Kendelse af 03-06-2019 - indlagt i TaxCons database den 06-07-2019

Faktiske oplysninger

Klageren har siden 1991 drevet en enkeltmandsvirksomhed, som er registreret med CVR-nr. [...1], indenfor branchen ”ikke-specialiseret engroshandel.” Det er oplyst, at klageren startede med at drive virksomhed med import og salg af MP3-afspillere fra Kina. Det er endvidere oplyst, at klageren ikke tidligere har selvangivet regnskabsmæssige over- eller underskud, men at virksomheden tidligere har angivet moms.

I 2014 påbegyndte klageren en ny virksomhedsaktivitet med henblik på import af gourmet-fødevarer. Det er oplyst, at klageren i den forbindelse opsøgte vareudbydere i [Frankrig] og var i kontakt med omkring 16 potentielle kunder. Klageren havde ansat en sælger til at forestå den videre kontakt til kunderne. Sælgerens ansættelse varede fra 11. august 2014 til 30. september 2014. Det er oplyst, at lønudgifterne til den pågældende sælger udgjorde i alt 69.509,53, hvori indgik udgifter til feriepenge på 6.820,01 kr. og udgifter til kørselspenge på 5.684,52 kr. Klageren har i tilknytning hertil afholdt udgifter til løndata på i alt 405 kr. i indkomståret 2014. Da det ikke lykkedes klageren at få endelige aftaler på plads, blev det påtænkte virksomhedsaktivitet med import og distribution af gourmet-fødevarer droppet, og samarbejdet med sælgeren ophørte. Klageren påbegyndte herefter en ny virksomhedsaktivitet i ultimo 2014, som bestod i udbringning af blomster til kunder for firmaet [virksomhed1].

SKATs afgørelse

SKAT har nægtet fradrag for lønudgifter på 69.509,53 kr. samt udgifter til løndata på 405 kr. i indkomståret 2014.

SKAT har som begrundelse herfor anført følgende:

”...

Det er en forudsætning for omkostningsfradrag efter SL § 6, stk. 1, litra a, at dispositionen falder inden for virksomhedens hidtidige naturlige rammer.

Udgifter, der har til formål at tilvejebringe et nyt indkomstgrundlag, enten i form af start af en helt ny virksomhed eller ved udvidelse af en igangværende virksomhed ud over dens hidtidige rammer, har karakter af etableringsudgifter, som ikke kan trækkes fra efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Se statsskattelovens § 6, stk. 2.

Ikke fradragsberettigede anlægs- og etableringsudgifter er efter statsskattelovens § 6, stk. 2: "udgifter til formueforøgelse, til forbedring af ejendom, til udvidelse af næring eller drift".

Driftsomkostningsbegrebets forudsætning om, at udgiften skal have forbindelse til erhvervelsen af den skattepligtige indkomst, omtales i SKATs juridiske vejledning, afsnit C.C.2.2.1.2.

Hvis en udgift ikke har forbindelse til den eksisterende drift, vil fradrag dog kunne nægtes af den grund. Se for eksempel en afgørelse truffet af Højesteret. Afgørelsen kan findes under afgørelser på SKAT.dk under henvisningsnummer SKM2012.238.HR. I denne afgørelse er der tale om forgæves afholdte etableringsudgifter.

Ifølge fremlagte kontokort og ifølge forelagte oplysninger har der ikke været indtægter i den nye virksomhed. Det er oplyst, at virksomheden aldrig kom rigtig i gang. At [person1] ikke fik kunder og hermed heller ingen omsætning.

Følgende fratrukne udgifter, anses for at være udtryk for forgæves afholdte udgifter afholdt i for­

bindelse med etablering af ny virksomhedstype:

Lønudgifter, som opgjort under punkt 1.1 69.509,53 kr.

Udgifter dataløn, konto 7220 (225,00 + 180 kr.) 405,00 kr.

Udgifter til brændstof i perioden 1. juli til 30. september 2014 6.208,64 kr.

...

Ovenfor anførte udgifter anses for værende etableringsudgifter i en virksomhed, som aldrig kom i gang, hvorfor udgifterne ikke anses for fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1,

litra a. eller statsskattelovens § 6, stk. 2.

1.4. Dine bemærkninger

I et brev til SKAT den 8. juli 2016, skriver du således:

"I bemærker, at det betragtes, som et forgæves forsøg på opstart af ny virksomhed og henviser til

SKM2012.238.HR, hvor vi ikke ser nogen sammenhæng med sagsfremstillingen. Den sag drejer sig om et driftscenter, udgifter til rådgivere i forbindelse til etablering heraf.Vi vil dog gerne, henvise til C.C.2.2.1.7 Start af virksomhed, punktet: Sædvanlige løbende udgifter

Vi mener, ifølge denne juridiske vejledning, at udgifterne til lønudgifter og dataløn, på samlet

kr. 69.914,53 burde kunne fratrækkes.Derudover har vi ikke yderlige kommentarer''.

1.5. SKATs bemærkninger og begrundelse til dine bemærkninger af 8. juli 2016

Vedrørende sagsfremstillings punkt 1, er det alene nægtet fradrag for lønudgift på i alt 65.914,53, som er påklaget.

Uanset om der er tale om udgifter til rådgivere, som i afgørelsen truffet af højesteret i SKM2012.238.HR eller udgifter til den i nærværende virksomheds aktuelle lønudgift, kan der ikke gives fradrag i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. I begge situationer er der tale om forgæves afholdte udgifter i forbindelse med etablering eller udvidelse af næring. I nærværende situation vedrører de afholdte omkostninger udgifter i forbindelse med markedsundersøgelser forud en påtænkt ny virksomhed. I afgørelsen som refereret i SKM2012.238.HR er der tale om forgæves afholdte udgifter til blandt andet honorarer, arkitekt- og ingeniørbistand. Udgifter afholdt i forbindelse med planlægning af etablering af et yderligere driftscenter, som alligevel ikke bliver etableret og taget i brug.

Der kan gives fradrag for lønudgifter, når udgiften er af typisk driftsmæssig karakter, jævnfør stats­ skattelovens§ 6, stk. 1, litra a. Jævnfør landsskatteretskendelse i LSRM 1980, 142.

I nærværende situation er der tale om afholdelse af en udgift eller nærmere en lønudgift i forbindelse med markedsundersøgelse forud for en påtænkt virksomhed med egen import og distribution af gourmet-fødevarer fra Frankrig. Dermed adskiller udgiften sig fra at være en typisk og sædvanlig driftsudgift i en igangværende virksomhed eller forud for en påtænkt ny virksomhed, som refereret i ovenstående landsskatteretskendelse.

Udgiften i denne afgørelse har karakter af en etableringsudgift, hvormed udgiften ikke er fradrags­ berettiget jævnfør statsskattelovens § 6, stk. 2 -" udgifter til formueforøgelse, til forbedring af ejendom, til udvidelse af næring eller drift... ".

SKAT finder ikke grundlag for at give fradrag ved henvisning til afsnittet i SKATs juridiske vejledning afsnit C.C.2.2.1.7, som der henvises til under bemærkningerne fra [person1] i brev af 8. juli 2016.

Der henvises i øvrigt til SKATs begrundelse for nægtet fradrag i sagsfremstillingens punkt 1.3.

...”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der godkendes fradrag for lønudgifter på 69.509,53 kr. og udgifter til løndata på 405 kr. i indkomståret 2014.

Repræsentanten har som begrundelse anført følgende:

”...

Skat er nået frem til en afgørelse, som vi ikke er helt enige i, ang. lønudgifter til en tidligere ansat sælger, Punkt 1 i sagsfremstillingen.

I situationen her, har [person1] selv undersøgt sagen inden opstart, og har haft kontakt til mindst 16 kunder, som kunne være interesserede og ansætter derfor en sælger.

Skat mener, sælgeren er ansat til at foretage markedsundersøgelse, og henviser derfor til afgørelse SKM2012.238.HR, sagen omhandler et driftcenter og løn til diverse rådgivere.

Vi har skrevet tilbage til Skat og henviser til C.C.2.2.1.7 Start af virksomhed, punktet løbende udgifter:

Selv om en planlagt virksomhed ikke kommer i gang, er der fradrag for sædvanlige løbende driftsudgifter såsom husleje, lønninger, el, varme og lign., som naturligt har måttet afholdes i en kortere tid før starten af virksomheden.

Vi mener, at lønudgifterne til sælgeren, og udgifter til Dataløn på samlet kr. 69.914,53

burde kunne trækkes fra, som vi også har anført i tidligere bemærkninger til Skat.

...”

Landsskatterettens afgørelse

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten fradrages ved indkomstopgørelsen. Det er en forudsætning for omkostningsfradrag efter SL § 6, stk. 1, litra a, at dispositionen falder indenfor virksomhedens naturlige rammer.

Udgifter, der har til formål at tilvejebringe et nyt indkomstgrundlag, enten i form af opstart af en helt ny virksomhed eller ved udvidelse af en igangværende virksomhed ud over dens hidtidige rammer, har karakter af etableringsudgifter. Etableringsudgifter er ikke fradragsberettigede udgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 2.

Bevisbyrden for, at der foreligger en fradragsberettiget udgift, påhviler som udgangspunkt skatteyderen, jf. SKM2014.232.ØLR.

Ved lov nr. 1684 af 26. december 2017 blev ligningslovens § 8 N indført. Bestemmelsen har virkning fra og med indkomståret 2008 og finder således anvendelse i indkomståret 2014.

I medfør af ligningslovens § 8 N kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages erhvervsmæssige lønudgifter til personer i ansættelsesforhold, bestyrelseshonorarer og erhvervsmæssige udgifter tilknyttet ansættelsesforholdet eller bestyrelseshvervet.

Bestemmelsen omfatter udover lønudgifter erhvervsmæssige udgifter med tilknytning til ansættelsesforholdet. Som eksempler på erhvervsmæssige udgifter knyttet til ansættelsesforholdet nævnes i lovforarbejderne bl.a. husleje, kaffe, opvarmning af bygning og rejseomkostninger, jf. forslag til lov om ændring af ligningsloven fremsat den 15. november 2017 (LFF 2017 104), bemærkninger til § 1.

Bestemmelsen giver adgang til at fradrage lønudgifter m.v., der vedrører etablering af ny virksomhed eller udvidelse af igangværende virksomhed, ligesom bestemmelsen også omfatter tilfælde, hvor etableringen eller udvidelsen ikke gennemføres, jf. forslag til lov om ændring af ligningsloven fremsat den 15. november 2017 (LFF 2017 104), bemærkninger til § 1.

Landsskatteretten lægger til grund, at klageren i indkomståret 2014 forsøgte at etablere ny virksomhedsaktivitet i form af import af gourmet-fødevarer. Klageren afholdte i den forbindelse udgifter til en person i ansættelsesforhold i form af udgifter til løn, feriepenge, kørsel og løndata.

Udgifterne til feriepenge, kørsel og løndata anses for erhvervsmæssige udgifter tilknyttet ansættelsesforholdet og samtlige udgifter anses derfor for omfattet af ligningslovens § 8 N. Udgifterne er herefter fradragsberettigede.

På baggrund af ovenstående finder Landsskatteretten, at den påklagede afgørelse ændres, idet der godkendes fradrag for udgifter til løn på 69.509,53 og udgifter til løndata på 405 kr. i indkomståret 2014.