Kendelse af 19-01-2022 - indlagt i TaxCons database den 25-03-2022

Journalnr. 16-1365236

Klagepunkt

SKATs

afgørelse

Klagerens

opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Indkomståret 2012

Fradrag for underskud af virksomhed

0 kr.

68.120 kr.

0 kr.

Fradrag for afskrivning på solcelleanlæg

0 kr.

36.285 kr.

0 kr.

Fradrag for diverse udgifter i udlejningsvirksomhed

0 kr.

11.152 kr.

0 kr.

Indkomståret 2013

Fradrag for underskud af virksomhed

0 kr.

49.302 kr.

0 kr.

Fradrag for afskrivning på solcelleanlæg

51.415 kr.

53.871 kr.

51.415 kr.

Fradrag for diverse udgifter i udlejningsvirksomhed

0 kr.

19.377 kr.

0 kr.

Indkomståret 2014

Fradrag for underskud af virksomhed

0 kr.

121.946 kr.

0 kr.

Fradrag for afskrivning på solcelleanlæg

36.319 kr.

35.134 kr.

36.319 kr.

Fradrag for diverse udgifter i udlejningsvirksomhed

0 kr.

20.129 kr.

0 kr.

Faktiske oplysninger

Virksomheden [virksomhed1]

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1] i personligt regi. Virksomheden er registreret med opstart den 19. januar 2001 og beskæftiger sig med computerprogrammering. Virksomheden drives fra klagerens private bopæl på adressen [adresse1], [by1]. Virksomheden har ingen ansatte.

Klageren har oplyst, at han blev tilkendt førtidspension i indkomståret 2008. Klageren har i de påklagede indkomstår 2012-2014 modtaget førtidspension på ca. 208.000 kr. årligt samt erhvervsevnetabsforsikring på 163.000 kr. årligt.

SKAT har oplyst, at klageren har selvangivet følgende skattemæssige resultater for perioden 2001-2014:

2001

-26.242 kr.

2002

-939 kr.

2003

-9.489 kr.

2004

1.684 kr.

2005

6.461 kr.

2006

-2.081 kr.

2007

-31.788 kr.

2008

-34.397 kr.

2009

-60.856 kr.

2010

-2.060 kr.

2011

-98.488 kr.

2012

-68.120 kr.

2013

-49.302 kr.

2014

-162.511 kr.

Klageren har i 2011 og i de påklagede indkomstår 2012-2014 haft følgende regnskabstal:

2011

2012

2013

2014

Omsætning

Udført arbejde

36.861 kr.

88.886 kr.

21.323 kr.

25.631 kr.

Varesalg

36.037 kr.

24.026 kr.

92.811 kr.

28.452 kr.

Omsætning i alt

72.898 kr.

112.911 kr.

114.133 kr.

54.082 kr.

Variable omkostninger

Vareforbrug

Vareforbrug

-83.971 kr.

-114.420 kr.

-54.954 kr.

-83.166 kr.

Fragt modtaget

-502 kr.

-787 kr.

-666 kr.

0 kr.

EU-erhvervelser

-8.674 kr.

-1.000 kr.

-3.844 kr.

-46.168 kr.

Vareforbrug i alt

-93.148 kr.

-116.207 kr.

-59.464 kr.

-129.334 kr.

Fremmed arbejde

Vareforbrug og fremmedarbejde

-93.148 kr.

-116.207 kr.

-59.539 kr.

-129.334 kr.

Dækningsbidrag I

-20.250 kr.

-3.296 kr.

54.594 kr.

-75.252 kr.

Lønninger

Dækningsbidrag II

-20.250 kr.

-3.296 kr.

54.594 kr.

-75.252 kr.

Lokaleomkostninger

Husleje

0 kr.

0 kr.

-160 kr.

-320 kr.

El, varme m.v.

-1.326 kr.

-1.768 kr.

-7.234 kr.

-10.709 kr.

Lokaleomkostninger i alt

-1.326 kr.

-1.768 kr.

-7.394 kr.

-11.029 kr.

Salgsomkostninger

Annoncer og reklame

0 kr.

0 kr.

-36 kr.

0 kr.

Pakkeporto

0 kr.

0 kr.

0 kr.

520 kr.

Administration

Erhvervsforsikringer

-3.371 kr.

-6.500 kr.

-6.266 kr.

-6.266 kr.

Telefoni

-9.965 kr.

-7.356 kr.

-18.353 kr.

-19.235 kr.

Kontorartikler og tryksager

0 kr.

0 kr.

0 kr.

-1.996 kr.

Fragt og kørsel

0 kr.

0 kr.

-545 kr.

0 kr.

Småanskaffelser

0 kr.

0 kr.

-10.151 kr.

0 kr.

Administration i alt

-13.336 kr.

-13.856 kr.

-35.315 kr.

-27.496 kr.

Kørsel

Udbetalte kilometerpenge

-4.343 kr.

-1.140 kr.

-4.081 kr.

-9.205 kr.

Kørsel i alt

-4.343 kr.

-1.140 kr.

-4.081 kr.

-9.205 kr.

Øvrige omkostninger i alt

-19.005 kr.

-16.764 kr.

-46.826 kr.

-48.251 kr.

Resultat før afskrivninger

-39.255 kr.

-20.060 kr.

7.769 kr.

-123.503 kr.

Afskrivninger

Småanskaffelser

-59.234 kr.

-48.061 kr.

-57.071 kr.

-39.009 kr.

Afskrivninger i alt

-59.234 kr.

-48.061 kr.

-57.071 kr.

-39.009 kr.

Resultat før finansiering

-98.489 kr.

-68.121 kr.

-49.303 kr.

-162.512 kr.

Udlejningsvirksomhed

Klageren har overfor SKAT oplyst, at han i indkomståret 2011 erhvervede en ejendom på adressen [adresse2], [by1], der er vurderet som enfamiliehus i to plan. Stueetagen har været udlejet til beboelse siden indkomståret 2012, og førsteetagen har været under ombygning siden 2011.

Klageren har fratrukket vedligeholdelsesudgifter med 20.152 kr. i indkomståret 2012 og 21.832 kr. i indkomståret 2013 svarende til 35 % af årslejen for stueetagen samt forventet indkomst for førsteetagen.

Klageren har i indkomståret 2012 opgjort indtægtsgrundlaget til 57.577 kr., som består af lejeindtægten for stueetagen på i alt 39.600 kr. samt forventet indkomst for førstesalen på i alt 17.977 kr.

Klageren har i indkomståret 2013 opgjort indtægtsgrundlaget til 62.377 kr., som består af lejeindtægten for stueetagen på 44.400 kr. samt forventet indkomst for førstesalen på i alt 17.977 kr.

Klageren har derudover fratrukket vedligeholdelsesudgifter med 29.818 kr. for indkomståret 2014.

Klageren har oplyst, at vedligeholdelsesudgifterne dækkede over nyt tag, bad, gulv, isolering, byggetilladelse, vaskemaskine, tørretumbler og varmeanlæg.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for udgifterne.

SKAT har for begge indkomstår 2012 og 2013 godkendt fradrag for vedligeholdelsesudgifter med 35 %, dvs. 12.600 kr. SKAT har opgjort indtægtsgrundlaget til 36.000 kr., som består af lejeindtægten for stueetagen. SKAT har derudover godkendt fradrag for vedligeholdelsesudgifter med 11.117 kr. i 2014.

SKAT har nægtet fradrag for udgift til byggetilladelse med 1.850 kr. og udgift til vaskemaskine med 4.695 kr. for indkomståret 2013 samt udgift til tørretumbler og varmeanlæg med i alt 18.701 kr. for indkomståret 2014.

For indkomstårene 2011-2014 har klageren oplyst følgende resultater for udlejningsvirksomheden:

2011

2012

2013

2014

Lejeindtægt

0 kr.

36.000 kr.

36.000 kr.

47.600 kr.

Ejendomsskat

-390 kr.

-1.696 kr.

-1.771 kr.

-3.161 kr.

Ejendomsværdiskat

-3.600 kr.

-3.600 kr.

-1.448 kr.

Vedligeholdelse, 35 % reglen

-20.152 kr.

-20.152 kr.

-21.832 kr.

Vedligeholdelse

-29.818 kr.

Forsikring

-4.485 kr.

-4.385 kr.

-5.629 kr.

Vaskemaskine

-4.695 kr.

Have

-500 kr.

Skorstensfejer, snerydning

-247 kr.

-247 kr.

El

-888 kr.

-3.159 kr.

Vand, kloak og renovation

-2.747 kr.

-1.805 kr.

Renovationsafgift

-6.422 kr.

Net

-1.400 kr.

Vand

-3.319 kr.

-1.897 kr.

-1.879 kr.

Byggetilladelse

-1.850 kr.

Resultat

-20.542 kr.

1.613 kr.

-13.946 kr.

-717 kr.

Solcellevirksomhed

I indkomståret 2012 erhvervede klageren et solcelleanlæg til adressen [adresse1], [by1]. Anlægget blev idriftsat den 25. juni 2013. Klageren har oplyst, at det var nødvendigt at opføre en bygning til brug for solcelleanlægget, da ejendommens øvrige bygninger ikke var egnede. Det fremgår i øvrigt af BBR, at der i indkomståret 2012 blev opført et 120 m2 udhus på adressen. Klageren har oplyst, at han ikke bruger bygningen til andet end solceller.

Solcelleanlægget er fratrukket i klagerens virksomhedsregnskab for virksomheden [virksomhed1] med 80.850 kr. den 21. december 2012 og indtægtsført med 81.500 kr. i samme. Begge beløb er uden moms.

Det fremgår derudover af klagerens specifikationer, at der er fratrukket afskrivninger således:

[adresse1]

Afskrivningsgrundlag

2012

2013

2014

Pris uden moms

81.500 kr.

+ Moms

20.375 kr.

Byggetilladelse – 50 %

1.380 kr.

El

3.319 kr.

Cement/træ/tømmer – 50 %

14.885 kr.

Træ-spær – 50 %

4.750 kr.

I alt

126.209 kr.

Afskrivning 25 %

31.552 kr.

+ 115 %

-36.285 kr.

Saldo primo 2013

94.657 kr.

Yderligere celler

8.500 kr.

Opsætning

5.000 kr.

El

8.676 kr.

Tag/sider – 50 %

11.828 kr.

128.661 kr.

Afskrivning 25 %

31.165 kr.

Tillæg 115 %

-36.990 kr.

Saldo primo 2014

96.496 kr.

Afskrivning 25 %

-24.124 kr.

Som dokumentation for udgiften har klageren fremlagt en ordrebekræftelse fra [virksomhed2] dateret den 1. oktober 2012 med beskrivelsen ”Delta 11kW, 3phase, op til 10år garanti” på i alt 98.400 kr. ekskl. moms. Moms udgør 24.600 kr.

Klageren erhvervede i indkomståret 2012 yderligere et solcelleanlæg til ejendommen beliggende [adresse2], [by1], som blev idriftsat den 15. november 2013.

Solcelleanlægget er fratrukket i klagerens virksomhedsregnskab for virksomheden [virksomhed1] med 39.100 kr. og indtægtsført med 40.900 samme den 5. november 2013. Begge beløb er uden moms.

Det fremgår af klagerens specifikationer, at der er fratrukket afskrivninger på solcelleanlægget således:

[adresse2]

Afskrivningsgrundlag

2013

2014

Pris uden moms

40.900 kr.

+ Moms

10.225 kr.

51.125 kr.

El

2.593 kr.

Opsætning

5.000 kr.

I alt

58.718 kr.

Afskrivning 25 %

14.680 kr.

+ 115 %

-16.881 kr.

Saldo primo 2014

44.038 kr.

Afskrivning 25 %

-11.010 kr.

Som dokumentation for udgiften har klageren fremlagt en ordrebekræftelse fra [virksomhed2] dateret den 1. oktober 2012 med beskrivelsen ”Delta 3,3 kW, 1 phase, op til 10 år garanti” på i alt 32.500 kr. ekskl. moms. Moms udgør 8.125 kr.

For indkomstårene 2012-2014 har klageren oplyst følgende regnskabstal for solcellevirksomheden:

2012

2013

2014

Solcelleanlæg [adresse1]

-36.285 kr.

-36.990 kr.

-24.124 kr.

Solcelleanlæg [adresse2]

0 kr.

-16.881 kr.

-11.010 kr.

SKAT har oplyst, at klageren ikke har fremsendt faktisk aflæsning af den producerede el. SKAT har skønsmæssigt ansat klagerens eget forbrug til 3.600 kr. for anlægget på [adresse1] og 1.800 kr. for anlægget på [adresse2].

SKATs afgørelse

SKAT har opdelt klagerens virksomhed i tre driftsgrene, henholdsvis virksomheden [virksomhed1], udlejningsvirksomhed samt solcellevirksomhed.

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomheden [virksomhed1] med 68.120 kr. for indkomståret 2012, med 49.302 kr. for indkomståret 2013 og med 121.946 kr. for indkomståret 2014, idet virksomheden ikke er anset for erhvervsmæssigt drevet.

SKAT har ændret klagerens indkomst for afskrivninger på bygninger til solcelleanlæg med 36.285 kr. for indkomståret 2012, 2.456 kr. for indkomståret 2013 og 1.185 kr. for indkomståret 2014.

SKAT har derudover nægtet fradrag for udgifter til vedligeholdelse med 11.152 kr. for indkomståret 2012, 19.377 kr. for indkomståret 2013 og 20.149 kr. for indkomståret 2014.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

1.Solcelleanlæg

(...)

Ifølge lovens bestemmelser skal resultat ved solcelleanlæg opgøres således:

[adresse1]

Afskrivningsgrundlag

2013

2014

Pris uden moms ifølge resultatopgørelsen

81.500

+ Moms

20.375

101.875

El

3.319

I alt

105.194

Tillæg 115 %

120.973

Afskrivning 0 % i 2012

Yderligere celler

8.500

Opsætning

5.000

El

8.676

Tilgang i alt

22.176

Tillæg 115 %

25.502

Nyt grundlag

146.475

Afskrivning 25 %

36.619

Eget forbrug

1.859

Saldo primo 2014

109.856

Afskrivning 25 %

-27.464

Eget forbrug

3.600

Saldo primo 2015

82.392

[adresse2]A

Afskrivningsgrundlag

2013

2014

Pris uden moms ifølge resultatopgørelsen

40.900

+ Moms

10.225

51.125

El

2.593

Opsætning

5.000

I alt

58.718

Tillæg 115 %

8.808

Nyt grundlag

67.526

Afskrivning 25 %

-16.881

Eget forbrug

226

Saldo primo 2014

50.645

Afskrivning 25 %

-12.661

Eget forbrug

1.800

Saldo primo 2015

37.984

Du er skattepligtig af den mængde el, solcelleanlægget producerer hvert år. Du skal derfor hver den

31/12 aflæse måleren. Eget forbrug er ansat skønsmæssigt til:

6.000 kW a 0,60 = 3.600 kr. for anlægget på [adresse1] og 3.000 kW a 0,60 = 1.800 kr. for anlægget på [adresse2]. Forholdsmæssigt i ibrugtagningsåret.

Ingen af anlæggene er idriftsat før i 2013. Der kan derfor ikke afskrives på anlæggene i 2012. Det fremgår af afskrivningslovens § 3.

Det er fortsat SKATs opfattelse, at du ikke kan afskrive på opførelse af bygning til brug for solcelleanlægget. Dette uanset, hvad bygningen i øvrigt bruges til. Dette skyldes, at udgiften ikke knytter sig så tæt til solcelleanlægget, at udgiften kan sidestilles med monteringsudgifter.

SKAT finder derimod efter en samlet konkret bedømmelse, at opførelsesudgifterne til den nye bygning må betragtes som private, ikke afskrivningsberettiget udgifter, der derfor ikke kan afskrives efter afskrivningslovens §§ 1 - 3.

SKAT har i den forbindelse lagt vægt på følgende:

Taget på den nyopførte bygning, der er 120 m2, tjener først og fremmest bygningen, som benyttes privat eller som kan benyttes privat.
Bygningen anses ikke i sig selv for erhvervsmæssig, fordi solcelleanlægget som følge af en undtagelsesregel er gjort erhvervsmæssigt.
Solcelleanlægget anses for et driftsmiddel og ikke for en installation, der tjener en erhvervsmæssig bygning
En bygning anses ikke for et driftsmiddel, blot fordi solcelleanlægget anses for et driftsmiddel

Vi kan ikke lægge vægt på dine argumenter om, at der ikke var andre muligheder, eller af andre muligheder var dyrere.

Det skal endvidere bemærkes, at der aldrig vil være fradrag for afskrivning på bygning på din ejendom, da [adresse1] er omfattet af reglerne ligningslovens § 15 j, hvoraf det fremgår kan ikke afskrives på ejendomme, der er vurderet som enfamilieshuse.

Indkomsten ændres således:

2012

2013

2014

Fratrukket [adresse1]

36.285

36.990

24.124

Fratrukket [adresse2]

16.881

11.010

Godkendt [adresse1]:

Afskrivning

0

-36.619

-29.058

Eget forbrug

0

1.859

3.600

Godkendt [adresse2]:

Afskrivning

-16.881

-12.661

Eget forbrug

226

1.800

Ændring af indkomsten i alt

36.285

2.456

-1.185

2.Udlejningsejendommen [adresse2]A

(...)

Vi har følgende bemærkninger til de fratrukne udgifter:

Ad 1.

Du fratrækker ejendomsværdiskat. Ejendomsværdiskat indgår ikke i den skattepligtige indkomst, jf. ejendomsværdiskattelovens § 1, stk. 2. Du kan derfor ikke fratrække den i virksomhedens resultat.

Du skal dog ikke betale ejendomsværdiskat når ejendommen er udlejet, jf. ejendomsværdiskattelovens § 1, stk. 1. 2. pkt. Vi nedsætter ejendomsværdiskatten med 3.600 kr. for hvert af årene 2012- 2014. Se SKATs forslag til ændringer ovenfor.

Ad 2.

Du fratrækker vedligeholdelse med 35 % af 57.577 kr. = 20.152 kr.

Du har opgjort grundlaget 57.577 kr. som lejeindtægt stueetagen 39.600 kr. plus forventet indkomst for 1. sal når den er færdigrenoveret på 17.977 kr.

SKAT er af den opfattelse, at der alene kan godkendes fradrag med 35 % af lejen for den udlejede del. Dette begrundes med, at det ifølge retspraksis er en betingelse for fradrag for vedligeholdelses- udgifter efter procentreglen, at erhvervsmæssig virksomhed ved udlejning af ejendommen er begyndt inden udgangen af det ejerår, hvor ejendommen er erhvervet. Se SKM2004.429.LSR.

Hvis ejeren ikke i det første ejerår er begyndt med erhvervsmæssig udlejning, bliver der ikke for dette ejerår beregnet et fradrag for afholdte vedligeholdelsesudgifter efter procentreglen. Og en skønnet fremtidig leje kan dermed efter SKATs opfattelse, heller ikke indgå i beregningsgrundlaget.

Fradrag kan godkendes med:

2012-2013: 35 % af 36.000 = 12.600 kr.

SKAT har ikke set bilag på ombygningsudgifterne. Der kan således være afholdt udgifter, som efter deres art er rene forbedringsudgifter, f.eks. isoleringsudgifterne. Disse er ikke omfattet af procentreglen. Vi har dog, ud fra dine oplysninger, vurderet at de øvrige ombygningsudgifter overstiger 35 % af huslejen (de 12.600 kr.).

Ad 3 og 4.

I 2013 har du fratrukket udgift til køb af vaskemaskine med 4.695 kr.

I 2014 udgør de fratrukne vedligeholdelsesudgifter ifølge din specifikation:

Hulmursisolering, efterisolering efter huller 5.750

Dansk Total service efter håndværkerfradrag 2.500

Tørretumbler, 50 % 2.249

Optimere 2.471

[virksomhed3] 148

[virksomhed3] 248

Vand til luft 16.452

I alt 29.818

Om udgiften ”Vand til luft” har du oplyst, at oliefyret gik i stykker og i stedet for at købe et nyt, investerede du i et Vand til luft anlæg. Ifølge olieselskabet [virksomhed4] er ”luft til vand” et varmepumpeanlæg, der kører på elnettet.

Der er ikke hjemmel til at afskrive på installationer i beboelsesejendomme, jf. afskrivningslovens § 15, stk. 4. Det betyder du ikke kan fratrække køb af tørretumbler og vand til luft anlæg med i alt 18.701 kr. i 2014 og udgift til vaskemaskine 4.695 kr. i 2013.

Ad 5.

Du kan ikke fratrække udgift til byggetilladelse, idet det ikke er en løbende driftsudgift, men vedrører selve indkomstgrundlaget, nemlig ejendommen. Formuen, herunder indtægtsgrundlaget, er som udgangspunkt skatten uvedkommende, dette fremgår af statsskattelovens § 4-6

Ikke godkendt fradrag for 1.850 kr.

Der kan herefter opstilles følgende ejendomsregnskab for ejendommen:

2011

2012

2013

2014

Lejeindtægt

0

36.000

36.000

47.600

Ejendomsskat

-390

-1.696

-1.771

-3.161

Vedligeholdelse, 35 % reglen

-12.600

-12.600

-12.600

Vedligeholdelse

-11.117

Forsikring

-4.485

-4.385

-5.629

Have

-500

Skorstensfejer, snerydning

-247

-247

El, vand, renovation

-4.207

-11.066

-6.861

Net

-1.400

Resultat

-12.990

12.765

5.431

19.432

Selvangivet

-20.542

1.613

-13.946

-717

Ændring af indkomsten i alt

7.552

11.152

19.377

20.149

Ændring for indkomståret 2011 ændres ikke, da året blev forældet den 1. maj 2015, jf. skatteforvaltningslovens § 26.

Forbedringer og installationer kan tillægges ejendommens anskaffelsessum ved beregning af ejendomsavance ved evt. senere salg.

3.Underskud af virksomhed

(...)

Din virksomhed kan efter en samlet vurdering ikke anses for erhvervsmæssigt drevet, idet virksom- heden har haft underskud siden 2001, hvorfor den ikke er drevet rentabel.

Der er endvidere lagt vægt på:

? At der i årene 2001 – 2014 har været underskud, eller meget små overskud (ikke rentabel)
? Underskuddene er stigende
? At virksomheden ikke har nogen særlig stor omsætning. Når der bortses fra salg til dig selv, har omsætningen blot været mellem 30.000-73.000 kr. (manglende intensitet)
? Du er tidligere både i 2010 og 2005, samt ved indtastning af din selvangivelser blevet under- rettet om reglerne og varslet om, at der ikke fremover vil kunne blive godkendt fradrag for underskud
? At du har anden indkomst og formue, som gør det økonomisk muligt at drive virksomheden med underskud
? At virksomhedens underskud ikke kan ses for forbigående, f.eks. indkøringsvanskeligheder, idet den har været drevet i 14 år med underskud i de fleste år
? Der er ikke udarbejdet budgetter, eller fremlagt oplysninger der sandsynliggør, at der i fremtiden kan opnås overskud ved driften
? Du oplyser, at der på sigt vil blive overskud alene på grund af lejeindtægterne. Disse kan jf. retspraksis ikke indgå i vurderingen af, hvorvidt [virksomhed1] er erhvervsmæssig drevet eller ej, da der er tale om to forskellige virksomheder

Det regnskab der skal danne grundlag for vurdering af rentabilitet skal være et driftsregnskab, hvor det er resultatet efter driftsøkonomiske afskrivninger, der lægges til grund. Endvidere skal der være en rimelig driftsherreløn.

Dine skader, herunder erstatning for erhvervsevnetab

Der er en sandsynlighed for, at dine uheld og dermed handicaps kan have haft en virkning på det økonomiske resultat. Det bør dog ikke efter SKATs opfattelse have en langsigtet virkning, idet man normalt vil tilpasse driften eller afhænde virksomheden ved vedvarende underskud – uanset årsagen hertil. Det fremgår også af retspraksis, at der som oftest ikke kan lægges vægt på indehaverens syg- dom, heller ikke selvom denne er den medvirkende årsag til, at omsætningen havde været så lille, at virksomheden giver underskud. Se også TfS1995.828.H, SKM2006.426.ØLR, TfS2007.289.H, samt senest Landsskatterettens kendelse af 10/9 2015, j.nr. 14-0193417 (se www.afgoerelsesdatabasen.dk).

Betingelserne for at anse en virksomhed for erhvervsmæssig er de samme, uanset om indehaveren har nedsat erhvervsevne eller ej, og der er ikke grundlag for at lempe betingelserne, fordi indehaveren er syg. Drives en virksomhed som bibeskæftigelse, fordi indehaver har fuldtidsarbejde, gælder også samme krav om rentabilitet/intensitet.

Dette fremgår af ovenfor omtalte afgørelse fra Højesteret (SKM2007.107.HR), som vi mener er sammenlignelig med din sag. Se også SKM2013.241.HR.

Der er endvidere henset til, at virksomheden også gav underskud før dine skader.

Du mener, at din erstatning for erhvervsevnetab skal medtages i vurdering af, hvorvidt din virksomhed er erhvervsmæssig, da du ikke kan arbejde på fuld tid.

SKAT mener ikke, at udbetalingerne vedr. nedsat erhvervsevne fra [virksomhed5] skal tages i betragtning, når virksomhedens resultat skal vurderes.

Udbetalingen fra [virksomhed5] er udbetalt til dig, da din erhvervsevne blev vurderet til at være ned- sat med 75 % eller mere – der er således ikke tale om en udbetaling, der hidrører fra en driftstabs-forsikring, men en udbetaling, der har baggrund i personlige forhold. Du vil modtage udbetalingen uanset om du driver virksomhed eller ej.

Det er ikke korrekt, at erstatningen er beregnet ud fra mistet indtægt i din virksomhed. I skrivelsen fra din advokat til Arbejdsskadestyrelsen den 10. januar 2008 blev indtægt fra din Edb-virksomhed ansat til blot 4.000 kr. årligt. Erstatningen blev primært beregnet ud fra din lønindkomst, idet du på ulykkestidspunktet var du leder af produktionen hos [virksomhed6] med en årsløn på 315.000 kr.

Efter SKATs opfattelse, skal forsikringsudbetalinger vedrørende erhvervsevnetab, på lige fod med sygedagpenge og fleks ydelse, ikke medtages i vurderingen. Se dom fra Højesteret (SKM2015.262.HR). Højesteret stadfæstede Østre Landsrets dom, hvorefter sygedagpenge fra det offentlige ikke kan anses for at udgøre virksomhedsindkomst, herunder ikke skal medtages i vurderingen af, hvorvidt der er tale om erhvervsmæssig virksomhed eller ikke-erhvervsmæssig virksomhed. Derimod er der tale om et beløb, der giver mulighed for, at modtageren kan opretholde en al- mindelig livsførelse. En sådan ydelse hidrører ikke fra virksomhedsdrift, og skal derfor selvangives som AM-bidragsfri overførselsindkomst.

Konklusion

Efter en samlet konkret vurdering og ud fra de oplysninger vi har fået, anses driften af virksomheden ikke skattemæssigt for erhvervsmæssig, da der ikke har været overskud, og der heller ikke er udsigt til et rimeligt overskud. Virksomheden er ikke rentabel drevet. Overskuddet skal have en vis størrelse, idet der skal være rimelig dækning for den investerede arbejdsindsats og den indskudte kapital.

Da din virksomhed ikke har været erhvervsmæssig, kan underskuddet i virksomheden ikke fratrækkes i din øvrige indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 2.

Der kan derfor ikke godkendes fradrag for underskud af din virksomhed for indkomstårene 2012- 2014.

Indkomsten forhøjes med:

2012: 68.120 kr.

2013: 49.302 kr.

2014: (162.511 – 40.565) = 121.946 kr.

Virksomhedens eventuelle aktiver anses for overgået til en ikke-erhvervsmæssig virksomhed til de bogførte værdier. Senere indkomstår med eventuelt overskud er skattepligtig efter statsskattelovens § 4.

(...)”

Skattestyrelsen er den 23. oktober 2020 fremkommet med følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

”(...)

I nærværende sag har Skattestyrelsen ændret skatteansættelse for indkomståret 2016, da der for klagers vedkommende skal ske en opdeling af hans virksomhed i flere driftsgrene.

Der betyder for klager, at han anses at drive 3 forskellige virksomheder: [virksomhed1], udlejningsejendom og solcelleanlæg, og at resultaterne for disse 3 driftsgrene skal bedømmes og beskattes individuelt.

Som eksempel herpå kan nævnes SKM2011.30.VLR, hvor sekundære indtægter fra udlejning ikke kunne anses som en integreret del af landbrugsdriften og SKM2014.112.LSR, hvor drift af landbrugsejendom med bortforpagtning af jordtilliggende og drift af stutteri blev anset som to selvstændige virksomheder.

Skatteankestyrelsen har indstillet, at Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes. Skattestyrelsen har nedenstående bemærkninger.

Underskud af virksomhed - [virksomhed1]

Selvstændig erhvervsvirksomhed er karakteriseret ved, at der for egen regning og risiko udøves virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et økonomisk overskud.

Klagers virksomhed kan efter en samlet vurdering ikke anses for erhvervsmæssigt drevet, idet virksomheden har haft underskud siden 2001, hvorfor den ikke er drevet rentabel.

Der er endvidere lagt vægt på:

At der i årene 2001 – 2014 har været underskud, eller meget små overskud (ikke rentabel)
Underskuddene er stigende
At virksomheden ikke har nogen særlig stor omsætning. Når der bortses fra salg til klage selv har omsætningen blot været mellem 30.000-73.000 kr. (manglende intensitet)
Klager er tidligere både i 2010 og 2005, samt ved indtastning af hans selvangivelser blevet underrettet om reglerne og varslet om, at der ikke fremover vil kunne blive godkendt fradrag for underskud
At klager har anden indkomst og formue, som gør det økonomisk muligt at drive virksomheden med underskud
At virksomhedens underskud ikke anses for forbigående, f.eks. indkøringsvanskeligheder, idet den har været drevet i 14 år med underskud i de fleste år
Der er ikke udarbejdet budgetter, eller fremlagt oplysninger der sandsynliggør, at der i fremtiden kan opnås overskud ved driften
Klager oplyser, at der på sigt vil blive overskud alene på grund af lejeindtægterne. Disse kan jf. retspraksis ikke indgå i vurderingen af, hvorvidt [virksomhed1] er erhvervsmæssig drevet eller ej, da der er tale om to forskellige virksomheder

Efter en samlet konkret vurdering er det Skattestyrelsens opfattelse at driften af virksomheden ikke skattemæssigt anses for at være erhvervsmæssig, da der ikke har været overskud, og der heller ikke er udsigt til et rimeligt overskud. Virksomheden er ikke rentabel drevet. Overskuddet skal have en vis størrelse, idet der skal være rimelig dækning for den investerede arbejdsindsats og den indskudte kapital.

Da klagers virksomhed ikke har været erhvervsmæssig fastholder Skattestyrelsen fortsat, at underskuddet i virksomheden ikke kan fratrækkes, der kan derfor ikke godkendes fradrag for underskud af virksomhed for indkomstårene 2012-2014 efter statsskattelovens § 6a.

Solcellevirksomhed

I indkomståret 2012 erhvervede klageren et solcelleanlæg til adressen [adresse1]. Anlægget blev idriftsat den 25. juni 2013. Klageren har fratrukket afskrivninger på solcelleanlægget og bygningen for indkomstårene 2012-2014

Da solcelleanlægget først er idriftsat i 2013, fastholder Skattestyrelsen fortsat at der ikke kan godkendes afskrivninger for indkomståret 2012, jf. afskrivningslovens § 3.

Skattestyrelsen anser opførelsesudgifterne til selve bygningen, hvorpå solcelleanlægget er monteret, må betragtes som en privat udgift, hvorfor der ikke kan godkendes afskrivning for denne efter afskrivningslovens §§ 1-3. Der er henset til, at bygningens tag, hvorpå det er opført solcellepaneler, må anses for at tjene bygningen alene, og at klageren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at bygningen ikke benyttes privat.

Udlejningsejendom

Klageren har i indkomstårene 2012-2014 fratrukket udgifter til vedligeholdelse med i alt 71.802 kr. Udgifterne dækker over nyt tag, bad, gulv, isolering, byggetilladelse, vaskemaskine, tørretumbler og varmeanlæg.

Skattestyrelsen har godkendt fradrag med 35 % af lejen for den udlejede del, dvs. 35 % af 36.000 kr. = 12.600 kr. for indkomstårene 2012 og 2013, der er henset til at førsteetagen endnu ikke var udlejet grundet ombygning i de påklagede indkomstår. For indkomståret 2014 er der godkendt 11.117 kr. af udgifterne. Der ikke er hjemmel til at afskrive på installationer i beboelsesejendomme, jf. af- skrivningslovens § 15, stk. 4. Skattestyrelsen fastholder derfor fortsat at der ikke kan godkendes fradrag for afskrivninger på tørretumbler og varmeanlæg for indkomståret 2014.

Vedrørende udgifter til byggetilladelse, anses de ikke afholdt for at sikre, erhverve eller vedligeholde indtægten, jf. statsskattelovens § 6a. Der er henset til, at udgiften alene vedrører ejendommen. Skattestyrelsen fastholder fortsat at der ikke godkendes fradrag for udgifter til byggetilladelse.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at denne er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 68.120 kr. for indkomståret 2012, med 49.302 kr. for indkomståret 2013 og med 121.946 kr. for indkomståret 2014

Klageren har derudover fremsat påstand om, at denne er berettiget til fradrag for afskrivninger vedrørende solcelleanlæg med 36.285 kr. for indkomståret 2012, 53.871 kr. for indkomståret 2013 og 35.134 kr. for indkomståret 2014.

Klageren har yderligere fremsat påstand om, at fradraget fradrag for udgifter til udlejningsvirksomhed skal opgøres til de reelle udgifter på 88.6000 kr., hvorfor han er berettiget til fradrag for udgifter til udlejningsvirksomhed med 29.533 kr. for hvert af de påklagede indkomstår 2012, 2013 og 2014.

Klageren har under behandlingen af klagesagen endvidere fremsat påstand om, at denne bliver forskelsbehandlet i strid med Lov om forbud om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 5, stk. 3, og Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 5, stk. 3.

Klageren har som begrundelse for påstandene anført følgende:

”(...)

Klage over at SKAT ikke mener at jeg har forsøgt at drive et firma:

I 2005 er jeg uden for en arbejdsulykke hvor jeg falder 3 meter ned, og skader min nakke og skulder. Og efterfølgende i nov. 2007 er jeg udsat for en bilulykke, hvor jeg står hovedet og nakke, og efter følgende får kognitive problemer. I den forbindelse giver ASK mig et erhvervsevnetab på samlet 75-80 % bilag B hvor af de 50 kommer fra biluheldet i 2007.

På grund af de 2 ulykker får jeg i nov. 2008 tilkendt Førtidspension.

Herefter prøver jeg at bruge min rest erhvervsevne, ved at sælge telefonløsninger som jeg har gjort siden 2000 i mit bijob firma [virksomhed1] som jeg har haft ved siden af mine andre job i [virksomhed6], udover et yderlige weekendjob ved [virksomhed7].

Det prøver jeg på i 2009-2010, det går godt på den måde at jeg får solgt meget, men må desværre hurtigt erkende at jeg efter ulykken ikke evner denne form for arbejde, så jeg bliver nød til at stoppe med det, og afslutter derfor kun de bestående ordrer og vedligeholde de kunder jeg har.

Da mobiltelefondækningen og data fra fastnet i området hvor jeg bor er særdeles dårligt, finder jeg ud af at jeg kan få leveret Internet via trådløs forbindelse fra udbyder 16 og 18 km fra mig, jeg skal så bruge en mast. Mens jeg er i gang med dette projekt, finder jeg ud af at naboer i området også gerne vil have net på denne måde. Det giver mig ideen til at levere Internet i hele lokalområdet.

Det starter jeg så med, og som det fremgår af bilag C, hvor der er lavet en cost-benefit-analyse er det også udsigt til at bliver en god forretning, da kunde grundlaget er mere end 4 gange større end det område hvor jeg starter med at levere.

Men hvor jeg i starten er lidt forsigtigt og kun tager de nærmeste naboer op til 1 km væk, det er det som fremkommer i bilag C. men jeg kan efter jeg har set hvordan det fungere, levere op til 3 km. fra min mast, og det giver et betydeligt større kundegrundlag end det fremgår af mit prospekt/beregningsbilag.

Så det udefrakommende begivenheder, som ikke kunne være forudset, selv om der var lavet forundersøgelser, som betyder at det ikke bliver en god forretning. At [virksomhed8] ved en fejl graver en forkert vej, og derfor bliver det i området, mulighed for fibernet mindst 3-4 år før det er planlagt.

Andre selskaber har desuden også haft fiber og internet projekter i gang, inden og under finanskrisen, som derefter er lagt i graven. De har også afskrivende betydelige beløb, men har så efterfølgende også haft el kunder til at betale for deres projekter. Se [virksomhed9] fiber bilag I

Jeg har selv lagt betydeligt arbejde, energi og penge i mit projekt, og mener derfor ikke, at det ikke skal betragtes som erhverv.

Da jeg i 2011-2013 på grund af omstændigheden, med at fiber kom 3-4 år før tid, samt det at jeg ikke kunne holde til arbejde med telefoni desuden var den teknologisk udvikling begyndt at overhale min forretning med salg af telefoni.

Så begyndte jeg derfor at tænke på at forsøge flere forskellige ting, for at have flere ben at stå på.

? At tage computer/elektronik arbejde ind, samt at udvikle løsninger i forretningsområde IoT.
? Import af dele fra Især Kina
? Salg af alarmer og videoovervågning
? Samt udlejning

Derfor bygger jeg om, så jeg får dissideret lokaler til erhverv, med kontor, værksted el værksted, samt mulighed for yderligere udlejning af bolig, samt indkøber udstyr til test og afprøvning.

Dette sker i årene 2013 til 2014, og jeg har der for i denne tid udgifter til indretning af lokaler og indkøb af testudstyr.

Angående 1 + 2 så er jeg godt i gang med dette i 2014. Her finder jeg ud af at 2, ikke er et forretningsområde jeg tør beskæftige mig med, da mange af de ting jeg køber ind til test og prøve, ikke kan sælges i Danmark, hvis man skal overholde sikkerhed og CE-godkendelser.

Jeg ser at andre bare sælger disse ting som ikke er CE men ce godkendt, altså et mærke med Kina Export (CE) som meget ligner et CE-godkendelse mærke. Se Bilag H3 for at se forskellen på de mærker, meget af jeres elektronik som i køber, har ikke et rigtigt CR-mærke, og selv hvis det har så er det ikke altid at varen også overholder dette, især med hensyn til sikkerhed. Mange af varerne er særdeles farlige og kan bryde i brænd eller give stød. Hvad der også sker nogle gange som i kan se af bilag H1 og H2. Jeg kan som ingeniør med etik og moral ikke stå inden for salg af sådan vare.

Derfor stopper jeg med forsøg på det, men det har jo stadigt kostet indkøb, her under af testudstyr. Nogen af de farligste vare jeg fandt, anmeldte jeg til sikringsstyrelsen. se Bilag H4

Så jeg stopper med forsøg på import, og vender mig til test, reparation og udvikling i slutningen af 2014.

Men her er jeg så uheldig at jeg i feb. 2015 bliver udsat for et nyt biluheld hvor jeg står hovedet, og får en hjernerystelse, som giver mig yderligere koncentration, hovedpine samt tinnitus, og først nu i efteråret 2016 er jeg fuldt raskmeldt efter jeg har fået bevilliget personlig hjælp. Se bilag k.

Så jeg mener at jeg i hele perioden 2009 til 2014 har forsøgt mig at opnå en indtægt og omsætningen, så man kan forudsætte at over tid, vil få overskud i firmaet, selv om det vil tage lidt længere tid end normalt, da jeg jo ikke har fuldt erhvervsevne, og derfor ikke kan tjene så meget, mens mange udgifter jo er de samme, om man arbejder 4 eller 30 timer. Jeg har jo selv brugt mange penge og resurser på de forskellige projekter. Hvor af nogen som punkt 2, ikke har bragt overskud. Men man har vel som invalid, og handicappet også i Danmark ret til at drive et firma. Jeg har på grund af mine uheld skulle forsøge mig med flere forskellige ting, men de har alle været baseret på en grundlæggende forsvarligt forenings strategi. Men har været stoppet, enten som med salg af Internet fra mast, hvor [virksomhed8] gravet forkert. eller med import af vare som ikke bør sælges i Danmark. Samt sidst, desværre igen i starten af 2015 ramt af et nyt biluheld som har sygemeldt mig i over et år.

Men se også min første klage C og efter følgende klage bilag G samt brev bilag F fra min Revisor.

Klage over at SKAT ikke mener at masten er erhvervsmæssigt, og udgifter til vedligeholdelse og nedtagelse ikke kan medtages i udgifter til firma:

Som der ses af de beregninger bilag C, er det en god ide, samt det hænger også forretningsmæssigt sammen. Da fiber bliver udrullet, dækker jeg kun en del af området, og var i gang med opsætningen af det sidste. Så kundegrundlaget er minimum 4 gange mere større dem som jeg har fået med i projektet i første omgang.

Klager over solceller, begge anlæg på gammel ordning og mulighed for at trække udgifter til udhus fra i stedet for udgifter til jordmonteret anlæg:

Vil gerne klage over at skat ikke accepteret at der for begge anlæg er ansøgt, sat opsat anlæg, samt alle andre forhold for at anlægget skal overholde krav og regler i den gamle solcelle bekendtgørelse fra 2012.

Desuden vil jeg klage over at skat ikke acceptere at jeg trækker delvis udgifter til Lade fra. Da opførelsen af en sådan, var den eneste måde at få godkendt opsendelse af solceller på barmark, og at der ikke var muligt at montere solceller andre steder. Desuden var forsikring af en bygning på opsætningstidspunktet, med solcelle langt billigere end en forsikring af solceller på en barmark.

Angående om solcelle anlæg overholder de gamle regler:

For at blive omfattet af overgangsordningen, hvor du kan bruge netto årsafregning – skal du opfylde følgende kriterier:

  1. Anlægget er net tilsluttet senest 19/11-2012 ELLER
    Der er indgået bindende aftale om køb senest 19/11-2012 OG
  2. Anmeldelse til net selskab sker senest 19/12-2012 OG
  3. Anlægget er tilsluttet nettet senest 31/12-2013 (oprindeligt var det 19/5-2013)

Som der ses af bilagene, er alle kravene opfyldt for begge anlæg. Da de begge er bestilt, opsat og tilmeldt på samme tid.

  1. Begge dele er tilfældet. Se bilag Bilag D-c2 og Bilag D-c3
  2. Er også tilfældet se bilag Bilag D-c3
  3. Er også tilfældet for begge anlæg
  4. Bilag D-c3

Desuden se bilag E af 29/10-2012 hvor anlægget på [adresse2] er tilmeldt den 15/8-2012 længe inden der var plan om at lave reglerne om, samt over et år før anlæggene skal være sat op og være i drift. Desuden beskæftiger [virksomhed8] jo også netop, dette samt tilslutning til nettet lang tid før fristernes udløb. I Bilag D-c3 Tilmelding solcelleanlæg

Se desuden også min først klage bilag D

Så derfor mener jeg at anlægget på [adresse2], skal ind under den gamle ordning som det også er tilfælde med anlægget på [adresse1].

Klage over at skat ikke mener jeg kan trække delvise udgifter fra Lade fra.

Læs også min første klage til skat over dette, at udgifterne til lade ikke kan trækkes fra på TH4.

Bilag D

Som der ses af bilag, så har jeg ikke mulighed for at sætte anlægget på nogen bestående bygninger. Derfor var jeg nødt til at sætte det op som et barmark anlæg, men det er ikke muligt da bygninger står i et landområde. Her vil jeg ikke kunne få lov til at sætte et anlæg op, på grund af landzoneloven og zoneloven i [by2] Kommunen.

Se også bilag J, hvor selv en mindre bod ikke kan godkendes i landzoneområdet.

Men der er en lov i Landbrug/Landskabs loven som giver en ret til at opsætte bygninger i forbindelse med landbrug, og dermed fik jeg Landzone og byggetilladelse til en bygning med Solceller.

Så jeg mener at jeg kan trække udgifterne delvis fra på disse bygninger da.

At der ikke er muligt at sætte solceller op på bestående bygninger.

At det vil være dyre at købe stativer til barmark solcelle anlæg, ind de beløb jeg har trukket fra til bygning.

At bygninger ikke er nødvendigt til andre ting, som SKAT også selv skriver har jeg mange bygninger i forvejen. Har kun byggematerialer og en trailer sående nu, De kunne nemt stå andre steder.

At forsikring var meget billigere med en udbygning, end med et barmark anlæg. Da jeg spørger forsikringen i 2012 om hvad det koster at forsikre anlægget er prisen 2500,- kr., mens jeg kan forsikre hele bygningen med tag for 900,- en besparelse på 32.000, - kr. på 20 år, som er minimumslevetiden for anlægget.

Der for mener jeg at der er en god grund både, økonomisk, lovmæssigt, at vælge at sætte solceller på et tag og ikke på barmark.

Prisen andel af bygningen er desuden langt laver end hvad et stativ koster. Udgifterne til fundament vil være det samme.

Prisen for stativ er for 2016, i 2012 hvor markedet var overophedet, og meget mere nyt, der var prisen langt højre.

Udover at der ikke ville være mulighed for at sætte anlægget lovligt op på mark, så har jeg ved denne løsning sparet mange udgifter.

Udgifter til anlæg over 20 år.

Ved Barmark

Forsikring 250,- a 20 år a 50.000, -

Af bilag D-c4 2 stk. Stativer a 18.500 i alt 37.000, - I alt 87,000, - over 20 år.

Med lade

Forsikring 900,- a 18.000, - Lade delvis fradrag 16.578, - I alt 34.578, - over 20 år

Så jeg mener at, jeg bør kunne trække udgifterne til Laden delvis fra.

Herudover vil jeg klage over følgende punkter i øvrige bemærkninger skat:

Telefon

At udgifterne til telefon i 2013 og 2014 beror på at jeg er ved at lukke mine telefonforretning ned, og da det er meget dårligt mobiltelefon dækning i området, så har jeg måtte købe og udskifte telefoner.

Da de telefoner og enheder jeg har købt ikke virket indendørs i mine nye lokaler. Værdi af egen telefon er fratrukket i regnskab.

Kontor

Udgifter til erhvervslokaler må anerkendes, da lokalerne befinder sig på en adresse hvor der kun er tilladt at drive erhverv. Hvad der også fremgår af BBR.

I forbindelse med omdannelsen og arbejdet i punkt 1 til 4. Blev der lavet en udstykning, i 2 boliger [adresse1] A, og [adresse1] B samt et erhvervslejemål [adresse1] C

Jeg bor i B, og har erhverv i C, mens A er udlejet.

Udgifter til Kaffe

Vil gerne have at skatteankestyrelsen tager stilling til om man må trække udgifter til kaffemaskiner samt indkøb af kaffe fra, i forbindelse med min erhvervsejendom. Det er mest kaffe til mig selv, men jeg mener at det må gå under den del af skatteloven. Hvor frikaffe er en af de sidste ikke beskattet ydelser man må få på arbejdet. Derfor må mit firma jo også trække udgifter til dette fra.

Støvsuger

Som SKAT også selv skriver, støvsuger er en normalt ting at have i et hjem. Har selv 2 hjemme, men jeg har 3 i min erhvervslokaler. En ældre på mit værksted, en våd støvsuger i garage til det grove, samt en støvsuger på mit kontor. Det var det sidstnævnte sted, hvor den gamle støvsuger var gået i stykker, og jeg derfor købte en ny, til afløsning for denne. Dette må jeg bede jer tage stilling til om det ikke er i orden.

Vedligeholdelse af ejendommene

Vil mene at jeg skal kunne trække udgifter til vedligeholdelse fra, i mine huslejeindtægter. Vil derfor bede skatteankestyrelsen tage stilling til om man må trække udskiftning af

Vaskemaskinen og Komfur fra, når det står i lejekontrakten at lejeren har adgang til det i huset. Når de dele går i stykker, komfuret var 25 år, mens vaskemaskinen var 8 år. Det var på [adresse2]A, et sted jeg ikke selv har adgang til, eller hvor jeg bruger vaskemaskinen eller komfur.

(...)”

Klageren har i sine bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse udtalt følgende:

”(...)

Så vil jeg gerne ønske et retsmøde med Landsskatteretten, hvor jeg kan forklare dele af min sag. Det er mest omkring firma delen og arbejde samt sygdom i forbindelse med Firma.

Derud over vil jeg beklage sproget og evt. fejl eller rod i bilag eller andet. Men jeg er desværre ikke særligt god til at lave sådanne skrivelser længere.

Men hvis vi skal tage juridiske ting ind i sagen. Så se erklæringen fra min statsautoriseret revisor 2020-2-Brev fra min Revisor skat 2016.docx

Jeg formoder alle mine indvendinger og andre skrivelser indgår I sagen, og bliver læst, hvis det ikke er tilfældet så vil jeg anmode om at sagen bliver udsat, så vil jeg finde og samlet dem med bemærkning til Landsskatteretten.

Men vedhæfter nye bilag, samt mine kommentarer, men uden alle bilag til dem Så vil gerne at dette dokument sammen med bilag tilgår landsskatte retten.

I afgørelsen så vil jeg også gerne høre om Landsskatteretten kan difference. Jeg medgiver at sagen ikke er sort/hvid.

Blandt andet må man efter 10 år, lave bygninger som er opført erhvervsmæssigt om til privat brug ifølge landbrugsloven

Masten kan også på et tidspunkt bruges privat.

Især er det vanskelige i sagen jo, når jeg nu efter 5-10 år, har fundet ud af hvor meget min erhvervsevne er nedsat. Det tager jo desværre tid at finde ud af, hvor meget og hvor lidt man kan arbejde, efter både et biluheld og en arbejdsskade.

Så har jeg nu fundet ud af, at jeg ikke kan arbejde meget end 4-6 timer om ugen.

Det er jo svært at købe en halv telefon, eller værktøjskasse.

Så hvis det er muligt, så må Landsskatteretten gerne i sagen angive privat/erhvervsmæssigt del, i jeres afgørelse.

Udover dette, så synes jeg at SKAT sagsførsel har været meget sløset. Det har fremgået at det har være en politik hovsa beslutning efter pres på skatteministeren, at alle selskaber med underskud, skulle lukkes med et hurtigt snuptag. Selv om resurser nok kunne være brugt bedre I inddrivelse og udbytte skat. - Men det er nemt at være bagklog.

Men fremhæve nogle af de efter min mening vigtige punkter, samt kommentere SKAT fremlægning af sagen. Samt enkelte bilag I sagen

Virksomheden [virksomhed1]

Angående virksomhed [virksomhed1] fra 2000 til 2014 samt mast

Har brugt den fulde og hele erhvervsevne fra 2006 i firmaet.

Men som jeg også uddyber. Man kan og bør betragte firma i 4 til 5 forskellige perioder.

Skulle måske have lukket firma ned, og oprette flere eller nye til de nye tiltag, eller have brugt et ApS, IS eller et 1 kr. selskab.

Men jeg har jo altid haft til hensigt at svare vært sit, og det er min egene penge, herunder erstatning for ulykken jeg har investeret i selskaber og udlejning.

Men mener at firmaet skal opdeles i flere periode, og hver periode skal ses på separat.

Fra 2000 til 2006 har jeg firma ved siden af et fuldtids arbejde som mellem leder i et firma som producere computer.

I mit egen firma sælger jeg telefoni, ikke på fuld styrke, men nok til at betjene gamle kunder og forblive i branchen. Når vi taler telefoni/internet, er troværdighed ganske vigtigt.

Fra 2006 til 2008 er jeg sygemeldt, og er under arbejdsprøvning. Men prøver at lave noget i firma.

2008 Får jeg førtidspension. Med et erhvervsevne tab på op til 85 %

2007-2009 og frem, har jeg i syge perioden prøvet at sælge noget mere telefoni.

Men har opdaget at jeg ikke kan klare dette, og beholder derfra kun mine faste kunder.

Mit produkt, er også ved at uddø meget hurtigt, i forbindelse med noget der heder en Appel Mobil telefon.

2009-2014 Importere elektronik fra KINA.

Led og meget andet, er på det tidspunkt meget billigere i KINA. Ebay og andet er ikke det mest brugte. Så der er muligheder for meget gode avancer på 10-100 gange på nogle vare.

Men de vare jeg får hjem til test er så sikkerhedsmæssigt farligt med hensyn til stød og brandfare. At jeg ikke etisk og moralsk vil sælge dem. Selv hvis de mærker som sider på varen er et rigtigt CE mærke og ikke et C E mærke. Se bilag 2020-6-Bilag H3 CE Godkendelse.jpg

Der bruges meget tid og penge på at få varer hjem til test, før jeg opgiver. Det sker efter jeg har fundet nogle fornuftige varer, som overholder krav til elektronik i EU. Sådan som spændingsgab mellem printbanner og kortslutnings sikring. Med det man så efter følgende bestiller hjem, overholder så ikke dette, men er en helt anden farlig varer.

Et andet gral eksempler er en 220 volt LED. Som er fast gjort med normalt varmefølsom, når så varen bliver varm. Ja så sker det, som ses af 2020-9-Bilag Farlige LED.jpg

Ved godt, at selv store firmer i Danmark, eller at ebay og andre ikke tager ansvaret for hvad de sælger, og hvis der sker noget, så har de gode forsikringer. Men sådan er min moral ikke.

2008-2014 Prøver jeg at finde andre områder at arbejde med, som jeg også kan klare i forbindelse med min tabte arbejdsevner. Men er stadigt ikke helt selv klar over hvor hård jeg er ramt.

Ville gerne have haft et flexjob, men det ville kommunen ikke give mig på grund af for lidt arbejdsevne Så det går noget tid, før jeg finder ud af, hvor lidt jeg kan klare.

Men efter det, prøver jeg at finde nogle områder, som jeg kan klare med lidt arbejdskraft. Det drejer sig primært om udlejning og salg af Internet via Mast, samt import.

(...)

Angående udgifter til varme, kontor ect.

Igen synes jeg SKAT, ikke har været særligt ihærdigt på at finde ud af hvordan tingene hænger sammen.

Det er IKKE tale om kontor, lager og teknik rum i privaten. Altså i min egen lejlighed/beboelse. Det er tale om særskilte bygninger på [adresse1] Hvor der er udstykket A, B og C.

A og B er udlejningsejendomme, hvor af jeg beboer den ene, mens den anden er udlejet. Mens erhverv er en separat bygning som er udstykket i [adresse1] C.

Derfor skal jeg ikke, føre bevis for at jeg har haft udgifter til lokaler. Men skal umiddelbart bare kunne trække dem fra.

Solcellevirksomhed

Som der fremgår af byggetilladelsen bilag 2020-6-Bilag D-a2 så er bygninger først og fremmest opført for at opsætte solceller. Da alle andre bygninger ikke er egnet med hensyn til placeringer og tagkonstruktioner.

Stald og garage som der anmodes om, er og kan kun være erhvervsmæssigt, og er den eneste grund til at jeg kan få lov til at opføre bygninger. Da man ikke må bygge privat, herunder heller ikke opsætte solceller i Danmark på barmark, når vi taler landbrugsjord.

Der er desuden ingen grund til at skulle bruge pladsen privat, da der er masser af ubrugte plads i de 5-6 andre bygninger.

Der er desuden også kun fradraget halvdelen, og det fremgår af min klage at min løsning er langt billigere end en placering på tag. Især når forsikrings udgifter ville være 20-40 gange højere. End når solceller bare er en del af et tag.

Men hvis ankenævnet ikke mener at dette er tilfældet. Så vil jeg spørge om jeg så ikke må lade erhverv kræve et leje gebyr for at give plads til solceller på taget, SKAT betragter jo solceller som en særskilt erhvervsmæssig del.

”Taget på den nyopførte bygning, der er 120 m2, tjener først og fremmest bygningen, som benyttes privat eller som kan benyttes privat.”

Nej den må ikke benytte privat, det er en erhvervsbygning. (landbrug)

Bygningen anses ikke i sig selv for erhvervsmæssig, fordi solcelleanlægget som følge af en undtagelsesregel er gjort erhvervsmæssigt.

Det er vel ikke SKAT opgave at mene at noget er erhvervsmæssigt, eller ikke erhvervsmæssigt.

Hvis det står I loven at solceller er erhvervsmæssigt, så er det vel dette at nævn og myndigheder skal efter leve.

Det er vel både I lovens bogstav og ånd. Folketinget har lavet denne lov, for at gøre det nemmere at opsætte og betale et anlæg. Det er vel så ikke efter følgendes SKAT’s opgave at synes noget andet ? Selv om folketing efterfølgende har ment og synes noget andet, med gentagen gange af lovgivning med tilbagevirkende kraft på solcelleområdet.

Men de her love er ikke ændre, og skal vel følges.

I min klage over Solcelle, så starten SKAT med at mene. At jeg bare skulle få naboen til at fælde sit læbælte, eller det kunne jeg gøre selv. Det virker ganske useriøs med sådan en opfordring til selvtægt på anden mands ejendom. Andre beboer i området vil nok også klage over den manglende læ.

Man at man bruger sådanne argumenter, viser at SKAT har været presset til politisk at få afgjort nogen sager hurtigt, uden for meget ressourceforbrug.

Jeg håber at Landsskatteretten vil bruge den til som er nødvendigt, og træffe de rigtige afgørelser.

Af billedet 2020-8-Bilag Skygge 2017-01-06 09.55.37.jpg. Kan der ses, at selv efter at solceller er flytte ud på åben mark, så er der stadigt meget skygge sent på dagen. Hvis solceller have været anlagt på stativer, så vil der have været skygge fald på enkelte celler, også senere på dagen, det er noget som stopper solceller produktion på hele anlægget.

Desuden min første klage over solceller 2020-5-Klage over ansættelse af solceller.pdf

Udlejningsvirksomhed [adresse2]

Har ændret opfattelse. vil give SKAT medhold i at [adresse2] A og B skal opfattes som et lejemål med 2 boliger, og at reglerne for sådanne skal bruges.

Jeg have den opfattelse af det var den samlet antal af leje mål som man ejet, og ikke antallet på en matrikel som var afgørende for de regler som jeg skulle bruge. Men efter at min revisor og advokat, har forklaret mig reglerne.

Så giver jeg skat ret i, at kun vedligeholdelsesudgifter, men ikke forbedringer kan trækkes fra.

Men til gengæld så mener jeg at reglerne om at særlige fradragsmuligheder ved nyerhvervet udlejningsejendom kan bruges.

På [adresse2]A+B

Så jeg fradrag for istandsættelsesudgifter inden for 35 % af den årlige husleje i de første tre år, du har ejet ejendommen.

Skat har selv fundet ud af, at jeg yderligere har istandsættelsesudgifter i sagen om et utæt tag. i forbindelse med min klage over ejendomsskatten. Noget som jeg ikke selv har fundet og medregnet.

Ud over 50.000 kr. som skat selv finder I yderligere vedligeholde udgifter I en anden sag, så har jeg selv udgifter til vedligeholdelse og forbedringer på I alt 461102,- kr. som fremgår af 2020-1 Bilag Udgifter [adresse2].pdf1.

Derfor mener jeg at der nemt at kan forsvares at bruge 35 % reglen, som jeg synes var nemmeste.

Men jeg kan da godt se nu, når skat ikke vil godkende min fulde brug der af. At det kunne være en lang bedre ide at finde de virkelige vedligeholdelsesudgifter I de over 500.000,- kr.som der er brugt.

I min naiveste så brugte jeg bare den metode som jeg synes var nemmest. Men jeg formoder at jeg må ændre metoden, når sagen er åbnet af skat.

SKAT medarbejder [person1] har I forbindelse med min klage fuld adgang til mit regnskab og papirer, også dette. SÅ kan ikke forstå at SKAT ikke mener det er dokumenteret.

Ikke andet, end det underbygger min påstand om at SKAT har fået pålagt en politisk opgave med at lukke virksomheder. Jeg formoder at Ankestyrelsen må være ved at bukke under for lignende sager om sløseri og andet. Hvor SKAT I gennem længere tid ikke har haft resurser, og bare lavet brandslukning his og pist.”

Klageren har derudover i sine bemærkninger til Skattestyrelsens erklæringsbrev af 23. oktober 2020 udtalt følgende:

”(...)

Mangler stadigt svar på et spørgsmål i min sidste skrivelse, som har betydning for mit svar til jer.

Det er hvad sendes der videre til Landsskatteretten, fra mine partsindlæg?

Jeg bekræfter hermed, at jeg stadig gerne vil møde op.

Men vil høre om der stadigt er muligt at få sagen ført ved anden nævn, så det flyttes til lokalskatteretten her i området.

Desuden så ser jeg gerne at SKAT eller Skatteankestyrelsen svare på om de ikke overtræder forskelsbehandling/handicap lovgivningen.

Har ikke et stor varigt men, men et stort erhvervsevnetab.

Derfor mener jeg også at SKAT skal tænke på om de i min sag overtræder handicaplovgivning, ved forskelsbehandling på grund af mine genre fra ulykker. Vil mene at jeg har samme ret til at drive firma, som fuldt føjelige mennesker.

Men at der på grund af min tabte erhvervsevne, som jeg dog bruger til fulde, tager længere tid før en indsats giver overskud. - Noget som min statsautoriseret revisor mener vil være tilfældet.

Desuden er der jo i min udlejnings del af min virksomhed investerer mange penge, som der kan tage langt tid før der kommer et overskud.

Vil mene det er SKAT som skal løfte bevisbyrden på grund af

“§ 7 a. Hvis en person, der anser sig for krænket, jf. §§ 2-4, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.”

Så mit spørgsmål til Skatteankestyrelsen er, overtræder SKAT ikke Forskelsbehandlingsloven/handicap lovgivningen i min sag, følgende især med henblik på følgende

“Stk. 3. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af en bestemt race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse eller med en bestemt alder eller med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige, jf. dog § 2 a.”

Samt

Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap

§ 5. Ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Stk. 2. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Stk. 3. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Stk. 4. Chikane skal betragtes som forskelsbehandling, når en uønsket optræden i relation til en persons handicap finder sted med det formål eller den virkning at krænke dennes værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende.

Stk. 5. En instruktion om at forskelsbehandle en person på grund af dennes handicap betragtes som forskelsbehandling.

Eller skal sagen først forbi Ligebehandlingsnævnet., inden sagen fortsætter.

§ 8 a. Klager over overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling efter denne lov og over overtrædelse af forbuddet mod repressalier i § 7, stk. 2, behandles af Ligebehandlingsnævnet.

Der ud over har jeg følgende svar, til hvad jeg mener er forkerte formodninger fra SKAT

At der i årene 2001 – 2014 har været underskud, eller meget små overskud (ikke rentabel)

Som jeg har beskrevet, så har der realt være tale om forskellige aktivitet. Noget skat mener at f.eks, udlejning, solceller skal udskilles fra firma.

Så bør de forskellige perioder, med forskellige tiltag. Herunder et fejlslagent projekt på grund af udenforstående ting, også betragtes som særskilte aktivitet.

Underskuddene er stigende

At virksomheden ikke har nogen særlig stor omsætning. Når der bortses fra salg til klage selv har omsætningen blot været mellem 30.000-73.000 kr.

(manglende intensitet)

At klager har anden indkomst og formue, som gør det økonomisk muligt at drive virksomheden med underskud

Nej, får førtidspension, samt en midlertidig erstatningsudbetaling.

Var i 2012 og er i dag stadigt teknisk insolvent, da jeg har større gæld som består af udgifter til realkredit i hus, samt boliglån og energilån og lignende til forbedringer og renoveringer af bolig, de er selv hvis man ikke medtager en skattegæld langt større end mine aktiver. Salg af mine huse og andre aktiver, vil ikke engang kunne betalt realkreditlån ud.

At virksomhedens underskud ikke anses for forbigående, f.eks. indkøringsvanskeligheder, idet den har været drevet i 14 år med underskud i de fleste år

Som jeg skriver, i svar til første forkerte formodninger.

I de 14 år, har jeg haft fuldt arbejde i de første 6, derefter har jeg været sygemeldt i 3 år, og fra 2009 har jeg fået en førtidspension.

Det har betydet at der har været forskellige arbejdsindsatser, projekter og indtjeningsmuligheder.

Blandt andet, er de mange ting der har været fokuseret på fra start, som ny teknologi. Blandt andet SIP telefoni som i 2000 var der sidste nye. Det er i dag en næsten død teknologi på grund af mobiltelefon.

Der er ikke udarbejdet budgetter, eller fremlagt oplysninger der sandsynliggør, at der i fremtiden kan opnås overskud ved driften

Jo der da lavet regnskab, som viser fremtidigt indtjekninger. Men skat har ikke forhørt eller været interesseret i dette.

Mener at en påtegning fra en statsautoriseret revisor, som mener at det er tilfældet, bør være tilstrækkeligt. Ellers vil jeg gerne se, hvor SKAT har sendt forespørgsel om information om dette.”

Retsmøde

Klageren gennemgik påstande og anbringender i overensstemmelse med det må mødet udleverede talepapir. Klageren frafaldt påstand om, at fradrag for udgifter til antennemast med 40.565 kr. for indkomståret 2014, og han ændrede påstand vedrørende udgifter til udlejningsvirksomhed til fradrag for 29.533 kr. for hvert af de påklagede indkomstår 2012, 2013 og 2014, idet de reelle udgifter på 88.6000 kr. skal fordeles ligeligt. Han fremhævede, at der vedrørende solcelleanlæg bør indrømmes halvt fradrag for bygningen, hvorpå solcelleanlægget er placeret, og at solcelleanlægget blev godkendt og taget i brug i 2012. Der ville ikke kunne ske godkendelse af anlægget efter den i 2012 gældende ordning, hvis der ikke var sket tilslutning og ibrugtagning i 2012.

Klageren påpegede i forhold virksomheden [virksomhed1], at han anser sig udsat for forskelsbehandling i strid med Lov om forbud om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 5, stk. 3, og Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 5, stk. 3

Klageren fremhævede yderligere, at han ikke kunne udleje ejendommen efter erhvervelsen heraf i 2011 grundet fejl og mangler, der skulle udbedres. De afholdte udgifter er uopsættelige for at klager kunne leje ud. Klageren har ikke indblandet privatudgifter i udlejningsvirksomheden. Klageren henviste til Landsskatterettens afgørelse i sag 14-4060239 for så vidt angår de reelle udgifter.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen i skattesagenstadfæstes. Det blev fremhævet, at virksomheden skal opdeles i 3 driftsgrene, at virksomheden [virksomhed1] har givet et stigende underskud siden 2001, og at skattemyndighederne tidligere har udsendt varsel om, at fradrag for underskud ikke ville godkendes fremadrettet. Solcelleanlægget blev først idriftsat i 2013, uagtet at anlægget var tilmeldt i 2012. Opførelsesudgifterne til bygning skal ikke indgå i afskrivningsgrundlaget, da der er tale om en bygning, der ikke er anvendt erhvervsmæssigt.

Vedrørende udlejningsvirksomheden, at opførelsestidspunktet er afgørende, og der skal sondres mellem vedligeholdelsesudgifter og forbedringsudgifter. I 2012 var alene stueetagen udlejet, og der kan maksimalt godkendes 35 % af aktivt lejemål.

Efterfølgende udtalelser

Skattestyrelsen blev efter retsmødet anmodet om en udtalelse dels vedrørende klagerens ændrede påstand angående fradrag udgifter til udlejningsvirksomhed, og dels til hvorvidt det nægtede fradrag for afskrivning på solcelleanlægget i indkomståret 2012, vil betyde, at der skal indrømmes et større afskrivningsgrundlag for indkomståret 2013 og fremefter.

Skattestyrelsen har i udtalelse af 5. november 2021 anført følgende:

”Svar på spørgsmål vedrørende [person2] - Deres j.nr. 16-1365236.

Udlejningsejendom

Spørgsmål:

”Retsmedlemmerne ønsker således en udtalelse fra skattestyrelsen vedrørende klagerens ændrede påstand om, at der kan fratrækkes udgifter på i alt 88.6000 kr., der herefter påstås fordelt med 1/3 over de 3 påklagede indkomstår med 29.533 kr. årligt.”

Svar: Nej

Klageren har i indkomstårene 2012-2014 fratrukket udgifter til vedligeholdelse med i alt 71.802 kr. Udgifterne dækker over nyt tag, bad, gulv, isolering, byggetilladelse, vaskemaskine, tørretumbler og varmeanlæg.

Skattestyrelsen har godkendt fradrag med 35 % af lejen for den udlejede del, dvs. 35 % af 36.000 kr. = 12.600 kr. for indkomstårene 2012 og 2013, der er henset til at førsteetagen endnu ikke var udlejet grundet ombygning i de påklagede indkomstår.

For indkomståret 2014 er der godkendt 11.117 kr. af udgifterne.

Der er benyttet Ligningsrådets regler for nyerhvervede ejendomme. Vedligehold og forbedringer skal derfor ses i forhold til det oprindelige opførelsestidspunkt.

Klageren har på retsmøde anmodet om at blive omfattet af de almindelige regler omkring vedligeholdelse og forbedring, hvor vurderingstidspunktet er tidspunktet for erhvervelsen af ejendomme.

Da hullet i taget var til stede på anskaffelsestidspunktet, kan der ikke opnås fradrag for disse udgifter som vedligeholdelse. Det er uden betydning om der er tale om reparationer der ikke kunne udskydes.

Da de omhandlede udgifter alle har karakter af forbedringer i forhold til standen på anskaffelsestidspunktet, vil der ikke kunne opnås fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Samlet set er klageren derfor bedst stillet ved at bibeholde det nuværende fradrag.

Der er ikke hjemmel til at afskrive på installationer i beboelsesejendomme, jf. afskrivningslovens § 15, stk. 4. Skattestyrelsen fastholder derfor fortsat at der ikke kan godkendes fradrag for afskrivninger på tørretumbler og varmeanlæg for indkomståret 2014.

Vedrørende udgifter til byggetilladelse, anses de ikke afholdt for at sikre, erhverve eller vedligeholde indtægten, jf. statsskattelovens § 6a. Der er henset til, at udgiften alene vedrører ejendommen. Skattestyrelsen fastholder fortsat at der ikke godkendes fradrag for udgifter til byggetilladelse.

Solcellevirksomhed

Spørgsmål:

Der ønskes endvidere en udtalelse til - hvorvidt det forhold, at der er nægtet afskrivning af selve solcelleanlægget i indkomståret 2012, fordi driften først er påbegyndt i 2013 - vil betyde, at der skal indrømmes klageren et større afskrivningsgrundlag for indkomståret 2013 og fremefter.

Svar: Nej, afskrivningsgrundlaget er korrekt opgjort i Skattestyrelsens kendelse.

I indkomståret 2012 erhvervede klageren et solcelleanlæg til adressen [adresse1]. Anlægget blev idriftsat den 25. juni 2013. Klageren har fratrukket afskrivninger på solcelleanlægget og bygningen for indkomstårene 2012-2014

Skattestyrelsen har opgjort afskrivningsgrundlagt således:

[adresse1]

Afskrivningsgrundlag

Pris uden moms ifølge resultatopgørelsen

81.500

+ Moms

20.375

101.875

El

3.319

I alt

105.194

Tillæg 115 %

120.973

Afskrivning 0 % i 2012

Yderligere celler

8.500

Opsætning

5.000

El

8.676

Tilgang i alt

22.176

Tillæg 115 %

25.502

Nyt grundlag

146.475

Da solcelleanlægget først er idriftsat i 2013, fastholder Skattestyrelsen fortsat at der ikke kan godkendes afskrivninger for indkomståret 2012, jf. afskrivningslovens § 3.

Skattestyrelsen skal henvise til Skatterådet afgørelse SKM2013.916 samt en nylig afgørelse fra Landsskatteretten j.nr. 15-1630354.

Skattestyrelsen anser opførelsesudgifterne til selve bygningen, hvorpå solcelleanlægget er monteret, må betragtes som en privat udgift, hvorfor der ikke kan godkendes afskrivning for denne efter afskrivningslovens §§ 1-3. Der er henset til, at bygningens tag, hvorpå det er opført solcellepaneler, må anses for at tjene bygningen alene, og at klageren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at bygningen ikke benyttes privat.

Klageren har i et supplerende indlæg af 6. oktober 2012 anført følgende:

”Korte bemærkninger til retsmøde.

Som jeg først efterfølgende er kommet i tanke om.

Der er intet nyt i forhold om solcelleanlæg, overskud eller varme, da jeg har påtalt og påklaget dem over for SKAT i 2016, men jeg har fuldstændigt glemt at jeg forsøgte mig med at opstarte salg af solceller i 2011 og 2012. Det er også påpeget overfor SKAT Angående varme og el, værktøj, telefon, etc. det var mere fordi at SKAT, satte spørgsmål til at der er styr på adskilles og opdeling.

Overskud.

Som jeg også fremlagde i retten, grunden til at de fleste af mine investeringer og forretningsområder ikke er gået som planlagt. Er enten udefrakommende ting som fejl gravning, eller ny lovgivning. Eller at jeg på start tidspunkt for aktiviteterne, ikke vidste hvor stor erhvervsmæssigt tab, jeg endeligt have. Eller at jeg på en enkelt ting, import fra Kina, ikke mente det moralsk og etisk forsvarligt.

Har i hele tidsrummet til 2005 brugt min fulde erhvervsevne, på Fuldtidsjob som Mellemleder i IT firma, samt deltidsjob ved [virksomhed7]. Mit CVR nummer var for at være klar hvis jeg ville være helt selvstændigt, noget som jeg overvejet og undersøgte i starten af nullerne. Så 2001-2005 er starten hvor jeg overveje om der er muligheder, samt finder leverandører til de ting som jeg evt vil lave. Dette betyder også at jeg meget hurtigt, efter Trafikuheld og Arbejdsulykke kan starte med salg af telefonanlæg.

Det ses også at mit både første og anden forsøg på firma plan virket, der var overskud i 2007 efter start af salg af telefonanlæg i 2006-2007. Men dette kunne jeg ikke overkomme, selv om det var noget jeg inden ulykke have arbejde dagligt med før. Igen i 2010 er der overskud fra Antenneanlægget. Som endda kun er på 20-25 % af mulige kunder. Dette bliver ødelagt af forkert gravearbejde af nystartet fiber fra [virksomhed8]. Der var slet ikke planer om sådan noget, af fra de daværende udbyder af Internet tidligst i 2012-2013 hvis nogensinde.

I dag er der en fornuftigt foretning på 3 ben, som jeg med støtte fra en personlig assistance kan klare. Det har der været udsigt til hele tiden, men har haft en statsautoriseret revisor inde over, så der nu er helt styr på alle de formelle ting. At jeg skulle have kapitalisere og flyttet til virksomhedsordning langt tid før, det er en helt anden ting. Det vil have sparet Ankestyrelsen, Skat og mig selv meget tid, selvom det koster meget i Revisor årligt. Selv om jeg inden, efter bedste overbevisning og formåen, forsøgte mig at lave regnskab på den meste rigtigt måde.

Ud over boligudlejning, driver jeg udlejning af serverplads i rackskab, noget som ikke kræver den store arbejdsindsats, men alligevel giver en fornuftigt indtægt i forhold til indsatsen. Her har adgang til fiber været et stort plus. Har bedre Internet end de fleste storbyer,

Dog har det 3 ben, service og salg, stået stille siden corona, der har kun været en smule fejlretning. Men det ser ud til at komme igang igen nu

Solcelleanlæg.

Ud over uenighed om bygning som basis for solceller, så er grunden til at start året skal være 2012 og ikke 2013. Det er fordi det er et større fradrag på 115 % på nyerhvervelser i 2012. - Noget som regering indførte for at få gang i hjulene efter finanskrisen.

Skat har jo i sagen udtalt, at selv om Folketinget har besluttet at solcelleanlæg til 2012 under den gamle ordning kan erhvervs og bruges erhvervsmæssigt. Så mener de, at de kan fortolke anderledes og forvalte anderledes, og mener at det bør betragtes som privat..

“Det fremgår af Skatteforvaltningens styresignal af 19. december 2018, jf. SKM2018.638, at et solcelleanlæg, der er omfattet af den såkaldte gamle ordning med nettoafregning af el på årsbasis (gruppe 6), kan momsregistreres, jf. SKM2016.484.LSR. Det fremgår af styresignalet, at der ikke kan stilles krav om, at produktionen af el på årsbasis er større end forbruget og at solcelleanlæg dermed kan momsregistreres efter momslovens § 47, selvom den årlige omsætning ikke overstiger 50.000 kr.”

Anlægget er købt via mit CVR som start på solcelleanlæg,

Min mening med de 2 solcelleanlæg som jeg købte igennem mit privat firma igennem en af mine afdeling af normale forhandler, som også så en god forretning i solceller. De 2 anlæg skulle fungere til at give mig erfaring, med hensyn til planlægning, opsætning og kontakt til elektriker og tømrere/håndværker. Det var en god forretning jeg så ind i, i 2011 og 2012 men også en af investeringer som udefrakommende begivenheder stoppet, her ved en lyn lovændring.

[virksomhed2] ApS

CVR [...2]

Status Opløst efter frivillig likvidation

De holdte til ved [virksomhed10] ApS

CVR-nummer [...3]

Et sted jeg stadigt bruger som levendør.

https:// [...dk]

Info omkring varme,el og lokaler, værksted etc.

Skat stillet spørgsmål ved rigtigt opdeling, og fordeling af varme. Men det er der altså,

både fysik og formelt styr på

Som jeg beskriv ved retsmøde, er der separe bolig og erhverv, godkendt af kommune. Det samme med fordeling af kaffe,telefon, værktøj/værksted og støvsuger. Bruger stort set alt værktøj til erhverv/udlejning, og køber eller har typisk 2 eller 3 ting, Hvor der kan være tvivl. Har f eks 5-6 støvsuger i B og C. Udover privatnummer, have jeg 5 sim kort og 8 nummer tilknyttet firma.

Skat har jo ikke taget forbehold for, at jeg stadigt har få kunder tilbage fra Periode hvor jeg solgte telefoni.

[adresse1] A, [...], [by1]

Enhed: [adresse1] A, [...], [by1]

Enhedens anvendelse: Fritliggende enfamiliehus

Enhedens samlede areal: 135 m2

- Heraf beboelsesareal: 135 m2

[adresse1] B, [...], [by1]

Enhedens anvendelse: Bolig i etageejendom, flerfamiliehus eller to-familiehus

Enhedens samlede areal: 131 m2

- Heraf beboelsesareal: 131 m2

[adresse1] C, [...], [by1]

Enhedens anvendelse: Enhed til kontor

Enhedens samlede areal: 213 m2 - OBS En del er fællesareal til teknik og varme

Heraf erhvervsareal: 213 m2

Revision fordelingsnøgle af lys og varme, som bruges

Fordelings nøgle og aftale på lejemål på [adresse1]A+B+C [by1]

(Bilag S2) - OBS Dette er min revisors bilag

EL, lys og Varme

EL forbrug til det enkelte lejemål, betales efter forbrug på separate måler.

Varme (El-Varme)

Varme betales efter kvadrater, fraregnet fælles arealer som teknikrum,...

Beregning af

Varmefordelingen

m^2 I alt

ABC

m^2 A

m^2 B

m^2 C

Fælles Areal

M^2 ifølge bbr

479

135

131

213

58

Brugt ifølge

aftale lejekontrakt

30

30

40

I Procent

Forbrug dokumenteres ved Foto Kvartalsvis af alle bimålere.”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinformation.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen. Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999,863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Om virksomheden har udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår.

Aktiviteterne i klagerens virksomhed var i de påklagede år virksomheden [virksomhed1], udlejning og solcelleanlæg.

Landsskatteretten tiltræder SKATs vurdering om, at klageren driver tre uafhængige virksomheder, som skal vurderes særskilt. Det følger blandt andet af Vestre Landsrets dom af 19. november 2001, offentliggjort i SKM2002.9.VLR, at virksomheder, der har været drevet som selvstændige virksomheder med forskellige aktiviteter, skal bedømmes uafhængigt af hinanden. Dette medfører, at virksomheden [virksomhed1] og aktiviteterne udlejning og solcelleanlæg skal anses for tre forskellige virksomhedsgrene, der skal bedømmes særskilt, da der ikke er nogen driftsmæssig sammenhæng mellem de tre virksomhedsaktiviteter.

Virksomheden [virksomhed1]

I indkomstårene 2012-2014 har klageren haft regnskabsmæssige underskud i virksomheden på henholdsvis 68.120 kr., 49.302 kr. og 121.946 kr. efter driftsøkonomiske afskrivninger og renter.

Det fremgår af klagerens regnskaber for de påklagede indkomstår, at der har været 112.911 kr. i indtægter i 2012, 114.133 kr. i 2013 og 54.082 kr. i 2014. Heraf indgår salg af solcelleanlæg til klageren selv på 81.500 kr. i 2012 og 40.900 kr. i 2013. Efter regulering heraf har virksomhedens omsætning udgjort 31.411 kr. i 2012 og 73.233 kr. i 2013.

Klageren har derudover medtaget en udbetaling på 150.000 kr. årligt for tab af erhvervsevne med 75-80 % samt 1,6 mio. kr. i 2011 som erstatning for et trafikuheld i virksomhedens resultater.

Landsskatteretten finder, at erstatning for klagerens erhvervsevnetab og erstatning for trafikuheld ikke skal medtages i vurderingen af, hvorvidt klagerens virksomhed [virksomhed1] er erhvervsmæssig. Der er henset til, at udbetalingen ikke hidrører fra en driftstabsforsikring, men er personlig indkomst for klageren og alene har baggrund i klagerens personlige forhold, jf. SKM2015.262.HR. Underskuddet i virksomheden er således større, end hvad der fremgår af regnskabet.

Klageren har den 6. november 2020, i forbindelse med sin udtalelse til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse, anført, at SKATs afgørelse af 8. juni 2016 er i strid med Lov om forbud om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 5, stk. 3, og Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 5, stk. 3.

Det følger af LBK nr. 1001 af 24/08/2017 om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, stk. 3, at der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer (...) med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Ved bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, følger det af sædvanlige skatteretlige kriterier, at virksomheden dels må have et vist omfang, det vil sige er drevet med en vis intensitet, dels må være etableret og drevet med udsigt til at opnå en fortjeneste, der står i et rimeligt forhold til den investerede kapital og arbejdsindsats. Intensitetskravet indebærer efter retningslinjerne og skatteretlig praksis på området, at virksomheden har haft en omsætning af en vis størrelse. Der er således tale om et objektivt økonomisk kriterium. Dette gælder vurderingen af alle typer af virksomheder, herunder skatteydere med begrænset arbejdsevne.

Landsskatteretten finder således, at der ved vurderingen af, om virksomheden har været drevet erhvervsmæssigt, skal lægges vægt på sædvanlige skatteretlige kriterier. Praksis på området er således objektivt begrundet i et sagligt økonomisk kriterium, hvorfor der ikke sker nogen forskelsbehandling af personer med et handicap.

Ved rettens bedømmelse af, om klagerens virksomhed har været drevet erhvervsmæssigt i de påklagede indkomstår, er der lagt vægt på, at klagerens virksomhed har udvist underskud siden virksomhedens opstart i 2001, med undtagelse af indkomstårene 2004 og 2005, hvor virksomheden havde et mindre overskud på henholdsvis 1.684 kr. og 6.461 kr. Hertil bemærkes, at enkelte år med overskud ikke er tilstrækkeligt til, at virksomheden kan anses for at være rentabel. Endvidere skal resultatet kunne rumme en rimelig driftsherreløn, hvilket overskuddene i 2014 og 2015 ikke anses at kunne. Der er endvidere lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt budgetter eller oplysninger, der sandsynliggør, at der i fremtiden kan opnås overskud ved driften.

På det foreliggende grundlag var der i de påklagede indkomstår ikke udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel indenfor en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

Virksomheden har derfor ikke været drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende i indkomstårene 2012-2014. Der kan derfor ikke godkendes fradrag for underskud af virksomhed på 68.120 kr. i indkomståret 2012, 49.302 kr. i indkomståret 2013 og 121.946 kr. i indkomståret 2014.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Udlejningsvirksomhed

Ved nyerhvervede ejendomme, der skal udlejes, gælder en administrativt fastsat skønsregel – procentreglen - for opgørelsen af fradragsberettigede vedligeholdelsesudgifter. For nyerhvervede udlejede en- og tofamilieshuse kan der i almindelighed i de tre første ejerår kun godkendes fradrag for istandsættelsesudgifter inden for 35 pct. af den årlige lejeindtægt, eksklusive eventuelt varmebidrag.

Ifølge retspraksis er det en betingelse for fradrag for vedligeholdelsesudgifter efter procentreglen, at erhvervsmæssig virksomhed ved udlejning af ejendommen er begyndt inden udgangen af det ejerår, hvor ejendommen er erhvervet. Dette fremgår af SKM2004.429.LSR.

Klageren har i indkomstårene 2012-2014 fratrukket udgifter til vedligeholdelse med i alt 71.802 kr. Udgifterne dækker over nyt tag, bad, gulv, isolering, byggetilladelse, vaskemaskine, tørretumbler og varmeanlæg.

SKAT har godkendt fradrag for 12.600 kr. af udgifterne for indkomståret 2012 og 2013 samt 11.117 kr. af udgifterne for indkomståret 2014.

Klageren har oplyst, at stueetagen var udlejet fra 2012, og at førsteetagen i de påklagede indkomstår var under ombygning. Klageren har for indkomstårene 2012 og 2013 fratrukket 35 % af 57.577 kr., som består af lejeindtægten for stueetagen på 39.600 kr. samt forventet indkomst for førstesalen på 17.977 kr.

Henset til, at førsteetagen endnu ikke var udlejet grundet ombygning i de påklagede indkomstår, finder Landsskatteretten, at skønnet fremtidig leje for førsteetagen ikke skal indgå i beregningsgrundlaget. Der skal således alene godkendes fradrag med 35 % af lejen for den udlejede del, det vil sige 35 % af 36.000 kr., svarende til 12.600 kr. for indkomstårene 2012 og 2013.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Det er ligeledes Landsskatteretten opfattelse, at der ikke er hjemmel til at afskrive på installationer i beboelsesejendomme, jf. afskrivningslovens § 15, stk. 4. Der kan således ikke godkendes fradrag for afskrivninger på tørretumbler og varmeanlæg med i alt 18.701 kr. for indkomståret 2014.

Landsskatteretten finder derudover, at udgifter til byggetilladelse ikke er afholdt for at sikre, erhverve eller vedligeholde indtægten, jf. statsskattelovens § 6a. Der er henset til, at udgiften alene vedrører ejendommen. Der kan således ikke godkendes fradrag med 1.850 kr.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Solcellevirksomhed

I indkomståret 2012 erhvervede klageren et solcelleanlæg til adressen [adresse1]. Anlægget blev idriftsat den 25. juni 2013. Klageren har oplyst, at det var nødvendigt at opføre en bygning til brug for solcelleanlægget, da ejendommens øvrige bygninger ikke var egnede. Klageren har fratrukket afskrivninger på solcelleanlægget og bygningen samlet med henholdsvis 36.285 kr. i 2012, 36.990 kr. i 2013 og 24.124 kr. i 2014.

SKAT har nægtet afskrivning på solcelleanlægget og bygningen for indkomståret 2012, jf. afskrivningslovens § 3, idet anlægget først er idriftsat i 2013. Landsskatteretten tiltræder SKATs afgørelse vedrørende indkomståret 2012 på dette punkt.

SKAT har anført, at opførelsesudgifterne til den nye bygning efter en samlet konkret bedømmelse må betragtes som private, ikke afskrivningsberettigede udgifter, der derfor ikke kan afskrives efter afskrivningslovens §§ 1 - 3. For indkomstårene 2013 og 2014 er der derfor foretaget regulering for afskrivninger på bygningen, idet udgifterne til opførsel af bygningen, der indgår i klagerens opgørelse af afskrivningsgrundlaget for anlægget, er udtaget af opgørelsen. Der er for 2013 og 2014 desuden sket mindre talmæssige korrektioner af klagerens opgørelse vedrørende afskrivningerne på solcelleanlægget blandt andet under henvisning til, at klageren er skattepligtig af den mængde el, solcelleanlægget producerer hvert år.

Landsskatteretten er enig med SKAT i, at opførelsesudgifterne til selve bygningen må betragtes som en privat udgift, hvorfor der ikke kan godkendes afskrivning på udgifterne efter afskrivningslovens §§ 1-3. Der er henset til, at bygningens tag, hvorpå der er opført solcellepaneler, må anses for at tjene bygningen alene, og at klageren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at bygningen ikke benyttes privat.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.