Kendelse af 11-11-2020 - indlagt i TaxCons database den 19-01-2021

Faktiske oplysninger

Klageren har i de påklagede indkomstår haft adresse på [adresse1][...], [by1], nær [by2].

Indkomstårene 2008 og 2009

Klagerens tidligere repræsentant har oplyst, at klageren frem til oktober i indkomståret 2008 var ansat som pilot hos [virksomhed2] i [by3].

Det er endvidere oplyst, at klageren i december 2008 blev ansat i det tyske luftfartsselskab [virksomhed3] GmbH. Ansættelsen ophørte i foråret 2010.

Der er fremlagt tysk indkomstskatteattest for 2008 og 2009.

Ifølge fremlagte lønoplysningssedler har klageren i 2008 optjent 5.081,27 euro, omregnet til 37.885 kr. og i 2009 30.116 euro, omregnet til 224.251 kr. Indkomsten fra [virksomhed3] GmbH i 2008 og 2009 er ikke selvangivet.

Der er mellem klageren og SKAT enighed om, at Tyskland er tillagt beskatningsretten til lønindkomsten fra [virksomhed3] GmbH, og at skatten skal lempes efter eksemptionsmetoden. Der er endvidere enighed om, at der er betalt sociale bidrag af indkomsten, og at klageren anses for at være socialt sikret i Tyskland i perioden.

Restskat efter ansættelsesændringen er ifølge årsopgørelse nr. 2 for 2008 på 3.144 kr. og ifølge årsopgørelse nr. 1 for 2009 på 0 kr.

Indkomståret 2010

Klagers tidligere repræsentant har oplyst, at klageren i foråret 2010 fløj som freelance pilot hos det schweiziske luftfartsselskab [virksomhed4]. Ansættelsen ophørte i efteråret 2010.

Pr. 1. oktober 2010 blev klageren ifølge det oplyste ansat hos [virksomhed5].

Repræsentanten har oplyst, at [virksomhed5] er hjemmehørende i Slovenien, da administration med planlægning og udbetaling af løn og diæter foregår fra Slovenien.

Klagers tidligere repræsentant har forklaret, at klageren ikke har arbejdet i eller med base i Malta, men at arbejdet for selskabet er udført med udgangspunkt i baser i europæiske, russiske, mellemøstlige og kinesiske lufthavne.

Repræsentanten har også oplyst, at klageren har haft mødested i Slovenien.

Ifølge klagers repræsentant blev der ikke afregnet kildeskatter og sociale bidrag af løn fra [virksomhed4] og [virksomhed5].

Ud fra SKATs Money Transfer Oplysninger er der udbetalt følgende beløb til klageren fra [virksomhed3] GmbH, [virksomhed1] Ltd. og [virksomhed5].

Ifølge klagers kontoudskrifter er der derudover registreret modtaget beløb fra [virksomhed4] på henholdsvis 50.510 kr. den 22. juni 2010 og 10.395 kr. den 14. juli 2010, i alt 60.905 kr.

For indkomståret 2010 er der alene fremlagt kontoudskrifter for perioden 6. april 2010-30. april 2010, 4. maj 2010-29. juli 2010 samt 1. oktober 2010-31. december 2010.

Klagers nuværende repræsentant har oplyst, at klageren ikke på noget tidspunkt har været tilknyttet [virksomhed1] Ltd. og derudover ikke været tilknyttet nogle vikarbureauer i øvrigt.

Repræsentanten har oplyst, at der kan være tale om et administrationsselskab for flyselskabet.

Klageren har selvangivet udenlandsk indkomst fra [virksomhed3] GmbH med 74.798 kr. (eksemptionslempelse) og udenlandsk indkomst fra [virksomhed5] med 122.180 kr. og [virksomhed4] med 157.940 kr., i alt 280.120 kr. (creditlempelse).

Indkomståret 2011

Det er oplyst, at der ifølge aftalen med [virksomhed5] kunne udbetales godtgørelser for afholdte udlæg, og at der fra og med indkomståret 2011 blev udbetalt 100 euro pr. dag (per diem), hvor klageren har fløjet som pilot.

Repræsentanten har ved indkomstopgørelsen opgjort overskuddet som forskellen ifølge den danske sats for skattefri rejsegodtgørelse (diæter) og det faktisk udbetalte beløb.

I indkomståret 2011 er der selvangivet 434.424 kr. i lønindkomst fra [virksomhed5], hvoraf 305.040 kr. er lønindkomst og 129.384 kr. er skattepligtig rejsegodtgørelse.

Ud fra SKATs Money Transfer Oplysninger udgør lønnen og udbetalt godtgørelse fra [virksomhed5] i 2011 i alt 525.114 kr.

Indkomståret 2012

I indkomståret 2012 er der selvangivet i alt 451.220 kr., hvoraf 50.000 kr. er skattepligtig kostgodtgørelse. Som ligningsmæssigt fradrag er selvangivet 50.000 kr. i rejsefradrag.

Ud fra kontooverførsler, som SKAT har modtaget, har klageren i alt modtaget 549.110 kr. i 2012 fra sin arbejdsgiver [virksomhed5].

Indkomståret 2013

Klageren har selvangivet udenlandsk indkomst med i alt 441.378 kr., som fordeler sig med 391.650 kr. i løn og 49.728 kr. i skattepligtig kostgodtgørelse. Skattefri andel er oplyst til 168 dage af 450 kr., svarende til 75.600 kr.

Indkomståret 2014

Klageren har selvangivet udenlandsk indkomst med i alt 474.258 kr., som fordeler sig med 445.800 kr. i løn og 28.458 kr. i skattepligtig rejsegodtgørelse. Modtaget godtgørelse i alt er oplyst til 102 dage a 743 kr. (svarende til 100 euro), i alt 75.786 kr.

Befordringsfradrag

Klageren har selvangivet befordringsfradrag i 2013 og 2014 på henholdsvis 37.238 kr. og 55.511 kr. Fradragene er opgjort efter standardtaksterne for fradrag for befordring mellem den sædvanlige bopæl og arbejdssted. I 2013 dækker beløbet 24 ture a 1.379 km. og i 2014 36 ture a 1.370 km.

Formalitet

Skattestyrelsen udsendte forslag til afgørelse for indkomstårene 2008-2014 den 4. maj 2016 og traf afgørelse den 10. juni 2016.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet den personlige indkomst med løn fra udlandet i 2008 med 37.885 kr., i 2009 med 224.251 kr., i 2010 med 84.010 kr., i 2011 med 90.628 kr. og i 2012 med 97.890 kr.

SKAT har forhøjet den personlige indkomst med udbetalt rejsegodtgørelse i 2010 på 6.558 kr., i 2013 på 75.600 kr. og i 2014 på 47.328 kr.

SKAT har nedsat rejsefradrag med 50.000 kr. til 0 kr. i 2012.

SKAT har nedsat befordringsfradrag til 1.840 kr. fra 37.238 kr. i 2013 og til 2.722 kr. fra 55.511 kr. i 2014.

Til støtte herfor har Skattestyrelsen bl.a. anført følgende:

”(...)

(...)

Som fuld skattepligtig til Danmark, skal alle indkomster medregnes, herunder også indkomster fra udlandet. Du har modtaget indkomst fra udlandet i form af løn og per diem godtgørelser. Efter det oplyste er der udbetalt diæter for dage, hvor du rejser.

Betingelserne for at modtage skattefri diæter er beskrevet i Ligningslovens § 9 A samt Juridisk Vejledning, afsnit C.A.7.

Du har ikke indsendt en nærmere redegørelse for og opgørelse af, hvordan du har beregnet din ”skattefri” del af diæterne.

På baggrund af det foreliggende materiale, har det ikke været muligt at konstatere, hvorvidt du opfylder betingelser for at få skattefri godtgørelser i det angivne omfang.

Det betyder, at indkomst i form af per diem diæter, tillægges din skattepligtige indkomst, for så vidt angår udbetalinger fra [virksomhed5] samt [virksomhed6] ([...]).

For indkomståret 2010 tillægges 6.558 kr. som er konstateret via Money Transfer oplysninger.

For indkomståret 2011, 2012 og 2013 tillægges indkomst beløb, som er konstateret dels via Money Transfer oplysninger samt din indkomstopgørelse for de enkelte år.

SKAT har lagt de foreliggende oplysninger fra Money Tranfer samt dine indkomstopgørelser til grund for ovenstående opgørelser. Der er ikke modtaget kontoudskrifter for alle indkomstårene til belysning af indkomsten.

2. Fradrag for rejsedage indkomstår 2012

(...)

2.4.SKATs bemærkninger og begrundelse

Betingelserne for at opnå rejsefradrag efter ligningsloven § 9 A, stk. 1, er at der er tale om et midlertidigt arbejdssted, hvorfra det ikke er muligt at overnatte på sin sædvanlige bopæl, samt at turen skal have en varighed over 24 timer.

Du findes i den forbindelse ikke at have dokumenteret, at du har arbejdet ud fra et midlertidigt arbejdssted, i én eller flere perioder af en varighed på minimum 24 timer. Det findes ligeledes ikke godtgjort, hvorvidt du selv skulle have erholdt udgifter til kost og logi på sådanne rejser, eller bliver betalt efter regning. Derfor findes du ikke, at være berettiget til rejsefradrag.

Fradraget slettes på grund af manglende redegørelse og dokumentation for fradraget.

3. Fradrag for befordring

3.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Det findes ikke i det modtagne materiale hverken dokumenteret, eller overvejende sandsynliggjort, hvordan du har foretaget befordring mellem din bopæl i [by1] og henholdsvis Slovenien og Østrig, hvorvidt du har kørt, er fløjet eller på anden vis har befordret dig.

Det bemærkes i denne forbindelse, at du har et skærpet beviskrav med fradrag for befordring over ekstraordinære lange afstande mellem bopæl og arbejdsplads. Se blandt andet afgørelsen SKM 2008.1053.BR, hvor 361 km mellem bopæl og arbejdsplads, fandtes at være en ekstraordinær lang afstand mellem bopæl og arbejdsstedet.

Da du mellem din bopæl og henholdsvis Slovenien og Østrig har væsentlige længere transport, omfattes du af det skærpede beviskrav i forbindelse med dokumentationen for, at befordringen faktisk har fundet sted.

Minimumskravet er i denne forbindelse er dokumentation for, at befordringens omfang er overvejende sandsynliggjort, se blandt andet SKM.2004.162.HR.

SKAT har ved materialeindkaldelse dateret 23. oktober 2015 samt 5. januar 2016 og senere telefonsamtale med din advokat, anmodet om en nærmere specifikation af fradrag for befordring, herunder dokumentation for flyudgifter

Det findes ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at du selv har afholdt udgifter til flyrejserne.

For 2013 og 2014 er fradragene beregnet efter kilometersatsen i Ligningslovens § 9 C. Der kan godkendes fradrag mellem din bopæl og [by2] lufthavn. Af indkomstopgørelsen, som din advokat har indsendt, fremgår at du har 24 dage med befordring i 2013 og 36 dage i 2014.

SKAT finder det sandsynligt, at du har rejst de angivne ture på henholdsvis 24 rejser i 2013 og 36 rejser i 2016. Der er derfor opgjort fradrag for kørsel mellem din bopæl og [by2] lufthavn jf. Ligningslovens § 9 C.

Ifølge google maps er der 30 km. mellem din bopæl og [by2] Lufthavn. Fradrag for befordring beregnes efter satserne i Ligningslovens § 9 C

Øvrige punkter

Jeg har forgæves forsøgt at få materiale via din advokat. Det har ikke været muligt at få fyldestgørende materiale til belysning af sagen, hvorfor der nu sendes forslag på baggrund af de foreliggende oplysninger.

Den 4/2 2016 samt 8/2 2016 har jeg talt med din advokat [person1] pr. telefon, hvor vi har gennemgået sagens materialer samt oplyst hvilke yderligere oplysninger, der skal indsendes for de pågældende år. Efterfølgende har jeg sendt 3 mails og bedt om det aftalte materiale. Der er d.d. ikke modtaget yderligere materiale til sagen.

Ekstraordinær ansættelse

Det er SKATs opfattelse, at dine skatteansættelser for indkomstårene 2013 og 2014 skal behandles efter de ordinære genoptagelsesregler i Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Efter denne bestemmelse skal SKAT have sendt et forslag til skatteyder senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det vil sige senest den 1. maj 2017 vedrørende indkomståret 2013, og senest d. 1. maj 2018 vedrørende indkomståret 2014.

Det fremgår videre at ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Da du ikke har enkle økonomiske forhold, jf. Bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 § 1, stk. 1 (indkomståret 2013 og 2014), er du ikke omfattet af den korte ligningsfrist jf. samme bekendtgørelser.

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 kan der ikke afsendes varsel om ændring af skatteansættelsen senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Skatteansættelsen skal være foretaget senest 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb.

Det betyder, at fristen for at ændre skatteansættelsen for indkomståret 2008, 2009, 2010, 2011 samt 2012 som udgangspunkt er overskredet på nuværende tidspunkt.

Uanset fristerne i § 26, kan en skatteansættelse ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5 foretages eller ændres, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på urigtigt eller ufuldstændigt grundlag (ekstraordinær ansættelse).

Det er SKATs opfattelse, at du som minimum har handlet groft uagtsomt, hvorved betingelser for ekstraordinær ansættelse jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5 er opfyldte.

Det begrundes med;

Indsigelse omkring anvendelsen af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 5 modtaget den 11. maj 2016, er besvaret samme dag med brev.

(...)

Oversendelse til ansvarsvurdering

Sagen vil efter klagefristens udløb blive sendt til Juridisk administration - straffesager, der efter en gennemgang af sagens materiale vil beslutte, hvorvidt der i sagen er forhold, der eventuelt kan anses for en overtrædelse af straffebestemmelserne

6 måneders reaktionsfrist

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. at SKAT har 6 måneder fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet til kundskab om forhold der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Se eventuelt praksis SKM2014.335.VLD og SKM2013.910.BR

SKAT har senest modtaget materiale fra din advokat den 29. januar 2016, hvor vi har modtaget blandt andet indkomstopgørelse for 2010 samt ansættelseskontrakt med [virksomhed6].

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt principal påstand om ophævelse af skatteansættelserne for 2008-2012 som ugyldige.

Der er nedlagt subsidiær påstand om nedsættelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2009-2012 til det selvangivne.

For indkomstårene 2013 og 2014 er der nedlagt principal påstand om nedsættelse af skatteansættelserne til det selvangivne.

Klagerens repræsentant har til støtte for klagen bl.a. anført følgende:

”(...)

Anbringender

gældende:

Til støtte for den subsidiære påstand for indkomstårene 2008 - 2012 samt til støtte for min påstand for indkomstårene 2013 - 2014 gør jeg følgende

Anbringender

gældende

Sagsfremstilling

[person2] blev oktober 2008 ansat hos det tyske luftfartsselskab [virksomhed3] GmbH.

Ansættelsen varede frem til foråret 2010.

I foråret 2010 blev min klient ansat hos det schweiziske luftfartsselskab [virksomhed4].

Ansættelsen varede frem til efteråret 2010 og min klient blev fra oktober 2010 ansat hos [virksomhed5].

Ansættelsen hos [virksomhed5] sluttede i vinteren 2013, hvor min klient opsagde sin kontrakt på et forkortet varsel og derfor afstod fra løn i en del af opsigelsesperioden.

Fra 1. juni 2013 blev min klient ansat hos [virksomhed6], hvor min klient var ansat resten af 2013 og hele 2014.

[person2] er pilot og har under de ovenfor beskrevne ansættelser arbejdet som sådan.

Arbejdet er udført uden for fast rutefart og uden for Danmark. For samtlige ansættelser gælder, at min klient har været hjemmefra i en række sammenhængende dage ad gangen og der har alene været udbetalt skattefrie diæter ifølge faktisk gennemførte flyvedage.

For alle årene 2009-2014 er de skattefrie diæter opgjort således, at der til den skattepligtige indkomst er tillagt de beløb, som overstiger satserne i ligningslovens § 9A.

(...)”

Klagerens nye repræsentant har i et supplerende indlæg blandt andet anført følgende:

”Det gøres gældende, at Skattestyrelsens afgørelse, hvorefter Skattestyrelsen nægter Klager fradrag for befordring til og fra de udenlandske lufthavne, ikke har støtte i loven eller praksis.

Det er et faktum, at Klager har haft udenlandske arbejdsgivere, og at Klager, som dokumenteret via ansættelsesaftaler fremlagt af Klagers tidligere rådgiver, har fløjet fra forskellige europæiske lufthavne.

Klagers ansættelsessted har således ikke være lufthavnen i [by2], som er det sted Skattestyrelsen har fastsat befordringsfradraget på baggrund af.

Klager har skullet lade sig transportere til lufthavne i Tyskland, Schweiz og andre steder i Europa for at påbegynde sit arbejde.

Som det fremgår af ansættelseskontrakterne, er der ikke indeholdt betaling for transport til det sted, hvor Klager har skullet flyve fra, med undtagelse af ansættelsen ved [virksomhed4].

Ved at der ikke er afholdt betaling for transport til og fra de forskellige lufthavne i Europa, hvor Klager har arbejdet fra, igennem ansættelserne, må Klager nødvendigvis have afholdt omkostninger hertil selv.

Klager har således i en normal situation skullet køre fra hjemmet til en lufthavn i Danmark eller Tyskland, for derefter - for egen regning - at skulle transportere sig videre til startlufthavnen for den erhvervsmæssige flyvning.

Som følge heraf har Klagers tidligere repræsentant opgjort Klagers fradrag for befordring.

Skattestyrelsen har imidlertid blot antaget, at Klager ikke har dokumenteret afholdte udgifter til denne befordring, hvorfor Skattestyrelsen underkender fradraget.

Omvendt har Skattestyrelsen ikke i stedet anvist, hvem der så skulle have betalt for Klagers befordring til de forskellige arbejdssteder.

Klager har selv afholdt disse omkostninger, og Klager har ikke, kontraktuelt, krav på betaling herfor af andre. Og Klager må nødvendigvis have befordret sig til disse lufthavne, ellers ville Klager ikke kunnet have gennemført de flyvninger, som Klager har modtaget betaling for at have gennemført.

Derudover er Skattestyrelsens ændring af klagers skatteansættelse tillige ikke konsekvent. Skattestyrelsen anfører, at Klager ikke har dokumenteret afholdelse af udgifter, der begrunder det anvendte befordringsfradrag.

Hvis Skattestyrelsen ikke mener Klager har dokumenteret afholdelse af udgifter, må andre have afholdt denne for Klager, hvis man skal følge Skattestyrelsens logik. Men hvorfor har Skattestyrelsen så ikke beskattet Klager af denne afholdelse af udgifter på Klagers vegne.

Det har Skattestyrelsen ikke af den simple grund, at Skattestyrelsen ikke kan dokumentere, at der skulle være andre, der havde afholdt udgiften på Klagers vegne, hvorfor Skattestyrelsen ikke kunne dokumentere sin påstand.

Ikke desto mindre nægtes Klager fradrag for befordring med den begrundelse, at Klager ikke kan dokumentere afholdelse af udgiften.

Men Skattestyrelsen må finde ud af, hvad Skattestyrelsen mener, og være konsekvent. Enten kan Skattestyrelsen anføre, at der er andre, der har afholdt udgiften for Klager, og at Klager dermed ikke har ret til fradrag.

Kan Skattestyrelsen ikke dokumentere dette, må Skattestyrelsen acceptere, at det er Klager der har afholdt udgifterne, og dermed at Klager har ret til fradraget.

Sådan som Skattestyrelsen griber sagen an nu, er direkte i strid med det Ombudsmanden udtalte kritik af i sin rapport af 22. marts 2018. Her udtalte Ombudsmanden, at Skattestyrelsen skulle kunne dokumentere sine påstande, ellers måtte Skattestyrelsen acceptere skatteyderens påstand. Skattestyrelsen kan ikke anføre et udokumenteret udsagn og blot overlade bevisbyrden på skatteyderen.

Bevisbyrden overgår alene til skatteyderen, hvis Skattestyrelsen kan fremføre en påstand og dokumentere denne.

I denne sag vender Skattestyrelsen argumentation på hovedet og siger, at Klager ikke har dokumenteret at have afholdt omkostninger til befordring, og derfor ikke er berettiget til fradrag. Det kan Skattestyrelsen ikke i henhold til Ombudsmandens rapport af 22. marts 2018.

Derudover er Klager berettiget til befordringsfradrag efter de almindelig fastsatte takster uden dokumentation, når blot det kan dokumenteres, hvorfra Klageren arbejder. Og dette er dokumenteret via de af Klagerens tidligere repræsentant fremlagte ansættelseskontrakter.

Klager har således dokumenteret, at Klager arbejder fra et forretningssted i udlandet, at Klager ikke i henhold til kontrakt får betaling for transport til forretningsstedet i udlandet, men selv må transportere sig dertil, og at Klager de facto har gennemført flyvningerne, idet Klager har modtaget betaling herfor.

I den sammenhæng gøres det tillige gældende, at Skattestyrelsen ikke har anfægtet beløbets størrelsen, men blot underkendt fradraget, da Skattestyrelsen ikke synes, det er dokumenteret, at det var Klager, der havde afholdt udgifterne til befordringen.

Det gøres derfor gældende, at Klager har dokumenteret, at Klager ikke i henhold til kontrakt får betaling for befordring fra hjemmet til påmønstringslufthavnen i udlandet. At Klager de facto har gennemført flyvningerne i henhold til de fremlagt kontrakter. At Klager er i et ansættelsesforhold med en udenlandsk hvervgiver, hvorfor Klager er berettiget til det ansatte befordringsfradrag, der er beregnet på transportens omfang, og i øvrigt ikke talmæssigt anfægtet af skattestyrelsen.

(...)

Skattestyrelsen anmodede også om forklaring på Klagers ansættelsesforhold ved [virksomhed1] Ltd.

Klager har ikke haft noget ansættelsesforhold til noget selskab ved navn [virksomhed1] ltd.

Hvis der er udbetalinger fra et selskab ved navn [virksomhed1] stammer disse udbetalinger fra ansættelsesforhold direkte i luftfartsselskaberne, som der allerede er fremlagt ansættelseskontrakter vedrørende, og der er altså ikke tale om ansættelse i, eller udbetaling af løn for arbejde udført for [virksomhed1] Ltd.

Klager er ikke bekendt med dette selskab, men ved ikke, om det er et selskab, som et eller flere af luftfartsselskaberne har benyttet sig af til at administrere lønudbetalinger eller andet, idet Klager ikke har haft fokus på dette. Klager har alene været ansat i de selskaber, som Klager har fremlagt ansættelseskontrakter for.

(...)”

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse

Klagerens repræsentant er enig i Skatteankestyrelsens forslag vedrørende indkomstårene 2008-2010.

Repræsentanten har i øvrigt fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

”(...)

INDKOMSTÅRENE 2011 OG 2012

For så vidt angår indkomstår 2011 og 2012 skal Klager fremkomme med følgende bemærkninger:

Det gøres gældende, at Klager har foretaget rejser i et sådant omfang, at beløbet udbetalt for rejsegodtgørelse underbygger, at det beløb der er udbetalt for rejsedage, underbygger antal rejsedage.

Klager har tidligere forklaret, at der er blevet udbetalt 100 EUR pr. dag, Klager har været på rejse, som dækning for kost og logi.

I 2011 og 2012 gør det sig også gældende. Det beløb på henholdsvis 90.628 kr. og 97.890 kr. er udtryk for udbetalinger af 100 EUR for de dage, Klager har været på rejse. Der er ikke tale om lønudbetaling, som Klager ikke har selvangivet.

Udbetalinger, der i øvrigt er foretaget til bankkonto, på 90.628 kr. og 97.890 kr. svarer til en udbetaling i EUR med kursen i 2011 på 7,4342 og i 2012 på 7,4604 til henholdsvis 12.190 EUR og 13.121 EUR.

Som Klager tidligere har forklaret, modtog Klager, i overensstemmelse med revisorens forståelse af ligningslovens § 9 og 9A, 100 EUR om dagen, når han var på rejse for arbejdsgiveren.

Det svarer til henholdsvis 122 rejsedage i 2011 og 131 rejsedage i 2012.

Sammenholdes dette med de rejsedage for 2013 og 2014, som Skattestyrelsen allerede har lagt til grund Klager har gennemført, så ligger rejsedagene i 2013 på 168 dage og i 2014 på 102 dage.

Klagers rejsemønster i relation til udbetalingen på 100 EUR ligger derfor i samme niveau, som tilsvarende gør sig gældende i 2013 og 2014, hvorfor det herved er sandsynliggjort, at den betaling, der ligger i 2011 på kr. 90.628 og i 2012 på kr. 97.890 stammer fra udbetaling af kost og logi (skattefrie rejsegodtgørelser).

INDKOMSTÅRENE 2013 OG 2013

For så vidt angår indkomstårene 2013 og 2014 har Skattestyrelsen forhøjet Klagers skattepligtige indkomst med henholdsvis 125.328 og 75.786, som Skatteankestyrelsen lægger op til at stadfæste.

Baggrunden for udbetalingen af 100 EUR pr. dag skal findes i ligningslovens § 9A. Arbejdsgiveren kan udbetale skattefri kost og logi til arbejdstageren i henhold til skatterådets satser.

Det beløb, der uden dokumentation, kan udbetales skattefrit til arbejdstageren, følger af skatterådets satser, og i 2013 og 2014 var det 464 kr. i kost og 199 kr. i logi.

Som det fremgår af ligningsloven, er der adgang til at udbetale et beløb i henhold til standardsatserne for lønmodtagerens fradrag. Klager har således være i en vildfarelse, da beløbet på 100 EUR blev fastsat, idet Klager har medregnet de ekstrafradrag på 25 %, som ligeledes følger af ligningslovens § 9A således, at Klager og Klagers revisor havde opgjort de samlede beløb til maksimalt at kunne udgøre 779 kr. pr. rejsedag.

100 EUR i 2013 udgjorde 746,03 kr. og i 2014 744,36 kr. ifølge Nationalbankens statistikbank.

Ud fra Klager og Klagers revisors forståelse af, hvad der var muligt at udbetale, beregnede de sig frem til, at der kunne udbetales 779 kr. pr. dag i 2013 og 2014.

Den forståelse, som Klager og Klagers revisor har anvendt til at beregne beløbet, der kunne udbetales skattefrit, er den passus, der fremkommer i SKM.2011.252.SKATog SKM 2013.884.SKAT.

Det fremgår af begge styresignaler, at den skattefrie godtgørelse, der kan udbetales er;

”1.1.1. Der kan udbetales skattefri godtgørelse for udgifter, der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor lønmodtageren midlertidigt er ansat direkte på den pågældende arbejdsplads.”

”1.3.5. Hvis godtgørelsen udbetales med højere beløb end de i pkt. 2. anførte satser. Hele beløbet anses i så fald for personlig indkomst, og i stedet kan der foretages fradrag i den skattepligtige indkomst, jf. pkt. 3.”

Klager og Klagers revisor har således læst, at der kan gives fradrag for udokumenterede udgifter på rejse, og at godtgørelsen maksimalt kan udgøres af satserne i punkt 2 i SKM 2011.252.SKAT og SKM.2013.884.SKAT. Begge disses punkt 2 er enslydende.

Af punkt 2 fremgår det;

”2.1.1.1. Kostsatsen ved rejse i Danmark eller i udlandet:

Ved rejse med overnatning kan der til dækning af udgifter til kost og småfornødenheder udbetales 455 kr. pr. døgn (2011-2013 niveau) og 1/24 heraf pr. påbegyndt time for tilsluttende rejsedag.”

...

”... kan arbejdsgiveren uanset pkt. 1.3.3. udbetale et skattefrit beløb til dækning af lønmodtagerens rejseudgifter til småfornødenheder på indtil 25 % af kostsat-sen i pkt. 2.1.1.1”.

...

”2.2.1.1. Logisatsen ved rejse i Danmark eller i udlandet:

Ved rejse med overnatning i Danmark eller i udlandet kan der til dækning af udgifter til logi udbetales 195 kr. pr. døgn (2011-2013 niveau).”

Klager og Klagers revisor har således beregnet, hvor meget der lovligt i henhold til ligningslovens § 9A og SKM.2011.252 SKAT og SKM. 2013.884.SKAT måtte udbetales som skattefri rejsegodtgørelse.

Udregningen har været som følger;

2011 - 2012

Kostsatsen for 2011 og 2012 455

Logisatsen for 2011 og 2012 195

25 % tillæg til kost (småfornødenheder) (455 * 25 %) 113,75

I alt pr. rejsedag 763,75

2013 - 2014

Kostsatsen for 2013 og 2014 464 kr.

Logisatsen for 2013 og 2014 199 kr.

25 % tillæg til kost (småfornødenheder) (464 * 25 %) 116 kr.

I alt pr. rejsedag 779 kr.

Klager har modtaget 100 EUR pr. rejsedag til samlet dækning af kost, logi og småfornødenheder.

I 2011 udgjorde kursen på EUR 7,4342, jf. nationalbankens statistikbank

I 2012 udgjorde kursen på EUR 7,4604, jf. nationalbankens statistikbank

I 2013 udgjorde kursen på EUR 7,4603, jf. nationalbankens statistikbank

I 2014 udgjorde kursen på EUR 7,4436, jf. nationalbankens statistikbank

Ved en udbetaling i 2011 på 100 EUR, ville den daglige betaling for kost, logi og småfornødenheder udgøre 743,42 kr. I henhold til Klagers beregning kunne Klager modtage 763,75 kr. om dagen til dækning af disse skattefrit.

Ved en udbetaling i 2012 på 100 EUR, ville den daglige betaling for kost, logi og småfornødenheder udgøre 746,04 kr. I henhold til Klagers beregning kunne Klager modtage 763,75 kr. om dagen til dækning af disse skattefrit.

Ved en udbetaling i 2013 på 100 EUR, ville den daglige betaling for kost, logi og småfornødenheder udgøre 746,03 kr. I henhold til Klagers beregning kunne Klager modtage 779 kr. om dagen til dækning af disse skattefrit.

Ved en udbetaling i 2014 på 100 EUR, ville den daglige betaling for kost, logi og småfornødenheder udgøre 744,36 kr. I henhold til Klagers beregning kunne Klager modtage 779 kr. om dagen til dækning af disse skattefrit.

Klager har således under hele sagen og i alle årene handlet i god tro omkring reglernes udformning, som de komme til udtryk i ligningslovens § 9A, og i de to styresignaler, der omhandler den periode 2011 - 2014, hvor Klager har modtaget betaling for kost, logi og småfornødenheder.

SKATTEFRITAGET GODTGØRELSE FOR KOST, LOGI OG SMÅFORNØDENHEDER 2011 - 2014

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte Klager af 90.628 kr. i 2011, idet den ikke selvangivne udbetaling er betaling med 100 EUR pr. rejsedag i alt for 122 rejsedage, hvorfor Skattestyrelsens forhøjelse skal nedsættes til kr. 0.

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte Klager af 97.890 kr. i 2012, idet den ikke selvangivne udbetaling er betaling med 100 EUR pr. rejsedag i alt for 131 rejsedage, hvorfor Skattestyrelsens forhøjelse skal nedsættes til kr. 0.

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte Klager af 125.328 kr. i 2013, idet den ikke selvangivne udbetaling er betaling med 100 EUR pr. rejsedag i alt for 168 rejsedage, hvorfor Skattestyrelsens forhøjelse skal nedsættes til kr. 0.

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte Klager af 75.786 kr. i 2014, idet den ikke selvangivne udbetaling er betaling med 100 EUR pr. rejsedag i alt for 102 rejsedage, hvorfor Skattestyrelsens forhøjelse skal nedsættes til kr. 0.

Det, der gør sig gældende for alle indkomstårene 2011 - 2014 er, at Klager har været på rejse og har fået fastsat et beløb på 100 EUR pr. rejsedag, der ligger under det maksimale beløb, der kan udbetales i henhold til ligningslovens 9A og SKM.2011.252.SKAT og SKM 2013.884.SKAT.

Der er således ikke hjemmel til at beskatte Klager af disse udbetalinger, idet de er udbetalt i overensstemmelse med loven, som den også kommer til udtryk i styresignalerne.

FRADRAG, HVIS MANGLENDE SKATTEFRIHED

Det gøres gældende, at i tilfælde af, at Skatteankestyrelsen fastholder, at Klager ikke har kunnet få udbetalt 100 EUR pr. rejsedag i perioden denne sag omhandler, hvorfor skattestyrelsen er af den opfattelse, at der er grundlag for at beskatte Klager af de udbetalte beløb, er Klager berettiget til at fradrage det udbetalte beløb i sin indkomst.

Dette fremgår meget klart af SKM 2011.252.SKAT og SKM 2013.884.SKAT i begge styresignalers afsnit 1.3.5.

Heraf fremgår, at ”1.3.5. Hvis godtgørelsen udbetales med højere beløb end de i pkt. 2. anførte satser. Hele beløbet anses i så fald for personlig indkomst, og i stedet kan der foretages fradrag i den skattepligtige indkomst, jf. pkt. 3.”

Det fremgår hverken af Skattestyrelsens afgørelse eller af Skatteankestyrelsens afgørelse, at der er givet fradrag i henhold til de almindelige regler, altså med 455 kr. for kost i 2011 og 2012, og 464 kr. for kost i 2013 og 2014, samt ekstra fradrag på 25 % af kostsatsen til dækning af udgifter til småfornødenheder, samt fradrag for 195 kroner for logi i 2011 og 2012 og fradrag for 199 kr. for logi for 2013 og 2014.

Det fremgår direkte, at der er ret til fradrag, hvis udbetalingen sker med et større beløb end fastsat af Skatterådet.

Det gøres derfor gældende, at Klager, hvis udbetalingerne ikke anses at være udtryk for en skattefritaget godtgørelse, har fradrag i den skattepligtige indkomst for det samme beløb, som forhøjelsen andrager, for alle indkomstårene 2011, 2012, 2013 og 2014.

BEFORDRINGSFRADRAG

Klager har forsøgt at fremfinde dokumentation for, at Klager ofte har kørt fra [by2] til lufthavnen i [Tyskland], hvorfra Klager er transporteret videre med fly til den destination, hvor Klager har skulle påmønstre et fly for at arbejde. 6

Befordringsfradraget er taget ud af de ture, som Klager har kort til lufthavnen i [Tyskland].

Klager har imidlertid ikke kunnet fremfinde gamle bordingcards, service på bil, parkering ved lufthavnen i [Tyskland], idet disse oplysninger ikke er blevet gemt, og vedrører en perioden, der ligger et stykke tilbage i tid.

Klager har end ikke den leasingbil længere, som Klager anvendte i perioden for denne sag.

Men Klager har fløjet langt flere gange, end de ture til [by2] lufthavn, som Skattestyrelsen har villet give befordringsfradrag for. Klager har således, ved sit arbejdsmønster sandsynliggjort, at Klager må have befordret sig flere gange for at levere sin arbejdsydelse.

Det gøres derfor gældende, at Klager har ret til det befordringsfradrag, som Klager har påført sin årsopgørelse, alene af den grund, at ovenstående gennemgang viser, at Klager har fløjet et sted mellem 102 og 168 dage om året, og Skattestyrelsen har alene accepteret befordringsfradrag nogle få dage om året til [by2] Lufthavn. Klager har imidlertid fløjet langt de fleste gange fra [Tyskland], hvorfor Klager har befordret sig til [Tyskland] med bil.”

Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

Skattestyrelsen er enige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse. Skattestyrelsen har således bl.a. anført følgende:

”(...)

Indkomstårene 2008-2009

Skatteankestyrelsen har indstillet, at Skattestyrelsens afgørelse ændres, så indkomstårene 2008-2010 frafaldes som følge af de omstændigheder, at den unddragne skat i 2008 alene er på 3.144 kr. og i 2009 på nul, og undladelsen af ikke at selvangive indkomsten fra Tyskland alene kan tilregnes klageren som simpelt uagtsomt. Skattestyrelsen er enig i at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 ikke kan anvendes til genoptagelse af indkomstårene 2008-2009, og dermed anses ansættelsen for ugyldig.

Indkomstår 2010

Det gør sig ligeledes gældende for indkomståret 2010, hvor Skatteankestyrelsen har indstillet at indkomståret ændres, da klageren har selvangivet løn fra [virksomhed5] med 122.180 kr. Ifølge Money Transfer oplysningerne er der modtaget 104.943 kr. Under disse omstændigheder er der ikke i tilstrækkeligt omfang godtgjort, at overførslen på 6.558 kr. fra [virksomhed5] ikke er selvangivet.

Det er ikke i tilstrækkeligt omfang godtgjort, at overførslerne på 84.010 kr. fra [virksomhed1] Ltd. ikke er indeholdt i det selvangivne, der er lagt vægt på klagerens forklaring om, at han ikke har arbejdet for [virksomhed1] Ltd., og at klageren samlet har selvangivet 280.120 kr. fra [virksomhed4] og [virksomhed5], mens der ifølge de foreliggende Money Transfer oplysninger og bankkonti alene er overført 249.927 kr. fra [virksomhed1] Ltd., [virksomhed4] og [virksomhed5].

Skattestyrelsen er enig i, at der for 2010 ikke godtgjort, at klageren ikke har selvangivet hele sin indkomst, jf. dagældende skattekontrollovs § 1, stk. 1.

Indkomstårene 2011-2012

Skattestyrelsen fastholder fortsat at klageren har fået overført henholdsvis 90.628 kr. og 97.890 kr. mere end det selvangivne. For 2012 har klageren desuden ikke godtgjort, at han har været berettiget til at fradrage 50.000 kr. i rejsefradrag efter ligningslovens § 9 A, stk. 7, jf. stk. 1. Det anses for mindst groft uagtsomt af klageren, at skattemyndighederne således har ansat den skattepligtige indkomst på et forkert eller urigtigt grundlag i de pågældende indkomstår.

Skattestyrelsen kan genoptage skatteansættelserne for 2011-2012 med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, hvorefter der kan ske ekstraordinær genoptagelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Indkomstårene 2013-2014

Rejsegodtgørelse

Det fremgår af de selvangivne oplysninger, at klageren har modtaget rejsegodtgørelse i 2013 og 2014 på henholdsvis 75.600 kr. og 47.328 kr., som ikke er selvangivet. Beløbene svarer til differencen mellem den modtagne godtgørelse og standardtaksterne for kost efter ligningslovens § 9 A, stk. 2, nr. 1, for henholdsvis 168 dage og 102 dage.

Klageren har i 2013 og 2014 fået udbetalt 100 euro pr. dag i rejsegodtgørelse, som i begge år har oversteget standardtaksten for kost, som udgjorde henholdsvis 455 kr. pr. døgn og 464 kr. pr. døgn, jf. SKM2011.252.SKAT og SKM2013.884.SKAT.

Når satserne overskrides, bliver hele godtgørelsen og ikke blot den overskydende skattepligtig. Det følger af Østre Landsrets dom af 14. juni 1994, offentliggjort i Tidsskrift for Skatteret, årgang 1994, s. 495.

Befordring

Ifølge det selvangivne har klageren kørt 33.096 km. i 2013 og 49.320 km. i 2014. Det følger af nævnte bekendtgørelse §§ 3 og 4, stk. 1, at eventuel anvendelse af fly eller færge ikke medregnes i antallet af befordrede kilometer, men indgår i befordringsfradraget med den faktiske udgift.

Klageren har hverken overvejende sandsynliggjort eller dokumenteret, at befordring har fundet sted i det selvangivne omfang. Det er således ikke dokumenteret, hvortil klageren har befordret sig, ligesom det ikke er dokumenteret, at befordringen udelukkende er sket ved bilkørsel. Dokumentation herfor kunne f.eks. være sket ved fremlæggelse af synsrapporter eller værksted-regninger.

Der kan derfor kun godkendes befordring mellem klagerens bopæl og [by2] Lufthavn for 24 arbejdsdage i 2013 og 36 arbejdsdage i 2014, som fremgår af klagerens indkomstopgørelser og som findes sandsynliggjort.

Skattestyrelsen har vurderet sagen og kan erklære sig enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at Told- og Skatteforvaltningen skal afsende varsel om foretagelse eller ændring af indkomst- eller ejendomsværdiskat senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Uanset fristerne i § 26, stk. 1 kan ændringerne foretages, hvis betingelsen for fristgennembrud i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, er til stede, samt hvis SKAT har reageret inden for 6 måneder fra det tidspunkt, hvor SKAT fik kundskab om det forhold, som begrunder genoptagelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

SKAT udsendte varsel om ansættelsesændringerne for indkomstårene 2008-2014 den 4. maj 2016. SKATs genoptagelse for indkomstårene 2008-2012 er dermed foretaget uden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

SKAT har genoptaget skatteansættelserne for indkomstårene 2008-2012 med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, hvorefter der kan ske ekstraordinær genoptagelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Indkomstårene 2008 - 2009

Det er ubestridt, at klageren har haft lønindkomst fra selskabet [virksomhed3] GmbH i indkomstårene 2008 og 2009 på henholdsvis 37.885 kr. og 224.251 kr., som ikke er selvangivet. Spørgsmålet for disse indkomstår vedrører herefter alene, om betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er til stede.

Klageren har forklaret, at han af SKAT har fået oplyst, at lønnen skulle beskattes i Tyskland, hvilket også følger af den påklagede afgørelse, hvor Tyskland er tillagt beskatningsretten og klageren er indrømmet lempelse af skatten svarende til den skat, der forholdsmæssigt falder på indkomsten fra Tyskland.

Under disse omstændigheder, og henset til størrelsen af den unddragne skat i indkomståret 2008, der udgør 3.144 kr., og til der ikke er unddraget skat i indkomståret 2009, finder Landsskatteretten efter en konkret vurdering, at undladelsen af ikke at selvangive indkomsten fra Tyskland alene kan tilregnes klageren som simpelt uagtsomt.

Landsskatteretten finder derfor, at SKATs forhøjelser for 2008 og 2009 ikke er rettidigt foretaget, hvorfor retten nedsætter disse forhøjelser til 0 kr.

Indkomstårene 2010 - 2012

For indkomstårene 2010-2012 er det bestridt, at klageren har haft skattepligtig indkomst, som ikke er selvangivet. Spørgsmålet for disse år vedrører herefter, dels om betingelserne for genoptagelse af skatteansættelsen efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, er til stede, og dels om betingelserne efter skatteforvaltningslovens § 27 for at bortse fra den ordinære ansættelsesfrist i så fald er til stede.

Klageren arbejdede fra foråret 2010 for [virksomhed4] og senere [virksomhed5]. Klageren selvangav løn fra [virksomhed5] med 122.180 kr. Ifølge Money Transfer oplysningerne modtog klageren 104.943 kr. Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten ikke grundlag for at statuere, at godtgørelsen (per diem) på 6.558 kr. fra [virksomhed5] ikke er selvangivet.

Der er desuden ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at overførslerne på 84.010 kr. fra [virksomhed1] Ltd. ikke er indeholdt i det selvangivne, uanset at der ikke er selvangivet indkomst fra [virksomhed1] Ltd. Der er lagt vægt på klagerens forklaring om, at han ikke har arbejdet for [virksomhed1] Ltd., og at klageren samlet har selvangivet 280.120 kr. fra [virksomhed4] og [virksomhed5], mens der ifølge de foreliggende Money Transfer oplysninger og bankkonti alene er overført 249.927 kr. i alt fra [virksomhed1] Ltd., [virksomhed4] og [virksomhed5].

For indkomståret 2010 kan det således ikke lægges til grund, at klageren ikke har selvangivet hele sin indkomst, jf. dagældende skattekontrollovs § 1, stk. 1.

Klageren har vedrørende forhøjelsen af den skattepligtige indkomst for indkomstårene 2011 og 2012 oplyst, at forhøjelsen vedrører skattefrie rejsegodtgørelser, og at han har fået udbetalt 100 euro pr. dag, han har været på rejse.

Godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen, jf. ligningslovens § 9, stk. 4. Er godtgørelsen omfattet af ligningslovens § 9 A vedrørende merudgifter til kost og logi kan den udbetales skattefrit, hvis den ikke overstiger satserne fastsat af Skatterådet. Det følger af ligningslovens § 9, stk. 4, 2. pkt., jf. § 9 A, stk. 1.

Det er en betingelse for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført en effektiv kontrol hermed, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse, udstedt i medfør af dagældende ligningslovs § 9, stk. 5, nu stk. 4. Se således Østre Landsrets dom af 30. november 2004, offentliggjort som SKM2004.517.ØLR, hvor skatteyderen af sin arbejdsgiver fik udbetalt skattefri rejsegodtgørelse med et fast beløb pr. lønudbetaling.

Klageren har ikke dokumenteret, at arbejdsgiveren har ført kontrol ved udbetalingen. Allerede af den grund er godtgørelserne skattepligtige.

Det er således med rette, at den skattepligtige indkomst i 2011 og 2012 er forhøjet med henholdsvis 90.628 kr. og 97.890 kr.

For indkomståret 2012 har klageren desuden ikke godtgjort, at han har været berettiget til at fradrage 50.000 kr. i rejseudgifter efter standardtaksterne, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 7, jf. stk. 1, idet klageren ikke har redegjort for de dage, hvor han på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har haft mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Der kan af samme grund ikke godkendes fradrag for kost efter standardtaksterne i 2011 for 122 rejsedage, jf. klagerens subsidiære påstand i bemærkningerne til sagsfremstillingen.

Det må henset til karakteren af forholdet anses for mindst groft uagtsomt af klageren, at skattemyndighederne således har ansat den skattepligtige indkomst på et forkert eller urigtigt grundlag i de pågældende indkomstår.

Landsskatteretten finder ikke grundlag for den af SKAT foretagne forhøjelse for indkomståret for 2010, mens Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for indkomstårene 2011 og 2012.

Indkomstårene 2013 og 2014

Ansættelserne for indkomstårene 2013 og 2014 er genoptaget inden for den ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Rejsegodtgørelse

Det fremgår af de selvangivne oplysninger, at klageren har modtaget rejsegodtgørelse på henholdsvis 75.600 kr. og 47.328 kr., som ikke er selvangivet. Beløbene svarer til standardtaksterne for kost og logi efter ligningslovens § 9 A, stk. 2, nr. 1 for henholdsvis 168 dage og 102 dage.

Klageren har ikke godtgjort, at arbejdsgiveren har ført kontrol ved udbetalingen, og betingelserne for udbetaling således har været opfyldt. Af den grund anses godtgørelsen for skattepligtig.

Klageren har heller ikke for 2013 og 2014 redegjort for de dage, hvor han på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har haft mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Der kan derfor heller ikke for disse indkomstår godkendes fradrag for kost efter standardtaksterne for 168 rejsedage i 2013 og 102 rejsedage i 2014, jf. klagerens subsidiære påstand i bemærkningerne til sagsfremstillingen.

Det er derfor med rette, at den skattepligtige indkomst er forhøjet med henholdsvis 75.600 kr. og 47.328 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse vedrørende dette punkt.

Befordringsfradrag

I henhold til ligningslovens § 9 C, stk. 1-3, kan en lønmodtager foretage et standardiseret fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Fradraget beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter kilometertakster, der fastsættes af Skatterådet, uanset om befordringen rent faktisk er foregået med andre transportmidler, og uanset hvilke udgifter skatteyderen konkret har haft til sin transport.

Der kan imidlertid kun opnås fradrag for en befordring, der rent faktisk har fundet sted, og bevisbyrden herfor påhviler i overensstemmelse med, hvad der generelt gælder for skattemæssige fradrag, som udgangspunkt skatteyderen. Den, der anser sig berettiget til et befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, må således i fornødent omfang kunne dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at befordring rent faktisk har fundet sted i det angivne omfang. Efter praksis er der et skærpet beviskrav i tilfælde af, at afstanden mellem bopælen og arbejdspladsen er ekstraordinær lang.

Om anvendelse af fly og færge på en del af strækningen mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads fremgår følgende af bekendtgørelse nr. 1044 af 8. november 2012, som har virkning fra 1. januar 2013:

”Kapitel 2. Befordringsfradrag

§ 2

Fradrag efter ligningslovens § 9 C er betinget af, at den skattepligtige over for SKAT oplyser antallet af arbejdsdage og antallet af befordrede kilometer pr. arbejdsdag mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads (transportvejen). Uanset den skattepligtiges valg af transportmiddel beregnes transportvejen på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel.

Stk. 2. Ved normal transportvej ved bilkørsel forstås den strækning, der skal tilbagelægges med bil, under hensyntagen til

§ 3

Hvis den skattepligtige på grund af de forhold, der er nævnt i § 2, stk. 2, på en del af eller på hele strækningen mellem hjem og arbejdsplads må anvende færgetransport, ruteflytransport eller lignende, beregnes befordringsfradraget for denne befordring efter § 4.

§ 4

Den skattepligtige kan mod dokumentation fratrække faktiske udgifter til færgetransport, ruteflytransport eller lignende.

Stk. 2. Hvis den skattepligtige til brug for yderligere befordring medbringer eget transportmiddel med færgen m.v., kan de faktiske udgifter hertil ligeledes fradrages mod dokumentation.”

Ifølge det selvangivne har klageren kørt 33.096 km i 2013 og 49.320 km i 2014. Det følger af nævnte bekendtgørelse §§ 3 og 4, stk. 1, at eventuel anvendelse af fly eller færge ikke medregnes i antallet af befordrede kilometer, men indgår i befordringsfradraget med den faktiske udgift.

Klageren har ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at befordring har fundet sted i det selvangivne omfang. Det er således ikke dokumenteret, hvortil klageren har befordret sig, ligesom det ikke er dokumenteret, at befordringen udelukkende er sket ved bilkørsel. Dokumentation herfor kunne f.eks. være sket ved fremlæggelse af synsrapporter eller værkstedregninger.

Der kan derfor kun godkendes befordring mellem klagerens bopæl og [by2] Lufthavn for 24 arbejdsdage i 2013 og 36 arbejdsdage i 2014, som fremgår af klagerens indkomstopgørelser, og som findes sandsynliggjort.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse vedrørende dette punkt.