Kendelse af 02-12-2021 - indlagt i TaxCons database den 03-02-2022

Journalnr. 16-1395215

Klagepunkt	SKATs afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Hæftelse for manglende indeholdt AM-bidrag	3.528 kr.	0 kr.	3.528 kr.
Hæftelse for manglende indeholdt A-skat	22.315 kr.	0 kr.	22.315 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren driver [virksomhed1], CVR-nr. [...1], [adresse1], [by1], i personligt regi. Virksomheden er startet i 1994 og er i det Centrale Virksomhedsregister registreret under branchekode 439990 ”Anden bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering”. Virksomheden beskæftiger sig med brolægningsopgaver og beskæftigede i 2015 seks til ni ansatte.

SKAT foretog den 23. april 2015, sammen med Arbejdstilsynet og politiet, et uanmeldt kontrolbesøg på virksomhedens adresse, hvor den polske virksomhed [virksomhed2] (herefter [virksomhed2]) ifølge oplysningerne i det såkaldte RUT-register (Registret for Udenlandske Tjenesteydere) var registreret. Ved besøget traf SKAT klageren, som oplyste, at [virksomhed2] ikke arbejdede på virksomhedens adresse, men som underentreprenør for virksomheden andre steder. Klageren oplyste endvidere, at navnet på underentreprenøren var [person1], og at han havde været i Danmark i mange år og talte udmærket dansk.

Klageren har til brug ved SKATs behandling af sagen, herunder SKATs vurdering af, om der er tale om ansættelsesforhold, arbejdsudleje eller entrepriseforhold, indsendt diverse materiale til SKAT.

Klageren har blandt andet indsendt en kopi af et tilbud. Af tilbuddet fremgår følgende:

”Tilbudet af den 07.03.2015 til 01.05.2015 arbejdet udfores af byggebranchen er Verdi 70.000 DKK”

Klageren har endvidere indsendt en kopi af den kontrakt, som [virksomhed1] efter det oplyste har indgået med [virksomhed2] på grundlag af tilbuddet. Kontrakten er underskrevet af klageren og [person1] den 16. marts 2015, og af kontrakten fremgår følgende:

”Kontrakt indgaet mellem [virksomhed2] Nip[...48] Reg [...] Rut nr [...] [...] [by2] Poland

Og [virksomhed1] V/[person2] [adresse1] [by1] Danmark Cvr[...1]

Arbejdet vedr. Byggebranchen/

Arbejdet udfores I perioden fra den 16.03.2015 til den 01.05.2015

Nedenstaende punkter galder for og skal overholdes af begge parter.

Tilbuddet af den 07.03.2015 er accepteret af begge parter og er indgaet i danske kroner.

Entreprenoren er forpligtiget til at oplyse om gaeldende sikkerhedsregler og general sikkerhed, underentreprenoren forpligtiger sig til at overholde de oplyste sikkerhedsregler.

Underentreprenoren star selv for anskaffelse af arbejdstoj og sikkerhedsfodtoj i henhold til punkt 2.

Underentreprenoren skal selv sta for at tegne forsikringer for sig selv og underentreprenorens evt. medarbejdere.

Underentreprenoren star selv for Ion og ansaettelsesforhold af underentreprenorens egne ansatte medarbejdere. Lon og ansaettelsesforhold er i overenstemmelse med dansk lovgivning.

Betaling vil ske efter faktura. Betalingen kan opdeles i flere rater efter naermere aftale. Betalingsfristen er 10 arbejdsdage fra fakturadato.

Underentreprenoren stiller kun sin arbejdskraft tilradighed.

Underentreprenoren tager ikke ansvar for maskiner, materiel, vaerktoj, materialer m.m.

(...)”

Klageren har herudover indsendt en kopi af tre fakturaer. Af fakturaerne, der er udstedt af [virksomhed2] og stilet til [virksomhed1], og som ikke ses at indeholde oplysninger om, hvortil betaling skal ske, herunder oplysninger om kontonummer, fremgår blandt andet følgende oplysninger:

Fakturanr.	”NAZVA” (navn)	”CENA NETTO” (nettopris)	”WARTOSC VAT” (momsværdi)
01/03/2015	”ROZBIOR” (nedrivning)	20.000 kr.	0 kr.
02/04/2015	”ROZBIOR” (nedrivning)	13.000 kr.	0 kr.
03/04/2015	”ROZBIOR” (nedrivning)	11.100 kr.	0 kr.

Klageren har også indsendt en kopi af bankoverførselsbilag vedrørende betaling af de tre fakturaer. Af bilagene fremgår blandt andet følgende oplysninger:

Dato	Beløb	Tekst
27-03-2015	20.000 kr.	”[virksomhed2] – [person1]”
14-04-2015	13.000 kr.	”[virksomhed2] – [person1]”
06-05-2015	11.100 kr.	”[virksomhed2] 03/04 /201”

Beløbene blev efter det oplyste overført til en dansk bankkonto i [finans1] tilhørende [person1].

Klageren har oplyst, at kontrakten blev ophævet før tid, og at der alene er blevet betalt i alt 44.100 kr. til [virksomhed2].

Klageren har, i forbindelse med indsendelse af bemærkninger til SKATs forslag til afgørelse, indsendt en kopi af en ”Kvittering for anmeldelse af udenlandsk tjenesteydelse” i RUT. Det fremgår af kvitteringen, at den vedrører [virksomhed2], som er momsregistreret i hjemlandet, og at tjenesteydelsen er anmeldt den 22. marts 2015. Af kvitteringen fremgår endvidere følgende oplysninger om periode, kontaktpersoner og arbejdssteder:

Periode
Startdato	16-03-2015
Slutdato	02-10-2015

Kontaktpersoner
Navn	[person1]

Arbejdssteder
Navn	[virksomhed1] v/[person2]
Adresse	[adresse1], [by1]
Antal personer	1

Der foreligger ikke nogen oplysninger om, hvorvidt [person1] har modtaget lønindkomst fra [virksomhed2], herunder vedrørende den periode, hvor arbejdet for [virksomhed1] blev udført.

Der foreligger ikke nogen oplysninger om, hvorvidt [person1] i perioden har udført arbejde for andre end [virksomhed1].

SKATs afgørelse

SKAT har anset personen [person1] som lønmodtager i forhold til klagerens virksomhed, [virksomhed1] v/[person2]. SKAT har som følge heraf pålagt klageren hæftelse for manglende indeholdt AM-bidrag og A-skat for indkomståret 2015 på henholdsvis 3.528 kr. og 22.315 kr.

SKAT har som begrundelse herfor anført følgende:

”(...)

1.3 SKATs bemærkninger og begrundelse SKAT har gennemgået den modtagne entreprisekontrakt.SKAT anser ikke arbejdsforholdet mellem dig og den udenlandske virksomhed for entrepriseforhold. Arbejdsforholdet anses alene at omhandle arbejdskraft, hvilket er karakteristisk i et almindeligt tjenestelignende lønmodtagerforhold.Ved vurderingen har vi henset til følgende forhold: Kontraktens pålydende er på kr. 70.000, men der faktureres alene kr. 44.100, kontrakten er således ikke overholdt.Arbejdet udføres på adresser, som du har rådighed over.

Da det ikke fremgår af kontrakten, hvem der har instruktionsbeføjelsen, antager SKAT, at det er dig som hvervgiver, der instruerer og fører tilsyn.Arbejderen har ikke ansvar for maskiner, materiel, værktøj, materialer m.m., dvs. at det er dig som leverer materialer m.v.Arbejderen har ingen økonomisk risiko, idet der ikke foreligger aftale om erstatningsansvar, eller bod ved forsinkelse.

Det er dig som hvervgiver, der har ansvaret og den økonomiske risiko.Arbejderen stiller ifølge kontrakten kun sin arbejdskraft til rådighed.

I perioden hvor arbejdet foregår, arbejdes der kun for dig.

Alle fakturaerne er udstedt af [virksomhed2], [adresse2], [by2], Polen, men alle betalingerne heraf er sket ved overførsler til [person1]s konto i [finans1] A/S filial i [by1], hvilket bekræfter, at afregningerne alene indeholder løn og ikke en fortjeneste til virksomheden.

Efter en samlet vurdering er det SKATs opfattelse, at den udenlandske virksomhed/[person1] arbejder under lønmodtagerlignende vilkår.Du anses derfor for at være indeholdelsespligtig af skat m.v. i vederlag til [person1].Det er SKATs opfattelse, at du hæfter for manglende indeholdelse af skatter og bidrag jævnfør kildeskattelovens § 69 stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7 for 2015.

1.4 Dine bemærkninger Du skriver i brev dateret den 12. maj 2016:Jeg har den 11. maj d.å., modtaget dit forslag om at virksomheden [virksomhed1] CVR-nr. [...1], skal betale kr. 22.315 i A-skat og kr. 3.528 i arbejdsmarkedsbidrag vedr. vores underentreprenør [virksomhed2] v/[person3]´s ansatte [person1].Jeg vil protestere mod dit forslag, da jeg i forbindelse med indgåelsen af kontrakten med det polske firma [virksomhed2] v/[person3], den 22 marts 2015, tjekkede SE nummeret hos Europa-Kommissionen, og kunne se at firmaet [virksomhed2] v/[person3] var korrekt registreret i Polen og derfor kunne have det polske firma indlejet, på nøjagtig samme vis som et hvert andet dansk indlejet firma. Altså har [virksomhed1] ikke på noget tidspunkt haft ansat nogen anden EU borger, og derfor skal vi da ikke indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af de fakturerede summer. Betalingen af fakturaerne er sket til en konto i [finans1] og hvor skulle jeg vide fra at kontoen tilhørte [person1] og ikke hans kone [person3]. Ganske kort efter at vores underentreprenør [virksomhed2] v/[person3]s ansatte [person1] var startet hos [virksomhed1], blev jeg kontaktet af arbejdstilsynet, som oplyste mig om RUT registret. Jeg kontrollerede om [virksomhed2] v/[person3] `s ansatte [person1] havde registreret sig i RUT registret. Det havde han, så jeg slog koldt vand i blodet, alt var som det skulle være troede jeg.Det næste der skete var at jeg på min adresse [adresse1], i [by1] fik besøg af 2 personer fra Arbejdstilsynet, 2 personer fra SKAT og 2 personer fra politiet. Personerne fra arbejdstilsynet spurgte efter [person1], og jeg kunne meddele, at han ikke var på min adresse, men ude at arbejde. [person1] havde RUT registreret sig på min adresse i [by1], da det firma han var ansat i jo arbejdede for [virksomhed1]. På det tidspunkt gik det op for mig hvilke uoverskuelige regler der er mht. RUT registret.[virksomhed2] v/[person3]´s ansatte [person1] fik at vide, at jeg foreløbig satte aftalen i bero.

Jeg tog herefter kontakt til RUT registret, Arbejdstilsynet og til slut Beskæftigelsesministeriet, for at få klarhed over i hvilket omfang udenlandsk ansatte personer skulle registrere sig i RUT registeret. Hvilket resulterede i at kontrakten med [virksomhed2] v/[person3] blev definitivt ophævet, da jeg ikke har kapacitet til at kontrollere RUT registret for korrekt registrering. SKATs kommentarer til dine bemærkningerFor så vidt angår dine bemærkninger om at du i forbindelse med indgåelsen af kontrakten med [virksomhed2] tjekkede SE nummeret hos Europa-Kommissionen, og kunne se at firmaet [virksomhed2] var korrekt registreret i Polen og derfor med ro i sjælen kunne have det polske firma indlejet, på nøjagtig samme vis som et hvert andet dansk selskab. SKAT har ligeledes valideret NIP-nummeret (SE nummeret) og konstateret, at det er [person3], som står registreret som ejer af virksomheden.

Kontrakten med [virksomhed2] er ikke underskrevet af [person3] men derimod af [person1].

Det skal bemærkes, at det forhold at man i hjemlandet er momsregistreret, er uden betydning for bedømmelsen af, om man i Danmark kan anses for selvstændig eller lønmodtager. Vedrørende dine bemærkninger omkring at betalingerne af fakturaerne er sket til en konto i [finans1] og hvor du skulle vide fra at kontoen tilhørte [person1] og ikke hans kone [person3].Det fremgår ikke af kontrakten eller fakturaerne hvortil betalingerne skal ske, men af modtagne betalingsoplysninger fremgår det, at betalingerne er sket til en konto i [finans1] A/S. For så vidt angår dine bemærkninger omkring RUT registret.

RUT registret har til formål at sikre et bedre datagrundlag for myndighederne med henblik på, at disse kan føre et mere effektivt og målrettet tilsyn med udenlandske virksomheder og deres ansatte.

Anmeldelse til RUT registret har således ingen betydning for selve arbejdsforholdet mellem den danske virksomhed og din udenlandske arbejder.

Vedrørende din bemærkning om at [virksomhed2] v/[person3]´s ansatte [person1] fik at vide, at du foreløbig satte aftalen i bero.

At du kontaktede [person1] direkte og ikke virksomheden [virksomhed2] v/[person3] bekræfter blot at der er tale om et ansættelsesforhold i din virksomhed.

Ovenstående bemærkninger kan ikke alene lægges til grund for, om der foreligger selvstændig virksomhed eller om der foreligger lønmodtagerforhold.

Oplysningerne indgår i den samlede vurdering. I vurderingen lægges der især vægt på om der i vederlaget i væsentligt omfang indgår betaling for andet end den personlige arbejdsydelse, eller om der også er indregnet fortjeneste, som enhver selvstændig ville beregne for at dække den økonomiske risiko m.v.

1.5 SKATs endelige afgørelse

SKAT fastholder vores forslag til afgørelse om pligt til at indeholde skat m.v. i vederlag til udenlandske arbejdere.Det er fortsat SKATs opfattelse, at [virksomhed2] - [person1] ikke driver selvstændig virksomhed i Danmark. De vigtigste forhold der kendetegner selvstændig virksomhed er:Der aftales en fast pris (tilbud eller kontrakt) hvor der indregnes fortjeneste, som bl.a. er udtryk for at det er den selvstændige, der bærer ansvaret og risikoen for det udførte arbejde. (udfører arbejdet for egen regning og risiko) Af foreliggende kontrakt og tilbud, fremgår det at [virksomhed2] – [person1] ikke bærer ansvaret og risikoen for det udførte arbejde.

Det fremgår også at [person1] ikke forsyner med maskiner, materialer m.v.

Tillige fremgår det, at [person1] kun stiller sin arbejdskraft til rådighed.Afregningen af fakturaerne foregår ikke til virksomheden [virksomhed2]s bankkonto, men derimod til [person1]

Reichels egen danske konto i [finans1] A/S.

[person1] er ikke registreret som ejer af virksomheden, hvorfor afregningen burde ske til virksomhedens bankkonto.

Kontrakten blev ophævet før det aftalte arbejde var fuldført.

Det er SKATs opfattelse, at du hæfter for manglende indeholdelse af skatter og bidrag jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7 for 2015, da du burde have vist eller skaffet dig oplysninger om kildeskattelovens regler om indeholdelse af A-skat m.v. i udbetalinger til udenlandske arbejdere.Hæftelse for ikke indeholdt A-skat: 22.315 kr.Hæftelse for ikke indeholdt AM-bidrag: 3.528 kr.

(...)”

SKAT er den 7. oktober 2016, i forbindelse med fremsendelse af sagens materiale til Skatteankestyrelsen, fremkommet med følgende høringssvar til klagen af 9. juni 2016:

”(...)

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

Bemærkninger:

Der er som sådan intet nyt i klagen i forhold til allerede foreliggende oplysninger, men det kan bemærkes, at det er den polske arbejder [person1], som selv skriver under på kontrakten med for [virksomhed1] og ikke hans såkaldte arbejdsgiver. Det skal hertil også bemærkes, at det er [person1], der modtager betalingen fra [virksomhed1]. De bliver indsats på hans danske bankkonto. I bilag 8, mail til beskæftigelsesministeriet skriver [virksomhed1] endvidere, at aftalen er indgået med en polsk mand fra et polsk firma.

Det skal yderligere bemærkes, at den polske virksomhed han angiveligt skulle være ansat i er en kødbutik, jf. firmanavnet "[virksomhed2]", som betyder [virksomhed2]. Det hænger ikke sammen med drift af en brolæggervirksomhed.

Ellers er det også relevant at nævne, at arbejdsopgaverne på ingen måde er specificeret i kontrakten, så [person1] kan reelt sættes til forefaldne arbejdsopgaver efter [virksomhed1]s anvisning. Han skal levere manuelt arbejde og skal bortset fra arbejdstøj/sikkerhedsudstyr(sko og evt. hjelm) ikke selv medtage arbejdsredskaber. Han påføres heller ikke særlige forpligtigelser i kontrakten.

Alt dette taler sammen med de øvrige forhold i sagen for, at han skal betragtes som lønmodtager i [virksomhed1].

(...)”

Klagerens opfattelse

Det er klagerens opfattelse, at [person1] ikke skal anses som lønmodtager i forhold til klagerens virksomhed, [virksomhed1] v/[person2], og at klageren derfor ikke kan pålægges at hæfte for manglende indeholdelse af AM-bidrag og A-skat.

Klageren har ikke anfægtet SKATs talmæssige opgørelse af det ikke indeholdte AM-bidrag og den ikke indeholdte A-skat.

Klageren har som begrundelse herfor anført følgende:

”(...)

Vi har den 11. juni d.å., modtaget SKAT’s afgørelse om at virksomheden [virksomhed1] CVR-nr. [...1], skal betale kr. 22.315 i A-skat og kr. 3.528 i Arbejdsmarkedsbidrag vedr. vores polske underentreprenør [virksomhed2] v/[person3]’s ansatte medarbejder [person1].

Vi vil anke denne afgørelse med begrundelse i, at vi havde indgået en aftale med et polsk firma som underentreprenør, om at udføre et stykke arbejde for os, og det polske firma var akkurat lige så ansvarlig for deres udførte arbejde, som en hvilken som helst dansk underentreprenør er ansvarlig for deres udførte arbejde, forstået på den måde, at såfremt det udførte arbejde ikke lever op til aftalen og ikke kan godkendes, skal det laves om for den pågældende underentreprenørs regning, og uden omkostninger og økonomisk tab for [virksomhed1].

•	Det polske firma havde det overordnede ansvar for alt arbejde udført af dets medarbejdere
•	Det polske firma bar risikoen, herunder den økonomiske risiko for alt arbejde udført af dets med arbejdere
•	Det polske firma udførte arbejdet og udførte det på en arbejdsplads, hvor [virksomhed1] som underentreprenør skulle udføre et stykke brolægningsarbejde
•	Det polske firma havde den overordnede ledelse af det stykke arbejde som var aftalt udført
•	Vederlaget er beregnet ud fra en aftalt kontraktsum
•	Det polske firma skulle selv sørge for arbejdstøj, sikkerhedssko og andet sikkerhedsudstyr.
•	Det polske firma bar det fulde ansvar for det værktøj m.m., som der blev udlånt af [virksomhed1].
•	Det polske firma havde selv ansvaret for en eventuel ulykke, under arbejdets udførelse.

I forbindelse med den indgåede aftale med det polske firma, tog vi kontakt til alle relevante myndigheder, for at være sikre på at vi gjorde alle ting korrekt, i forbindelse med at indgå en aftale om et stykke arbejde med en udenlandsk underentreprenør.

I SKAT’s afgørelse lægges der vægt på:

1. Kontraktens pålydende er på kr. 70.000, men der faktureres alene 44.100, kontrakten er således ikke overholdt

Svar: Vi afbrød aftalen tidligere end planlagt, da vi blev gjort opmærksom på de uoverskuelige regler mht. RUT registret, når man i brolæggerfaget arbejder på mange postadresser på samme dag. Vi har ikke den fornødne kapacitet til løbende at kontrollere RUT registret, for korrekte registreringer. Og vi ville derfor kunne blive pålagt økonomiske bøder i den forbindelse. Derfor var vi nødsaget til at afbryde kontrakten før alt det aftalte arbejde var udført.

2. Arbejdet udføres på adresser, som vi har rådighed over.

Svar: Det er os der har fået tildelt arbejdet som underentreprenør for en anden entreprenør, og derefter evt. laver aftaler med andre underentreprenører om at udføre et stykke aftalt arbejde for os.

3. Da det ikke fremgår af kontrakten, hvem der har instruktionsbeføjelsen, antager SKAT, at det er dig som hvervgiver, der instruerer og fører tilsyn

Svar: Vi har kun den overordnede instruktionsbeføjelse. Når vi har uddelegeret et stykke arbejde til en underentreprenør, har den pågældende underentreprenør selv instruktionsbeføjelsen og tilsynet med at udføre det aftalte stykke arbejde.

4. Arbejderen har ikke ansvar for maskiner, værktøj materialer m.m., dvs. at det er dig som leverer materialer m.m.

Svar: Underentreprenøren skal selv sørge for behørigt arbejdstøj, sikkerhedssko og andet sikkerhedsudstyr. De maskiner og værktøj m.m. som underentreprenøren låner af os, har underentreprenøren det fulde erstatningsansvar for.

Vi leverer evt. materialerne, da vi for det meste oppebærer bedre priser, end hovedparten af vores underentreprenører.

5. Arbejderen har ingen økonomisk risiko, idet der ikke foreligger aftale om erstatningsansvar, eller bod ved forsinkelse.

Svar: Underentreprenøren har økonomisk risiko for at det arbejde der udføres, lever op til aftalen og kan godkendes af os uden fejl og mangler.

6. Det er dig som hvervgiver, der har ansvaret og den økonomiske risiko

Svar: Underentreprenøren har ansvaret og den økonomiske risiko for at det arbejde der er aftalt udført, lever op til aftalen og kan godkendes uden fejl og mangler. Fejl og mangler afhjælpes uden økonomiske omkostninger for os.

7. Arbejderen stiller ifølge kontrakten kun sin arbejdskraft til rådighed

Svar: Underentreprenøren udfører et stykke aftalt arbejde til en aftalt pris.

8. I perioden hvor arbejdet foregår, arbejdes der kun for dig

Svar: Det er uden for vores kendskab og os uvedkommende, om underentreprenøren udfører arbejde for andre i den samme periode.

9. Alle fakturaerne er udstedt af [virksomhed2], [adresse2], [by2], Polen, men alle betalingerne heraf er sket ved overførsler til [person1]s konto i [finans1] A/S filial i [by1], hvilket bekræfter, at afregningerne alene indeholder løn og ikke fortjeneste til virksomheden.

Svar: Vi har selvfølgelig gået ud fra at den bankkonto i [finans1], som vi fik oplyst, selvfølgelige tilhørte underentreprenøren.

Og at vi til denne konto i [finans1], roligt kunne overføre betalingerne for underentreprenørens fakturaer. Desuden vil vi påpege at man i Danmark, ikke kan få oplyst ejermanden til en given bankkonto.

Vi kan under ingen omstændigheder forstå, at vi er blevet pålagt at indbetale skat og arbejdsmarkedsbidrag for en person, der er ansat i et polsk firma, og på ingen måde på noget tidspunkt har været ansat hos os i [virksomhed1].

(...)”

Klageren er den 23. oktober 2016 fremkommet med følgende bemærkninger til SKATs høringssvar:

”(...)

Vi har den 7. oktober d.å., modtaget Deres brev vedr. udtalelse fra SKAT

[person1] er gift med sin arbejdsgiver [person3]. Så der er vel ikke noget odiøst i at [person1] har skrevet under på kontrakten på hans hustrus vegne. Og på alle andre områder handler på vegne af hans hustru.

Betalingen er foretaget til en konto i [finans1], som vi har fået oplyst, at betalingen af fakturaer skulle ske til.

Efter vores oplysninger har [person1] via sin ansættelse hos sin hustru, igennem en del år arbejdet med specialarbejderopgaver for forskellige lokale firmaer, [virksomhed3], [virksomhed4] ApS, m.fl. Disse arbejdsopgaver, har jo heller ikke haft noget med slagtning at gøre. Vi har ikke spurgt direkte ind til hvilken profession hans hustrus firma begav sig af med. [person1] kom til os og tilbød at lave et stykke kontraktarbejde for os. Vi havde ingen betænkeligheder, da vi jo var klar over at han havde udført diverse andre specialarbejderopgaver for ovennævnte firmaer.

Vi kan stadig under ingen omstændigheder forstå, at vi er blevet pålagt at indbetale skat og arbejdsmarkedsbidrag for en person, der er ansat i et polsk firma, og på ingen måde på noget tidspunkt har været ansat hos os i [virksomhed1].

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler blandt andet personer, der ikke er omfattet af § 1 (fuldt skattepligtige), for så vidt de pågældende personer erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet. Det fremgår af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, om begrænset skattepligtige.

Det fremgår af kildeskattelovens § 43, stk. 1, 1. pkt., at til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser.

Personer, der modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, skal betale 8 % af vederlaget i arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag). Det følger af arbejdsmarkedsbidragslovens § 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1.

I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Det fremgår af kildeskattelovens § 46, stk. 1, 1. pkt.

Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes 55 % af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst. Det fremgår af den for indkomståret 2015 gældende § 48, stk. 7, i kildeskatteloven.

Den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i kildeskatteloven. Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1.

En indeholdelsespligtig anses for at have udvist forsømmelighed, hvis den indeholdelsespligtige undlader at indeholde A-skat af indkomst, der med rimelig klarhed er omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1.

Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, at bestemmelserne i kildeskatteloven om indeholdelse, opkrævning og hæftelse m.v. også finder anvendelse ved indeholdelse og opkrævning af AM-bidrag.

De for indkomståret 2015 gældende bestemmelser i kildeskatteloven og arbejdsmarkedsbidragsloven findes i henholdsvis lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7. december 2010 med senere ændringer og lovbekendtgørelse nr. 471 af 12. juni 2009 med senere ændringer.

Det er klagerens opfattelse, at [person1] ikke skal anses som lønmodtager i forhold til [virksomhed1], og at klageren derfor ikke kan pålægges at hæfte for manglende indeholdelse af AM-bidrag og A-skat.

Det er ubestridt, at de i alt 44.100 kr., som [virksomhed1] ad tre omgange har overført til bankkontoen i [finans1], vedrører betaling for arbejde, som er blevet udført for [virksomhed1] af [person1]. Det er herefter afgørende, om arbejdet skal anses som udført af [person1] på vegne af [virksomhed2] som underentreprenør eller af [person1] som led i et ansættelsesforhold med [virksomhed1].

Vurderingen af, om [virksomhed1] skal anses som arbejdsgiver for [person1], skal foretages på grundlag af en vurdering af forholdet mellem [virksomhed1] og [person1]. Ved vurderingen lægges der vægt på de kriterier, der er angivet i punkt B.3.1.1.1. i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven. Det tillægges særligt vægt, om [virksomhed1] havde instruktionsbeføjelse over for [person1], det vil sige adgang til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udførelse, herunder foretage tilsyn og kontrol.

Der foreligger ikke nogen oplysninger om, hvorvidt [person1] har modtaget lønindkomst fra [virksomhed2] vedrørende den periode, hvor arbejdet for [virksomhed1] blev udført.

Det fremgår af den indgåede kontrakt af 16. marts 2015, at denne er underskrevet af [person1], og at ”underentreprenøren” alene stiller sin arbejdskraft til rådighed for [virksomhed1]. Arbejdsopgaverne ses dog ikke på nogen måde at være specificeret eller beskrevet i kontrakten eller det tilbud, som kontrakten angiver at være indgået på grundlag af, og [virksomhed1] anses derfor for at have haft adgang til at fastsætte både generelle og konkrete instrukser for arbejdets udførelse, herunder for at have haft adgang til at foretage tilsyn og kontrol, idet [person1] ellers ikke ville have kunnet udføre noget arbejde.

Det fremgår også af kontrakten, at ”underentreprenøren” alene skal sørge for anskaffelse af arbejdstøj og sikkerhedsfodtøj, og at ”underentreprenøren” ikke har ansvar for maskiner, værktøj og materialer m.v. Det lægges derfor til grund, at maskiner, værktøj og materialer m.v. er blevet leveret af [virksomhed1], og at de i alt 44.100 kr., som [virksomhed1] har betalt, alene udgør betaling for den af ”underleverandøren” leverede arbejdskraft, og ”underentreprenøren” kan derfor ikke anses for at have afholdt erhvervsmæssige omkostninger, der efter deres art og omgang ligger væsentligt ud over, hvad der er sædvanligt i et lønmodtagerforhold.

Der foreligger ikke nogen oplysninger om, hvorvidt [person1] i den periode, hvor arbejdet for [virksomhed1] blev udført, også har udført arbejde for andre end [virksomhed1]. Da den opgave, som ”underentreprenøren” skulle udføre for [virksomhed1], ikke ses at være specificeret eller beskrevet, og da der heller ikke foreligger nogen oplysninger om omfanget af arbejdsopgaven, herunder om antallet af arbejdstimer, som ”underentreprenøren” skulle levere for at leve op til sin forpligtelse, lægges det dog til grund, at [person1] ikke har haft andre hvervgivere i perioden.

De af [virksomhed2] udstedte fakturaer ses ikke at indeholde oplysninger om, hvortil betaling skal ske, herunder oplysninger om kontonummer, og de af [virksomhed1] betalte beløb er af tre omgange herefter overført til en dansk bankkonto i [finans1] tilhørende [person1]. Betalingen er således sket direkte til [person1].

I dom af 10. juni 2005, offentliggjort som SKM2005.280.VLR, fastslog landsretten, at den pågældende arbejder havde udført personligt arbejde i et tjenesteforhold for sagsøgeren. Landsretten tillagde det vægt, at den pågældende arbejder udførte arbejde efter nærmere anvisning for sagsøgeren, samt at der ingen økonomisk risiko var forbundet med arbejderens arbejde. Derudover blev det tillagt vægt, at forbrugte materialer blev faktureret direkte overfor sagsøgeren, at den pågældende arbejders løn var af sådan størrelse, at han ikke kunne medtage medhjælp, og at den pågældende arbejder ikke havde nogen håndværksmæssige autorisationer.

Tillige kan nævnes, at i dom af 14. februar 2014, offentliggjort som SKM2014.331BR, fastslog Retten i [by3], at sagsøgeren måtte anses som arbejdsgiver for nogle polske håndværkere. Retten lagde blandt andet vægt på, at sagsøgeren havde instruktionsbeføjelse over håndværkerne, at sagsøgeren førte tilsyn og kontrol med deres arbejde, at håndværkerne i overvejende grad alene havde sagsøgeren som hvervgiver, at sagsøgerne afholdt udgifterne til samtlige byggematerialer og i hvert fald stillede værktøj og køretøjer til rådighed for håndværkerne, samt at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at der reelt var tale om et entrepriseforhold.

Landsskatteretten finder efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, at [person1] på grundlag af ovenstående forhold skal anses som lønmodtager i forhold til [virksomhed1] v/[person2]. Der er ved vurderingen særligt lagt vægt på, at [virksomhed1] anses for at have haft instruktionsbeføjelse over for arbejderen [person1], og at [person1] ikke anses for at have påtaget sig en opgave med økonomisk risiko, samt at [person1] alene har stillet sin arbejdskraft til rådighed.

Klageren har ikke anfægtet SKATs talmæssige opgørelse af det ikke indeholdte AM-bidrag og den ikke indeholdte A-skat, som derfor lægges til grund.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.