Kendelse af 02-08-2019 - indlagt i TaxCons database den 24-08-2019

Faktiske oplysninger

Sagen drejer sig om, hvorvidt det daværende SKAT (herefter benævnt ”SKAT”) har været berettiget til at nægte ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2010.

Det fremgår af udskrift fra CVR-registret af 5. september 2016, at klagerens virksomhed [virksomhed1] v/[person1], CVR-nr. [...1] ophørte den 31. december 2009. Det fremgår dog af klagerens personlige skatteoplysninger for 2010, at han drev virksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1].

Klageren har for indkomståret 2010 selvangivet et underskud af virksomhed på 7.726 kr.

Sagen har været udtaget til kontrol hos SKAT. SKAT har i den forbindelse bedt klageren om at indsende regnskabsmateriale. Klageren har den 15. april 2013 til SKAT oplyst, at han først den 1. april 2011 overtog butikken ([virksomhed2]) og ikke var selvstændig i 2010.

SKAT har ikke modtaget regnskabsmateriale for indkomståret 2010. SKAT har den 20. januar 2014 foreslået at fastsætte overskuddet af klagerens virksomhed til 565.750 kr. SKAT har skønsmæssigt ansat overskuddet ud fra indsatte dankortsalg og kontant indsatte beløb på konto nr. [...42] i [finans1] samt en skønsmæssig ansat bruttoavance på 60 %.

SKAT har ikke modtaget indsigelser til forslaget. I overensstemmelse med forslaget, fremsendte SKAT den 27. februar 2014 afgørelsen, og samme dag var årsopgørelsen for indkomståret 2010 tilgængelig i klagerens skattemappe.

Klagerens repræsentant har i brev modtaget i SKAT den 2. maj 2016 anmodet om, at klagerens skatteansættelse for indkomståret 2010 genoptages ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 således, at klagerens skattepligtige indkomst for 2010 ansættes til 0 kr.

SKAT udsendte den 18. maj 2016 forslag om afslag på genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2010.

SKAT fremsendte den 14. juni 2016 afgørelse, hvori de gav afslag på ekstraordinært at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2010.

Klagerens repræsentant klagede den 13. september 2016 over SKATs afgørelse til Skatteankestyrelsen og anførte, at der foreligger særlige omstændigheder, da SKAT har begået en myndighedsfejl, idet SKAT kunne have konstateret, at der ikke var et overskud af virksomhed i 2010, idet klageren ikke har været registeret med virksomhed i 2010. I forbindelse med klagen til Skatteankestyrelsen har repræsentanten medsendt kontospecifikation for 2010 og regnskab for 2010 for [virksomhed1].

SKATs afgørelse

SKAT har nægtet at genoptage klagerens skatteansættelse for 2010.

Som begrundelse for afgørelsen har SKAT anført følgende:

” (...)

Fristen for genoptagelse for indkomståret 2010 udløb 1. maj 2014. Fristen for genoptagelse er derfor udløbet, jævnfør skatteforvaltningslovens§ 26, stk. 2 og du kan kun få genoptagelse, hvis du opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 1-8 og stk. 2.

SKAT mener, at du ikke er berettiget til genoptagelse, fordi du ikke opfylder betingelsen i skatte­ forvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 1-8 og stk. 2.

Anmodningen om genoptagelse er begrundet med, at du ikke hår haft det overskud af din virksomhed, som SKAT skønsmæssigt har ansat dig til.

Som det fremgår ovenfor, kan det, som udgangspunkt, ikke anses for en myndighedsfejl, hvis SKAT som følge af manglende oplysninger og dokumentation har foretaget en skønsmæssig ansættelse, der efterfølgende dokumenteres som for højt ansat. Kun hvis den skønsmæssige ansættelse er åbenbart for højt ansat i forhold til de tilgængelige oplysninger på det tidspunkt, hvor den skønsmæssige afgørelse er truffet, vil der kunne være tale om en myndighedsfejl.

SKAT finder ikke, at den skønsmæssige ansættelse er åbenbart for højt ansat og foreslår derfor, at skatteansættelsen for indkomståret 2010 ikke genoptages.”

Klagerens opfattelse

Klagerens tidligere repræsentant (repræsentanten udtrådte den 26. februar 2019 på grund af revisionsselskabets konkurs) har ved klagen af 13. september 2016 nedlagt påstand om, at der skal ske genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2010:

”(...)

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at vi ikke er enige i SKATs afslag på genoptagelse af indkomståret 2010. Der er tale om en skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed for 2010, som ligger væsentlig over, hvad der kan anses for sandsynligt for vor klients virksomhed. Endvidere er der særlige omstændigheder, der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Særligt vedr. indkomstår 2010

[person1] har været registreret med virksomheden [virksomhed1] v/[person1] fra 1. november 2002 til 31. december 2009, hvor virksomheden ophørte, jf. bilag 4, som følge af at forretningen blev bortforpagtet til [person2] den 1. januar 2010.

I hele indkomståret 2010 bortforpagtede [person1] sin forretning [virksomhed1] til [person2], hvorfor virksomheden ophørte den 31. december 2009, hvilket også fremgår af bilag 3.

[person2] har efterfølgende været registreret med virksomheden [virksomhed1] v/[person2]

Yusein siden 1. januar 2010, jf. bilag 5. I forbindelse hermed, har [person1] overhovedet ikke drevet virksomhed i hele indkomståret 2010, hvorfor [person1] ikke har haft virksomhed der har genereret penge i det nævnte indkomstår.

[person2] forpagtede som tidligere nævnt forretningen [virksomhed1] af [person1] fra den 1. januar 2010, hvor [person2] blev registreret med CVR-nummer [...2].

Forpagter [person2] havde ved opstart vanskeligheder ved at få oprettet en erhvervskonto der skulle tilknyttes virksomheden [virksomhed1], hvorfor [person1] tilbød [person2] at benytte hans erhvervskonto, som tidligere havde været tilknyttet driften i virksomheden.

Som følge heraf, aftale [person1] og [person2] at samtlige dankortindbetalinger blev tilknyttet [person1]s erhvervskonto, samt at tilhørende regninger blev betalt fra denne konto.

Det særlige ved nærværende sag er, at SKAT i 2014 har foretaget en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens overskud for 2010 til kr. 565.750, jf. bilag 3, da pengene virksomheden [virksomhed1] v/[person2] har generet, er tilgået [person1]s erhvervskonto. Dette er foretaget af SKAT, selvom [person1] ikke har været registreret eller drevet virksomhed i 2010. [person1] har udelukkende haft en indkomst for bortforpagtning af forretningen [virksomhed1] til [person2] i indkomståret 2010.

Samtlige indtægter der har været på [person1]s erhvervskonto, er tilgået [person2] og [person2] har tilmed betalt samtlige skatter og momsafgifter forbundet hermed.

På baggrund heraf, skal [person1] ikke betale skat af overskud af virksomhed han ikke har haft i indkomståret 2010, da samtlige generede penge er tilgået [person2].

Ekstraordinær genoptagelse

Såfremt en borger ønsker ansættelsen af indkomst ændret, skal der senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb anmodes om genoptagelse af skatteansættelsen, jf. skatteforvaltningslovens

§ 26, stk. 2.

Fristen for anmodning om ordinær genoptagelse for indkomståret 2011 er udløbet, hvorfor der kun kan ske genoptagelse, såfremt en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 er opfyldt.

SKAT har fremført i sin afgørelse af 14. juni 2016, at de ikke anser betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1-8 og stk. 2 for at være opfyldt, hvorfor SKAT ikke kan genoptage [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2010.

Vi er ikke enige i SKATs afgørelse af 14. juni 2016 vedrørende indkomståret 2010.

[person1]s skatteansættelse vedrørende overskud af virksomhed for indkomståret 2010 skal genoptages i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, da der i nærværende sag foreligger særlige omstændigheder der begrunder en ekstraordinær genoptagelse.

Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 kan kun anvendes til at foretage ændringer, som er til gunst for den skattepligtige, hvorfor SKAT ikke har adgang til at gennemføre en nettoforhøjelse på grundlag af en anmodning om nedsættelse, jf. SKM2012.87BR, jf. bilag 6.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 er en opsamlingsregel, der kan finde anvendelse, når ingen af de øvrige genoptagelsesgrunde i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7 kan medføre ekstraordinær genoptagelse af et indkomstår.

Det centrale anvendelsesområde for tilladelse til genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 er, når en ansættelse af indkomstskat er forkert som følge af, at SKAT har begået fejl på sådan en måde, at fejlen har været årsag til en materiel urigtig ansættelse, som det efter en konkret vurdering må anses for urimelig at opretholde, jf. den Juridiske Vejledning 2016-1, afsnit A.A.8.2.2.2.2.8.

Det fremgår ligeledes af den Juridiske Vejledning 2016-1, afsnit A.A.8.2.2.2.2.8, at:

”Tilladelse til ekstraordinær genoptagelse af indkomst- og ejendomsværdiansættelser efter skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8, er betinget af, at der foreligger særlige omstændigheder, der kan medføre en ændring af en ansættelse. Det kan eksempelvis være myndighedsfejl, svig fra tredjemand eller helt særlige uforudsigelige tilfælde, der ikke bebrejdes den skattepligtige, herunder alvorlig sygdom”.

Endvidere er det en forudsætning for anvendelse af skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8, at der er en sandsynlig udsigt til, at genoptagelsen af ansættelsen vil resultere i en indholdsmæssig ændring af den hidtidige ansættelse, jf. den Juridiske Vejledning 2016-1, afsnit A.A.8.2.2.2.2.8.

[person1] er blevet skønsmæssig ansat til at have et overskud på kr. 565.750 i indkomståret 2010, hvilket ikke er et korrekt takseret overskud, da [person1] ikke har drevet virksomhed i det pågældende år, men derimod bortforpagtet forretningen [virksomhed1], som tidligere nævnt.

Hvis en skønsmæssig ansættelse åbenbart er sat for højt i forhold til de tilgængelige oplysninger på det tidspunkt, hvor den skønsmæssige afgørelse er truffet, vil der kunne være tale om en ansvarspådragende myndighedsfejl, der kan medføre ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, jf. den Juridiske Vejledning 2016-1, afsnit A.A.8.2.2.2.2.8.

Endvidere fremgår det af samme vejledning, at jo større forskellen mellem den skønsmæssige ansættelse og den efterfølgende dokumenterede ansættelse, jo mindre krav vil der kunne stilles for at kvalificere den skønsmæssige afgørelse som en myndighedsfejl.

På baggrund heraf, har SKAT ikke tilstrækkelig undersøgt og belyst [person1]s indkomstmæssige forhold og ved sin skønsmæssige ansættelse ikke taget i betragtning, at [person1]s virksomhed ophørte den 31. december 2009, jf. bilag 4.

Eftersom [person1] ikke har drevet virksomhed ved [virksomhed1] i indkomståret 2010, er SKATs forhøjelse af [person1]s skattepligtige indkomst ved overskud af virksomhed åbenbart for højt ansat, idet afgørelsen fra SKAT er truffet på et materielt forkert grundlag.

Ved vurdering af om der kan tillades genoptagelse efter skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8, tillægges det betydning om en ændring af skatteansættelsen har væsentlig betydning for den skattepligtige.

Dette væsentlighedskriterium er i hovedsagen af økonomisk art og indebærer, at en indkomstændring for et eller flere indkomstår på i alt mere end kr. 5.000,00 bør resultere i genoptagelse, jf. den Juridiske Vejledning 2016-1, afsnit A.A.8.2.2.2.2.8.

For vor klients vedkommende må denne betingelse anses som opfyldt, da der alene for indkomstår

2010 er tale om en ændring på kr. 565.750.

Vedr. overskud af virksomhed

[person1] er som tidligere nævnt blevet skønsmæssigt ansat med overskud af virksomhed på kr. 565.750 indkomståret 2010.

Såfremt SKAT ved sin skønsmæssige ansættelse havde taget højde for, at [person1]s virksomhed ophørte den 31. december 2009 og ikke eksisterede i det følgende indkomstår, vil der have været en sandsynlig udsigt til, at genoptagelsen vil resultere i en indholdsmæssig ændring af den hidtidige ansættelse.

På baggrund heraf, ville overskud af virksomhed ikke være åbenbart for højt ansat, som tilfældet er i nærværende sag, idet [person1] ikke har drevet [virksomhed1] i 2010.

Det skal bemærkes, at [person1] i indkomståret 2010 har selvangivet et underskud på kr. 7.726 der ikke vedrører [virksomhed1], da stedet var bortforpagtet til [person2] i 2010.

Der er ingen tvivl om, at det skønsmæssige takserede beløb ikke er vurderet ud fra [person1]s virksomheds tidligere overskud, idet han tidligere aldrig har været i nærheden af et overskud som det af SKAT ansatte beløb.

Det fremgår af SKATs egen Juridiske vejledning 2016-2, afsnit A.B.5.1:

”Den skønsmæssige ansættelse skal foretages ud fra en realistisk vurdering af den skattepligtiges faktiske indkomstforhold. Det indebærer bl.a., at selvangivelsen ikke må fremtvinges ved en urealistisk høj ansættelse”

Det kan derfor konstateres, at SKAT, med det store takserede beløb, ikke har overholdt retningslinjerne i SKATs egen vejledning.

SKAT har ikke indhentet de nødvendige oplysninger der var tilgængelige på tidspunktet for ansættelsen af overskud, da det tydeligt fremgår af CVR-udskrift for forretningen [virksomhed1], [adresse1] i [by1], jf. bilag 5, at denne står registeret under [person2] i 2010 og ikke [person1], som det var tilfældet året forinden.

Ligeledes har SKAT ikke indhentet regnskab, herunder saldobalance for [virksomhed1] for indkomståret 2010, fra revisor samt dertilhørende kontospecifikation, hvilket var muligt hvis SKAT havde været mere grundig i sin anmodning om oplysninger eller undersøgelse heraf.

Der er udelukkende taget udgangspunkt i kontoudtog for [person1]s erhvervskonto, hvorfor det kan konstateres, at SKAT ikke kan anses for at have overholdt officialprincippet.

Officialprincippet er en retsgrundsætning der bevirker, at SKAT skal sikre, at en sag er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en korrekt afgørelse. SKAT skal sørge for, at alle relevante oplysninger fremskaffes og inddrages i sagen. Dette gælder både vedrørende de faktiske og de retslige forhold.

Officialprincippet indebærer, at SKAT og borgeren ikke anses for modstående parter, som det er tilfældet, hvis sagen indbringes for domstolen. For domstolene gælder forhandlingsprincippet, som medfører, at parterne hver især må fremlægge det materiale, som parterne vil påberåbe sig.

Hvis SKAT ikke har overholdt officialprincippet, kan det medføre, at afgørelsen er ugyldig, da officialprincippet er en garantiforskrift, jf. den Juridiske vejledning 2016-2, afsnit A.A.7.4.3.

Det er tydeligt, at det takserede overskud af virksomhed for indkomståret 2010, er væsentlig højere end det underskud, som [person1] har selvangivet i 2010, hvorfor der må være tale om en myndighedsfejl der kan karakteriseres som en særlig omstændighed, da SKAT ikke har gjort brug af undersøgelsespligten i nærværende sag og takseret et for højt overskud.

Vedr. regnskab for [virksomhed1] i 2010

For indkomståret 2010 har [virksomhed1] fået udarbejdet regnskab af [virksomhed3], som var virksomhedens revisor på det pågældende tidspunkt.

Det fremgår af regnskabet for [virksomhed1] for 2010, herunder saldobalancen, at virksomheden har haft et resultat på kr. 70.038,96, jf. bilag 7. Endvidere fremgår samtlige af virksomhedens indtægter og udgifter af den dertilhørende kontospecifikation, som understøtter saldobalancen for 2010, jf. bilag 8.

Det fremgår ligeledes af kontoudtog fra [person1]s erhvervskonto, at der er foretaget udbetalinger på virksomhedens, [virksomhed1], vegne til dækning af udgifter forbundet med driften af forretningen i indkomståret 2010, jf. bilag 9. Heraf fremgår også dankortindbetalinger for salg, som kan knyttes til saldobalancen i 2010.

Det er som tidligere nævnt, forpagter [person2] der har anvendt bortforpagters, [person1], erhvervskonto, eftersom [person2] ved opstart ikke havde tilknyttet erhvervskonto på daværende tidspunkt.

I forlængelse heraf, var det [person2] og ikke [person1] der forestod betaling af diverse skatter og afgifter forbundet med driften af virksomheden [virksomhed1] v/[person2] i indkomståret 2010, hvorfor det også var for denne periode der blev udarbejdet et regnskab.

Det fremgår af virksomhedens korrekte regnskab for indkomståret 2010, at denne har haft et overskud på kr. 70.038,96, jf. bilag 7, hvorfor dette beløb er den korrekte opgørelse af virksomhedens resultat og ikke som det af SKAT takserede overskud for [person1] på kr. 565.750.

Vedr. erklæring fra forpagter

I forlængelse af SKATs takserede overskud af virksomhed for [person1] i 2010, har [person2]

Yusein tilkendegivet i en erklæring af 28. januar 2016, at det er [person2] der har drevet forretningen, [virksomhed1], siden han forpagtede denne med virkning fra 1. januar 2010, jf. bilag 10. Endvidere fremgår det af erklæringen, at samtlige indtægter og afholdte udgifter forbundet med [virksomhed1]

i denne periode tilfald [person2] og ikke [person1], som antaget af SKAT.

[person2] erklærer, at han i 2010 og 2011 fik muligheden for at benytte [person1]s erhvervskonto til brug for dankortindbetalinger, med den betingelse, at samtlige indtægter vedrørende forretningen tilfald [person2] og udgifter afholdtes af ham. [person1] udleverede altid salgsindtægter fra dankortindbetalinger til [person2], hvorfor [person2] ligeledes har betalt både skat og moms af salg der vedrørte [virksomhed1] i indkomståret 2010.

På baggrund heraf, er det således ikke [person1] pengene fra salget i [virksomhed1] er tilfaldet, men derimod [person2], hvorfor [person1] ikke skal beskattes af overskud af virksomhed han ikke har haft, da han ikke har drevet virksomhed i det pågældende år.

Krav om indholdsmæssig ændring

En forudsætning for anvendelse af skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8, at der er en sandsynlig udsigt til, at genoptagelsen af ansættelsen vil resultere i en indholdsmæssig ændring af den hidtidige ansættelse, jf. den Juridiske vejledning 2015-2, afsnit A.A.8.1.3.10:

”Det er en forudsætning for genoptagelse efter SFL § 27, stk. 1, nr. 8, at der er en sandsynlig udsigt til, at genoptagelsen af ansættelsen vil medføre en ændring af den hidtidige ansættelse”.

I nærværende sag er der tale om et beløb på kr. 565.750, som [person1] aldrig har haft i overskud af virksomhed, da han ikke har været registreret med virksomhed indkomståret 2010 og derfor ikke har haft nogen indtægt fra eller omsætning i [virksomhed1], da denne var bortforpagtet til [person2].

[person1] skal ikke beskattes af et overskud han ikke har haft, da SKATs skøn beror på en klar myndighedsfejl, som følge af at SKAT ikke har overholdt officialprincippet og burde være af den klare opfattelse, at der ikke har kunne være et overskud i 2010, når SKAT har kunne konstatere, at [person1] ikke var registreret med nogen virksomhed.

Når SKAT udmærket er klar over dette forhold, burde SKAT ligeledes være klar over, at en genoptagelse vil resultere i en indholdsmæssig ændring af [person1]s skattegrundlag, hvilket vil have en væsentlig økonomisk betydning for [person1], da væsentlighedskriteriet i forhold til en indkomstændring, er på mere en 5.000,00 i det pågældende indkomstår.

Det er vores klare opfattelse, at SKAT ikke har anvendt alle tilgængelige oplysninger i forbindelse med fastlæggelse af den skønsmæssige ansættelse af overskud for [person1] i 2010.

Konklusion

Af ovenstående redegørelse er det således essentielt at Skatteankestyrelsen bemærker, at der i vores klients tilfælde er tale om særlige omstændigheder, der gør sig gældende, hvilke ikke kan bebrejdes vores klient.

Som følge heraf er [person1] efter vores klare opfattelse berettiget til ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2010.

(...)”

Klagerens tidligere repræsentant har i genoptagelsesanmodningen til SKAT skrevet følgende:

Som partsrepræsentant for [person1] skal vi venligst anmode skattemyndigheden om ekstraordinær genoptagelse for indkomståret 2010 efter skatteforvaltningsloven § 27, stk. I, nr. 8:

"Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af at der foreligger særlige omstændigheder. "

Baggrunden for genoptagelsen skyldes, at vor klient ikke har haft det overskud som skattemyndigheden skønsmæssigt har ansat for virksomheden [virksomhed2] v/[person1], CVR nr. [...1]. Skattemyndigheden har skønsmæssigt ansat overskud af virksomhed til kr. 565.750 for indkomståret 2010.

Der er tale om særlige omstændigheder, der falder ind under bestemmelsen i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8, idet den skønsmæssige ansættelse er åbenbar urimelig eftersom [person3] ikke skal beskattes af et overskud, som han ikke har haft.

Krav om indholdsmæssig ændring

Af den Juridiske vejledning, afsnit A.A.8.2.3. l O fremgår det, at det er en forudsætning for genoptagelse efter skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8, at der er en sandsynlig udsigt til, at genoptagelsen af ansættelsen vil resultere i en indholdsmæssig ændring af den hidtidige ansættelse.

Vor klient er i de pågældende indkomstår blevet skønsmæssig ansat med overskud af egen virksomhed. Vor klient har ikke haft dette overskud, hvorfor det er sandsynligt, at en genoptagelse af indkomståret 2010 vil resultere i en indholdsmæssig ændring.

Bagatelgræn se

Endvidere har en ændring af ansættelsen væsentlig betydning for vor klient. Dette væsentlighedskriterium er i hovedsagen af økonomiske art og indebærer, at en indkomstændring for et eller flere indkomstår på i alt mere end kr. 5.000,00 bør resultere i en genoptagelse. Vor klients skønsmæssige ansættelse er på over kr. 5.000,00 alene for et enkelt indkomståret og da vor klients overskud i sin virksomhed på ingen måde kommer i nærheden af det af SKAT ansatte overskud, taler denne bagatelgrænse ligeledes for genoptagelse, jf. den Juridiske vejledning, afsnit A.A.8.2.3. l 0.

På baggrund af overstående anmoder vi derfor, på vegne af vor klient, om ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2010.”

Landsskatterettens afgørelse

En skattepligtig der ønsker at få ændret sin indkomstansættelse, skal senest 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb, fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Sagen vedrører indkomståret 2010. I medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en anmodning om genoptagelse på den skattepligtiges initiativ være sendt til SKAT senest den 1. maj 2014.

Klagerens repræsentant har den 29. april 2016 anmodet om genoptagelsen af skatteansættelsens for indkomståret 2010.

Anmodningen om genoptagelse er således modtaget af SKAT efter udløb af fristen for ordinær genoptagelse.

Spørgsmålet om genoptagelse af indkomståret 2010 skal afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og 2. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er anført i bestemmelsen, som er udtømmende.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7 indeholder en række objektive grunde til genoptagelse. Landsskatteretten finder ikke, at klageren opfylder nogle af betingelserne for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan der efter anmodning fra den skattepligtige gives tilladelse til ekstraordinær genoptagelse af indkomstansættelsen, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Om der foreligger særlige omstændigheder beror på en konkret vurdering. Bestemmelsen finder bl.a. anvendelse, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand, fejl begået af skattemyndighederne, hvor disse fejl kan anses for ansvarspådragende, eller anden særlig omstændigheder der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at klageren er berettiget til at få genoptaget sin selvangivelse for 2010, da SKAT har begået en myndighedsfejl, idet SKAT har ansat klageren med et overskud af virksomhed til 565.750 til trods for, at klageren ikke har drevet virksomhed i 2010.

Retten finder ikke, at der er oplyst om særlige forhold som kan begrunde, at klagerens anmodning om genoptagelse skal imødekommes. Der foreligger ikke oplysninger der dokumenterer, at klageren har været ude af stand til rettidig at reagere på SKATs ansættelse i hele perioden, hvor genoptagelsen kunne være sket efter reglerne om ordinær genoptagelse.

Endvidere finder retten, at SKATs skønsmæssige ansættelse af overskud af virksomhed til 565.750 kr. ligger inden for den skønsmargin forvaltningen har. Retten har lagt vægt på, at det fremgår af kontoudskrifter fra [finans1], at klageren har modtaget dankort indbetalinger og indsatte kontantbeløb for i alt 911.980 kr. Retten har endvidere lagt vægt på oplysningen om, at klageren ifølge de personlige skatteoplysninger i hele indkomståret 2010 var registeret med virksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1]. Endelig har retten lagt vægt på, at SKAT ved udøvelse af skønnet har henset til, at klageren får et passende privatforbrug. Retten finder derfor, at det af SKAT foretagne skøn ikke kan kategoriseres som en myndighedsfejl.

Klagerens repræsentant har henvist til Den juridiske vejledning 2016-1 afsnit A.A.2.2.2.2.8 og gjort glædende, at en indkomstændring for et eller flere indkomstår på i alt mere end 5.000 kr. bør resultere i genoptagelse. Retten skal hertil bemærke, at det fremgår af vejledningen, at væsentlighedskriteriet, hvor der bør ske genoptagelse, hvis indkomstændringen for et eller flere indkomstår er på mere end 5.000 kr. forudsætter, at de øvrige betingelser for genoptagelse i SFL § 27, stk. 1, nr. 8 er opfyldt, hvorfor retten ikke finder væsentlighedskriteriet relevant.

Afslutningsvis finder retten, at klageren ikke har dokumenteret, at genoptagelsesanmodningen er fremsat senest 6 måneder efter, at klageren er kommet til kundskab om det forhold der begrunder ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Retten har lagt vægt på, at årsopgørelsen har været tilgængelig siden den 27. februar 2014, og at klagerens repræsentant først den 29. april 2016 anmodede SKAT om genoptagelse. Der foreligger ikke særlige omstændigheder, der kan begrunde en dispensation fra 6-måneders fristen.

Retten stadfæster derfor SKATs afgørelse vedrørende afslag på genoptagelse af indkomståret 2010.