Kendelse af 14-05-2020 - indlagt i TaxCons database den 13-06-2020

Sagens emne

Faktiske oplysninger

Klageren er ejer og direktør i [virksomhed1] ApS.

Selskabets hovedaktivitet er at drive konsulentvirksomhed, at virke som holdingselskab samt anden i forbindelse dermed stående virksomhed. Selskabet ejer hele anpartskapitalen i [virksomhed2] ApS og ejede hele anpartskapitalen i [virksomhed3] ApS, der blev opløst ved erklæring den 4. oktober 2018.

Selskabet udstedte et lån på 296.503 kr. til [person1] i 2014. Det er oplyst af SKAT, at klageren knap en måned efter långivningen nedkom med klagerens og [person1]s første barn.

Parret flyttede ifølge det oplyste sammen den 1. oktober 2015.

Der er fremlagt gældsbrev af 17. juni 2014, som er underskrevet samme dag af [person1] og af klageren på vegne af selskabet.

Af gældsbrevet fremgår, at gælden forrentes med 3 % p.a., som tillægges lånet på 296.503 kr. Ifølge gældsbrevet kan kreditor til enhver tid kræve gælden helt eller delvist indfriet med 6 måneders varsel, mens debitor kan indfri gælden helt eller delvist uden varsel.

Der er i forbindelse med sagens behandling ved Skatteankestyrelsen fremlagt to gældsbreve med selskabet som kreditor.

Det ene gældsbrev er dateret den 27. august 2014 og vedrører et lån på 25.000 kr. til [person2]. Det andet gældsbrev er ikke dateret. Gældsbrevet vedrører et lån på 200.000 kr. til [person3]. Rente- og indfrielsesvilkårene er de samme som ved lånet til [person1].

Skatteankestyrelsen har modtaget udskrift af mellemregningskontoen mellem selskabet og klageren for 2014 (konto 6860, Mellemregning [virksomhed1] ApS/[person4]).

Der var følgende posteringer på mellemregningskontoen fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014:

Konto 6860Mellemregning [virksomhed1] ApS/[person4]

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomståret 2014 med 296.503 kr.

Af SKATs afgørelse fremgår bl.a.:

”(...)

SKAT vurderer, at [virksomhed1] ApS udsteder lån til [person1] begrundet i, at [person1] er en særlig nærtstående person til dig som hovedanpartshaver.

[person1] kan karakteriseres som særligt nærtstående til dig, fordi i er samlevende, og fordi du knap 1 måned efter långivningen nedkommer med jeres barn.

[virksomhed1] ApS udsteder lånet til [person1] til fordel for dig som selskabets hovedanpartshaver.

SKAT vurderer, at lånet ikke er omfattet af undtagelserne fra beskatning jf. LL § 16E, stk. 1, fordi udstedelse af lån til [person1] ikke er en sædvanlig forretningsmæssig disposition for selskabet. Gældsbrevet er ikke udstedt på markedsmæssige vilkår og dispositionen ses ikke for forretningsmæssig begrundet.

I henhold til LL § 16 E, stk. 1 anses udbetalingen af lånet til din samlever [person1] for en hævning uden tilbagebetalingspligt for dig.

På baggrund af, at [virksomhed1] ApS hovedsageligt er et passivt selskab, beskattes lånet som udbytte hos dig jf. LL § 16A, stk. 2.

Udbytte beskattes som aktieindkomst jf. PSL § 4 A, stk. 1 nr. 1.

SKATs konklusion

Det er SKATs vurdering efter at have modtaget din indsigelse, at ansættelsen fastholdes. Der er ikke kommet yderligere oplysninger, der kan begrunde at ansættelsen skal ændres.

(...)”

Skattestyrelsen har haft følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling til Landsskatteretten:

”(...)

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsen indstilling til afgørelse i sagen. Klager beskattes af selskabets udlån jf. ligningslovens § 16 A.

Klager er hovedanpartshaver og direktør i [virksomhed1] ApS. Selskabets hovedaktivitet i 2014 har været ejerskab i anparter i datterselskaberne [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS, samt drift af konsulentvirksomhed. Selskabets driver ikke lånevirksomhed og har ingen forretningsmæssige relationer til låntager.

Den 17. juni 2014 underskrives gældsbrevet, hvor [person1] låner 296.503 kr. af [virksomhed1] ApS. Knap en måned efter långivningen nedkommer klager med hendes og låntagers fælles barn.

Lånet er udstedt uden sikkerhedsstillelse, og gældsbrevet indeholder ingen afviklingsaftale.

Låntager har den 13. december 2013 fået gældssanering for tidligere gæld. Skattestyrelsen har her en vis formodning om, at klager måtte have kendskab til dette, hvorfor det virker usædvanligt, at lånet er ydet uden sikkerhedsstillelse.

På baggrund af ovenstående anser Skattestyrelsen lånet som sket, udelukkende som følge af klagers bestemmende indflydelse i selskabet. Herefter bærer lånet præg af klager personlige interesser og vi anser lånet for at have passeret klages økonomi, der beskattes efter ligningslovens § 16 A.

Den omstændighed, at klager ifølge mellemregningskontoen havde et tilgodehavende hos selskabet på 165.345 kr. i indkomståret 2014, kan ikke føre til andet resultat.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens tidligere repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse af klagerens aktieindkomst for indkomståret 2014 nedsættes til 0 kr.

Til støtte herfor er det gjort gældende:

”(...)

SKAT har reelt ikke forholdt sig til de indsigelser, der er gjort gældende den 26. maj 2016, men gentager tidligere anførte, og anfører blot, at ansættelsen fastholdes, og at der ikke er kommet nye oplysninger, der kan begrunde en ændring af ansættelsen.

SKAT forholder sig ikke til det den 26. maj 2015 anførte. Herunder forholder SKAT sig ikke til det forhold, at der på tidspunkt for det omhandlede lån var en mellemregning i [person4]`s favør på kr. 165.345.

Såfremt man antog, at SKAT`s synspunkt om at der ved ydelse af lånet, var tale om en hævning, der skulle beskattes som udbytte, så skulle alene forskellen mellem [person4]`s tilgodehavende på kr. 165.345 og det yde lån på kr. 296.503, som SKAT anser som en hævning /udbytte, være anset som en nettohævning og beskattet, altså alene en nettohævning på kr. 131.158.

SKAT har på ingen måde forholdt sig til dette, og de oplysninger herom der fremkom ved indsigelsen den 26. maj 2016.

Jeg skal anmode om at der ved behandling af klagen vurderes, om der herved er tale om en sagsbehandlingsfejl, som gør den samlede forhøjelse ugyldig.

På tidspunktet hvor det omhandlede udlån blev ydet, var [person1] ikke samlevende med [person4].

Der har således ikke på dato for udlånsforholdets etablering været tale om udlån til en samlever, og dermed ikke på tidspunktet for låneforholdets etablering været et udlån til en særligt nærtstående.

Det er ikke korrekt, at der ikke er forretningsmæssige relationer mellem [person1] og [person4].

Den forretningsmæssige relation er netop udlånet fra [virksomhed1] ApS til [person1].

Selskabet [virksomhed1] ApS havde ved starten af regnskabsåret 2014 likvide beholdninger for ca. 2,4 mio.

kr., og ved udgangen af regnskabsåret likvide midler for ca. 1,5 mio. kr.

Gennem årene 2013 og 2014 blev det mere og mere vanskeligt for selskabet at opnå nogen forrentning af disse midler, tillige blev der ved forsøg på placering af midlerne i pengeinstitutter ofte stillet krav om gebyrer for indskud, herunder negative renter.

Forrentning af de likvide midler i året 2014 udgjorde ca. 13 tkr. af en gennemsnitlig likvid beholdning på ca. 2 mio. kr., ,svarende til gennemsnitlig ca. 0,6 % pr. år i forrentning.

Forrentning af de likvide midler i året 2015 udgjorde kr. 322 af en gennemsnitlig likvid beholdning på ca. 1,4 mio. kr., svarende til gennemsnitlig ca. 0,02 % pr. år i forrentning.

Der var således en væsentlig forretningsmæssig begrundelse for placering af midler i form af udlån til [person1] og andre, idet man her opnåede en væsentlig bedre forrentning på 3 % pa., hvilket er mellem ca. 5 og 150 gange så meget, som man kunne opnå ved placering af midlerne i pengeinstitut.

Selskabet foretager herudover udlån til andre selskaber (datterselskaber), samlet set udgør renteindtægter fra udlån en væsentlig indtægt for selskabet, og udlån er en sædvanlig forretningsmæssig disposition for selskabet.

Det er således ikke korrekt når SKAT angiver at ”[virksomhed1] ApS ingen fordel har ved at udstede lån til [person1]”.

Selskabet har igennem årene ydet andre udlån, herunder i året 2014 til [person2] og via datterselskabet [virksomhed2] ApS til [person3].

Disse lån er ydet på tilsvarende vilkår med samme udlånsrente på 3 %.

Det er således ikke korrekt, når SKAT angiver, at udlånet ikke er en sødvanlig forretningsmæssig disposition for selskabet, at gældsbrevet ikke er udstedt på markedsmæssige vilkår, og at dispositionen ikke er forretningsmæssig begrundet.

Derimod er udlånet en for selskabet sædvanlig forretningsmæssig disposition, som er forretningsmæssigt begrundet, og lånet er udstedt på tilsvarende markedsmæssige vilkår, som har været gældende for øvrige udlån.

Det kan oplyses, at gældsbrevet i året 2015 er nedbragt ved afdrag med tkr. 100, og at lånet er nedbragt yderligere i 2016, lånet forventes indfriet senest ved udgangen af året 2017.

Der er selvfølgelig ikke ydet lån til [person1] efter samlivsforholdets etablering.

(...)”

I forbindelse med udsendelse af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling er der indtrådt en ny repræsentant. Repræsentanten har indsendt følgende bemærkninger til sagsfremstillingen:

”(...)

Da lånet fra [virksomhed1] ApS til [person1] blev ydet den 17. juli 2014, var Klageren og [person1]ikke samlevende.

Af adresseoversigten for Klager, som Skatteankestyrelsen fremsendte til mig i forbindelse med min anmodning om aktindsigt, fremgår det, at Klager fra den 1. februar 2014 havde adressen [adresse1] i [by1].

Af gældsbrevet underskrevet 17. juli 2014, som Skatteankestyrelsen fremsendte til mig i forbindelse med min anmodning om aktindsigt, fremgår det, at adressen for [person1] på tidspunktet for lånet var [adresse2], [by2].

Som bilag 1 fremlægges oversigt over [person1]’s adresser. Heraf fremgår det, at [person1] i perioden fra den 4. december 2004 og frem til den 1. oktober 2015 havde adresse [adresse2], [by2].

Først den 1. oktober 2015 – altså mere end 15 måneder efter, at lånet blev ydet – flyttede [person1] sammen med Klageren på adressen [adresse1] i [by1], hvor Klageren har boet siden 1. februar 2014.

Det bemærkes, at Klageren og [person1] heller ikke på et tidligere tidspunkt har været samlevende.

På tidspunktet for ydelsen af lånet var Klageren altså ikke samlevende med [person1].

Der gøres opmærksom på, at lånet er blevet delvist tilbagebetalt, og at det resterende lånebeløb også forventes at blive tilbagebetalt.

Det bemærkes endvidere, at [virksomhed1]-koncernen i også har ydet andre lån på samme vilkår som lånet til [person1], og som eksempler herpå fremlægges låneaftale indgået med [person2] i 2014 (bilag 2) og låneaftale indgået med [person3] i 2016 (bilag 3).

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at der på tidspunktet for ydelsen af lånet fra [virksomhed1] ApS til [person1] ikke var en forbindelse omfattet af Ligningsloven § 2, hvilket er en forudsætning for beskatning af lån som udbytte efter Ligningsloven § 16E.

Uagtet at Klageren var gravid med [person1]s barn på det tidspunkt, hvor [virksomhed1] ApS ydede lånet til [person1], skal Klageren og [person1] ikke anses som nærtstående.

På tidspunktet for ydelsen af lånet var Klageren og [person1]ikke nærtstående eller samlevende.

Parterne kan ikke anses som nærtstående på tidspunktet for ydelsen af lånet, og det bemærkes, at der forløb mere end 15 måneder efter, at lånet blev ydet, inden parterne flyttede sammen.

Hvis parret havde et nært forhold, havde det været naturligt, at [person1] var flyttet sammen med Klageren, da Klageren nedkom med parrets barn den 6. juli 2014, således at parret i fællesskab kunne tage vare på det nyfødte barn.

Det var imidlertid ikke tilfældet. Først den 1. oktober 2015 – da barnet altså er mere end 14 måneder – flytter [person1] sammen med Klageren, og først fra dette tidspunkt er parret samlevende.

Til støtte for at lånet ikke er ydet som følge af, at parret skulle være nærtstående, bemærkes, at der fra [virksomhed1]-koncernen er blevet ydet andre lån til fysiske person på identiske vilkår. Samtidig bemærkes, at lånet ydet til [person1] er blevet delvist tilbagebetalt til selskabet [virksomhed1] ApS.

Endelig bemærkes det, at selvom parret havde været samlevende på tidspunktet for ydelsen af lånet, ville der ikke være den fornødne forbindelse for beskatning efter Ligningsloven § 16E.

Af Ligningsloven § 16 E fremgår det, at det er en forudsætning for beskatning, at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af Ligningsloven § 2.

Samlevende er ikke nærtstående i Ligningsloven § 2’s forstand, da det af Ligningsloven § 2, stk. 2, 5. og 6. pkt. fremgår, at:

”Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedste- forældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold. ”

Den gældende ordlyd blev indsat ved § 11 i lov nr. 458 af 9. juni 2004, og intet sted i forarbejderne til denne lov er der holdepunkter, der underbygger en udvidede fortolkning af begrebet nærtstående. Tværtimod fremgår det de almindelige bemærkninger til lovforslaget omkring begrebet nærtstående, at:

”Endvidere vil forslaget præcisere de krav, der stilles, for at en fysisk eller juridisk person kan siges at have en bestemmende indflydelse eller kontrollere eller have væsentlig indflydelse i relation til de enkelte lovbestemmelser. Formålet hermed er, at begreberne fremstår tydeligere i lovgivningen samtidig med, at der opnås en større grad af gennemsigtighed. ”

(min understregning)

Såfremt lovgiver havde ønsket muligheden for en udvidet fortolkning af begrebet nærtstående, havde lovgiver ikke anført, at man netop præciserede bestemmelsen med det formål, at begreberne skulle fremstå tydeligere og med større grad af gennemsigtighed.

At lovgiver ikke ønsker at sidestille samlevende med ægtefæller kan udledes mange steder i diverse skatte- og afgiftslove.

Eksempelvis følger det af Boafgiftsloven, at hvis der falder arv til en samlevende, skal boafgiften lempes til 15 % i boafgift (mod 36,25 %) – og kun under forudsætning af, at parret har været samlevende i 2 år før dødsfaldet, jf. Boafgiftsloven § 1, stk. 2, litra d. Dette er i modsætning til arv til ægtefæller, der er fri for afgift, jf. Boafgiftsloven § 3, stk. 1. Det samme gælder for gaver mellem samlevende, jf. Boafgiftsloven § 22, stk. 1, litra d sammenholdt med stk. 3.

Et andet eksempel, hvor samlevende og ægtefæller ikke sidestilles, er hovedaktionærbegrebet i Aktieavancebeskatningsloven § 4, stk. 2, hvor samlever ej heller er nævnt som nærtstående.

Et tredje eksempel er, at u-udnyttede personfradrag alene kan overføres mellem ægtefæller og ikke samlevende, jf. Personskatteloven § 10, stk. 3.

Allerede fordi, at Klageren og [person1] ikke var samlevende på tidspunkt for ydelsen af lånet, kan der ikke ske beskatning efter Ligningsloven § 16E.

Selv i det tilfælde, at Klageren og [person1] skulle havde været samlevende på tidspunktet for ydelsen af lånet, ville parret ikke være nærtstående i Ligningsloven § 2’s forstand, hvorfor der ikke kan ske beskatning efter Ligningsloven § 16E.

Den skattepligtige indkomst skal derfor nedsættes i overensstemmelse med det selvangivne.

(...)”

Efterfølgende har repræsentanten anført følgende:

”(...)

Det kan ikke udledes, om Skatteankestyrelsen finder, at låneforholdet ikke er reelt, fordi Skatteankestyrelsen ikke finder, at der består en tilbagebetalingsforpligtelse, og hvad baggrunden for dette måtte være.

Det kan ej heller udledes, hvorfor lånet anses for at have passeret Klagerens økonomi, og om lånet i så fald skal tilbagebetales til Klageren eller til Selskabet.

Endelig kan det ej heller udledes, hvorfor lånet ikke skulle være forretningsmæssigt. Det anføres blot, at ”Det er ikke godtgjort, at lånet er forretningsmæssigt begrundet”. Det bemærkes i den forbindelse, at det er Skattemyndigheder, som i første omgang må redegøre for, hvorfor en disposition ikke kan anses for at være forretningsmæssigt begrundet, såfremt Skattemyndighederne vil tillægge dette vægt.

I den forbindelse bemærkes, at det netop i mit brev af 19. september 2019 er oplyst og dokumenteret, at [virksomhed1]-koncernen også har ydet andre lån på samme vilkår til andre parter.

(...)

Ofte vil et selskab, som har overskudslikviditet, placerer den overskudslikviditet bedst muligt, hvilket i sig selv må anses for en forretningsmæssig begrundelse.

Lånet til [person1] er forrentet med 3 % p.a., og lånet til [person1], og til de andre låntagere har således afstedkommet en renteindtægt i selskabet.

Ydelsen af lån fra et selskab må anses for at være forretningsmæssig begrundet under forudsætning af, at lånet er rentebærende, og det er i den forbindelse uden betydning, hvem låntager er, medmindre forholdet er omfattet Ligningsloven § 16E, hvilket ikke er tilfældet i relation til [person1] eller i relation til de andre låntagere, der er ydet lån til.

(...)”

På retsmødet oplyste repræsentanten, at [person1] fik gældssanering den 13. december 2013, og at lånet blev anvendt til betaling i henhold til gældssaneringens vilkår.

Landsskatterettens afgørelse

Der anses ikke at foreligge en sagsbehandlingsfejl. SKATs afgørelse er gyldig.

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer, medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Selskabet har ydet et lån på 296.503 kr. til [person1] i indkomståret 2014. Klageren var på tidspunktet for lånet gravid med [person1]s barn.

Det er ikke godtgjort, at lånet er forretningsmæssigt begrundet. På det foreliggende grundlag anses lånet til [person1] at være en følge af klagerens bestemmende indflydelse i selskabet. Lånet anses for at have passeret klagerens økonomi.

Klageren er skattepligtig af lånet på 296.503 kr. i indkomståret 2014 som udbytte, jf. ligningsloven § 16 A.

SKATs afgørelse stadfæstes.