Kendelse af 24-06-2019 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2019

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for 2013 med 26.741 kr. for udbetalt erstatning fra [virksomhed1] vedrørende strukturskader på fast ejendom.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse (se nedenfor).

Faktiske oplysninger

I forbindelse med nedlæggelse af elkabel m.v. på linjeføringen for [by1]-[by2] på jorden tilhørende ejendommen [adresse1], [by3], fik klageren blandt andet udbetalt en erstatning på 26.741 kr. vedrørende erstatning for strukturskade.

Af [virksomhed1]s opgørelse over erstatningen af 11. juni 2013 fremgår følgende:

Antal m2

Afgrøde

Kr./m2

I alt kr.

17.850

Strukturskade LET

0,41

7.319

5.200

Strukturskade MELLEM

1,97

10.244

2.600

Strukturskade SVÆR

3,53

9.178

Af landsaftalen for el- og fiberanlæg på landbrugsjord 2013 fremgår blandt andet:

2: AFTALENS GYLDIGHEDSOMRÅDE OG PRINCIPPER

Når el- og fiberanlæg skal etableres på privatejede arealer, kan det ske ved aftale eller ved ekspropriation.

Denne aftale danner grundlag for indgåelse af aftale mellem lodsejer og det selskab, der etablerer el- eller fiberanlæg.

De udbetalte erstatninger i henhold til landsaftalen er engangsbeløb.

...

2.3 EKSPROPRIATION

Hvis lodsejeren ikke ønsker at indgå en frivillig aftale med elselskabet om elanlæg, kan elselskabet ifølge Stærkstrømslovens § 18 søge Sikkerhedsstyrelsen om tilladelse til at ekspropriere retten til at etablere elanlægget.

Ønsker lodsejeren ikke at indgå frivillig aftale om fiberanlæg, skal selskabet søge Erhvervsstyrelsen om tilladelse til, at der iværksættes ekspropriation efter reglerne i lov om graveadgang og ekspropriation m.v. til telekommunikationsformål.

...

6: ERSTATNING FOR SKADER PÅ JORDENS STRUKTUR

Anlægs-, reparations- og tilsynsarbejder medfører, at jordens struktur ændres, hvorved jordens ydeevne forringes i de følgende år. For forringelse af jordens struktur betales der erstatning.

Graden af strukturskade inddeles i 3 kategorier:

let, middelsvær eller svær.

I 2013 betales der erstatning for strukturskade således

For let strukturskade betales 0,41 kr. pr. m² for konventionelt dyrkede arealer og 0,83 kr. pr. m² på økologisk dyrkede arealer.
For middelsvær strukturskade betales 1,97 kr. pr. m².
For svær strukturskade betales 3,53 kr. pr. m².

Det bemærkes, at graden af strukturskade afhænger meget af, under hvilke forhold arbejdet udføres. Således spiller det en væsentlig rolle, hvordan jordbunds- og vejrforholdene er, når arbejdet udføres.

Der betales strukturskade for alle berørte arealer efter opmåling.

Ved vurdering af om der er tale om let, middelsvær eller svær strukturskade, kan bl.a. lægges vægt på følgende:

LET STRUKTURSKADE

Der er tale om let strukturskade, hvis jordens struktur under arbejdet kun ændres i mindre grad, f.eks. ved:

kørsel med mindre materie, f.eks. mindre materiel på larvebånd
kørsel på udlagte køreplader
oplægning af jord på arealer, der ikke køres på.

Det er forudsat, at arbejde udføres på tidspunkter, hvor jorden er så tør, at der ikke opstår væsentlige kørespor og/eller trykskader.

MIDDELSVÆR STRUKTURSKADE

Der er tale om middelsvær strukturskade, hvis jordens struktur under arbejdet ændres i middelsvær grad, f.eks. ved:

kørsel med mellemstort materiel, f.eks. gravemaskine på larvebånd og rendegraver
kørsel med tungt materiel på larvebånd, der udføres på tidspunkter, hvor jorden er tør
kørsel på køreplader, der forårsager trykskader
kørsel på arealer, hvorpå der er placeret opgravet jord
muldafrømning (muldafrømmede arealer).

SVÆR STRUKTURSKADE

Der er tale om svær strukturskade, hvis jordens struktur ændres i svær grad, f.eks. ved:

opgravning (alle opgravede arealer)
kørsel med materiel, der forårsager større hjulspor og/eller større trykskader.

Lodsejeren kan i op til 5 år efter arbejdets afslutning forlange en ny vurdering af strukturskadens omfang, hvis den tidligere udbetalte strukturskadeerstatning ikke synes at dække det reelle tab.

Parterne søger da at blive enige om den ekstra erstatning, der skal til for at dække hele tabet.

Der kan inddrages en planteavlskonsulent i vurderingen er strukturskadens omfang. Det aftales, hvis selskabet betaler for denne.

Hvis enighed ikke opnås, fastsættes erstatningen ved voldgift (se afsnit 10).

Ved erstatningen for strukturskade er det forudsat, at anlægsarbejdet udføres på en rimelig og ordentlig måde. Herved forstås bl.a.:

at muld- og råjord så vidt muligt holdes adskilt ved opgravningen, og at muldjorden søges lagt øverst ved retableringen
at selskabet afleverer arbejdsarealet ryddet, planeret og enten pløjet, grubbet eller harvet efter nærmere aftale med lodsejeren.

...”

I 2011 anmodede [virksomhed1] SKAT om bindende svar på 5 spørgsmål omkring beskatning af de forskellige erstatninger, der ydes efter Landsaftale om elanlæg på landbrugsjord (SKM2011.846.SR). Spørgsmål 4 omhandlede strukturskadeerstatning efter landsaftalens punkt 6.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for 2013 med 26.741 kr. for udbetalt erstatning fra [virksomhed1] vedrørende strukturskader på fast ejendom.

SKAT har anført følgende begrundelse:

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Vedrørende erstatninger ydet på grund af anlægsarbejdets beskadigelse af dyrkningsjordens struktur er det Skatterådets opfattelse, at udbetalte erstatninger for denne type skader er almindelig skattepligtig indkomst, når erstatning udbetales inden for en periode på op til fem år efter skadens indtræden. Beløbene er skattepligtige ifølge statsskatteloven § 4 stk. 1 litra a. Der kan desuden henvises til SKM2011.846.SR.

Det er Skatterådets opfattelse, at erstatninger ydet inden for dette tidsrum er udtryk for erstatninger for en midlertidig skade, der tilsigter at dække den i øvrigt skattepligtige indtægt, der kunne være opnået, såfremt skaden ikke var indtruffet.

Det er endvidere Skatterådets opfattelse, at hvis det efter fem år vurderes, at strukturskaden ikke på dette tidspunkt er genoprettet, vil erstatningen skulle behandles som afståelsessum for en del af ejendommen, hvorfor den fortjeneste, der herefter kan opgøres efter ejendomsavancebeskatningsloven, vil være skattefri efter ejendomsavancebeskatningsloven § 11, stk. 1, 2 pkt.

Ved bortforpagtning af jorden er det forpagteren, der modtager strukturskadeerstatningen. Det er således den, der dyrker jorden, der får strukturskadeerstatning og ikke ejeren. Dette taler for, at der er tale om erstatning vedrørende mindre avl og ikke forringelse af jorden.

Der kan desuden henvises til Ugeskrift for Skat 2008.3745, hvor [person1] fastslår, at erstatning for strukturskade ikke udgør en afståelse af ret over fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven § 11. Erstatning for strukturskade er erstatning for en nedgang i arealets ydeevne, der strækker sig ud over det aktuelle indkomstår, men som på den anden side ikke er tidsubegrænset.

Økonomikonsulent [person2], [virksomhed2] har i klagen henvist til Landsskatterettens kendelse af 6. november 2013, joumalnr. 13-0108231. Denne kendelse mener vi ikke er sammenlignelig, da der i Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse henvises til følgende:

"Det er oplyst, at der i sammenlignelige situationer er påvist strukturskader efter mere end 10 år. Det kan ikke i det konkrete tilfælde afvises, at strukturskaden er varig. Erstatningen for strukturskaden må herefter i det konkrete tilfælde anses for at dække en varig strukturskade, og den er derfor skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11."

Det er således vores opfattelse, at denne afgørelse kun er gældende i dette konkrete tilfælde og ikkekan anvendes analogt. ”

SKAT har fastholdt afgørelsen ved klagen til Landsskatteretten.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse for indkomståret 2013 nedsættes med 26.741 kr.

Klagerens repræsentant har anført følgende i klagen til Landsskatteretten:

”Sagsfremstilling

Beskrivelse af arbejdet:

Muldjorden skrabes af i brede på ca. 4,5 meter
Der gravens en 1,2 meter bred og 1,4 meter dyb rende
Råjorden fra reden lægges på det areal hvor muldjorden er skrabet af
I bunden af renden lægges 3 kabler i ca. 50 cm. sand
Råjorden fyldes tilbage i renden, den overskydende råjord fordeles på det areal hvor muldjorden er skrabet væk. Der er herefter en forhøjelse af dette areal som giver udfordringer ved senere dyrkning af jorden f.eks. ved pløjning
Muldjorden lægges tilbage

...

I Landsskatterettens kendelse af 6 november 2013 jurnalnr. 13-0108231 konkluderes det, at erstatning udbetalt for svær strukturskade ifølge landsaftalen, skal betragtes som varig strukturskade. Dette omfatter alle opgravede arealer. Det er derfor vores opfattelse, at erstatning på kr. 9.178 for svær strukturskade på selvangivelsestidspunktet kan betragtes som varig strukturskade og derfor er skattefri på selvangivelsestidspunktet.

Middelsvær strukturskade omfatter arealer hvor muldjorden er gravet af og trykskader fra tunge køretøjer. Der er ikke taget stilling til disse skader i ovennævnte afgørelse. Det er vores opfattelse, at disse arealer ligeledes er påført en varig strukturskade. Muldjorden har været gravet af og der er tilført overskydende råjord fra renden. Jordstrukturen er herefter varigt forandret. Erstatningen på kr. 10.244 er hermed skattefri på selvangivelsestidspunktet.

Let strukturskade er varige køreskader på jorden. Der er vores opfattelse, at disse arealer ligeledes er påført en varig strukturskade. Erstatningen på kr. 7.319 er hermed skattefri på selvangivelsestidspunktet.”

Landsskatterettens afgørelse

Et erstatningsbeløb skal som udgangspunkt behandles som den indtægt, den udgift eller det aktiv, som erstatningen træder i stedet for, jf. bl.a. SKM2002.422.LSR.

Det fremgår af statsskattelovens § 4, at den skattepligtige indkomst består af den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Følgende fremgår af ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1, og § 11, stk. 1:

”§ 1. Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov.”

”§ 11. Fortjeneste, der er indvundet ved modtagelse af en erstatningssum i anledning af ekspropriation, medregnes ikke. Det samme gælder fortjeneste ved salg til en erhverver, der efter formålet med erhvervelsen opfylder betingelserne for at ekspropriere ejendommen...”

Ifølge ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, indrømmes der således skattefrihed af fortjeneste ved afståelse af en fast ejendom, såfremt fortjenesten er opnået ved ekspropriation eller ved en frivillig aftale med en erhverver, der efter formålet med erhvervelsen opfylder betingelserne for ekspropriation af ejendommen. Et værditab på fast ejendom betragtes som en afståelsessum i henhold til bestemmelsen.

Hvis en udbetalt erstatning kompenserer for et driftstab, skal der ske beskatning i henhold til statsskattelovens § 4. Hvis erstatningen i stedet kompenserer for et værditab på den faste ejendom, sker der fritagelse for beskatning i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1.

Det lægges til grund, at [virksomhed1] opfylder betingelserne for at gennemføre ekspropriation i henhold til landsaftalen for el- og fiberanlæg på landbrugsjord 2013, afsnit 2.3, såfremt der ikke var indgået en frivillig aftale.

Der er udbetalt erstatning efter landsaftalens punkt 6, og der er udbetalt erstatning efter satserne for let, middelsvær og svær strukturskade påført klagerens ejendom.

Landsskatteretten har i SKM2019.39.LSR og SKM2019.46.LSR anset det for godtgjort, at der sker varige skader på jordens struktur ved udførelse af arbejde med nedlæggelse af højspændingskabel, hvorved der sker en værdiforringelse af den faste ejendom. Erstatningssummen kompenserer således for et værditab på den faste ejendom, og er således omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. pkt.

Landsskatteretten finder herefter, at fortjenesten ved erstatningssummerne for let, middelsvær og svær strukturskade er skattefri i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. pkt.

Landsskatteretten ændrer således SKATs afgørelse.