Kendelse af 25-06-2021 - indlagt i TaxCons database den 26-07-2021

Faktiske oplysninger

Klageren blev den 9. februar 2008 momsregistreret med enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], cvr-nr. [...1], med branchekoden Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed.

Den 12. juli 2012 indtrådte klageren i det på samme dato stiftede selskab [virksomhed2] ApS, cvr-nr. [...2]. Stiftelseskapitalen udgjorde 80.000 kr.

SKAT har i afgørelser dateret den 10. marts og den 3. oktober 2014 truffet afgørelse vedrørende en række af klagerens skatte- og momsforhold. Afgørelserne indeholdt bl.a. SKATs nægtelse af fradrag for fremmed arbejde i indkomståret 2011 på 54.000 kr. samt en skønsmæssig forhøjelse af klagerens overskud af virksomhed i indkomståret 2012 på 188.000 kr.

Den 29. april 2015 indsendte klageren en anmodning om genoptagelse af skatteårene 2011 og 2012. Følgende fremgik af anmodningen:

”På baggrund af nye oplysninger i min skattesag anmoder jeg om genoptagelse af skatteårene 2011 og 2012. Bogføringen for perioden er blevet forkastet, denne er blevet overdragt og udført korrekt af [virksomhed3]. Der er desuden i den forbindelse fundet og indhentet nye bilag, som væsentligt vil påvirke årene 2011 og 2012.(...)”

SKAT traf efter behandlingen af klagerens anmodning om genoptagelse den påklagede afgørelse af 8. juni 2016. I afgørelsen nægtede SKAT fortsat klageren fradrag for fremmed arbejde på 54.000 kr. i indkomståret 2011. Skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed i indkomståret 2012 blev ændret til 160.000 kr.

Fremmed arbejde i indkomståret 2011

Det fremgår af klagerens regnskabsmateriale, at der den 11. maj 2011 er bogført et beløb på 54.000 kr. ekskl. moms som en udgiftspost i regnskabet, vedrørende en faktura 105, dateret den 11. maj 2011.

I de kontospecifikationer fra bogføringen, som klagerens revisor har sendt til SKAT den 13. august 2015, fremgår det, at fakturaen er registreret under Kreditorer, ubetalte regninger.

I de kontospecifikationer fra bogføringen, som klagerens repræsentant har sendt til SKAT den 4. november 2015, fremgår det, at fakturaen er betalt ved en kreditering af virksomhedens bogføringskonto hævet privat.

Faktura 105 er udstedt den 11. maj 2011 af [virksomhed4] v/[person1], [adresse1], [by1], [by2], cvr-nr. [...3]. Fakturaen angiver at vedrøre køkkenmontage og nedtagning af gammelt køkken på [adresse2] til en pris på 54.000 kr. ekskl. moms. Betalingsbetingelserne er angivet at være Netto Kontant 8 dage og beløbet bedes indbetalt på bankkontonummer [...69], reg. nr. [...]. Ved for sen betaling pålægges rente 1,75 % pr. måned.

Det fremgår af Erhvervsstyrelsens registreringer, at enkeltmandsvirksomheden [virksomhed4] v/[person1] er ophørt den 17. maj 2010.

Ifølge SKATs oplysninger har [person1] ikke i 2011 været ejer af den bankkonto, som fremgår af fakturaen.

Klageren har fremlagt en kopi af fakturanr. 105, som [person1] har underskrevet til bekræftelse af, at beløbet var betalt. Klageren har endvidere fremlagt en kopi af fakturanr. 105, hvoraf følgende fremgår:

”Jeg bekræfter hermed at denne faktura er afregnet med 2 stk. sorte svaner fra Arne Jacobsen og 8.000,- kontant

Vh [person1]

”håndskrevet underskrift”

Cpr 2101xx-xxxx (anonymiseret af Skatteankestyrelsen)”

Klageren har på møde med Skatteankestyrelsen supplerende forklaret, at han oprindeligt havde købt de to stole ”Svanen” af sin stedfar, som havde en møbelbutik i [by3]. [person1] modtog stolene, inden arbejdet blev udført på [adresse2]. Klageren kendte [person1], idet de var nogle stykker, som startede samtidig som selvstændige og hjalp hinanden.

Skønsmæssig forhøjelse indkomståret 2012

SKATs skønsmæssige forhøjelse af klagerens overskud af virksomhed er ansat med udgangspunkt i privatforbrugsopgørelse for klageren for indkomståret 2012, som er udarbejdet af klagerens revisor:

SKAT har korrigeret revisorens beregning således:

Den skønsmæssige forhøjelse udgør 160.000 kr. ekskl. moms.

Revisorens formueopgørelse primo og ultimo indkomståret 2012 var for SKAT specificeret således:

Regnskabsoplysninger

Repræsentanten har i sit brev til SKAT den 4. november 2015 indsendt saldobalance og kontospecifikationer for indkomståret 2012. Det fremgår heraf, at virksomhedens overskud før renter udgjorde 128.628,99 kr. Der er ikke fremlagt en tilhørende årsrapport for virksomheden, og der er ikke opgjort en afstemt egenkapital for virksomheden.

Det fremgår af konto 8065 hævet privat, at klageren den 8. marts 2012 har hævet 15.000 kr. i henhold til bilag 18. Posteringen er benævnt Bilkøb.

Det fremgår endvidere af konto 8065 hævet privat, at klageren i indkomståret 2012 har hævet og indsat en række beløb i virksomheden. Således er der f.eks. den 26. juni 2012 og den 6. september 2012 betalt henholdsvis 100.000 kr. og 80.000 kr. til [virksomhed5] ved klagerens private indskud.
Klageren har i indkomståret 2012 netto hævet 10.520 kr. privat ifølge konto
8065 hævet privat.

Biloplysninger

Det fremgår af klagerens personlige skatteoplysninger, at han i indkomståret 2012 var registreret med følgende biloplysninger:

Oplysninger om skattebetalinger

Det fremgår af klagerens personlige skatteoplysninger, at han i indkomståret 2012 fik udbetalt følgende:

Det fremgår af klagerens personlige skatteoplysninger, at han i indkomståret 2012 indbetalte følgende skatter for forskellige indkomstår:

Af klagerens personlige skatteoplysninger fremgår det endvidere, at klageren i indkomståret 2012 har betalt renter og gebyrer med 4.003 kr. til [by3] kommune, og at ejendomsskat vedrørende klagerens ejendom i indkomståret 2012 udgjorde 1.831 kr.

Øvrige oplysninger

Repræsentanten har fremlagt en mail af den 3. juli 2011 fra [virksomhed6] til klageren, hvoraf det fremgår, at klageren har haft en annonce vedrørende en speedbåd, årgang 1996, hos [virksomhed6]. Det fremgår endvidere, at klageren i perioden 17. juni – 25. juli 2011 har haft mailkorrespondance med forskellige interesserede købere. Klageren har oplyst, at båden blev solgt i 2011 for 120.000 kr. kontant, som han opbevarede i sin bankboks.

Ifølge SKATs oplysninger fra folkeregisteret er klageren flyttet sammen med sin samlever på adressen [adresse4] den 1. april 2013.

SKATs afgørelse vedrørende købsmoms af fremmed arbejde og salgsmoms af den skønsmæssige forhøjelse er påklaget til Landsskatteretten og behandlet under sagsnr. 16-1365226.

s afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for fremmed arbejde i henhold til faktura 105 på 54.000 kr. ekskl. moms i indkomståret 2011. SKAT har endvidere ansat klagerens overskud af virksomhed skønsmæssigt til 160.000 kr.

SKAT har anført følgende begrundelse:

”SKAT kan ikke godkende fradrag for udgiften, idet der efter vores opfattelse hersker stor usikkerhed om fakturaens rigtighed. Dette begrunder vi med, at der er flere forhold, som synes atypiske:

Indkomsten (personlig indkomst jf. personskattelovens § 3) forhøjes med beløbet (ekskl. moms): 54.000 kr.

(...)

Det privatforbrug, som den selvangivne indkomst sammenholdt med de i indkomståret stedfundne formuebevægelser, giver plads til, er negativt. Det betyder, at regnskabsgrundlaget ikke giver plads til et antageligt privatforbrug, og det kan derfor ikke danne behørigt grundlag for skatteansættelsen.

SKAT er derfor af denne grund berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse.

SKAT har skønsmæssigt ansat en yderligere indkomst i virksomheden (ekskl. moms) på:

2012: 160.000 kr.

Med en yderligere omsætning på 200.000 kr. inkl. moms, giver det et privatforbrug på ca. 150.000 kr. årligt (inkl. 62.254 kr. til biludgifter), som skal dække alle udgifter til mad, drikkevarer, husholdning og tøj. Ifølge Danmarks Statistik kan disse udgifter opgøres til ca. 40.000 kr. for en enlig pr. år. Desuden skal det dække udgifter til forsikringer, telefon, stofa/licens, ejerforening, el/vand/varme, biludgifter (Fiat Punto) og fritid.

Overskud af selvstændig virksomhed er skattepligtigt efter statsskattelovens § 4, stk. 1 litra a og beskattes som personlig indkomst, jævnfør personskattelovens § 3.

Din advokat gør i hans mail af den 29.02.2016 opmærksom på, at du i 2011 mødte din nuværende samlever, og at du har boet sammen med hende siden 2011, hvorfor din samlever også i indkomstårene 2011 og 2012 har bidraget til at finansiere dit privatforbrug, herunder udgifter til eksempelvis kost m.v.

Ud fra de foreliggende oplysninger fra folkeregistret ses det, at du er flyttet sammen med din samlever på adressen [adresse4] pr. 01.04.2013. SKAT forudsætter derfor, at der først fra dette tidspunkt har været tale om fælles finansiering af privatforbrug. ”

Skattestyrelsen har haft følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling til Landsskatteretten vedrørende den skønsmæssige forhøjelse i indkomståret 2012:

”Skattestyrelsen finder, at klagers privatforbrug, på baggrund af beregningen, ikke giver mulighed for, at klager kan have haft et rimeligt privatforbrug i indkomståret 2012. Derfor finder Skattestyrelsen, at det er berettiget at forhøje klagers indkomst skønsmæssigt. Skattestyrelsen finder, i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, at SKATs afgørelse bør ændres, hvorefter den skønsmæssige forhøjelse af klagers skattepligtige indkomst skal nedsættes fra 160.000 kr. til 76.000 kr.

Skattestyrelsen har lagt vægt på, at den forfaldne B-skat og restancerne ikke skal medtages i opgørelsen, da beregningen af privatforbruget også indeholder klagers faktiske skatteindbetalinger.

Derudover finder Skattestyrelsen, at klager skal anses for at være ejer af bilen Toyota Hiace, [reg.nr.1], da det af klagers personlige skatteoplysninger fremgår, at klager den 9. marts 2012 blev registreret som ejer af bilen. Det fremgår af virksomhedens bogføring, at der den 8. marts 2012 er registreret en hævning på 15.000 kr. med posteringsteksten ”Bilkøb”. De 15.000 skal derfor indgå i privatforbrugsberegningen. Skattestyrelsen finder i overensstemmelse med Skatteankestyrelsen ikke, at klagers køb og salg af bilen Fiat Ducato i indkomståret 2012 skal indgå i beregningen. Der henvises til Skatteankestyrelsens begrundelse.

Endvidere ses det, at ejendomsskat på 1.831 kr. ikke er medregnet i privatforbrugsopgørelsen. Derudover foreligger der en overførselsfejl på 484 kr. Der henvises til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Klager har oplyst, at han i juli 2011 solgte en speedbåd til 120.000 kr., som han modtog kontant og opbevarede i sin bankboks. Skattestyrelsen finder ikke, at klager har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at han har haft yderligere midler til rådighed for sit privatforbrug i indkomståret 2012. Klager har ikke dokumenteret, at han har solgt båden, eller at provenuet herfra har været til rådighed for klagers privatforbrug i indkomståret 2012.

Derudover bemærkes det, at klagers oplysning om modtagelse af lån og gaver i 2012 ikke er understøttet af objektive beviser, hvorfor Skattestyrelsen ikke finder det dokumenteret, at klager har haft yderligere midler til rådighed for sit privatforbrug i indkomståret 2012.

SKAT har ved fastsættelsen af klagers privatforbrugsbehov henset til udgiftsniveauet ifølge Danmarks Statistik, hvorefter gennemsnitsforbruget for en enlig under 60 år uden børn i 2012 udgjorde 198.311 kr.

Afslutningsvis bemærkes det, at Skattestyrelsen ikke finder, at klager har fremlagt dokumentation for, hvorledes hans kæreste og senere samlever har bidraget til klagers privatforbrug i 2012. Der lægges endvidere vægt på, at det ifølge oplysninger fra SKAT fremgår, at klager ikke har haft registreret en samlever på sin bopælsadresse i 2012. Skattestyrelsen finder dermed ikke, at der skal ske nedsættelse af forhøjelsen.

På baggrund af ovenstående finder Skattestyrelsen, at den skønsmæssige forhøjelse skal nedsættes fra 160.000 kr. til 76.000 kr. ekskl. moms.”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har fremsat påstand om, at klagerens skatteansættelse for indkomståret 2011 skal nedsættes med 54.000 kr., og at skatteansættelsen for indkomståret 2012 skal nedsættes med 160.000 kr.

Repræsentanten har anført følgende begrundelse:

”Til støtte for den nedlagte påstand vedrørende [person2]' skatteansættelser for indkomstårene 2011 og 2012 gøres det for det første overordnet gældende, at der ikke i henhold til statsskattelovens § 6, litra a er grundlag for at nægte [person2] skattemæssigt fradrag for omkostningerne på kr. 54.000 til fremmed arbejde relaterende til faktura nr. 105 dateret den 11. maj 2011 fra [virksomhed4] v/[person1], CVR-nr. [...3], idet fakturaen dækker over udgifter, som er medgået til at erhverve [person2]' skattepligtige indkomst i indkomståret 2011.

For det andet gøres det overordnet gældende, at der ikke i henhold til statsskattelovens§ 4, stk. 1, litra a, jf. skattekontrollovens § 3, stk. 4, er grundlag for en skønsmæssig forhøjelse af [person2]' overskud af virksomhed i indkomståret 2012 med kr. 160.000, idet han ikke - som lagt til grund af SKAT- havde et negativt privatforbrug i det pågældende indkomstår.”

I et supplerende indlæg har repræsentanten anført følgende:

”(...)

[person2]' virksomhed [virksomhed1], CVR-nr. [...1], havde i perioden fra 2008 til 2011 en beskeden omsætning.

I 2012 valgte [person2] at ansætte en tømrer i virksomheden. Vedkommende var ansat hos [virksomhed1], CVR-nr. [...1] fra juni 2012 til december 2012. Virksomheden var som følge heraf registreret som indeholdelsespligtig af A-skat og AM-bidrag fra 30. juni 2012 - 31. december 2012.

Det fremgår af regnskabstallene fra [virksomhed1], CVR-nr. [...1], at virksomheden i 2012 havde en stigende omsætning sammenlignet med de tidligere år.

Den 12. juli 2012 stiftede [person2] virksomheden [virksomhed2], CVRnr. [...2]. [person2] var imidlertid grundet sygdom nødsaget til at træde ud af virksomheden [virksomhed2] ApS kort tid efter stiftelsen.

[person2] har efterfølgende stiftet virksomhederne [virksomhed7] ApS.

Selskabet havde i 2014 i gennemsnit ca. 6-8 ansatte, og i dag er der i gennemsnit ca. 6 ansatte i [virksomhed7] ApS.

1 FREMMEDARBEJDE 2011

Den 11. maj 2011 udstedte [virksomhed4] v/[person1], CVR-nr. [...3], en faktura på i alt kr. 54.000 ekskl. moms, dvs. kr. 67.500 inkl. moms, til [virksomhed1], CVR-nr. [...1], [adresse5], [by4], jf. bilag 2.

[person2] havde flere gange tidligere samarbejdet med [person1], hvorfor han valgte at kontakte [virksomhed4] v/[person1] i forbindelse med udførelsen af arbejdet.

Det fremgår af fakturaen, at beløbet udgjorde betaling for montering af et nyt køkken samt nedtagning af et gammelt køkken på [adresse2] i [by3]. I forlængelse heraf skal der henvises til henholdsvis faktura nr. 31 af den 21. marts 2011, faktura nr. 32 af den 1. april 2011 og faktura nr. 33 af den 26. juni 2011 hidrørende fra [virksomhed1], CVR-nr. [...1], jf. bilag 3-5.

De ovenfor nævnte tre fakturaer blev udstedt af [virksomhed1] til [virksomhed8], [adresse6] 1, [by5]. Fakturaerne udgjorde betaling for [virksomhed1]s udførelse af den ovenfor omtalte opgave på [adresse2] i [by3], som [virksomhed4] v/[person1], CVR-nr. [...3] tillige havde udført arbejde i relation til.

Af den tidligere omtalte faktura af den 11. maj 2011 fra [virksomhed4] v/[person1], CVR-nr. [...3] fremgår, at beløbet på i alt kr. 54.000 ekskl. moms, dvs. kr. 67.500 inkl. moms skulle indbetales på kontonummer [...69] og registreringsnummer [...] inden 8 dage fra fakturaens udstedelse.

Fakturaen på kr. 54.000 ekskl. moms, dvs. kr. 67.500 inkl. moms, blev efterfølgende betalt af [person2] ved overdragelse af to Arne Jacobsen stole af modellen "Svanen" samt betaling af kontant kr. 8.000 til [person1].

Fakturabeløbet på kr. 54.000 ekskl. moms, dvs. kr. 67.500 inkl. moms fremgår derfor ikke af [person2]' kontooversigt.

På opfodring fra en tidligere sagsbehandler hos SKAT, [person3], fik [person2] den ovennævnte faktura underskrevet af [person1], jf. bilag 6. [person1] bekræftede ved sin underskrift i foråret 2014, at [person2] havde betalt fakturaen.

Den verificerede faktura blev fremsendt til SKAT ved skrivelse af den 30. april 2014, jf. bilag 7. [person1] har efterfølgende fremsendt en yderligere bekræftelse på [person2]' betaling af faktura nr. 105 af den 11. maj 2011 på i alt kr. 54.000 ekskl. moms, dvs. kr. 67.500 inkl. moms, jf. bilag 8.

Det fremgår heraf, at [person1] herved bekræfter, at have modtaget to sorte Arne Jacobsens stole af modellen "Svanen" samt kr. 8.000 kontant som betaling for faktura nr. 105 af den 11. maj 2011 på i alt kr. 54.000 ekskl. moms, dvs. kr. 67.500 inkl. moms.

[person2] var på tidspunktet for betalingen af fakturaen ikke bekendt med, at virksomheden [virksomhed4] v/[person1], CVR-nr. [...3] var lukket den 17. maj 2010.

[person2] betalte derfor fakturaen i den tro, at virksomheden stadig var momsregistreret, samt at det på fakturaen påførte konto- og registreringsnummer tilhørte [person1].

Det fremgår af [person2]' skrivelse til SKAT af den 30. april 2014, at [person2] havde vedhæftet en kopi af ovenstående faktura til SKAT, jf. bilag 7.

SKAT traf den 8. juni 2016 afgørelse om, at SKAT ikke ville godkende [person2]' fradrag for udgiften på i alt kr. 54.000 ekskl. moms, dvs. kr. 67.500 inkl. moms, til [virksomhed4] v/[person1], CVR-nr. [...3] i indkomståret 2011, jf. bilag 1.

2 [person2]' LIVSFØRELSE I PERIODEN 2011 -2013

I 2011 mødte [person2] sin nuværende samlever.

[person2] flyttede den 1. april 2013 sammen med sin nuværende samlever på adressen [adresse4], [by6].

Parret levede imidlertid sammen forinden denne dato og brugte deres fritid sammen, hvorfor [person2] og hans nuværende samlever allerede i 2012 de facto var samlevende og havde et ikke ubetydeligt fælles privatforbrug.

[person2]' nuværende samlever foretog primært alle daglige indkøb til husstanden i indkomståret 2012.

[person2]' nuværende samlever var på daværende tidspunkt sygeplejerskestuderende, men arbejdede ved siden af sit studie, hvor hun fik en god indtægt.

2.1 Salg af båd i 2011

I 2010 erhvervede [person2] en speedbåd som led i en byttehandel med en bil.

I juni måned 2011 besluttede [person2] sig imidlertid for at sælge speedbåden, hvorfor han oprettede en salgsannonce i [virksomhed6].

I perioden 4. juli - 21. juli 2011 modtog [person2] flere e-mails fra [virksomhed6] vedrørende salgsannoncen, jf. bilag 9.

Det fremgår blandt andet heraf, at [person2]' salgsannonce i [virksomhed6] havde følgende indhold:

"bja, Speedbåd, arg. 1996, 24 fod, 2 sovepladser, 330 hk Hercruiser benzin, motorårgang: 1996, saltvandskølet, indenbordsmotor, skrog: glasfiber, bredde 2,5, dybde 1" fed speedbåd 7,4 I v8 med meget udstyr, stort anlæg, lys, redningsveste, monoski, projektøre foran god stand kun sejlet 250 timer. evt. bytte med gu/plade bil eller mc. "

I perioden den 17. juni - 29. juli 2011 modtog [person2] flere henvendelser fra interesserede køber til speedbåden.

[person2]' e-mailkorrespondance med de interesserede købere er vedlagt som bilag 10-12.

[person2] solgte herefter sin speedbåd i juli måned 2011 for i alt kr. 120.000.

Køberen af speedbåden betalte beløbet kontant til [person2], hvorfor beløbet ikke fremgår af [person2]' kontooversigt.

2.2 Salg af biler i 2012

I 2012 solgte [person2] et par biler.

En af disse biler var en Fiat Ducato med reg.nr. [reg.nr.3].

Af SKATs forslag til afgørelse af den 6. januar 2014 fremgår det tilsvarende, at [person2] i 2012 foretog flere bilhandler, jf. bilag 13.

Det fremgår endvidere heraf, at de omtalte bilhandler eventuelt skulle tillægges betydning i forbindelse med [person2]' privatforbrugsberegning for indkomståret 2012.

2.3 Gaver og lån i 2012

Det fremgår af en privatforbrugsopgørelse for indkomståret 2012 udarbejdet af [person2]' revisor, at [person2] i 2012 modtog i alt kr. 20.000 i gave.

Den ovenfor omtalte privatforbrugsopgørelse for indkomståret 2012 udarbejdet af [person2]' revisor er vedlagt som bilag 14.

Herudover har [person2] i løbet af 2012 optaget flere private lån.

(...)

1 SKATTEANSÆTTELSERNE FOR INDKOMSTÅRENE 2011 OG 2012

1.1 Fradrag for fremmed arbejde i indkomståret 2011

Grundlaget for opgørelsen af indkomstskatten findes helt overordnet i statsskattelovens §§ 4-6. Af disse bestemmelser i statsskatteloven kan udledes et nettoindkomstprincip, hvorefter indkomst opgøres under et som forskellen mellem summen af de skattepligtige indtægter efter statsskattelovens § 4 og summen af de fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6.

Det følger videre af statsskattelovens § 6, litra a, at der er fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Statsskattelovens § 6, litra a hjemler således fradrag for driftsomkostninger.

Fradragsretten i statsskattelovens § 6, litra a fremstår som modstykke til statsskattelovens § 4, der foreskriver, at alle økonomiske fordele er skattepligtige med mindre, at der foreligger en særlig hjemmel til skattefrihed.

Der stilles efter bestemmelsen i statsskattelovens § 6, litra a krav om, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem erhvervelsen af den skattepligtige indkomst og afholdelsen af den fradragsberettigede udgift, hvortil der eksempelvis kan henvises til Den juridiske vejledning 2017-2, afsnit C.C.2.2.1.2 Driftsomkostningsbegrebet, SL § 6, stk. 1, litra a, hvoraf der fremgår følgende:

" Driftsomkostningsbegrebet indebærer, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten. Der skal altså være en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften."

Statsskatteloven indeholder imidlertid ingen særlige formkrav i relation til at opnå fradrag for en driftsomkostning i henhold til bestemmelsen i lovens § 6, litra a.

Der stilles således ikke krav om, at en udgift skal være dokumenteret ved et egentligt bevis for udgiftens afholdelse, størrelse og forbindelse til den skattepligtige indkomst.

Det er derimod tilstrækkeligt, at den skattepligtige sandsynliggør ovennævnte, hvortil der skal henvises til en række eksempler fra administrativ praksis, jf. Landsskatterettens afgørelser af henholdsvis den 9. september 2009 (Landsskatterettens j.nr. 08-03789) og den 4. april 2013 (Landsskatterettens j.nr. 12-0189675).

(...)

Som det fremgår af ovennævnte eksempler fra Landsskatterettens praksis, er det tilstrækkeligt, at en skatteyder for at opnå fradrag i henhold til statsskattelovens § 6, litra a sandsynliqqør udgiftens afholdelse, størrelse og forbindelse til erhvervelsen af den pågældende skatteyders skattepligtige indkomst.

Dette har også støtte i den juridiske litteratur, hvortil der skal henvises til det af Jan Pedersen m.fl. anførte side 248 i Skatteretten 1, 7. udgave 2015, hvoraf der fremgår følgende:

"Da skatteretten ikke indeholder særlige formkrav, kan der i princippet ikke stilles krav om, at en udgift er dokumenteret ved et egentligt bevis for udgiftens afholdelse og størrelse i form af faktura eller lignende. Det er tilstrækkeligt, at den skattepligtige uden rimelig tvivl sandsvnliggør udgiftens afholdelse."

• • • • ••

I nærværende sag foreligger der en faktura fra [virksomhed4] v/[person1], CVR-nr. [...3] til [virksomhed1], CVR-nr. [...1] dateret den 11. maj 2011, hvoraf det direkte fremgår, at den vedrører montage af køkken og nedtagning af et gammelt køkken på [adresse2] i [by3], jf. bilag 2.

Videre foreligger der tillige tre fakturaer fra [virksomhed1], CVR-nr. [...1] til [virksomhed8] dateret henholdsvis den 21. marts 2011, den 1. april 2011 og den 26. juli 2011, hvoraf det direkte fremgår, at fakturaerne vedrører arbejde udført på [adresse2] i [by3], som [person1] tillige udførte arbejde i relation til, jf. bilag 3-5.

Henset til at [person2] i indkomståret 2011 har drevet tømrer- og bygningssnedkervirksomhed, er den pågældende udgift til montage af køkken og nedtagning af køkken utvivlsomt indenfor den naturlige ramme af udgifter, som forventes afholdt i den af [person2] drevne virksomhed.

Hertil kommer. at [person2] i indkomståret 2011 ikke havde ansatte i virksomheden, hvorfor det var naturligt, at han i et vist omfang måtte anvende fremmed arbejdskraft, når han ikke selv kunne nå at forestå de opgaver, som han havde påtaget sig.

SKAT har således heller ikke i afgørelsen af den 8. juni 2016 anfægtet dette forhold, men har derimod anført, at der for udgiften ikke kan godkendes fradrag, idet der efter SKATs opfattelse hersker stor usikkerhed om fakturaens rigtighed.

Dette bl.a. med henvisning til at leverandøren er en virksomhed, der er afmeldt året før, at arbejdet skulle være udført, samt at der ikke kan fremskaffes dokumentation for betalingen af beløbet.

Heroverfor skal det imidlertid fremhæves, at [person2]ikke var bekendt med, at virksomheden var afmeldt, og at dette forhold ingen betydning har for [person2]' ret til fradrag i henhold til statsskattelovens § 6, litra a. Afgørende i forhold til fradragsretten er alene, hvorvidt udgiften de facto er afholdt.

Da [person2] har betalt fakturaen delvist kontant og delvist ved overdragelse af privat indbo, har han i sagens natur ikke mulighed for at dokumentere pengestrømmen via kontoudskrifter.

På opfordring af SKAT har han derfor fået [person1] til at bekræfte betalingen af den pågældende faktura, jf. bilag 6 og bilag 8.

[person2] har således i overensstemmelse med den foreliggende praksis fra Landsskatteretten sandsynliggjort udgiftens afholdelse, hvorfor han er berettiget til at fradrage kr. 54.000 i sit overskud af virksomhed i indkomståret 2011, jf. statsskattelovens § 6, litra a.

1.2 Skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed for indkomståret 2012

Det følger af en helt fast praksis, at det er SKAT, der i forbindelse med skønsmæssige ansættelser skal påvise eller sandsynliggøre, at den skattepligtige har et større privatforbrug end det privatforbrug, som den skattepligtiges selvangivne skattepligtige indkomst samt eventuelt dokumenterede oplysninger om skattefrie indtægter og oplysninger om formueforhold giver plads til.

Der henvises i den forbindelse til Den juridiske vejledning 2017-2, afsnit A.B.5.3.3 Lavt privatforbrug som støtte eller grundlag for forhøjelse, hvoraf der fremgår følgende:

"Domstolspraksis igennem flere årtier viser, at SKAT skal opfylde visse hovedkrav for at varsle og gennemføre en skønsmæssig ændring af den skattepligtiges indkomstansættelse:

Uanset om en skattepligtig fysisk person er selvstændigt erhvervsdrivende, hovedaktionær, lønmodtager eller modtager af overførselsindkomster m.v.,

• skal SKAT påvise eller sandsynliggøre. at den skattepligtige har et større privatforbrug end det privatforbrug, som den skattepligtiges selvangivne skattepligtige indkomst samt evt. dokumenterede oplysninger om skattefrie indtægter og oplysninger om formue giver plads til.

...

SKAT skal som led i påvisningen eller sandsynliggørelsen af den skattepligtiges privatforbrug for det eller de indkomstår, hvor en ændring af indkomstansættelsen aktuelt er på tale, endvidere vise sammenhængen mellem den skattepligtiges privatforbrug for det eller de aktuelle indkomstår og størrelsen af den skattepligtiges privatforbrug for det eller de foregående indkomstår. "

I forlængelse heraf kan det videre konstateres. at det såvel af administrativ praksis som retspraksis fremgår, at både Landsskatteretten og domstolene i en lang række sager ikke har været tilbageholdende med at ændre og tilsidesætte SKATs skønsmæssige afgørelse, såfremt skønnet ikke er udøvet på et korrekt grundlag.

For det første skal der henvises til Vestre Landsret dom offentliggjort i TfS 1995.361. Dommen vedrører en indehaver af en restaurationsvirksomhed, som ikke opfyldte de i henhold til mindstekravsbekendtgørelsen gældende krav til udarbejdelse af regnskaber.

(...)

Efter bevisførelsen for landsretten kunne de af skattemyndighederne valgte forudsætninger med hensyn til ølsalg dog ikke lægges til grund, og sagen blev derfor hjemvist til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

For det andet skal der henvises til Østre Landsret dom offentliggjort i TfS 1999.224(TfS 1999.724, rettelse Skatteankestyrelsen). Dommen vedrørte to personer, der i et interessefælleskab drev en grøntforretning fra deres bopæl.

(...)

Østre Landsret fandt, at regnskabsgrundlaget var af en sådan karakter, at det ikke kunne lægges til grund for opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Østre Landsret fandt imidlertid efter en konkret vurdering, at skatteydernes indkomst havde været væsentligt lavere end det skønsmæssigt fastsatte, hvorfor sagen blev hjemvist til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

For det tredje kan der henvises til Østre Landsrets dom offentliggjort i SKM2011 .263. Dommen vedrørte en køreskolelærer, der i indkomstårene 2003 og 2004 havde drevet erhvervsmæssig virksomhed som kørelærer.

Skattemyndighederne havde tilsidesat skatteyderens regnskabsgrundlag og foretaget en skønsmæssig ansættelse af skatteyderens skat og moms. Grundlaget for skattemyndighedernes skøn var navnlig oplysninger hentet fra politiet og køretekniske anlæg om, hvilke elever en trafikskole havde haft til teoretisk eller praktisk køreprøve eller på køretekniske anlæg i perioden.

(...)

Efter bevisførelsen lagde Østre Landsret til grund, at skatteyder i betydeligt omfang indgik aftaler med køreskolelærere om at overtage en del af skolernes elever, således at han efter aftale skulle gennemføre de køretimer, som eleverne havde betalt for ved de pågældende køreskoler ved købet af en lovpakke eller anden pakke, og således havde eleverne ikke for disse timer også skullet betale til skatteyder.

Østre Landsret tilsidesatte derfor den af skattemyndighederne valgte forudsætning om at antage, at skatteyder for hver elev havde haft en indtægt på kr. 6.690 vedrørende de køretimer, som var omfattet af lovpakkerne, hvorfor sagen fuldstændigt tilsvarende ovenfor omtalte retspraksis følgelig blev hjemvist til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

Af ovennævnte retspraksis kan det sammenfattende konstateres, at det er SKAT, som skal dokumentere rigtigheden af det udøvede skøn, herunder de valgte forudsætninger for skønsudøvelsen, hvilket også direkte fremgår af SKATs egen vejledning, der er citeret ovenfor, jf. Den juridiske vejledning 2017-2, afsnit A.B.5.3.3.

Videre skal der henvises til to eksempler fra administrativ praksis, hvoraf det fremgår, at der skal ske tilsidesættelse af den af SKAT gennemførte skønsmæssige forhøjelse, såfremt det kan konstateres, at der er fejl i det grundlag, hvorpå SKAT har gennemført den skønsmæssige forhøjelse.

For det første henvises der til Landsskatterettens afgørelse af den 16. januar 2014 (Landsskatterettens j.nr. 13-0172982). Sagen omhandlede en klager, som var født i Iran og fik dansk statsborgerskab i 1999.

SKAT modtog den 6. februar 2013 oplysning fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet om store kontantindsætninger på klagerens bankkonto.

SKAT udarbejdede herefter en privatforbrugsberegning, og forskellen mellem det ligningsmæssigt opgjorte privatforbrug på kr. 402.913 og det faktisk opgjorte privatforbrug på kr. 556.480 udgjorde kr. 153.567.

SKAT gennemførte herefter en forhøjelse af klagerens personlige indkomst med kr. 120.000.

Sagen blev herefter påklaget til Landsskatteretten, der traf afgørelse om at nedsætte den skønsmæssige forhøjelse til kr. 0, idet Landsskatteretten anførte følgende:

(...)

Det fremgår af SKATs privatforbrugsberegning, at klagerens privatforbrug på grundlag af indkomst- og formueoplysninger kan opgøres til 402.913 kr., mens det faktiske privatforbrug på grundlag af bankkontooplysninger er opgjort til 556.480 kr. SKATs beregning af klagerens privatforbrug er imidlertid fejlbehæftet.

Landsskatteretten finder, ligesom SKAT, at indsætningen af 178. 000 kr. den 12. januar 2012 er at anse som en kontant beholdning pr. 31. december 2011. Beløbet skal derfor tillægges formuebeholdningen ultimo, hvorved privatforbruget formindskes med det tilsvarende beløb.

Klagerens oplysninger overfor forsikringsselskabet om anskaffelsessummer, der overstiger de dokumenterede betalinger til [virksomhed9], anses ikke at kunne tillægges værdi. SKAT har i øvrigt tillagt differencebeløbet på 106.586 kr. to gange ved opgørelsen af det faktiske privatforbrug.

...

Sammenholdt med de kontante hævninger på 239.033 kr. anses der herefter ikke grundlag for den skønsmæssige forhøjelse, der derfor nedsættes til 0. "

For det andet skal der endelig henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 4. april 2014 (Landsskatterettens j.nr. 13-0225591), der vedrørte en skatteyder, som drev selvstændig tømrervirksomhed fra sin private adresse.

I den konkrete sag gennemførte SKAT en forhøjelse af skatteyderens momstilsvar på kr. 25.000. Ved vurderingen af skønnets størrelse blev der taget udgangspunkt i husstandens beregnede privatforbrug for 2008-2010.

SKATs afgørelse blev påklaget til Landsskatteretten, der traf afgørelse om at nedsætte den skønsmæssige forhøjelse af skatteyderens momstilsvar, idet Landsskatteretten anførte følgende:

"Det fremgår af sagens oplysninger, at den skønsmæssige forhøjelse udspringer af, at SKAT har konstateret, at familiens privatforbrug var lavere for 2010 end for de sammenlignelige år.

Imidlertid er det i forbindelse med skatteankenævnets behandling af skatteskønnet konstateret, at SKAT ved opgørelsen af privatforbruget fejlagtigt har fratrukket gælden på kassekreditten 2 gange, hvilket har været årsagen til, at privatforbrugsberegningen har udvist et for lavt privatforbrug.

Det er Landsskatteretten opfattelse, at der på baggrund af nedsættelsen af den skønsmæssige forhøjelse af den skattepligtige indkomst ikke er grundlag for at foretage en korresponderende skønsmæssig forhøjelse af momstilsvaret, og derfor nedsættes momsforhøjelsen til 0 kr. "

Af Landsskatterettens begrundelse i den konkrete sag kan det udledes, at i det omfang et skøn foretages på et grundlag, som ikke er korrekt, da vil skønnet ikke kunne opretholdes, og forhøjelsen skal nedsættes til 0. I den konkrete sag medførte dette endvidere, at den korresponderende skønsmæssige forhøjelse af skatteyderens momstilsvar til svarende skulle nedsættes til kr. 0.

• • • • ••

Til støtte for at der i nærværende sag ikke er grundlag for en skønsmæssig forhøjelse af [person2]' overskud af virksomhed i indkomståret 2012 med kr. 160.000, skal der helt overordnet henvises til, at [person2] ikke har haft et negativt privatforbrug i indkomståret 2012.

I forlængelse heraf skal det for det første fremhæves, at [person2] i indkomståret 2011 solgte sin speedbåd for kr. 120.000, som [person2] modtog kontant af køber.

Som det fremgår af sagsfremstillingen ovenfor, solgte [person2] sin speedbåd via en salgsannonce i [virksomhed6], jf. bilag 9.

I forlængelse heraf skal det bemærkes, at [person2] modtog flere henvendelser fra interesserede købere til speedbåden, som alle havde set [person2]' salgsannonce i [virksomhed6], jf. bilag 10-12.

[person2] gemte sin fortjeneste fra salget af speedbåden som en kontant opsparing, som han efterfølgende anvendte til at dække sit forbrug i bl.a. indkomståret 2012.

For det andet skal det fremhæves, at [person2]' nuværende samlever primært foretog alle daglige indkøb til husstanden i 2012.

For det tredje skal det fremhæves, at [person2] i indkomståret 2012 oppebar en skattefri indkomst fra salg af biler samt optog flere private lån, som bidrog til at dække hans privatforbrug.

Endelig skal det for det fjerde fremhæves, at det fremgår af [person2]' revisors privatforbrugsopgørelse for indkomståret 2012, at [person2] i 2012 modtog i alt kr. 20.000 i gave, jf. bilag 14. Pengene anvendte [person2] ligeledes til at dække sit privatforbrug i indkomståret 2012.

Det kan herefter konstateres, at der er fejl i det grundlag, hvorpå SKAT har foretaget den skønsmæssige forhøjelse af [person2]' overskud af virksomhed i indkomståret 2012.

Det af SKAT udøvede skøn kan herefter - i overensstemmelse med den foreliggende praksis - ikke opretholdes.

(...)”

På mødet med Skatteankestyrelsen forklarede klageren, at han arbejdede på et projekt med renovering af ca. 100 køkkener i en boligforening i [by3] for virksomheden [virksomhed8], som havde entreprisen. [person1] fra [virksomhed4] og Tømrer er en gammel kammerat og tidligere kollega, som klageren havde til at hjælpe sig på det projekt. [person1] havde allerede fået de to stole ”Svanen” af klageren, så [person1] skyldte ham nogen penge, som [person1] så udførte arbejdet for. Klageren havde oprindelig købt de to stole af sin stedfar, som havde en møbelbutik i [by3].

Det var klagerens oplevelse, at SKAT havde været inkonsekvent i deres vejledning. En sagsbehandler havde stillet ham i udsigt, at [person1]s underskrift på fakturaen var bekræftelse nok for at kunne få fradrag. Det godkendte SKAT så alligevel ikke, og han indhentede en yderligere bekræftelse fra [person1], da SKAT vejledte om, at det kunne berettige et fradrag. Så blev der skiftet sagsbehandler, og SKAT ville alligevel ikke godkende fradraget.

Vedrørende sit privatforbrug forklarede klageren, at han havde haft en bil til salg, som han byttede til en båd i 2010. Båden var sat til salg et stykke tid på [virksomhed6], og han mener den blev solgt omkring august 2011. Repræsentanten påpegede, at de fremlagte udskrifter, hvor båden drøftes på [virksomhed6] dokumenterer bådens eksistens. Klageren oplyste, at salgsprisen var kontant 120.000 kr., som han opbevarede i sin bankboks og brugte af. Repræsentanten påpegede, at sagen drejede sig om indkomståret 2012, og at det først inden for de seneste år – særligt efter mobilepay – er blevet sjældnere at anvende kontanter.

Klagerens kæreste bidrog til hans privatforbrug i 2012, men han er ikke besiddelse af oplysninger om hendes indkomstforhold. De er ikke længere samlevende.

Landsskatterettens afgørelse

Fremmed arbejde i indkomståret 2011

Udgifter, som er afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, herunder skal udgiftsafholdelsen ligge inden for de naturlige rammer af virksomheden.

Bevisbyrden for, at der foreligger fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, påhviler - i overensstemmelse med hvad der generelt gælder for skattemæssige fradrag – som udgangspunkt den skattepligtige, jf. Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort som SKM2004.162.HR.

Den, der anser sig berettiget til fradrag for udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, må således i fornødent omfang kunne dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt.

Beviskravet vil efter retspraksis typisk blive skærpet i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder, der kan tale imod, at der er tale om fradragsberettigede udgifter. Se SKM2019.500.LSR.

Klageren har fremlagt dokumentation i form af en udstedt faktura 105 af den 11. maj 2011. Klageren har endvidere indhentet en underskrift på, at fakturaen er blevet betalt med to stole af mærket ”Svanen” og 8.000 kr. kontant.

Under normale omstændigheder ville denne dokumentation som udgangspunkt være tilstrækkelig til at dokumentere, at der er tale om fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

I denne sag finder Landsskatteretten imidlertid, at den fremlagte faktura ikke i fornødent omfang dokumenterer, at klageren har afholdt en udgift, der er fradragsberettiget. Retten lægger vægt på, at virksomheden, som har udstedt fakturaen, er afmeldt fra registrering den 17. maj 2010 – et år før fakturaen er udstedt – og at der ikke foreligger tilstrækkeligt bevis for, at klageren har betalt fakturaen. Landsskatteretten finder ikke, at den indhentede underskrift i sig selv kan dokumentere betalingen, idet betalingen er sket med to stole og et i sammenhængen mindre kontantbeløb. Dette må anses for et usædvanligt betalingsmiddel i erhvervsmæssige forhold og er heller ikke i overensstemmelse med de betalingsbetingelser, som fremgår af fakturaen. Der er endvidere henset til, at virksomhedens bogføring ikke understøtter den oplyste betalingsmetode.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.

Skønsmæssig forhøjelse i indkomståret 2012

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal oplyse sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Told- og skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1 og 6 B, stk. 1.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det oplyste privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. Told- og skatteforvaltningen kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Se SKM 2002.70.HR.

Det fremgår af den privatforbrugsopgørelse som SKAT har udarbejdet, med udgangspunkt i klagerens revisors opgørelse, at klagerens privatforbrug i indkomståret 2012 udgjorde -46.996 kr. SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 200.000 kr. inkl. moms, hvorefter klagerens privatforbrug udgjorde 153.004 kr., heraf udgjorde private biludgifter 62.254 kr.

Landsskatteretten finder, at SKATs beregning af klagerens privatforbrug på -46.996 kr. skal reguleres med følgende poster:

I SKATs beregning af privatforbruget indgår årets forfaldne B-skat samt personskatterestancer. Idet beregningen af privatforbruget også indeholder klagerens faktiske skattebetalinger, skal den forfaldne B-skat og restancerne ikke medtages i opgørelsen, da skattebetalingerne ellers vil blive medregnet to gange.

Det fremgår af klagerens personlige skatteoplysninger, at klageren den 9. marts 2012 blev registreret som ejer af en Toyota Hiace, [reg.nr.1]. Klageren var registreret som ejer af bilen indtil den 16. januar 2013. I virksomhedens bogføring er med bilag 18 pr. 8. marts 2012 registreret en hævning på 15.000 kr. og posteringsteksten Bilkøb. Klageren anses derfor for at være ejer af en bil til en værdi af 15.000 kr. pr. 31. december 2012, som skal indgå i privatforbrugsberegningen. Klagerens køb og salg af en Fiat Ducato i indkomståret 2012 anses ikke at skulle indgå i beregningen, da der ikke er oplysninger om købs- og salgspris. Landsskatteretten lægger til grund, at klageren ikke har haft hverken tab eller fortjeneste på bilen i 2012.

Ejendomsskat på 1.831 kr. ses ikke medregnet i privatforbrugsopgørelsen.

Den af revisoren opgjorte formue ultimo 2012 på -294.053 kr. indgår i privatforbrugsberegningen med 294.537 kr., hvorfor der foreligger en overførselsfejl på 484 kr.

Efter ovenstående reguleringer kan klagerens privatforbrug opgøres således:

Klageren har oplyst, at han i juli måned 2011 solgte en speedbåd til 120.000 kr., som han modtog kontant og opbevarede i sin bankboks.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at have haft yderligere midler til rådighed for sit privatforbrug i indkomståret 2012 ved salg af en privat speedbåd i indkomståret 2011. Den fremlagte korrespondance omkring båden understøtter ikke, at båden er solgt, eller at provenuet herfra var til rådighed for klagerens privatforbrug i indkomståret 2012. Se SKM 2002.70.HR.

Klageren har endvidere oplyst, at han i indkomståret 2012 har modtaget lån og gaver, der har bidraget til hans privatforbrug. Da klagerens oplysning ikke er understøttet af objektive beviser, finder Landsskatteretten ikke grundlag for at antage, at klageren har haft yderligere midler til rådighed for sit privatforbrug i indkomståret 2012 end hvad der allerede fremgår af revisorens opgørelse over klagerens privatforbrug, og som SKAT har lagt til grund for sin beregning.

Da beregningen af klagerens privatforbrug fortsat ikke giver mulighed for, at klageren kan have haft et rimeligt privatforbrug i indkomståret 2012, finder Landsskatteretten det berettiget at forhøje klagerens indkomst skønsmæssigt.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at SKAT ved fastsættelsen af klagerens privatforbrugsbehov har henset til udgiftsniveauet ifølge Danmarks Statistik (statistikbanken.dk). Gennemsnitsforbruget for en enlig under 60 år uden børn udgjorde ifølge Danmarks Statistik 198.311 kr. i 2012.

Af SKATs regulering af inddrivelsesbekendtgørelsens satser for 2012, SKM2011.751.SKAT fremgår det, at minimumsbeløbet for inddrivelse af gæld fra det offentlige i 2012 efter inddrivelsesbekendtgørelsen udgjorde en indkomst på 104.230 kr.

Klageren har anført, at hans samlever har bidraget til hans privatforbrug i indkomståret 2012. Ifølge oplysninger fra SKAT har klageren ikke i 2012 haft registreret en samlever på sin bopælsadresse, og klageren har ikke fremlagt dokumentation for, hvorledes hans kæreste og senere samlever har bidraget til klagerens privatforbrug i indkomståret 2012. På baggrund heraf, og da der ikke er grundlag for at antage, at klagerens privatforbrug skulle udgøre et minimum, finder Landsskatteretten ikke grundlag for at nedsætte forhøjelsen til et lavere niveau end det af SKAT fastsatte privatforbrug på 153.004 kr.

Landsskatteretten nedsætter derfor SKATs forhøjelse af indkomsten inkl. moms fra 200.000 kr. til 95.000 kr., hvorefter klagerens privatforbrug i indkomståret 2012 udgør 155.628 kr. (60.628 kr. + 95.000 kr.), heraf udgør private biludgifter 62.254 kr.

Landsskatteretten har i afgørelsen af dags dato i sagsnr. 16-1365226 truffet afgørelse om, at den ikke medregnede indkomst kan anses for momspligtig omsætning i klagerens virksomhed. Den beregnede udgående afgift (salgsmoms) udgør 19.000 kr. (20 % af 95.000 kr.)

Landsskatteretten ændrer herefter SKATs afgørelse og nedsætter den skønsmæssige forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst fra 160. 000 kr. til 76.000 kr. (95.000 kr. – 19.000 kr.)