Kendelse af 11-02-2019 - indlagt i TaxCons database den 10-03-2019

Faktiske oplysninger

[person1] er direktør og hovedanpartshaver (herefter hovedanpartshaveren) i selskabet, hvis hovedaktivitet består i salg af brænde, samt hertil beslægtet virksomhed.

Af selskabets årsrapport for 2015 fremgår bl.a., at der er afholdt i alt 179.941 kr. i personaleomkostninger. Regnskabsperioden var fra 1. januar 2015 til 30. juni 2015.

Af selskabets årsrapport for 2016 fremgår bl.a., at der er afholdt personaleomkostninger for i alt 630.239 kr. Regnskabsperioden var fra den 1. juli 2015 til 30. juni 2016.

Hovedanpartshaveren blev den 14. juli 2015 udtaget til kontrol af SKAT, [Skattecentret], ved den dansk-tyske grænse. Ved kontrollen fremkom 20 paller øl og 2 paller sodavand. Den 16. december 2015 foretog SKAT et kontrolbesøg hos selskabet.

Den 13. januar 2016 udsendte SKAT en materialeindkaldelse til hovedanpartshaveren, hvor SKAT indkaldte bankkontoudtog for samtlige af klagerens private bankkonti. Repræsentanten indsendte det udbedte materiale den 27. januar 2016. Ved gennemgangen af hovedanpartshaverens private bankkonti konstaterede SKAT, at der var indtægter som ikke var selvangivet.

På hovedanpartshaverens private bankkonto [...73] var der foretaget indbetalinger med teksten ”[virksomhed1] ApS ApS”, ”[virksomhed2]”, ”Betaling af brænde”, ” faktura 13XXX”, samt navngivne personer. På hovedanpartshaverens anden private konto [...45] var der indsat beløb med teksten ”Faktura 43xxx”, samt ”Udlæg Div”.

Den 4. februar 2016 indkaldte SKAT selskabets bogføring for kalenderårene 2014 og 2015 samt bankkontoudtog for selskabets bankkonto for perioden 1. januar 2014 og frem til 31. december 2015, da der på hovedanpartshaverens private bankkonti fremgik pengeoverførsler som kunne have relation til selskabet.

Den 1. marts 2016 fremsendte repræsentanten kontoudtog og bogføring for selskabet for 2014. Repræsentanten forklarede samtidig SKAT om, at selskabets nye revisor var i gang med at færdiggøre bogføringen for 2015, og at revisoren derfor havde alle bilagene. Repræsentanten oplyste at materialet for 2015 ville blive eftersendt, men at det var usikkert hvornår revisoren havde materialet klar til eftersendelse.

Den 16. marts 2016 anmodede SKAT hovedanpartshaveren om yderligere oplysninger i form af samhandelsdokumentation i form af salgsfakturaer m.v., og om dokumentation for en række hævninger foretaget på én af klagerens private bankkonti.

Den 1. april 2016 modtog SKAT en mail fra repræsentanten, der anmodede om udsættelse for at fremsende det af SKAT efterspurgte materiale. Endvidere fremgik at hovedanpartshaveren havde fået konstateret kræft og ønskede sagen afsluttet. SKAT modtog således ikke det materiale, som blev efterspurgt den 16. marts 2016.

Den 12. april 2016 udsendte SKAT anmodning om samhandelsdokumentation til [virksomhed1] ApS og en anmodning til hovedanpartshaverens bank, om en redegørelse for en række hævninger foretaget på én af de private bankkonti.

Den 4. maj 2016 modtog SKAT bilagsmateriale fra [virksomhed1] ApS, og den 25. juni 2016 modtog SKAT bankkontoudtog og en redegørelse for hævningerne.

SKAT udsendte forslag til afgørelse den 5. juli 2016, med frist den 8. august 2016 for selskabets fremsending af indsigelser til SKAT.

Den 8. august 2016 anmodede selskabets repræsentant om to ugers udsættelse af frist for fremsending af indsigelser til SKATs forslag til afgørelse, hvilket SKAT imødekom.

Den 18. august 2016 anmodede repræsentanten SKAT om at træffe afgørelse i sagen, da hovedanpartshaveren ønskede at få prøvet sagen af Landsskatteretten, under hensyntagen til beløbenes størrelse og sagens karakter.

Repræsentanten har under sagsbehandlingen hos Skatteankestyrelsen indsendt to årsrapporter for selskabet der henholdsvis dækker perioden 1. januar 2015 til 30. juni 2015 og perioden 1. juli 2015 til 30. juni 2016 og tilhørende balancer.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2014 og 2015 med henholdsvis 1.723.641 kr. og 1.851.161 kr.

Af SKATs afgørelse af 22. august 2016 fremgår bl.a.:

”Med henvisning til afsnit 1.1. De faktiske forhold kan selskabets skattepligtige indkomst afstemmes direkte med selskabets bogføring for 2014, hvilket medfører, at det kun er indsætninger på selskabets bankkonto, der er medtaget som omsætning i selskabet. Det er SKATs opfattelse, at selskabets selvangivne omsætning for 2015 ligeledes kun indeholder indtægter tilgået selskabets konto, da SKATs indtægter på bankkontoen korrigeret for debitorer tilnærmelsesvis udgør selskabets selvangivne omsætning. SKAT har dog modtaget dokumentation fra virksomheden [virksomhed1] ApS, der viser, at selskabet har haft yderligere omsætning ud over det selvangivne, og indtægterne fra disse salg er indsat på hovedanpartshaver [person1]s private bankkonti.

En gennemgang af [person1]s private bankkonti viser, at der, som tidligere nævnt er indsat beløb af [virksomhed1] ApS, men der ses også indsatte beløb tekstet med ”[virksomhed2]”, ”Faktura 13XXX”, ”Betaling af brænde”, samt navne på personer, hvor betalingerne ofte udgør 2.149 kr. Af selskabets bankkonto ses ligeledes ofte indbetalinger på 2.149 kr., hvilket indikerer, at dette er prisen for en fast mængde brænde. Med henvisning til at

Alle de af SKAT modtagne fakturaer er udstedt med moms, og det anses for sandsynligt, at også øvrige indbetalinger på [person1] bankkonti indeholder moms.

Med udgangspunkt i ovenstående er det SKATs opfattelse, at selskabet yderligere indkomst kan beregnes til:

Ovenstående indkomst er skattepligtig efter statsskattelovens § 4, og tillægges selskabets skattepligtig indkomst.

(...)

Med henvisning til afsnit 2. Opgjort varekøb, fragt m.v. har selskabet bogført følgende udgifter som varekøb, fragt og tilgang af driftsmidler i indkomstår 2014:

Bogført konto

06.01.14[virksomhed4] 82061, 82062, 82063kr.131.6251310

06.01.14[virksomhed5] [...]kr.12.1211327

20.01.14[virksomhed4] 82145, 82146kr.87.7501310

07.04.14[person2] kr.57.5005222

11.04.14[virksomhed6] 16137556kr.26.2505222

23.04.14[virksomhed7]kr.59.270ej bogført

23.04.14[virksomhed7]kr.59.270ej bogført

23.04.14[virksomhed7]kr.-237.082ej bogført

28.05.14[virksomhed8] 09231kr.31.2001310

30.06.14[virksomhed4] 84121-84122 84123kr.121.8751310

21.07.14[virksomhed5] [...]kr.13.2821327

21.07.14[virksomhed4] 84159 841960kr.81.2501310

18.08.14[virksomhed4] 84755 56 57kr.121.8751310

24.09.14[person3], [...]kr.135.0001310

24.09.14[virksomhed4] 85114-85115-85116-85117kr.162.5001310

02.10.14[virksomhed8] 09461kr.82.5001310

02.10.14[virksomhed8] 09462kr.45.0001310

29.10.14[virksomhed4] 86007 86008 86009 86010kr.168.7501310

11.11.14[virksomhed4] 86112, 86113, 86114kr.140.6251310

24.11.14[virksomhed4] 86199, 86200, 86201kr.140.6251310

02.12.14[virksomhed8] 09525kr.45.0001310

02.12.14[virksomhed8] 09526kr.37.5001310

05.12.14[virksomhed4] 86315 86316 86317kr.140.6251310

10.12.14[virksomhed8] 09534kr.46.8751310

29.12.14[person2] 1887kr.150.0005222

29.12.14[virksomhed4] 86451 og 86452kr.93.7501310

I altKr.1.954.936

Alle ovenstående hævninger er bogført med fradrag for købsmoms, men som nævnt under afsnit 2 er hævningerne ikke anvendt til køb af varer, fragt og driftsmidler, men dækker i stedet over pengeoverførsler direkte fra selskabets bankkonto til [person1]s private bankkonti. Da udgifterne er bogført med moms har selskabet opnået et momsfradrag vedrørende ovenstående udgifter for kr. 390.987.

Som det ligeledes fremgår af afsnit 2 er pengeoverførsler modtaget af [person1] udlignet med hans private køb for selskabet. Disse køb er hovedsageligt betalinger til udlandet tekstet med UDL Afregning, og SKAT har fra [...]´s bankforbindelse modtaget eksempler på, hvem der modtager pengene, hvilket er firmaer i Polen, Estland, Ukraine, Tjekkiet m.v. (se bilag 7). Endvidere har [person1] foretaget betalinger for selskabet til danske virksomheder. [person1] betalinger for selskabet udgør følgende for 2014

Konto [...73] (Bilag 3 – Afregningsbeløb)kr.1.664.128

Konto [...73] (Bilag 3 – Bogført i ApS)kr.266.063

Konto [...45]:

22.01.14 UDL Afregningsbeløb4.180

22.01.14 UDL Overførselsgebyr20

04.02.14 UDL Afregningsbeløb4.892

04.02.14 UDL Overførselsgebyr20

23.04.14 UDL Afregningsbeløb4.894

23.04.14 UDL Overførselsgebyr20

02.06.14 UDL Afregningsbeløb4.892

02.06.14 UDL Overførselsgebyr20

04.09.14 UDL Afregningsbeløb4.882

04.09.14 UDL Overførselsgebyr 20kr.23.840

I altkr.1.954.031

Selskabet har angivet erhvervelsesmoms med kr. 126.890 i 2014, men denne erhvervelsesmoms vedrører udelukkende køb betalt fra selskabets bankkonto. Der er ingen af ovenstående køb i udlandet, hvorpå der er angivet erhvervelsesmoms.

Som tidligere nævnt er SKAT ikke i besiddelse af selskabets bogføring for indkomstår 2015, men i lighed med indkomstår 2014 er der også i dette indkomstår overført penge direkte fra selskabets bankkonto til [person1]s private bankkonti, hvorefter der er sket betaling af erhvervsmæssige udgifter fra hovedanpartshavers private bankkonti. Ifølge bilag 2 og bilag 4 er der overført kr. 1.532.250 fra selskabet til [person1]. Betalinger fra hovedanpartshavers bankkonti i 2015 dækkende over UDL afregning m.v. udgør følgende:

Konto [...73] (Bilag 3 – Afregningsbeløb)kr.987.066

Konto [...45]:

02.02.15 UDL Afregningsbeløb9.761

02.02.15 UDL Overførselsgebyr20

20.03.15 UDL Afregningsbeløb9.771

20.03.15 UDL Overførselsgebyr20

15.06.15 UDL Afregningsbeløb11.058

15.06.15 UDL Overførselsgebyr20

22.06.15 UDL Afregningsbeløb80.852

22.06.15 UDL Overførselsgebyr20

24.06.15 UDL Afregningsbeløb48.437

24.06.15 UDL Overførselsgebyr20

24.06.15 UDL Afregningsbeløb14.677

24.06.15 UDL Overførselsgebyr 20kr.174.676

I alt kr.1.161.742”

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har på vegne af selskabet nedlagt principal påstand om, at SKATs afgørelse er ugyldig, subsidiært at der skal ske hjemvisning.

Repræsentanten har ved sit indlæg af 19. januar 2019 frafaldet den principale påstand om, at SKATs afgørelse er ugyldig.

Til støtte for de nedlagte påstande har repræsentanten anført:

”SKAT anfører i sin sagsfremstilling vedrørende selskabet, at SKAT har været i besiddelse af alt relevant regnskabsmateriale, og at SKAT har kontrolleret selskabets bogføring, herunder i relation til fratrukne udgifter, som SKAT anerkender jf. bilag 1 side 13, dog med forbehold for momsfradragsretten.

Det er blandt andet på baggrund heraf, at SKAT konstaterer, at der er manglende bogføring af udfaktureringerne til [virksomhed1] ApS, hvor SKAT tillige har modtaget fakturaerne.

SKAT konkluderer på baggrund heraf, at der er udeholdt omsætning, og at denne udeholdte omsætning skulle berettige til en forhøjelse krone for krone i forhold til den konstaterede manglende indtægtsførelse.

Det er for så vidt korrekt, at der er udstedt de pågældende fakturaer til [virksomhed1] ApS, men selskabet kan naturligvis ikke uden videre oppebære en yderligere omsætning på kr. 3.042.341, uden at dette har medført yderligere udgifter i et eller andet omfang.

SKATs afgørelse ses ikke at forholde sig til problematikken omkring eventuelle yderligere udgifter, som end ikke er omtalt i forbindelse med forhøjelsen af Klagers indkomst, idet denne alene er baseret på en konstateret udeholdt omsætning.

Dette er bemærkelsesværdigt, når karakteren af indtægten sammenholdes med selskabets bogføring og drift i øvrigt.

SKAT er i henhold til skatteforvaltningslovens § 20 og officialmaksimen forpligtet til i sin afgørelse, og tidligere forslaget til afgørelse, at inddrage alle relevante faktuelle forhold, herunder eventuelle fradragsberettigede udgifter.

Det har SKAT ikke gjort i denne sag, idet SKAT alene, i strid med praksis, har set på indtægtssiden og således ikke har foretaget en sagsbehandling, der har inddraget alle relevante faktuelle forhold, herunder, at de bogførte udgifter for 2014 ikke muliggør en udeholdt indkomsterhvervelse i et omfang og af en karakter, som det foreliggende.

Det erindres i den forbindelse om, at der er tale om et selskab med en beskeden omsætning på 4 millioner kr., som i øvrigt beskæftiger sig med salg af brænde.

Der er således ingen tvivl om, at SKATs afgørelse lider af en meget alvorlig sagsbehandlingsfejl der medfører, at afgørelsen hviler på et forkert grundlag og medfører et åbenbart forkert resultat, både i selskabets og klagers personlige sag.

SKAT har end ikke i sit forslag til afgørelse, jf. bilag 3 eller i afgørelsen henvist til disse forhold, men har alene henset til indkomstsiden, uagtet bogføringen for 2014 klart viser, at det ikke ville have været muligt at oppebære denne yderligere indkomst, uden yderligere fradragsberettigede udgifter.

SKAT kan i den forbindelse ikke undskylde sig med, at Klager ikke er fremkommet med indsigelser imod SKATs forslag til afgørelse, idet forslaget skal kunne stå alene, og skal indeholde samtlige relevante faktuelle forhold, der danner baggrund for SKATs senere afgørelse. Det gør SKATs afgørelse ikke. Indeholder SKATs forslag til afgørelse ikke disse forhold, må SKAT ikke sende agteren.

Dette fremgår direkte af lovforslag L 192 af d. 4. marts 1999, bemærkningerne til pkt. 20.

Heraf fremgår det, at:

”Det skal i den forbindelse bemærkes, at en agterskrivelse ikke må afsendes, hvis ikke skattemyndighederne på afsendelsestidspunktet i øvrig er i besiddelse af det fornødne grundlag for at gennemføre den varslede ansættelsesændring.

Det skal endvidere bemærkes, at en agterskrivelse skal indeholde en begrundelse, således at den skattepligtige kan tage stilling til om ændringen er rigtig”.

Det er præcis denne passus der gør, at SKAT ikke må sende agteren forinden SKAT har sikret sig det fulde grundlag for den forhøjelse, som SKAT agter at gennemføre på baggrund af agteren, hvilket ikke er tilfældet i denne sag.

Det er i hvert fald ikke muligt ud fra afgørelsen eller agteren at vurdere, hvilket grundlag SKAT har opgjort forhøjelsen på i relation til spørgsmålet omkring fradrag.

Dette følger af, at SKAT ikke i sit forslag til afgørelse forholder sig til eventuelle fradragsberettigede udgifter, eller begrunder hvorfor der eventuelt ikke kan gives fradrag for sådanne udgifter. SKAT forholder sig således ensidigt til indtægterne, uden overhovedet at forholde sig til problematikken om eventuelt fradragsberettigede udgifter.

Afgørelsen lider således af en konkret, væsentlig sagsbehandlingsfejl, der alene kan medføre ugyldighed, da afgørelsens grundlag er mangelfuld, idet det ikke noget sted af afgørelsen kan ses, hvordan SKAT forholder sig til udgifterne?

SKAT anfører endvidere i afgørelsen, at selskabet anses for rette indkomstmodtager af den anførte udeholdte indtægt. Dermed vil selskabet også skulle anses som værende rette omkostningsbærer. Dette forhold forholder SKAT sig endvidere ikke til i sin afgørelse, eller agterskrivelse.

Det fremgår endvidere ikke af afgørelsen, hvilke ydelser/varer der ifølge de fakturaer SKAT har modtaget, skulle have været leveret til [virksomhed1] ApS, således at det ikke er muligt at vurdere, hvorvidt det er SKATs synspunkt, at udgifterne f.eks. kunne være indeholdt i de allerede bogførte udgifter både i forhold til udgifternes karakter og omfang – eller om SKAT blot ikke har overvejet / forholdt til spørgsmålet om eventuelle fradragsberettigede udgifter.

Det er således ikke muligt ud af SKATs afgørelse og begrundelse af se, om SKAT overhovedet har forholdt til spørgsmålet om fradragsberettigede udgifter, om SKAT har overset spørgsmålet om fradragsberettigede udgifter, om SKAT har underkendt fradrag grundet manglende dokumentation, eller om SKAT underkender yderligere fradrag ud fra en betragtning om, at udgiften allerede er indeholdt i selskabets bogføring og regnskaber.

Afgørelsen bør således som det mindste, subsidiært hjemvises til SKAT til fornyet behandling, således at der i forbindelse med sagens behandling i første instans kan tages stilling til spørgsmålet omkring eventuelt fradragsberettigede udgifter, og i givet fald omfanget heraf, ligesom Klager eventuelt vil kunne fremlægge dokumentation m.v. herfor.”

Af repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens kontorindstilling fremgår bl.a.:

”For så vidt angår spørgsmålet om udgifterne og dokumentation herfor henvises til hhv. SKM 2008,85 H, SKM 2010.350 ØLR, SKM 2015.32 VL og SKM 2011,209 H.

Det relevante i forhold til nærværende sag er grundlæggende det anførte i SKM 2015,32, hvor Vestre Landsret ret præcist udtaler den afgørende præmis, nemlig at det påhviler skatteyderen, at bevise, eller i hvert fald sandsynliggøre, at der har været en fradragsberettiget udgift.

De faktuelle forhold i SKM 2015,32 var dog markant anderledes end i nærværende sag, idet der i sagen kunne sås tvivl om, hvorvidt det fradrag der ønskedes, allerede var indeholdt i de fratrukne udgifter. Det skal blot for en god ordens skyld nævnes, at undertegnede procederede både den civile sag og straffesagen – og således har 100 % kendskab til de faktuelle forhold i sagen.

Henvisningen til SKM 2011,209 H er i denne sammenhæng ikke relevant, da Klager ikke har haft sorte ansatte, men derimod en underleverandør.

Og, det er netop pointen. Klager har ingen ansatte, der har kunnet levere det arbejde, som der er modtaget betaling for, og derfor må arbejdskraften pr. definition være leveret af andre, jf. i det hele min skrivelse af d. 21. marts 2018.

Som det fremgår af denne skrivelse er der i 2014 og 2015 modtaget betaling for levering af 14.947 timer.

Det er fuldstændig utænkeligt at der er nogen, der leverer 14.947 timer uden at modtage betaling herfor, hvilket i sig selv dokumenterer, at der nødvendigvis må have været afholdt en udgift.

Det ville være den modsatte situation, hvis der var tale om levering af varer, f.eks. skrot, i og med at Landsretten tidligere har lagt til grund, at vil man ikke oplyse, hvem man har købt skrottet af, ja så er det lige så sandsynligt at man ikke har haft en udgift (altså har stjålet skrottet) som at man har.

Det modsatte gør sig gældende i forhold til levering af timer, da man ikke kan ”stjæle” timer, og der vil herefter selvfølgelig være sket betaling herfor.

Der er i sagen ej heller bevislig tvivl om, hvorvidt de timer, der er modtaget betaling for, kan være leveret af egne ansatte, således at udgifterne allerede er fratrukket i regnskaberne.

Dette kan pr. definition ikke være tilfældet i denne sag, da Klager ikke har fratrukket lønudgifter, der blot tilnærmelsesvist ville kunne modsvare salg af 14.947 timer.

Derved adskiller sagen sig fundamentalt fra SKM 2013,32, men passer derimod ret præcist på faktum i en sag afgjort i Østre Landsret, gengivet i SKM 2014,832.

”Sagen drejede sig om, hvorvidt appellanten som eneanpartshaver i A ApS skulle udlodningsbeskattes af midler, som han havde hævet kontant på selskabets konto og oprindelig bogført som hans gæld til selskabet.

De hævede beløb, i alt ca. 2,6 mio. kr. for 2006 og ca. 2 mio. kr. for 2007, blev senere omposteret til og selvangivet som selskabets udgifter til frem- med arbejde. Skattemyndighederne havde nægtet at godkende disse beløb som selskabets driftsomkostninger, og som en konsekvens heraf var appellanten blevet beskattet heraf som maskeret udlodning.

Landsretten fandt ikke, at fakturaerne fra den af appellantens fader drevne virksomhed i Thailand C Ltd. kunne anses for at dække over reelle forhold, og da appellantens hævninger var sket med runde beløb, der ikke sås at have nærmere sammenhæng med konkrete lønudgifter, og da appellanten i øvrigt ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort størrelsen af de af- holdte udgifter, stadfæstede landsretten byrettens dom på dette punkt.

Appellantens principale påstand blev derfor ikke taget til følge.

”Imidlertid fandt landsretten det efter bevisførelsen for godtgjort, at A ApS i forbindelse med det af selskabet udfakturerede og betalte losnings- og lastningsarbejde måtte have udgifter til arbejdsløn, som klart oversteg de beskedne personaleomkostninger i A ApS' årsrapporter for 2006 og 2007.

Landsretten fandt endvidere, at der ikke var oplysninger i sagen, om at andre end A ApS kunne have afholdt udgifter til arbejdsløn i forbindelse med det udførte arbejde, og anså det på denne baggrund for godtgjort, at appellanten i et eller andet omfang havde anvendt de hævede beløb til betaling af lønninger i selskabets interesse - uanset at der i sagen ikke var oplysninger om identiteten af de personer, som havde været antaget til at udføre lastnings- og losningsarbejde for C Ltd.

Landsretten fastslog på denne baggrund, at skattemyndighederne herefter burde foretage en ansættelse af de beløb, som appellantens maskerede udlodning for indkomstårene 2006 og 2007 burde reduceres med i anledning af appellantens afholdelse af skønnede udgifter til løn. Appellantens subsidiære påstand blev derfor taget til følge.”

I afgørelsen nåede Landsretten således frem til, at der skulle indrømmes fradrag, idet der nødvendigvis måtte have været en udgift i et eller andet omfang, og uanset identiteten ikke var kendt.

Faktum i sagen er således fuldstændig sammenlignelig med nærværende sag, idet der ikke er afholdt lønudgifter der tilnærmelsesvis kan dække over de indtægter, der er oppebåret, ligesom det er uden betydning, at identiteten ikke er kendt.

Det vil således være klokkeklart i strid med den seneste praksis på området, såfremt der ikke indrømmes fradrag i denne sag, idet de eksakte tal fremgår af min skrivelse af d. 21. marts 2018, hvoraf det tillige fremgår hvor pengene til betalingen stammer fra.

Dette er en vigtig pointe, idet der ikke på nogen af klagernes konti er indgået midler for salg af det øl, som har været indkøbt hos [virksomhed9] – der er tale om en købspris på mere end 2,3 mio. kr., hvor indtægterne ikke figurerer nogetsteds, jf. i det hele min skrivelse af d. 21 marts 2018.

Klager har naturligvis ikke foræret øl for 2,3 mio. kr. væk, hvorfor der pr. definition må have været en indtægt.

Der er således rigeligt med midler til at afholde udgifterne, idet der yderligere er hævet betydelige midler på Klagers konto i 2014 og 2015 jf. side 2 og 3 i min skrivelse af d. 21. marts 2018.

Det er således faktuelt forkert at gøre gældende, at der ikke har været midler til at afregne underleverandøren med, ligesom det er klokkeklar i modstrid med den seneste praksis, at underkende fradrag fordi modtageren ikke er kendt.

Samlet er der således ingen tvivl om, at der har været afholdt fradragsberettigede udgifter, hvorfor det fastholdes, at der skal indrømmes fradrag.”

Af repræsentantens afsluttende bemærkninger af 17. januar 2019 fremgår bl.a.:

”SKAT anfører i sin sagsfremstilling vedrørende selskabet, at SKAT har været i besiddelse af alt relevant regnskabsmateriale, og at SKAT har kontrolleret selskabets bogføring, herunder i relation til fratrukne udgifter, som SKAT anerkender jf. bilag 1 side 13, dog med forbehold for momsfradragsretten.

SKAT konkluderer på baggrund heraf, at der er udeholdt omsætning, og at denne ude-holdte omsætning skulle berettige til en forhøjelse krone for krone i forhold til den konstaterede manglende indtægtsførelse.

Det er for så vidt korrekt, at der er udstedt de pågældende fakturaer til [virksomhed1] ApS, men selskabet kan naturligvis ikke uden videre oppebære en yderligere omsætning på kr. 3.042.341, uden at dette har medført yderligere udgifter i et eller andet omfang.

Der kan i øvrigt henvises til bemærkningerne i sag [...], da spørgsmålet omkring afholdelse af udgifter hænger sammen med udlodningen til [person1], som behandles under denne sag.

SKATs afgørelse ses ikke at forholde sig til problematikken omkring eventuelle yderligere udgifter, som end ikke er omtalt i forbindelse med forhøjelsen af Klagers indkomst, idet denne alene er baseret på en konstateret udeholdt omsætning.

Dette er bemærkelsesværdigt, når karakteren af indtægten sammenholdes med selskabets bogføring og drift i øvrigt.

Det erindres i den forbindelse om, at der er tale om et selskab med en beskeden omsætning på 4 millioner kr., som i øvrigt beskæftiger sig med salg af brænde, og en meget beskeden bogført lønudgift.

SKAT anfører endvidere i afgørelsen, at selskabet anses for rette indkomstmodtager af den anførte udeholdte indtægt. Dermed vil selskabet også skulle anses som værende rette omkostningsbærer.

Det er evident, at selskabet har afholdt yderligere udgifter, som ikke er bogført eller fratrukket i selskabets regnskab, hvilket Skatteankestyrelsen dog ikke har villet anerkende.”

SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsen

Af SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsen af 1. juni 2018 fremgår bl.a.:

”I skrivelse af 19. februar 2018 har advokat [person4] fremført følgende:

Uanset det er korrekt, at der er en indtægt i henhold til udstedte fakturaer, der ikke er indtægtsført og beskattet i selskabet, ændrer det ikke ved, at SKAT er nødsaget til at forholdet sig til, at det ikke er muligt at oppebære indtægter i den størrelsesorden, som SKAT ønsker lagt til grund, uden at der er afholdt udgifter.

I skrivelse af 21. marts 2018 fremfører advokat [person4] videre:

Det er korrekt, som drøfte på mødet, at der ikke umiddelbart ses nogle elektroniske transaktionsspor i forhold til de udgifter, der har været afholdt vedrørende den ikke selvangivne omsætning.

Det er i den forbindelse helt afgørende at holde sig for øje, at der er tale om levering af timer, og at der er faktureret 295 kr. pr. time, eksklusive moms.

De indtægter, der har relation til salg af timer, udgør samlet for hele perioden kr. 1.936.589 i 2014,

kr. 1.105. 752 kr. og 2.469.390 kr. i 2015 i alt 5.511.731, jf. sagens bilag 1-3 og udstedte fakturaer.

Kr. 5.511. 731 *0,8 = udgør kr. 4.409.384 eksklusive moms. Med en timepris på 295 svarer det altså til levering af 14.947 timer i 2014 og 2015.

SKAT har gennemgået selskabets og [person1]s bankkonti, og der ses ikke at været foretaget betalinger af udgifter ud over de af SKAT godkendte.

SKAT har gennemgået alle de af [virksomhed1] ApS modtagne fakturaer, og det er korrekt at dele af disse fakturaer består af udført arbejde. Mange af fakturaerne indeholder dog ikke en opgørelse over, hvor mange timer "Leje af arbejdskraft" udgør, ligesom mange af fakturaerne også dækker over udlejning af sættevogn, rejseomkostninger, kørsel med gummiged m.v. Da fakturaerne indeholde flere forhold end blot udfaktureret arbejdsløn, er det SKATs opfattelse, at ovenstående beregning udarbejdet af selskabets advokat over arbejdstimer, på ingen måde er korrekt, da han har beregnet antal timer med udgangspunkt i al udfakturere omsætning.

Det er korrekt, at der ikke umiddelbart er noget transaktionsspor vedrørende disse betalinger, men det ændrer ikke ved, at der naturligvis har været betalt for køb af de ydelser, der efterfølgende er solgt.

Dette følger allerede af at udgifterne til køb af øl er betalt via bankkonto, men det, fremgår ret klart af sagens akter, at der ikke er indgået nogen indtægter vedrørende salg på [person1]s bankkonti, hverken de private konti, eller selskabets konti.

Det er disse midler, der blandt andet er anvendt til at afholde udgifterne med.

Der er samlede indkøb hos [virksomhed9] for kr. 1.061.037 i 2014 og kr. 1.249. 790 i 2015, i alt har der således været afholdt udgifter for kr. 2.310.827, hvor indtægten ikke indgår på nogen konto.

SKAT gør opmærksom på, at køb og salg af drikkevarer ikke anses for at være en del af selskabets aktivitet, hvilket også har medført, at selskabets indkomst ikke er forhøjet med indtægter ved salg af drikkevarer ligesom selskabet ikke har opnået fradrag for køb af drikkevarer. Køb og salg af drikkevarer anses for at være foretaget af [person1] privat. [person1] har oplyst, at han har en "Fortjeneste" på 5 kr. pr. kasse øl. Da SKAT ikke har modtaget dokumentation for salg af drikkevarer, eller på anden måde har konstateret om denne fortjeneste er korrekt, har SKAT opgjort en fortjeneste ved salg af drikkevarer på kr. 0. Det medfører, at anskaffelsessummen på 2.310.827 kr. er lig salgssummen, hvorved alle indtægter ved salg af drikkevarer er anvendt til køb af drikkevarer, hvorfor indtægterne ved drikkevarer ikke kan være anvendt til betaling af sorte lønninger, som anført af selskabets advokat. Da SKAT har opgjort fortjenesten til O kr. har SKAT hverken medregnes indtægten eller udgiften ved handel med drikkevarer i [person1] indkomstopgørelse.

Derudover fremgår det af kontoudtogene, at der løbende i 2014 og 2015 hæves en stor del kontanter på [person1]s private konti, der ifølge det for mig oplyste på tilsvarende vis er anvendt til udgifterne til leverandøren. Det drejer sig om følgende beløb jf. sagens bilag 1 og 2:

2014

18/9kr. 60.000

19/11kr. 50.000

28/11kr. 50.000

28/11kr. 35.000

17/12kr. 102.000

19/12 kr. 134.000

Kr.431.000

2015

08/01kr. 135.000

13/01kr. 150.000

28/01kr. 200.000

24/02kr. 150.000

21/07kr. 208.000

08/10kr. 100.000

04/11kr. 100.000

18/11 kr. 100.000

Kr. 1.273.000

I alt er der altså hævet kr. 431.000 + kr. 1.273.000 = 1.704.000, som er anvendt til afholdelse af udgifterne.

SKAT gør opmærksom på, at der ikke ses nogen sammenhæng mellem ovennævnte kontant hævninger og de fakturaer som [virksomhed3] ApS udsteder til [virksomhed1] ApS - dette gælder både tidsmæssigt og beløbsmæssigt. Der er dermed intet, der indikerer, at de kontante hævninger skulle være anvendt til betaling af sorte lønninger, eller på anden både have erhvervsmæssig karakter. Det er derfor også SKATs opfattelse, at SKM2014,823 ØLR ikke kan været gældende for nærværende sag.

SKAT har, som nævnt i SKATs afgørelse samt tidligere udtalelse, gennemgået alle betalinger fra selskabets og [person1]s bankkonti, hvorefter SKAT har godkendt fradrag for alle betalinger, der er af erhvervsmæssig karakter. Det ses af bilag 3 og bilag 4 i afgørelsen, at der ikke er sket betaling af erhvervsmæssige udgifter ud over de i kolonne "Afregningsbeløb m.v." godkendte. Dette medfører, at hvis selskabet er af den opfattelse, at selskabet har haft yderligere fradragsberettigede udgifter, ud over det af selskabet fratrukne, så er betalingen af disse udgifter ikke sket fra hverken selskabets eller [person1]s private bankkonti. Der er således ikke likvide midler hos selskabet eller [person1] til at afholde yderligere udgifter.

SKAT har gentagne gange anmodet om dokumentation for indtægter og hævninger på [person1] private bankkonti, men denne dokumentation er aldrig modtaget.

Selskabet har med henvisning til overstående hverken dokumenteret eller sandsynliggjort, at selskabet har haft yderligere udgifter.”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages ved beregningen af den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 6, litra a.

Bevisbyrden for, at der er tale om en fradragsberettiget driftsomkostning, påhviler selskabet.

Landsskatteretten finder ikke at det er dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at selskabet har haft driftsomkostninger udover de der er foretaget fradrag for, hvorfor der ikke kan godkendes yderligere fradrag, jf. statsskattelovens § 6, litra a. For så vidt angår eventuelle udgifter til sort løn, anses der ikke at være tilstrækkelig dokumentation herfor. Det bemærkes, at der er foretaget fradrag for løn, og at selskabet ikke herudover har oplyst hvilke medarbejdere eller underleverandører, som har modtaget sort løn, jf. SKM2011.209.HR og SKM2015.32.VLR. SKM2014.823.ØLR ændrer ikke herpå.

SKATs afgørelse stadfæstes.