Kendelse af 13-06-2018 - indlagt i TaxCons database den 06-07-2018

Faktiske oplysninger

Klageren er eneanpartshaver i [virksomhed1] ApS, ligesom han driver [virksomhed2] som personlig virksomhed. Mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] er der en mellemregningskonto, hvor der ifølge selskabets kontospecifikationer har været følgende bevægelser:

Herudover har klageren haft en mellemregning med selskabet. Under sagens behandling ved Skatteankestyrelsen er fremlagt kontospecifikationer for selskabet. I 2013 har der været følgende bevægelser på mellemregningskontoen:

I 2014 har der været følgende bevægelser på mellemregningskontoen:

Det fremgår af kontospecifikationerne, at der den 30. juni 2014 er overført 250.000 kr. til klagerens ægtefælle. Klagerens revisor har overfor SKAT oplyst, at der er tale om en efterpostering af et lån til klagerens ægtefælle fra juli 2013.

Der er under Skatteankestyrelsens behandling af klagesagen fremlagt uddrag af kontoudtog og kontospecifikationer fra [virksomhed4] ApS. Det fremgår heraf, at der den 31. juli 2013 er overført 250.000 kr. fra [virksomhed4] ApS til [virksomhed1] ApS. Det er af repræsentanten oplyst, at der ved generalforsamlingsbeslutning i [virksomhed1] ApS i efteråret 2014 er besluttet at foretage kreditorskifte således, at klagerens ægtefællen skylder beløbet til [virksomhed1] ApS i indkomståret 2014, og beløbet er derfor efterposteret som lån den 30. juni 2014. Der er ikke fremlagt referat fra generalforsamlingen i [virksomhed1] ApS.

Af kontospecifikationerne fremgår ligeledes, at der den 20. juni 2014 er overført 20.745,04 kr. til klageren og en anden person. Det er klagerens revisor oplyst, at beløbet vedrører et I/S, som klageren deltager i.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst for 2013 med 254.366 kr. og indkomståret 2014 med 1.039.625 kr.

Til støtte for SKATs afgørelse er anført:

”Folketinget har ved lov nr. 926 af 18. september 2012 vedtaget, at lån, som et selskab yder til en personlig anpartshaver/hovedaktionær med bestemmende indflydelse, fra og med 14. august 2012 behandles som en hævning uden tilbagebetalingspligt. Bestemmelsen fremgår af ligningslovens § 16 E.

Definition af bestemmende indflydelse følger af ligningslovens § 2. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettighederne, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 % af anpartskapitalen eller rådes over mere end 50 % af stemmerne.

At et aktionærlån skattemæssigt behandles efter skattelovgivningens regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt betyder, at et lån omfattet af ligningslovens § 16 E ikke er et lån i skattemæssig henseende. Hævningerne skal i stedet behandles som en overførsel af værdier fra selskabet til anpartshaveren/hovedaktionæren. Hævninger, der er omfattet af ligningslovens § 16 E, og dermed skattepligtige, beskattes enten som udbytte efter ligningslovens § 16 A eller som løn efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a. Der gælder ingen bagatelgrænse ved beskatningen.

Beskatningen af hævningerne skal ske på det tidspunkt, hvor lån eller kreditgivningen til anpartshaveren etableres, hvilket vil sige ved selve udbetalingen/hævningen.

Det er vores opfattelse, at udgangspunktet for beskatning i medfør af ligningslovens § 16 E er bruttohævninger. Dette gælder uanset, om der er foretaget tilbagebetalinger i løbet af året, således at nettobeløbet for året er en indbetaling.

Det er endvidere vores opfattelse, at evt. indbetalinger skal anses som afdrag på det selskabsretlige aktionærlån, således at de ikke modregnes ved opgørelsen af de skattepligtige hævninger.

Dette betyder, at alle hævninger omfattet af ligningslovens § 16 E er skattepligtige som enten løn eller udbytte.

For så vidt angår renter er skatteministeren i forbindelse med lovforslagets behandling blevet spurgt, jf. bilag 16, ”Skal en rentetilskrivning til et ulovligt aktionærlån – nyt eller gammelt – også behandles som en hævning uden tilbagebetalingspligt, fordi det øger størrelsen af mellemværendet? ”. Hertil svarede ministeren, at ”Der vil ikke være tale om et nyt skattepligtigt aktionærlån, hvis de tilskrevne renter betales på sædvanlige vilkår.”

Det er herefter vores opfattelse, at tilskrevne renter til aktionærlån omfattet af ligningslovens § 16 E, kan beskattes som en hævning, når betalingsfristen er udløbet. Betalingsfristen for renter anses for at være kort.

Renter tilskrevet mellemregningskontoen indgår i vores opgørelse af de hævninger, som er skattepligtige efter ligningslovens § 16 E. Det skyldes, at renterne ikke er betalt. Herefter anses renterne for en hævning uden betalingspligt, der er skattepligtig efter ligningslovens § 16 E.

Vi har som nævnt under punkt 1.1. ikke modtaget kontospecifikationer vedrørende aktionærlånet for perioden 1. juli 2012 – 30. juni 2014 fra selskabet [virksomhed1] ApS.

Ved gennemgang af de foreliggende årsrapporter kan vi konstatere, at du efter den 14. august 2012 har foretaget hævninger, som anses for at være omfattet af ligningslovens § 16 E og dermed skattepligtige som enten løn eller udbytte.

Vi har opgjort de skattepligtige hævninger således:

Den hidtidige praksis om sondring mellem beskatning som løn eller udbytte finder også anvendelse efter indførelsen af ligningslovens § 16 E. Som udgangspunkt vil beskatningen være udbytte, med mindre anpartshaveren er ansat i selskabet, og udbetalingen kan anses for en rimelig aflønning for arbejdsindsatsen. I disse situationer vil der i stedet kunne ske beskatning som løn.

Vi anser hævningerne på mellemregningskontoen for at være udbytte, der beskattes efter ligningslovens § 16 A som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1. Vi henviser til, at beskatningen som udgangspunkt er udbytte og at den allerede udbetalte løn anses at være en rimelig løn for arbejdsindsatsen.

Selskabsretligt er der fortsat tale om et lån, der skal tilbagebetales til selskabet. Den selskabsretlige tilbagebetaling af aktionærlånet ophæver ikke beskatningen af hovedaktionæren. Dette fremgår af bemærkningerne til ligningslovens § 16 E, hvor følgende er oplyst:

”Selv om der civilretligt fortsat kan være tale om et ulovligt aktionærlån, der skal tilbagebetales, vil en tilbagebetaling af de ulovlige lån ikke føre til en genoptagelse af beskatningen af lånet hos aktionæren. Dette svarer til, at det ikke er muligt at ophæve beskatningen ved tilbagebetaling af løn eller udbytte.” ”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse af klagerens løn for 2013 nedsættes med 254.366 kr. samt løn for 2014 nedsættes med 1.039.625 kr.

Til støtte herfor er anført:

”Ovennævnte indkomstmodtager kan ikke anerkende den af SKAT foretagne forhøjelse af indkomsten for følgende indkomstår:

Indkomståret 2013

Hævninger på mellemregningskontoen med selskabet [virksomhed1] ApS, der anses for skattepligtige jf. ligningslovens§ 16E, og beskattes som udbytte i henhold til ligningslovens§ 16A, DKK 254.366 kan ikke anerkendes.

Indkomstmodtageren er allerede blevet beskattet af beløbet som almindelig A-indkomst og der er tilbageholdt og afregnet A-skat og AM-bidrag heraf.

Beløbene i note 5 i årsrapporten 2012/13 for [virksomhed1] ApS, som fremgår af SKATs afgørelse, er præsenteret som de er, da der i årets løb har været ulovligt udlån, da der er blevet udbetalt acontoløn som der ikke rettidigt er blevet indberettet. Hertil dækker en del af hævningerne perioden før 14. august 2012 som er ikke er omfattet af ligningslovens§ 16E og er tilbagebetalt.

I noten fremgår derfor også en afgang på årets tilgang inkl. renter, hvorfor beløbet ultimo er nul.

Af vedhæftet kontospecifikation (bilag 1) over mellemregningskontoen med [virksomhed1] ApS for 2012/13 fremgår at indkomstmodtageren løbende har modtaget acontoløn samt tilbagebetalt en række beløb, hvorfor saldoen ultimo året er i indkomstmodtagerens favør med DKK 2.251.

De udbetalt acontolønninger er dog ikke indberettet rettidig. Dette er i stedet sket i flere omgange direkte til e-indkomst. Vedhæftet følger de 5 indberetninger (bilag 2-6) der er foretaget for perioden 2012/13. Der er for perioden samlet indberettet følgende beløb:

- A-indkomst, AM-bidragspligtigt, DKK 427.920

- AM-bidrag, DKK 34.234

- A-skat, DKK 149.821

- Nettoløn, DKK 243.865

Som følge af de indberettede lønninger samt indskud, er der ingen hævninger i regnskabsåret 2012/13 som indkomstmodtageren mangler at blive beskattet af.

Indkomståret 2014

Hævninger på mellemregningskontoen med selskabet [virksomhed1] ApS, der anses for skattepligtige jf. ligningslovens§ 16E, og beskattes som udbytte i henhold til ligningslovens § 16A, DKK 1.039.625 kan ikke anerkendes.

Indkomstmodtageren er allerede blevet beskattet af beløbet som almindelig A-indkomst og der er tilbageholdt og afregnet A-skat og AM-bidrag heraf.

Beløbene i note 5 i årsrapporten 2013/14 for [virksomhed1] ApS, som fremgår af SKATs afgørelse, er præsenteret som de er, da der i årets løb har været ulovligt udlån, da der er blevet udbetalt acontoløn som der ikke rettidigt er blevet indberettet. Hertil er størstedelen første indberettet efter regnskabsperiodens udløb, hvorfor der ultimo regnskabsperioden er et tilgodehavende, da beløbet selskabsretligt først kan klassificeres som løn i det efterfølgende regnskabsår. Hertil er en del af tilgodehavendet ultimo regnskabsperioden skatten af de beskattet hævninger som indkomstmodtageren skyldte til selskabet på det pågældende tidspunkt.

Af vedhæftet kontospecifikation (bilag 7) over mellemregningskontoen med [virksomhed1] ApS for 2013/14 fremgår at indkomstmodtageren løbende har modtaget acontoløn som kun delvist løbende er blevet indberettet. I året er der i alt på 2 indberetninger (bilag 8 og 9) direkte i e-indkomst indberettet:

- A-indkomst, AM-bidragspligtigt, DKK 359.190

- AM-bidrag, DKK 28.735

- A-skat, DKK 66.002

- Nettoløn, DKK 264.453

Som følge heraf var der ultimo året et tilgodehavende på DKK 712.703 inkl. renter hos indkomstmodtageren, jf. vedhæftet specifikation (bilag 10).

Ved regnskabs udarbejdelse i december 2014 blev der rettet op på dette forhold og indberettet de DKK 712.703 jf. vedhæftet kvittering fra e-indkomst (bilag 11) inkl. værdi af fri telefon, hvorfor A indkomsten blev DKK 713.683. Som det fremgår blev der også indberettet skat heraf som indkomstmodtageren indvilliget af betale til selskabet, hvorfor dette beløb indgår som en del af tilgodehavendet ultimo regnskabsperioden via tilgang i årets løb.

Som følge af de indberettede lønninger, er der ingen hævninger i regnskabsåret 2013/14 som indkomstmodtageren mangler at blive beskattet af.”

SKATs høringssvar

SKAT har udtalt følgende til klagen:

”På baggrund af de nu foreliggende kontospecifikationer, over mellemregningskontoen mellem [person1] og [virksomhed1] ApS og oplysningerne i revisors mail af 27. oktober 2016 har vi opgjort hævninger til beskatning jf. ligningslovens§ 16 E, i 2013 og 2014 som vist på vedlagte regneark til henholdsvis 563.405 kr. og 833.689 kr.

Den selskabsretlige gæld til selskabet er nedsat med nettoløn således:

30.06.2013, bilag 2057, løn [person1], jan-juni (bilag 6 til klagen) -129.978,00

31.12.2013, bilag 2271, løn [person1], juli-december (bilag 8 til klagen) -194.111,00

31.03.2014, bilag 2272, løn [person1], jan- marts (bilag 9 til klagen) -70.342,00

Da nettolønnen er krediteret mellemregningskontoen skal der ikke ske nedsættelse af hævninger til beskatning.

Som konsekvens heraf anses de tilskrevne renter på mellemregningskontoen at være betalt. På den baggrund skal de ikke indgå i hævninger til beskatning.

Det bemærkes, at eventuelle hævninger efter 01. juli 2014 ikke indgår i opgørelsen. Det fremgår af årsrapporten for [virksomhed1] ApS for perioden 1. juli 2014- 30. juni 2015, at der er hævet 20.000 kr. brutto.”

Af det nævnte regneark fremgår, at SKAT på baggrund af de for Skatteankestyrelsen fremlagte nye oplysninger i form af kontokort vedrørende mellemregningskontoen har foretaget en ny beregning af lånet. Den nye opgørelse er sket ved sammenlægning af hvert lån på mellemregningskontoen. Lån er opgjort ved posteringer i selskabets favør, i det omfang selskabet har et tilgodehavende mod klageren på den samlede mellemregning.

Oven i dette har SKAT opgjort selskabets lån til klagerens personlige virksomhed, samt selskabets lån til interessentskabet, hvori klageren er interessent. Derudover er selskabets lån til klagerens ægtefælle tillagt. Alle lån er af SKAT opgjort som værende omfattede af ligningslovens § 16 E, stk. 1, som værende lån ydet til klageren direkte eller indirekte.

Repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

Der er indtrådt ny repræsentant.

Repræsentanten har anført følgende til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Lån fra [virksomhed4] ApS

Den 31/7-2013 modtager [person1]s samlever et lån på kr. 250.000 fra selskabet [virksomhed4] ApS cvr. [...1].

[person1] ejer alene inddirekte 40 % af dette selskab og har ikke grundet ejeraftale eller lignende indflydelse udover ejerskabet. Der henvises til vedhæftede resume vedrørende selskabet.

[person1] og samleveren indgår efterfølgende ægteskab.

Den 30/6-2014 overtager et af [person1] ejet selskab fordringen på ægtefællen.

På tidspunktet for låneoptagelsen er der således ikke en sådan forbindelse mellem det långivende selskab og [person1] som nævnt i Ligningslovens § 2. Beskatning af hævningen (lånet) kan derfor ikke ske i medfør af Ligningslovens § 16 E, idet det i bestemmelsen forudsættes at der på tidspunktet hvor der foretages en hævning uden tibagebetalingspligt foreligger en sådan forbindelse som nævnt i § 2.

Kontorindstillingen skal derfor ændres på dette på punkt, idet forudsætningerne for den foreslåede beskatning ikke er opfyldt.

Hævninger i [virksomhed1] ApS

Selskabet har selv været opmærksom på de pågældende hævninger og valgt beskatning af disse som løn.

Dette er i overensstemmelse med styresignal SKM2014.825.SKAT / Den juridiske vejledning afsnit C.B.3.5.3.3, hvor det anføres at

“Selskabet skal foretage indberetning af aktionærlånet som indkomstgrundlag i form af løn eller udbytte samt indbetale kildeskatten heraf, hvilket herefter får virkning i forhold til indkomståret, hvor aktionærlånet er udbetalt.”

Der er foretaget følgende indberetninger til e-indkomst registeret for [person1]:

Med udgangspunkt i formuleringen i styresignalet “virkning for indkomståret” og sammenholdt med Statsskattelovens grundprincip om indkomstårets ubrydelighed må det antages at lønnen har betydning for hele indkomståret og dermed skal anses for et tilgodehavende primo indkomståret, som kan hæves efterfølgende uden yderligere beskatning.

Som det fremgår af vedhæftede opgørelse af mellemregningskontoen er der i 2013 og 2014 kontinuerligt en gæld fra selskabet til [person1]. Beløb anført med minus anses for kredit i selskabets bogføring og er derfor en gæld fra selskabet.

A-skat er afsat i overensstemmelse med formuleringen i styresignalet, hvor det anføres:

“Selskabets regreskrav mod den ansatte hovedaktionær for kildeskatten udgør imidlertid som udgangspunkt ikke et nyt, skattepligtigt aktionærlån, jf. bilag 16 til L199 om ligningslovens § 16 E.

Hvis den ansatte hovedaktionær ikke tilbagebetaler kildeskatten til selskabet inden udløbet af selskabets selvangivelsesfrist for det indkomstår, hvor aktionærlånet blev udbetalt, må kildeskatten dog anses for et nyt, skattepligtigt aktionærlån.”

Skat af lønindberetningen den 28/12/2014 er derfor ikke medtaget i 2014 idet [person1] kan vente med betalingen indtil 2015.

Jeg skal for god ordens skyld bemærke, at der er sammenstød mellem de skatteretlige og selskabsretlige regler. I henhold til selskabslovens regler har der i løbet af begge år været et lån i strid med Selskabslovens § 210. Det er derfor korrekt at revisor gør opmærksom på dette forhold i sin erklæring uanset at lånet er indfriet ved regnskabsårets udgang. Forholdet har ikke betydning for opgørelsen af [person1]s skattepligtige indkomst.”

SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

SKAT har udtalt følgende til Skattenankestyrelsens indstilling:

”SKAT kan delvist tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling med følgende bemærkninger:

SKAT er ikke enig i, at kun halvdelen af hævningen, som er angivet at vedrøre klagers interessentskab, skal indgå ved opgørelsen af beskatningen efter ligningslovens § 16 E.

Det fremgår ikke af selskabets regnskab, at selskabet har et udlån til interessentskabet. Hævningen indgår i klagerens mellemregning med selskabet. Der er ikke fremlagt dokumentation for at udlånet til interessentskabet fra selskabet er sket som en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Det er derfor SKATs opfattelse, at udlånet er sket til klager i hans egenskab af aktionær, hvorfor hele lånet på i alt 20.745,04 kr. skal indgå i opgørelsen over beskatningen efter ligningslovens § 16 E.

Vi er enig i Skatteankestyrelsens vurdering af de øvrige forhold af de grunde Skatteankestyrelsen anfører og henviser i øvrigt til vores tidligere udtalelse den 1. november 2016.

Sammenfattende er det således SKATs opfattelse, at klager skal beskattes af opgjorte hævninger, jf. ligningslovens§ 16 E, i 2013 og 2014 med henholdsvis 563.405 kr. og 833.689 kr.

Repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Repræsentanten har anført følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:

”Min kundes hævninger omfattet af Ligningslovens § 16 E er udlignet som beskrevet i SKATs styresignal om aktionærlån, nu indarbejdet i den juridiske vejledning C.B.3.5.3.3 Aktionærlån, hvorfor beløbet ikke som foreslået af Landsskatterettens kontor kan dobbeltbeskattes.

Styresignalet / den juridiske vejledning er en bindende instruktion for SKAT, men ikke for Landsskatteretten.

Min kundes retssikkerhed forringes derfor ved at SKATs afgørelse er truffet på et ufuldstændigt grundlag og at denne afgørelse ikke i sin helhed foreslås ændret af Landsskatteretten.

Jeg har fuld forståelse for at Landsskatterettens kontor ikke følger de anvisninger som er givet i styresignalet, men dette forhold må ikke forringe min kundes situation.

Det vil derfor være nødvendigt ud fra en retssikkerhedsmæssig betragtning af SKAT foretager en genoptagelse og træffer en ny afgørelse.

Det anføres i sagsfremstillingen:

“Desuden medregnes 250.000 kr. vedrørende lån ydet til klagerens ægtefælle, da dette anses for et indirekte lån til klageren. Det anses ikke for godtgjort, at selskabet først i 2014 har overtaget fordringen. Det tiltrædes derfor, at beløbet skal medregnes i 2013.”

Det kan oplyses at der den 31/7-13 sker overførsel fra [virksomhed4] ApS´s bankkonto. Overførsel sker fra et selskab, som modtageren og dennes senere ægtefælle ikke har en forbindelse med, som beskrevet i Ligningslovens § 2 og overførsel kan således aldrig medføre beskatning efter Ligningslovens § 16 E.

I forbindelse med generalforsamling i selskabet i efteråret 2014 - det vil sige mere end ét år efter udbetalingen - besluttes det at lave et kreditorskifte. Dette bliver efter aftale bogført som en efterpostering den 30/6-2014 i regnskabet for regnskabsåret 1/7-2013 - 30/6-2014.

Det er således godtgjort at selskabet først i efteråret 2014 har overtaget den nævnte fordring.”

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af ligningslovens § 16 E, stk. 1, at hvis et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet, direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler som hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. 1. pkt., finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabslovens § 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed.

Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 926 af 18. september 2012, og har virkning for lån, der er ydet fra og med den 14. august 2012.

Klageren og selskabet er en del af den kreds, som er omfattet af ligningsloven § 16 E, stk. 1.

Af Ligningslovens § 16 E, stk. 2, fremgår, at tilbagebetaling af lån som er beskattet efter stk. 1, ikke skal indgå ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst. Det følger endvidere af forarbejderne, at selvom der civilretligt stadig kan være et lån, som skal tilbagebetales, vil en tilbagebetaling af aktionærlånet ikke føre til en ophævelse af beskatningen af lånet hos aktionæren.

Ligningslovens § 16 E, stk. 1, omfatter også lån, som er tilgået hovedaktionæren indirekte. Af forarbejderne fremgår der eksempler på, hvad der skal forstået ved indirekte lån.

Lån ydet til subjekter som skattemæssigt er transparente, betragtes som værende lån, til det underliggende skattesubjekt.

Ved opgørelsen af lån efter ligningslovens § 16 E medregnes lån ved hævninger m.v. ført over mellemregningen, hvor der ikke har været et tilgodehavende hos klageren mod selskabet.

Desuden medregnes 250.000 kr. vedrørende lån ydet til klagerens ægtefælle, da dette anses for et indirekte lån til klageren. Det anses på baggrund af de fremlagte kontoudtog og kontospecifikationer for Sorgenfrigade 8A + 8 B ApS for godtgjort, at selskabet først i 2014 har overtaget fordringen. Beløbet skal derfor medregnes i indkomståret 2014.

Lån til klagerens personligt ejede virksomhed [virksomhed2], medregnes som lån til klageren.

Der er i sagen ikke fremlagt dokumentation for, at lånet er sket som en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

Selskabets lån til interessentskabet medregnes som lån til klageren efter ejerandelen i interessentskabet. Det lægges i mangel af andre oplysninger til grund, at klageren og medinteressenten ejer interessentskabet i lige sameje. Klageren bliver beskattet af 50 % af lånet fra selskabet til interessentskabet. Der er i sagen, ikke fremlagt dokumentation for, at lånet er sket som en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

At der ved årets udgang er indberettet løn og betalt skat heraf, har ikke betydning for opgørelsen af lånet fra selskabet. At nettolønnen er posteret på mellemregningskontoen, anses som afdrag på klagerens gæld til selskabet.

Den af SKAT udarbejdede opgørelse af klageren lån til selskabet på baggrund af de nu fremlagte kontokort kan tiltrædes, dog således at selskabets lån til interessentskabet alene beskattes hos klageren med halvdelen, jf. ovenfor. Beskatning af de opgjorte lån sker som udbytte, jf. ligningslovens § 16 A.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, således at klagerens aktieindkomst for 2013 forhøjes med 59.039 kr. og for 2014 forhøjes med 33.691 kr.