed og derfor intet underskud er at udnytte.

Det kan ikke accepteres, at der skal betales skat af udbytte i 2013 med kr. 15.000,00 og i 2014 med kr. 36.000,00, idet beløbene reelt har været afvikling på parternes mellemværende.

Min klient kan acceptere, at der skal betales skat af renteindtægten, som kapitalindkomst, jf. det anførte, og at denne passende kan beskattes allerede i 2014, selvom det måske var mere korrekt, at beskatningen finder sted i 2016, jf. parternes aftale.

Jeg skal venligst anmode om, at der inden 1. oktober 2016, træffes ny afgørelse, idet jeg i modsat fald, på vegne min klient, vil klage over den allerede trufne afgørelse, med påstand om at denne ændres i overensstemmelse med det i nærværende skrivelse anførte.

Vedrørende sagsbehandlingen i øvrigt tillader jeg mig at påpege, at jeg finder det uheldigt, at min klient har fået sin indkomst ændret, under henvisning til dokumenter, der alene vedrører [person1]s skatteforhold og som min klient ikke har kendskab til, eller har kopi af.”

Efter modtagelsen af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse (sagsfremstilling) har klagerens repræsentant bemærket, at han ikke kan tiltræde Skatteankestyrelsens sagsfremstilling, idet Skatteankestyrelsen ikke tilstrækkeligt grundigt har vurderet, om det beskrevne arrangement har nogen skattemæssig realitet.

” Min klient har således aldrig været ejer af noget aktiv, eller deltaget i nogen drift, min klient har, på baggrund af en henvendelse fra en smart sælger, udbetalt penge til denne, uden noget tilstrækkeligt aftalegrundlag.

Derfor har min klient ikke foretaget en investering, men har på baggrund af at der er udbetalt midler fået et civilretsligt krav imod sin medkontrahent, hvilket også klart fremgår, af den aftale, der efterfølgende er indgået.

I tiltro til de oplysninger min klient har fået af sin useriøse aftalepart har min klient selvangivet beløbet, da han fejlagtigt har troet, at han havde fradrag for investeringen. Lige som min klient ikke skal have fradrag for investeringen skal tilbagebetaling af beløbet til min klient ikke beskattes som indkomst.

Det forhold at min klient uden kendskab til realiteterne i projektet har selvangivet beløbet som kapitalindkomst kan ikke føre til et andet resultat.

Det er derfor min opfattelse, at Landsskatteretten bør komme til et andet resultat.”

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af statsskatteloves § 4, at som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Beskatningstidspunktet efter statsskattelovens § 4 er retserhvervelsestidspunktet. Retserhvervelsesprincippet indebærer, at beskatningen sker på det tidspunkt, hvor en skattepligtig person har et krav på betaling. Beskatningen sker, uanset personen faktisk modtager betalingen.

Ifølge investeringsaftalerne, der ikke indeholder noget forbehold, havde klageren i 2013 og 2014 krav på et afkast på henholdsvis 15.000 kr. og 36.000 kr. Efter retserhvervelsesprincippet er det uden betydning, hvorvidt klageren i 2013 og 2014 faktisk modtog betalinger på henholdsvis 15.000 kr. og 36.000 kr. Det kan heller ikke tillægges betydning, at investeringsaftalerne i 2016 blev ophævet med virkning fra indgåelsestidspunktet, idet ophævelsen skatteretligt ikke kan tillægges tilbagevirkende kraft. I aftalen af 28. august 2016, der ændrer og ophæver investeringsaftalerne fra 2013, benævnes de indgåede aftaler både som en investeringsaftale og en låneaftale. Det er ikke godtgjort, at der ikke civilretligt i 2013 blev indgået to investeringsaftaler, hvorfor der ikke skatteretligt kan ses bort fra aftalerne. Landsskatteretten er derfor enig med SKAT i, at klagerens skattepligtige indkomst i 2013 og 2014 skal forhøjes med henholdsvis 15.000 kr. og 36.000 kr., jf. statsskattelovens § 4.

Landsskatteretten skal herefter tage stilling til, om klageren som følge af det passerede i 2013 og 2014 kan fratrække et tab på sine tilgodehavender hos [virksomhed1] på henholdsvis 15.000 kr. og 21.000 kr.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 1, nr. 1, at loven omfatter gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 14, at gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2 og §§ 15, 17 og 18.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 17, at statsskattelovens § 6a finder anvendelse for tab på fordringer, der er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 25, at gevinst og tab på fordringer, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori tabet eller gevinsten realiseres (realisationsprincippet).

Det er ikke godtgjort, at fordringerne er søgt inddrevet, og at [virksomhed1] ikke var i stand til at betale. Landsskatteretten godkender derfor ikke et fradrag i den personlige indkomst, ligesom Landsskatteretten ikke godkender et fradrag i kapitalindkomsten efter kursgevinstloven.

SKAT har beskattet afkastet som kapitalindkomst.

Der er ingen oplysninger, der understøtter, at klageren som følge af sine investeringer blev medejer af en ideel andel af [virksomhed1]. Allerede derfor er Landsskatteretten enig med SKAT i, at klageren ikke drev selvstændig virksomhed. Afkastet i 2013 og 2014 på henholdsvis 15.000 kr. og 36.000 kr. kan derfor ikke kvalificeres som indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

Det fremgår af personskattelovens § 3, at personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst og som ikke er kapitalindkomst.

Det fremgår af personskattelovens § 4, at kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af 1) renteindtægter og renteudgifter, 2) skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter kursgevinstloven (...)

Det følger af personskattelovens § 3, at al indkomst, der ikke udtrykkeligt ifølge personskattelovens § 4 eller 4 a, er kapitalindkomst eller aktieindkomst, er personlig indkomst.

Landsskatteretten finder, at afkastet er personlig indkomst, da det ikke er omfattet af personskattelovens §§ 4 og 4 a, og Landsskatteretten ændrer derfor SKATs afgørelse og beskatter afkastet i 2013 og 2014 som personlig indkomst.