Kendelse af 25-05-2021 - indlagt i TaxCons database den 26-06-2021

Faktiske oplysninger

Klageren er født i Australien, og han er flyttet til Danmark i 1998. Han arbejder indenfor den økonomiske branche, hvor han er formidler af finansielle løsninger og skatterådgivning m.v. i hele verden. Klagerens virksomheder låner og udlåner penge fra og til tredjepart.

Klageren ejede 40 % af selskabet [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1], indtil december 2015, hvor han var 100 % ejer af selskabet gennem selskabet 123 [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2]. [virksomhed1] ApS ejer andele i flere selskaber, der er hjemmehørende i Australien, New Zealand og Tyskland.

Klageren har ligeledes relation til koncernen [virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...3], der er en koncern, hvor der indgår ca. 20 sambeskattede datterselskaber, ligesom han har relation til koncernen [virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...4], der har selskaber i bl.a. New Zealand, Luxembourg, England og Sverige. [virksomhed4] ApS er ifølge SKAT købt/overtaget af [virksomhed3] i 2014/2015.

Klageren har desuden relation til selskabet [virksomhed5] ApS, der har været ejet af [virksomhed6] ApS, CVR-nr. [...5], og hvor den ultimative ejer/moderselskab var [virksomhed7], New Zealand, somer gået i frivillig likvidation i april 2013 ifølge årsrapport for indkomståret 2012 for [virksomhed6] A/S, CVR-nr. [...5].

[virksomhed6] A/S er gået konkurs i indkomståret 2013.

Klageren var i indkomståret 2010 bestyrelsesformand i [virksomhed7], hvor også [person1] var bestyrelsesmedlem ifølge selskabets årsrapport for 2010.

Herudover har klageren relation til [virksomhed8], der er hjemhørende i Schweiz og Hong Kong. Han ejer efter det oplyste fra SKAT 10 % af selskabet ifølge oplysninger fra revisor.

SKAT har anmodet klageren om at redegøre for en del ind- og udbetalinger på bankkonti, herunder konto [...99] i [finans1].

Tilbagebetaling fra [person1], 315.000 kr.

Det fremgår af kontoudtoget fra banken, at der er foretaget følgende indbetalinger af [person1], [adresse1], [by1].

Der er fremlagt to gældsbreve (benævnt IOU) begge dateret den 3. januar 2012, hvori [person1] har bekræftet at skylde beløbet, som er rentefrit, til klageren. Gælden er ifølge gældsbrevene oparbejdet over en periode indtil den 2. januar 2012.

Punkt 1 i de to forskellige udgaver af det samme gældsbrev (IOU), som begge er dateret den 3. januar 2012, er udfærdiget således:

IOU indsendt til SKAT:

“I, [person1], Danish resident and citizen with CPR number [...], hereby confirm that I have accrued debts to [person3] in a total amount of DKK 315,000 (DKK 90,000 plus DKK 225,000), which have accrued over a period of time up to 2 January 2012.

I hereby confirm that:

(...)

IOU indsendt til Skatteankestyrelsen:

“I, [person1], Danish resident and citizen with CPR number [...], hereby confirm that I have accrued debts to [person3] in a total amount of DKK 90,000 plus EUR 30.000, which have accrued over a period of time up to 2 January 2012.

I hereby confirm that:

(...)

(Understregninger foretaget her)

SKAT har anmodet om dokumentation for, hvornår lånet er udbetalt/overført til [person1]. Det fremgår af en mail til SKAT af 25. april 2016 fra klageren, at han ikke kan huske, hvornår lånet er udbetalt til [person1].

Indbetaling/gæld til [person4], 543.900 kr.

Det fremgår af en indkomst- og formueopgørelse for indkomståret 2011 udarbejdet af revisor for klageren og hans ægtefælle, som er underskrevet den 31. juli 2012 af klageren og ægtefællen, at klageren har anden gæld på 2.000.000 kr. SKAT har anmodet om dokumentation for, hvem gælden vedrører. Klageren har den 25. april 2016 oplyst pr. mail, at gælden vedrører hans forældre og [person4]. Gælden er ikke specificeret, og det er oplyst, at den er blevet eftergivet. SKAT har ved opgørelsen af privatforbruget for indkomståret 2012 tilbagereguleret de 2.000.000 kr., så de ikke påvirker privatforbruget.

SKAT har indkaldt dokumentation for ind- og udbetalinger vedrørende nedenstående:

*Beløbet udgør 333.900 kr. ved kurs 7,42

**Beløbet er overført til klagerens konto [...99].

Beløb modtaget fra [virksomhed7] i 2012 udgør således (333.900 kr. + 210.000 kr.) i alt 543.900 kr.

Privatforbrug

Der er for indkomståret 2011 udarbejdet indkomst- og formueopgørelse af klagerens revisor, men revisoren har ikke udarbejdet kapitalforklaring for indkomstårene 2012 og 2013. Revisoren har i klagen anført, at indkomst- og formueopgørelsen for indkomståret 2011 ikke er udarbejdet eller udsendt i forbindelse med indgivelse af selvangivelsen, men er udarbejdet til brug for en forhandling med klagerens kreditorer.

SKAT har udarbejdet privatforbrugsopgørelser for indkomstårene 2011, 2012 og 2013 på grundlag af foreliggende oplysninger fra R75 kontroloplysninger og den udarbejdede indkomst- og formueopgørelse for indkomståret 2011.

SKAT har fremsendt privatforbrugsopgørelser for indkomstårene 2011, 2012 og 2013 til klageren og hans revisor. SKAT har herefter modtaget diverse yderligere oplysninger samt materiale fra klageren og revisoren, og SKAT har herefter beskattet det oplyste beløb fra [person4] med 543.900 kr. og tilgodehavende hos [person1] med 315.000 kr. i indkomstopgørelsen. Privatforbruget er herefter beregnet til henholdsvis 90.267 kr. i indkomståret 2012 og 299.415 kr. i indkomståret 2013.

Ovenstående privatforbrug er ikke inkl. øvrige udgifter til kost, mad, tøj og ferie m.v. Hvis der tages hensyn til disse udgifter, bliver årets privatforbrug negativt i indkomståret 2012 med 502.631 kr. og i indkomståret 2013 med 394.619 kr.

SKAT har opgjort privatforbruget for klageren for indkomståret 2011 til 1.108.110 kr., der er inkl. øvrige udgifter til kost, mad, tøj og ferie m.v. Efter betaling af udgifter udgør privatforbruget 558.869 kr. i indkomståret 2011.

SKAT har på den baggrund foretaget en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten for indkomstårene 2012 og 2013 således:

Indkomståret 2012

Indkomståret 2013

SKATs samlede forhøjelser af indkomsten for årene 2012 og 2013 er herefter sammensat således:

SKAT har under klagesagens behandling korrigeret beløbet på 1.108.110 kr. i sammenligningsåret 2011 til i alt 1.404.910 kr. Skattestyrelsen (tidligere SKAT) har i en udtalelse til Skatteankestyrelsen af 3. oktober 2016 oplyst, at ændringen for indkomståret 2012 bør forhøjes med yderligere 296.800 kr. vedrørende et lån til [person4].

Indkomståret 2013

Skønsmæssig forhøjelse på baggrund af negativt privatforbrug, 950.000 kr.

SKAT

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 1.939.900 kr. for indkomståret 2012 og 950.000 kr. for indkomståret 2013 vedrørende indsætninger på klagerens bankkonto samt skøn vedrørende privatforbrug.

Tilbagebetaling fra [person1] 315.000 kr., indkomstår 2012

SKAT har ikke modtaget det udbedte materiale i henhold til mail af d. 20. april 2016 med svar på, hvornår klageren har udbetalt/overført lånet på kr. 315.000 til [person1]. Det er ikke dokumenteret, at det er klageren, der har udlånt kr. 315.000 til [person1].

SKAT anser på det foreliggende grundlag indsætningerne for skattepligtig indkomst, idet SKAT ikke har modtaget fyldestgørende dokumentation på, at det er klageren personligt, der har lånt pengene, kr. 315.000, til [person1].

Det fremgår af den modtagne indsigelse af den 23. maj 2016 fra revisoren, at klageren vil fremskaffe en bekræftelse fra [person1] om, at det er klageren, der har lånt ham pengene. SKAT har ikke modtaget denne.

SKAT fastholder derfor den foretagne ændring på kr. 315.000, da der ikke anses for at være fremkommet nye oplysninger i sagen, der kan begrunde en ændring i henhold til fremsendt forslag af den 29. april 2016.

Indbetaling/gæld til [person4], 543.900 kr., indkomstår 2012

SKAT anses ikke for have modtaget fyldestgørende dokumentation for, at klageren har lånt i alt 834.879 kr. af [person4] i 2011 og 2012, idet det fremgår af modtaget redegørelse af den 25. april 2016 fra klageren, at gælden pr. 31/12-2011 til bl.a. klagerens forældre og [person4] er eftergivet. Der er ikke modtaget kopi af lånedokumenter, der kan dokumentere, at pengene er lånt af [person4].

Det fremgår af kontoudtogene fra [finans1], at indbetalingerne i 2012 kommer fra [virksomhed7]. De foretagne indbetalinger på klagerens bankkonti i [finans1] i 2012 anses ikke at komme fra [person4].

SKAT anser på det foreliggende grundlag ovenstående indsætninger i 2012 på kr. 543.900 for skattepligtig indkomst, idet SKAT ikke har modtaget fyldestgørende dokumentation på, at der er tale om lån fra [virksomhed7] eller [person4].

Det fremgår af den modtagne indsigelse af den 23. maj 2016 fra klagerens revisor, at klagerens anden gæld pr. 31-12-2011 på kr. 2.000.000 i vid udstrækning er baseret på et skøn og den var således ikke udtryk for en faktisk opgørelse af klagerens gæld ved udgangen af indkomståret 2011. Opgørelsen er heller ikke anvendt som grundlag for klagerens selvangivelse for 2011. Det fremgår af modtaget materiale/redegørelse fra klageren, at han har en gæld pr. 31/12-2011 til [person4] på kr. 296.800. Gælden er ikke eftergivet, men stadig skyldig pr. 31/12-2015. Beløbet indgår i klagerens samlede gæld til [person4] på kr. 834.879.

SKAT ikke har modtaget fyldestgørende dokumentation på, hvem der har foretaget overførsler til klageren personligt i indkomståret 2012 samt fyldestgørende dokumentation på, om der er tale om lån til [person4] eller [virksomhed7].

SKAT har også fået 2 forskellige forklaringer vedrørende klagerens gældsforhold til [person4].

1. Forklaring: Gælden eftergivet, jf. mail af den 25. april 2016 fra klageren

2. Forklaring: Gælden indgår i klagerens samlede gæld til [person4] pr. 31/12-2015.

Der er modstridende oplysninger i sagen, og låneforholdet m.v. anses ikke for at være fyldestgørende dokumenteret, herunder hvad overførslerne vedrører og hvem der har overført pengene.

SKAT fastholder derfor den foretagne ændring på kr. 543.900, da der ikke anses for at være fremkommet nye oplysninger i sagen, der kan begrunde en ændring af den foretagne ændring i henhold til fremsendte forslag af den 29. april 2016.

Privatforbrug, indkomstår 2012 og 2013

Det følger af retspraksis, at SKAT som udgangspunkt gerne må fastsætte indkomster skønsmæssigt, hvis selvangivne oplysninger ikke levner plads til et antageligt privatforbrug, jf. UFR 1967.635 H og SKM 2002.70.HR. Det er skatteyderen, der har bevisbyrden for, at den af SKAT foretagne skønsmæssige ansættelse hviler på et forkert grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat.

Klageren er fremkommet med nye oplysninger i sagen, efter at SKAT er begyndt at foretage en gennemgang af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2011, 2012 og 2013.

SKAT har lavet en indkomst- og formueopgørelse, hvor der er indarbejdet de nye fremkomne oplysninger i privatforbrugsopgørelserne.

Det er SKAT´s opfattelse, at klagerens privatforbrug for indkomstårene 2012 og 2013 er negativt, når det tages hensyn til opgjorte private udgifter i hovedposter.

SKAT har foretaget en skønsmæssig forhøjelse på kr. 1.080.000 for indkomståret 2012 og 950.000 kr. for indkomståret 2013. De foretagne skøn er foretaget ud fra opgjort privatforbrug for indkomståret 2011, der udgør ca. kr. 1.108.000.

SKAT har ikke modtaget nogen bemærkninger fra klageren eller hans revisor til SKATs opgjorte privatforbrug for indkomstårene 2011, 2012 og 2013.

SKAT har opgjort et privatforbrug på klageren for indkomståret 2011 på kr. 1.108.110, der er inkl. øvrige udgifter til kost, mad, tøj og ferie m.v.

Det er SKAT´s opfattelse, at klagerens privatforbrug for indkomstårene 2012 og 2013 er negativt, når det tages hensyn til opgjorte private udgifter i hovedposter.

SKAT fastholder den foretagne skønsmæssige ændring for indkomståret 2012 på 1.080.000 kr. og for indkomståret 2013 på 950.000 kr.

SKAT har i sit høringssvar af 3. oktober 2016 vedrørende klagen til Skatteankestyrelsen anført følgende:

”(...)

Overførsel fra [person1].

Der er alene fremlagt en erklæring på, at [person1] skylder [klageren] kr. 315.000.

SKAT har ikke fået dokumenteret, hvor pengene på kr. 315.000 kommer fra, der er lånt til [person1]. SKAT har fastholdt den foretagne beskatning på kr. 315.000 fra [person1], da det ikke er blevet dokumenteret, at det er [klageren] personligt, der har foretaget udlånet til [person1].

Det fremgår af modtaget indsigelse af d. 23. maj 2016 fra [virksomhed9] v/ statsaut. Revisor [person5], at man ville fremskaffe en bekræftelse fra [person1] på, at det var [klageren], der havde lånt ham pengene. SKAT har ikke set / modtaget denne bekræftelse endnu.

Overførsel fra [person4]

Der er alene fremlagt erklæring på, at [klageren] skylder [person4] kr. 834.879 pr. 31/12- 2012

SKAT har ikke fået dokumenteret, hvor pengene på kr. 543.900 kommer fra, der er lånt af [person4]. Det fremgår af modtaget indsigelse af d. 23. maj 2016 fra [virksomhed9] v/ statsaut. revisor [person5], at det svarer til modtagne indbetalinger til [klageren] fra [person4] i indkomstårene 2011 og 2012.

Det fremgår af klagen til Skatteankestyrelsen, at det må bero på en misforståelse, at [klageren] skulle have oplyst, at gælden til [person4] ved udgangen af 2011 skulle være eftergivet. SKAT kan oplyse, at det fremgår af modtaget mail af d. 25. april 2016 fra [klageren], at der er oplyst i mailen, at gælden pr. 31/12-2011 på kr. 2.000.000 i udarbejdet selvangivelse er eftergivet.

SKAT anses ikke for have modtaget fyldestgørende dokumentation for, at [klageren] har lånt kr. 834.879 af [person4] i 2011 og 2012, idet

Skønsmæssig forhøjelse kr. 1.080.000 i 2012 og kr. 950.000 i 2013.

SKAT har udarbejdet indkomst – formueopgørelserne samt privatforbrugsopgørelserne for indkomstårene 2011, 2012 og 2013 på grundlag af oplysninger fra vores systemer samt modtagne oplysninger fra [klageren] og hans revisor [virksomhed9] [person5]

SKAT vil gøre opmærksomt på, at [virksomhed9] v/ [person5]ikke på noget tidspunkt har haft nogen bemærkninger / kommentarer til SKATs udarbejdede privatforbrugsopgørelser for indkomstårene 2011, 2012 og 2013. SKAT har foretaget flere korrektioner i indkomst / formueopgørelserne for disse indkomstår på grundlag af modtagne oplysninger fra [klageren] og revisor af.

SKAT har taget regulering for anden gæld på kr. 2.000.000 for indkomståret 2011 i opgørelsen af privatforbruget for 2012. Gælden er fjernet og ført som modpost på kapitalforklaringen, så gælden ikke påvirker privatforbruget for 2012.

SKAT vil gøre opmærksomt på, at det korrekte privatforbrug for indkomståret 2011 udgør kr. 1.404.910, så det foretagne skøn på indkomstårene 2012 og 2013 er opgjort / beregnet forkert, da skønnet er foretaget ud fra et privatforbrug i 2011 på kr. 1.108.110. SKAT har ikke taget hensyn til, at man har anført gælden til [person4] på kr. 296.800 for indkomstårene 2011, 2012 og 2013 i formueopgørelsen ved udarbejdelsen af privatforbrugsopgørelsen.

Det er SKATS opfattelse, at der ikke fremkommet nye oplysninger i sagen, der kan ændre SKAT´s afgørelse af d. 13. juni 2016 for indkomstårene 2012 og 2013 på det foreliggende grundlag.

Det er SKAT vurdering / opfattelse, at der skal foretages en yderligere skønsmæssig forhøjelse for indkomstårene 2012 og 2013 på kr. 296.800, jf. Ovenstående

(...)”

SKAT har den 10. marts 2020 fremsendt yderligere bemærkninger til sagen således:

”(...)

Skattestyrelsen vil primært henvise til tidligere udtalelse af d. 3. oktober 2016 til Skatteankestyrelsen.

I denne udtalelse fremgår oplysninger om andre personers skattemæssige forhold, som sædvanligvis vil være underlagt Skattestyrelsens tavshedspligtsbestemmelser i skatteforvaltningslovens § 17. Under hensyntagen til Skattestyrelsens begrundelsespligt i forvaltningslovens § 24 og skatteforvaltningslovens § 19, stk. 2 kan Skattestyrelsen give oplysninger om andre personer og virksomheders skatte- og momsmæssige forhold, hvis det er af afgørende betydning for sagen. Det vurderes, at oplysninger om andre personer og virksomheders forhold er vigtige for at denne sag er fuldt ud begrundet.

Forhøjelse på kr. 315.000 vedrørende tilbagebetaling af lån fra [person1]

Skattestyrelsen har undersøgt [person1]´s skatteansættelser for tidligere indkomstår. Skattestyrelsen har foretaget en gennemgang af disse for indkomstårene 2008 – 2013.

Det fremgår af sagen, at [person1] har arbejdet / lånt penge af selskaber, der anses for at have relation til [person3] i perioden 2010 – 2013. Der er tale om følgende selskaber:

(udeladt)

Det er stadig Skattestyrelsens opfattelse, at [person3] ikke har dokumenteret, hvor pengene på kr. 315.000, der er lånt til [person1] kommer fra. Skattestyrelsen anser ikke, at det er blevet dokumenteret af [person3], at det er ham, der personligt har foretaget udlånet til [person1] på i alt kr. 315.000.

Opgørelse af gæld

Det er korrekt, at Skattestyrelsen har opgjort formuen pr. 31/12-2011, 31/12-2012 og 31/12-2013 med nedenstående gældsposter:

Forældre og [person4] gæld kr. 2.000.000 pr. 31/12-2011.

Gæld [virksomhed10] ApS gæld kr. 3.000.000 pr. 31/12-2011, 31/12-2012 og 31/12-2013.

Skattestyrelsen har medregnet gælden i opgjorte kapitalforklaringer / privatforbrugsopgørelser, da gælden fremgår af en udarbejdet indkomst og formueopgørelse for indkomståret 2011.

Ovenstående gældsposter er åbenbart blevet eftergivet før indkomstårene 2011 eller 2012, ifølge skrivelsen fra advokat [person6].

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at ovenstående gældsposter sagtens kan fjernes fra de udarbejdede kapitalforklaringer / privatforbrugsopgørelser, da det ikke påvirker de udarbejdede privatforbrugsopgørelser for indkomstårene 2012 og 2013, hvor det opgjorte privatforbrug er negativt.

Der henvises til ny udarbejdet kapitalforklaring, der er vedlagt som bilag 1a.

Skønsmæssig forhøjelse

Beskæftigelsesfradrag

Det er korrekt, at der i Skattestyrelses privatforbrugsopgørelse indgår beskæftigelsesfradraget på kr. 14.100 i 2012 og kr. 22.300 i 2013 på [person3] og [person7]. Der er ikke foretaget nogen reguleringer af dette på kapitalforklaringen, så det ikke påvirker opgørelsen af privatforbruget for indkomstårene 2012 og 2013.

Der skal foretages regulering med ovenstående for indkomstårene 2012 og 2013. Det påvirker det opgjorte privatforbrug med kr. 28.200 i 2012 og kr. 44.600 i 2013.

Der henvises til ny udarbejdet kapitalforklaring, der er vedlagt som bilag 1a.

K/S [virksomhed11], resultat

Det er korrekt, at resultatet af K/S [virksomhed11] på kr. – 807.360 i 2012 og kr. – 534.784 i 2013 fragår i opgørelsen af den skattepligtige indkomst for de pågældende indkomstår. K/S [virksomhed11] indgår også i den skattepligtige formue.

Der skal foretages en regulering af beløb fra K/S [virksomhed11], der indgår i den skattepligtige indkomst og formue. Det er således alene foretagne indskud i virksomheden K/S [virksomhed11], der påvirker beregningen af privatforbruget i 2012 og 2013.

Der henvises til ny udarbejdet kapitalforklaring, der er vedlagt som bilag 1a

K/S [virksomhed11], årets indbetaling / indskud

Skattestyrelsen anser, at det er korrekt, at indskud på kr. 515.000 i 2012 og kr. 906.000 er korrekte. Der henvises til vedlagte skrivelse af den 17. marts 2016 med tilhørende bilag, hvor Skattestyrelsen har sendt en ny materialeindkaldelse til [person3], da vi blev opmærksomme, at der var fejl i tidligere skrivelse af den 11. marts 2016, da der var modtaget yderligere kontoudtog fra diverse banker til behandling af sagen. Der er vedlagt kontoudtog fra [finans1] for 2012 og 2013, hvor indbetalinger / indskud på kr. 515.000 i 2012 og kr. 906.000 fremgår.

Skønsmæssige opgjorte privatforbrugsposter

Skattestyrelsen har skønnet udgifterne til bl.a. varme, el og købsudgifter vedrørende ejendommen [adresse2]. Advokat [person6] skriver i sin indsigelse, at tallene er meget høje. Skattestyrelsen er uforstående overfor dette, da der ikke tidligere har været bemærkninger til disse poster fra [person3] eller revisor. Der bedes fremsendes dokumentation for udgifterne af advokat [person6], hvis disse anses for at være for høje.

Det er korrekt, at Skattestyrelsen har medregnet betalinger fra Mastercard i privatforbrugsopgørelsen. Skattestyrelsen har ikke nærmere gennemgået de foretagne indbetalinger, hvad de vedrører.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der i de opgjorte udgifter på Mastercard i 2012 og 2013 er både private og erhvervsmæssige udgifter. De erhvervsmæssige anses for at være godtgjort af [person3]`s arbejdsgivere i 2012 og 2013.

Der burde måske foretages en regulering i privatforbrugsopgørelsen på de erhvervsmæssige udgifter, der indgår i privatforbrugsberegningen. Det er dog Skattestyrelsens opfattelse, at [person3] har fået godtgjort de erhvervsmæssige udgifter af sine arbejdsgivere. Disse modtagne refusioner fra hans arbejdsgivere fremgår ikke af nuværende privatforbrugsopgørelser. Det har således ingen betydning for sagen.

Der bedes fremsendes dokumentation for private rejseudgifter af advokat [person6], hvis de indgår i Mastercard udgifterne.

Opgjort privatforbrug fra revisor for indkomstårene 2012 og 2013

Det fremgår af den modtagne skrivelse af den 14. februar 2020 fra advokat [person6], at revisionsfirmaet [virksomhed12] har opgjort et positivt privatforbrug for indkomstårene 2012 og 2013 på henholdsvis kr. 595.077 i 2012 og kr. 6.781.053 i 2013. Der er henvist til bilag 3.

Skattestyrelsen kan ikke se af bilag 3, hvordan ovenstående privatforbrug fremkommer / er opgjort.

Skattestyrelsen kan derfor på det foreliggende grundlag ikke komme med nogen bemærkninger / kommentarer til de opgjorte privatforbrug, da vi ikke ved, hvordan tallene fremkommer.

Lån fra [person4]

Det er korrekt, at der er medregnet en gæld op kr. 296.800 i formueopgørelserne pr. 31/12-2011, 31/12-2012 og 31/12-2013, der henvises til bilag 4, der er vedlagt Skattestyrelsens afgørelse af den 13. juni 2016.

Det fremgår af Skattestyrelsens udtalelse af den 3. oktober 2016 til Skatteankestyrelsen, at det er en fejl, at gælden på kr. 296.800 til [person4] indgår i privatforbrugsopgørelsen. Der skal foretages en yderligere skønsmæssig forhøjelse på kr. 296.800 for 2012 og 2013, da ovenstående gæld har påvirket det opgjorte privatforbrug.

Der henvises til ny udarbejdet kapitalforklaring, der er vedlagt som bilag 1a.

Det fremgår af foreløbig gennemgang af [person3]`s selvangivelse for indkomståret 2017, at der den 21. juni 2017 er betalt AUD 200.000 til [person4]. Skattestyrelsen har bedt om diverse materiale om betalingen, men der er ikke modtaget noget materiale eller redegørelse fra [person3] på nuværende tidspunkt.

(...)”

Det fremgår af SKATs korrigerede kapitalforklaring, at privatforbruget for indkomstårene 2012 og 2013 herefter udgør henholdsvis 1.131.719 kr. og 1.487.122 kr.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse af klagerens anden personlige indkomst for indkomstårene 2012 og 2013 nedsættes til 0.

Tilbagebetaling fra [person1], 315.000 kr., indkomstår 2012

Klagerens repræsentant har vedrørende dette punkt overfor SKAT anført følgende:

”SKAT har for 2012 desuden anset et beløb på 315.000 kr. som [klageren] i 2012 har modtaget fra [person1], som skattepligtig indkomst. Som tidligere oplyst og bekræftet af [person1] er forholdet imidlertid det, at han over en periode frem til starten af 2012 havde lån i alt 90.000 kr. + 30.000 Euro, i alt 315.000 kr., fra [klageren], og at betalingerne i 2012 er tilbagebetaling af dette lån. Det kan i den forbindelse oplyses, at [person1] var medarbejder i en af de virksomheder, som [klageren] har tilknytning til, at han i årene forud for 2012 var kommet i økonomiske vanskeligheder ved uheldige investeringer, og at [klageren], som kendte [person1] og havde tillid til hans evne og vilje til at tilbagebetale et lån, derfor havde lånt ham det anførte beløb. [Klageren] har anmodet [person1] om en skriftlig bekræftelse heraf. Denne bekræftelse vil blive fremsendt så snart den foreligger.”

Der er til SKAT fremlagt et lånedokument, ”IOU”, som er underskrevet af [person1], dateret den 3. januar 2012, og lyder således:

”(...)

I, [person1], Danish resident and citizen with CPR number [XXXXXX-XXXX], hereby confirm that I have accrued debts to [klageren] in a total amount of DKK 315,000 (DKK 90,000 plus DKK 225,000), which have accrued over a period of time up to 2 January 2012.

I hereby confirm that:

(...)”

Repræsentanten har i klagen anført følgende vedrørende dette lån:

”(...)

Der blev i slutningen af 2011 indgået en aftale om, at [person1] skulle tilbagebetale gælden med 3.000 kr. månedligt, hvilket skete i henholdsvis december 2011 og januar 2012. [person1] fik så i foråret 2012 mulighed for at tilbagebetale den resterende gæld på 312.000 kr., hvilket skete den 8. maj 2012.

Dette forløb er bekræftet af såvel [klageren] som af [person1].

SKAT har dog i sin afgørelse fastholdt beskatningen heraf, alene med den begrundelse at det ikke er dokumenteret at [klageren] har foretaget udlånet til [person1].

Vi gør gældende,

(...)”

Indbetaling/gæld til [person4], 543.900 kr., indkomstår 2012

”Hertil bemærkes, at den pågældende opgørelse af indkomst og formue for indkomståret 2011 ikke er udarbejdet til SKAT, men blev udarbejdet som led i en forhandling, som [klageren] havde med sine kreditorer i 2012. Opgørelsen beror i relation til den heri angivne gæld i vid udstrækning på et skøn, og den er således ikke udtryk for en faktisk opgørelse af [klagerens] gæld ved udgangen af 2011. Opgørelsen har da heller ikke været anvendt som grundlag for [klagerens] selvangivelse for 2011. Realiteten er, at [klageren] – som tidligere oplyst - ved udgangen af 2011 havde en gæld på 40.000 AUD, svarende til 296.800 kr. omregnet til kurs 7,42. det er dette tal, og ikke beløbet på 2.000.000 kr., som skal lægges til grund ved opgørelsen af [klagerens] øvrige gæld ved udgangen af 2011.

Det bemærkes videre, at [klageren] i 2012 lånte yderligere 45.000 AUD, svarende til 333.900 kr. af [person4] og den 9. februar 2012 og yderligere 210.000 kr. Vi henviser i den forbindelse til de tidligere fremsendte lånedokumenter og opgørelser, som vedlægges igen. Når udbetalingerne i 2012 på [klagerens] danske bankkonto er angivet at være modtaget fra [virksomhed7], så skyldes set at beløbene blev overført fra [person4]s konto i [virksomhed7].

Som det fremgår af det vedhæftede materiale eksisterer gælden til [person4] uændret ved udgangen af 2015.”

Klageren har til SKAT oplyst følgende vedrørende lånet til [person4], hvilket er bekræftet af begge parter ved underskrifter hhv. den 27. marts 2016 og 30. marts 2016:

Repræsentanten har desuden i sin klage anført følgende:

”(...)

[person4] er en af [klagerens] forretningsforbindelser i Australien. [Klageren] havde i 2011 optaget et lån på AUD 40.000, svarende til 296.000 kr. hos [person4]. I 2012 lånte han yderligere EUR 45.000 den 9. februar og 210.000 kr. den 22 marts. Der henvises til vedlagte kopi af det underskrevne lånedokument.

SKAT har til trods herfor i sin afgørelse fastholdt, at de i 2012 foretagne overførsler på i alt 543.900 kr. er skattepligtig indkomst for [klageren]. Som begrundelse herfor anfører SKAT følgende:

Hertil bemærkes følgende:

Vi gør derfor gældende,

(...)”

Privatforbrug:

”Begrundelsen herfor er bl.a. at SKAT ved opgørelsen af privatforbruget for 2012 har lagt til grund, at [klageren] ved årets begyndelse havde en gæld på 2.000.000 kr., som ikke findes ved årets slutning. SKAT baserer dette alene på en indkomst- og formueopgørelse for indkomståret 2011, udarbejdet af [virksomhed9] den 25. juli 2012.

Hertil bemærkes, at den pågældende opgørelse af indkomst og formue for indkomståret 2011 ikke er udarbejdet til SKAT, men blev udarbejdet som led i en forhandling, som [klageren] havde med sine kreditorer i 2012. Opgørelsen beror i relation til den heri angivne gæld i vid udstrækning på et skøn, og den er således ikke udtryk for en faktisk opgørelse af [klagerens] gæld ved udgangen af 2011. Opgørelsen har da heller ikke været anvendt som grundlag for [klagerens] selvangivelse for 2011.”

Repræsentanten har i klagen af 12. september 2016 anført følgende:

”(...)

SKAT har for 2011 opgjort et positivt privatforbrug på 1.108.000 kr. og for 2012 og 2013 opgjort negative privatforbrug på henholdsvis 502.631 kr. for 2012 og på 394.619 kr. for 2013. SKAT har i sin afgørelse anført, at privatforbrugsbeløbene er opgjort på grundlag af de foreliggende oplysninger på R.75 og de indgivne selvangivelser samt på en udarbejdet indkomst- og formueopgørelse for 2011, udarbejdet af [virksomhed9] den 25. juli 2012.

De store udsving i de af SKAT opgjorte privatforbrug beror på, at SKAT på basis af den ovenfor nævnte indkomst- og formueopgørelse for 2011 har lagt til grund, at [klageren] ved starten af 2012 havde en gæld på 2.000.000 kr., som ikke eksisterede ved udgangen af 2012.

Det skal indledningsvis bemærkes, at [klageren] ikke har indgivet særskilte indkomst- og formueopgørelser eller kapitalforklaringer til SKAT forbindelse med indgivelsen af selvangivelser for indkomstårene 2011, 2012 og 2013.

(...)

Realiteten er, at [klageren] ved udgangen af 2011, ud over den gæld som er indberettet til SKAT, alene havde en gæld på AUD 40.000 til [person4], jf. i øvrigt 3.2. ovenfor.

SKAT har - til trods herfor - fastholdt de skønsmæssige forhøjelse for 2012 og 2013. SKAT har i den forbindelse gjort gældende, at SKAT efter praksis kan fastsætte indkomsten skønsmæssigt, hvis de selvangivne oplysninger ikke levner plads til et antageligt privatforbrug, og at det er skatteyderen der har bevisbyrden for, at SKAT's skønsmæssige forhøjelser hviler på et forkert grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat.

Hertil bemærkes, at vi allerede har gjort SKAT opmærksom på, at den anvendte indkomst og formueopgørelse for 2011 ikke indeholder korrekte oplysninger om bl.a. [klagerens] gæld ved udgangen af året, og at den pågældende opgørelse ikke har været indsendt til SKAT som led i selvangivelsen for 2011.

Vi gør derfor gældende,

(...)”

Klageren har overfor SKAT opgjort sine samlede lån og udlån således:

Klagerens repræsentant har desuden den 16. september 2019 indsendt yderligere bemærkninger således:

”(...)

2012:

Forhøjelse på 315.000 kr. vedrørende overførsel fra [person1]:

Forhøjelsen vedrører betalinger fra [person1] til min klients konto. Der er tale om 2 indbetalinger i 2012 på henholdsvis 3.000 kr. og 312.000 kr. Der er yderligere en indbetaling på 3.000 kr. foretaget den 2.12.2011. Denne betaling er ikke omfattet af Skattestyrelsens skatteansættelse, der ikke omfatter 2011 jf. side 5 i skatteansættelsen.

Klageren har fremsendt dokumentation for, at der er tale om tilbagebetaling af et lån ydet til [person1], jf. låneaftale og mail fra [person1] (bilag 1-2)

Skattestyrelsen har begrundet forhøjelsen med, at uanset at der er tale om tilbagebetaling på et lån, har klageren ikke fremsendt dokumentation for, at der er ydet et lån af ham. Skatteankestyrelsen har derved ikke anset lånet for ydet af klageren personligt.

Hertil skal anføres følgende:

Det fremgår direkte af den fremlagte dokumentation, at lånet er ydet af klageren personligt. Klageren kan ikke huske, hvornår han udbetalte det pågældende lån til [person1], men han mener, at det foregik over en længere periode.

Skattestyrelsen har intet belæg for at antage, at lånet er ydet af et selskab og efterfølgende tilbagebetalt til klageren. Skattestyrelsen har da heller ikke nærmere oplyst, hvorfor eller hvorledes dette skulle være foregået.

Der kan desuden henvises til, at Skattestyrelsen i forbindelse med en skønsmæssig forhøjelse på baggrund af en privatforbrugsopgørelse, har lagt til grund, at klageren i 2012 havde et tilgodehavende hos [person1] på 315.000 kr. Således anerkender Skattestyrelsen låneforholdet i den ene del af ansættelsen, jf. ansættelsen side 12 øverst.

Forhøjelse på 543.900 kr. vedrørende overførsel fra [person4]:

[person4] har i 2011 og 2012 indsat følgende beløb på klagerens konto i [finans1] i medfør af vedlagte låneaftale:

23.06.2011, 40.000 AUD (svarende til 296.000 kr.)

09.12.2012, 45.000 EURO (svarende 333.900 kr.)

22.03.2012, 210.000 kr.

På indbetalingen den 22.03.2012, fremgår følgende tekst:

“...

Ordering customer:

[virksomhed7]

Amount received DKK 210,000.00

...

Payment details: LOAN ACCORDING TO AGREEMENT

...”

Det er alene den sidste indbetaling, der er indgået direkte på klagerens konto i [finans1], [...99]. Jeg har ikke modtaget kopi af kontoudtog fra klagerens øvrige konti og har derfor ikke mulighed for at se teksten på de pågældende kontoudtog. Men det er angivet i Skattestyrelsens sagsfremstilling, side 7, at det på samtlige overførsler er angivet, at der er tale om lån. Der er kun de to overførsler i 2012, der er foregået via [virksomhed7], jf. side 7 i sagsfremstillingen.

I alt er der overført et beløb på 543.900 kr. i 2012.

Skattestyrelsen har anset dette beløb for skattepligtig indkomst for klageren og har henset til:

Hertil skal anføres følgende:

For så vidt angår revisorens oplysninger i formueopgørelsen, er disse oplysninger forkerte, hvilket revisoren senere har bekræftet over for Skattestyrelsen, jf. revisorens mail til Skattestyrelsen af 23. maj.

Desuden fremgår det ikke af klagerens mail af 26. april 2016, at lånet fra [person4] var eftergivet. Klageren har netop i opgørelsen oplyst om låneforholdet. Klageren har oplyst, at han havde en gæld på 2 mio. kr. ved tilflytningen til Danmark, der er eftergiver. Det fremstår ikke klart af mailen hvilke lån, der er eftergivet og hvornår de er eftergivet. Under alle omstændigheder vedrører denne del af klagerens mail udelukkende lån fra før 2011.

Forhøjelsen i sagen vedrører lån fra 2012 – og det må derfor under alle omstændigheder være sagen uvedkommende, hvorvidt tidligere lån er eftergivet eller ikke eftergivet.

Klageren har dokumenteret lånene med låneaftale samt vedlagte mailkorrespondance. Der henvises endvidere til, at lånet plus påløbne renter nu er tilbagebetalt, jf. vedlagte bankbilag og mailkorrespondance mellem klageren og [person4] (bilag 3 – 5).

Der er intet belæg for Skattestyrelsens antagelse om, at indbetalingerne i 2012 på 543.900 kr. skulle udgøre betalinger fra [virksomhed7] til klageren.

Da [person4] har haft konto i [virksomhed7], er lånebeløbene i 2012 overført fra denne konto.

Skattestyrelsen angiver i skatteansættelsen, at klageren har ”en relation” til [virksomhed6] ApS. Skattestyrelsen har dog ikke angivet nærmere, hvilken relation der her er tale om ud over henvisningen til [...dk].

Det er efter min opfattelse en fuldstændig udokumenteret og usaglig begrundelse, der alene bygger på tilfældige skriverier fra en avishjemmeside, hvoraf det alene fremgår, at [virksomhed7] har solgt aktier i [virksomhed13] til en række mindre selskaber herunder [virksomhed14] Gruppen, som klageren var medejer af. Selskabet driver virksomhed med ejendomsinvesteringer.

Klageren har på intet tidspunkt ejet aktier i [virksomhed7], der har drevet finansiel virksomhed i New Zeeland, og der er intet belæg for at antage, at virksomheden har haft anledning til at udbetale beløb til Klageren. Det fremgår da heller ikke af Skattestyrelsens begrundelse, hvad betalingerne angiveligt skulle relatere sig til.

Der henvises desuden til, at Skattestyrelsen ved opgørelsen af klagerens privatforbrug har lagt til grund, at klageren havde en gæld til [person4] på 543.900 kr., jf. nedenfor. Skattestyrelsen har derfor anerkendt låneforholdet i denne del af ansættelsen, jf. side 12 øverst i skatteansættelsen.

2012 og 2013 – Skønsmæssige forhøjelser på henholdsvis 1.080.000 kr. og 950.000 kr.

Skattestyrelsen har fortaget en beregning af klagerens privatforbrug for 2012 og 2013 til henholdsvis -502.631kr. og -394.619 kr.

Ved Skattestyrelsens opgørelse af privatforbruget er det lagt til grund, at klageren i 2012 havde en gæld på 2.mio. kr. og at der ved udgangen af 2012 ikke eksisterede en gæld på 2. mio. kr.

Skattestyrelsen har i forbindelse med behandlingen af klagerens forhold modtaget en lang række oplysninger og dokumentation for lån, virksomhedsaktiviteter, køb af ejendomme og andre forhold. Der er i den forbindelse, at Skattestyrelsen har modtaget revisorens formueopgørelse for 2011. Revisoren har i en mail af 23. maj 2016 til Skattestyrelsen oplyst, at den pågældende formueopgørelse ikke var udarbejdet til brug for Skattestyrelsen men til brug for en forhandling med skatteyderens kreditorer. Den var desuden ikke udtryk for en faktisk opgørelse af klagerens formueforhold men en forsigtig skønsmæssig opgørelse. Opgørelsen har på intet tidspunkt dannet grundlag for klagerens selvangivelse. Jf. side 8 i ansættelsen

Klageren har i mailen af 25. april 2016, som Skattestyrelsen lægger afgørende vægt på, tilkendegivet, at han var af den overbevisning at, han ved tilflytningen til Danmark havde lånt omkring 2 mio. kr. af sine forældre og [person4], og at disse lån var eftergivet. Det er ikke i mailen angivet, hvornår denne gæld på omkring 2 mio. kr. skulle være eftergivet.

Som anført af revisoren har han medtaget lånet i en formueopgørelse på trods af, at der forelå oplysninger om, at lånet var eftergivet. Revisoren har efterfølgende korrigeret dette og anfører i mailen til Skattestyrelsen af 23. maj 2016, at realiteten er, at klageren ved udgangen af 2011 havde en gæld på 40.000 AUD (gælden til [person4] vedr. lån udbetalt i juni 2011) svarende til 296.000 kr. jf. ovenfor, og det er dette tal, som skal anvendes ved opgørelsen af klagerens privatforbrug.

Uagtet revisorens oplysninger og de oplysninger, der er givet af klageren, har Skattestyrelsen fastholdt sin forhøjelse uden at foretage en nærmere undersøgelse af forholdet.

Skattestyrelsen er underlagt officialmaksimen, og hvis oplysningerne fra revisorens formueopgørelse ikke er korrekte, kan de ikke danne grundlag for en skatteansættelse.

Der er ikke oplysninger i sagen, der viser, at klageren har tilbagebetalt et lån på 2 mio. kr. i 2012, og der er heller ikke oplysninger om, at lånet er eftergivet i 2012.

Det gøres derfor gældende, at Skattestyrelsen ikke har hjemmel til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomstopgørelse baseret på en ukorrekt opgørelse af privatforbruget.

(...)”

Klagerens repræsentant har efter udsendelse af sagsfremstilling i sagen fremsendt yderligere supplerende bemærkninger den 14. februar 2020:

”(...)

Skatteankestyrelsens beskrivelse af faktum er flere steder ukorrekt og upræcis.

For så vidt angår sagsfremstillingens beskrivelse af hvilke selskaber, som klageren har en ejerandel i, har Skatteankestyrelsen flere steder anført, at klageren har en ”relation” til forskellige navngivne selskaber. Skatteankestyrelsen kommer ikke nærmere ind på, hvad der menes med udtrykket ”relation”, og jeg skal derfor henstille til, at Skatteankestyrelsen i stedet anfører, hvilke selskaber klageren har ejerandele i, er ansat i, sidder i bestyrelsen i eller præcist angiver hvilken relation, der er tale om.

Skatteankestyrelsen henviser til årsrapporterne for [virksomhed7] for de af sagen omhandlede indkomstår. Jeg skal anmode om at få af disse, da de ikke tidligere ses at være omtalt i sagen.

Det er korrekt som anført af Skatteankestyrelsen, at klageren var bestyrelsesformand i [virksomhed6] A/S i 2010.

Forhøjelse på 315.000 kr. vedr. tilbagebetaling af lån fra [person1].

Skatteankestyrelsen har henvist til, at der er fremlagt 2 forskellige gældsbreve. Dette er ikke korrekt.

Der er fremlagt en underskrevet bekræftelse og et udkast til denne bekræftelse. [person1] har udfærdiget et udkast til bekræftelse af 3. januar 2012, hvoraf fremgår, at han har lånt 90.000 kr. plus 30.000 EURO i alt 315.000 kr. af klageren.

”I, [person1], Danish resident..., hereby confirm that I have accrued debts to [person3] in a total amount of DKK 90,000 plus EUR 30.000, which have accrued over a period of time up to 2 January 2012”

[person1] har herefter i det følgende afsnit i udkastet lavet en skrivefejl under punkt 1, hvor han fejlagtigt har skrevet, at gælden anses for tilbagebetalt ved betaling af 90.000 kr., jf. bilag 1.

I den endelige udgave bliver denne skrivefej rettet til 315.000 kr. og lånebeløbet i indledningen bliver opgjort kun i danske kroner. Det er kun den endelige version, der er underskrevet af [person1], jf. bilag 2.

Skatteankestyrelsen har alene citeret fra punkt 1 i begge udgaver af bekræftelsen, og ikke medtaget indledningen, hvor det samlede lånebeløb fremgår, og på den baggrund konkluderet, at der eksisterer to modstridende gældsbreve.

Dette er en upræcis gengivelse af faktum i sagen. Jeg skal derfor henstille til, at Skatteankestyrelsen gengiver faktum på et korrekt og sagligt grundlag. Hvis der er tvivl om et faktum, må Skatteankestyrelsen som myndighed søge sagen oplyst.

Opgørelse af gæld

Skatteankestyrelsen har henvist til, at det af klagerens indkomst- og formueopgørelse for 2011, fremgår, at klageren og dennes ægtefælle har en gæld på 2.000.000 kr. Dette er imidlertid ikke en korrekt beskrivelse af faktum, idet der ikke eksisterer en egentlig indkomst- og formueopgørelse for 2011.

Klageren har ikke haft revisor til at udarbejde indkomst- og formueopgørelser for de pågældende indkomstår til brug for afgivelsen af selvangivelsen.

Revisoren har derfor ikke udarbejdet en indkomst- og formueopgørelse, der viser en gæld på 2.000.00 kr. i 2011 i forbindelse med udarbejdelsen af selvangivelsen.

Gælden fremgår af et internt dokument, som revisoren har udarbejdet til brug for en forhandling i et civilretligt forhold. Opgørelsen er udarbejdet af revisoren i 2012 i forbindelse med et møde, der skulle afholdes med klagerens kreditorer. Der henvises til [virksomhed9]s beskrivelse af forløbet i brev af 12. september 2016.

Den af revisoren udarbejdet opgørelse over klagerens og ægtefællens indkomst- og formueforhold har ikke været stilet eller afsendt til en myndighed, og revisorens opgørelse af klagerens gæld er foretaget på et løst skønsmæssigt grundlag, jf. beskrivelsen i klageskrivelsen af 12. september 2016, hvor revisoren oplyser, at opgørelsen af gælden er skønsmæssigt opgjort, og ikke kan tages som et udtryk for en reel opgørelse af klagerens gæld ultimo 2011. Revisoren har på intet tidspunkt ydet assistance med udarbejdelse af regnskab og selvangivelse for klageren, og han var derfor ikke i besiddelse af det fornødne regnskabsmateriale, Jf. revisorens erklæring på side 2 i regnskabet, hvoraf det fremgår, at klageren og dennes ægtefælle har ansvaret for opgørelsen og, at der ikke er revideret eller udført gennemgang af indkomst- og formueopgørelsen og derfor ikke udtrykt nogen grad af sikkerhed herom.

Som det fremgår af sagen, har Skattestyrelsen i forbindelse med en gennemgang af klagerens indkomstopgørelse for 2012 og 2013 udbedt sig et meget omfattende materiale fra klageren. Skattestyrelsen har i den forbindelse ved en fejl fået tilsendt det interne dokument.

Der er ikke øvrige oplysninger i sagen, der tyder på, at gælden på 2.000.000 kr. eksisterede i 2011. Der eksisterer ingen lånedokumenter, og der er ikke dokumenteret overførsel af selve lånebeløbet.

Det vil sige, at Skattemyndighederne ikke har fyldestgørende dokumentation for lånet i forhold til de krav, Skattemyndighederne stiller til dokumentation for de øvrige lån i sagen.

I forbindelse med Skattestyrelsens behandling af sagen, har der været en meget omfattende mailkorrespondance mellem Skattestyrelsens sagsbehandler og klagerens revisor samt klageren. I denne forbindelse har revisoren videresendt klagerens bemærkninger til en række punkter til Skattestyrelsen, og klageren har i en mail af 25. april 2016 kommenteret en lang række punkter, hvor Skattestyrelsen har bedt om yderligere oplysninger. I mailen har klageren anført følgende til gældsposterne på henholdsvis 2 mio. kr. og 3. mio. kr. i revisorens opgørelse:

”OK, NOW I UNDERSTAND. THE DKK 3,000,000 RELATES TO A LEGAL CLAIM FROM COMPANY CALLED [virksomhed10] APSAGAINST ME PERSONALLY. I AM IN STILL IN DISCUSSION WITH THE COMPANY ABOUT WHETHER OR NOT I HAVE TO PAY THE CLAIM. [person12] HAD ASKED ME WHETHER I OWED ANY MONEY – WHEN I FIRST MOVED TO DENMARK I HAD BORROWED SOME MONEY FROM MY PARENTS AND [person4]. I ESTIMATED THIS TO HAVE BEEN IN AN AMOUNT OF DKK 2M. I TOLD [person12] THAT THE LOANS WERE FORGIVEN BUT HE THOUGHT IT WAS MORE CONSERVATIVE TO INCLUDE THEM IN THE FORMUEOPGØRELSE.”

I samme mail anfører klageren vedrørende gælden til [person4] følgende:

”ON THER [person4] LOAN. TOTAL AND OUTSTAMDING IS 135,681.32 + 7,081.87 = 142,763.19. The AUD/DKK [finans2] AT 31 DECEMBER 2012 WAS 5,484 = DKK 834,879.”

I Skatteankestyrelsens beskrivelse af ovenstående, jf. side 3 i sagsfremstillingen fremgår det alene, at det af klagerens indkomst- og formueopgørelse for 2011 fremgår, at klageren har en gæld på 2. mio. kr. og at klageren har oplyst i mailen, af 25. april 2016, at gælden vedrører hans forældre og [person4], og at gælden er eftergivet.

Dette er efter min opfattelse ikke en korrekt gengivelse af faktum. I mailen har klageren udtrykkeligt givet udtryk for, at der var tale om gæld, der eksisterede da han flyttede til Danmark (i 1998), og at gælden efterfølgende var eftergivet. Det må betyde, at gælden var eftergivet før 2011. Under alle omstændigheder ville gælden være forældet langt tidligere end 2012, da der gælder en enten 3 årig eller 10-årig forældelse efter forældelsesloven.

Skattemyndighedernes antagelse om, at gælden på de 2.000.000 kr. er eftergivet i 2012, hviler således på forkerte konklusioner, som skattemyndighederne har draget ud fra et udpluk af tilfældige oplysninger i sagen. Klageren har ikke oplyst, at gælden blev eftergivet i 2012. Han har blot anført, at gælden allerede var eftergivet dvs. inden 2011.

Der er ingen oplysninger i sagen, der tyder på, at lånet er eftergivet i 2012. Skattemyndighederne tager en enkelt oplysning fra klagerens mail ud af den sammenhæng, som den er skrevet i.

Det er skattemyndighedernes opgave at basere ansættelsen på korrekt faktum, hvilket ikke er sket i nærværende sag.

Skønsmæssig forhøjelse

Skattestyrelsen har foretaget en skønsmæssig forhøjelse alene på baggrund af skattestyrelsens beregning af privatforbruget, der er opgjort til at være negativt i 2012 og 2013.

Den skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst for de pågældende indkomstår udgør henholdsvis 1.080.000 kr. og 950.000 kr.

Det fremgår ikke af Skattestyrelsens ansættelse med hvilken hjemmel, der er foretaget en skønsmæssig forhøjelse.

Det bemærkes, at klageren ikke er undergivet bogførings- eller regnskabspligt.

Da forhøjelsen alene bygger på skattemyndighedernes opgørelse af ægteparrets privatforbrug, må det være afgørende, at der er foretaget en korrekt opgørelse.

Dette er imidlertid ikke tilfældet.

Skattestyrelsens privatforbrugsberegninger kan ikke tiltrædes, idet de bygger på et forkert grundlag.

I opgørelsen har Skattestyrelsen lagt til grund, at klageren i 2011 havde en gæld på 2 mio. kr., der blev eftergivet i 2012. Dette er ikke korrekt, jf. ovenfor. Uanset det ikke får beløbsmæssig betydning, bør denne post udgå.

Skattestyrelsen har taget udgangspunkt i den skattepligtige indkomst i privatforbrugsopgørelsen og dermed fratrukket beskæftigelsesfradrag på 13.600 kr. og 14.100 kr. samt klagerens andel af det skattemæssige underskud vedrørende K/S [virksomhed11] i privatforbrugsopgørelsen med henholdsvis 807.360 kr. og 534.784 kr. for de omhandlede indkomstår. Det gøres gældende af ingen af disse skattemæssige fradrag bør indgå i privatforbrugsopgørelsen, da der er tale om skattemæssige fradrag, der ikke modsvares af en udgift.

Skattestyrelsen har herudover fratrukket klagerens indbetalinger til K/S [virksomhed11] på hhv. 515.000 kr. og 906.000 kr. Det fremgår imidlertid af Skattestyrelsens opgørelse over indbetalinger til K/S (vedlagt privatforbrugsopgørelsen uden bilagsnr.), at klagerens indbetalinger udgjorde hhv. 515.000 kr. og 676.000 kr.

Reguleringer af formueaktiver herunder ejendomsvurderinger indgår i selve privatforbruget og desuden indgår lån fra [person4] både som lån og indkomst.

Herudover er der en række skønsmæssigt opgjorte privatforbrugsposter, som ikke kan tiltrædes, bl.a. udgifter til varme og elektricitet, købsudgifter vedrørende ejendom, der er sat til meget høje tal, og endelig er klagerens betalinger på MasterCard fratrukket uanset at disse betalinger dækker for udgifter, der allerede er fratrukket opgørelsen bl.a. udgifter til ferie m.v.

Revisionsfirmaet [virksomhed12] har i forbindelse med klagesagen foretaget en privatforbrugsberegning for de omhandlede år med anvendelse af revisionsfirmaets skabelon for privatforbrugsberegninger. Der er taget udgangspunkt i de samme beløb som Skattestyrelsen har anvendt, således at beregningerne kan sammenlignes. Dog indeholder beregningerne ikke de af skattemyndighederne skønnede privatforbrugsposter.

Beregningerne viser, at der er positivt privatforbrug for begge indkomstår, jf. bilag 3. Således udgør ægtefællernes rådighedsbeløb i alt 595.077 kr. i 2012 og 6.781.053 kr. i 2013. Der er således både plads til familiens forbrug og renovering af ejendommen i 2013.

Som det fremgår af ovenstående er der ikke grundlag for at foretage en skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst.

Gæld til [person4]

Skattestyrelsens ansættelse, hvorefter klageren beskattes af lån fra [person4] på i alt 543.900 i 2012 er begrundet med (jf. side 9 i ansættelsen), at klageren har oplyst i mail af 25. april 2016, at gæld til [person4] var eftergivet. Desuden er der henvist til, at der ikke foreligger et lånedokument.

Skatteankestyrelsen har i sin indstilling til afgørelse alene henvist til, at der ikke foreligger et gældsbrev udarbejdet i forbindelse med udbetalingen af lånet.

Det gøres i den forbindelse gældende, at selve lånet er dokumenteret ved løbende opgørelser, der er bekræftet af [person4]. Desuden er tilbagebetaling af lånet dokumenteret over for Skatteankestyrelsen ved fremlæggelse af bankoverførsel og mailkorrespondance. Uagtet dette har Skatteankestyrelsen i kontorindstillingen ikke anset betalingen af 200.000 AUD til [person4] som tilbagebetaling af lånet med henvisning til, at beløbene ikke stemmer.

Hertil skal anføres, at den samlede gæld plus renter ifølge mailkorrespondancen mellem klageren og [person4], jf. bilag 4, blev tilbagebetalt med 135.681,32 AUD - hovedstolen, plus 64.318,68 AUD i renter og ”mora renter” i alt 200.000 AUD. Klageren har oplyst, at han ved tilbagebetalingen rundede rentebeløbet op til 64.318,68 AUD, som kompensation for at tilbagebetalingen af lånet ikke var rettidig.

Lånet skulle være tilbagebetalt i 2015, men gælden blev først betalt 20. juni 2017.

(...)”

Klagerens repræsentant har fremsendt yderligere supplerende bemærkninger den 22. april 2020:

”(...)

For så vidt angår [person1]s tilbagebetaling af lån på 315.000 kr., har Skattestyrelsen gennemgået [person1]s skatteansættelser og bankkonti for indkomstårene 2008 – 2013.

De af Skattestyrelsen beskrevne indsættelser på [person1]s konti viser, at der har været indbetalinger både fra klageren og fra en række selskaber.

Det skal bemærkes, at hverken undertegnede eller klageren har adgang til det materiale, som Skattestyrelsen refererer til, og som Skattestyrelsen har henvist til, da det efter styrelsens opfattelse har afgørende betydning for sagen.

Det er min opfattelse, at Skattestyrelsen har overtrådt reglerne for tavshedspligt. Skattestyrelsens henvisning til begrundelsespligten har ingen betydning i nærværende sag, hvor Skattestyrelsen allerede har truffet afgørelse og fremsendt sagsfremstilling uden at have haft adgang eller henvist til skatteoplysningerne fra [person1].

Det gøres endvidere gældende, at oplysningerne om forskellige indsættelser på [person1]s konti, som Skattestyrelsen nu har indhentet, ikke har betydning for sagen, og Skattestyrelsen har ikke redegjort herfor.

Skattestyrelsen synes at antyde, at det omhandlede lån er ydet af [virksomhed15] ApS og ikke af [person3] personligt. Dette er imidlertid udokumenteret, og da klageren ikke har adgang til det pågældende materiale, har han selvsagt ingen mulighed for at kunne redegøre for, hvad indbetalingerne fra [virksomhed15] ApS til [person1] dækker over.

Klageren ejede på daværende tidspunkt kun en mindre del af anparterne i [virksomhed15] ApS og havde således ikke bestemmende indflydelse i dette selskab, og klageren havde ingen ejerandel i [virksomhed7]. Der er derfor ikke tale om, at selskaberne har udlånt beløb til [person1], som er tilbagebetalt til klageren personligt.

Skattestyrelsen anfører, at der er fremkommet flere forklaringer på, hvor indbetalinger fra [person1] til [virksomhed7] kommer fra. Dette er efter min opfattelse uden betydning for klagerens sag, og Skattestyrelsen har da heller ikke redegjort for hvilken betydning [person1]s indbetalinger til [virksomhed7] har for nærværende sag. Som det er anført oven for, har klageren ikke haft ejerandele i [virksomhed7]. Han var heller ikke ansat i selskabet, men formand for bestyrelsen. Han har ikke kendskab til [person1]s engagement med selskabet ud over, at [person1] dengang var ansat som Chief investment officer i [virksomhed7], jf. årsrapporten fra Kiwi 2010.

For så vidt angår det af Skattestyrelsen oplyste om opgørelsen af klagerens gæld bemærkes følgende:

Det er ikke korrekt, at gælden på 3 mio. kr. til [virksomhed10] ApS er eftergivet. Det fremgår hverken af 14. februar 2020 eller af sagens oplysninger i øvrigt.

Skattestyrelsen har udarbejdet en ny kapitalforklaring, da der var flere fejl i den tidligere beregning, jf. mit brev af 14. februar 2020. Efter Skattestyrelsens nye beregning er privatforbruget positivt og udgør 1.131.719 kr. i 2012 og 1.487.122 kr. i 2013. Der er således ikke grundlag for at fastholde Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelser foretaget på baggrund af det tidligere fejlagtigt beregnede negative privatforbrug.

For så vidt angår mine bemærkninger i brevet af 14. februar 2020 om de skønsmæssigt opgjorte privatforbrugsposter, har Skattestyrelsen anmodet om dokumentation for de private udgifter herunder private rejseomkostninger. Hertil skal bemærkes, at det siger sig selv, at min klient ikke har mulighed for at fremskaffe dokumentation for private udgifter afholdt for 7 og 8 år siden.

De af revisor [person13] fra [virksomhed12] revisionsinteressentskab foretagne privat-forbrugsopgørelser er foretaget ud fra de oplysninger, der foreligger i sagen.

For så vidt angår lånet fra [person4] har Skattestyrelsen udtalt, at Styrelsen ikke har modtaget materiale om tilbagebetaling af beløbet. Jeg skal i den forbindelse henvise til, at kopi af bankoverførsel, opgørelse af lånebeløb samt mailkorrespondance mellem [person4] og min klient var vedlagt som bilag til mit brev af 14. februar 2020. Materialet fremsendes hermed på ny.

(...)”

Retsmøde

Ved retsmødet gennemgik repræsentanten sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og materiale, der blev udleveret på retsmødet. Det blev herunder anført, at Skattestyrelsen har indstillet forhøjelsen vedrørende privatforbruget nedsat med hhv. 1.080.000 kr. og 950.000 kr. til 0, hvilket kan tiltrædes. Herefter resterer der tilbagebetaling af lån med 315.000 kr. og 543.900 kr. fra hhv. [person1] og [person4].

Klageren anførte på retsmødet bl.a., at [person1] og han selv havde været kollegaer siden 2011, og [person1] havde på et tidspunkt nogle økonomiske udfordringer. Klageren lånte [person1] nogle penge, som blev tilbagebetalt. Det er ikke muligt at finde yderligere dokumentation for pengene, og han kan ikke huske, hvor pengene oprindeligt kommer fra. Det er sædvanlig praksis at udlåne pengene ved mundtlige aftaler, som bliver nedfældet skriftligt i tilfælde af, at betalingen trækker ud. Repræsentanten understregede, at der kun er udarbejdet 1 stk. lånedokument, idet det ene dokument blot er et udkast.

[person4] var en ven og forretningsforbindelse fra Australien, som i årene 2011 og 2012 lånte klageren nogle penge. Der blev betalt 45.000 euro den 9. januar 2012 og ca. 210.000 kr. den 22. marts 2012. [person4] havde konto i [virksomhed7], og det er derfor navnet på banken, der står på bankoverførslen.

Klageren oplyste, at han arbejdede med ejendomsudvikling i Australien, og var bestyrelsesmedlem i [virksomhed7]. Han skulle finde kunder, og havde bl.a. også [person4] som kunde. Lånet blev tilbagebetalt i 2017.

Repræsentanten fremlagde på retsmødet et nyt dokument i form af Skattestyrelsens forslag til ændring af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2017, dateret den 23. april 2021. Heri har Skattestyrelsen anerkendt renteudgifter med i alt 124.848 kr., hvoraf 20.053 kr. vedrører [person4]. Skattestyrelsen anerkender således lånet på dette tidspunkt.

Skattestyrelsen indstillede på retsmødet i overensstemmelse med tidligere udtalelser ansættelsen nedsat for så vidt angår den skønsmæssige forhøjelse begrundet i privatforbrugsberegningen. Forhøjelsen vedrørende de to lån blev derimod indstillet stadfæstet. Låneforholdene er ikke dokumenteret på objektivt grundlag. Klageren har ikke løftet bevisbyrden for, at kontoindsætningerne ikke er skattepligtige eller foretaget med allerede beskattede midler. De efterfølgende udarbejdede erklæringer kan ikke tillægges bevismæssig værdi. Skattestyrelsen havde ikke yderligere bemærkninger til forslaget af 23. april 2021.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af Lovbekendtgørelse 2013-10-31 nr. 1264 om skattekontrol (dagældende) skattekontrollovens §§ 1 og 6 B.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. (dagældende) skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i domme af 21. juni 1967 (Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635) og 5. februar 2002 (SKM2002.70.HR). Indkomsten kan forhøjes til et beløb, der giver mulighed for et rimeligt forbrug.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.H.

Foreligger en korrekt udfyldt selvangivelse ikke på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3 (dagældende).

[person1]

Der er i indkomståret 2012 indsat i alt 315.000 kr. på klagerens bankkonto i [finans1] med konto nr. [...99], som ifølge klageren udgør tilbagebetaling af lån fra [person1]. Der er fremlagt to udgaver af gældsbrev (benævnt IOU) begge dateret den 3. januar 2012, hvori [person1] har bekræftet at skylde beløbet, som er rentefrit, til klageren. Gælden er ifølge gældsbrevene oparbejdet over en periode indtil den 2. januar 2012.

Punkt 1 i de to forskellige udgaver af det samme IOU er anført således:

1. The above mentioned debt will first be considered paid and no additional liabilities will exist when I have transferred the amount of DKK 315,000 (either as a single amount or in installments) to the account of [person3], Reg [...] Acc Nr[...99].

1. The above mentioned debt will first be considered paid and no additional liabilities will exist when I have transferred the amount of DKK 90,000 (either as a single amount or in installments) to the account of [person3], Reg [...] Acc Nr[...99].

(Understregninger foretaget her)

Det fremgår ikke af det ene gældsbrev, at der skulle være tale om et udkast, som senere skulle være korrigeret som anført af klagerens repræsentant i skrivelsen af 14. februar 2020.

Klageren har ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at der er tale om et reelt låneforhold imellem klageren og [person1]. Det fremgår blandt andet ikke, hvordan og hvornår gældsforholdet er opstået, og der er ikke oprettet dokumentation for lånet i forbindelse med optagelsen heraf.

Klageren har således ikke dokumenteret, at beløbet stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos klageren, ligesom det ikke er dokumenteret, at der er tale om et reelt låneforhold imellem klageren og [person1]. Der er med de to forskellige udgaver af lånedokumentet ”IOU” desuden tvivl om indfrielsesbeløbet.

Det fremgår af praksis vedrørende private lån, jf. blandt andet Højesterets afgørelse offentliggjort i SKM2011.208.HR, at sådanne lån skal dokumenteres på objektivt grundlag, hvilket ikke er opfyldt. Derfor er det berettiget, at SKAT har anset indsætningen af beløbet på 315.000 kr. for at være skattepligtig indkomst for klageren.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette punkt.

[person4]

Det er i henhold til statsskattelovens § 4 udgangspunktet for indkomst af enhver art, at der er tale om skattepligtig indkomst. Det er derfor klageren, der har bevisbyrden for, at beløbet ikke udgør skattepligtig indkomst, men en skattefri overførsel.

Det er oplyst, at klageren i indkomståret 2011 havde optaget et lån på 40.000 AUD hos [person4], svarende til 296.000 kr. Den 9. februar 2012 lånte klageren efter det oplyste yderligere 45.000 EUR, svarende til 55.218,11 AUD, og den 22. marts 2012 yderligere 210.000 kr., svarende til 40.463,21 AUD, af [person4]. Klageren har indsendt en låneaftale, hvoraf det fremgår, at han pr. 31. december 2015 skyldte [person4] i alt 135.681,32 AUD med tillæg af renter på 18.150 AUD. Låneaftalen er underskrevet henholdsvis den 27. marts 2016 og den 30. marts 2016 af klageren og [person4].

Låneaftalen er dermed først oprettet, da skattemyndighederne begyndte at undersøge sagen, og klageren har ikke afdraget på gælden. Der kan dermed ikke lægges afgørende vægt på låneaftalen, jf. bl.a. SKM2018.571.BR.

Det fremgår af praksis vedrørende private lån, at sådanne lån skal dokumenteres på objektivt grundlag, hvilket ikke er opfyldt.

Det fremgår af klagerens kontoudskrifter fra [finans1], at der er overført henholdsvis 45.000 EUR, svarende til 333.900 kr. den 9. februar 2012, benævnt ”LOAN”, og 210.000 kr. den 22. marts 2012 fra ”[virksomhed7]”, benævnt ”LOAN ACCORDING TO AGREEMENT”. Klageren er i begge tilfælde anført som beløbsmodtager, mens [person4] ikke er nævnt på disse overførsler. [person4] er derimod nævnt i 2 overførsler a 20.000 AUD henholdsvis den 23. juni 2011 og 24. juni 2011 med teksten ”LOAN FROM [person4]”.

Der er til Skatteankestyrelsen indsendt dokumentation for, at klageren den 20. juni 2017 har betalt et beløb til [person4], idet der er fremlagt en kontoudskrift fra [finans1] vedrørende overførsel af 200.000 AUD fra klageren til [person4]. Beløbet er ifølge korrespondance imellem klageren og [person4] sammensat af 135.681,32 AUD som gæld og 64.318,68 AUD som renter og gebyrer for forsinket betaling.

Dette dokumenterer ikke indfrielse af gælden på 135.681,32 AUD og de tilskrevne renter pr. 31. december 2015 på 18.150 AUD, idet beløbene ikke kan afstemmes.

Sammenfattende anses klageren herefter ikke at have godtgjort, at han har lånt i alt 543.900 kr. af [person4] i indkomståret 2012.

Skattestyrelsens forslag til ændring af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2017, dateret den 23. april 2012, som klageren fremlagde på retsmødet, kan ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette punkt.

Privatforbrug

Det fremgår af SKATs privatforbrugsberegninger, at klagerens husstands privatforbrug ud fra de for SKAT tilgængelige oplysninger kan opgøres til 90.267 kr. for indkomståret 2012 og 299.415 kr. for indkomståret 2013. Efter betaling af klagerens øremærkede udgifter og faktiske forbrug udgør de beregnede privatforbrug henholdsvis -502.631 kr. og -394.619 kr.

SKAT har ved privatforbrugsopgørelsen i kapitalforklaringen tilbageført 2 mio. kr., som klageren har oplyst som eftergivet, dog uden angivelse af, hvornår beløbet er eftergivet. SKAT har i stedet godkendt klagerens revisors oplysninger af 23. maj 2016, hvorefter gælden til [person4] på 40.000 AUD, svarende til 296.800 kr., er indsat i privatforbrugsberegningen ultimo 2011 og fremover.

SKAT har i høringssvar af 10. marts 2020 vedlagt en fornyet opgørelse af klagerens privatforbrug med indregning af de i klagesagen indgåede oplysninger. Privatforbruget for indkomstårene 2012 og 2013 udgør herefter henholdsvis 1.131.719 kr. og 1.487.122 kr., med et beregnet kontantforbrug på henholdsvis 538.821 kr. og 793.088 kr., hvorefter Landsskatteretten anser, at der ikke længere er grundlag for at foretage skønsmæssige forhøjelser af indkomsten.

Landsskatteretten nedsætter på den baggrund de skønsmæssige forhøjelser for indkomstårene 2012 og 2013 med henholdsvis 1.080.000 kr. og 950.000 kr.

Formalitet

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at afgørelsen fra SKAT er uhjemlet.

Det fremgår af den påklagede afgørelse af 13. juni 2016, side 8/17, at afgørelsen er truffet i henhold til statsskattelovens § 4, personskattelovens § 3 og arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 1 og 2. Herudover er der foretaget en detaljeret gennemgang af de foretagne ændringer, hvorunder det bl.a. er beskrevet, at bank-indsætningerne er skattepligtige, idet SKAT ikke har modtaget fyldestgørende dokumentation på, at der er tale om lån.

For så vidt angår den skønsmæssige ansættelse af privatforbruget har SKAT ud over ovenstående henvist til bl.a. skattekontrollovens (dagældende) § 3, stk. 4, jf. § 5, stk. 3, Den juridiske vejledning samt en række domme og afgørelser vedrørende ændringer af skatteansættelsen på baggrund af privatforbrugsberegninger, bl.a. UfR1967.635H og SKM2002.70.HR.

Landsskatteretten finder på dette grundlag, at SKAT i tilstrækkeligt omfang har begrundet afgørelsen, som derfor ikke er ugyldig.