Kendelse af 07-09-2017 - indlagt i TaxCons database den 06-10-2017

Der klages over, at SKAT har beskattet klageren af et kompensationsbeløb for tab på investeringsbeviser, som klageren erhvervede ret til i 2015 i 2010.

SKAT har forhøjet indkomsten med 98.875 kr.

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til 0 kr.

Se begrundelsen nedenfor.

Faktiske oplysninger

[Hedgeforening] introducerede i oktober 2007 i samarbejde med [finans1] et nyt investeringsprodukt – [...], som via en markedsneutral investeringsstrategi skulle foretage gearede investeringer i obligationer.

Afdelingen blev af [finans2] anbefalet som supplement til investorernes portefølje af aktier og obligationer, idet [finans2] mente, at den ville reducere investorernes samlede risiko.

Klageren købte på baggrund af [finans2]s´ rådgivning [...] i 2007/2008. Klageren solgte sine investeringsbeviser i [...] i 2010.

Investeringsbeviserne er lagerbeskattede.

Finanskrisen ramte imidlertid året efter introduktion af investeringsbeviserne på markedet, og bl.a. på grund af gearingen i afdelingen faldt værdien af [...] betydeligt.

Foreningen af investorer i [...] sendte i oktober 2009 et udkast til stævning mod [finans2] og [Hedgeforening] samt dennes bestyrelse med påstand om betaling af erstatning til de investorer, der havde tegnet andele i [Hedgeforening]s afdeling, [...]. Kravet blev navnlig begrundet med, at bankens rådgivning i forbindelse med erhvervelsen af andele i afdelingen [...]-Obligationer efter investorernes opfattelse, havde været mangelfuld og vildledende.

Klageren var medlem af foreningen og var blandt de investorer, som anlagde sag mod [finans2].

[finans2] modtog i november 2009 en påtale fra Finanstilsynet for den generelle håndtering af rådgivningen i forbindelse med salg af andele i [...].

Efter forhandlinger med Forbrugerombudsmanden og Foreningen af Investorer i [...] om en løsning, tilbød [finans2] i september 2012 at betale kompensations for tab lidt ved investering i [...], såfremt investorerne opfyldte nogle nærmere angivne betingelser. [finans2] krævede, at Foreningen af Investorer skulle opløses, og at foreningens gruppesøgsmål mod [finans2] og Hedgeforeningen skulle bortfalde. Desuden var det et krav, at investorerne søgte om fristforlængelse, og at andelene var købt gennem [finans2].

[finans2] gav tilbuddet til tre hovedgrupper af investorer, nemlig investorer, der på tidspunktet for offentliggørelsen af bankens tilbud var medlem af Foreningen af Investorer (bortset fra professionelle investorer), investorer, der var omfattet af Forbrugerombudsmandens søgsmål mod [finans2] samt investorer, der enten rettidigt havde indbragt sagen mod Pengeinstitutklagenævnet eller domstolene mod [finans2], uden at der var indtrådt forældelse, eller havde modtaget en erklæring fra [finans2] om forlængelse af forældelsesfristen.

Der blev i 2013 indgået forlig i den første sag, og i 2015 blev der indgået forlig i den anden sag. Klageren var omfattet af den anden sag.

Klageren modtog i 2015 et kompensationsbeløb på 107.625 kr. fra [finans2] for en investering i [...] – Obligationer. Kompensationsbeløbet udgjorde 80 % af forskellen mellem klagerens faktiske købs- og salgspris for investeringsforeningsbeviserne. I forbindelse med udbetalinger i 2015 blev der modregnet 8.750 kr. til dækning af klagerens forholdsmæssige andel af udgifterne til advokat.

[finans2] meddelte skriftligt modtagerne af kompensationsbeløb, at kompensationsbeløbet er skattepligtigt, og at de skal selvangive beløbet i 2015.

Klageren har ikke selvangivet kompensationsbeløbet i 2015.

SKAT modtog oplysning om erstatningsbeløbet den 1. februar 2016. SKATs forslag om at ændre klagerens skatteansættelse for 2010 er dateret den 11. juli 2016.

SKAT traf afgørelse i form af en årsopgørelse, der er lagt i skattemappen den 22. august 2016. Årsopgørelsen viser en restskat til indbetaling på 32.278 kr. og et beløb til indbetaling på 52.212 kr. inkl. renter.

Klageren er omfattet af reglerne om kort ligningsfrist, jf. bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 og bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 (indkomståret 2013).

SKATs afgørelse

SKAT har anmodet [finans2] om en liste over de personer, som har modtaget kompensationsbeløb (erstatninger) i forbindelse med investering i [...] – Obligationer ([...]) i indkomståret 2015.

Ud fra de oplysninger, som banken har modtaget fra klageren og bankens egne registreringer, modtog klageren i 2015 et kompensationsbeløb på i alt 27.056 kr.

I bilag til det brev, som klageren modtog fra [finans2], er anført, at hvis man som privatperson har investeret for frie midler, skal man selvangive kompensationsbeløbet på årsopgørelsen for 2015.

Ved at undlade dette finder SKAT, at klageren har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, og derfor er ansættelsesændringen omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 (ekstraordinær ansættelse).

SKAT fik kundskab om forholdet den 1. februar 2016, hvorfor fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 anses for overholdt.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af indkomsten i 2010 med 98.875 kr. skal nedsættes til 0 kr.

Klageren har ikke selvangivet kompensationsbeløbet i 2010, da hun først modtog det i 2015. Klageren har modtaget en ny årsopgørelse for 2010, hvoraf det fremgår, at hun skal betale en restskat på 52.212 kr. Beløbet var oprindeligt på 32.278,69 kr., men dertil er lagt procenttillæg og renter på i alt 19.933,31 kr. Klageren finder det helt uacceptabelt, at hun skal betale disse renter som om, at hun havde skyldt beløbet siden 2010, idet hun først modtog beløbet i 2015.

Sagen er den, at klageren først i 2015 som medlem af Foreningen [...] modtog en kompensation fra [finans2] som et resultat af en forligsaftale mellem banken og foreningen, der havde anlagt et gruppesøgsmål mod [finans2]. Kompensationen svarede til 80 % af det tab, som klageren havde lidt i forbindelse med bankens rådgivning og salg af [...]. Klageren var i øvrigt helt overbevist om, at beløbet, som hun modtog fra banken ikke skulle beskattes, da der jo ikke var tale om en indtægt, men blot klagerens egne penge, som hun fik tilbage. Da klageren modtog sin selvangivelse for 2015 blev hun yderligere bestyrket i sin antagelse, da hun ved, at banken er forpligtet til at indberette alt, der skal beskattes. Beløbet stod ikke i selvangivelsen. Klageren kan nu forstå, at hun skal beskattes af beløbet, men klageren anerkender ikke, at hun skal betale renter af beløbet.

Landsskatterettens afgørelse

Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, fremgår, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, fremgår, at uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold fremgår, at uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., skal SKAT afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat for fysiske personer senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Tilsvarende fremgår af bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005, som var gældende til og med indkomståret 2012.

Af § 3 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 fremgår, at fristerne i § 1 ikke gælder, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Skatteforvaltningslovens § 27 gælder i så fald for de punkter i ansættelsen, der omfattes heraf. For de øvrige dele gælder den korte ligningsfrist. Tilsvarende fremgik af den nu ophævede bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005.

Landsskatteretten er på baggrund af en vurdering af sagen oplysninger enig med SKAT i, at klageren ved ikke at selvangive kompensationsbeløbet handlede groft uagtsomt.

Det følger af § 3 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013, at fristerne § 1 ikke gælder, når betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

Landsskatteretten finder imidlertid, at beskatningen af kompensationsbeløbet skal henføres til indkomståret 2015, idet der først i 2015 blev indgået en endelig bindende aftale om erstatningsbeløbet. Landsskatteretten nedsætter derfor forhøjelsen af indkomsten i 2010 med 98.875 kr. til 0 kr.