Kendelse af 02-11-2018 - indlagt i TaxCons database den 02-12-2018

Faktiske oplysninger

Klageren var ansat som salgskonsulent i det tyske selskab [virksomhed1] GmbH, (herefter selskabet) fra 1. januar 2009 og frem.

Det følger af klagerens ansættelseskontrakt, at der var aftale om firmabil i indkomstårene 2009-2014.

SKAT har oplyst følgende om aftalen om firmabil i indkomstårene 2009-2014:

”Din advokat har oplyst, at du har samme aftaleforhold omkring brugen af bilen som andre kollegaer i [virksomhed1] GmbH.

SKAT har modtaget eksempel på en tilsvarende kontrakt.

Af bilag B, punkt 4, til ansættelseskontrakten fremgår følgende, vedrørende privat brug af firmabil:

Klageren var registeret som bruger af en Opel Astra med reg. nr. [reg.nr.1] i perioden den 18. april 2007 til den 26. november 2010. Bilen havde første registreringsdato den 18. april 2007.

Klageren var registeret som bruger af en Opel Zafira, med reg. nr. [reg.nr.2] i perioden den 3. december 2010 til den 18. juni 2014. Bilen havde første registreringsdato den 28. september 2010.

Klageren har fremlagt en købsaftale for Opel Zafira. Det følger af købsaftalen, at selskabet købte bilen af den tyske bilforhandler [virksomhed2]. Bilen blev købt den 28. september 2010 for 21.307,68 Euro.

Klageren var registeret som bruger af en VW Touran med reg. nr. [reg.nr.3], fra den 27. juni 2014 og frem. Bilen havde første registreringsdato den 3. april 2014.

SKAT har oplyst, at selskabet var registeret som ejer af bilerne.

Klageren har oplyst, at han i følgende perioder benyttede bilerne privat:

”[person1] har benyttet bilen privat i følgende måneder:

2011: januar, juni, september, november

2012: februar, april, maj, juni, september

2013: januar, marts, april, maj, november

2014: januar, februar, april, juni, september, oktober, november”

SKAT har opgjort værdien af Opel Zafira således:

”Bilens værdi 348.000 kr.

+ miljøtillæg 1.520 kr.

Beskatningsgrundlag 349.520 kr.”

Klageren har opgjort værdien af Opel Zafira således:

”SKAT har ansat Opel Zafiraens værdi til 348.000 kr. Dette svarer til en pris på 159.577 kr. eksklusiv registreringsafgift men inklusiv moms og avance, jf. email af 23. maj 2016 fra [navn udeladt] (bilag 11) samt bilag 12.

[virksomhed1] indkøbspris fra forhandleren for bilen som ny udgjorde 20.861,87 EUR efter rabat, inklusiv forhandleravance og inklusiv moms, jf. bilag 13.

Prisen består af:

Prisen for ”Überführung” er transportomkostninger. Prisen for ”Sonstiges” udgøres af nummerplader og registrerings hos myndighederne. Disse udgifter skal ikke medtages i nyvognsprisen.

20.861,87 EUR svarer til 155.212 kr., hvilket er en lavere værdi en den værdi, som [person1] er blevet beskattet af.”

Skattestyrelsen har til Skatteankestyrelsen oplyst, at kundskabstidspunktet for indkomstårene 2009-2011 var 11. januar 2016 og for indkomstårene 2012-2014 var 12. februar 2016.

SKAT sendte den 21. juni 2016 følgende brev til klageren:

”Anmodning om forlænget tidsfrist – imødekommet

I mail af 20. juni 2016 skrev din advokat [person2] således til SKAT:

”Jeg hermed anmoder derfor om yderligere frist indtil den 24. juni 2016 til at besvare forslagene til afgørelse for [person1] i henhold til 3 måneders fristen jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt. Jeg acceptere, at SKATs frist for at træffe afgørelse i sagerne er forlænget, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, til den 15. juli 2016. ”

SKAT har vurderet, at der i din sag foreligger omstændigheder, som gør, at SKAT kan efterkomme din advokats anmodning af fristforlængelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Tidsfristerne er herefter:

24. juni 2016 indsigelsesfristen på SKATs forslag til ændring af 3. marts 2016

15. juli 2016 fristen for SKATs afgørelse vedrørende indkomstårene 2009-2011.”

SKAT varslede ændringerne ved brev af 3. marts 2016 og traf afgørelse den 13. juli 2016.

Klageren selvangav ikke værdi af fri bil i indkomstårene 2009-2014.

SKATs afgørelse

SKAT har beskattet klageren af værdi af fri bil i indkomstårene 2009-2014. SKAT har foretaget ekstraordinært ansættelse af indkomstårene 2009-2011. SKAT har som begrundelse herfor bl.a. anført følgende:

”2.5.SKATs bemærkninger og begrundelse

Det er SKATs vurdering, at du skal beskattes af værdien af fri bil i indkomstårene 2009-2014. Denne vurdering bygger på det faktum, at du jævnfør ansættelseskontrakten med [virksomhed1] GmbH, får stillet en bil til rådighed, som du må benytte til privat kørsel.

Reglen om fri bil i ligningslovens § 16, stk. 4 er udformet således, at alene rådigheden udløser beskatning, og ikke kun i de tilfælde, hvor bilen faktisk benyttes privat. Det understøttes af Juridisk Vejledning C.A.5.14.1.4, hvor der står, at det er rådigheden over den fri bil, der beskattes. Det skattepligtige beløb fastsættes derfor uafhængigt af privatkørslens omfang. Da bilen er til rådighed for dig hele året, er der ikke grundlag for, at du eventuelt kun skal beskattes i nogle udvalgte måneder. Se endvidere SKM.2002.369.LSR, hvoraf det fremgår, at der skulle ske beskatning af fri bil for hele året og ikke kun for de måneder, hvor den er benyttet privat.

Det er ikke afgørende, hvorvidt du har og/eller i hvilket omfang, du har anvendt bilen, da det alene er rådigheden, som er skattepligtig indkomst jf. Ligningslovens § 16 stk. 4.

Det forhold, at du i skemaet "Reisekosten-abrechnung" registrerer flere tilfælde, hvor du anfører privat kørsel, i den bil, der er stillet til rådighed for dig, samt at der ikke er ført en brugbar kørebog, underbygger SKATs vurdering af, at du har bil, der er stillet til rådighed for privat kørsel.

At du efterfølgende har forsøgt at forklare differencer i "Reisenkosten-Abrechnung", ændrer ikke på SKATs vurdering af, at du skal beskattes af værdien af fri bil.

Det er endvidere SKATs opfattelse, at det ikke har nogen betydning om du er omfattet af Ligningslovens § 9B, stk. 3, da arbejdsgiver faktisk HAR stillet fri bil til rådighed, og at du faktisk HAR kørt privat i bilen.

Du har fremvist dokumentation for, at du har betalt for privat kørsel, og det er SKATs opfattelse, at den skattepligtige værdi af fri bil, skal reduceres med det betalte beløb.

Ifølge de fremsendte lønsedler, kan det konstateres, at du har betalt for privat anvendelse af bil. Det er oplyst, at der afregnes en fast sats for private kilometer udover 1.600 km./år.

I 2009 er der afregnet 369,56 kr.

I 2010 er der afregnet 9.500,60 kr.

I 2011 er der afregnet 730,49 kr.

I 2012 og 2013 er der afregnet 0 kr.

I 2014 er der afregnet 739,87 kr.

Beløbene medtages i beregningen af værdi af fri bil til rådighed.

I forbindelse med gennemgang af det modtagne materiale, fremgår det, at du i juli 2014 har betalt for specialudstyr til bilen (10.561 kr.) Beløbet anses ikke for at være betaling for privat brug af bilen og vil ikke blive modregnet i beskatningsgrundlaget for værdi af fri bil.

Det er SKATs opfattelse, at det er rådigheden over bilen til privat anvendelse, som er skattepligtig jf. Ligningslovens§ 16, stk. 4 og du skal derfor beskattes af værdien af fri bil.

Det er ikke afgørende om SKAT har oplysninger om, at du er registreret som bruger af en bil ejet af [virksomhed1] GmbH. Det er dig, som har selvangivelsespligt. SKAT har nu efterprøvet de foreliggende oplysninger og på det nu foreliggende grundlag, truffet afgørelse om, at du har fri bil til rådighed.

[...]

Ekstraordinær ansættelse

[...]

Det er SKATs opfattelse, at du som minimum har handlet groft uagtsomt, hvorved betingelser for ekstraordinær ansættelse jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5 er opfyldte.

Det begrundes med;

[...]

[...]

Din advokat gør indsigelse imod, at SKAT gennemfører ekstraordinære skatteansættelsesændringer vedrørende beskatning af værdi af fri bil, da der ikke kan være tale om grov uagtsomhed. Dette begrundet i, at SKAT i 2013 havde et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag til, at kunne gennemføre en sådan beskatning, da du havde afgivet oplysninger til SKAT i forbindelse med din ansøgning om fortsat kvartalsvis betaling af registreringsafgift. Yderligere henvises der til, at der i SKATs afgørelse står, at din husstand må køre i bilen.

SKAT kan konstatere, at de oplysninger, som du har afgivet på blanket 21.033 i forbindelse med din ansøgning om forsat kvartalsvis betaling af registreringsafgift, ikke indeholder oplysninger om, at den firmabil [virksomhed1] GmbH stiller til din rådighed, også står til din private rådighed. SKAT har med andre ord ikke, før indeværende sagsbehandling, haft tilstrækkelige oplysninger om, at du har haft privat rådighed over bilen til at kunne gennemføre en rådighedsbeskatning.

Det er en overfortolkning af ordlyden i SKATs afgørelse af 9. september 2013, når din advokat henviser til afgørelsens side 1, sidste afsnit, hvoraf fremgår, at bilen må føres af din husstand. SKATs afgørelse og sagsbehandling er foretaget i relation til registreringsafgiftsloven, og det pågældende afsnit skal læses i denne kontekst, og må ikke forveksles med en stillingtagen til, om der skal ske rådighedsbeskatning. Afsnittet er af supplerende oplysende karakter og er udskilt fra selve afgørelsen, så at tillægge det afgørende betydning i spørgsmålet om SKAT har forholdt sig til og haft oplysninger om, hvorvidt der eksisterede et grundlag for at gennemføre rådighedsbeskatning, og om hvorvidt en skatteansættelse kan gennemføres på nuværende tidspunkt, må anses som en overfortolkning.

SKATs afgørelse om registreringsafgift indeholder derfor ikke en stillingtagen til spørgsmålet om der skal ske beskatning af værdi af fri bil, da der ikke er afgivet oplysninger til SKAT der kunne give SKAT et begrundet grundlag for at kunne gennemføre en sådan beskatning.

Af din ansættelseskontrakt har det fremgået, at du privat måtte benytte den bil [virksomhed1] GmbH havde stillet til rådighed. Du har faktisk benyttet bilen privat. Alligevel har du ikke selvangivet værdien af fri bil. Du har heller ikke undersøgt, eller spurgt SKAT om, hvorledes du skulle forholde dig til dette.

Det er SKATs opfattelse, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse af dine skatteansættelser for indkomstårene 2009, 2010 og 2011 i henhold til skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, m. 5, da

At det har fremgået af oplysningerne i din skattemappe på TastSelv, at du har været bruger af en bil, da denne oplysning ikke i sig selv kan føre til beskatning af værdi af fri bil, og at der er givet tilladelse til kvartalsvis betaling af registreringsafgift jf. registreringsloven på en firmabil, hvoraf det ikke er oplyst om bilen står til brugerens private rådighed, kan efter SKATs opfattelse ikke føre til et andet resultat. Du har stadig selvangivelsespligt jf. skattekontrollovens § 1.”

SKATs har den 15. november 2016 udtalt følgende til sagen:

”SKAT ønsker at kommentere følgende punkter i klagen:

1. Beskatning af fri bil i hele perioden (2009-2014)

Klagers advokat er af den opfattelse, at der kun skal foretages beskatning af fri bil i udvalgte måneder/perioder.

2. Grov uagtsomhed eller simpel uagtsomhed

Klagers advokat er af den opfattelse, at der højest foreligger simpel uagtsomhed.

3. Beregningsgrundlag til værdi af fri bil

Klagers advokat er af den opfattelse, at beregningsgrundlaget er den indkøbspris, som [virksomhed1] GmbH købte bilen/bilerne til i Tyskland.

1. Beskatning af fri bil i hele perioden (2009-2014) eller beskatning af fri bil i udvalgte måneder.

I klagen henviser klagers advokat til Ligningslovens § 9 B omkring erhvervsmæssig kørsel, og gør gældende, at [person1] kun skal beskattes i de måneder, hvor [person1] selv har angivet, at der er kørt privat i den bil, der er stillet til rådighed for privat kørsel af [virksomhed1] GmbH.

Klagers advokat henviser i øvrigt til det udarbejdede kørselsregnskab og SKM2003.336.HR. Højesteret udtaler i SKM2003.336.HR, at der ved oplysningerne i kørebogen og aftalen mellem klager og arbejdsgiver, om at bilen ikke måtte benyttes til privat kørsel, er godtgjort, at bilen ikke anvendes til privat kørsel.

Det er SKATs opfattelse, at forholdene i denne afgørelse ikke er sammenlignelige med denne sag. I denne sag har [person1] og [virksomhed1] GmbH indgået aftale om, at bilen må anvendes til privat kørsel, og bilen er faktisk anvendt til privat kørsel.

Det er stadig SKATs opfattelse, at der skal foretages beskatning af fri bil efter Ligningslovens § 16, stk. 1 og 4.

Reglerne i Ligningslovens § 16, stk. 4 er udformet således, at alene rådigheden udløser beskatning, og ikke kun i de tilfælde, hvor bilen faktisk benyttes. Værdiansættelsen er således ikke afhængig af omfanget af den private kørsel. Dette understøttes af Juridisk Vejledning C.A.5.14.1.4.

Det er konstateret, at klager faktisk har kørt privat i bilen for indkomstårene 2012-2014. Beskatningen indtræder allerede ved klagers mulighed for at råde over bilen.

Der er derfor heller ikke mulighed for kun at beskatte fri bil i de udvalgte måneder/perioder, hvor klager rent faktisk har registreret i ugerapporterne, at han har kørt privat i bilen/bilerne.

2. Grov uagtsomhed eller simpel uagtsomhed

Klagers advokat gør indsigelse overfor, hvorvidt SKAT kan genoptage ekstraordinært for så vidt angår beskatning af værdien af fri bil, jf. Skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1 nr. 5. Advokat gør blandt andet gældende, at SKAT havde tilstrækkelig viden til at foretage en beskatning af fri bil på et tidligere tidspunkt, og at der højst foreligger simpel uagtsomhed.

Klagers advokat anfører, at der fremgår afR75 oplysningerne, at SKAT har registreret klager som bruger af bilerne.

Det skal efter SKATs opfattelse ikke tillægges betydning i forhold til vurderingen af, om SKAT har haft kendskab til, at klager har fri bil til rådighed fra sin tyske arbejdsgiver [virksomhed1] GmbH. Det er i forbindelse med behandling af denne sag, at SKAT får kendskab til, at der er tale om fri bil til rådighed for klager.

De omtalte breve fra SKAT Motor omhandler registreringsafgiftsloven. Indholdet af brevene dækker over, hvad bilen må anvendes til i forhold til registreringsafgiftsloven. Det ses ikke i den forbindelse, at SKAT har haft tilstrækkelige oplysninger om, at bilerne er stillet til fri/delvist fri rådighed af [virksomhed1] GmbH.

Klagers advokat henviser til:

TfS1995,284 LSR

Landsskatteretten har i denne afgørelse henset til,

"at lejer havde været tilmeldt folkeregisteret og at klager havde anset nettolejeindtægten for omfattet af fremlejereglerne om skattefrihed. "

Advokat anfører at:

"Der foreligger derfor som udgangspunkt kun simpel uagtsomhed, hvis SKAT fra begyndelsen er i besiddelse af oplysninger om de faktiske omstændigheder, som fører til beskatning. "

Det har, efter SKATs opfattelse, ikke betydning for vurderingen af klagers grad af uagtsomhed, om SKAT kender til de faktiske omstændigheder.

Det har derimod betydning for om SKAT kan gennemføre beskatningen, idet SKAT skal varsle ændringer af skatteansættelsen inden for 6 måneder efter, at SKAT er komme til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen i skatteforvaltningslovens § 26.

Af landsskatterettens afgørelse fremgår, at retten også henså til, "at klager havde anset nettolejeindtægten for omfattet af fremlejereglerne om skattefrihed".

I denne konkrete afgørelse fandt landsskatteretten ikke at klager havde handlet groft uagtsomt.

Klagers advokat henviser også til:

TfS1992.19.ØLR

Advokat har til denne dom anført:

"I Østre Landsretsdommen TjS1992.19.ØLR havde en regnskabscheffået stillet en bil til rådighed af firmaet. Regnskabschefen havde ikke selvangivet nogen værdi af bilen. Landsretten fandt, at regnskabschefen alene havde udvist simpel uagtsomhed.

Der foreligger derfor ikke grov uagtsomhed vedrørende beskatningen af fri bil. "

Af Østre Landsrets sagen fremgår blandt andet:

"Under sagen blev blandt andetfremlagt en skrivelse af 3. april 1985 fra selskabets revisor til skatteyderen, hvor selskabets revisor redegjorde for aftalen om skatteyders betaling for privat kørsel i selskabets bil, og hvor selskabets revisor bekræftede, at skatteyder efter hans opfattelse ikke havde været forpligtiget til at indtægtsføre noget beløb som værdi af fri bil. "

"...I forbindelse med aftalen om betaling af 350 kr. pr. måned for brugen af bilen havde selskabets revisor betonet over for ham, at han herefter ikke behøvede at foretage sig videre, idet de i den forbindelse også havde drøftet hans O på selvangivelsen. Han var i de kommende år flere gange vendt tilbage til spørgsmålet, men revisor havde fastholdt at alt var i orden. "

Hertil skal SKAT anføre, at klager i Østre Landsretssagen havde søgt rådgivning og endda flere gange og fortsat fået at vide af selskabets revisor, at han ikke skulle indtægtsføre nogen værdi af fri bil.

Dette er efter SKATs opfattelse af hovedbegrundelsen for, at Østre Landret nåede frem til, at der var tale om simpel uagtsomhed. Af dommens sidste afsnit fremgår:

"Herefter, og idet skatteyderen for så vidt angår indkomståret 1980 efter det af ham forklarede alene kunne antages at havde handlet simpelt uagtsomt, afsiges der dom i overensstemmelse med skatteyders påstand. "

Det kan tilføjes, at det også af sagen, som omhandler indkomståret 1980 at:

"Landsretten udtaler, at det for sagens afgørelse ikke kunne tillægges betydning, at skattemyndighederne for indkomståret 1979 havde været bekendt med ', at skatteyder havde haft bil til rådighed."

I klagen til Skatteankestyrelsen fremgår, at klager har fået mundtlig information fra sin arbejdsgiver [virksomhed1] GmbH om, at bilerne ikke skulle beskattes, herunder de "gratis" 1.600 km.

Denne information er modtaget flere gange fra [virksomhed1] bl.a. på medarbejdersammenkomster i Tyskland. Det er SKATs opfattelse, at klager ikke kan støtte ret til en sådan udtalelse fra arbejdsgiveren. Klager burde selv have undersøgt de skattemæssige forhold i forbindelse med sin ansættelse.

SKAT vil hertil anføre, at der står i ansættelseskontrakten fra 2009 afsnit 15, at medarbejderen selv skal udrede alle skatter og afgifter til de ansvarlige myndigheder. Det ses ikke, at klager har haft kontakt til SKAT, som rette myndighed, for at få vejledning om reglerne for firmabiler.

Af den korrespondance der har været mellem klage/[virksomhed1] GmbH og SKAT, ses det ikke på noget tidspunkt, at være oplyst til SKAT, at klager har fri bil. Det er først i forbindelse med denne sag, at hvor SKAT anmoder om ansættelseskontrakt, at dette forhold bliver klart for SKAT.

Det er fortsat SKATs opfattelse, at klager har handlet mindst groft uagtsomt ved at undlade at selvangive samtlige skattepligtige indtægter, herunder fri bil i indkomstårene 2009-2014. Dermed anse betingelserne i skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1 nr. 5 for opfyldt.

3. Beregningsgrundlag for værdi af fri bil

Klagers advokat er af den opfattelse, at beregningsgrundlaget er den indkøbspris, som [virksomhed1] GmbH

købte bilen/bilerne til ved forhandler i Tyskland.

SKAT ønsker at fremhæve, at vurderingen af bilernes værdi er foretaget af SKATs motorafdeling.

Af ligningslovens - bekendtgørelse nr. 955 af 7/10 2004 fremgår af § 16, stk. 4, 5. punktum:

"Ved værdiansættelsen af biler, der ikke indregistreres her i landet eller er omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 a, stk. 6, skal den værdi anvendes, som ville blive lagt til grund ved værdiansættelsen af en tilsvarende bil efter 3. eller 4. pkt. "

Ved lovforslag 2005/1 nr. 225, som bliver til lov nr. 519 af 7/6 2006 fremgår det af lovens § 2, at formuleringen af ligningslovens § 16, stk. 4. 5 pkt. affattes således:

"Ved værdiansættelsen af bier, der ikke indregistreres her i landet, og ved værdiansættelsen af biler, der er omfattet af registreringsafgiftslovens§ 1, stk. 4, skal den værdi anvendes, som efter 3. og 4. pkt. ville blive lagt til grund ved værdiansættelsen af en tilsvarende bil, der er anskaffet her i landet og indregistreret her. "

Det fremgår endvidere af skatteministerens skriftlige fremlæggelse af 5. april 2006 til ovennævnte lovforslag nr. 225 følgende:

"Udenlandske firmabiler – ligningsloven

På grund af forslaget om ændring af registreringsafgiftsloven er der behov for at konsekvensændre ligningslovens regler om beskatning af privat rådighed over udenlandske.firmabiler. Den foreslåede ændring medfører i overensstemmelse med praksis efter gældende regler. at grundlaget for beregningen af den skattepligtige værdi af fri bil er det samme, uanset om bilen er anskaffet og indregistreret, og uanset om arbejdsgiveren er dansk eller udenlandsk. "

Der kan endelig henvises til høringsskemaet side 7, som er sendt til Folketingets skatteudvalg den 23. marts 2006 i forbindelse med lovforslag nr. 225, hvoraf følgende fremgår af et svar til FDM.

"Udenlandske firmabiler – ligningsloven

Den foreslåede konsekvensændring af ligningslovens regler om beskatning af privat rådighed over en udenlandsk.firmabil medfører i overensstemmelse med praksis efter gældende regler, at den udenlandsk firmabil ansættes til samme værdi som en tilsvarende firmabil, der er anskaffet i Danmark og indregistreret her mod betaling af fuld dansk registreringsafgift.

Reglerne har den virkning, at personer, der betaler skat i Danmark af fri bi, skal betale den samme skat af den samme type firmabil, uanset om arbejdsgiveren er dansk eller udenlandsk, og uanset om der er betalt dansk registreringsafgift eller ej. Resultatet af reglerne er, at der sker ligebehandling af personer, der betaler skat af fri bil i Danmark. "

Det er derfor fortsat SKATs vurdering, at afgørelsen for indkomstårene 2009-2014 er korrekt i forhold til beregningsgrundlaget til værdi af fri bil. ”

Skattestyrelsen har indsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren alene skal beskattes af fri i bil i de måneder, hvor klageren har kørt i bilen privat. Endvidere, at SKATs opgørelse af værdien af Opel Zafira ikke er korrekt. Desuden har klagerens repræsentant nedlagt påstand om, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ikke er opfyldt.

Til støtte herfor er bl.a. anført følgende:

”SAGENS PROBLEMSTILLING

Hovedspørgsmålet i sagen er, om [person1] skal beskattes fuldt ud af bil til rådighed eller kun for de måneder, som [person1] rent faktisk har benyttet bilen.

Derudover skal det afgøres, om SKATs ekstraordinære genoptagelse for indkomstårene 2009-2011 er forældet.

SAGSFREMSTILLING

[person1] arbejdede som sælger for [virksomhed1] GmbH, hvor [person1] bistod kunderne (bagermestre og bagerier).

Ansættelsesforhold

Jeg vedlægger som bilag 2 ansættelsesaftale samt tillæg til ansættelsesaftale som bilag 3.

Bil til rådighed for salgsarbejdet

[person1] fik stillet en bil til rådighed til brug for salgsarbejdet

Til og med 2014 havde [person1] ret til at køre op til 1.600 km privat i bilen uden betaling. Derudover kunne [person1] køre i bilen ud over 1.600 km mod egenbetaling, jf. punkt 4 i bilag 3.

Kørselsmønster

[person1] har et kørselsmønster, der indebærer befordring til så mange forskellige arbejdspladser (bagere, supermarkeder m.v.), at der ikke køres mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i mere end 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder. [person1] har således ca. 260 kunder, der besøges jævnligt.

[person1] har benyttet bilen privat i følgende måneder:

2011: januar, juni, september, november

2012: februar, april, maj, juni, september

2013: januar, marts, april, maj, november

2014. januar, februar, april, juni, september, oktober, november

Private biler

[person1] har haft egen bil i hele perioden. [person1] har således haft en Opel Omega i 2009 til starten af februar 2011 ([reg.nr.4]). Fra 9. februar 2011 – 9. juli 2014 havde han en Citroen C4 Picasso ([reg.nr.5]) og fra 9. juli 2014 en Ford B-Max ([reg.nr.6]).

Kørebøger

[person1] har ført kørebøger hver dag over både kørsel i arbejdets medfør og i privat medfør. Kørebogen er opdelt i to.

Første kørebog kaldes ” Reisekosten-Abrechnung”. Denne kørebog kan fremsendes som excel-ark.

Af Reisekosten-Abrechnung fremgår bilens nummerplade samt bl.a. ugenummeret (”KW”), jf. række 3.

Bilens kilometertal ved begyndelsen af ugen og ved slutningen af ugen fremgår af række 5.

Række 8-21 vedrører de enkelte dage i den pågældende uge.

Reisekosten-Abrechnung føres således, at startstedet hver dag angives samt første 1. yderpunkt, 2. yderpunkt og slutdestination.

Tidspunktet for afgang fra startstedet angives i rubrik C.

1. yderpunkt er den lokation, der befinder sig længst væk fra startstedet. Mellem start stedet og 1. yderpunkt kan der godt være besøgt en lang række bagerier.

2. yderpunkt er den lokation, der befinder sig længst væk på vej til slutdestinationen. Der kan derfor godt være blevet besøgt bagerier mellem 1. og 2. yderpunkt og mellem 2. yderpunkt og slutdestinationen. Tidspunktet for ankomst til slutdestinationen angives i rubrik E.

Dagens kilometer angives i rubrik G.

Evt. privat kørte kilometer angives i rubrik H.

Udover Reisekosten-Abrechung udarbejder [person1] også ugerapporter, der dokumentere alle dagens destinationer. Dette er den anden del af kørebogen.

Ugerapporterne i sammenhæng med Reisekosten-Abrechnung opfylder SKATs krav til en kørebog.

SKAT har konkret set på otte dage i perioden 2012-2014, jf. side 8-9 i bilag 1.

Jeg vedlægger ugerapporter for de uger, hvor SKATs udvalgte dage indgår, jf. bilag 4-10.

Af ugerapporterne fremgår hvilke konkrete adresser, der er besøgt de pågældende dage.

I ugerapporten er tilføjet kilometertal for de enkelte kørsler med rødt.

Det fremgår heraf, at kilometertallene i ugerapporterne stemmer med Reisekosten-Abrechnung.

Nyvognspris

SKAT har ansat Opel Zafiraens værdi til 348.000 kr. Dette svarer til en pris på 159.577 kr. eksklusiv registreringsafgift men inklusiv moms og avance, jf. email af 23. maj 2016 fra [person3] (bilag 11) samt bilag 12.

[virksomhed1] indkøbspris fra forhandleren for bilen som ny udgjorde 20.861,87 EUR efter rabat, inklusiv forhandleravance og inklusiv moms, jf. bilag 13.

Prisen består af:

Prisen for ”Überführung” er transportomkostninger. Prisen for ”Sonstiges” udgøres af nummerplader og registrerings hos myndighederne. Disse udgifter skal ikke medtages i nyvognsprisen.

20.861,87 EUR svarer til 155.212 kr., hvilket er en lavere værdi en den værdi, som [person1] er blevet beskattet af.

SKATs viden om bilerne

SKAT har haft kendskab til, at [person1] var bruger af bilerne. Det fremgår af R75.

Derudover har SKAT fremsendt tilladelser til kvartalsvis betaling af registreringsafgift for bilerne til [person1], jf. eksempelvis bilag 14. Af SKATs brev fremgår, at [virksomhed1] er arbejdsgiver, at der er tale om en firmabil samt:

”Hvem må køre i bilen?

Med denne tilladelse kan du og din husstand køre i bilen i Danmark og udlandet uden begrænsninger. ”

[person1]s viden om evt. beskatning

[person1] kan oplyse, at han har modtaget mundtlig information fra sin arbejdsgiver [virksomhed1] om, at bilerne ikke skulle beskattes, herunder de ”gratis” 1.600 km.

Denne information er modtaget flere gange fra [virksomhed1], bl.a. på medarbejdersammenkomster i Tyskland.

[...]

Det gøres gældende, at [person1] er omfattet af LL § 9 B, stk. 3, hvorfor formodningsreglen om, at bilen er til rådighed for privat benyttelse, er sat ud af kraft.

Rådighed

Det fremgår af kontraktsgrundlaget, at [person1] skal betale for brug af bilen over 1.600 km og ikke må køre udenlands i bilen. Der betales pr. kilometer, hvilket understreger, at jo mere bilen evt. benyttes, jo mere koster dette. Dette taler for, at bilen ikke er fuldt til rådighed.

Derfor står bilen heller ikke kontraktsretligt ubegrænset til rådighed.

Da [person1] ikke er omfattet af formodningsreglen, må [person1] kun skulle beskattes af den begrænsede rådighed af bilerne, da [person1] har ført en kørebog.

[person1] har da også haft egen bil i hele perioden. Det forhold, at der stedse har været en privat bil til rådighed understreger, at firmabilen ikke ubegrænset har været stillet til rådighed til privat kørsel.

Det gøres derfor gældende, at [person1] skal beskattes af fri bil for de måneder, hvor [person1] rent faktisk har benyttet bilen privat.

Dvs. at [person1] skal beskattes af fri bil for de måneder, hvor [person1] rent faktisk har benyttet bilen privat.

Disse måneder er:

2011: januar, juni, september, november

2012: februar, april, maj, juni, september

2013: januar, marts, april, maj, november

2014: januar, februar, april, juni, september, oktober, november

Kørebog

Som tidligere nævnt har [person1] udover Reisekosten-Abrechnung udarbejdet ugerapporter, der dokumenterer kørslen i bilen.

Ugerapporterne i sammenhæng med Reisekosten-Abrechnung opfylder SKATs krav til en kørebog.

Det fremgår heraf, at kilometertallene i ugerapporterne stemmer med Reisekosten-Abrechnung.

Der kan i den forbindelse henvises til SKM2003.336.HR, hvor kørebogen vedrørende 121 rejsedage i Norge ikke var ført i henhold til ligningsvejledningen. Følgende faktum fremgår af dommen:

”Revisoren har anført, at kørebogen har været ført korrekt, at kørebogen ikke har været ført hver dag er blot et udtryk for, at bilen ikke har været brugt hver dag. Revisoren har påpeget, at turene til Norge opfylder kravene til korrekt ført kørebog, selv om de enkelte ture er ført som ud-hjemrejse én tur.

...

Han har ført kørselsregnskabet, så de kørte kilometer fra ankomst til Norge og til afrejse fra Norge er opgjort samlet for hver tur.

...

Han har ikke haft fast arbejdssted hos [virksomhed3] A/S [datterselskab i Norge], men kørt rundt i store dele af Norge til en række forskellige erhvervsdrivende som led i kundeopsøgende arbejde.” (mine understregninger)

Højesteret udtalte i sagen:

”Det må ved oplysningerne i kørebogen anses for godtgjort, at [person4] i overensstemmelse med aftalen mellem ham og [virksomhed4] ApS heller ikke i øvrigt har anvendt bilen til privat kørsel.” (mine understregninger)

Nyvognspris

SKAT har ansat Opel Zafiraens værdi til 348.000 kr. Dette svarer til en pris på 159.577 kr. eksklusiv registreringsafgift men inklusiv moms og avance.

[virksomhed1] indkøbspris fra forhandleren for bilen som ny udgjorde 155.212 kr.

Den faktiske nyvognspris er derfor lavere end den af SKAT ansatte. Vi ønsker derfor den faktiske nyvognspris lagt til grund, såfremt Skatteankestyrelsen agter at beskatte [person1] af fri bil.

Grov uagtsomhed

Der foreligger ikke grov uagtsomhed vedrørende beskatning af fri bil.

Der foreligger højst simpel uagtsomhed.

SKAT har haft kendskab til, at [person1] var bruger af bilerne, det fremgår af R75.

Derudover har SKAT fremsendt tilladelser til kvartalsvis betaling af registreringsafgift for bilerne til [person1], jf. eksempelvis bilag 14.

Det er derfor ikke groft uagtsomt at antage, at der ikke skulle ske beskatning af fri bil, når SKAT kendte de faktiske omstændigheder, men alligevel ikke foretog en beskatning.

At der ikke foreligger grov uagtsomhed bestyrkes af, at [virksomhed1] havde oplyst [person1] om, at der ikke skulle ske beskatning af bilerne, heller ikke de 1.600 km.

I afgørelsen TfS 1995, 284 LSR fandt Landsskatteretten, at der ikke forelå grov uagtsomhed. Sagen vedrørte en skatteyder, der ikke havde selvangivet indtægterne ved fremleje af et værelse i sin ejendom. Lejeren havde været tilmeldt folkeregisteret på skatteyderens adresse, og skatteyderen troede, at lejeindtægten var skattefri.

Folkeregisteroplysningerne var selvsagt tilgængelige for skattemyndighederne.

Landsskatteretten fandt i TfS 1995, 284 LSR, at skatteyderen ikke havde handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive indtægterne ved fremleje af værelser i sin ejendom. Landsskatteretten lagde vægt på, at lejeren havde været tilmeldt folkeregisteret, og at skatteyderen troede, at lejeindtægten var skattefri.

Der foreligger derfor som udgangspunkt kun simpel uagtsomhed, hvis SKAT fra begyndelsen er i besiddelse af oplysninger om de faktiske omstændigheder, der fører til beskatningen.

I nærværende sag havde SKAT kendskab til, at bilerne var ejet af [virksomhed1] og stillet til rådighed for [person1], samt at bilerne måtte benyttes af hele hustanden.

I Østre Landsretsdommen TfS 1992, 19 Ø havde en regnskabschef fået stillet en bil til rådighed af firmaet. Regnskabschefen havde ikke selvangivet nogen værdi af bilen. Landsretten fandt, at regnskabschefen alene havde udvist simpel uagtsomhed.

Der foreligger derfor ikke grov uagtsomhed vedrørende beskatningen af fri bil.”

Klagerens repræsentant fremkom den 21. august 2017 med følgende bemærkninger til SKATs udtalelse af 15. november 2016:

”AD 1 - UDVALGTE MÅNEDER

Medarbejderne har kørt i overensstemmelse med aftalen med [virksomhed1]. Der er som nævnt tale om en meget begrænset rådighed. SKAT har slet ikke forholdt sig til den begrænsede rådighed i aftalen. Som følge af den aftaleretlige begrænsede rådighed skal der beskattes for de kørte antal måneder, hvilket er i overensstemmelse med aftalen med [virksomhed1]. I SKM2003.336.HR blev der også kørt i henhold til aftalen med arbejdsgiver.

AD 2- SIMPEL UAGTSOMHED

SKAT bestrider ikke, at det kan udledes af R75, at medarbejderne har fri bil til rådighed.

Det fremgår f.eks. af [navn udeladt], R75, at han er bruger af bilen. Han bor på Fyn. [virksomhed1] kontor er i [by1] på Sjælland. Der er ingen andre registrerede bruger af bilen.

[Navn udeladt] kan ikke meningsfyldt være bruger af bilen, uden at bilen står på [navn udeladt] hjemmeadresse. SKAT havde derfor de nødvendige oplysninger til at udlede at [navn udeladt] havde brugsret over en personbil, der stod på [navn udeladt] hjemmeadresse.

Det forhold, at SKAT er i besiddelse af meget centrale informationer vedrørende brugen af bilerne gør, at der skal meget til, før der foreligger grov uagtsomhed. Når SKAT har de centrale informationer - og ikke griber ind - så kan det heller ikke anses for groft uagtsomt, at medarbejderne ikke spørger en uafhængig skatterådgiver om, hvorvidt der skal ske beskatning af fri bil. Dette gælder i særlig grad, når medarbejderne har fået at vide af deres arbejdsgiver, at der ikke skal ske beskatning af fri bil.

Det fremgår dernæst eksempelvis af bilag 10 i [navn udeladt] sag:

”arbejdsgiver har stillet en firmabil til rådighed for dig”

Det er derfor ikke korrekt, når SKAT anfører:

Det er først i forbindelse med behandlingen af denne sag, at SKAT får kendskab til, [virksomhed1] GmbH stiller fri bil ril rådighed.”

SKAT anfører allerede dette i eksempelvis bilag 10. SKAT skriver således selv, at der er stillet fri bil til rådighed. Derfor er SKATs udtalelser i nærværende sager uforståelige og forkerte.

SKAT anfører, at medarbejderne ikke kan støtte ret på arbejdsgiverens redegørelse for beskatning af fri bil.

Denne udmelding fra SKAT bestrides.

Selvfølgelig skal en medarbejder kunne stole på en udmelding fra sin arbejdsgiver. Det vil normalt ikke være groft uagtsomt at lægge vægt på, hvad arbejdsgiveren udtaler om beskatningen af medarbejdergoder. Arbejdstagere modtager normalt en lang række medarbejdergoder fra deres arbejdsgiver, og de kan som udgangspunkt stole på, at arbejdsgiveren redegør korrekt for beskatningen af medarbejdergodet. Der er SKAT der skal løfte bevisbyrden for, at medarbejderne har handlet groft uagtsomt ved ikke have spurgt tredjemand om beskatningen bilerne.

AD 3 - BEREGNINGSGRUNDLAGET

SKAT gør tilsyneladende gældende, at bilenerne ikke skal værdiansættes til nyvognsprisen, dvs. fakturaprisen.

Dette er forkert.

For det første er SKATs henvisning til bekendtgørelse 955 af 7/10 2004 forkert. Det er uvist, hvad SKAT henviser til.

For det andet fremgår det af SKATs Juridiske Vejledning, 2017-2, afsnit C.A.5.14.1.7:

"Hvis firmaet har anskaffet bilen højst tre år efter bilens første indregistrering (”ny bil”). fastsættes beregningsgrundlaget med udgangspunkt i nyvognsprisen.

...

NYVOGNSPRISEN

Nyvognsprisen er bilens fakturapris inklusive moms, registreringsafgift, udgifter til nummerplader og leveringsomkostninger samt normalt registreringsafgiftspligtigt tilbehør/ekstraudstyr." (mine understregninger)

Heraf fremgår, at "danske" biler værdiansættes i henhold til fakturaprisen.

Det fremgår bl.a. også af SKM2005.472.LSR:

"Beregningsgrundlaget for værdien af fri bil til selskabets medarbejder må anses at udgøre selskabets faktiske købspris på 235.480 kr., jf. Landsskatterettens afgørelse offentliggjort i TfS 1997.183." (min understregning)

Derfor skal [virksomhed1]' biler også værdiansættes i henhold til fakturaprisen.

I modsat fald vil der være tale om EU-retlig diskriminering.

Det fremgår endvidere af samme afsnit i SKATs Juridiske Vejledning:

"IMPORTEREDE BILER MV

For biler, der indføres fra udlandet, skal værdiansættelsen ske som for "danske" biler.

Hvis en udenlandsk indregistreret bil indføres i Danmark, kan der ved fastsættelsen af bilens alder til brug for opgørelsen af den skattemæssige værdi lægges en tilsvarende registrering i et udenlandsk register til grund.

Skatterådet fandt, at biler som var over tre år når de blev importeret fra Tysklandvar beskatningsgrundlaget den pris, som firmaet havde betalt til den tyske forhandler, tillagt moms, leveringsomkostninger, herunder transportudgifter fra Tyskland og udgifter til de danske nummerplader, normalt tilbehør, samt eventuelle istandsættelsesudgifter, der afholdes i forbindelse med bilens erhvervelse og som havde en naturlig sammenhæng med bilens erhvervelse. Se SKM2011. 680. SR.

Nyvognsprisen for biler, som firmaet har anskaffet højst tre år efter bilens første indregistrering ("ny bil”), er den pris, som den pågældende arbejdsgiver kunne have købt bilen for fra ny inklusive moms, registreringsafgift, udgifter til nummerplader og leveringsomkostninger samt normalt registreringsafgiftspligtigt tilbehør/ekstraudstyr." (mine understregninger)

[virksomhed1]’ købspris skal derfor lægges til grund.

Dette fremgår også af SKM2011.680.SR:

"I lyset af ovenstående er det Skatteministeriets vurdering, at den skattepligtige værdi af biler, der beregnes i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, 6. pkt. skal beregnes på baggrund af den pris, som firmaet har betalt til den tyske forhandler, tillagt moms, leveringsomkostninger, herunder transportudgifter fra Tyskland og udgifter til de danske nummerplader, normalt tilbehør, samt eventuelle istandsættelsesudgifter, der afholdes i forbindelse med bilens erhvervelse og som har en naturlig sammenhæng med bilens erhvervelse.

Skatteministeriet lægger dernæst vægt på, at den pris, som spørger betaler til den tyske forhandler, må anses for at være udtryk for bilens markedsværdi, da der er tale om en handel mellem uafhængige parter." (min understregning)”

Det fremgår klart af ovenstående, at [virksomhed1]' dokumenterede indkøbspriser skal lægges til grund. Der er allerede fremsendt dokumentation for indkøbsprisen, jf. Skatteankestyrelsens breve af 13. juni 2017.

Et modsat resultat vil være en EU-retlig diskrimination.”

Klagerens repræsentant fremkom den 21. maj 2018 med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

”Vi er ikke enige i, at der er handlet groft uagtsomt.

I forslaget til afgørelse fremgår det:

”Der er her lagt vægt på, at det ikke fremgår af R75 eller af SKATs tilladelse tilkvartalsvis betaling af registreringsafgift, at selskabet stillede fri bil til rådighed forklagerens private benyttelse.” (mine understregninger)

SKAT har således siden [person1]s ansættelse hos [virksomhed1] i 2004 haft kendskab til følgende:

1. Ansættelseskontrakt,

2. At [person1] var bruger af bilen

3. At bilen var en del af ansættelsesforholdet.

Det er en ny oplysning, at SKAT også har modtaget ansættelseskontrakt.

Det fremgår også af SKATs retningslinjer vedrørende ansøgning om tilladelse til at køre i

udenlandsk firmabiler, at der skal vedlægges en ansættelseskontrakt, jf. bilag 15.

[person1] har derfor været i god tro om, at SKAT har kendt hans ansættelsesforhold,

hvor der var tilknyttet en firmabil.

Fremsendelsen for 2004 vedlægges som bilag 16-17.

Alle andre medarbejdere har også fremsendt deres ansættelseskontrakter, så generelt har

der været en opfattelse af, at SKAT havde kendskab til ansættelsesaftalerne.

Endvidere fremsendte én af de ældste medarbejdere information til SKAT om den private

kørsel i bilen.

Skattemyndighederne gemmer desværre ikke disse oplysninger hvert år, men der er gemt

oplysninger fra 1989 for medarbejderen [person5], der vedlægges som bilag 18.

Det er derfor forkert, når Skatteankestyrelsen lægger til grund, at SKAT ikke var i

besiddelse af oplysninger om, at bilen var stillet til rådighed. SKAT har fra begyndelsen

været i besiddelse af disse oplysninger.

Der kan derfor ikke være tvivl om, at [person1] ikke har handlet groft uagtsomt, da

SKAT fra begyndelsen har modtaget ansættelseskontrakt og oplysninger om firmabil.

I SKM2017.357.ØLR forelå der ikke grov uagtsomhed. Selv i dissensen lægger dommeren

vægt på, om SKAT har modtaget de relevante oplysninger.”

På retsmøde i Landsskatteretten henviste repræsentanten blandt andet til SKM2018.287.LSR, TfS 1996.332 Ø og Landsskatterettens afgørelse af 30. juni 2015 (jf. nr. 13-0115046). Klagerens kollegaer udtalte på retsmødet, at efter kontakt med skatteforvaltningen var det deres opfattelse, at der ikke skulle ske beskatning af fri bil. Denne opfattelse fortalte de til deres kollager.

Landsskatterettens afgørelse

Ekstraordinær ansættelse

Det følger af statsskattelovens § 4, at alle indtægter som udgangspunkt er skattepligtige. Det følger videre af skattekontrollovens § 1, at den skattepligtige har pligt til at selvangive sine indtægter.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at SKAT skal afsende varsel om ændring af skatteansættelse inden den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb og ansættelse inden den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at SKAT kan foretage en ansættelse efter udløbet af den ordinære ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndigheden har foretaget en ansættelse på urigtig eller ufuldstændigt grundlag.

En ansættelse efter § 27, stk. 2, kan kun foretages, hvis den varsles af SKAT senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristen i § 26. En ansættelse skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt.

Klageren har ikke selvangivet værdi af fri bil.

SKAT varslede ændringerne ved brev af 3. marts 2016 og traf afgørelse den 13. juli 2016.

For indkomstårene 2009, 2010 og 2011 er ansættelsen foretaget efter udløbet af den ordinære frist, hvorfor ansættelsen skal være foretaget inden for de frister, som fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Skattestyrelsen har for indkomstårene 2009-2011 anset kundskabstidspunktet for 11. januar 2016, varslingen overholder således fristen i § 27, stk. 2. På klagerens anmodning udsatte SKAT ansættelsens frist efter § 27, stk. 2. Ansættelsen er således også foretaget inden for fristen i § 27, stk. 2.

Da ansættelsen således er foretaget inden for fristerne i § 27, stk. 2 og klageren ikke har gjort indsigelse herimod, er spørgsmålet alene om klageren kan anses at have handlet groft uagtsomt.

Landsskatteretten finder ikke, at SKAT har godtgjort, at der foreligger grov uagtsomhed ved den manglende medtagelse af fri bil i den skattepligtige indkomst, hvorfor der ikke kan ske fristgennembrud efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Landsskatteretten har lagt vægt på, at der var tale om en ordning, der var etableret af det tyske selskab og godkendt efter tyske regler, og at det var den herskende opfattelse blandt klagers kollegaer og overordnede, at der ikke skulle ske beskatning af fri bil i Danmark. Landsskatteretten har også lagt vægt på, at SKAT havde kendskab til ordningen, der fremgik af SKATs tilladelse til kvartalsvis betaling af registreringsafgift og at bilen fremgik af R 75 for klager. Forhøjelserne for indkomstårene 2009-2011 er således ikke foretaget rettidigt.

For indkomstårene 2012, 2013 og 2014 gælder den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Landsskatteretten ændrer således SKATs afgørelse.

Værdi af fri bil

Når en person som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde får stillet en bil til rådighed, er værdien heraf skattepligtig. Det følger af ligningslovens § 16, stk. 1. Det er rådigheden, der beskattes. Omfanget af den faktiske private kørsel i bilen er således uden betydning.

Der er ikke hjemmel til periodisk beskatning af biler, der er til rådighed i hele indkomståret, da det skattepligtige beløb fastsættes uafhængigt af privatkørslens omfang. Dette følger af Landsskatterettens afgørelse af 21. maj 2002, offentliggjort i SKM2002.369.LSR.

Klageren har kørt privat i bilen i indkomstårene 2011-2014.

Det følger af klagerens ansættelsesaftale, at arbejdsgiveren i indkomstårene 2009 til 2014 gav klageren mulighed for at benytte firmabilen privat. Klageren kunne efter ansættelsesaftalen vederlagsfrit køre op til 1.600 km årligt og skulle betale pr. kørt kilometer, hvis klageren kørte udover 1.600 km.

Da det alene er rådigheden, der beskattes, er det uden betydning, at klageren ikke har kørt privat i bilerne i indkomstårene 2009 og 2010. Det følger af den ovennævnte afgørelse, SKM2002.369, at der ikke er hjemmel til at beskatte klageren alene i de måneder, hvor klageren har benyttet bilen privat. Landsskatteretten finder på baggrund af ovenstående, at arbejdsgiveren med ansættelsesaftalen har stillet firmabil til rådighed for klagerens private benyttelse i indkomstårene 2012-2014.

På baggrund af ovenstående finder Landsskatteretten, at klageren skal beskattes af fri bil i indkomstårene 2012 til 2014. Landsskatteretten stadfæster således SKATs afgørelse.

Værdien af fri bil ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4. Værdien udgør 25 % af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr. og 20 % af resten. Værdien beregnes dog mindst af 160.000 kr. Til den skattepligtige værdi medregnes et miljøtillæg. For biler der er anskaffet højest 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til den oprindelige nyvognspris i indtil 36 måneder regnet fra og med den måned, hvor første indregistrering er foretaget, og herefter til 75 % af nyvognsprisen. Ved værdiansættelsen af biler, der ikke indregistreres her i landet, og ved værdiansættelsen af biler, der er omfattet af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, skal den værdi anvendes, som efter 5. og 6. pkt. ville blive lagt til grund ved værdiansættelsen af en tilsvarende bil, der er anskaffet her i landet og indregistreret her. Den skattepligtige værdi nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret. Dette fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4.

Opel Zafira, havde første registreringsdato den 28. september 2010. Selskabet købte bilen den 29. september 2010. Da bilen er under 3 år på erhvervelsestidspunktet, er det således bilens nyvognspris, der skal lægges til grund for beregningen.

Det følger af ligningsloven, at nyvognsprisen for importerede biler er, hvad en tilsvarende bil ville koste at anskaffe i Danmark. Den af klageren fremlagte faktura kan ikke lægges til grund for nyvognsprisen, da denne således ikke giver udtrykt for, hvad en tilsvarende bil ville koste at anskaffe i Danmark.

Klageren har ikke i øvrigt fremlagt oplysninger, der giver anledning til tilsidesættelse af SKATs skøn af nyvognsprisen. Landsskatteretten finder derfor, at SKATs værdiopgørelse skal lægges til grund for beregningen af værdi af fri bil.

Klageren var registeret som bruger af Opel Zafira fra den 3. december 2010 til 18. juni 2014. Bilen havde første registreringsdato den 28. september 2010. Det følger derfor af ligningslovens § 16, stk. 4, at bilens værdi skal opgøres til den oprindelige nyvognspris i indtil 36 måneder regnet fra og med den måned, hvori første indregistrering er foretaget. Herefter er bilens værdi 75 % af nyvognsprisen. Da bilen har første registreringsdato den 28. september 2010, skal klagerens beskatningsgrundlag nedsættes til 75 % af nyvognsprisen fra og med den 28. september 2013. SKAT har nedsat beskatningen fra den 3. december 2013.

Ved beregning af fri bil, skal der fra og med indkomståret 2010 tillægges et miljøtillæg, jf. lov nr. 519, 2009. Fra og med indkomståret 2013 skal miljøtillægget forhøjes med 50 %, jf. lov nr. 921, 2012. Miljøtillægget skal tillægges efter beregning af værdien af fri bil. Dette følger af forarbejderne til forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love, (www.ft.dk, lovforslag nr. 199, folketingsåret 2008-2009), under bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.

SKAT har tillagt miljøtillægget før beregning af værdi af fri bil i indkomstårene 2012 til 2014. Landsskatteretten ændrer derfor SKATs beregning af værdi af fri bil.

Landsskatteretten finder således, at SKATs værdiansættelse af Opel Zafira er korrekt, men ændrer beregningen af værdi af fri bil i indkomstårene 2012 til 2014.