Kendelse af 01-02-2019 - indlagt i TaxCons database den 15-03-2019

Faktiske oplysninger

Klageren var ansat som salgskonsulent i det tyske selskab [virksomhed1] GmbH (herefter selskabet) fra 1. januar 2009 og frem.

Det følger af ansættelseskontrakten, at der var aftale om firmabil i indkomstårene 2009 og frem.

Klageren har fremlagt en tillægsaftale til ansættelseskontrakten. Aftalen vedrører indkomstårene 2009 og frem. Af aftalen fremgår følgende:

”

”

Klageren har oplyst, at klageren modtog mundtlig information fra sin arbejdsgiver om, at bilerne ikke skulle beskattes, herunder de ”gratis” 1.600 km. Denne information blev ifølge klageren modtaget flere gange fra selskabet, bl.a. på medarbejder sammenkomster i Tyskland.

Klageren var registreret som bruger af Opel Zafira med reg. nr. [reg.nr.1] i perioden 21. november 2008 til 21. februar 2012. Bilen havde første registreringsdato den 19. september 2008.Klageren har fremlagt en købsaftale for Opel Zafira. Det følger af købsaftalen, at selskabet købte bilen af den tyske bilforhandler [virksomhed2]. Bilen blev købt den 19. september 2008 for 20.557,07 Euro.

Klageren var registeret som bruger af VW Touran med reg. nr. [reg.nr.2] i perioden 1. marts 2012 og frem. Bilen havde første registreringsdato den 9. januar 2012.

SKAT har oplyst, at selskabet var registreret som ejer af bilerne.

Klageren har oplyst følgende om private biler:

”[person1] har haft egen bil i hele perioden. [person1] har således haft en Peugeot 206 XS i perioden 2009-2015 og en VW Touran i 2015. [person1]s hustru går til sit arbejde. De private biler bekræfter, at [person1] ikke har anset [virksomhed1]’ bil for at stå fuldt ud til rådighed. ”

Klageren har oplyst, at han i følgende perioder benyttede bilerne privat:

”[person1] har benyttet bilen privat i følgende måneder:

2009: alle måneder på nær april

2010: alle måneder på nær januar, februar og oktober

2011: alle måneder på nær januar, februar, marts og oktober

2012: januar-maj, september-december

2013: alle måneder på nær marts, juli, september, december

2013: alle måneder på nær maj, august, oktober”

SKAT har oplyst, at klageren har betalt følgende beløb for privat kørsel i bilen:

SKAT har opgjort værdien af Opel Zafira til 397.000 kr.

Klageren har opgjort værdien af Opel Zafira således:

”SKAT har ansat Opel Zafiraens værdi til 397.000 kr. Dette svarer til en pris på 139.399 kr. uden moms og afgifter men inkl. 9 % avance (også kaldes ”totalprisen”), jf. bilag 4-5.

[virksomhed1] indkøbspris fra forhandleren for bilen som ny udgjorde 16.900,24 EUR efter rabat, eksklusiv moms men inklusiv forhandleravance, jf. bilag 6.

Prisen består af:

Prisen for ”Überführung” udgør transportomkostninger. Prisen for ”Sonstiges” udgøres af nummerplader og registrerings hos myndighederne. Disse udgifter skal ikke medtages i nyvognsprisen.

Den faktiske nyvognspris er lavere end prisen ansat af SKAT.”

Af brev fra SKAT til klageren af 16. december 2013 vedrørende tilladelse til kvartalsvis betaling af registreringsafgift på firmabil fremgik følgende:

”SKAT giver tilladelse til forsat kvartalsvis betaling af registreringsafgift på firmabil

Din tilladelse til at betale registreringsafgiften kvartalvis på din firmabil af mærket Volkswagen Touran med stelnummer [...] der skal anvendes i overensstemmelse med registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4-5 og § 3 a, udløber den 31. december 2013.

Sagens faktiske forhold

Din arbejdsgiver [virksomhed1] GmbH, [adresse1], [by1] i Tyskland har stillet en firmabil til rådighed for dig.

Bilen er ejet af [virksomhed1] GmbH.

Bilen anvendes i henhold til kilometerkriteriet, som betyder at over 50 % af de kørte kilometer over en 12 måneders periode skal være kørt erhvervsmæssigt i Danmark.

Bilen anvendes i henhold til dagskriteriet, som betyder at køretøjet i en 12 måneders periode skal anvendes mere end 183 dage erhvervsmæssigt i Danmark.

Afgørelse

På grundlag af de foreliggende oplysninger kan SKAT give tilladelse til, at du fortsat kan betale registreringsafgiften kvartalsvis for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2015 på betingelse af, at bilen i det væsentligste anvendes varigt i Danmark.

Da hele registreringsafgiften af bilen ikke er betalt, er bilen behæftet med varig klausul om tilhørsforhold. Ved ændring af anvendelse, herunder overdragelse og salg af bilen, skal vi bede dig om at underrette SKAT med det samme.

Denne tilladelse skal du have med i bilen under kørsel i Danmark.

Opkrævning af kvartalsafgift

Der vedlægges en beregning på opkrævning af kvartalsafgift.

Du vil få tilsendt giroindbetalingskort fra SKAT.

Hvem må køre i bilen?

Med denne tilladelse kan du og din husstand køre i bilen i Danmark og udlandet uden begrænsninger.

Forlængelse af tilladelse

Ved udløb af denne periode kan vi forlænge tilladelsen, hvis ansættelsesforholdet fortsætter og du fortsat har ovennævnte firmabil til rådighed. Vi skal bede dig fremsende en bekræftelse på din fortsatte ansættelse fra din arbejdsgiver inden den

Hvis bilen skal sælges

Hvis bilen skal sælges skal resten af afgiften betales straks eller man kan bede om en ny vurdering til betaling.

Vi skal bede dig sende en mail til [...@...dk].

Bortfald af tilladelse

Hvis ansættelsesforholdet ophører eller der sker udskiftning af bilen, bortfalder denne tilladelse automatisk.

Kopi af tilladelse og opkrævning af kvartalsafgift er sendt til din arbejdsgiver [virksomhed1] GmbH, [adresse2], [by2]. ”

SKAT har anset kundskabstidspunktet for 9. februar 2016.

SKATs forslag var dateret den 29. februar 2016. Efter udsendelse af forslaget, har SKAT flere gange imødekommet fristforlængelser. Følgende fremgår af SKATs afgørelse:

” Forlængelser af fristen i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt. (3 måneders frist)

Din advokat [person2], har ad flere omgange fået forlænget svarfrist på SKATs forslag af 29. februar 2016. Se således nedenunder:

SKAT varslede ændringerne ved brev af 29. februar 2016 og traf afgørelse den 13. juli 2016.

SKAT har oplyst, at klageren ikke har selvangivet værdi af fri bil.

SKATs afgørelse

SKAT har beskattet klageren af værdi af fri bil i indkomstårene 2009-2014. SKAT har foretaget ekstraordinært ansættelse af indkomstårene 2009-2011. SKAT har som begrundelse herfor bl.a. anført følgende:

” 2.5.SKATs bemærkninger og begrundelse

Det er SKATs vurdering, at du skal beskattes af værdien af fri bil i indkomstårerne 2009-2014.

Denne vurdering bygger på det faktum, at du jævnfør din ansættelseskontrakt med [virksomhed1] GmbH, får stillet en bil til rådighed, som du må benytte til privat kørsel.

Reglen om fri bil i ligningslovens § 16, stk. 4 er udformet således, at alene rådigheden udløser beskatning, og ikke kun i de tilfælde, hvor bilen faktisk benyttes. Dette understøttes af Juridisk Vejledning C.A.5.14.1.4, hvor der står, at det er rådigheden over den fri bil, der beskattes. Det skattepligtige beløb fastsættes derfor uafhængigt af privatkørslens omfang. Da bilen er til rådighed for dig hele året, er der ikke grundlag for, at du eventuelt kun skal beskattes i nogle udvalgte måneder, som det gøres gældende af din repræsentant. Se endvidere SKM.2002.369.LSR, hvoraf det fremgår, at der skulle ske beskatning af fri bil for hele året og ikke kun for de måneder, hvor den blev benyttet privat.

Det forhold, at det fremgår af dine lønsedler og skemaet "Reisekosten-Abrechnung", at du registrerer mange tilfælde, hvor du kører privat kørsel, i den bil der er stillet til rådighed for dig, samt at der ikke er ført en brugbar kørebog, underbygger SKA Ts vurdering af, at du har bil der er stillet til rådighed for privat kørsel.

Det er endvidere SKATs opfattelse, at det ikke har nogen betydning om du er omfattet af Ligningslovens § 9B, stk. 3, da arbejdsgiver faktisk HAR stillet fri bil til rådighed, og at du faktisk HAR kørt privat i bilen.

Da du har betalt for kørsel ud over de første 1.600 kilometer pr. år, er det SKATs opfattelse, at den skattepligtige værdi af fri bil, skal reduceres med det betalte beløb.

Ifølge dine oplysninger, har du i 2009 betalt 7.145 kr., i 2010 har du betalt 4.671 kr., i 2011 har du betalt 4.160 kr., i 2012 har du betalt 7.989 kr., i 2013 har du betalt 18.865 kr., og i 2014 har du betalt 6.651 kr. Disse beløb fratrukket ved beregningen af værdien af fri bil.

Der henvises til beregningerne af værdien af fri bil i denne skrivelses punk 2.4

Det er derfor SKATs opfattelse, at du skal beskattes af værdien af fri bil.

Beskatningen af helt eller delvis vederlagsfrit benyttelse af andres formuegoder, der modtages i et ansættelsesforhold fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1 og beregnes i henhold til§ 16, stk. 4.

[...]

4. Ekstraordinær ansættelse og ligningsfrist

[...]

Af din ansættelseskontrakt har det fremgået, at du privat måtte benytte den bil [virksomhed1] GmbH havde stillet til rådighed. Du har faktisk benyttet bilen privat. Alligevel har du ikke selvangivet værdien af fri bil. Du har heller ikke undersøgt, eller spurgt SKAT om, hvorledes du skulle forholde dig til dette.

Det er SKATs opfattelse, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse af dine skatteansættelser for indkomstårene 2009, 2010 og 2011 i henhold til skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 5, da SKAT anser det for mindst groft uagtsomt, at du ikke har selvangivet alle dine lønindkomster i disse år, ligesom du ikke har selvangivet værdien af fri bil.

Det forhold, at det har fremgået af oplysningerne i din skattemappe på TastSelv, at du har været bruger af en bil, kan efter SKATs opfattelse ikke føre til et andet resultat. Du har stadig selvangivelsespligt jf. skattekontrollovens § 1.

Din advokat gør indsigelse imod, at SKAT gennemfører ekstraordinære skatteansættelsesændringer vedrørende beskatning af værdi af fri bil, da der ikke kan være tale om grov uagtsomhed. Dette begrundet i, at SKAT i 2013 havde et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag til, at kunne gennemføre en sådan beskatning, da du havde afgivet oplysninger til SKAT i forbindelse med din ansøgning om fortsat kvartalsvis betaling af registreringsafgift. Yderligere henvises der til, at der i SKA Ts afgørelse står at du og din husstand må køre i bilen.

SKAT kan konstatere, at de oplysninger du har afgivet på blanket 21.033 i forbindelse med din ansøgning om fortsat kvartalsvis betaling af registreringsafgift, ikke indeholder oplysninger om, at den firmabil [virksomhed1] GmbH stiller til din rådighed, også står til din private rådighed. SKAT har med andre ord ikke, før vi har modtaget din ansættelseskontrakt i forbindelse med indeværende sagsbehandling, haft tilstrækkelige oplysninger om, at du har haft privat rådighed over bilen til at kunne gennemføre en rådighedsbeskatning.

Det er en overfortolkning af ordlyden i SKATs afgørelse af 16. december 2013, når din advokat henviser til at det af afgørelsen fremgår, at bilen må føres af dig og din husstand. SKATs daværende afgørelse og sagsbehandling er foretaget i relation til registreringsafgiftsloven, og det pågældende afsnit skal læses i denne kontekst, og må ikke forveksles med en stillingtagen til om der skal ske rådighedsbeskatning. At tillægge det afgørende betydning i spørgsmålet om SKAT har forholdt sig til og haft oplysninger om, der eksisterede et grundlag for at gennemføre rådighedsbeskatning, og om hvorvidt en skatteansættelse kan gennemføres på nuværende tidspunkt, må anses som en overfortolkning.

SKATs daværende afgørelse indeholder derfor ikke en stillingtagen til spørgsmålet om der skal ske beskatning af værdi af fri bil, da der ikke er afgivet oplysninger til SKAT, der kunne give SKAT et begrundet grundlag for at kunne gennemføre en sådan beskatning.”

SKAT har til klagen udtalt:

”SKAT ønsker at kommentere følgende punkter i klagen:

1. Beskatning af fri bil i hele perioden 2009 - 2014 eller beskatning af fri bil i udvalgte måneder

I klagen henviser klagers advokat til Ligningslovens § 9 B omkring erhvervsmæssig kørsel, og gør gældende, at [person1] kun skal beskattes i de måneder hvor [person1] selv har angivet, at der er kørt privat i den bil, der er stillet til rådighed for privat kørsel af [virksomhed1] GmbH.

Klagers advokat henviser i øvrigt til det udarbejdede kørselsregnskab og SKM2003.336.HR.

Højesteret udtaler i SKM2003.336.HR, at der ved oplysningerne i kørebogen og aftalen mellem klager og arbejdsgiver, om at bilen ikke måtte benyttes til privat kørsel, er godtgjort at bilen ikke anvendes til privat kørsel.

Det er SKATs opfattelse at forholdende i denne afgørelse ikke er sammenlignelige med denne sag. I denne sag har [person1] og [virksomhed1] GmbH indgået aftale om, at bilen MÅ anvendes til privat kørsel, og bilen er faktisk brugt til privat kørsel.

Det er stadig SKATs opfattelse, at der skal foretages beskatning af fri bil efter reglerne i Ligningslovens § 16, stk. 1 og 4.

Reglerne i Ligningslovens § 16, stk. 4 er udformet således, at alene rådigheden udløser beskatning, og ikke kun i de tilfælde, hvor bilen faktisk benyttes. Værdiansættelsen er således ikke afhængig af omfanget af den private kørsel. Dette understøttes af Juridisk vejledning C.A.5.14.1.4.

Reglerne åbner således ikke op for, at beskatningen kan foretages i de udvalgte måneder/perioder, hvor klager rent faktisk har registreret i ugerapporterne, at han har kørt privat i bilen/bilerne.

2. Grov uagtsomhed eller simpel uagtsomhed

Klagers advokat gør indsigelse overfor, hvorvidt SKAT kan genoptage ekstraordinært for så vidt angår beskatning af værdien af fri bil, jf. Skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1 nr. 5. Advokaten gør blandt andet gældende, at SKAT havde tilstrækkelig viden til at foretage en beskatning af fri bil på et tidligere tidspunkt, og at der højst foreligger simpel uagtsomhed.

Klagers advokat anfører, at det fremgår af R75 oplysningerne, at SKAT har registreret klager som bruger af bilerne.

Dette skal efter SKA Ts opfattelse ikke tillægges betydning i forhold til vurderingen af, om SKAT har haft kendskab til, at klager har fri bil til rådighed fra sin tyske arbejdsgiver [virksomhed1] GmbH.

Det er først i forbindelse med behandlingen af denne sag, at SKAT får kendskab til, [virksomhed1] GmbH stiller fri bil til rådighed for klager.

De omtalte breve fra SKAT Motor omhandler registreringsafgiftsloven. Indholdet af brevene dækker over, hvad bilen/bilerne må anvendes til i forhold til registreringsafgiftsloven. Det ses ikke i den forbindelse, at SKAT har haft oplysninger om, at bilerne er stillet til fri til rådighed af [virksomhed1] GmbH.

Klages advokat henviser til:

TfS1995,284 LSR

Landsskatteretten har i denne afgørelse henset til,

"at lejer havde været tilmeldt folkeregisteret og at klager havde anset nettolejeindtægten for omfattet af fremlejereglerne om skattefrihed. "

Klagers advokat anfører at:

"Der foreligger derfor som udgangspunkt kun simpel uagtsomhed, hvis SKAT fra begyndelsen er i besiddelse af oplysninger om de faktiske omstændigheder, som fører til beskatning. "

Det har efter SKATs opfattelse ikke betydning for vurderingen af klagers grad af uagtsomhed, om SKAT kender til de faktiske omstændigheder.

Det har derimod betydning for om SKAT kan gennemføre beskatningen, idet SKAT skal varsle ændringer af skatteansættelsen inden for 6 måneder efter, at SKAT er komme til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen i skatteforvaltningslovens § 26.

Af landsskatterettens afgørelse fremgår, at retten også henså til, "at klager havde anset nettolejeindtægten for omfattet af fremlejereglerne om skattefrihed".

I denne konkrete afgørelse fandt landsskatteretten ikke at klager havde handlet groft uagtsomt.

Klagers advokat henviser også til:

TfS1992.19.ØLR

Klagers advokat har til denne dom anført:

"I Østre Landsretsdommen TfS1992.19.ØLR havde en regnskabschef fået stillet en bil til rådighed af firmaet. Regnskabschefen havde ikke selvangivet nogen værdi af bilen. Landsretten fandt, at regnskabschefen alene havde udvist simpel uagtsomhed.

Der foreligger derfor ikke grov uagtsomhed vedrørende beskatningen af fri bil. "

Af Østre Landsrets sagen fremgår blandt andet:

"Under sagen blev blandt andet fremlagt en skrivelse af 3. april 1985 fra selskabets revisor til skatteyderen, hvor selskabets revisor redegjorde for aftalen om skatteyders betaling for privat kørsel i selskabets bil, og hvor selskabets revisor bekræftede, at skatteyder efter hans opfattelse ikke havde været forpligtiget til at indtægtsføre noget beløb som værdi af fri bil. "

...

" ... I forbindelse med aftalen om betaling af 350 kr. pr. måned for brugen af bilen havde selskabets revisor betonet over for ham, at han herefter ikke behøvede at foretage sig videre, idet de i den forbindelse også havde drøftet hans O på selvangivelsen. Han var i de kommende år flere gange vendt tilbage til spørgsmålet, men revisor havde fastholdt at alt var i orden. "

Hertil skal SKAT anføre, at klager i Østre Landsretssagen havde søgt rådgivning og endda flere gange og fortsat fået at vide af selskabets revisor, at han ikke skulle indtægtsføre nogen værdi af fri bil.

Dette er efter SKATs opfattelse af hovedbegrundelsen for at Østre Landsret nåede frem til, at der var tale om simpel uagtsomhed. Af dommens sidste afsnit fremgår:

"Herefter, og idet skatteyderen for så vidt angår indkomståret 1980 efter det af ham forklarede alene kunne antages at havde handlet simpelt uagtsomt, afsiges der dom i overensstemmelse med skatteyders påstand."

Det kan tilføjes, at det også af sagen, som omhandler indkomståret 1980, fremgår at:

"Landsretten udtaler, at det for sagens afgørelse ikke kunne tillægges betydning, at skattemyndighederne for indkomståret 1979 havde været bekendt med, at skatteyder havde haft bil til rådighed."

____

I klagen til Skatteankestyrelsen fremgår, at klager har fået mundtlig information fra sin arbejdsgiver [virksomhed1] om, at bilerne ikke skulle beskattes, herunder de "gratis" 1.600 km.

Denne information er efter det oplyste, modtaget flere gange fra [virksomhed1] bl.a. på medarbejdersammenkomster i Tyskland. Det er SKATs opfattelse, at klager ikke kan støtte ret en sådan udtalelse fra arbejdsgiver. Klager burde selv have undersøgt de skattemæssige forhold i forbindelse med sin ansættelse.

SKAT vil hertil anføre, at der står i ansættelseskontrakten fra 2009 afsnit 15, at medarbejderen selv skal udrede alle skatter og afgifter til de ansvarlige myndigheder. Det ses ikke, at klager har haft kontakt til SKAT, som rette myndighed, for at få vejledning om reglerne for firmabiler.

Af den korrespondance der har været mellem klager/[virksomhed1] GmbH og SKAT, ses det ikke på noget tidspunkt, at være oplyst til SKAT, at klagerne har fri bil. Det er først ved i forbindelse med denne sag, hvor SKAT anmoder om indsendelse af ansættelseskontrakt, at dette forhold bliver klart for SKAT.

Det er fortsat SKATs opfattelse, at klager har handlet mindst groft uagtsomt ved at undlade at selvangive skattepligtige indtægter, herunder fri bil i indkomstårene 2009 - 2014. Dermed anses betingelserne i skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1 nr. 5 for opfyldt.

3. Beregningsgrundlaget til værdi af fri bil

Klagers advokat er af den opfattelse, at beregningsgrundlaget er den indkøbspris, som [virksomhed1] GmbH købte bilen/bilerne til i Tyskland.

SKAT ønsker at fremhæve, at vurderingen af bilens/bilernes værdi er foretaget af SKATs motorafdeling.

Af ligningslovens - bekendtgørelse nr. 955 af 7/10 2004 fremgår af§ 16, stk. 4, 5. punktum:

"Ved værdiansættelsen af biler, der ikke indregistreres her i landet eller er omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 a, stk. 6, skal den værdi anvendes, som ville blive lagt til grund ved værdiansættelsen af en tilsvarende bil efter 3. eller 4. pkt. "

Ved lovforslag 2005/1 nr. 225, som bliver til lov nr. 519 af7/6 2006 fremgår det af lovens § 2, at formuleringen af ligningslovens § 16, stk. 4. 5 pkt. affattes således:

"Ved værdiansættelsen af biler, der ikke indregistreres her i landet, og ved værdiansættelsen af biler, der er omfattet af registreringsafgiftslovens§ 1, stk. 4, skal den værdi anvendes, som efter 3. og 4. pkt. ville blive lagt til grund ved værdiansættelsen af en tilsvarende bil, der er anskaffet her i landet og indregistreret her. "

Det fremgår endvidere af skatteministerens skriftlige fremlæggelse af 5. april 2006 til ovennævnte lovforslag nr. 225 følgende:

"Udenlandske firmabiler – ligningsloven

På grund af forslaget om ændring af registreringsafgiftsloven er der behov for at konsekvensændre ligningslovens regler om beskatning af privat rådighed over udenlandske firmabiler. Den foreslåede ændring medfører i overensstemmelse med praksis efter gældende regler, at grundlaget for beregningen af den skattepligtige værdi af fri bil er det samme, uanset om bilen er anskaffet og indregistreret, og uanset om arbejdsgiveren er dansk eller udenlandsk. "

Der kan endelig henvises til høringsskemaet side 7, som er sendt til Folketingets skatteudvalg den 23. marts 2006 i forbindelse med lovforslag nr. 225, hvoraf følgende fremgår af et svar til FDM.

"Udenlandske firmabiler – ligningsloven

Den foreslåede konsekvensændring af ligningslovens regler om beskatning af privat rådighed over en udenlandsk firmabil medfører i overensstemmelse med praksis efter gældende regler, at den udenlandsk firmabil ansættes til samme værdi som en tilsvarende firmabil, der er anskaffet i Danmark og indregistreret her mod betaling af fuld dansk registreringsafgift.

Reglerne har den virkning, at personer, der betaler skat i Danmark af fri bi, skal betale den samme skat af den samme type firmabil, uanset om arbejdsgiveren er dansk eller udenlandsk, og uanset om der er betalt dansk registreringsafgift eller ej. Resultatet af reglerne er, at der sker ligebehandling af personer, der betaler skat af fri bil i Danmark."

Det er derfor fortsat SKA Ts vurdering, at afgørelsen for indkomstårene 2009 - 2014 er korrekt i forhold til beregningsgrundlaget til værdi af fri bil. ”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren alene skal beskattes af fri bil i de måneder, hvor klageren har kørt i bilen privat. Endvidere, at SKATs opgørelse af værdien af Opel Zafira ikke er korrekt. Desuden har klagerens repræsentant nedlagt påstand om, at betingelserne for ekstraordinær ansættelse ikke er opfyldt.Til støtte herfor er bl.a. anført følgende:

”SAGENS PROBLEMSTILLING

Hovedspørgsmålet i sagen er, om [person1] skal beskattes fuldt ud af bil til rådighed eller kun for de måneder, som [person1] rent faktisk har benyttet bilen.

Derudover skal det afgøres, om SKATs ekstraordinære genoptagelse for indkomstårene 2009-2011 er forældet.

SAGSFREMSTILLING

[person1] er levnedsmiddelstekniker og ansat hos [virksomhed1] GmbH. Han refererer direkte til sin chef, salgsdirektør [person3], hos [virksomhed1] GmbH i [by1].

Ledelsesansvaret i [virksomhed3] er ligeligt fordelt mellem [navn udeladt]og[navn udeladt]. [navn udeladt] har dog personaleansvaret for [navn udeladt], [navn udeladt], [navn udeladt], og [navn udeladt].

En vigtig del af [person1]s arbejde består i, at inspicere brød og kager i detailhandelen - såvel industrielt fremstillet brød som friskbagt brød. [person1] vurderer kvaliteten af de brød og kager, hvori [virksomhed1]’ produkter indgår, for derefter at drøfte dette med kunden. Når [person1] ”tjekker” brødkvaliteten, sker dette uanmeldt for at få et realistisk billede af, hvordan det ser ud kvalitetsmæssigt på hverdage.

[person1] afsøger også markedet for eksempelvis nyheder, der er ført i markedet af konkurrenter samt generelt hente inspiration til nye brød- og kagetyper herunder hvilke trends, der er i branchen.

[person1] besøger derfor ikke kun kunder, men kører også til detailhandelsbutikker og bageriudsalg, der ligger i nærliggende byer i det område hvor han kører den pågældende dag. [person1] har 18 nøglekunder, herunder [virksomhed4] og Lantmännen Unibake samt et speditionsfirma, to distributører og forskellige leverandører, der besøges jævnligt, og derudover besøger han andre detailhandelsbutikker og bageriudsalg flere gange om dagen, året rundt. Skoler, foreninger og lignende kontakter besøges ligeledes jævnligt. [person1] besøger ikke den samme kunde, butik m.v. mere end 60 arbejdsdage på ét år.

Ansættelsesforhold

Jeg vedlægger som bilag 2 ansættelsesaftale fra 2009 samt tillæg til ansættelsesaftale som bilag 3.

Bil til rådighed for salgsarbejdet

[person1] fik stillet en bil til rådighed til brug for salgsarbejdet

[person1] havde ret til at køre op til 1.600 km privat i bilen uden betaling. Derudover kunne [person1] køre i bilen ud over 1.600 km mod egenbetaling, jf. punkt 4 i bilag 3.

Kørselsmønster

[person1] har et kørselsmønster, der indebærer befordring til så mange forskellige arbejdspladser (bagere, supermarkeder m.v.), at der ikke køres mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i mere end 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder.

[person1] har benyttet bilen privat i følgende måneder:

2009: alle måneder på nær april

2010: alle måneder på nær januar, februar og oktober

2011: alle måneder på nær januar, februar, marts og oktober

2012: januar-maj, september-december

2013: alle måneder på nær marts, juli, september, december

2013: alle måneder på nær maj, august, oktober

Private biler

[person1] har haft egen bil i hele perioden. [person1] har således haft en Peugeot 206 XS i perioden 2009-2015 og en VW Touran i 2015. [person1]s hustru går til sit arbejde. De private biler bekræfter, at [person1] ikke har anset [virksomhed1]’ bil for at stå fuldt ud til rådighed.

Kørebog

[person1] har ført kørebog hver dag over både kørsel i arbejdets medfør og i privat medfør, den såkaldte Reisekosten-Abrechnung.

Af Reisekosten-Abrechnung fremgår bilens nummerplade samt bl.a. ugenummeret (”KW”), jf. række 3.

Bilens kilometertal ved begyndelsen af ugen og ved slutningen af ugen fremgår af række 5.

Række 8-21 vedrører de enkelte dage i den pågældende uge.

Reisekosten-Abrechnung føres således, at startstedet hver dag angives samt første 1. yderpunkt, 2. yderpunkt og slutdestination.

Tidspunktet for afgang fra startstedet angives i rubrik C.

1. yderpunkt er den lokation, der befinder sig længst væk fra startstedet. Mellem startstedet og 1. yderpunkt kan der godt være besøgt en lang række bagerier/supermarkeder.

2. yderpunkt er den lokation, der befinder sig længst væk på vej til slutdestinationen. Der kan derfor godt være blevet besøgt bagerier mellem 1. og 2. yderpunkt og mellem 2. yderpunkt og slutdestinationen. Tidspunktet for ankomst til slutdestinationen angives i rubrik E.

Dagens kilometer angives i rubrik G.

Evt. privat kørte kilometer angives i rubrik H.

SKAT har konkret set på fem dage i perioden 2012-2014, jf. side 11-12 i SKATs afgørelse.

Salgsdirektør [person3] afkræver imidlertid ikke detaljerede ugerapporter fra [person1].

[person1] inspicerer som nævnt detailhandelsbutikker og bageriudsalg flere gange om dagen, året rundt.

Det er derfor ikke muligt at genskabe et fyldestgørende kørselsmønster for de pågældende dage for [person1].

Det gøres uanset dette gældende, at kørslen er erhvervsmæssig.

Nyvognspris

SKAT har ansat Opel Zafiraens værdi til 397.000 kr. Dette svarer til en pris på 139.399 kr. uden moms og afgifter men inkl. 9 % avance (også kaldes ”totalprisen”), jf. bilag 4-5.

[virksomhed1] indkøbspris fra forhandleren for bilen som ny udgjorde 16.900,24 EUR efter rabat, eksklusiv moms men inklusiv forhandleravance, jf. bilag 6.

Prisen består af:

Prisen for ”Überführung” er transportomkostninger. Prisen for ”Sonstiges” udgøres af nummerplader og registrerings hos myndighederne. Disse udgifter skal ikke medtages i nyvognsprisen.

Den faktiske nyvognspris er lavere end prisen ansat af SKAT.

SKATs viden om bilerne

SKAT har haft kendskab til, at [person1] var bruger af bilerne. Det fremgår af R75.

Derudover har SKAT fremsendt tilladelser til kvartalsvis betaling af registreringsafgift for bilerne til [person1], jf. eksempelvis bilag 7. Af SKATs brev fremgår:

”Din arbejdsgiver [virksomhed1] GmbH, [adresse1], [by1], Tyskland har stillet et firmabil til rådighed for dig.

...

Hvem må køre i bilen?

Med denne tilladelse kan du og din husstand køre i bilen i Danmark og udlandet uden begrænsninger. ”

[person1]s viden om evt. beskatning

[person1] kan oplyse, at han har modtaget mundtlig information fra sin arbejdsgiver [virksomhed1] om, at bilerne ikke skulle beskattes, herunder de ”gratis” 1.600 km.

Denne information er modtaget flere gange fra [virksomhed1], bl.a. på medarbejdersammenkomster i Tyskland.

[...]

Det gøres gældende, at [person1] er omfattet af LL § 9 B, stk. 3, hvorfor formodningsreglen om, at bilen er til rådighed for privat benyttelse, er sat ud af kraft.

Rådighed

Det fremgår af kontraktsgrundlaget, at [person1] skal betale for brug af bilen over 1.600 km og ikke må køre udenlands i bilen. Der betales pr. kilometer, hvilket understreger, at jo mere bilen evt. benyttes, jo mere koster dette. Dette taler for, at bilen ikke er fuldt til rådighed.

Derfor står bilen heller ikke kontraktsretligt ubegrænset til rådighed.

Da [person1] ikke er omfattet af formodningsreglen, må [person1] kun skulle beskattes af den begrænsede rådighed af bilerne, da [person1] har ført en kørebog.

[person1] har da også haft egen bil i hele perioden. Det forhold, at der stedse har været en privat bil til rådighed understreger, at firmabilen ikke ubegrænset har været stillet til rådighed til privat kørsel.

Det gøres derfor gældende, at [person1] skal beskattes af fri bil for de måneder, hvor [person1] rent faktisk har benyttet bilen privat.

Disse måneder er:

2009: alle måneder på nær april

2010: alle måneder på nær januar, februar og oktober

2011: alle måneder på nær januar, februar, marts og oktober

2012: januar-maj, september-december

2013: alle måneder på nær marts, juli, september, december

2013: alle måneder på nær maj, august, oktober

Kørebog

Som tidligere nævnt har [person1] ikke udarbejdet dagsrapporter, der dokumenterer den detaljerede kørsel i bilen.

Reisekosten-Abrechnung er derfor ikke fuldt ud i overensstemmelse med den Juridiske Vejledning.

Der kan dog i den forbindelse henvises til SKM2003.336.HR, hvor kørebogen vedrørende 121 rejsedage i Norge ikke var ført i henhold til ligningsvejledningen. Følgende faktum fremgår af dommen:

”Revisoren har anført, at kørebogen har været ført korrekt, at kørebogen ikke har været ført hver dag er blot et udtryk for, at bilen ikke har været brugt hver dag.

Revisoren har påpeget, at turene til Norge opfylder kravene til korrekt ført kørebog, selv om de enkelte ture er ført som ud-hjemrejse én tur.

...

Han har ført kørselsregnskabet, så de kørte kilometer fra ankomst til Norge og til afrejse fra Norge er opgjort samlet for hver tur.

Han har ikke haft fast arbejdssted hos [virksomhed5] A/S [datterselskab i Norge], men kørt rundt i store dele af Norge til en række forskellige erhvervsdrivende som led i kundeopsøgende arbejde.” (mine understregninger)

Højesteret udtalte i sagen:

”Det må ved oplysningerne i kørebogen anses for godtgjort, at [person4] i overensstemmelse med aftalen mellem ham og [virksomhed6] ApS heller ikke i øvrigt har anvendt bilen til privat kørsel.” (mine understregninger)

Hertil må anføres, at [person1] som følge af ligningslovens § 9 B, stk. 3 ikke har pligt til at føre kørebog, og at [person1] har anført privat kørsel i meget vidt omfang, hvorfor der må være en formodning for, at den private kørsel i bilen er fuldt ud korrekt.

Nyvognspris

SKAT har ansat Opel Zafiraens værdi til 397.000 kr. Dette svarer til en pris på 139.399 kr. uden moms og afgifter men inkl. 9 % avance.

[virksomhed1] indkøbspris fra forhandleren for bilen som ny udgjorde 16.900,24 EUR efter rabat, eksklusiv moms men inklusiv forhandleravance.

Den faktiske nyvognspris er derfor lavere end den af SKAT ansatte. Vi ønsker derfor den faktiske nyvognspris lagt til grund, såfremt Skatteankestyrelsen agter at beskatte [person1] af fri bil.

Grov uagtsomhed

Der foreligger ikke grov uagtsomhed vedrørende beskatning af fri bil.

Der foreligger højst simpel uagtsomhed.

SKAT har haft kendskab til, at [person1] var bruger af bilerne, det fremgår af R75.

Derudover har SKAT fremsendt tilladelser til kvartalsvis betaling af registreringsafgift for bilerne til [person1], hvor det fremgik, at bilen gerne måtte benyttes af [person1]s hustand, dvs. privat, jf. bilag 7.

Det er derfor ikke groft uagtsomt at antage, at der ikke skulle ske beskatning af fri bil, når SKAT kendte de faktiske omstændigheder, men alligevel ikke foretog en beskatning.

At der ikke foreligger grov uagtsomhed bestyrkes af, at [virksomhed1] havde oplyst [person1] om, at der ikke skulle ske beskatning af bilerne, heller ikke de 1.600 km.

I afgørelsen TfS 1995, 284 LSR fandt Landsskatteretten, at der ikke forelå grov uagtsomhed. Sagen vedrørte en skatteyder, der ikke havde selvangivet indtægterne ved fremleje af et værelse i sin ejendom. Lejeren havde været tilmeldt folkeregisteret på skatteyderens adresse, og skatteyderen troede, at lejeindtægten var skattefri.

Folkeregisteroplysningerne var selvsagt tilgængelige for skattemyndighederne.

Landsskatteretten fandt i TfS 1995, 284 LSR, at skatteyderen ikke havde handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive indtægterne ved fremleje af værelser i sin ejendom. Landsskatteretten lagde vægt på, at lejeren havde været tilmeldt folkeregisteret, og at skatteyderen troede, at lejeindtægten var skattefri.

Der foreligger derfor som udgangspunkt kun simpel uagtsomhed, hvis SKAT fra begyndelsen er i besiddelse af oplysninger om de faktiske omstændigheder, der fører til beskatningen.

I nærværende sag havde SKAT kendskab til, at bilerne var ejet af [virksomhed1] og stil let til rådighed for [person1], samt at bilerne måtte benyttes af hele hustanden.

I Østre Landsretsdommen TfS 1992, 19 Ø havde en regnskabschef fået stillet en bil til rådighed af firmaet. Regnskabschefen havde ikke selvangivet nogen værdi af bilen.

Landsretten fandt, at regnskabschefen alene havde udvist simpel uagtsomhed.

Der foreligger derfor ikke grov uagtsomhed vedrørende beskatningen af fri bil. ”

Klagerens repræsentant fremkom den 21. august 2017 med følgende bemærkninger til SKATs udtalelse:

”AD 1 - UDVALGTE MÅNEDER

Medarbejderne har kørt i overensstemmelse med aftalen med [virksomhed1]. Der er som nævnt tale om en meget begrænset rådighed. SKAT har slet ikke forholdt sig til den begrænsede rådighed i aftalen. Som følge af den aftaleretlige begrænsede rådighed skal der beskattes for de kørte antal måneder, hvilket er i overensstemmelse med aftalen med [virksomhed1]. I SKM2003.336.HR blev der også kørt i henhold til aftalen med arbejdsgiver.

AD 2- SIMPEL UAGTSOMHED

SKAT bestrider ikke, at det kan udledes af R75, at medarbejderne har fri bil til rådighed.

Det fremgår f.eks. af [navn udeladt], R75, at han er bruger af bilen. Han bor på Fyn. [virksomhed1] kontor er i [by2] på Sjælland. Der er ingen andre registrerede bruger af bilen.

[Navn udeladt] kan ikke meningsfyldt være bruger af bilen, uden at bilen står på [navn udeladt] hjemmeadresse. SKAT havde derfor de nødvendige oplysninger til at udlede at [navn udeladt] havde brugsret over en personbil, der stod på [navn udeladt] hjemmeadresse.

Det forhold, at SKAT er i besiddelse af meget centrale informationer vedrørende brugen af bilerne gør, at der skal meget til, før der foreligger grov uagtsomhed. Når SKAT har de centrale informationer - og ikke griber ind - så kan det heller ikke anses for groft uagtsomt, at medarbejderne ikke spørger en uafhængig skatterådgiver om, hvorvidt der skal ske beskatning af fri bil. Dette gælder i særlig grad, når medarbejderne har fået at vide af deres arbejdsgiver, at der ikke skal ske beskatning af fri bil.

Det fremgår dernæst eksempelvis af bilag 10 i [navn udeladt] sag:

”arbejdsgiver har stillet en firmabil til rådighed for dig”

Det er derfor ikke korrekt, når SKAT anfører:

”Det er først i forbindelse med behandlingen af denne sag, at SKAT får kendskab til, [virksomhed1] GmbH stiller fri bil ril rådighed. ”

SKAT anfører allerede dette i eksempelvis bilag 10. SKAT skriver således selv, at der er stillet fri bil til rådighed. Derfor er SKATs udtalelser i nærværende sager uforståelige og forkerte.

SKAT anfører, at medarbejderne ikke kan støtte ret på arbejdsgiverens redegørelse for beskatning af fri bil.

Denne udmelding fra SKAT bestrides.

Selvfølgelig skal en medarbejder kunne stole på en udmelding fra sin arbejdsgiver. Det vil normalt ikke være groft uagtsomt at lægge vægt på, hvad arbejdsgiveren udtaler om beskatningen af medarbejdergoder. Arbejdstagere modtager normalt en lang række medarbejdergoder fra deres arbejdsgiver, og de kan som udgangspunkt stole på, at arbejdsgiveren redegør korrekt for beskatningen af medarbejdergodet. Der er SKAT der skal løfte bevisbyrden for, at medarbejderne har handlet groft uagtsomt ved ikke have spurgt tredjemand om beskatningen bilerne.

AD 3 - BEREGNINGSGRUNDLAGET

SKAT gør tilsyneladende gældende, at bilenerne ikke skal værdiansættes til nyvognsprisen, dvs. fakturaprisen.

Dette er forkert.

For det første er SKATs henvisning til bekendtgørelse 955 af 7/10 2004 forkert. Det er uvist, hvad SKAT henviser til.

For det andet fremgår det af SKATs Juridiske Vejledning, 2017-2, afsnit C.A.5.14.1.7:

"Hvis firmaet har anskaffet bilen højst tre år efter bilens første indregistrering (”ny bil”), fastsættes beregningsgrundlaget med udgangspunkt i nyvognsprisen.

...

NYVOGNSPRISEN

Nyvognsprisen er bilens fakturapris inklusive moms, registreringsafgift, udgifter til nummerplader og leveringsomkostninger samt normalt registreringsafgiftspligtigt tilbehør/ekstraudstyr." (mine understregninger)

Heraf fremgår, at "danske" biler værdiansættes i henhold til fakturaprisen.

Det fremgår bl.a. også af SKM2005.472.LSR:

"Beregningsgrundlaget for værdien af fri bil til selskabets medarbejder må anses at udgøre selskabets faktiske købspris på 235.480 kr., jf. Landsskatterettens afgørelse offentliggjort i TfS 1997.183." (min understregning)

Derfor skal lreks' biler også værdiansættes i henhold til fakturaprisen.

I modsat fald vil der være tale om EU-retlig diskriminering.

Det fremgår endvidere af samme afsnit i SKATs Juridiske Vejledning:

"IMPORTEREDE BILER MV

For biler, der indføres fra udlandet, skal værdiansættelsen ske som for "danske" biler.

Hvis en udenlandsk indregistreret bil indføres i Danmark, kan der ved fastsættelsen af bilens alder til brug for opgørelsen af den skattemæssige værdi lægges en tilsvarende registrering i et udenlandsk register til grund.

Skatterådet fandt, at biler som var over tre år når de blev importeret fra Tyskland var beskatningsgrundlaget den pris, som firmaet havde betalt til den tyske forhandler, tillagt moms, leveringsomkostninger, herunder transportudgifter fra Tyskland og udgifter til de danske nummerplader, normalt tilbehør, samt eventuelle istandsættelsesudgifter, der afholdes i forbindelse med bilens erhvervelse og som havde en naturlig sammenhæng med bilens erhvervelse. Se SKM2011.680.SR.

Nyvognsprisen for biler, som firmaet har anskaffet højst tre år efter bilens første indregistrering ("ny bil”), er den pris, som den pågældende arbejdsgiver kunne have købt bilen for fra ny inklusive moms, registreringsafgift, udgifter til nummerplader og leveringsomkostninger samt normalt registreringsafgiftspligtigt tilbehør/ekstraudstyr." (mine understregninger)

[virksomhed1]’ købspris skal derfor lægges til grund.

Dette fremgår også af SKM2011.680.SR:

"I lyset af ovenstående er det Skatteministeriets vurdering, at den skattepligtige værdi af biler, der beregnes i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, 6. pkt. skal beregnes på baggrund af den pris, som firmaet har betalt til den tyske forhandler, tillagt moms, leveringsomkostninger, herunder transportudgifter fra Tyskland og udgifter til de danske nummerplader, normalt tilbehør, samt eventuelle istandsættelsesudgifter, der afholdes i forbindelse med bilens erhvervelse og som har en naturlig sammenhæng med bilens erhvervelse.

Skatteministeriet lægger dernæst vægt på, at den pris, som spørger betaler til den tyske forhandler, må anses for at være udtryk for bilens markedsværdi, da der er tale om en handel mellem uafhængige parter." (min understregning)

Det fremgår klart af ovenstående, at lreks' dokumenterede indkøbspriser skal lægges til grund.

[...]

Et modsat resultat vil være en EU-retlig diskrimination. ”

Landsskatterettens afgørelse

Ekstraordinær ansættelse

Det følger af statsskattelovens § 4, at alle indtægter som udgangspunkt er skattepligtige. Det følger videre af skattekontrollovens § 1, at den skattepligtige har pligt til at selvangive sine indtægter.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at SKAT skal afsende varsel om ændring af skatteansættelse inden den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb og ansættelse inden den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at SKAT kan foretage en ansættelse efter udløbet af den ordinære ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndigheden har foretaget en ansættelse på urigtig eller ufuldstændigt grundlag.

En ansættelse efter § 27, stk. 2, kan kun foretages, hvis den varsles af SKAT senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristen i § 26. En ansættelse skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt.

Klageren har ikke selvangivet værdi af fri bil.

SKAT varslede ændringerne ved brev af 29. februar 2016 og traf afgørelse den 13. juli 2016.

For indkomstårene 2009 til 2011 er ansættelsen foretaget efter udløbet af den ordinære frist, hvorfor ansættelsen skal være foretaget inden for de frister, som fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Skattestyrelsen har for indkomstårene 2009 til 2011 anset kundskabstidspunktet for 9. februar 2016, varslingen overholder således fristen i § 27, stk. 2. På klagerens anmodning udsatte SKAT ansættelsens frist efter § 27, stk. 2. Ansættelsen er således også foretaget inden for fristen i § 27, stk. 2.

Da ansættelsen således er foretaget inden for fristerne i § 27, stk. 2 og klageren ikke har gjort indsigelse herimod, er spørgsmålet alene om klageren kan anses at have handlet groft uagtsomt.

Landsskatteretten finder efter en konkret vurdering ikke, at SKAT har godtgjort, at der foreligger grov uagtsomhed ved den manglende medtagelse af fri bil i den skattepligtige indkomst, hvorfor der ikke kan ske fristgennembrud efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Landsskatteretten har lagt vægt på, at det var den herskende opfattelse blandt klagers kollegaer og overordnede, at der ikke skulle ske beskatning af fri bil i Danmark. Landsskatteretten har også lagt vægt på, at SKAT havde kendskab til ordningen, der fremgik af SKATs tilladelse til kvartalsvis betaling af registreringsafgift og at bilen fremgik af R75 for klager. Forhøjelserne for indkomstårene 2009-2011 er således ikke foretaget rettidigt.

For indkomstårene 2012, 2013 og 2014 gælder den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Landsskatteretten ændrer således SKATs afgørelse.

Værdi af fri bil

Når en person som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde får stillet en bil til rådighed, er værdien heraf skattepligtig. Det følger af ligningslovens § 16, stk. 1. Det er rådigheden, der beskattes. Omfanget af den faktiske private kørsel i bilen er således uden betydning.

Der er ikke hjemmel til periodisk beskatning af biler, der er til rådighed i hele indkomståret, da det skattepligtige beløb fastsættes uafhængigt af privatkørslens omfang. Dette følger af Landsskatterettens afgørelse af 21. maj 2002, offentliggjort i SKM2002.369.LSR.

Det følger af klagerens ansættelsesaftale, at arbejdsgiveren i indkomstårene 2009 til 2014 gav klageren mulighed for at benytte firmabilen privat. Klageren kunne efter ansættelsesaftalen vederlagsfrit køre op til 1.600 km årligt og skulle betale pr. kørt kilometer, hvis klageren kørte udover 1.600 km.

Det er alene rådigheden, der beskattes. Det følger af den ovennævnte afgørelse, SKM2002.369, at der ikke er hjemmel til at beskatte klageren alene i de måneder, hvor klageren har benyttet bilen privat. Landsskatteretten finder på baggrund af ovenstående, at arbejdsgiveren med ansættelsesaftalen har stillet firmabil til rådighed for klagerens private benyttelse i indkomstårene 2012 til 2014.

På baggrund af ovenstående finder Landsskatteretten, at klageren skal beskattes af fri bil i indkomstårene 2012 til 2014. Landsskatteretten stadfæster således SKATs afgørelse.

Værdien af fri bil ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4. Værdien udgør 25 % af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr. og 20 % af resten. Værdien beregnes dog mindst af 160.000 kr. Til den skattepligtige værdi medregnes et miljøtillæg. For biler der er anskaffet højest 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til den oprindelige nyvognspris i indtil 36 måneder regnet fra og med den måned, hvor første indregistrering er foretaget, og herefter til 75 % af nyvognsprisen. Ved værdiansættelsen af biler, der ikke indregistreres her i landet, og ved værdiansættelsen af biler, der er omfattet af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, skal den værdi anvendes, som efter 5. og 6. pkt. ville blive lagt til grund ved værdiansættelsen af en tilsvarende bil, der er anskaffet her i landet og indregistreret her. Den skattepligtige værdi nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret. Dette fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4.

Opel Zafira, havde første registreringsdato den 19. september 2008. Selskabet købte bilen 19. september 2008. Da bilen er under 3 år på erhvervelsestidspunktet, er det således bilens nyvognspris, der skal lægges til grund for beregningen.

Det følger af ligningsloven, at nyvognsprisen for importerede biler er, hvad en tilsvarende bil ville koste at anskaffe i Danmark. Den af klageren fremlagte faktura kan ikke lægges til grund for nyvognsprisen, da denne således ikke giver udtrykt for, hvad en tilsvarende bil ville koste at anskaffe i Danmark.

Klageren har ikke i øvrigt fremlagt oplysninger, der giver anledning til tilsidesættelse af SKATs skøn af nyvognsprisen. Landsskatteretten finder derfor, at SKATs værdiopgørelse skal lægges til grund for beregningen af værdi af fri bil.

Ved beregning af fri bil, skal der fra og med indkomståret 2010 tillægges et miljøtillæg, jf. lov nr. 519, 2009. Fra og med indkomståret 2013 skal miljøtillægget forhøjes med 50 %, jf. lov nr. 921, 2012. Miljøtillægget skal tillægges efter beregning af værdien af fri bil. Dette følger af forarbejderne til forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love, (www.ft.dk, lovforslag nr. 199, folketingsåret 2008-2009), under bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.

SKAT har tillagt miljøtillægget før beregning af værdi af fri bil i indkomstårene 2012 til 2014. Landsskatteretten ændrer derfor SKATs beregning af værdi af fri bil.

Landsskatteretten finder således, at SKATs værdiansættelse af Opel Zafira er korrekt, men ændrer beregningen af værdi af fri bil i indkomstårene 2012 til 2014.