Kendelse af 29-10-2021 - indlagt i TaxCons database den 15-12-2021

Journalnr. 16-1424787

Klagepunkt	SKATs afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Afgiftsperioden 01-01-2014 – 31-12-2014
Yderligere salgsmoms	69.162 kr.	0 kr.	Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

SKAT har foretaget kontrol af virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioden 1. januar 2014 – 31. december 2014.

Ved kontrollen har SKAT konstateret en faktureret omsætning i virksomhedens årsregnskab på 934.957 kr. og en angivet salgsmoms på 164.577 kr. Beregningen af salgsmoms udgør 25 pct. af omsætningen, i alt 233.739 kr., og der er herefter en difference på 69.162 kr. imellem den beregningsmæssige og angivne salgsmoms.

SKAT har forhøjet virksomhedens salgsmoms med 69.162 kr., som er beregnet således:

Tekst	Beløb ex. moms	Moms
Salg driftsmidler	106.000 kr.	26.500 kr.
Momsfrit salg	170.650 kr.	42.662 kr.
I alt	276.650 kr.	69.162 kr.

Det fremgår af virksomhedens årsregnskab, at nettoomsætning ved salg af ydelser indregnes i resultatopgørelsen, såfremt levering og risikoovergang til køber har fundet sted inden årets udgang. Nettoomsætning indregnes ekskl. moms og med fradrag af rabatter i forbindelse med salget.

Virksomhedens revisor har oplyst til SKAT, at differencen skyldes salg af driftsmidler, som for tidligere år var udtaget til privat samt omsætning, hvoraf der ikke er opkrævet moms. Driftsmidler fremgår specificeret i årsregnskabet for år 2014, og består af en varevogn, som på dette tidspunkt var nedskrevet til 38.000 kr.

SKAT har fået fremlagt årsregnskabet for år 2014. SKAT har indkaldt virksomhedens bogføringsmateriale hos virksomhedens revisor, men det har ikke været muligt at fremskaffe dette materiale, da revisoren har oplyst, at hans computer er gået i stykker. Det har derfor ikke været muligt at få fremlagt yderligere bogføringsmateriale.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens salgsmoms med 69.162 kr. for afgiftsperioden 1. januar 2014 – 31. december 2014.

Som begrundelse for ændringen har SKAT anført følgende:

”(...)

Overordnet må vi forholde os til hvad virksomhedens regnskab viser, og hvad der fremgår af momslovens bestemmelser.

SKAT gjorde i forslag af 10. maj 2016 opmærksom på, at SKAT kun kan ændre på forslaget, hvis der fremlægges dokumentation for de fremsatte formodninger.

SKAT har den 1. juni 2016 modtaget ovennævnte brev, men der er ikke fremlagt yderligere dokumentation i form af bogføringsmateriale eller købs- og salgsbilag.

(...)

SKAT har konstateret, at omsætningen ifølge årsregnskabet for år 2014 er på 934.957 kr. Moms heraf udgør 233.739 kr. Virksomheden har imidlertid angivet: 164.577 kr. i salgsmoms for år 2014.

Det ser således ud til, at der mangler at blive angivet 69.162 kr. i salgsmoms for år 2014.

SKAT har kun fået fremlagt årsregnskabet for år 2014, det har ikke været muligt at få fremlagt yderligere bogføringsmateriale.

Revisor har forklaret, at differencen skyldes 2 ikke-momspligtige forhold: ”Salg af tidligere anvendte driftsmidler, som på salgstidspunktet indgik i [person1]’s private formue samt supplerende indtægter, hvor der ikke er udstedt en faktura med moms.”

Vedrørende salg af driftsmidler år 2014: 106.000 kr. Moms: 26.500 kr.:

Revisor oplyser i brev af 1. juni 2016:

”Der er solgt driftsmidler, som tidligere har været anskaffet og anvendt i virksomhedens drift, for 106.000 kr.

Til oplysninger for SKAT skal det bemærkes, at driftsmidlerne gennem en årrække har været anvendt i virksomheden, men blev for nogle år siden udtaget af virksomheden, da disse ikke længere var blevet brugt i virksomheden. Driftsmidlerne var på dette tidspunkt nedskrevet skattemæssigt til 0 kr. Grundet faldende indtjening samt resultat i virksomheden, blev driftsmidlerne solgt.

Denne indtægt var på tidspunktet for salget ikke en del af virksomhedens indtægt/omsætning, men privat. Men eftersom det har vist sig, at driftsmidlerne var mere værd end den nedskrevne værdi på 0 kr., har det, efter min overbevisning, været mest korrekt at indtægtsføre værdien af den erhvervede indtjening, som genvundne afskrivninger, jf. afskrivningslovens bestemmelser.

Anskaffelsessummen for de handlede driftsmidler var højere end den opnåede pris ved salget.”

Der er ikke fremlagt nogen form for dokumentation for eksistensen disse driftsmidler. Hverken fakturaer, kontospecifikationer eller andet. Driftsmidlerne fremgår ikke af årsregnskabet for år 2014, men er ifølge revisor medregnet i virksomhedens ”Faktureret omsætning” for år 2014. Det er ikke oplyst hvilken type driftsmidler, der er tale om, hvornår de er købt og til hvilken pris.

Det virker desuden lidt selvmodsigende, hvis salg af driftsmidlerne er medtaget i driftsregnskabet for år 2014, som ”Faktureret omsætning”, men momsmæssigt er der tale om et privat salg.

Selvom ovennævnte dokumentation fremskaffes, vil salg af driftsmidler dog stadigt være momspligtigt efter momslovens § 8, stk. 1.

(...)

Vedrørende indkomst hvor der ikke er opkrævet moms: 170.650 kr. Moms: 42.662 kr.:

Revisor oplyser i brev af 1. juni 2016:

” Udover erhvervelse af den momspligtige omsætning, har virksomheden erhvervet en

indkomst på i alt 170.650 kr. hvortil der ikke er opkrævet moms.

Der foreligger ikke udstedte fakturaer for denne indkomst i lighed med den

momspligtige del af virksomhedens omsætning. Der er udstedt dags dato kvitteringer

i de situationer, hvor kunden har efterspurgt ”bare et eller andet” som kvittering for

betaling. På disse afregninger har der ikke været angivet en momskrav til betaling,

Der har ikke været udfarbejdet et tilbud eller anden dokumenterbart til brug for

arbejdets udførelse, men typist en mundtlig aftale om arbejdets omfang og pris.

Jeg har med rette bedt virksomheden om at komme med en opgørelse over, hvor

meget virksomheden har haft af indkomst, hvor der ikke er opkrævet moms på

ydelserne. Dette er medtaget i virksomhedens samlede omsætning og indgår som en

naturlig del af virksomhedens skattepligtige resultat.”

Ovennævnte salg er momspligtigt efter momslovens § 4, stk. 1.

Der skal betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Dette gælder også selvom virksomheden ikke udsteder fakturaer, og selvom virksomheden ikke opkræver moms.

SKAT fastholder derfor ændringerne af salgsmomsen for år 2014 på 69.162 kr., som foreslået i vores brev af 10. maj 2016.

(...)”

Skattestyrelsen (tidligere SKAT) har til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse fremsendt følgende bemærkninger:

”(...)

Skattestyrelsen er enige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, som stadfæster SKAT, nu Skattestyrelsens afgørelse i sin helhed.

Klageren har i indkomståret drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] med indehaverens ægtefælles som den udførende. Virksomheden var i perioden momsregistreret med halvåret som afregningsperiode. Klager har for 2014 alene fremlagt årsregnskabet, idet klagers bogføring er gået tabt.

Registrerede virksomheder, jf. momslovens § 55 og momsbekendtgørelsens § 72-73 skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af momstilsvaret for hver momsperiode og for kontrollen med momsens berigtigelse. Regnskabet skal føres efter reglerne i bogføringsloven og årsregnskabsloven.

Momsregistrerede virksomheder skal videre føre et momsregnskab i det almindelige forretningsregnskab også selv om de ikke er bogføringspligtige efter bogføringsloven. Regnskabet skal føres på en klar og overskuelig måde og indeholde sådanne specifikationer, at det kan danne grundlag for Skattestyrelsens kontrol med afgiftens rigtige beregning.

Klager har alene fremlagt årsregnskabet for 2014, da bogføringen ikke kan genskabes. Der er derfor ikke fremlagt et regnskab, der opfylder mindstekravene til bogføring, hvorfor det er berettiget at Skattestyrelsen har foretaget en skønsmæssig ansættelse (jf. opkrævningslovens § 5)

På baggrunde af den registrerede omsætning ifølge klagers eget årsregnskab, har Skattestyrelsen i afgørelsen skønsmæssigt forhøjet virksomhedens resultat i indkomståret 2014 med udgangspunkt i den registrerede omsætning. Klagers revisor har oplyst, at omsætningen er afstemt til klagers indsætninger på dennes bankkonto. hvorfor det må lægges til grund, at der er tale om virksomhedens indtægter.

Skattestyrelsen fastholder at uanset at regnskabsgrundlaget ikke er til stede, som følge af klagers revisors forhold, er dette klagers ansvar som den momspligtige person. Videre fastholder Skattestyrelsen, at salgsmomsen kan opgøres med udgangspunkt i årsregnskabet.

Skattestyrelsen fastholder at klager er momspligtig af salg af virksomhedens driftsaktiver efter § 8, stk. 1, jf. § 27, stk. 1, uanset hvilken værdi aktiver er optaget til skattemæssigt i regnskabet. Da det er oplyst at der er solgt aktiver for 106.000 kr. udgøre dette momsgrundlaget. Salgsmomsen svarende til 25 % udgør derfor 26.500 kr. som opkræves klager jf. opkrævningslovens § 5, stk. 1.

Klager har videre ikke dokumenteret, at aktiverne tidligere er udtaget efter momslovens bestemmelser fra den momsregistreret virksomhed efter reglerne i § 8, stk. 2, hvorfor aktiverne må anses for at være en del af den momspligtige virksomhed. Derfor er salget af aktiverne momspligtig jf. § 8, stk. 1 og § 4, stk. 1.

Klager finder at have haft en ikke momspligtig omsætning på 170.650 kr. Det er dog ikke oplyst eller dokumenteret hvorfra denne stammer. Klager oplyser alene at der er tale om omsætning, hvor kunderne ikke har betalt moms.

Ifølge det oplyste leverer klager afslibning af gulve samt rengøringsydelser. Dette er fuldt ud momspligtige aktiviteter. Leveringer som er foretaget af klagers som momspligtig person, jf. § 3, stk. 1 er derfor som udgangspunkt momspligtig jf. § 4, stk. 1.

Klager har ikke oplyst at have andre aktiviteter som enten er momsfritaget efter § 13, stk. 1, eller som er uden for momslovens anvendelsesområde. Det er i øvrig alene klager som har bevisbyrden for at leveringen ikke er momspligtig.

Skattestyrelsen fastholder derfor afgørelsen i sin helhed og indstiller denne stadfæstet.

(...)”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at forhøjelsen af virksomhedens salgsmoms for afgiftsperioden 1. januar 2014 – 31. december 2014 skal nedsættes til 0.

Repræsentanten har subsidiært nedlagt påstand om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2014 med henblik på korrekt opgørelse af årets selvangivne omsætning.

Repræsentanten har til støtte for sine påstande anført følgende:

”(...)

Min klient kan ikke acceptere SKAT’s afgørelse om pålæg af yderligere momstilsvar herunder salgsmoms for momsperioden 2014 på 69.162,25 kr., idet følgende skal bemærkes;

•	Der er i årsregnskabet for 2014 positivt tilkendegivet, hvorledes årets indtægter består.
•	SKAT har pålagt [virksomhed1] et momskrav, som er baseret på et ulovhjelmet beregningsgrundlag.
•	[virksomhed1] har aldrig modtaget det beregnede momskrav fra kunderne, men skal af egen likviditet finansiere dette krav, hvis SKAT’s afgørelse skal efterleves.
•	Indskærpelse fra SKAT’s side samt evt. overtrædelse af straffebestemmelserne.

Ovenstående 4 punkter vil blive uddybet i nedenstående begrundelse for klagen.

Såfremt Skatteankestyrelsen fastholder, at der udelukkende er tale om momspligtig indtægt, skal vi subsidiært anmode om genoptagelse af skatteansættelsen for 2014 med henblik på korrekt opgørelse af året selvangivne omsætning.

Uddybende redegørelse samt specifik beregning for årets omsætning og salgsmoms fremgår af nærværende klage, se venligst nedenfor.

Finder Skatteankestyrelsen, at min klient har foretaget korrekt angivelse af salgsmoms for 2014 og dermed giver min klient medhold i klagesagen, tilbagekaldes vores anmodning om genoptagelse.

Begrundelse for nærværende klage over SKAT’s afgørelse af 20. juni 2016 er følgende;

[virksomhed1] har for 2014 erhvervet sig en indtægt i form af faktureret omsætning på 658.307 kr.

Dette er sket ved indgåelse af aftaler om udført arbejder, som har resulteret i en slutfaktura.

Denne omsætning er bogført efter principperne for registrering af omsætning i overensstemmelse med bogføringslovens bestemmelser (bogføringsbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006). Hertil følger, at der er opgjort et behørigt momsgrundlag for angivelse af momstilsvar.

Der er foretaget afstemning af de udstedte fakturaer således, at omsætningen på 658.307 kr. med tillæg af moms er tilgået virksomhedens konto enten i det pågældende indkomst eller i det efterfølgende indkomstår.

Derudover er der tillagt årets faktureret omsætning en indtægt på 106.000 kr. Denne indtægt er ikke et udtryk for salg af ydelse omfattet af virksomhedens aktiviteter. Beløbet er blot tillagt den ifølge bogføringen registreret omsætning.

Der er tale om salg af privat indbo.

[virksomhed1] har siden etableringen i 2006 investeret i forskellige driftsmidler (maskiner til anvendelse af virksomhedens aktiviteter). Disse aktiviteter har varieret gennem årene afhængig af hvilke typer opgaver, som [virksomhed1] har påtaget sig. Hertil har det været nødvendigt løbende at anskaffe sig tilsvarende materiel.

De omhandlende maskiner har været anvendt i virksomheden frem til indkomstårene 2009/2010, hvorefter de ikke har været anvendt siden. Tillige har virksomheden foretaget skattemæssige afskrivninger i overensstemmelse med Afskrivningslovens regler for erhvervsmæssige anvendte aktiver og var på tidspunktet for anvendelsens ophør, nedskrevet til 0 kr.

Ved regnskabsaflæggelse for indkomståret 2011 er aktiverne taget ud af virksomheden til den nedskrevne værdi, idet anvendelsen af disse ikke længere var til stede og virksomheden, grundet konjunkturændringer indenfor branchen, valgte at satse på en anden sammensætning af kunder med en anden og mere enkel type opgave. Der var ikke længere behov for denne type materiel i virksomheden ligesom det heller ikke på daværende tidspunkt havde været muligt at afsætte maskinerne til anden side.

Aktiverne blev herefter taget ud af virksomheden til den nedskrevne værdi, hvilket ikke medførte nogen form af momsmæssig eller skattemæssig avance. Dette er således sket i overensstemmelse med gældende skattepraksis for udtagelse af driftsmidler til privat.

Efter 2011 har de omhandlende maskiner således haft karakter af privat gods eller privat indbo, om man vil og har derefter ikke haft nogen indflydelse på [virksomhed1]’s erhvervsmæssige aktiviteter siden da.

I 2014 får [person1] mulighed for at sælge disse goder og afslutter en handel, hvor hun modtager 106.000 kr. Rettelig har denne handel intet med [virksomhed1]’s erhvervsmæssige aktiviteter at gøre.

Men jeg fandt, i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskabet for 2014, det mest reelt, at tage værdien af de genvundne afskrivninger med som indtægt. Dels på grund af, aktiverne rent faktisk repræsenterede en værdi, trods den nedskrevne skattemæssige værdi, men også ud fra den betragtning, at virksomheden havde ”nydt godt af” at have foretaget skattemæssige afskrivninger i anskaffelsesåret og frem.

Således fandt jeg det mest retvisende, at lade de genvundne afskrivninger komme til beskatning, på det tidspunkt, hvor der var dokumenterbar bevis for aktivernes reelle værdi ved salg til 3. mand.

Udgangspunktet var dog, hvilket jeg også gjorde [person1] klar på, at der ikke var grundlag for, at beløbet skulle medregnes til virksomhedens indkomst, men af hensyn til værdiansættelsen på 0 kr. ved udtagelsen, viste det sig, at aktiverne havde en værdi. Derfor er de genvundne afskrivninger taget med i virksomhedens indtægt.

Jeg er ikke bekendt med hvilken retskilde, som jeg skal støtte mig til for at påberåbe skattepligt for denne type af indtægt og jeg mener ikke, at der findes en lovhjemmel, som tilkendegiver, at beløbet skal medtages i indkomstopgørelsen.

[person1] har ved indsendelse af sin selvangivelse for 2011 inplicit i årsregnskabet vist, at tidligere anvendte driftsmidler er overgået til privatsfæren som private goder. SKAT har ikke rejst en kontrolsag af [person1]’s selvangivelse for 2011 herunder haft bemærkninger til udtagelse af aktiverne til privat.

Herved er der ikke belæg for at lade den opnåede pris for de solgte goder indgå som en skattepligtig indtægt. Og med den rejste momssag på dette punkt vil jeg anmode om, at beløbet på 106.000 kr. ikke skal indgå i [virksomhed1]’s omsætning, idet der ikke er lovhjemmel til at lade salg af privat gods være skattepligtig.

Statsskattelovens § 5 udtrykker klart og tydeligt, at salg af privat gods er indkomstopgørelse uvedkommende.

Eftersom [person1] har solgt disse goder i privat regi, og således ikke er blevet bedt om redegørelse for sit privatforbrug for 2014, finder jeg ikke, at et krav om dokumentation har sin berettigelse i den rejste momssag.

[person1] har af naturlige årsager ikke bilag eller anden dokumentation for det salg af disse goder tilbage i 2014. Det er også min vurdering, at det er de færreste personer, som gemmer private papirer på alt hvad der sker i adskillige år efter. Dette er i hvert fald ikke tilfældet for min klient.

Jeg er således uenig i SKAT udtalelse i afgørelse, som lyder, at der momsmæssigt skulle være tale om et privat salg i nærværende situation. Hverken min klient eller jeg har meddelt, at salget skulle have momsmæssig relation – tværtimod.

Dog er jeg enig i SKAT’s meddelelse om, at salg af driftsmidler er momspligtigt efter Momslovens § 8, stk. 1.

Det forekommer dog irrelevant at bringe Momslovens § 8, stk. 1 i anvendelse, når der er tale om salg af privat gods og ikke et salg virksomhedens aktiver.

Ligeledes finder jeg, at [person1] for 2014 oppebærer en fornuftigt privatforbrug, hvorfor der ikke har været grundlag for eller lagt op til at tilsidesætte hendes skatteansættelse i sin helhed og derved har dette engangsbeløb blot haft en positiv indvirkning for min klients levestandarden i dette år.

Jeg skal samtidig oplyse Skatteankestyrelsen, at anskaffelse af omhandlende aktiver blev anskaffet i virksomhedens 2 første leveår (2006 og 2007) og at både anskaffelsestidspunktet og overgangen fra erhvervsmæssig status til privat ligger mere end 5 år tilbage, hvorfor mindstekravsbekendtgørelsens bestemmelser finder anvendelse.

Og med udgangspunkt i juraen herunder hvilken lov der har forrang fremfor en anden, må jeg påpege, at Statsskattelovens regler rangerer højere end Momsloven

og derved adskilles udtømmende, hvilke indkomster der er skattepligtige og efterfølgende kan blive pålagt en afgift, modsat hvilke indtægter der ikke er omfattet af Statsskattelovens bestemmelser og dermed ikke pålægges forpligtelser i form af skat og afgift.

Derfor må jeg afvise, at min klient pålægges at skulle afregne salgsmoms på 26.500 kr. for denne handling.

Ydermere er der medregnet indtægt på 170.650 kr. til årets fakturerede omsætning.

Denne indtægt omfatter betalinger fra kunder, hvor der ikke er specificeret moms af ydelsen og hvor kunden har betalt for den udførte opgave uden direkte at have betalt dels til dækning af en afgift samt dels dækning af en ydelse.

SKAT meddeler i sin afgørelse, at det overordnet set er tale om en momspligtig ydelse, jf. Momslovens § 4, stk. 1.

Jeg vil i den anledning henvise til Momslovens § 13 som positivt skitserer en række vare/ydelser, som leveres mod vederlag her i landet og således er fritaget for moms. Dermed finder jeg ikke, at SKAT’s udmelding om, at enhver vare og ydelse, der leveres mod vederlag her i landet er momspligtigt. Det har i den grad betydning af, hvilken type vare eller ydelse der er tale om.

Der er 2 forhold, som jeg mener, at SKAT ikke forholder sig til i relation til den rejste momssag.

Jeg mener ikke, at SKAT i en afgørelse kan forholde sig så subjektivt til den overordnet betragtning efter Momslovens bestemmelser fremfor end at foretage en objektiv vurdering af de faktiske forhold.

Det er ikke entydigt, at der er tale om en momspligtig ydelse, idet der ikke foreligger dokumentation for, hvilken ydelse der er tale om. Derfor finder jeg, at SKAT’s konkluderende udmelding mangler et sagligt juridisk grundlag.

Såfremt konklusionen måtte blive, at indtægten på 170.650 kr. er momspligtig, så finder jeg det oplagt, at salgsmomsen beregnes som en del af den erhvervede indtægt og ikke pålægges den faktisk modtagne betaling.

Således bemærket skal jeg angive, at den beregnede salgsmoms for perioden 1. januar – 31. december 2014 på 233.739 kr. er opgjort forkert herunder beregningen af manglende indbetalt salgsmoms på 69.162,25 kr.

Jeg stiller spørgsmål til den metode, som SKAT har anvendt ved beregningen af den efter SKAT’s udsagn manglende momsbetaling. Beløbet burde efter min opfattelse være på 55.330 kr. – altså 13.832,25 kr. mindre.

For at understrege min opfattelse af den forkert beregnede moms, vil jeg redegøre for, hvorledes jeg mener, at en momsbeløb bliver opgjort.

Det forholder sig i praksis således, at når en virksomhed sælger en momspligtig vare eller ydelse til 100 kr. og kunden indbetaler 100 kr. så er 20 % af indbetalingen ”øremærket” til afgift (moms) tilbage er der 80 kr. som skal dække afholdte udgifter jf. Statsskattelovens § 6a og skatten.

Med udgangspunkt i SKAT’s betragtning i momskontrollen er der en erhvervet indtægt på 276.650 kr. som er indbetalt fra kunder. Dette burde efter normale principper bevirke, at 20 % af disse er ”øremærket” til afgift (moms), svarende til 55.330 kr.

Men sådan beregner SKAT ikke afgiften. SKAT tager ikke højde for den betaling, som virksomheden har erhvervet sig, men går den anden vej og siger, at virksomheden har glemt at opkræve afgift fra kunderne og tillægger den indbetalte indtægt den beregnede afgift på 69.162,25 kr.

Denne afgift er fiktivt beregnet og vil aldrig være en afgift, som kan henføres til de faktiske forhold for virksomheden. SKAT’s beregning ses ganske enkelt at være ude af proportioner.

SKAT kender ikke til ydelsens art og omfang og kan derved ikke entydigt påpege, at momsen skal lægges oveni det oplyste beløb.

Jeg har tidligere fået oplyst fra [Skattecentret] – i en anden momskontrol foretaget af kollegaer til [person2] – at opgørelse af momstilsvaret faktuelt bygger på de faktiske omstændigheder således, at hvis en faktura udviser moms, men beløbet er beregnet forkert, så vil momskravet være det oplyste beløb uagtet, at beløbet både kan være for højt eller for lavt.

Dette må efter min vurdering være et udtryk for, at der skeles netop til de faktiske omstændigheder end de beskrevne regler i juraen.

Således finder jeg ikke, at SKAT’s praksis håndteres ensartet, hvorfor forskelsbehandlingen ikke bør komme min klient til skade.

SKAT kommenterer ej heller de faktiske forhold herunder, at der foreligger en redegørelse for de faktiske forhold implicit oplysninger om de faktiske handlinger, som er foretaget på tidspunktet for indtægtens erhvervelse.

Ligeledes forholder SKAT sig heller ikke til, at [virksomhed1] rent faktisk modtager en betaling, som dels er værdiansat af [virksomhed1] og accepteret af kunden. Dette tyder i al sin enkelhed på, at værdien af ydelsen er accepteret af kunden og således et udtryk for korrekt værdiansættelse af ydelsens værdi i handel og vandel.

SKAT har ikke i kontrolsagen spurgt ind til værdiansættelsen eller de nærmere omstændigheder for opgørelsen af denne merindtægt, hvorfor jeg vil påpege, at SKAT med afgørelsen tilsidesætter min klient’s mulighed for partshøring i forbindelse med afdækningen af sagens faktiske forhold.

Det er efter min opfattelse, at SKAT først ved modtagelse af den endelige afgørelse stiller konkluderende spørgsmålstegn ved de faktiske omstændigheder, hvorfor min klient først har skulle forholde sig til SKAT egentlige holdning. Dette vurderer jeg er medvirkende til, at min klients mulighed for partshøring tilsidesættes uden sagligt grundlag, medmindre SKAT har haft en forudindtaget holdning.

Dette ræsonnement må jeg bestemt afvise, idet min klient, ved indsendelse af selvangivelsen for 2014, har selvangivet en merindtægt på 170.650 kr. og dermed tilkendegivet, at virksomhedens indtjening er højere end hvad momsgrundlaget udviser.

Derfor finder jeg ikke, at min klient har opført sig uetisk og med det for øje at skulle blive vurderet til at have overtrådt nogle skatte- og afgiftslovgivningens straffebestemmelser.

Såfremt det skulle komme dertil, hvor vurderingen af, om min klient har optrådt skatte- og afgiftslovgivningens straffebestemmelser, vil blive statueret, vil jeg i den henseende påpege, at min klient har i rette tid og indenfor enhver angivet tidsfrist både omkring selvangivelse og momstilsvar, har efterlevet de forpligtelser, som er blevet pålagt. Der har således ikke været holdt noget skjult, idet alle ønskede informationer har været præsenteret i skrift og/eller tale.

Jeg vil vende synspunkt om, at hvis min klient ikke have taget de genvundne afskrivninger på 106.000 kr. til indtægt eller have tillagt årets faktureret omsætning yderligere indtægt på 170.650 kr., så kunne SKAT havde foretaget en afstemning af momsangivelserne med 2014-regnskabets udvisende og fundet maks. 1 kr. i difference på salgsmomsen, som ville være et udtryk for en øreafrunding.

Hvis jeg skal forstå SKAT’s standpunkt i den afviklede momskontrol, så er det min vurdering, at sagen kunne have taget en helt anden drejning omkring tilgangen til angivelse af moms.

Faktisk kunne SKAT have anlagt det synspunkt, at min klient for indkomståret 2014 ville være opfattet af reglerne om splitmoms. Min klient har med god samvittighed angivet, at virksomhedens samlede

indtægter består af momsbelagte og ikke momsbelagte indtægter. Hertil ville SKAT kunne have anlagt betragtningen om, at med en ”blandet” indtægtsart, som angivet i regnskabet, ville have medført en begrænsning i fradraget for købsmoms.

Dette havde ikke krævet, at bevisbyrden skulle dokumenteres, idet anvendelsen af reglerne om splitmoms alene ville være kommet i anvendelse på baggrund af virksomhedens egne oplysninger.

Og for blot at gentage min tidligere bemærkning, så har SKAT ikke dokumenteret, at den erhvervede indtægt (170.650 kr.) er, efter sin art, en momspligtig indtægt.

Dette har dog ikke været et issue, som SKAT har taget med i sin vurdering af sagens karakter.

Afslutningsvis vil jeg gerne fremhæve overfor Skatteankestyrelsen, at SKAT’s udsendte – [person2] – ved møde i virksomheden den 20. april 2016 har ytret sig yderst tilfreds med det forelagte fra virksomhedens repræsentant [person3] samt besvarelse af de ved mødet rejste spørgsmål.

Slutteligt skal jeg bemærke, at jeg føler, at jeg i denne klage har måtte gentage, hvad de faktiske forhold omkring indkomsterhvervelsen for 2014 har været, idet jeg ikke finder, at SKAT har taget helt eller delvist højde for de faktiske forhold.

Der ses ikke at være et komma til forskel på SKAT’s beregnede difference samt begrundelse for henvendelse, som præsenteret ved første henvendelse og senest ved afgørelsen af 20. juni 2016.

Det er min klients opfattelse, at SKAT ikke har lyttet til redegørelsen for, hvorledes virksomheden har ageret i de givne situationer for at skabe indkomst og derved et eksistensgrundlag for [virksomhed1], men blot – beregningsmæssigt – har konstateret en difference i momstilsvaret og holdt fast i dette.

(...)”

Efter telefonmødet med virksomhedens repræsentant har repræsentanten fremsendt supplerende bemærkninger således:

”(...)

Jeg kvitterer for modtagelsen af dit referat med henvisning til vores telefonsamtale den 1. marts 2021.

Til støtte herfor skal jeg henvise vores dialog til, at du forespurgte til bankudskrifter for 2014 herunder, om hvorvidt disse kunne fremsendes, idet bogføringen for 2014 er udarbejdet med støtte i virksomhedens faktiske transaktioner i den nævnte periode.

Jeg nævnte, at jeg ikke på stående fod kunne erindre om, hvorvidt (HD) fra Skattestyrelsen i sin behandling har fået forelagt disse. Jeg knyttede en kommentar hertil om, at det burde havde været en naturlig del af den momskontrol, som (HD) udførte, hvorfor det måtte være naturligt, at Skattestyrelsen havde vedlagt dokumentation eller henvist til denne i deres sagsbehandling. Men samtidig konkluderede jeg også, at det måske ikke var tilfældet, for så ville det have fremgået af sagen.

Jeg ville undersøge, om jeg var i besiddelse af de omtalte bankudskrifter og sende dem til dig. Jeg har nu haft lejlighed til at gennemgå sagens akter og kan konstatere, at jeg ikke længere er i besiddelse af bankudskrifter for den pågældende periode. Men jeg kan dertil pointerer, at opgørelsen af virksomhedens omsætning er afstemt med de konstaterede indsætninger på virksomhedens konto og den del af omsætningen, som ikke rummes i det angivne momstilsvar, alene kan stamme fra indsætninger, som ikke kan henføres til anden økonomisk aktivitet i virksomheden og dermed en opnåede indtjening.

(...)”

Virksomhedens repræsentant har efter modtagelse af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og Skattestyrelsens bemærkninger hertil, anført følgende:

”(...)

Allerførst er det konstateret, at Skattestyrelsens i sin begrundelse/vurdering oplyser, at dennes afgørelse er med rette baseret på en skønsmæssig ansættelse. Hvorvidt dette skøn er objektivt, er tvivlsomt, idet de faktuelle oplysninger, som vi har oplyst Skattestyrelsen, er taget ord for ord og komma for komma og ført direkte ind skønnet.

Og det afstedkommer som altid den tvivlsomme sondring af, om Skattestyrelsen reelt set foretager en skønsmæssig ansættelse eller blot støtter sig til fakta.

Men når Skattestyrelsen nu vælger at foretage en skønsmæssig ansættelse, baseret på virkelige konstaterede forhold, hvorfor tager Skattestyrelsen så ikke bestik af alle de faktuelle oplysninger, som meget nøgtern beskriver, hvordan virksomheden hele vejen igennem har forholdt sig.

At tage dele af de af os fremsendte oplysninger ud af en sammenhæng og se bort fra den anden del af redegørelsen for virksomhedens dispositioner, bevirker, at Skattestyrelsens saglighed og objektivitet omkring behandlingen af de faktiske foretagne dispositioner, ses imødekommet med meget stor tvivl.

Hvis Skattestyrelsens afgørelse skulle baseres på et skøn, hvilket man som udgangspunkt må forstå, er et skøn, hvor grundlaget som her tilsidesættes, idet man påberåber sig manglende opfyldelse af mindstekravene til bogføring, vil både den ”mangelfulde” bogføring, samt årsregnskabet i sig selv, være baseret på et ufuldstændigt grundlag og på ingen måde lægges til grund for skatteansættelsen i sin helhed.

Og hvad skulle Skattestyrelsen så lægge til grund, for at omstøde [person1]’s dispositioner for indkomståret 2014. Ene og alene hendes privatforbrug. Men heller ikke her kan Skattestyrelsen sætte en finger, idet [person1] har et passende privatforbrug.

Så når Skattestyrelsen udøver sin berettigelse i at foretage en skønsmæssig ansættelse, så er det min appel, at myndigheden bør udøve den ret til fulde og ikke kun halvt.

Til Skattestyrelsens udtalelse om, at [virksomhed1] v/[person1] er momspligtig af salg af virksomhedens driftsmidler, har jeg følgende bemærkninger:

Som det fremgår af årsregnskabet for 2014, som Skattestyrelsen har gennemgået minutiøst, er der ikke anført nogen driftsmidler, i lighed med hvad Skattestyrelsen har truffet afgørelse om.

Jeg kan ikke finde dem i årsregnskabet og hvis Skattestyrelsen kan, så er jeg lydhør.

Når Skattestyrelsen vælger at træffe afgørelse ud fra dele af de oplyste faktuelle dispositioner, så vil jeg påpege, at Skattestyrelsen nævner ”Salg af virksomhedens driftsmidler”. Jeg må kraftigt understrege, at [virksomhed1] har ikke solgt driftsmidler i 2014. Det fremgår af årsregnskabet, note 14, at der ikke er solgt driftsmidler.

Skattestyrelsen lytter til, at der er solgt nogle aktiver, som tidligere var driftsmidler i virksomheden [virksomhed1]. Skattestyrelsen vælger ikke at lytte til, at disse driftsmidler var nedskrevet til en skattemæssig værdi på 0 kr., og blev flere år før indkomståret 2014 taget ud af virksomheden til den nedskreven værdi. Herved blev de erhvervsmæssige driftsmidler ”solgt” til 0 kr., hvilket blev indtægtsført i resultatopgørelsen i salgsåret og således ikke længere en del af virksomhedens samlede værdi af driftsmidler.

Ergo Skattestyrelsen har truffet afgørelse om at beskatte salg af ikke-erhvervsdrivende aktiver og jeg eftersøger i den forbindelse lovhjemmel herfor. Jeg er derfor ikke enig i Skattestyrelsens vurdering, at der finder et momspligtig salg sted i 2014.

Med dette synspunkt burde vi ikke have yderligere bemærkninger til Skattestyrelsens håndtering af disse aktiver, men jeg er forundret over Skattestyrelsens redegørelse for og beregning af et momskrav, som egentlig er sagens kerne.

Subsidiært til beskatning af aktiverne, tager Skattestyrelsen også en ublu og meget subjektiv teoretisk beregningsmodel i anvendelse. Pengestrømmen viser et bruttotal, som er overført fra 3. mand (kunden) til [virksomhed1]. Dette må være at betragte som ”vejledende salgspris”.

[virksomhed1] har ikke opkrævet yderligere fra kunden og kunden har i tidernes morgen accepteret prisen. Civilretslig set er der indgået en bindende aftale baseret på vilkår, som begge parter er enige om.

Ingen kan rejse krav om at skulle betale mere for en vare og jeg kender vitterlig ikke til situationer, hvor nogen forretningsdrivende kommer rendende efter deres kunder og siger, ”Hov – du skal lige betale 25 % ekstra, forbi du accepterende handlen.”

Og det gælder heller ikke for [virksomhed1]. Der er indgået en mundtlig aftale om salg af en ydelse og dertil bør det understreges, at hvis der skal rejses et afgiftskrav, så er det baseret på en bruttopris, hvori afgiften indgår. Den kan aldrig lægges oveni.

Så meget teoretisk må en myndigheds sagsbehandling aldrig blive.

Salg af en ydelse indeholder altid afgiften og derefter kan diskussionen opstå om afgiften er løftet eller ej. Så afgiften – hvis der skal sættes beløb på afgiften – kan maksimalt blive på 20 % af 106.000 kr. svarende til 21.200 kr.

Dette beløb er tilgået [virksomhed1] fra køberne af aktiverne og vil således skulle indgå i sit momsregnskab herunder momstilsvaret til SKAT, såfremt der er tale om et momspligtigt salg.

Jeg bestrider således Skattestyrelsens udtalelse om, at aktiverne ikke er dokumenteret at være udtaget af virksomhedens formue, idet regnskabet i flere år op til salgstidspunktet viser, hvilke driftsmidler der indgår i [virksomhed1]’s balance.

Skattestyrelsen påpeger at ”Klager ikke har dokumenteret udtagelsen af aktiverne”. Skattestyrelsen har i adskillige år haft mulighed at efterprøve de tidligere indkomstår herunder momsregnskab og [person1]s personlige skattebetaling.

Så hvis Skattestyrelsen forsat er af den opfattelse, at ”...aktiverne må anses for at være en del af den momspligtige virksomhed.”, så er der ikke noget årsregnskab, der kan lægges til grund for virksomhedens momsregnskab eller ejerens personlige skattebetaling for de berørte indkomstår.

Til Skattestyrelsens udtalelse om, at [virksomhed1] v/[person1] har haft en ikke momspligtig omsætning, har jeg følgende bemærkninger:

Det er faktum, at [virksomhed1] i en perioden i 2014 har modtaget afregninger for levering af ydelser, hvor der ikke positivt er angivet et momsbeløb i den aftalte ydelse.

Det er også et faktum, at en omsætning aldrig kan overstige den faktiske pengestrøm og konklusionen er, at det samlede beløb på 170.65 kr. indeholder den afgift, som SKAT er berettiget til.

Jeg må bestride Skattestyrelsen udlægning om, at ”klager har oplyst, at der er tale om en omsætning, hvor kunderne ikke har betalt moms.” Kunderne har betalt prisen for den ydelse, som de har bestil. Præcis samme synspunkt, som jeg beskrev tidligere omkring salg af aktiver. Der er ingen erhvervsdrivende, som sælger en vare/ydelse og når handlen er lukket, retter henvendelse til kunden med besked om, at hvis SKAT finder anledning til at anskue de faktiske forhold anderledes og rejser et økonomisk krav, så kommer jeg tilbage og opkræver et tilsvarende beløb.

Det virker meget virkelighedsfjernt, den måde som Skattestyrelsen anskuer og senest fastholder sit synspunkt på. Det kan tangerer til, at der fra Skattestyrelsens side skal skabes ”worst case senario” fremfor end at vurdere realiteterne og bedømme fakta ud fra de faktiske handlinger.

Såfremt Skatteankestyrelsen fortsat fastholder Skattestyrelsens afgørelse i sin helhed, kan jeg kun henlede opmærksomheden på, at en salgsmoms, som kunden aldrig indbetaler til en erhvervsdrivende, er lig med tabt salgsmoms.

Så jeg tillader mig derfor at forespørge Skatteankestyrelsens medlemmer eller sekretariatet, om dette synspunkt gør sig gældende overfor [virksomhed1] v/[person1].

Jeg er opmærksom på, at Skatteankestyrelsen gør Landsskatteretten opmærksom på, at den subsidiære påstand ikke skal behandles, men agter at søge genoptagelse hos Skattestyrelsen, såfremt den endelige afgørelse for momstilsvaret, har betydning for indkomstopgørelsen for [person1].

Som afsluttende bemærkninger vil jeg påpege, at man som erhvervsdrivende med momspligt kun kan afregne moms, hvor pengestrømmen udgør en del af den samlede indbetaling fra kunden.

Ergo hvis kunden foretager en indbetaling, svarende til 100 %, så udgør 20 % af dette beløb afgiften, som tilfalder SKAT.

Ligeledes vil jeg påpege, at ingen af de 2 forhold, som Skattestyrelsen har rejst en sag på, ville have set dagens lys, hvis beløbene ikke var medtaget i årsregnskabet, til trods for, at der måske er i årsregnskabet er sket en angivelse under forkerte poster.

(...)”

Retsmøde

Ved retsmødet i Landsskatteretten gennemgik repræsentanten sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.

Vedrørende salg af driftsmidler erklærede repræsentanten sig enig med Skattestyrelsen i, at der ikke er fremlagt dokumentation for eksistensen af de omhandlede driftsmidler.

Repræsentanten anførte, at der kan findes dokumentation i selvangivelsen, idet der på side 4 er referencer til bl.a. formueforhold, hvor der ikke er angivet driftsmidler. Hermed er de faktiske aktiver i virksomheden erklæringsmæssigt dokumenteret.

Vedrørende momsfrit salg satte repræsentanten spørgsmålstegn ved det forhold, at man ikke har drøftet en splitmomsaktivitet, da der kan være flere typer af aktiviteter i en virksomhed.

Repræsentanten anførte vedrørende beregningen af momsen, at der er en del af salget i virksomheden, hvor klageren ikke ved bogføring af omsætningen har udtaget momsbeløbet. Salget er registreret inkl. moms, og derfor er der fremkommet en difference. Ved SKATs momsforhøjelse skal der derfor kun beregnes 20 pct. af denne del af omsætningen i stedet for 25 pct.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Ifølge momslovens § 4 skal der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Følgende fremgår af momslovens § 8:

”Levering mod vederlag omfatter salg af virksomhedens aktiver, når der er fuld eller delvis fradragsret ved indkøb, fremstilling m.v. af aktivet. Det samme gælder salg af aktiver ved virksomhedens afmeldelse fra registrering. Til levering mod vederlag kan dog ikke henregnes overdragelse af aktiver som led i en overdragelse af virksomheden eller af en del af denne, når den nye indehaver er eller bliver registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a. Virksomheden skal inden 8 dage efter overdragelsen give told- og skatteforvaltningen meddelelse om den nye indehavers navn og adresse samt om salgsprisen for de overdragne aktiver.

Stk. 2. Med levering mod vederlag sidestilles udtagning af aktiver, der ikke er omfattet af reglerne i §§ 43 og 44, såfremt der er opnået fuld eller delvis fradragsret ved indkøb, fremstilling m.v. heraf, når udtagningen sker til privat brug eller til andre formål, som ikke vedrører den afgiftspligtige virksomheds levering af varer og ydelser.”

Det fremgår af momslovens § 27, stk. 1, at:

”Ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, men ikke indbefattet afgiften efter denne lov. Finder betaling helt eller delvis sted, inden levering finder sted, eller inden faktura udstedes, udgør afgiftsgrundlaget 80 pct. af det modtagne beløb”

Det fremgår af momslovens § 37, at registrerede virksomheder ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift kan fradrage afgift efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer.

Ifølge § 57 skal registrerede virksomheder efter udløb af hver afgiftsperiode angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift.

Det fremgår af dagældende mindstekravsbekendtgørelse, jf. bekendtgørelse 2006-06-12 nr. 594 om krav til det skattemæssige årsregnskab m.v. for mindre virksomheder, § 8, at:

”Det skattemæssige årsregnskab samt de oplysninger, som indgår i grundlaget for det skattemæssige årsregnskab, skal kunne udledes af bogføringen eller af specifikationer i tilknytning hertil.

Stk. 2. Bogføringen skal tilrettelægges således, at alle registreringer kan følges til de skattemæssige opgørelser. De skattemæssige opgørelser skal kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat”

Det påhviler virksomheden at opbevare regnskabsmateriale i 5 år, jf. bekendtgørelsens § 10.

Landsskatteretten afgør, medmindre andet er bestemt af skatteministeren efter skatteforvaltningslovens § 14, stk. 2, klager over Told- og skatteforvaltningens afgørelser, hvor klagen ikke afgøres af skatteankeforvaltningen, et skatteankenævn, et vurderingsankenævn eller et motorankenævn. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1.

Det fremgår af praksis, at risikoen for, at regnskabsmaterialet ikke kan fremlægges, bæres af skatteyderen jf. bl.a. SKM2013.572.VLR (stadfæstelse af SKM2012.407.BR).

Det ændrer ikke på den skattepligtiges pligter til opbevaring af regnskabsmateriale, at den skattepligtige ikke selv er skyld i, at regnskabsmaterialet er blevet væk, jf. således f.eks. SKM2007.96.HR (stadfæstelse af SKM2006.2.VLR).

Da regnskabsmaterialet er bortkommet, tillægges det virksomheden skadevirkning, at dette ikke kan fremlægges.

Salg af driftsmidler, 106.000 kr.

Der er ikke fremlagt dokumentation for eksistensen af driftsmidlerne, som ifølge virksomheden er videresolgt, hverken i form af fakturaer, kontospecifikationer, uspecificerede salgsbilag eller andet.

Driftsmidler fremgår specificeret i årsregnskabet for år 2014, og består af en varevogn, som på dette tidspunkt var nedskrevet til 38.000 kr.

Ifølge repræsentanten er salg af private driftsmidler fejlagtigt medregnet i virksomhedens ”Faktureret omsætning” for dette år. Det er ikke oplyst hvilken type driftsmidler, der er tale om, hvornår de er købt og til hvilken pris.

Virksomheden har ikke tilkendegivet ved opgørelse af regnskabet, at dette skulle indeholde momsfrit salg eller salg af gamle driftsmidler.

Det fremgår derimod af regnskabet, at:

”Nettoomsætningen ved salg af ydelser indregnes i resultatopgørelsen, såfremt levering og risikoovergang til køber har fundet sted inden årets udgang. Nettoomsætning indregnes ekskl. moms og med fradrag af rabatter i forbindelse med salget.

(...)

Årsregnskabet omfatter ikke de private indkomst- og formueforhold.”

Virksomheden har hermed i regnskabet tilkendegivet, at private indkomstforhold ikke påvirker resultatopgørelsen.

Sammenfattende anser Landsskatteretten det ikke for godtgjort af virksomheden, at der i omsætningen indgår salg af private driftsmidler for 106.000 kr. På den baggrund har SKAT været berettiget til at forhøje virksomhedens salgsmoms til et beløb svarende til den selvangivne omsætning.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette beløb på 26.500 kr.

Momsfrit salg 170.650 kr.

En del af den selvangivne omsætning i virksomheden for afgiftsåret 2014 udgør ifølge virksomhedens repræsentant momsfrit salg.

Der er ikke fremlagt dokumentation for sammensætningen af virksomhedens omsætning, idet virksomhedens bogføringsmateriale er bortkommet.

Virksomhedens forklaring om, at der er afgivet mundtlige tilbud, som er blevet honoreret ved indbetalinger på virksomhedens bankkonti, uden udskrivning af fakturaer, og efterfølgende indtægtsført som momsfri omsætning, må tilsidesættes som udokumenteret.

Det fremgår af virksomhedens regnskab for 2014 bl.a., at: ”Nettoomsætning indregnes ekskl. moms og med fradrag af rabatter i forbindelse med salget.” Der er ikke nogen del af virksomhedens omsætning, som er fritaget for moms, og på den baggrund må det have stået virksomheden klart, at beløb, som er medregnet i omsætningen, er sammensat ekskl. moms.

Der er således tale om så usædvanlige dispositioner, at virksomheden har en skærpet bevisbyrde for dokumentation af den eventuelle momsfri omsætning. Denne dokumentation er ikke fremlagt.

Repræsentanten har anført, at han har bogført beløbet i henhold til bankindsætninger på virksomhedens konti, og at beløbet derfor udgør den fulde omsætning inkl. moms, hvorfor en eventuel regulering kun skal udgøre 20 pct. Da omsætningen ikke kan afstemmes med de til SKAT indsendte bankkontoudskrifter, må repræsentantens forklaring herom tilsidesættes. Udgangspunktet er således, at den afgiftspligtige ikke kan opnå en bedre afgiftsmæssig position, end hvad der følger af afgivne oplysninger om omsætningen. Der er dermed ikke grundlag for at anse, at klageren ved bogføring af omsætningen har medregnet beløbet inkl. moms. Det er derfor med rette, at SKAT har beregnet moms med 25 pct. af den selvangivne omsætning, jf. praksis i henhold til EU-domstolens afgørelse i sagsnr. C-249/12 og C-250/12 (Tulica-Plavocin).

Der er ikke fremlagt bilag eller anden form for dokumentation for, at virksomheden skulle have haft momsfrit salg i året, og SKATs opgørelse kan derfor ikke tilsidesættes på dette grundlag.

Landsskatteretten finder herefter, at repræsentanten, som er virksomhedens revisor, har bogført den korrekte omsætning. Salgsmoms skal derfor tilrettes denne omsætning, som foretaget af SKAT.

Landsskatteretten stadfæster på den baggrund ansættelsen.

Landsskatteretten kan ikke tage stilling til virksomhedens subsidiære påstand jf. skatteforvaltningslovens § 11, idet SKAT ikke har udarbejdet en afgørelse, som omhandler indkomsten. Virksomheden henvises til eventuelt at søge genoptagelse af skatteansættelsen hos Skattestyrelsen som 1. instans.