Kendelse af 30-10-2018 - indlagt i TaxCons database den 02-12-2018

Faktiske oplysninger

Klageren er hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS. Selskabets hovedformål er at eje og drive jordbrug samt øvrig ejendomsinvestering og investering i værdipapirer. Selskabet er et § 20-selskab i henhold til landbrugsloven.

Selskabet ejer ejendommen [adresse1], som udlejes til klageren og hans familie.

Selskabet købte ejendommen den 15. april 2011. Da ejendommen [adresse1], [by1], blev købt var alt landbrug bortforpagtet med undtagelse af et maskinhus, en gylletank og skovdriften. Selskabet valgte at opsige disse forpagtningsaftaler med virkning fra afslutningen af 2013 - sæsonen. Herefter har selskabet, herunder klageren, ifølge klagerens repræsentant selv stået for driften af landbruget samt vedligeholdelse af bygninger.

Ifølge oplysninger fra BBR består ejendommen af 3 maskinhuse og 1 stuehus. Ejendommen dækker et areal på 155 ha og er i tingbogen noteret som landbrugsejendom. Ud af ejendommens samlede areal udgør 40 ha heraf skov. Selskabet opførte det ene af de 3 maskinhuse i 2013, som er bygning nr. 6 i BBR-Meddelelsen. Maskinhusene anvendes bl.a. til korntørreri, ren maskinrum, garage og værksted.

Selskabet opførte også et nyt stuehus. Der blev givet byggetilladelse i maj 2012. Der foreligger ikke oplysninger om, hvornår stuehuset blev færdigbygget. Ifølge selskabets regnskab udgjorde opførelsesudgiften for stuehuset 2.717.326 kr.

Det kan konstateres, at der er få byggeomkostninger i selskabets regnskab i 2013.

Klageren meldte den 1. oktober 2012 flytning til adressen [adresse1]. Ejendommen, hvor klageren og hans familie tidligere havde boet, blev udlejet fra den 1. marts 2013.

Ifølge BBR er ejendommens areal på 176 m² samt en tagetage på 129 m², i alt 305 m². Der er bopælspligt på ejendommen.

Der forligger ikke en ansættelseskontrakt mellem [virksomhed1] ApS og klageren.

Ved siden af landbruget har selskabet selv forestået skovdriften i indkomstårene 2013 og 2014. Skovdriften solgte store mængder flis i indkomstårene 2013 og 2014. Repræsentanten har desuden oplyst, at selskabet har meldt sig ind i en skovdyrkerforening.

Udover ejendommen beliggende [adresse1], [by1], ejede [virksomhed1] ApS i perioden 2013-2014 også ejendommene beliggende [adresse2], [by2], og [adresse3], [by3], samt en grund beliggende [adresse4]. Ejendommene blev udlejet.

Klageren var i indkomstårene 2013 og 2014 ansat hos [virksomhed2] ApS. Af ansættelseskontrakten fremgår, at klagerens ugentlige arbejdstid var på 37 timer til en månedsløn 25.000 kr. samt evt. bonusordning.

Klageren selvangav i 2013 en B-indkomst med 3.750 kr. Ifølge klagerens revisor dækkede dette fri bolig for december 2013. For 2014 selvangav klageren fri bolig med 110.907 kr. Beløbet er opgjort ud fra en husleje pr. måned på 7.500 kr. samt forbrug på 20.907 kr., i alt 110.907 kr.

Det fremgår af en kontospecifikation vedrørende [virksomhed1] ApS, at selskabet bl.a. har afholdt følgende udgifter vedrørende ejendommen:

Klagerens repræsentant har indsendt kontobevægelser vedrørende [virksomhed1] ApS’ kassekredit for 2013 og 2014.

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for skattepligtig af værdi af fri bolig med 240.000 kr. i 2013 og 2014.

SKAT har anført følgende:

”...

SKAT har anset fri bolig af ejendommen [adresse1], [by4] som maskeret udlodning, jf. Ligningslovens § 16A, stk. 1.

Du er hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS, og har derved bestemmende indflydelse på de beslutninger der træffes i selskabet.

Det nå derfor forudsættes, at det er dig der har besluttet, at selskabet skulle købe ejendommen, og opføre et nyt stuehus.

Vi mener, at du skal beskattes af fri bolig fra 1. januar 2013. Der har været meget få udgifter til bygning af ejendommen i 2013, hvorved du har haft rådighed over ejendommen fra den har været færdigopført ultimo 2012.

Vi mener også du skal beskattes af fri bolig fra 1. januar 2013, uagtet du måske ikke har boet der i hele perioden, idet du har haft rådighed over ejendommen, jf. ovennævnte afgørelser.

Vi mener du har haft rådighed over hele ejendommen. Du er hovedanpartshaver i selskabet, og har derved bestemmende indflydelse på de beslutninger der træffes i selskabet. Der er derfor dig der har besluttet, hvordan stuehuset skulle bygges og indrettes.

Der er ikke nogen lejekontrakt.

SKAT har forespurgt, om du har mulighed for at oplyse en eventuel markedsleje, dette har ikke været muligt.

Vi har skønsmæssigt anset at huslejen for ejendommen kan ansættes til 17.500 kr. pr. måned + skønsmæssige udgifter til el, vand, varme, forsikringer, ejendomsskat og renovation på 2.500 kr. pr. måned, i alt 20.000 kr. pr. måned.

Vi har ved skønnet henset til

Der er forsøgt at finde tilsvarende ejendomme til udlejning i området, dette har ikke været muligt, det kan konstateres, at kvm. prisen ved udlejning i området ligger mellem 53 – 65 kr, hvilket med en kvm. pris på 60 kr. vil give en husleje på 18.000 kr.

Vi har opgjort fri bolig til følgende:

Indkomståret 2013:

12 mdr. a 20.000 kr.240.000 kr.

Selvangivet 3.750 kr.

Til yderligere beskatning236.250 kr.

Indkomståret 2014

12 mdr. a 20.000 kr.240.000 kr.

Selvangivet 110.907 kr.

Til yderligere beskatning129.093 kr.

SKAT´s bemærkninger til revisors svar af 6. juni 2016.

SKAT fastholder, at der skal ske beskatning af den manglende lejeindtægt og at forholdet anses som maskeret udlodning til hovedanpartshaver. Der er her bl.a a henset til, at der ikke er indgået nogen ansættelsesaftale mellem hovedanpartshaver og selskabet, og at hovedanpartshaver har andet fuldtidsarbejde.

Der er tale om interessesammenfald, og der kan stilles spørgsmål ved, om udenforstående ville stille bolig til rådighed som vederlag for tilsvarende udført arbejde.

Der er ikke oplyst hvad hovedanpartshaver har udført af arbejde for selskabet. Det er oplyst, at selskabet har haft eksterne til at udføre en del arbejde for selskabet.

Vi har ikke skønnet at selskabets aktivitet fordrer en arbejdsindsats på mange timer månedligt.

SKAT fastholder, at lejen fastsættes som anført ovenfor. Her er yderligere henset til selskabets investering, og afkast af dette, og at der er tale om en ejendom, som er ny opført og opført efter hovedanpartshavers ønske, samt at der er tale om rådighed over både ejendom og udenoms arealer.

Selskabets revisor har fremsendt erklæring vedr. vurdering af lejeboligværdi af stuehus, hvor dette er vurderet til 8.000 kr. pr. måned + forbrug af strøm, vand og varme.

En vurdering på 8.000 kr. vil give en kvm pris på 26 kr. SKAT har undersøgt udlejningspriser for ejendomme i [by1]. Det har ikke været muligt at finde ejendomme, der kan udlejes til denne kvadratmeterpris. Ifølge annoncer for udlejning af ejendomme i [by1] ligger kvadratmeterprisen mellem 50 – 80 kr.

Vi mener derfor, at den fastsatte leje på 17.500 kr. pr. måned ligger inden for denne ramme, og svarer til markedslejen mellem uafhængige parter.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har oprindeligt nedlagt påstand om, at værdi af fri bolig skal fastsættes til 90.000 kr. for indkomståret 2013 og til 110.907 kr. for indkomståret 2014. Subsidiært blev der nedlagt påstand om, at værdi af fri bolig blev sat til en lavere værdi end 240.000 kr. for indkomstårene 2013 og 2014.

Efter afholdelse af syn og skøn, jf. nedenfor, har repræsentanten nedlagt påstand om, at værdi af fri bolig udgør 86.500 kr. i indkomståret 2013 og 122.907 kr. i indkomståret 2014. Repræsentanten har fastholdt den subsidiære påstand.

Repræsentanten har oprindeligt bl.a. anført følgende:

”...

[person1] forestod selv arbejdet med at rive det gamle stuehus ned, og har i forbindelse med opførslen af det nye stuehus, selv indkøbt materialerne hertil gennem [virksomhed1] ApS.

Opførselsomkostninger til det nye stuehus udgjorde i alt 2.547.226,37 kr. for indkomståret 2012 og 170.100,47 kr. for indkomståret 2013. I alt har opførselsomkostningerne beløbet sig til 2.717.326,84 kr., se bilag 4 (kontospecifikation [virksomhed1] ApS).

[virksomhed1] ApS fastsatte huslejen for stuehuset til 7.500,00 kr. pr. måned.

I juni 2016 indhentede [virksomhed1] ApS en vurdering af markedslejen for stuehuset. Vurderingen blev afgivet af en statsautoriseret ejendomsmægler hos [virksomhed5], se bilag 5. Ejendomsmægleren vurderede huslejen til 8.000,00 kr. pr. måned. På denne baggrund hævede selskabet huslejen for indkomståret 2016, så den matchede ejendomsmæglerens vurdering. Selskabet har ikke fundet det nødvendigt at forhøje lejen for årene forud for ejendomsmæglerens vurdering.

[person1] og hans familie ændrede adresse til [adresse5], [by1], i 2012, men familien flyttede først ind i stuehuet i december 2013, da stuehuset var under ombygning og derfor ubeboeligt.

[person1] anså huslejen som vederlag for det arbejde han udførte for [virksomhed1] ApS. [person1] selvangav lejeværdien som personlig indkomst til SKAT.

...

Selvom der ikke forligger nogen ansættelseskontrakt mellem [virksomhed1] ApS og [person1], så har [person1] udført en stor mængde arbejdsopgaver for selskabet i indkomstårene 2013-2014. Siden opsigelsen af forpagtningsaftalerne ultimo 2013, har [person1] forestået driften af landbruget, der omhandler 103,91 ha, hvor selskabet dyrkede vårbyg i 2014, jf. bilag 6.

...

Udover ejendommen beliggende [adresse1], [by1], ejede [virksomhed1] ApS i perioden 2013-2014 også ejendommene beliggende [adresse2], [by2], og [adresse3], [by3], samt en grund beliggende [adresse4], se bilag 8. Ejendommene fungerede som udlejningsejendomme, og [person1] forestod både den indvendige og udvendige vedligeholdelse af disse ejendomme.

...

Efter ansættelsen hos [virksomhed2] ApS den 15. marts 2013, skete der en ændring i [person1]s ansættelsesvilkår. [person1]s ugentlige arbejdstid blev som følge heraf meget svingende, hvilket resulterede i, at [person1] sideløbende havde tid til varetage arbejdsopgaver for [virksomhed1] ApS.

...

Til støtte for de nedlagte påstande, lægger jeg til grund, at den selvangivne husleje er fastsat til markedslejen.

Stuehuset er beliggende på en landejendom, som ligger ca. 15 km fra [by1] centrum. Da [virksomhed1] ApS fastsatte huslejen for stuehuset tilbage i 2013, havde det en afgørende en betydning, at ejendommen ikke var centralt placeret i forhold til [by1]. Selskabet tog tillige højde for, at stuehuset var nyopført i deres fastsættelse af huslejen. Det forhold, at stuehuset var nyopført, kunne dog ikke veje op for ejendommens placering, når huslejen skulle fastsættes. Ejendommens afsides beliggenhed var ensbetydende med, at [virksomhed1] ApS ikke forventede at kunne opkræve en højere leje end 7.500,00 kr. pr. måned, såfremt selskabet havde lejet stuehuset ud til en tredjemand. Derfor fastsatte selskabet en husleje på 7.500,00 kr. pr. måned, som svarede til den reelle markedsleje i 2013.

... indhentede [virksomhed1] ApS i juni 2016 en vurdering fra en statsautoriseret ejendomsmægler hos [virksomhed5], som vurderede huslejen til 8.000,00 kr. pr. måned. Det tages i betragtning, at ejendomsmæglerens vurdering blev fremskaffet i juni 2016, hvormed en markedsleje på 7.500,00 kr. pr. måned, må anses for passende i 2013-2014.

Det gøres endvidere gældende, at SKATs fastsættelse af huslejen er foretaget på et urigtigt grundlag og/eller medfører et åbenbart urimeligt resultat.

Det gøres således gældende, at SKATs fastsættelse af huslejen for stuehuset ikke svarer til markedslejen. SKAT har bergenet markedslejen på baggrund af den gennemsnitlige kvadratmeterpris for udlejningsejendomme i [by1]. Efter at have modtaget agtindsigt i SKATs afgørelsesgrundlag, har jeg ikke kunnet finde nogen dokumentation for denne beregning eller vurdering. SKATs vurdering er uden dokumenterbar grundlag og kan derfor ikke lægges til grund.

SKAT skriver i deres afgørelsesgrundlag, at de ikke har kunnet finde en sammenlignelig bolig. Hertil tilføjer SKAT, at de har forsøgt at finde tilsvarende ejendomme til udlejning i området, men at dette ikke var muligt.

SKAT påpeger dermed selv i deres afgørelse, at det ikke har været muligt at finde tilsvarende udlejningsejendomme i området. Det manglende sammenligningsgrundlag har dog ikke forhindret SKAT i at fastsætte huslejen ud fra andre kriterier. SKAT har vurderet den gennemsnitlige kvadratmeterpris for [by1] til 60 kr. og ganget den med stuehusets areal på 305 kvm., hvilket giver en månedlig husleje på 18.300,00 kr. SKAT har herefter nedjusteret den månedlige husleje til 17.500,00 kr.

SKAT anfører i deres afgørelse, at de har beregnet den gennemsnitlige kvadratmeterpris på baggrund af annoncer for udlejning af ejendomme i [by1]. Som nævnt ovenfor, foreligger der ingen dokumentation for denne beregning, hverken annoncer eller andet udlejningsmateriale.

Så længe det er udokumenteret, hvilket elementer SKAT har lagt til grund for fastsættelsen af markedslejen, gør jeg således gældende, at den selvangivne markedsleje på 7.500,00 kr. pr. måned for indkomstårene 2013-2014 bør fastholdes og SKATs skøn tilsidesættes.

...”

Efter afholdt syn og skøn har klagerens repræsentant bl.a. anført følgende:

”Som beskrevet i den fremlagte syns- og skønsrapport er stuehuset beliggende på en landejendom, som ligger ca. 15 km fra [by1] centrum. Stuehuset blev opført i 2012-2013 af [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1], og selskabets hovedanpartshaver, [person1], og hans familie meldte adresseflytning til [adresse1] den 1. oktober 2012, men på grund af beboelsesbygningens stand var der ikke reel mulighed for at bebo stuehuset, som var under ombygning. Ombygningen stod færdig i december 2013, hvor den først selvangivne friboligværdi er indberettet. Da det kan dokumenteres, at familiens tidligere adresse blev lejet ud fra den 1. marts 2013, lægges denne dato til grund for familiens reelle indflytning og råderet over stuehuset.

Som anført i klageskrivelsen af 16. september 2016 udførte [person1] adskillige arbejdsopgaver for [virksomhed1] ApS i 2013 og 2014, hvormed fribolig-værdien af stuehuset blev anses for løn til [person1]. [person1] selvangav fribolig-værdien til 3.750,00 kr. for indkomståret 2013, da han og hans familie først flyttede ind i stuehuset medio december 2013, og til 110.907,00 kr. for indkomståret 2014.

[virksomhed1] ApS fastsatte markedslejen for stuehuset til 7.500,00 kr. pr. måned i indkomstårene 2013-2014. Den fastsatte markedsleje var ekskl. udgifter til el, vand, forsikring ejendomsskat og renovation. Da selskabet anså lejeværdien for løn til [person1], selvangav selskabet ikke en lejeindtægt til SKAT.

De samlede forbrugsudgifter til stuehuset er anslået til 1.500,00 kr. i indkomståret 2013 og 20.907,00 kr. i indkomståret 2014. Årsagen til at de samlede forbrugsudgifter kun udgjorde 1.500,00 kr. i 2013 er, at stuehuset var under ombygning det meste af året, og at [person1] og hans familie først flyttede ind i stuehuset i midten af december 2013. De anslåede forbrugsudgifter var således væsentlig lavere i 2013 end i 2014.

[virksomhed1] ApS har senere i juni 2016 indhentede en vurdering fra en statsautoriseret ejendomsmægler hos [virksomhed5], som vurderede markedslejen for stuehuset til 8.000,00 kr. pr. måned.

...

Anbringender til støtte for den principale påstand

Til støtte for den nedlagte principale påstand, gøres det gældende, at friboligværdien for indkomståret 2013 fastsættes til 86.500,00 kr. og til 122.907,00 kr. for indkomståret 2014.

Det gøres gældende, at fribolig-værdien skal fastsættes til markedslejen for stuehuset, hvormed man skal lægge den leje til grund, som to uafhængige parter ville aftale, jf. Ligningslovens § 16, stk. 9, sidste pkt. Da SKATs vurdering af markedslejen ligger 10.000,00, kr. over den vurdering som [virksomhed1] ApS har anvendt, er der afholdt syns- og skønsforretningen på ejendommen, for at få fastlagt markedslejen i indkomstårene 2013-2014.

SKAT tilkendegav i deres afgørelse af 16. juni 2016, at de ikke kunne finde en sammenlignelig bolig, og at de havde forsøgt at finde tilsvarende ejendomme til udlejning i området, men at dette ikke var muligt.

SKAT anvendte derfor den gennemsnitlige kvadratmeterpris for [by1], som gav en månedlig husleje på 18.500,00 kr., som SKAT efterfølgende nedjusterede til 17.500,00 kr. Trods nedjusteringen på 1.000,00 kr. var SKATs sammenligningsgrund ikke retvisende, og ovenstående syns- og skønsrapport er dokumentation herpå. I syns- og skønsrapporten tages der højde for stuehuset beliggenhed og dets placering på ejendommen, hvilket mangler i SKATs vurdering.

Med afsæt i skønsmandens vurdering gøres det gældende, at fribolig-værdien for stuehuset i indkomståret 2013 fastsættes til 85.000,00 kr. ekskl. forbrugsudgifter.

Til fribolig-værdien tillægges de afholdte forbrugsudgifter til stuehuset i 2013, som udgjorde 1.500,00 kr. Den samlede værdi af fribolig udgør således til 86.500,00 kr. for indkomståret 2013.

Fribolig-værdien for indkomståret 2013 er opgjort efter det antal måneder [person1] og hans familien havde råderet over stuehuset i 2013. Som anført under den supplerende sagsfremstilling, blev familiens tidligere hjem lejet ud fra den 1. marts 2013, hvormed det lægges til grund, at [person1] og hans familie havde råderet over stuehuset fra 1. marts 2013, i alt 10 måneder i indkomståret 2013.

Som følge af skønsmandens vurdering gøres det gældende, at fribolig-værdien for stuehuset i indkomståret 2014 fastsættes til 102.000,00 kr. ekskl. forbrugsudgifter.

Til fribolig-værdien tillægges de afholdte forbrugsudgifter til stuehuset i 2014, som udgjorde 20.907,00 kr. Den samlede værdi af fribolig udgør således til 122.907,00 kr. for indkomståret 2014.

Fribolig-værdien for indkomståret 2014 er opgjort ud fra den betragtning, at [person1] og hans familie havde rådighed over stuehuset i hele 2014.

Anbringender til støtte for den subsidiære påstand

Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand, gør jeg gældende, at fribolig-værdien fastsættes til en lavere værdi end den der fremgår af SKATs afgørelse fra 16. juni 2016.

Såfremt vurderingen af markedslejen i den fremlagte syns- og skønsrapport ikke lægges til grund for beskatningen af fri bolig, gøres det gældende, at fribolig-værdien ansættes til en lavere værdi end 240.000,00 kr. for indkomstårene 2013-2014.

I syns- og skønsrapporten er markedslejen for stuehuset i 2013 og 2014 vurderet til 8.500 kr. ekskl. forbrugsudgifter. SKAT har i deres afgørelse af 16. juni 2016 ansat markedslejen til 17.500,00 kr. SKAT vurdering af markedslejen ligger således 9.000,00 kr. over skønsmandens vurdering, hvilket udgør mere end en fordobling.

Som tidligere anført i bemærkninger til SKATs udtalelse af 8. november 2016, har SKAT ikke fremlagt dokumentation for deres vurderingsgrundlag. SKAT har alene tilkendegivet, at man ved opgørelsen af markedslejen har lagt vægt på de samlede opførselsudgifter til stuehuset, at der er var rådighed over hele ejendommen, og at ejendommen var opført efter hovedanpartshaverens ønske.

Som anført i mine tidligere supplerende bemærkninger, havde [person1] ikke rådighed over hele ejendommen i den pågældende periode, og det kan endvidere bekræftes ved, at det meste ejendommen var bortforpagtet i 2013, og at de øvrige bygninger efterfølgende blev anvendt erhvervsmæssigt.

At huset blev opført efter [person1]s ønske, kan heller ikke lægges til grund for en højere markedsleje. Markedslejen bør fastsættes på et objektivt grundlag og ikke med afsæt i et subjektivt element, som hvis ønske stuehuset er blevet opført efter.

Det gøres således gældende, at SKATs vurdering af markedslejen kræver en grundig dokumentation, eftersom deres vurdering medfører væsentlige og økonomisk byrdefulde konsekvenser for [person1]. Ud fra de dokumenter som hidtil har været fremlagt i sagen, har SKAT ikke fremlagt behørig dokumentation for, at markedslejen for stuehuset i 2013-2014 skal fastsættes et beløb, der er dobbelt så stort, som skønsmandens vurdering. SKATs skøn er således åbenbart forket og foretaget på et urigtigt grundlag.

Sammenfatning

Ved det nu gennemførte syn og skøn, og skønsmandens efterfølgende besvarelse af spørgsmålene i rapporten, findes det tilstrækkeligt dokumenteret, at SKATs vurdering af markedslejen for stuehuset i indkomstårene 2013-2014 er foretaget på et urigtigt grundlag, der medfører et åbenbart urimeligt resultat.

SKATs ansættelse af fribolig-værdien til 240.000,00 kr., bør derfor nedsættes i overensstemmelse med skønsmandens vurdering.

Det gøres således gældende, at markedslejen for stuehuset beliggende [adresse1], [by4], [by1], fastsættes til 8.500,00 kr. pr. måned for indkomstårene 2013-2014.

Til markedslejen lægges forbrugsudgifter på 1.500,00 kr. i indkomståret 2013 og 20.907,00 kr. indkomståret 2014.

Fribolig-værdien, som [person1] skal beskattes af, udgør således 86.500,00 kr. i indkomståret 2013 og 122.907,00 kr. i indkomståret 2014.

...”

Repræsentanten har desuden anført følgende i forbindelse med Skatteankestyrelsens anmodning om indsendelse af dokumentation for de af selskabet afholdte udgifter:

” FORBRUGSUDGIFTER I INDKOMSTÅRET 2013

Som det fremgår af fremlagte bilag 1, afholdte [virksomhed1] ApS følgende forbrugsudgifter på ejendommen beliggende [adresse1] i indkomståret 2013:

Varme (Træpiller [virksomhed6]) kr. 4.440,00

El ([virksomhed4] A/S) kr. 17.690,44

Spildevand ([virksomhed3]) kr. 481,25

Forsikring ([virksomhed7]) kr. 7.759,00

Ejendomsskat 2013 kr. 32.334,55

I alt kr. 62.705,24

Ovenstående afholdte udgifter vedrører hele landbrugsejendommen. I det følgende redegøres der for de enkelte udgifter, og hvor stor en del af dem, som kan henføres til stuehuset på ejendommen. Som anført i de supplerende bemærkninger af 20. december 2017, var stuehuset under ombygning det meste af 2013, hvormed [person1] og hans familie først flyttede ind i stuehuset i midten af december 2013.

Varme

Stuehuset opvarmes - som den eneste bygning på ejendommen - af et pillefyr. [virksomhed1] ApS indkøbte træpiller for kr. 4.440,00 i 2013.

Som dokumentation for de afholdte udgifter til træpiller henvises til bilag 1 s. 28 (faktura fra [virksomhed6]) og bilag 1 s. 6 (nr. 89 af kontospecifikationen fra [finans1]).

[virksomhed1] ApS samlede udgifter til varme i indkomståret 2013 fastsættes således til kr. 4.440,00.

El

[virksomhed1] ApS afholdte el-udgifter til hele ejendommen på kr. 14.816,18 i indkomståret 2013.

Som dokumentation for de afholdte el-udgifter henvises til bilag 1 s. 13-15 (faktura fra [virksomhed4] A/S) og bilag 1 s. 10 (nr. 165 af kontospecifikationen fra [finans1]).

Der eksisterer kun én elmåler på ejendommen, hvormed de afholdte udgifter omfatter både stuehuset og de øvrige bygninger på ejendommen. Der skal således foretages en forholdsmæssig fordeling af udgifterne til el. Med henvisning til elafgiftsloven § 6, stk.1 er elforbruget for stuehuset fastsat til 4.000 kWh årligt.

Som anført udgør den samlede el-udgift kr. 14.816,18 i 2013. Elregningen omfatter et elforbrug på 6.440 kWh for hele ejendommen. Ud af det samlede forbrug henføres 4.000 kWh til stuehuset, som udgør 62,11 % af ejendommens elforbrug. I fakturaen fra [virksomhed4] A/S er fratrukket øvrige ydelser på kr. 449,11, som også fratrækkes inden beregningen af elforbruget for stuehuset. Stuehusets elforbrug fastsættes således til 62,11 % af den samlede el-udgift på kr. 14.816,18, i alt kr. 9.202,33.

De samlede el-udgifter til stuehuset i indkomståret 2013 fastsættes således kr. 9.202,33.

Spildevand

Ejendommen [adresse1] har sin egen brønd, hvormed [virksomhed1] ApS alene afholdte udgifter på kr. 481,25 til spildevand i 2013. De afholdte udgifter til spildevand vedrører kun stuehuset på ejendommen og ikke de øvrige bygninger.

Som dokumentation for de afholdte spildevandsudgifter henvises til bilag 1 s. 16 (aconto opkrævning fra [virksomhed3]) og bilag 1 s. 4 (nr.65 af kontospecifikationen fra [finans1]).

De samlede spildevandsudgifter til stuehuset i indkomståret 2013 udgjorde således kr. 481,25.

Forsikring

[virksomhed1] ApS afholdte udgifter til forsikring på kr. 7.759,00 i 2013. Forsikringen var en landbrugsforsikring og dækkede hele ejendommen, herunder bl.a. landbrugsdrift, maskiner, gylletank og korntørreri.

Som dokumentation for de afholdte forsikringsudgifter henvises til bilag 1 s. 19 (præmieopgørelse fra [virksomhed7]) og bilag 1 s. 3 (nr. 52 af kontospecifikationen fra [finans1]).

Da der ikke foreligger nogen opgørelse over, hvor meget af forsikringspræmien, der kan henføres til stuehuset, har skatteyderen foretaget et skøn herover. Det skønnes, at den del af forsikringspræmien, der kan henføres til stuehuset, udgjorde kr. 500,00 i 2013.

De samlede forsikringsudgifter vedrørende stuehuset i indkomståret 2013 fastsættes således til kr. 500,00.

Ejendomsskat

Den samlede ejendomsskat for 2013 udgjorde kr. 32.334,55, heraf udgjorde grundskylden for stuehuset kr. 337,68, og grundskylden for land/skov kr. 27.485,28. Den resterende del af ejendomsskatten på kr. 4.511,65 bestod af renter, spildevandsafgift, skorstensfejning, tømning af L container, statsafgift for vand fra egen boring, rottebekæmpelsesbidrag og affaldsgebyr. Den resterende del af ejendomsskatten henføres stuehuset.

Som dokumentation for den afholdte ejendomsskat henvises til bilag 1 s. 29-30 (opkrævning af skatter og afgifter m.m. af fast ejendom – 2013) og bilag 1 s. 2 og 8 (nr. 24 og nr. 128 af kontospecifikationen fra [finans1]).

De samlede udgifter til skat og afgift vedrørende stuehuset i indkomståret 2013 fastsættes til kr.4.849,33 (337,68+4.511,65).

De samlede forbrugsudgifter vedrørende stuehuset i 2013

De samlede afholdte forbrugsudgifter vedrørende stuehuset i indkomståret 2013 beløber sig til:

Varme kr. 4.440,00

El kr. 9.202,33

Spildevand kr. 481,25

Forsikring kr. 500,00

Ejendomsskat kr. 4.849,33

I alt kr. 19.472,91

I de supplerende bemærkninger af 20. december 2017, er de samlede forbrugsudgifter fastsat til kr. 1.500,00. Dette skal ses i lyset af, at [person1] og hans familie først flyttede ind i stuehuset i midten af december 2013. [virksomhed1] ApS har derfor henført kr. 1.500,00 af de samlede afholdte forbrugsudgifter på kr. 19.472,91 til december måned i 2013.

Lægges det til grund, at forbrugsudgifterne skal omfatte de 10 måneder i 2013, hvor [person1] og hans familie havde rådighed over stuehuset, men ikke boede der, ansættes de afholdte forbrugsudgifter til et højere beløb end kr. 1.500,00, dog maksimalt kr. 16.227,43, som svarer til den gennemsnitlige forbrugsudgift pr. måned ganget med 10 ((19.472,91/12)x10).

FORBRUGSUDGIFTER I INDKOMSTÅRET 2014

Som det fremgår af fremlagte bilag 2, afholdte [virksomhed1] ApS følgende forbrugsudgifter på ejendommen beliggende [adresse1] i indkomståret 2014:

Varme (Træpiller [virksomhed6]) kr. 13.755,20

El ([virksomhed4] A/S) kr. 22.456,11

Spildevand ([virksomhed3]) kr. 437,50

Forsikring ([virksomhed7]) kr. 7.741,63

Ejendomsskat 2014 kr. 33.769,61

I alt kr. 78.160,05

Ovenstående afholdte udgifter vedrører hele landbrugsejendommen. I det følgende redegøres der for de enkelte udgifter, og hvor stor en del af dem, som kan henføres til stuehuset på ejendommen.

Varme

Som anført ovenfor er stuehuset opvarmet af et pillefyr, og er den eneste bygning på ejendommen, som opvarmes af pillefyret. [virksomhed1] ApS indkøbte træpiller for kr. 6.080,00 den 31/12-13 og for kr. 7.675,20 den 31/8-14. Det lægges til grund, at begge indkøb blev anvendt til opvarmning af stuehuset i 2014, hvormed de samlede udgifter til varme udgjorde kr. 13.755,20.

Som dokumentation for de afholdte varmeudgifter henvises til bilag 2 s. 12 og 20 (faktura fra [virksomhed6]), og bilag 2 s. 1 og 10 (nr. 16 og nr. 156 af kontospecifikationen fra [finans1]).

[virksomhed1] ApS samlede udgifter til varme i indkomståret 2014 fastsættes således til kr. 13.755,20.

El

[virksomhed1] ApS afholdte el-udgifter på kr. 18.572,35 i indkomståret 2014.

Som dokumentation for de afholdte el-udgifter henvises bilag 2 s. 14-16 (faktura fra [virksomhed4] A/S) og bilag 1 s. 10 (nr. 164 af kontospecifikationen fra [finans1]).

Da der som tidligere anført kun er én elmåler på ejendommen, foretages en forholdsmæssig fordeling af udgifterne til el. sammenfaldende med opgørelsen af el for indkomståret 2013. Elforbruget for stuehuset i 2014 fastsættes til 4.000 kWh, jf. elafgiftsloven § 6, stk.1.

Som anført udgør den samlede el-udgift kr. 18.572,35 i 2014. Elregningen omfatter et elforbrug på 7.940 kWh for hele ejendommen. Ud af det samlede forbrug henføres 4.000 kWh til stuehuset, som udgør 50,37 % af ejendommens elforbrug. I fakturaen fra [virksomhed4] A/S er fratrukket øvrige ydelser på kr. 434,69, som også fratrækkes inden beregningen af elforbruget for stuehuset. Stuehusets elforbrug fastsættes således til 50,37 % af den samlede el-udgift på kr. 18.572,35, i alt kr. 9.354,89.

De samlede el-udgifter til stuehuset i indkomståret 2014 fastsættes således kr. 9.354,89.

Spildevand

Som nævnt ovenfor har ejendommen [adresse1] sin egen brønd, hvormed [virksomhed1] ApS alene afholdte udgifter på kr. 437,50 til spildevand i 2014. De afholdte udgifter til spildevand vedrører kun stuehuset på ejendommen og ikke de øvrige bygninger.

Som dokumentation for de afholdte spildevandsudgifter henvises til bilag 2 s. 17 (aconto opkrævning fra [virksomhed3]) og bilag 2 s. 5 (nr. 82 af kontospecifikationen fra [finans1]).

De samlede spildevandsudgifter til stuehuset i indkomståret 2014 udgjorde således kr. 437,50.

Forsikring

[virksomhed1] ApS afholdte forsikringsudgifter på kr. 7.741,63 i 2014. Forsikringen var som tidligere anført en landbrugsforsikring og dækkede hele landbrugsejendommen, herunder bl.a. landbrugsdrift, maskiner, gylletank og korntørreri.

Som dokumentation for de afholdte forsikringsudgifter henvises til bilag 2 s. 21-22 (præmieopgørelse fra [virksomhed7]) og bilag 2 s. 1 (nr. 10 af kontospecifikationen fra [finans1]).

Det skønnes, at den del af forsikringspræmien, der vedrører stuehuset, udgjorde kr. 500,00 – tilsvarende indkomståret 2013.

De samlede forsikringsudgifter vedrørende stuehuset i indkomståret 2014 fastsættes således til kr. 500,00.

Ejendomsskat

Den samlede ejendomsskat i 2014 udgjorde kr. 33.769,61, heraf udgjorde grundskyld for land/skov kr. 29.324,16. I modsætningen til skatteopgørelsen for 2013 er der ikke opgjort en grundskyld for stuehuset.

Da der ikke er oplyst nogen grundskyld for stuehuset i 2014, henføres alene de øvrige udgifter og afgifter til stuehuset, i alt kr. 4.445,45, som fremgår af skatteopgørelsen. De øvrige udgifter og afgifter bestod af renter, spildevandsafgift, skorstensfejning, tømning af L container, statsafgift for vand fra egen boring, rottebekæmpelsesbidrag og affaldsgebyr.

Som dokumentation for den afholdte ejendomsskat henvises til bilag 2 s. 18-19 (opkrævning af skatter og afgifter m.m. af fast ejendom – 2014) og bilag 2 s. 2 og 9 (nr. 233 og nr. 125 af kontospecifikationen fra [finans1]).

De samlede udgifter til skat og afgift vedrørende stuehuset i indkomståret 2014 fastsættes således til kr. 4.445,45.

De samlede forbrugsudgifter vedrørende stuehuset i 2014

De samlede afholdte forbrugsudgifter vedrørende stuehuset i indkomståret 2014 beløber sig til

Varme kr. 13.755,20

El kr. 9.354,89

Spildevand kr. 437,50

Forsikring kr. 500,00

Ejendomsskat kr. 4.445,45

I alt kr. 28.493,04

I de supplerende bemærkninger af 20. december 2017, er forbrugsudgifterne fastsat til kr. 20.907,00.

Afvigelsen på kr. 7.586,04 skyldes, at der ikke kan fastsættes en nøjagtig fordelingsnøgle på samtlige af ejendommens udgifter, hvormed det angivne beløb på kr. 20.907,00 også har karakter af et skøn fra skatteyderens side.”

Efter udsendelse af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har repræsentanten anført følgende:

” Det er Skatteyderens opfattelse, at opgørelsen af fribolig-værdi svarer til markedslejen og således er opgjort korrekt. Skatteyderen er dog af den opfattelse, at forbrugsudgifterne bør nedsættes til 19.472,91 kr. for indkomståret 2013 og til 28.493,04 kr. for indkomståret 2014, da disse udgør de faktisk afholdte forbrugsudgifter for [virksomhed1] ApS. Der henvises til tidligere fremsendte opgørelse af forbrugsudgifterne vedrørende stuehuset, og de tidligere indsendte bemærkninger hertil.

Endvidere er Skatteyderen af den opfattelse, at fribolig-værdien skal anses for løn til Skatteyderen og dermed beskattes som personlig indkomst, da Skatteyderen har leveret en ikke uvæsentlig arbejdsindsats for [virksomhed1] ApS i de pågældende indkomstår.

Det er Skatteyderens opfattelse, at arbejdsindsatsen står i rimelige forhold til fribolig-værdien. Såfremt dette synspunkt ikke kan tiltrædes af Landsskatteretten, gøres det gældende, at Skatteyderens arbejdsindsats berettiger til et vederlag, der er mindre end 132.000 kr. pr. år i indkomstårene 2013-2014.

KVALIFICERING AF FRIBOLIG-VÆRDIEN

Af Den Juridiske Vejledning (afsnit C.B.3.5.2.2) fremgår det, at et aftalt vederlag mellem et selskab og dets direktør, der samtidig er hovedaktionær, må accepteres, og at et stort ledelsesvederlag ikke i sig er tilstrækkeligt til at omkvalificere vederlaget til maskeret udbytte.

Maskeret udbytte forligger i de tilfælde, hvor interessesammenfaldet mellem selskabet og dets hovedaktionær medfører, at selskabet udbetaler et vederlag, der er større end det ville have været mellem parter uden interessesammenfald.

Den Juriske Vejledning opstiller følgende retningslinjer, som kan anvendes ved vurderingen af, om der foreligger maskeret udbytte:

a) Hovedaktionærens samlede vederlag i form af løn, tantieme, pension, fri bolig, fri telefon osv.

b) Har hovedaktionæren udvist løntilbageholdenhed igennem en periode.

c) Selskabets aktiviteter, resultater osv.

d) Selskabets kapitalinteresser er tilstrækkeligt tilgodeset (deklareret udbytte, foretaget henlæggelser i selskabet).

e) Hovedaktionærens arbejdsindsats.

f) Hvad en tilsvarende stilling aflønnes med, når der ikke er interessesammenfald mellem parterne (hvis det er muligt).

Ad a)

I henhold til punkt a) skal der tages højde for Skatteyderens samlede vederlag fra [virksomhed1] ApS. Skatteyderen har ikke udover fri bolig modtaget vederlag/løn fra [virksomhed1] ApS. Der skal således tages udgangspunkt i fribolig-værdien, der er fastsat til 132.000 kr. pr. år i indkomstårene 2013-2014. Som tidligere anført var Skatteyderen sideløbende ansat hos [virksomhed2], og modtog supplerende vederlag derfra – se afsnit ad e) og f) nedenfor.

Ad b)

Hvad angår punkt b) gøres det gældende, at Skatteyderen ikke har udvist løntilbageholdenhed, da Skatteyderens arbejdsindsats stod i rimeligt forhold til fribolig-værdien. Ændringen af fribolig-værdien i henhold til det foretagne syn og skøn, har ikke ændret Skatteyderens opfattelse af rimeligheden i det modtagne vederlag i form af fri bolig.

Ad c)

Hvad angår punkt c) har Skatteyderens arbejdsindsats været påkrævet i forbindelse med opretholdelsen af aktiviteterne i [virksomhed1] ApS. Aktiviteterne i selskabet består i at drive jordbrug samt at foretage ejendomsinvesteringer og investere i værdipapirer. Skatteyderens arbejdsindsats i forbindelse med opretholdelsen af selskabets aktiviteter er beskrevet under afsnit ad e) og f) nedenfor.

Ad d)

Til punkt d) anføres det, at kapitalinteresserne i begge indkomstår blev varetaget på behørig vis. Dette kommer til udtryk ved, at [virksomhed1] ApS ikke har foretaget udbytteudlodninger, eller andre økonomiske dispositioner, der kunne bringe selskabets kapitalinteresser i fare.

Ad e) og f)

Til punkt e) og f) bemærkes det, at Skatteyderen har erlagt en reel arbejdsindsats, og at aflønningen i form af fribolig-værdien er proportionel med denne arbejdsindsats. Af Den Juridisk Vejledning afsnit C.A.5.13.1.2.1 anføres følgende om løn til hovedaktionærer:

”Hvis hovedaktionæren er ansat i selskabet, kan udbytte efter praksis anses som en del af aktionærens løn, hvis det samlede vederlag til aktionæren står i rimeligt forhold til hovedaktionærens arbejdsindsats i selskabet, selskabets overskud m.v. Det er ikke meningen at ændre praksis i forhold til aflønning af aktionærer, og der er derfor temmelig vide rammer for hvilken, løn der kan tillades.”

I en afgørelse fra Højesteret af 27. januar 1975 (U.1975.215H) blev der tillige lagt vægt på hovedaktionærens arbejdsindsats. I afgørelsen kom Højesteret frem til, at hovedaktionærens arbejdsindsats havde været afgørende for selskabets udvikling og indtjening, og at SKAT ikke havde påvist, at lønnen var urimelig i forhold hertil.

Den reelle arbejdsindsats kan dokumenteres ved, at Skatteyderen - siden [virksomhed1] ApS’ opsigelse af forpagtningsaftalerne ultimo 2013 – har forestået driften af landbruget, der omhandler 103,91 ha, hvor skatteyderen dyrkede vårbyg i 2014. Samtidig har Skatteyderen forestået skovdriften i indkomstårene 2013-2014. Udover landbruget og skovdriften på ejendommen [adresse1], [by4], [by1], stod Skatteyderen også for den indvendige og udvendige vedligeholdelse af ejendommene [adresse2], [by2], og [adresse3], [by3], samt en grund beliggende [adresse4], som tilhørte [virksomhed1] i 2013-2014.

Det forhold, at Skatteyderen sideløbende har været ansat hos [virksomhed2] ApS, er ikke ensbetydende med, at han ikke har kunnet varetage arbejdsopgaver for [virksomhed1] ApS.

Lønindkomsten fra [virksomhed2] i indkomståret 2014 udgjorde 258.311 kr., hvormed den gennemsnitlige månedsløn udgjorde 21.525 kr. Det bemærkes i denne sammenhæng, at en gennemsnitlig lønindkomst på 21.525 kr. ikke svarer til en arbejdsuge på 37 timer, men alene til en arbejdsuge på 31,8 timer. Det er endvidere oplyst, at Skatteyderen anvendte store dele af sin fritid på landbruget og skovdriften, og dette bør indgå i vurderingen af Skatteyderens arbejdsindsats.

Som dokumentation for den påkrævede arbejdsindsats fra Skatteyderens side, henvises til det fremlagte bilag 11 i klageskrivelse af 16. september 2016 for [virksomhed1] ApS ([...]). Bilag 11 indeholder en opgørelse over normtimer for arbejdsbehovet ved dyrkning af korn. Heraf fremgår det, at man ved dyrkning af 100 ha eller mere kan påregne et arbejdsbehov på 14 timer pr. ha. Holder man normtimerne op mod arealet af landbruget i [virksomhed1] ApS, har Skatteyderen arbejdet ca. 1.455 timer i 2014.

SAMMENFATNING

Skatteyderens kvalificering af fribolig-værdi er sammenfaldende med den klageskrivelse inkl. bemærkninger, som er indgivet på vegne af [virksomhed1] ApS.

...

Som anført ovenfor står fribolig-værdien i rimeligt forhold til Skatteyderens arbejdsindsats, og der er således ikke grundlag for at statuere maskeret udbytte.

Det er endvidere dokumenteret, at Skatteyderens arbejdsindsats var nødvendig for aktiviteterne, herunder landbrugs- og skovdriften, i [virksomhed1] ApS. Det gøres således gældende, at arbejdsindsatsen berettiger Skatteyderen til et vederlag, også selvom dette ikke måtte være mindre end 132.000 kr. pr. år i indkomstårene 2013-2014.”

SKATs efterfølgende udtalelse

”Advokaten anfører, at det ikke er dokumentation for beregning af den gennemsnitlige kva-dratmeterpris. Til dette kan anføres, at denne beregning kun er en af elementerne som er an-vendt ved opgørelsen af, hvad markedslejen kan fastsættes til. Derudover har indgået andre elementer, f.eks. den samlede opførelsesudgift for stuehuset, at der er rådighed over hele ejendommen samt det faktum, at ejendommen er opført efter hovedaktionærens ønsker.”

Syn og skøn

På klagerens foranledning er der afholdt syn og skøn. Af syns- og skønserklæringen fremgår følgende:

”...

Beskrivelse af stuehuset

Stuehuset er beliggende på en landejendom, som ligger ca. 15 km fra [by1] centrum.

Stuehuset er opført i 2012- 2013 og har et samlet boligareal på 305 m², heraf udgør tagetagen 129 m². Stuehusets ydervæg er mursten og til tagdækning er anvendt cementsten. Stuehuset bliver varmet op med centralvarme fra eget anlæg, et-kammer fyr. Rekvirenten har via sin virksomhed, [virksomhed1], selv stået for opførslen af stuehuset, herunder udvalgt og indkøbt materialerne hertil.

Opførselsomkostninger til stuehuset udgjorde i alt 2.547.226,37 kr. for indkomståret 2012 og 170.100,47 kr. for indkomståret 2013. I alt har opførselsomkostningerne beløbet sig til 2.717.326,84 kr., se bilag B (Kontospecifikation [virksomhed1] ApS).

Siden opførslen i 2012-2013 har der ikke været foretaget ændringer/forbedringer af stuehuset. Stuehuset står således, som det gjorde i indkomstårene 2013-2014.

På gårdspladsen ved stuehuset er der opført en gylletank, som anvendes til husdyrgødning samt biogasaffald. Gylletanken er en vigtig del af landejendommens drift, men den er dog til ulempe for beboerne i stuehuset, der ofte oplever lugtgener herfra.

Endvidere omfatter landbrugsejendommen bygninger, som rummer ca. 500 dyreenheder i form af 1.100.000 slagtekyllinger. Disse bygninger er placeret i nær tilknytning til stuehuset.

De offentlige transportmuligheder til [by1] er meget dårlige og der er mindst 15 km til nærmeste indkøbsmulighed.

Indretning af stuehuset

Stuehuset er indrettet med 9 værelser, 2 toiletter og 1 køkken.

...

Spørgsmål 1:

Skønsmanden bedes give en beskrivelse af stuehuset beliggende [adresse1], [by4], [by1], herunder en beskrivelse af stuehuset placering i forhold [by1].

Svar på spørgsmål 1:

Beliggende ved asfalteret mindre vej – godt stort stuehus på 305 m² med tilhørende haveanlæg. Boligen er opført i 2013 i gode materialer – rødstensbyggeri med cementtagsten og kviste. Fuldmuret, klinkegulv eller plankegulv, troldtekst lofter overalt. Gulvvarme i stueplan og bad på 1. sal. HTH grebsfrit køkken i hvidt og alt i hårde hvidevarer. To badeværelser m/brus. Fornuftigt materialevalg. Ingen prangende bolig. Boligen opvarmes ved træpillefyr. Udhuse og gylletank ved samme gårdsplads. Lugtgener fra gylletank af og til. Der er drift af slagtekyllinger på gården. Ingen off. transportmidler indenfor gå/cykelafstand, skolebus fra [by4] (3 km fra gården). Nærmeste indkøbsmulighed, læge/hospital, gymnasium m.v. i [by1] (15 km fra gården).

Spørgsmål 2:

Skønsmanden bedes fastsættes den månedlige markedsleje for stuehuset beliggende [adresse1], [by4], [by1], for indkomståret 2013. Markedslejen er et udtryk for den leje, som to uafhængige parter ville have aftalt i 2013 for leje af stuehuset og lejen er ekskl. udgifter til el, vand, forsikring, ejendomsskat og renovation.

Skønsmanden bedes begrunde sin besvarelse af spørgsmål 2.

Svar på spørgsmål 2:

Månedlig markedsleje i 2013 er opgjort til 8.500 kr.

Henset til omgivelser, herunder manglende off. transport og LAVPRIS-område mht. boligmarkedets prisniveau samt rn2-prisen på nybyggeri betegnes som normal i 2013.

I 2013 var det svært at leje boliger ud i "udkantsområder".

Og henset til mit kendskab ved vurderinger af tjeneste/leje boliger i området [by1] / [by5].

Spørgsmål 3:

Skønsmanden bedes fastsættes den månedlige markedsleje for stuehuset beliggende [adresse1], [by4], [by1], for indkomståret 2014. Markedslejen er et udtryk for den leje, som to uafhængige parter ville have aftalt i 2014 for leje af stuehuset og lejen er ekskl. udgifter til el, vand, forsikring, ejendomsskat og renovation.

Skønsmanden bedes begrunde sin besvarelse af spørgsmål 3.

Svar på spørgsmål 3:

Månedlig markedsleje i 2014 er opgjort til 8.500 kr.

Der henvises til bemærkninger under svar på spørgsmål 2.”

Retsmøde

Ved retsmødet anførte klagerens repræsentant, at der i 2013 var indberettet løn/honorar til klageren fra selskabet i 2013. I 2014 blev der indberettet fri bolig. Klageren havde udført arbejde for selskabet i form af drift af skov og land samt vedligehold af ejendomme.

Landsskatterettens afgørelse

Ifølge ligningslovens § 16 A, stk. 5, skal en hovedanpartshaver som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bolig til rådighed, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af rådigheden over boligen. Værdien ansættes efter reglerne i § 16, stk. 9. Der anvendes således samme beregningsmodel som for direktører og andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.

Ligningslovens § 16, stk. 9, 13. pkt., fastslår dog, at § 16, stk. 9, 2.-11. pkt., ikke finder anvendelse, såfremt en ansat direktør eller en medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform ifølge anden lovgivning opfylder eller har opfyldt en bopælspligt i relation til helårsboligen og er lovgivningsmæssigt forhindret i at overtage helårsboligen til sin personlige ejendom. I så fald skal der ske beskatning af markedslejen, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, 1. pkt.

Derudover fastslår ligningslovens § 16, stk. 1, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregnes sparet privatforbrug og værdi af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Formodningen om rådighed er ikke afkræftet. Det kan til gengæld fastslås, at klageren faktisk anvender ejendommen. Klageren skal således beskattes af værdi af fri bolig, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5. Da der er tale om en landbrugsejendom, skal klageren beskattes af markedslejen, jf. ligningslovens § 16, stk. 9, 13. pkt.

Klageren og hans familie meldte adresseflytning pr. 1. oktober 2012. Det er ikke godtgjort, at klageren ikke beboede ejendommen i størstedelen af 2013. Det lægges derfor til grund, at stuehuset har været beboeligt både i 2013 og 2014. Klageren har således haft rådighed over ejendommen i 2013 og 2014, hvorfor han skal beskattes af værdi af fri bolig fuldt ud i begge indkomstår.

Der er afholdt syn og skøn vedrørende markedslejen. Syns- og skønsmanden har vurderet, at markedslejen for ejendommen udgør 8.500 kr., svarende til en årlig leje på 102.000 kr.

På det foreliggende grundlag lægger Landsskatteretten syns- og skønsmandens vurdering til grund. Syns- og skønsmanden har bl.a. ved sin vurdering lagt vægt på landejendommens beliggenhed, boligareal, offentlige transportmuligheder og afstanden til den nærmeste indkøbsmulighed.

Klageren skal desuden beskattes af udgifter til vand, el og varme, som ifølge det oplyste er afholdt af [virksomhed1] ApS på klagerens vegne i 2013 og 2014, jf. ligningslovens § 16, stk. 1.

SKAT har skønsmæssigt fastsat den samlede årlige udgift til 30.000 kr., svarende til en månedlige udgift på 2.500 kr. Henset til de foreliggende oplysninger om udgifterne vedrørende ejendommen tiltræder Landsskatteretten SKATs skøn.

Klageren har ikke betalt husleje, og klageren har ikke modtaget løn fra [virksomhed1] ApS. Det er hverken dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klageren er berettiget til løn fra [virksomhed1] ApS. Det er desuden ikke godtgjort, at klageren er blevet aflønnet af [virksomhed1] ApS ved at få stillet fri bolig til rådighed. Dette er i øvrigt ikke af betydning for, hvorvidt klageren skal beskattes af værdi af fri bolig.

Herefter udgør den samlede værdi af fri bolig 132.000 kr. pr. år, svarende til 11.000 kr. pr. måned, jf. ligningslovens § 16, stk. 1, og stk. 9, 13. pkt. Ud fra en konkret vurdering anses klageren at have udført arbejde for selskabet. Værdi af fri bolig anses at udgøre løn til klageren, jf. statsskattelovens § 4.

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 240.000 kr. - 3.750 kr., i alt 236.250 kr. i 2013. Klageren skulle have været forhøjet med 128.250 kr. (132.000 kr. - 3.750 kr.) Klagerens indkomst skal derfor nedsættes med 108.000 kr. i 2013.

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 240.000 kr. – 110.907 kr., i alt 129.093 kr. i 2014. Klagerens indkomst i 2014 skulle have været forhøjet med 21.093 kr. (132.000 kr. – 110.907 kr.) Klagerens indkomst skal derfor nedsættes med 108.000 kr. i 2014.