Kendelse af 08-09-2020 - indlagt i TaxCons database den 15-11-2020

Faktiske oplysninger

K/S [virksomhed1]s erhvervelse af udlejningsejendommen

Klageren var kommanditist i K/S [virksomhed1], CVR-nr. [...1], med en ejerandel på 20 andele svarende til 20 %. Der var seks investorer i kommanditselskabet. Af oplysninger fra CVR ses, at K/S [virksomhed1] blev stiftet den 20. december 2004 og ophørte den 7. maj 2014. Det fremgår af SKATs afgørelse, at virksomhedens formål var udlejning af fast ejendom, at aktivet bestod af ejendommen beliggende [adresse1], [by1], samt at udbyderen og administrator på projektet var [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2].

K/S [virksomhed1]s køb af udlejningsejendommen var finansieret gennem tre ejendomslån. 1. og 2. prioritetslånene på henholdsvis 2.100.000 kr. og 3.500.000 kr. var optaget hos [finans2] A/S, og 3. prioritetslånet på 1.030.818 kr. var optaget hos [finans1] A/S.

Af låneaftalen indgået med [finans1] A/S fra december 2004 fremgår:

”(...)

Ved misligholdelse eller anden forfaldsgrund jf. "[finans1] A/S's almindelige betingelser for lån og kreditter" er gælden dog straks forfalden til fuld indfrielse.

Særlige bestemmelser

Kommanditisterne hæfter direkte med 130 % af den forholdsmæssige andel, af den til enhver tid værende restgæld overfor [finans1], herudover hæfter K/S’et som debitor.”

For lån optaget af K/S [virksomhed1] hos [finans2] A/S indgik klageren en aftale om kautionsforpligtelse overfor [finans3] den 24. januar 2013 som selvskyldnerkautionist for maksimalt 500.000 kr. af restgælden med tillæg af renter og omkostninger. [finans3] var et datterselskab til [finans2] A/S og blev overtaget af [finans4] i 2012.

Det fremgår af materiale, som formodes at være fra udbyderen [virksomhed2] ApS, indsendt af en anden klager i samme kommanditselskab, at ejendommen [adresse1], [by1], skulle erhverves af K/S [virksomhed1] senest den 15. december 2004. K/S [virksomhed1] indgik den 16. december 2004 aftale med [virksomhed3] ApS om køb af ejendommen. Overtagelsen var aftalt til den 22. december 2004, og købsprisen var 6.830.000 kr. [virksomhed3] ApS havde købt ejendommen til overtagelse den 20. december 2004 fra [virksomhed4]/v. [person1]. Det fremgår af OIS, at [virksomhed3] ApS’ køb af ejendommen havde skødedato den 15. december 2004, og at købsprisen var aftalt til 5.080.000 kr.

[finans5] ApS var både ejer af udbyder/administrator for K/S [virksomhed1], [virksomhed2] ApS, og sælgeren af ejendommen, [virksomhed3] ApS. I årsrapporten for [finans5] ApS for 2004-2005 fremgår, at [finans5] ApS havde en stemme- og ejerandel på henholdsvis 95 % i [virksomhed2] ApS og 74 % i [virksomhed3] A/S. [virksomhed3] ApS var stiftet af [finans5] ApS og [virksomhed5] ApS. Frem til 2012 var virksomheden [virksomhed3] et aktieselskab. Det fremgår af CVR, at alle 4 anpartsselskaber var hjemmehørende på samme adresse.

Det fremgår af det betingede skøde mellem sælger [virksomhed3] ApS og køber K/S [virksomhed1], at der for kommanditselskabets ejendom var indgået en lejekontrakt med [virksomhed6] A/S fra 20. oktober 2003, og at lejeaftalen tidligst kunne opsiges den 15. august 2023. I det formodede udbudsmateriale er lejeaftalen oplyst som uopsigelig indtil august 2013. Klageren har ikke fremlagt selve lejekontrakten med [virksomhed6] A/S.

I 2014 solgte K/S [virksomhed1] ejendommen [adresse1], [by1], for 1.870.000 kr.

Følgende fremgår af skattebilag 2012 for K/S [virksomhed1]

Indbetaling af yderligere hæftelse fra klageren

Klagerens revisor har til SKAT indsendt følgende opgørelse over fradragskontoen for klageren i 2013.

Klageren modtog den 10. juli 2013 følgende påkravsskrivelse fra [finans2] A/S på vegne af [finans3] A/S:

”De har kautioneret som selvskyldnerkautionist for lån nr. [...]01 og [...]02 (tidligere [...]301 og [...]302) som K/S [virksomhed1] har med [finans3], begrænset til kr. 500.000 samt resthæftelse kr. 31.840.

K/S [virksomhed1]'s engagement er misligholdt pr. 31. marts 2013 på grund af manglende terminsbetaling.

I Deres egenskab af kautionist, skal vi herved opfordre Dem til snarest muligt og senest 10 dage fra dato, at indbetale det skyldige beløb til [finans3] reg. nr. [...], konto nr. [...06] med [...01] som reference.

Det skyldige beløb kan i dag opgøres til kr. 531.840,00. Morarente 18 % p.a. forbeholdes.

Er det skyldige beløb ikke indbetalt inden ovennævnte frist og hører vi ikke fra Dem, vil der blive iværksæt foranstaltninger, der vil påføre Dem yderligere omkostninger.”

Følgende fremgår af e-mail af 16. juli 2013 fra klageren til [person3], [finans2] A/S:

”Jeg bekræfter modtagelsen af Jeres ([finans3]) brev af 10. juli, 2013, hvori kaldes kautionsforpligtigelse samt resthæftelse.

Kautionsforpligtigelse kr.500.000 samt resthæftelse som kan opgøres til resthæftelse pr. maj 2013 31.840 minus indbetalinger primo juni og primo juli, i alt kr.6.000 = i alt resthæftelse 25.840 pr. d.d.

Det samlede beløb kr.525.840 er i dag sat til betaling via min bank [finans7] A/S til overførsel til [finans3], reg. nr. [...], konto nr. [...06] med [...01] som reference.

Beløbet er overført under forudsætning af, at jeg er helt og aldeles frigjort for alle forpligtigelser i forhold til [finans2]/[finans3] vedr. K/S [virksomhed1].”

Den 19. juli 2013 modtog klageren en bekræftelse fra [finans2] A/S på vegne af [finans3] på, at klagerens forpligtelser i form af resthæftelse og kautionsforpligtelse i forhold til K/S [virksomhed1] er opfyldt.

Klageren modtog den 6. august 2013 følgende påkravsskrivelse fra [finans1] A/S A/S:

”Hæftelse i forbindelse med K/S [virksomhed1]

I forlængelse af den af 06.12.12 fremsendte opsigelse af engagementet med K/S [virksomhed1] er engagementet fortsat ikke indfriet.

Du hæfter som kommanditist jf. lånedokumenter samt K/S'ets vedtægter §6 direkte med 130 % af din forholdsmæssige andel af K/S'ets gæld til [finans1].

K/S'ets gæld til banken inkl. ej tilskrevne renter kan dags dato opgøres til 402.491,36 kr, svarende til 4.024,91 kr. pr. andel.

Incl. overhæftelsen kan gælden til [finans1] således indfries med 5.232,38 kr. pr. ejerandel, eller;

- 52.323,87 kr. for kommanditister med 10 anparter og

- 104.647, 75 kr. for kommanditister med 20 anparter.

Såfremt du indbetaler din andel af gælden jf. ovenstående senest 22.08.2013 kan dit mellemværende med [finans1] som følge af K/S'ets engagement betragtes som afsluttet. Alternativt vil dit mellemværende overgå til behandling i Bankens incassoafdeling.”

Den 14. august 2013 modtog klageren følgende e-mail fra en medarbejder hos [finans1] A/S A/S:

”Hej [person2]

I forlængelse af vores telefonsamtale mandag kan jeg oplyse følgende;

- I forhold til, hvem der indbetaler hvor meget på lånet, er du velkommen til med mellemrum at kontakte undertegnede, så skal jeg oplyse hvilke betalinger der har fundet sted, og dermed hvem du evt. kan rette krav imod.

- I forhold til renteudgifter, vil din del, som du selv skal oplyse på din selvangivelse, udgøre i alt 5.792,24 kr, såfremt du indbetaler pr. den 22.08.2013 og dermed har indbetalt svarende til din hæftelse

Håber det gav afklaring, ellers er du velkommen til at vende tilbage.”

Klageren sendte den 15. august 2013 følgende e-mail til [finans1] A/S:

”(...)

Tak for din e-mail.

Ref. Jeres brev d. 06.08.2013, hæftelse i forbindelse med K/S [virksomhed1].

Jeg har nu instrueret min bank om at overføre DKK 104.647,75 til Jeres anførte konto pr. d. 22.08.2013, se vedhæft.

Ovennævnte betaling er under forudsætning af, at mit mellemværende med [finans1] som følge af K/S'ets engagement herefter betragtes som afsluttet.

Venligst bekræft når modtaget.

Med venlig hilsen [person2]”

Den 23. august 2013 modtog klageren følgende brev fra [finans1] A/S A/S:

”Hæftelse K/S [virksomhed1]

I forlængelse af tidligere fremsendt kravsopgørelse kan vi se, at du har indbetalt din andel af det skyldige beløb vedrørende K/S [virksomhed1] inkl. overhæftelsen.

Dit mellemværende med [finans1] i forbindelse med K/S'et er herefter afsluttet.

Til information kan vi oplyse, at udover dig har alene (...) indbetalt sin del af hæftelsen.”

Der er med håndskrift påført beløbet 104.647,75.

Klagerens repræsentant har i forbindelse med klagen oplyst at have medsendt bilag relevante for påstanden, om at SKAT skal anerkende indbetalinger for yderligere hæftelser fra K/S deltagerne på i alt 630.480 kr. Både SKAT og Skatteankestyrelsen har i forbindelse med sagsbehandlingen anmodet klageren om dokumentation for fravær af regresadgang. Repræsentanten har ikke fremsendt dokumentation herfor.

SKATs afgørelse

SKAT har for indkomståret 2013 beregnet en ny saldo for klagerens fradragskonto for K/S [virksomhed1], der herved blev negativ. SKAT har for indkomståret 2013 følgelig ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed, udgifter til revisor, afskrivninger og renteudgifter på i alt 208.206 kr. på grund af negativ fradragskonto i K/S [virksomhed1].

SKAT har for indkomståret 2014 ikke godkendt fradrag for tab på bygninger og installationer på 355.329 kr. som følge af negativ fradragskonto i K/S [virksomhed1]. SKAT har ligeledes nægtet adgang til fremførsel af kildeartsbegrænset tab på 114.925 kr. efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 3, på grund af negativ saldo på fradragskontoen.

Samlet har SKAT forhøjet klagerens indkomst med 208.206 kr. for 2013 og 355.329 kr. for 2014.

SKAT har begrundet afgørelsen med følgende:

”SKATs bemærkninger og begrundelse

K/S [virksomhed1] har overtaget ejendommen, [adresse1] den 22. december 2004 af [virksomhed3] ApS for 6.830.000 kr. [virksomhed3] ApS har ovetaget ejendommen den 20. december 2004 for 5.080.000 kr.

Værdiforøgelsen på 1.750.000 kr. anser SKAT som udbyderhonorar.

Dette begrundes med, at salget fra [virksomhed3] ApS til K/S [virksomhed1] er formidlet af [virksomhed2] ApS, som er udbyder af dette projekt.

[virksomhed2] ApS er ejet af [finans5] ApS med 95 % andel. [virksomhed3] ApS er ejet af [finans5] ApS med 74 % andel.

[finans5] ApS er ejet 100 % af [person4].

Da [finans5] ApS har bestemmende indflydelse på [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS, må disse anses som koncernforbundne selskaber, se Ligningslovens § 2, stk. 2 og 3

Værdiforøgelsen skal derfor betragtes som udbyderhonorar. I de fleste udbyderhonorar-sager, er det udbyderen, der sælger ejendommen videre til et beløb, der overstiger købesummen, hvorved de modtager et honorar i form af værdiforøgelse på ejendommen. I dette tilfælde er honoraret placeret i [virksomhed3] ApS, der er et søsterselskab til [virksomhed2] ApS.

Opgørelse af genvundne afskrivninger og ejendomsavance

I skattebilag for 2012 er afskrivningsgrundlaget for bygninger og installationer opgjort til 6.156.200 kr. Da udbyderhonorar ikke kan indgå i afskrivningsgrundlaget, kan afskrivningsgrundlaget herefter opgøres til:

Tabet kan ikke fratrækkes på grund af negativ fradragskonto, se afsnittet ” negativ fradragskonto”.

Ejendomsavance/tab

Tabet kan ikke fratrækkes/fremføres på grund af negativ fradragskonto, se afsnittet ”negativ fradragskonto”.

Negativ fradragskonto

Udbyderhonorar

Udbyderhonorar på 1.750.000 kr. (se ovenfor) skal reducere fradragskontoen, jf. SKM2012.378.HR. Da dette ikke er sket tidligere, vil SKAT regulere fradragskontoen med beløbet i 2013.

Tilgang til fradragskonto i 2013

SKAT har indkaldt dokumentation samt redegørelse for tilgang til fradragskontoen i 2013. Da SKAT ikke har modtaget materialet, har vi ikke grundlag for at vurdere om, hvorvidt indbetalingerne på 104.640 kr. og 525.840 kr. til hhv. [finans1] og [finans2] kan tillægges fradragskontoen.

SKAT vil derfor reducere fradragskontoen med de nævnte beløb.

Konsekvenser af regulering af fradragskontoen

Indkomståret 2013

Der er således ikke plads på fradragskontoen til at fratrække årets resultat. Der skal derfor ske følgende reguleringer af skatteresultatet for 2013:

Følgende fradrag kan ikke godkendes:

Indkomståret 2014

Der er ikke plads på fradragskontoen til at fratrække årets resultat. Der skal derfor ske følgende reguleringer af skatteresultatet for 2014:

Følgende fradrag kan ikke godkendes:

SKAT har i forbindelse med klagesagen udtalt følgende:

”Skatteyder har efterfølgende sendt kontoudtog vedr. indbetaling af hæftelser. Det er SKATs vurdering, at det ikke er tilstrækkeligt til at vurdere om disse kan tillægges fradragskontoen.”

SKAT har modtaget yderligere materiale vedrørende klageren og har supplerende udtalt følgende:

”SKAT har den 11. oktober 2016 modtaget yderligere materiale vedr. [person2] og (...).

Det drejer sig om sig selvskyldnerkautioner overfor [finans3] samt overhæftelser overfor [finans1].

Da der ikke fremgår, at der er sket fraskrivelse af regres, finder SKAT ikke på det foreliggende grundlag, at de nævnte selvskyldnerkautioner og overhæftelser kan tillægges fradragskontoen.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse af udbyderhonoraret med 1.750.000 kr. for K/S [virksomhed1] skal ændres til det oprindelige honorar på 170.000 kr. Som følge heraf skal klagerens fradragskonto forhøjes med hans andel af nedsættelsen af udbyderhonoraret. Ligeledes har repræsentanten nedlagt påstand om, at SKAT skal anerkende indbetalinger for yderligere hæftelser fra K/S deltagerne på i alt 630.480 kr.

Klagerens repræsentant har gjort følgende anbringender gældende til støtte herfor:

”Regulering af fradragskonto med udbyderhonorar

SKAT har korrigeret den samlede fradragskonti K/S’et med DKK 1,75 mio. Der er i det oprindelige K/S regnskab reguleret med DKK 170.000. Baggrunden for SKATs korrektion er, at der mellem selskaber omfattet af Ligningslovens § 2 har været handlet med den ejendom, som K/S’et anskaffer. Ejendommen er handlet koncerninternt 2 dage forud for K/S’ets anskaffelse af ejendommen.

Dette anses af SKAT for værende handel til markedspris, hvorfor den højere anskaffelsespris for K/S’et alene kan anses for værende udbyderhonorar.

Vi er ikke enige heri, da udbyder honoraret i så fald udgør DKK 1.750.000 af en samlet købspris på DKK 6.830.000, eller hvad der svarer til 25,6 % af købsprisen. Ifølge praksis ses det, at udbyderhonorar, udgifter til strukturering og anskaffelse af ejendommen, samt avance på ejendommen i alt udgjorde ca. 7,5 % af salgssummen.

SKAT tillægger en koncernintern overdragelse betydning, som ikke er påvirket af ejerskab af investorerne i K/S [virksomhed1]. Dette er vi uenige i.

Indbetaling til K/S

SKAT har ikke godkendt indbetalinger af yderligere hæftelse for K/S deltagerne med i alt DKK 630.480. Der er vedlagt relevante bilag herfor.”

Landsskatterettens afgørelse

Udbyderhonorar (prisdifferencen fra 15. december 2004 til 16. december 2004)

Det fremgår af afskrivningslovens § 17, stk. 1, at der fra og med anskaffelsesåret kan afskrives med 4 % årligt på anskaffelsessummen for afskrivningsberettigede bygninger.

Det fremgår af afskrivningslovens § 45, stk. 1, at anskaffelsessummen skal omregnes til kontantværdi. Det fremgår af afskrivningslovens § 45, stk. 3, at såvel den samlede kontantomregnede salgssum som den fordeling på aktiver efter stk. 2 parterne har aftalt, er undergivet told- og skatteforvaltningens prøvelse. Afgørelsen er bindende for både sælger og køber.

Det fremgår af Højesterets dom af 26. juni 2014, offentliggjort i SKM2014.650.HR, at en udbyders ”videresalgsavance” på cirka 5 mio. kr. ved videresalg af en ejendom i et ejendomsinvesteringsprojekt måtte anses for et honorar til udbyderen i hans egenskab af projektudvikler og projektudbyder. Højesteret lagde vægt på, at investoren ikke havde godtgjort, at ejendommens værdi var steget med de cirka 5 mio. kr., fra udbyder købte ejendommen i juli 2004, til udbyder solgte ejendommen videre til investorerne i november 2004. ”Videresalgsavancen” kunne ifølge Højesteret ikke medregnes ved opgørelsen af ejendommens skattemæssige anskaffelsessum for investorerne.

Det fremgår af sagens oplysninger, at [virksomhed3] ApS, som solgte ejendommen til K/S [virksomhed1] den 16. december 2004, var koncernforbundet med udbyderen [virksomhed2] ApS. Dette begrundes med, at [finans5] ApS med ejerandele på henholdsvis 95 % og 74 % havde bestemmende indflydelse i både [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS. Af sagens oplysninger fremgår endvidere, at ejendommens anskaffelsessum steg fra 5.080.000 kr. til 6.830.000 kr. fra 15. december 2004 til 16. december 2004.

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at overdragelsen af ejendommen umiddelbart inden K/S’ets køb af ejendommen var en koncernintern overdragelse, og at overdragelsessummen på 5.080.000 kr. ikke svarede til markedsprisen.

Der foreligger ingen oplysninger om, at [virksomhed4]/v. [person1], der solgte ejendommen til [virksomhed3] ApS, havde en ejerandel i [finans5] ApS, [virksomhed3] eller [virksomhed2] ApS, eller at sælgeren på anden måde var interesseforbundet med nogen af selskaberne. Derfor finder Landsskatteretten, at det må lægges til grund, at overdragelsen af ejendommen den 15. december 2004 skete mellem uafhængige parter, og at overdragelsessummen på 5.080.000 kr. var markedsprisen.

Under disse omstændigheder påhviler det klageren at godtgøre, at ejendommen var steget i værdi fra den 15. december 2004, hvor [virksomhed3] ApS købte ejendommen, til ejendommen blev videresolgt til K/S [virksomhed1] den 16. december 2004. Der henvises til højesteretsdommen fra 2014, der er omtalt ovenfor - SKM2014.650.HR.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at der generelt må antages at være to årsager, som kan anses for plausible grunde til en prisstigning på en ejendom. Den ene kan være en generel værdistigning på ejendomsmarkedet, og den anden kan være indgåelse af en længerevarende lejeaftale for ejendommen, som medfører en sikret indtjening for køberen/den kommende udlejer af ejendommen. Landsskatteretten finder, at det kan udelukkes, at ejendomsmarkedet steg markant i perioden fra 15. december 2004 til 16. december 2004. Retten finder det ligeledes usandsynligt, at årsagen til prisstigningen skyldes en ny lukrativ lejeaftale. Det må lægges til grund ud fra de oplysninger, klageren har indgivet, at ejendommen beliggende [adresse1], [by1], ifølge det betingede skøde allerede var udlejet fra den 20. oktober 2003 og 20 år frem. Det bemærkes herved, at klageren ikke har fremlagt selve lejekontrakten med [virksomhed6]. Landsskatteretten finder, at klageren ikke har godtgjort, at prisforskellen på handlerne foretaget i december 2004 kan begrundes i en værdistigning på ejendommen.

Landsskatteretten er følgelig enig med SKAT i, at prisforskellen mellem prisen for ejendommen beliggende [adresse1], [by1], den 15. december 2004 og den 16. december 2004 (6.830.000 kr. - 5.080.000 kr. = 1.750.000 kr.) må anses for et yderligere udbyderhonorar.

Opgørelse af fradragskontoen for K/S [virksomhed1] for 2013

Det retlige grundlag for fradragskontoen er udviklet i praksis ved Højesterets dom af 4. november 1982, offentliggjort som U1983,8H. Størrelsen af de fradrag, man som kommanditist kan anvende ved eksempelvis afskrivninger, driftsudgifter og renter, er begrænset til saldoen på fradragskontoen, er saldoen nul, kan der ikke ske fradrag herfor.

Principperne for opgørelsen af saldoen på fradragskontoen, som er bestemmende for kommanditisternes fradragsret, er beskrevet i Den juridiske vejledning 2020-2, afsnit C.C.3.3.4.

Betydningen af det forøgede udbyderhonorar

Af Den juridiske vejledning 2020-2, afsnit C.C.3.3.4, fremgår, at følgende beløb fragår på fradragskontoen:

Højesteret har ved dom af 25. november 2008, offentliggjort som SKM2008.967.HR, fastslået, at en udgift til en projektudbyders honorar ikke har en så nær tilknytning til selve ejendomsoverdragelsen, at den kan medregnes handelsomkostningerne. Honoraret til projektudbyderen skal anses for en etableringsudgift, der hverken er fradragsberettiget eller afskrivningsberettiget. Højesteret har ved dom af 19. juni 2012, offentliggjort som SKM2012.378.HR, endvidere fastslået, at udgifter til udbyderhonorar, der ikke kan indgå ved opgørelsen af aktivets anskaffelsessum, er et formuetab, der skal fratrækkes på fradragskontoen.

Landsskatteretten finder, at dette medfører, at fradragssaldoen for K/S [virksomhed1] skal reduceres med klagerens andel af forøgelsen af udbyderhonoraret på i alt 1.750.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for dette punkt.

Betydning af indbetalinger til [finans1] og [finans2]

Af Den juridiske vejledning 2020-2, afsnit C.C.3.3.4, fremgår, at følgende beløb tilgår på fradragskontoen:

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at klagerens indbetalinger på henholdsvis 525.840 kr. til [finans3] og 104.647,75 kr. til [finans1] A/S medfører, at saldoen på klagerens fradragskonto for K/S [virksomhed1] skal forøges med 630.480 kr.

Ifølge klagerens mail af 16. juli 2013 til [finans2] bestod hans indbetaling til banken på 525.840 kr. af hans kautionsforpligtelse på 500.000 kr. og hans resthæftelse pr. 16. juli 2013 på 25.840 kr.

På fradragskontoen kan en kommanditist medregne hele sin vedtægtsmæssige hæftelse, uanset om indskud er indbetalt eller skyldige. Det må derfor formodes, at klageren forud for 2013 har tillagt hele sin vedtægtsmæssige hæftelse i form af hans andel af indskudskapitalen på sin fradragskonto for K/S [virksomhed1]. Det må således formodes, at den i 2013 indbetalte resthæftelse på 25.840 kr. allerede er medtaget på fradragskontoen forud for 2013. Beløbet kan ikke tillægges endnu en gang, når resthæftelsen indbetales.

Herefter er spørgsmålet, om den del af indbetalingerne, der angår kautionsforpligtelser, kan tillægges fradragskontoen i 2013.

Landsskatteretten bemærker, at det efter Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.C.3.3.4, pkt. c, er en forudsætning for at tillægge en kautionsforpligtelse på fradragskontoen, at kommanditisten ikke har regres overfor andre selskabsdeltagere. Dette er fastslået i praksis ved Østre Landsrets dom af 9. februar 2011, offentliggjort som SKM2011.165.ØLR. Landsretten gav her Skatteministeriet medhold i, at hæftelsen ikke påhvilede kommanditisten endeligt uden regres til andre deltagere, hvorfor hæftelsen ikke kunne medregnes fradragskontoen. Sagsøgerens anbringende om, at hæftelsen påhvilede kommanditisten endeligt, allerede fordi komplementaren var økonomisk svag, og en regresret derfor var uden betydning, ændrede ikke på dette resultat.

Dette er ligeledes fastslået i Højesterets dom af 21. januar 2005, offentliggjort som SKM2005.118.HR. Her stadfæstede Højesteret Vestre Landsrets dom med landsrettens begrundelse om, at kommanditisten hverken skriftligt eller mundtligt havde givet afkald på sin regresret over for komplementarselskabet, inden kautionsforpligtelsen blev aktuel. Landsretten fandt derfor ikke, at betingelserne for fradragsret efter cirkulæret var opfyldt.

Klagerens repræsentant er blevet bedt om at fremsende dokumentation for fravær af regresret. Repræsentanten har ikke imødekommet anmodningen. Landsskatteretten finder, at det ikke er godtgjort, at klagerens ret til regres for de indbetalte kautionsforpligtelser er bortfaldet.

Landsskatteretten er på baggrund af ovenstående enig i SKATs vurdering af, at indbetalingerne ikke kan tilgå saldoen på klagerens fradragskonto for K/S [virksomhed1].

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for dette punkt.

Betydningen for fremførsel af kildeartsbegrænset tab

Da fradragskontoen ikke giver adgang til fradrag, så kan fremførsel af kildeartsbegrænset tab efter ejendomsavancebeskatningsloven § 6, stk. 3, ikke godkendes.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.