Kendelse af 05-12-2019 - indlagt i TaxCons database den 19-01-2020

Faktiske oplysninger

Klageren var i de påklagede indkomstår 2012-2014 registreret som ejer af selskabet [virksomhed1] ApS med cvr. [...1]. Det fremgår af det Centrale Virksomheds Register, at klageren stiftede selskabet den 9. september 2012 med en selskabskapital på 80.000 kr. Selskabets formål var at drive handel med særlig henblik på handel med biler, herunder import og eksport af biler, og selskabet var registreret med branchekoden ”451120 Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser”. Klageren afhændede selskabet den 11. november 2016, og selskabet ændrede samme dag navn til [virksomhed2] ApS. Selskabet er den 23. januar 2018 opløst efter konkurs.

Det fremgår af selskabets regnskab, at selskabets i regnskabsperioden 9. september 2012 – 31. maj 2013 havde en omsætning på 53.593 kr. (indsæt oplysning om omsætning) og et resultat før renter på 23.532 kr. For regnskabsperioden 1. juni 2013 til 31. maj 2014 havde selskabet en omsætning på 191.374 kr. og et resultat før renter på 139.289 kr.

Klageren var i de påklagede år endvidere registreret med virksomheden [virksomhed3] v/[person1] med cvr-nr. [...2] og [virksomhed4] S.M.B.A, med cvr-nr. [...3].

Af det Centrale Virksomheds Register fremgår det om virksomheden [virksomhed3] v/ [person1], at virksomheden startede den 1. januar 2011 under branchekoden ”773300 Udlejning af kontormaskiner og –udstyr, computere og it-udstyr. Den 31. december 2010 skiftede virksomheden branchekode til ”563000 Cafeér, værtshuse, diskoteker m.v.” Virksomheden ophørte den 30. juni 2014.

Klageren har ikke selvangivet resultat af den personligt drevne virksomhed i indkomstårene 2012-2014.

Det fremgår endvidere af det Centrale Virksomheds Register, at klageren den 1. januar 2012 indtrådte som direktør i selskabet [virksomhed4] S.M.B.A. Selskabet er stiftet den 10. februar 2011 under branchekoden ”452010 Autoreparationsværksteder m.v.”. Selskabets formål var et samarbejde mellem flere deltagere med henblik på at fremme deltagernes økonomiske interesser ved at drive autoreperation og service m.v. under én samlet administration. Selskabet er opløst efter konkurs den 22. april 2014.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at SKAT har foretaget en kontrol af klagerens selskab [virksomhed1] ApS for indkomstårene 2013 og 2014. SKAT har ved gennemgang af selskabets regnskabsmateriale konstateret, at der ikke er foretaget daglige kasseafstemninger.

Af selskabets regnskabsmateriale fremgår det, at kassebeholdningen har været negativ i flere perioder i indkomsterne 2012 og 2014.

I indkomståret 2012 bestod klagerens husstand af klageren, klagerens samlever og et barn. I indkomståret 2014 bestod klagerens husstand af klageren, klagerens samlever og 2 børn.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at klageren, ifølge indberettede lønoplysninger modtog 53.500 kr. i lønninger fra selskabet [virksomhed1] ApS i indkomståret 2012 og 246.000 kr. i indkomståret 2014.

Det fremgår af materiale for selskabet [virksomhed1] ApS, at klageren har lånt selskabet 150.000 kr. den 1. september 2012, 35.000 kr. den 4. januar 2014 og 70.000 kr. den 17. april 2014.

SKAT har opgjort klagerens privatforbrug i indkomstårene 2012-2014 som følgende:

Klagerens revisor har oplyst over for SKAT, at klageren lever et meget sparsomt liv og, at hans privatforbrug ligger i den lave ende. Der er fremlagt følgende opgørelse over klagerens budgetterede privatforbrug:

Endvidere har klageren fremlagt en dags dato-nota, erklæring, og et gældsbrev.

Det fremgår af den fremlagte dags dato-nota, at klageren har modtaget 50.000 kr. i privat gave af [[person4]]. Notaen er underskrevet og dateret den 3. marts 2012.

Af erklæringen fremgår det, at klageren har lånt 80.000 kr. af [[person2]]. Erklæringen er underskrevet og dateret den 2. august 2012.

Det fremgår af gældsbrevet, at klageren har lånt 40.000 kr. af [[person3]] og [[person5]]. Gældsbrevet er underskrevet og dateret den 21. juli 2013.

I forbindelse med klagesagens behandling har klageren fremlagt et gældsbrev vedrørende lån på 120.000 kr. samt skatteoplysninger for klagerens samlever for indkomstårene 2012-2014.

Det fremgår af gældsbrevet, at klageren har lånt 120.000 kr. af [[person6]]. Gældsbrevet er underskrevet og dateret den 1. juli 2013. Repræsentanten har endvidere oplyst, at lånet er ydet kontant, og at [[person6]] forud for havde hævet 4 millioner kontant.

Af de fremlagte skatteoplysninger for klagerens samlever fremgår det:

Skattestyrelsen har i forbindelse med klagesagens behandling opgjort husstandens privatforbrug ud fra de foreliggende oplysninger til følgende:

Ifølge Danmarks Statistik udgjorde det gennemsnitlige privatforbrug for 2 voksne med børn 436.529 kr. i indkomståret 2012 og 417.644 kr. i indkomståret 2014.

Skatteankestyrelsen har i forbindelse med klagesagens behandling anmodet repræsentanten om en opgørelse over klagerens faktiske privatforbrug.

Repræsentanten har anført, at for så vidt angår spørgsmålet om privatforbrug, herunder beregning heraf henvises til det allerede tidligere anførte.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtig indkomst med 250.000 kr. for indkomståret 2012 og 105.000 kr. for indkomståret 2014.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

”...

2. Skønsmæssig ansættelse af indkomsten – privatforbrugsskøn

(...)

Indkomstforhold

Du har ifølge indberettede lønoplysninger modtaget følgende bruttolønninger (A-indkomst) fra selskabet [virksomhed1] ApS i 2012

2012 Oktober kr. 17.500

2012 November kr. 18.500

2012 December kr. 17.500

Du har ikke haft øvrig selvangiven indkomst i 2012 herunder eventuel overskud/underskud af personligt drevet virksomhed eller indkomst fra [virksomhed4] S.m.b.a.

I 2013 har du modtaget en månedlig A-indkomst. fra selskabet [virksomhed1] ApS. Der er dog ikke indberettet løn i januar og juli måned 2013. I alt har du modtaget 246.000 kr. i A-indkomst fra [virksomhed1] ApS. Du har ingen øvrige selvangivne indkomster.

I 2014 har du modtaget kr. 20.500 månedligt i A-indkomst i samtlige årets 12 måneder.

Du har ikke selvangivet eventuelt modtaget udbytte fra selskaberne i 2012-2014.

(...)

2..4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Regnskabsgrundlaget i selskabet [virksomhed1] ApS er tilsidesat, idet selskabets regnskabsgrundlag ikke opfylder kravene. Der kan for nærmere henvises til afsnit 1 i sit hele. Når regnskabsgrundlaget ikke opfylder kravene kan der i henhold til skattekontrollovens § 5, stk. 3, foretages en skønsmæssig opgørelse af indkomsten. Dette kan ifølge praksis tage udgangspunkt i privatforbrugets størrelse og udvikling.

SKAT finder ikke, at de selvangivne indkomster giver dig mulighed for et rimeligt privatforbrug i indkomståret 2012 og 2014.

Privatforbruget skal dække almindeligt forekommende forbrugsarter: Husleje, lys, varme, mad, drikke, beklædning, fodtøj, medicin, hygiejne, dagligvarer i øvrigt, biludgifter, telefon, licens, tv/in- ternet, underhold, evt. rejser, vedligeholdelse m.v.

Vi har opgjort dit privatforbrug til – 141.371kr. i 2012, hvilket må anses for en umulighed at leve for. Dit negative privatforbrug for 2012 udviser også et betydeligt udsving i forhold til 2013. Desuden finder der udlån sted til selskabet [virksomhed1] ApS på 150.000 kr. den 01.08.2012. Du har underskrevet et notat herom (se bilagsmappen under faneblad 8). Disse midler finder vi ikke, at du har dokumenteret, hvorfra de stammer. Udlånet til selskabet har ved selskabets start den 01.08.2012 været med til at finansiere selskabets kapitalbehov. Selskabets kassebeholdning ville uden lånet være betydelig negativ.

Vi har opgjort dit privatforbrug til 49.457 kr. i 2014. Set i forhold til størrelsen af privatforbruget for 2013 på 172.273 kr. findes privatforbruget i 2014, at være usandsynligt lavt. Desuden har du lånt selskabet [virksomhed1] ApS i alt kr. 105.000 i 2014. Der foreligger to underskrevne notater om dels udlån på 35.000 kr. den 04.01.2014 og dels et udlån på 70.000 kr. den 17.04.2014. Disse midler til udlån finder vi ikke, at du har dokumenteret, hvorfra de stammer.

Videre finder SKAT med udgangspunkt i Danmarks Statistiks tal for gennemsnitligt årlige privatforbrug for en enlig på kr. 168.454, at dit beregnede privatforbrug i 2012 og 2014 er usandsynligt lavt.

SKAT finder derfor, at du har haft midler fra ubeskattede indtægtskilder og følgende ikke selvangivne indkomster for at opretholde et rimeligt privatforbrug. Dine selvangivne indkomster i henhold til skattekontrollovens § 1 og statsskattelovens § 4 har ikke kunnet sikre dig et rimeligt privatforbrug.

Alene henset til, at de selvangivne indkomster i dit indkomstår 2012 og 2014 ikke findes at have levnet dig plads til et efter forholdene sandsynligt privatforbrug kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Der skal henvises til domstolspraksis, hvorefter der kan foretages en skønsmæssig ansættelse af indkomsten alene, hvis dit privatforbrug er helt ekstraordinært lavt, herunder negativt. Se HRD af 21. juni 1967 i UfR1967.635H og SKM2002.70HR.

Som det fremgår er der desuden et klart fald i privatforbruget fra 2013 til 2014, hvorfor der vil være grundlag for at foretage en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten, idet regnskabsgrundlaget i selskabet [virksomhed1] ApS som nævnt kan tilsidesættes.

På ovennævnte grundlag og med henvisning til skattekontrollovens § 5, stk. 3, forhøjes din indkomst derfor skønsmæssigt med:

2012: 250.000 kr.

2014: 105.000 kr.

De foretagne indkomstforhøjelser fører ikke til et privatforbrug, der er højere end sandsynligt og bringer efter en konkret vurdering dit privatforbrug op på et rimeligt niveau svarende til:

2012: 108.629 kr.

2013: 172.273 kr. (ingen skattemæssig ændring)

2014: 154.457 kr.

Der kan for videre henvises til:

SKM 2016.75 BR

SKM 2012.81 BR

SKM 2011.209 HR

SKM 2009.37 HR

Din revisor har i brev af 16.06.2016 gjort gældende, at du har modtaget en skattefri gave på 50.000 kr. i 2012, som der bør tages hensyn til. Der er i revisors mail herom vedhæftet en fil med en dags dato nota, hvoraf det fremgår:

[by1], den 03.03.2012.

Dags dato modtaget af:

[[person4].]... (långivers navn ikke tydelig for SKAT)

Privat gave til [person1]

50.000 kr.

Dags dato notaen er vedlagt afgørelsen som bilag.

Der stilles samme dokumentationskrav til oplysninger om forhold af betydning for opgørelsen af privatforbruget, som til andre oplysninger ifølge selvangivelsen. Der foreligger ingen nærmere identifikation af gavegiver og der foreligger ingen dokumentation for pengeoverførslen. En dags dato nota og forklaring om modtaget kontantgave på 50.000 kr. skal underbygges af objektive kendsgerninger, før de kan lægges til grund og dermed kan indgå i privatforbrugsberegningen, jf. SKM 2009.37 HR.

SKAT anses det ikke for godtgjort, at du har modtaget en kontantgave på 50.000 kr., der har indgået i dit privatforbrug i 2012. Dags dato kvitteringen anses ikke for værende tilstrækkelig dokumentation herfor. Du har ikke fremlagt eventuel dokumentation i form af en pengeoverførsel og beløbets anvendelse til påstået privatforbrug er ikke dokumenteret eller endog sandsynliggjort. Der er ikke fremlagt forhold i øvrigt, der understøtter din forklaring.

Du må ligeledes føre et sikkert bevis for, at privatforbrugsskønnet kan tilsidesættes. Der kan f.eks. henvises til SKM2002.487 HR. Din revisors har i brev af 16.06.2016 gjort opmærksom på, at skønnet på privatforbruget er sat alt for højt i forhold til dine faktiske forhold. Revisors oplyser, at dit privatforbrug ligger i den lave ende og at du lever et meget sparsomt liv. Du har fremlagt en opgørelse over dit privatforbrug. Der anmodes om at der tages udgangspunkt i det fremsendte privatforbrug. Din opgørelse er vedlagt afgørelsen. Du har budgetteret dit privatforbrug for 2012 og for 2014 til at udgøre 110.448 kr.

SKAT skal hertil bemærke, at størrelsen af dit skønnede privatforbrug ikke kan tillægges selvstændig betydning i denne sag. Der er henset til at dit privatforbrug for 2013 netop med udgangspunkt i de faktiske indkomst- og formueforhold er beregnet til at udgør 172.273. SKAT anser det derfor ikke for værende sandsynligt, at dit privatforbrug ikke i 2012 og 2014 skulle være på niveau hermed. SKAT skal i øvrigt bemærke, at der ved vort skøn ikke er taget hensyn til at du har to børn der er født henholdsvis i 2011 og i 2013.

...”

SKAT er i forbindelse med klagesagens behandling kommet med følgende udtalelse af 2. november 2016:

”...

Påstand – privatforbrug manglende virkelighedsnære vurdering herunder manglende hensynstagen til samlevers bidrag til husstandens samlede økonomi – skøn under regel

Klager gør gældende, at SKAT ikke har foretaget en virkelighedsnær vurdering af klagers faktiske forhold og subjektive forhold. Skønnet hviler på et forkert grundlag henset til:

Bemærkninger

Lavt privatforbrug:

SKAT skal påvise eller sandsynliggøre, at den skattepligtige har et større privatforbrug end det privatforbrug, som den skattepligtiges selvangivne skattepligtige indkomst samt evt. dokumenterede oplysninger om skattefrie indtægter og oplysninger om formue giver plads til. SKAT skal derudover konstatere og begrunde, at regnskabsgrundlaget i selskabet er mangelfuldt i en sådan grad, at regnskabsgrundlaget kan tilsidesættes.

Ekstraordinært lavt privatforbrug

Hvis den skattepligtiges privatforbrug er helt ekstraordinært lavt, herunder negativt, vil SKAT uanset evt. tilsidesættelse af regnskabsgrundlag, kunne foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten.

En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Det fremgår af forvaltningslovens § 24, stk. 1.

Den skønsmæssige ansættelse skal foretages ud fra en realistisk vurdering af den skattepligtiges faktiske forhold.

Ved ansættelse efter skøn har SKAT som udgangspunkt ikke pligt til at indhente oplysninger fra andre end den skattepligtige selv herunder skal der også henvises til SKATs særlige tavshedspligt.

SKAT har ikke indhentet oplysninger om samlevers økonomi og klager har heller ikke selv fremlagt dokumentation for sin samlevers økonomi. Klager har ikke i forbindelse med skatteansættelsen an- modet om inddragelse af samlevers økonomi til brug for en samlet vurdering af husstandens samlede forbrug. Klagers revisor har som bemærkninger til udsendt forslag indsendt en privatforbrugs- opgørelse for klager, der har taget udgangspunkt i anvendte tal fra Danmarks Statistik.

Som bilag til klagen er der indsendt uddrag af samleverens årsopgørelse for 2012 – 2014.

Det er SKATs opfattelse, at såfremt samleverens indkomst- og formueforhold skal indgå i en samlet beregning af husstandens samlede privatforbrugsmuligheder for de omhandlede indkomstår skal der fremlægges dokumentation for samlevers indtægts- og formueforhold i henhold til skattekontrollovens § 1, og § 6B herunder fremlægges kontoudskrifter fra samlevers bankkonti, for at afdække dels de faktiske private foretagne hævninger og dels husstandens faktiske forbrugsmønster. Fremlæggelse af uddrag af årsopgørelser findes

Anvendelse af Danmarks statistiks tal er anerkendt i praksis.

SKM 2016.75.BR.

SKM 2012.81.BR

SKM 2009.326.BR

SKM 2008.406.BR

SKM 2007.528.ØLR

Der er anvendt tallene for en enlig, idet klager ikke tidligere har anmodet om inddragelse af samle- vers økonomiske forhold.

SKAT finder ikke, at SKAT har foretaget et ulovligt skøn under regel og at SKATs foretagne skøn hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimeligt.

Påstand – lån og gaver

Klager har gjort gældende, at han har modtaget en kontant gave på 50.000 kr. fra sin mormor, jf. kvittering, klagesagens bilag 2.

Klager har gjort gældende, at han yderligere i 2013 har lånt 120.000 kr., jf. klagesagens bilag 3.

Det er anført, at SKAT ikke har lagt vægt på ovenstående lån og således ikke har anerkendt lånedokumenter.

Oplysninger om, at der udover de selvangivne indtægter har været yderligere ikke skattepligtige indtægter i form af gaver eller lån, skal være bestyrket på et objektivt grundlag, før de kan lægges til grund og indgå i privatforbrugsberegningen (f.eks. SKM 2009.37.HR).

Den skriftlige dokumentation for lån kr. 120.000 i 2013 ifølge klagers bilag 3 er efter SKATs opfattelse udarbejdet efterfølgende til brug for klagesagen. Dette lån har ikke tidligere være inddraget i skattesagen herunder efter SKATs udsendte forslag til ændring af skat, hvor der har været mulighed for at komme med bemærkninger til forslaget.

Uanset er det SKATs opfattelse, at der ikke er fremlagt dokumentation for pengestrømmen fra långiver til lånmodtager. Der er fremlagt et gældsbrev (anfordringslån), der er dateret den 01.07..2013. Låneoptagelsen findes ikke at være bestyrket af objektive kendsgerninger, hvor pengestrømmen er dokumenteret f.eks. i form af en dokumenteret bankoverførsel fra långiver til låntager.

Ligeledes er det SKATS opfattelse, at pengestrømmen, for modtagelsen af kontant gave fra mormoren, ikke er dokumenteret i tilstrækkelig grad til at kunne indgå i privatforbrugsberegningen for 2013.

...”

Endvidere er Skattestyrelsen kommet med følgende udtalelse af 21. marts 2019:

”...

Repræsentanten har gjort gældende, at husstandens samlede økonomi, skal indgå i husstandens opgørelse af, hvad familien har haft til rådighed. Vi har derfor beregnet husstandens forbrug for 2012-

2014:

Beregnet privatforbrug husstanden

Danmarks Statistik husstandens gns. årlige forbrug

Skattestyrelsens beregnede privatforbrug er opgjort udfra de faktiske foreliggende indkomst- og formue oplysninger.

Skattestyrelsen beregnede privatforbrug herunder formueopgørelse for indkomstårene 2012 – 2013 vedrørende samlever [[person7]] er vedlagt sagen som bilag.

Desuden er Danmarks Statistisk beregninger for 2012 – 2014 for gennemsnitligt årligt forbrug vedlagt. Herunder fremgår det gennemsnitlige forbrug for 2 voksne med børn.

I husstanden er der ifølge folkeregister oplysninger foruden klager og samlever, et barn, der er født i 2011 og et barn, der er født i 2013. Hustanden består derfor af 2 voksne og 1 barn i indkomståret 2012 og 2 voksne og 2 børn i indkomstårene 2013 og 2014. De øvrige børn i husstanden er født efter de omhandlede år.

Indkomståret 2012

Det forsigtigt ansatte indkomstskøn for 2012 er ansat på grundlag af niveauet for det faktiske beregnede privatforbrug for klager for 2013. Der er taget udgangspunkt i de faktiske foreliggende indkomst- og formueoplysninger. Privatforbruget for klager for 2013 er beregnet til 172.271 kr. Klagers privatforbrug for 2012 er beregnet udfra de faktiske indkomst- og formueforhold til -141.371 kr., altså en difference på 313.642 kr. Skønnet er derfor forsigtigt ansat til 250.000 kr. Videre skal det bemærkes, at klager har udlånt 150.000 kr. kontant til selskabet [virksomhed1] ApS i indkomståret 2012. Det er ikke dokumenteret, hvorfra pengestrømmen stammer. Klager er reel ejer og direktør og har bestemmende indflydelse i selskabet. Klager indtrådte desuden som direktør i selskabet [virksomhed4] S.m.b.a. den 01.01.2012 med bestemmende indflydelse, som reel ejer. Sidstnævnte selskab blev taget under konkursbehandling den 04.02.2013.

Husstandens samlede faktiske privatforbrug er for 2012 beregnet til 27.296 kr. Beregnet udfra de faktiske indkomst- og formueoplysninger. Husstandens samlede faktiske privatforbrug er for 2013 beregnet til 313.852 kr. Altså en forskel på privatforbrugets niveau 2012 til 2013 svarende til 286.556 kr. Det er derfor Skattestyrelsens fortsatte opfattelse, at skønnet på 250.000 kr. i indkomst- året 2012 er forsigtigt ansat. Der er 1 i husstanden i 2012 og der er 2 børn i husstanden i 2013.

Skønnet er udøvet på grundlag af en konkret vurdering af, hvad klager og dennes familie har haft til rådighed i privatforbrug i 2013.

Alene til sammenligning kan der henvises til Danmarks Statistiks opgørelse af en gennemsnitlig husstands privatforbrug for 2012. Se ovenfor.

Indkomståret 2014

Det forsigtigt ansatte indkomstskøn for 2014 er ansat på grundlag af niveauet for det faktiske beregnede privatforbrug for klager for 2013. Privatforbruget er beregnet udfra de faktiske foreliggende indkomst- og formueoplysninger. Privatforbruget for klager for 2013 er beregnet til 172.271 kr. Klagers privatforbrug for 2014 er beregnet udfra de faktiske indkomst- og formueforhold til 49.457 kr., altså en difference på 122.814 kr. Skønnet er derfor forsigtigt ansat til 105.000 kr. Videre skal det bemærkes, at klager har udlånt i alt 105.000 kr. kontant til selskabet [virksomhed1] ApS i indkomståret 2014. Det er ikke dokumenteret, hvorfra pengestrømmen stammer. Klager er reel ejer og direktør og har bestemmende indflydelse i selskabet.

Husstandens samlede faktiske privatforbrug er for 2014 beregnet til 224.827 kr. Beregnet udfra de faktiske indkomst- og formueoplysninger. Husstandens samlede faktiske privatforbrug er for 2013 beregnet til 313.852 kr. Altså en forskel på privatforbrugets niveau 2014 til 2013 svarende til 89.025 kr. Det er derfor Skattestyrelsens fortsatte opfattelse, at skønnet på 105.000 kr. i indkomståret 2014 er et rimeligt skøn henset tillige til, at der har været et ikke dokumenteret kontant udlån på 105.000 kr.

Alene til sammenligning kan der henvises til Danmarks Statistiks opgørelse af en gennemsnitlig husstands privatforbrug for 2014. Se ovenfor.

Det er ikke Skattestyrelsens opfattelse, at sagen skal hjemvises.

...”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2012 og 2014 skal nedsættes til 0 kr.

Repræsentanten har nedlagt subsidiær påstand om, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Repræsentanten har til støtte for påstanden anført følgende:

”...

3. Sagens faktiske forhold

Det er korrekt, som anført af SKAT i bilag 1, side 3, at Klager er stifter og direktør i selskabet [virksomhed1] ApS. Selskabets formål er handel med biler, herunder eksport af biler.

Selskabet har haft professionel regnskabsmæssig assistance og selskabets regnskaber er indleveret.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at SKAT lægger til grund, at der ikke har været foretaget daglige kasseafstemninger, men også at der ikke er konstateret kassedifferencer.

Det er endvidere korrekt, at det fremgår af selskabets bogføring, at Klager har udlånt midler til selskabets svarende til kr. 150.000 i 2012 og 105.000 i 2014.

For så vidt angår Klagers indkomst er det korrekt, som anført af SKAT, at Klager i 2012 har oppebåret hhv. kr. 17.500 for oktober, kr. 18.500 for november og kr. 17.500 for december fra [virksomhed1] ApS.

I 2013 er der oppebåret kr. 246.000 for [virksomhed1] ApS. For 2014 er der i alt oppebåret kr. 246.000 i løn.

Klager har modtaget lån på kr. 80.000 d. 2.8 2012 fra [[person2]] og [[person3]], som der foreligger gældsbreve på. Pengene er anvendt til stiftelse af selskabet. Det anerkendes også af SKAT.

Derudover har Klager lån kr. 40.000 af [[person3]], som er overført til Klagers konto. Dette ses også anerkendt af SKAT.

Derudover har Klager modtaget penge fra sin mormor, jf. kvittering, sagens bilag 2 og yderligere i 2013 lånt kr. 120.000 jf. sagens bilag 3.

SKAT har i forbindelse med sagens behandling udarbejdet et privatforbrug på klager, jf. sagens bilag 1 side 10 ff. der angiveligt viser et negativt privatforbrug for 2012 og et positivt privatforbrug i 2013 og 2014, idet SKAT dog ikke har lagt vægt på ovenstående lån, med undtagelse af lånet på kr. 40.000 fra [[person3]].

SKAT har derimod ikke inddraget Klagers samlevers indtægt i forbindelse med privatforbrugsberegningen, der vedlægges som sagens bilag 4-6 kopi af uddrag af årsopgørelserne.

Klagers revisor har jf. SKATs afgørelse, sagens bilag 1, side 12 fremlagt en oversigt over Klagers privatforbrug.

4. Begrundelse for klagen

Baggrunden for denne klage skal findes i, at SKAT har foretaget en skønsmæssig ansættelse af Klagers indkomst, idet SKAT finder, at Klager har haft et usandsynligt lavt privatforbrug, som beregnet af SKAT.

Der er tre forhold der gør sig gældende i den sammenhæng.

For det første er vi enig i den hjemmel SKAT anfører som grundlag for, at SKAT har adgang til at foretage skønsmæssig ansættelser. Vi er således ikke uenig i den anførte hjemmel.

Dog forholder det sig for det andet sådan, at SKAT, når hjemlen til at foretage skønsmæssige ansættelser, er forpligtet til at foretage disse ansættelser på et virkelighedsnært grundlag.

Det betyder således, at SKAT skal foretage en subjektiv vurdering af den enkelte skatteyders forhold – har denne levet ekstravagant eller småligt/beskedent. Der er intet i SKATs afgørelse der på nogen måde indikerer, at SKAT har foretaget denne virkelighedsnære vurdering.

Faktisk forholder det sig lige modsat. Det fremgår af SKATs afgørelse side 15, at SKAT henholder privatforbrugsberegningen til den gennemsnitlige privatforbrug for en enlig i henhold til Danmarks Statistik. Hertil kan det for det første anføres, at Klager ikke er enlig. Klager har 3 børn, hvoraf de to er født i henholdsvis 2011 og 2013 – den sidste er født i 2015. Klager er desuden samlevende med moderen til Klagers børn.

SKAT er ikke interesseret i, som SKAT er forpligtet til, når der skal laves skønsmæssige ansættelser, at nå til et virkelighedsnært resultat. Dette er eksempelvis illustreret ved, at SKAT slet ikke tager stilling til Klagers faktiske forhold.

SKAT ser kun ud til at være interesseret i at nå det for SKAT nemmeste tal, nemlig et tilfældig statistisk beregnet gennemsnitligt privatforbrug, der intet siger om Klagers konkrete omstændigheder.

Og der er der allerede tale om en fejl, der end ikke lever op til den juridiske vejledning. Den juridiske vejledning taler om et virkelighedsnært skøn, og det kan det aldrig blive når der ikke konkret tages stilling til Klagers subjektive forhold.

SKAT har alene, ved at anvende Danmarks Statistiks gennemsnitsberegner, taget stilling til Danmarks objektive gennemsnitlige privatforbrug. Men dette gennemsnit siger intet om, hvad der konkret vil være en korrekt ansættelse i relation til Klagers indkomst.

SKAT overser i øvrigt, at tallene fra Danmarks statistik netop er gennemsnitstal, hvorfor der nødvendigvis må være nogen under gennemsnittet, ligesom der må være nogen over gennemsnittet.

Som vi forstår SKATs anvendelse af Danmarks statistiks beregninger vil det betyde, at SKAT er forpligtet til at acceptere, at milliardæren alene beskattet i henhold til gennemsnittet. Eller, skal det forstås sådan, at Danmarks statistiks gennemsnit betyder, at alle skal ligge på dette gennemsnit, således at de der ligger under gennemsnittet kan beskattet af udeholdte indtægter, alene fordi de er under gennemsnittet.

Det giver inden mening, og er slet ikke det, der er meningen med at opgøre gennemsnit. Et gennemsnit kan ikke bruges til at trække nogen op på gennemsnittet, som ikke hører til på gennemsnittet. Det vil jo betyde, at alle kontanthjælpsmodtagere, studerende, asylansøgere m.v., skal beskattet som havende udeholdte indkomster ved siden af, og derfor skal have lavet en ny skatteansættelse. Ellers vil SKAT tilsidesætte lighedsprincippet, idet alle ikke bliver sat i skat i forhold til Danmarks Statistiks gennemsnitsberegning.

Det er såedes Vores opfattelse, at skønnet hviler på et forkert grundlag, idet der på ingen måde konkret er taget stilling til Klagers subjektive forhold for at foretage et virkelighedsnæst skøn.

Derudover betyder SKATs fremgangsmåde, at SKAT sætter skønnet under regel. SKAT anfører, når SKAT anvender Danmarks Statistik til at forhøje skatteydere. Det er der ikke hjemmel til, og det vil i sig selv stride mod legalitetsprincippet og lighedsbehandlingsprincippet samt forvaltningsrettens forbud mod skøn under regel.

Det er således alt forkert i at benytte denne gennemsnitsberegning, idet dette netop sætter skønnet under regel. Alle der har en indkomst under gennemsnittet vil blive forhøjet til gennemsnittet, idet SKAT, i hvert fald i denne sag antager, at ingen kan leve for mindre end det Danmarks statistik har fastslået en gennemsnitsdansker lever for. Og der er jo fuldstændig misforstået brug af statistisk materiale.

For så vidt angår SKATs henvisning til praksis underbygger praksis ret klart, at SKATs afgørelse i denne sag er fundamental forkert. I SKM 2016.75 BR, havde SKAT netop, som vi anfører SKAT skal, konkret forholdt sig til og opgjort forbruget for en enlig under 60 år uden børn. Her blev skønnet ikke sat i forhold til Danmarks Statistik, men i modsætning til denne sag, blev der foretaget en konkret ansættelse. Hvilket også efter Vores opfattelse er det forvaltningsretten giver myndighederne mulighed for.

For det tredje, så hviler skønnet tillige på et urigtigt grundlag, idet der er optaget en række lån, hvortil der ligger lånedokumenter, som SKAT ikke anerkender.

SKAT anfører ikke, hvorfor lånet ikke som sådan kan anerkendes, blot at det ikke accepteres, da det ikke kan ses, om lånet er indfriet.

Men det kan jo ikke komme skatteyder til skade, at SKAT ikke kan finde dokumentation for, at lånet ikke skulle være tilbagebetalt, når lånet netop ikke er tilbagebetalt. Når der ligger dokumentation på optagelse af lån, og samtidig ikke dokumentation for, at der har været anvendt midler til at indfri disse igen, vil formodningen være for, at lånet ikke er indfriet. Derfor er SKAT tillige forpligtiget til at anerkende disse lån med positiv effekt på skatteyders privatforbrugsopgørelse.

Endelig kan det anføres, at SKAT i forbindelse med skønsudøvelsen, ikke tager højde for samleverens økonomi. Når der skal skønnes over privatforbruget, kan SKAT ikke bortse fra det faktum, at Klager er samlevende, og at der således skal tages stilling til samlevers bidrag til familiens samlede økonomi, før der kan vises et retvisende billede af privatforbruget.

Af disse årsager skal sagen nedsættes til kr. 0 eller subsidiært hjemsende til fornyet behandling, hvis sagen ikke anses for at være ugyldig som følge af ovenstående bemærkninger om skøn under regel.

...”

Repræsentanten har på mødet med Skatteankestyrelsen den 26. februar 2019 oplyst, at klagesagen indeholder to problemstillinger. Den første problemstilling vedrører SKATs privatforbrugsopgørelse, hvor SKAT har lavet en privatforbrugsopgørelse for klageren isoleret set, uden at SKAT har taget højde for klagerens samlever og børn. Repræsentanten oplyste endvidere, at den anden problemstilling beror på, at SKAT konsekvent anvender Danmarks Statistiks tal i privatforbrugssager.

Repræsentanten er den 18. marts 2019 kommet med følgende bemærkninger:

”...

Vedrørende ovennævnte sag fremsende hermed som aftalt supplerende oplysninger i form af R75 og årsopgørelser, således at hele husstandens økonomi er oplyst.

Som det fremgår heraf er der en ikke helt ubetydelig indkomst, som der ikke ses at være taget højde for i sagen.

Det har pt. ikke været muligt at fremfinde yderligere dokumentation for de to øvrige punkter, idet de ligger mange år tilbage i tiden. Det er dog ikke utænkeligt, at der vil kunne fremfindes yderligere men, det vil tage betydeligt længere tid, henset til sagens alder.

Ud over det drøftede på telefonmødet fastholdes det anførte i klagen i det hele, idet det igen bemærkes, at det er i strid med praksis at bruge Danmark statistiks tal kritikløst, et gennemsnitsforbrug, skal sættes i forhold til den indtægtsgruppe man befinder sig i, således at det er gennemsnittet, givet den indkomst man konkret har.

Tallene kan ikke anvendes på den måde som Skattestyrelsen ønsker, idet et gennemsnits forbrug fordrer en gennemsnitlig indkomst.

Det er præcist hvad byrettens dom gengivet i SKM 2018,59 er udtryk for, idet byretten tilsidesatte SKATs skøn, blandt andet med følgende begrundelse:

”

skønsudøvelsen ikke eller ikke alene skal ske på grundlag af et abstrakt gennemsnitstal, der formentlig kan dække over betydelige variationer.

Skønnet bør istedet udøves på grundlag af en konkret, empirisk vurdering af, hvad den konkrete skatteyder og dennes familie faktisk har haft til rådighed/i privatforbrug i det/de foregående år. (Såfremt dette er muligt).” [min understregning]

Hvorefter sagen blev hjemvist.

Det er præcis den samme problemstilling i nærværende sag man kan ikke bruge det gennemsnitlige tal til noget som helst, gennemsnitsforbruget skal ses på baggrund af den indtægtsgruppe man konkret ligger i – præcist, som byretten sagde.

Derudover foretager man end ikke opgørelsen på baggrund af familiens / husholdningens samlede økonomi, hvilket også er i klokkeklar strid med fast praksis.

Der er således for mig at se ikke den store tvivl om, at sagen skal hjemvises medmindre Skatteankestyrelsen er enig i, at forhøjelsen skal nedsættes til kr. 0.

...”

Repræsentanten er den 31. marts 2019 kommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 21. marts 2019:

”...

Skattestyrelsens udtalelse giver ikke anledning til at ændre den nedlagte påstand, eller vores opfattelse af sagen i øvrigt.

Essensen af sagen er, at Skattestyrelsen nu i sin udtalelse til sagen, næsten 3 år efter, at Skattestyrelsen traf afgørelse i sagen i første instans, fremkommer med en privatforbrugsberegning, der efter Skattestyrelsens opfattelse skal lægges til grund for sagens afgørelse.

Dette, uagtet Skattestyrelsen ubestridt ikke har inddraget oplysninger om Klagers samlevers økonomi i forbindelse med sagens afgørelse.

Det forhold, at Skattestyrelsen nu udarbejder et privatforbrug medfører ikke, at sagen ikke skal hjemvises, idet der fortsat indgår et skøn over, hvad der efter Skattestyrelsens opfattelse er et rimeligt privatforbrug - som hele sagen baserer sig på.

De oplysninger som sagen altså nu, efter Skattestyrelsens opfattelse, skal afgøres på baggrund af, er således fuldstændig fundamentalt anderledes end de oplysninger, der lå til grund for sagens afgørelse i første omgang, hvor Skattestyrelsen - ubestridt - ikke har inddraget oplysninger om Klagers samlevers økonomi.

Det er således efter min opfattelse fortsat reelt set en førsteinstansbehandling, der foretages såfremt Landsskatteretten ikke hjemviser denne sag, med den konsekvens, at Klager er nødsaget til efterfølgende at indbringe sagen for domstolene, såfremt Klager ikke er enig med den afgørelse, der bliver truffet.

Dette er ikke rimeligt, henset til, at det alene beror på Skattestyrelsens forhold, at sagen er afgjort i strid med praksis, og uden at inddrage Klagers samlevers økonomi.

Bemærk i den forbindelse, at det fremgår af Skattestyrelsens udtalelse / kommentarer, at der fortsat udøves et skøn over forhøjelsen, uanset skønnet nu altså udøves på baggrund af hele husstandens samlede økonomi, modsat afgørelse, hvor skønnet alene er udøvet på baggrund af Klagers økonomiske forhold.

Det er ikke Klager der skal bære den økonomiske risiko herfor, i relation til, at sagen måtte blive afgjort uden hjemvisning.

...”

Repræsentanten er kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”...

Jeg kan i det hele henholde mig til det allerede anførte, idet jeg dog ikke skal undlade at bemærke, at den reparation af Skattestyrelsens afgørelse, som Skatteankestyrelsen påtænker at gennemføre reelt set svarer til, at Landsskatteretten foretager en førsteinstansbehandling af sagen.

Der er ingen tvivl om, at Skattestyrelsens afgørelse og baggrunden herfor hviler på et forkert grundlag, og at hele husstandens indkomst og formueforhold selvfølgelig skal vurderes i sin helhed, når sagen skal afgøres.

Dette forudsætter, at klagers samlevers samlede økonomi, herunder udvikling i formueforhold, indkomst m.v. inddrages og medregnes i privatforbruget.

Skatteankestyrelsen og Skattestyrelsen forudsætter således i sin indstilling, at dette skal ske i forbindelse med en klagesagsbehandling af Klagers indkomst, og ikke i forbindelse med en sagsbehandling ved Skattestyrelsen med rekursadgang.

***

Derudover forholder hverken Skattestyrelsen, eller Skatteankestyrelsen sig til, at långiver forud for ydelsen af det lån, som underkendes, har hævet 4 millioner kroner kontant, som Skattestyrelsen ifølge det for mig oplyste har kendskab til.

Endelig kan henvises til, at det er fuldstændig uberettiget, at indkomsten for 2014 hæves, henset til at parret ifølge Skattestyrelsens egne beregninger skulle have haft kr. 224.827 til privatforbrug i 2014.

Forhøjelsen vedrørende dette år skal således under alle omstændigheder nedsættes til kr. 0, da et privatforbrug på kr. 224.827 ikke er et uantageligt lavt privatforbrug for en lavindkomst familie, som Klagers.

Som det fremgår af sagen ligger Klagers samlevers indkomst væsentligt under gennemsnitsindkomsten, klagers samlever havde i 2014 alene en indkomst på kr. 182.304, og privatforbruget vil følgelig herfor, også henset til Klagers meget beskedne indkomst skulle ligge meget markant under et gennemsnitligt privatforbrug, hvilket det ikke gør i den beregning, der er lagt til grund for forslaget.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. Skatteforvaltningen kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Hvis der påvises en yderligere indtægtskilde for skatteyderen, kan indkomsten også forhøjes. Det følger af en fast praksis, og der henvises til højesteretsafgørelsen refereret i SKM2011.208H.

Det fremgår af den privatforbrugsopgørelse, som SKAT har udarbejdet, at klagerens privatforbrug i indkomstårene 2012 og 2014 udgjorde henholdsvis -141.371 kr. og 49.457 kr. Der er ved privatforbrugsberegningen alene taget hensyn til klagerens indkomstforhold.

Repræsentanten har anført, at klagerens skatteansættelse skal hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen, da der ikke er foretaget en korrekt beregning af privatforbruget ud fra den samlede husstand.

Det er oplyst, at klagerens husstand i 2012 bestod af klageren, klagerens samlever og deres fælles barn og i 2014 bestod af klageren, klagerens samlever og deres 2 børn. Det er Landsskatterettens opfattelse, at der ved opgørelsen af privatforbruget, skal laves en beregning for den samlede husstand, og derved skal tages hensyn til klageres samlevers indkomstforhold.

I forbindelse med klagesagens behandling har repræsentanten fremlagt oplysninger vedrørende klagerens samlevers økonomi. Skattestyrelsen har på baggrund af de nye oplysninger udarbejdet korrigerede privatforbrugsopgørelser for den samlede husstand. Det fremgår heraf, at husstanden havde et privatforbrug på 27.296 kr. i indkomståret 2012 og 224.827 kr. i indkomståret 2014. Landsskatteretten tiltræder de korrigerede privatforbrugsberegninger.

Da husstandens privatforbrug herefter ikke giver mulighed for, at klagerens husstand klageren/klagerens husstand kan have haft et rimeligt privatforbrug, finder Landsskatteretten, at klagerens indkomst kan forhøjes skønsmæssigt.

Skattestyrelsen har foretaget en skønsmæssig forhøjelse og Landsskatteretten finder ikke, at der grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen på baggrund af de nye oplysninger, der er fremlagt efter sagens afslutning hos Skattestyrelsen. Klageren er i forbindelse med klagesagens behandling, og efter repræsentanten blev bekendt med de korrigerede opgørelser, blevet bedt om at redegøre nærmere for og dokumentere husstandens forbrug, og har således fået mulighed for at påvise det konkrete forbrug, og hvordan dette adskiller sig fra det privatforbrug, Skattestyrelsen på baggrund af de tilgængelige oplysninger har opgjort. Klageren er dog ikke fremkommet med oplysninger, der kan dokumentere husstandes faktiske privatforbrug, og Landsskatteretten finder derfor ikke grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling, også fordi en fornyet førsteinstansbehandling derfor ikke kan anses for at medføre et andet resultat.

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 250.000 kr. i indkomståret 2012 og 105.000 kr. i indkomståret 2014. Efter den skønsmæssige forhøjelse og med udgangspunkt i den nye beregnede privatforbrugsopgørelse for den samlede husstand, ligger husstandens privatforbrug på 277.296 kr. i indkomståret 2012 og 329.827 kr. i indkomståret 2014.

Repræsentanten har anført, at SKAT ved brug af gennemsnitstal fra Danmarks Statistik har foretaget skøn under regel og ikke har nået et virkelighedsnært resultat.

Landsskatteretten finder ikke, at SKAT har foretaget skøn under regel ved anvendelse af gennemsnitstal fra Danmarks Statistik. SKAT har foretaget den skønsmæssige ansættelse på baggrund af de oplysninger, der var tilgængelige for SKAT. Efter den skønsmæssige forhøjelse ligger privatforbruget forsat under gennemsnittet for en husstand af klagerens størrelse. Gennemsnitstallene fra Danmarks Statistik udgør et vægtet gennemsnit af befolkningen. Klageren har ikke fremlagt oplysninger, der dokumenterer, at klagerens husstand ikke skulle være omfattet af en sådan gennemsnitsbetragtning. Der er ikke fremlagt en opgørelse samt dokumentation for husstandens faktiske privatforbrug, og forhøjelsen af klagerens indkomst sker derfor ud fra en skønsmæssig ansættelse. Der er ved skønsudøvelsen endvidere henset til klagerens privatforbrug i 2013, og det bemærkes, at privatforbruget efter den skønsmæssige ansættelse for indkomståret 2012 forsat er lavere end i indkomståret 2013, samt at privatforbruget i indkomståret 2014 bringes op på linje med privatforbruget i tidligere indkomstår.

Henset til, at klageren ikke har fremlagt dokumentation for husstandens faktiske privatforbrug, finder Landsskatteretten ikke, at skønnet er foretaget på et forkert grundlag ved henvisning til oplysningerne fra Danmarks Statistik.

Landsskatteretten bemærker endvidere, at det af Danmarks Statistik fremgår, at en husstand af samme størrelse som klagerens havde et privatforbrug på 436.529 kr. i indkomståret 2012 og 417.664 kr. i indkomståret 2014. Det af SKAT anvendte sammenligningsgrundlag på 392.629 kr. i indkomståret 2012 og 384.346 kr. i indkomståret 2014 må derfor anses for at være lempeligt, og således kunne rumme det af repræsentanten anførte omkring en beskeden levevis.

For så vidt angår midler, som ikke medtaget i privatforbrugsopgørelsen finder Landsskatteretten, at klageren ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at han har modtaget en pengegave på 50.000 kr. fra sin mormor samt modtaget lån på 120.000 kr. fra en bekendt, der kunne dække privatforbruget.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at fremlagte erklæringer er ikke underbygget af objektive konstaterbare kendsgerninger. Det forhold, at långiver har hævet et større beløb kontant ændrer ikke på resultatet. Det er oplyst, at lånet er ydet kontant, og det er derfor ikke muligt at følge pengestrømmen fra långiver til klageren. For så vidt angår beløb på 50.000 kr. fra klagerens mormor, har klageren ikke fremlagt dokumentation for at have modtaget lånet. Landsskatteretten anser det derfor ikke for godtgjort, at klageren har modtaget beløbene og anvendt midlerne i husstandens privatforbrug.

På baggrund af ovenstående finder Landsskatteretten ikke grundlag for at ændre skattemyndighedernes forhøjelse af den skattepligtige indkomst, og afgørelsen stadfæstes.