Kendelse af 12-08-2020 - indlagt i TaxCons database den 11-10-2020

Faktiske oplysninger

Det fremgår af det Centrale Virksomheds Register, at klageren har været registeret med virksomheden [virksomhed1] med cvr-nr. [...1] siden den 1. april 2014. Virksomheden er registeret under branchekoden ”812100 Almindelig rengøring i bygninger”.

SKAT har i forbindelse med et projekt, som skulle undersøge skatteydere med lav eller ingen indkomst, udsøgt klageren.

Det fremgår af klagerens R75 oplysninger, at klageren i indkomstårene 2012-2014 har været ansat ved [virksomhed2] A/S og [virksomhed3] A/S. Endvidere fremgår det, at klageren i de påklagede indkomstår havde følgende A-indkomst:

Endvidere fremgår det, at klageren har selvangivet 40.279 kr. i overskud af virksomhed for indkomståret 2014.Klageren har ikke fremlagt regnskabsmateriale til SKAT i forbindelse med skattesagens behandling.

I forbindelse med sagens behandling hos SKAT har klageren oplyst, at hun mod kontant betaling har haft følgende udlejning:

Endvidere har klageren oplyst, at hun har modtaget 40.000 kr. i 2012, 40.000 kr. i 2013 og 30.000 kr. i 2014 i kontanter fra sin kæreste. Klageren og klagerens kæreste har ikke været samboende i de påklagede indkomstår. Ydermere har klageren oplyst, at hun har modtaget 20.000 PLN i 2012 og 20.000 PLN i 2013 fra sin far.

Det fremgår af klagerens kontoudtog, at klageren har afholdt udgifter til [...]: SKAT har opgjort klagerens husleje til:

2012: 95.140 kr.

2013: 97.539 kr.

2014: 99.000 kr.

Endvidere fremgår det af SKATs afgørelse, at SKAT i forbindelse med skattesagens behandling har opgjort klagerens privatforbrug til:

I forbindelse med klagesagens behandling har revisoren opgjort klagerens privatforbrug til:

Klagerens revisor har endvidere udarbejdet og fremlagt en oversigt over indsætninger med anført forklaring på, hvem indbetalingerne stammer fra samt en tro- og loveerklæring.

Følgende fremgår af oversigten over indsætninger:

Endvidere fremgår det, at [S.], [Re.] og [A.] var lejere af værelser hos klageren.

Af den fremlagte tro- og loveerklæring fremgår, at klagernes kæreste bekræfter, at han i indkomstårene 2012-2014 har givet klageren ca. 40.000 kr. om året som tilskud til kost m.v. Endvidere fremgår det, at beløbene er betalt i mindre portioner i løbet af året. Erklæringen er underskrevet og dateret den 1. september 2016.

SKAT har i forbindelse med klagesagens behandling fremlagt en korrigeret privatforbrugsopgørelse for klageren for indkomstårene 2012-2014:

Skatteankestyrelsens privatforbrugsberegning

Skatteankestyrelsen har i forbindelse med klagebehandlingen udarbejdet følgende privatforbrugsberegning, hvori der er taget udgangspunkt, dels i SKATs opgørelse, dels i klagerens indsendte oplysninger:

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for at drive uregistreret virksomhed i indkomstårene 2012 og 2013 og har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med henholdsvis 118.366 kr. og 118.513 kr. Endvidere har SKAT forhøjet klagerens overskud af virksomhed for indkomståret 2014 med 87.777 kr.

Som begrundelse for afgørelsen har SKAT anført følgende:

”...

1.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

Det er SKAT´s opfattelse at der for årene 2012, 2013 og 2014 skal ske beskatning af overskud af selvstændig virksomhed (for en del af perioden uregistreret virksomhed) jf. Statsskatteloven §4, stk. 1, litra a, Opkrævningsloven §5, og Personskatteloven §3, stk. 1. Samtidig skal der ske afregning af moms jf. Momsloven §4, stk. 1.

Det følger af Momslovens regler, at afgiftspligtige personer, der driver økonomisk virksomhed med levering af varer og ydelser, og som ikke er fritaget efter Momslovens § 13, skal anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen. Reglerne omkring momsregistrering og -angivelse fremgår af Momsloven §47, §56 og §57.

Af Momslovens § 4, stk. 1, fremgår det, at der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Der skal derfor betales afgift/moms af omsætningen i din virksomhed.

Efter Skattekontrollovens § 3 skal erhvervsdrivende indgive et årsregnskab efter de regler skatteministeren har fastsat. Dette regnskab har man pligt til på begæring at indsende til SKAT jf. Skattekontrolloven §6

Hvis der ikke er aflagt et regnskab eller det aflagte regnskab ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af Skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Du har ikke indsendt det forespurgte materiale, hvorfor SKAT kan ansætte nettoindkomsten skønsmæssigt.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger fratrækkes. Det fremgår af Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Du har ikke fremlagt dokumentation for udgifter i forbindelse med din virksomhed. Såfremt du efterfølgende fremlægger dokumentation for afholdte udgifter, vil skatteansættelsen kunne genoptages.

Et negativt eller lavt privatforbrug er en indikator på, at der enten mangler ubeskattede indtægter eller der findes en ukendt, ubeskattet formue. Danmarks Statistik har gennem en årrække foretaget en privatforbrugsanalyse og vi tager udgangspunkt i den analyse, når privatforbruget skal opgøres.

Dit privatforbrug er af SKAT opgjort således:

(...)

Du har foretaget indberetning af momstal til SKAT for perioden 1/4-2014 – 31/12-2014 med salgsmoms 11.910 kr. (svarende til en omsætning på 47.640 kr. ekskl. moms) og købsmoms 2.255 kr., hvilket har medført en momsangivelse på 9.655 kr. Der er ikke indgivet momstal til SKAT for 2012 eller 2013, da virksomheden først bliver registreret 1/4-2014.

Der fremgår af dine kontoudtog for 2012 og 2013 en række kontante indbetalinger, som sammenholdt med bl.a. oplysningerne omkring selvstændig virksomhed gør, at SKAT anser disse indbetalinger for hidrørende fra uregistreret selvstændig virksomhed.

Følgende indsætninger på din bankkonto (ud fra kontoudtog fremsendt fra din bank) indikerer, at der eksisterer indtægter, som ikke er beskattet for de omhandlede indkomstår:

(...)

SKAT har på baggrund af de tilgængelige oplysninger omkring moms, privatforbrug, kontante indsætninger på bankkonto samt øvrige oplysninger i sagen, opgjort ændring af overskud af virksomhed for 2012 til 118.366 kr., 2013 til 118.513 kr. og 87.777 kr. for 2014. Samtidig er ændring af salgsmoms for 2012 opgjort til 29.591 kr., 2013 til 29.628 kr. og 2014 til 21.944 kr., og ikke godkendt fradrag for købsmoms (ej dokumenterede udgifter) for 2014 er opgjort til 2.255 kr. Opgørelsen er sket på baggrund af følgende:

Indkomstændringen er opgjort på følgende måde:

Punktet medfører en forhøjelse af den personlige indkomst for indkomståret 2012 med i alt 118.366 kr., 2013 med 118.513 kr. og 2014 med 87.777 kr. jf. Statsskatteloven §4, stk. 1, litra a og Personskatteloven §3, stk. 1.

...”

SKAT er i forbindelse med klagesagens behandling kommet med følgende bemærkninger af 29. september 2016:

”...

SKAT kan ikke lægge vægt på erklæringer indhentet fra nærtstående/interesseforbundne personer, som ikke har modstridende interesser, da den type af erklæringer skal underbygges med objektivt konstaterbare beviser, såsom kontoudskrifter m.v. jf. Juridisk Vejledning afsnit A.B.5.3.3.

De af skatterådgiveren anførte gaver fra skatteyderens mor, far, ikke samlevende kæreste m.v. anses derfor ikke eksisterende grundet manglende dokumentation for eksistensen heraf.

I et sådant skøn indgår alle de foreliggende oplysninger i sagen, og herunder også oplysninger omkring skatteyderens nuværende og tidligere beskæftigelse. Skatteyderen registrerer sig med selvstændig rengøringsvirksomhed fra 1/4-2014, og har således anført at hun har drevet selvstændig virksomhed. SKAT anser derfor den manglende indtægtsføring for hidrørende fra selvstændig virksomhed jf. Statsskatteloven §4, stk. 1, litra a.

SKAT er derfor ikke enig med skatterådgiveren i, "Det er ikke rimeligt, at man bare slynger postulat ud - uden dokumentation, da SKAT har dokumenteret eksistensen af en indkomstkilde, og det negative privatforbrug giver basis for en skønsmæssig ansættelse jf. Skattekontrolloven §5, stk. 3.

Privatforbrugene er således fortsat på et uantageligt lavt niveau, da de alle er negative selv efter disse mindre justeringer. Privatforbrugene er vedlagt som bilag.

...”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af klagerens skattepligt indkomst for indkomstårene 2012-2014 skal nedsættes til henholdsvist 34.900 kr., 40.000 kr. og 40.000 kr.

Der er til støtte for påstanden anført følgende:

”...

Jeg er af den opfattelse, at min kundes skattepligtige indkomst bør forhøjes med følgende i stedet:

2012:34.900

2013:40.000

2014:40.000

Disse beløb hidrører fra kontante gaver, som min kunde har modtaget fra sin daværende kæreste.

De var ikke samlevende med samme bopæl, hvorfor beløbet er skattepligtigt.

Dette var min kunde ikke bekendt med, da beløbene er indbetalt af kæresten for at bidrage til husholdningen.

Min klage over SKAT’s afgørelse omfatter følgende:

Hvordan kan SKAT påstå, at min kunde driver virksomhed før denne dato. Dokumentation for deres postulat ønskes, hvis de vil fastholde dette!

Dette postulat har konsekvenser for både indkomst og moms.

Det er ikke rimeligt, at man bare slynger postulatet ud – uden dokumentation.

SKAT anfører i afgørelsen: ” Du har ikke indsendt det forespurgte materiale, hvorfor SKAT kan ansætte nettoindkomsten skønsmæssigt”.

Det er jo vanskeligt at indsende materiale for en virksomhed, der ikke eksisterer.

Bevisbyrden må ligge hos SKAT!

Jeg mener ikke, at dette hverken er en lovlig metode eller en normal praksis.

Danmarks befolkning har vidt forskellige privatforbrug og personer, der har en meget lille indkomst, har også et lavt privatforbrug – og omvendt! (som regel)

Min kunde har angivet sine private faste udgifter på vedhæftede opgørelse

Jeg vedlægger en oversigt over navnene på de personer, der har indbetalt beløbene på kontoen.

Jeg vedlægger endvidere erklæringer fra kæresten og min kundes moder. (den sidste eftersendes, da jeg ikke har modtaget den endnu)

Min kundes fader er desværre afgået ved døden i 2014, og kan derfor ikke erklære.

Det beregnede privatforbrug er meget på linje med mange menneskers privatforbrug.

På baggrund af ovenstående punkter, mener jeg at indkomstforhøjelsen bør andrage de beløb, som jeg har anført i begyndelsen af mit brev.

Der er selvfølgelig ingen tvivl om at gaver fra ”3. mand” er skattepligtig.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. Skatteforvaltningen kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Hvis der påvises en yderligere indtægtskilde for skatteyderen, kan indkomsten efter omstændighederne også forhøjes. Det følger af en fast praksis, og der henvises til højesteretsdommen refereret i SKM2008.905H.

Det fremgår af den privatforbrugsopgørelse, som SKAT har udarbejdet, at klagerens privatforbrug i indkomstårene 2012, 2013 og 2014 udgjorde henholdsvis -42.959 kr., -43.143 kr. og -4.723 kr.

Landsskatteretten finder, at SKATs privatforbrugsopgørelser er fejlbehæftede og tiltræder derfor Skatteankestyrelsens privatforbrugsopgørelse. Herefter har klagerens privatforbrug udgjort henholdsvis -28.225 kr., -34.490 kr. og 347 kr. i indkomstårene 2012, 2013 og 2014. Da klagerens privatforbrug herefter ikke giver mulighed for, at klageren klageren/klagerens husstand kan have et rimeligt privatforbrug, er det Landsskatterettens opfattelse, at klagerens skattepligtige indkomst kan forhøjes skønsmæssigt.

Repræsentanten har anført, at klageren har modtaget pengegaver fra sin fader i Polen og beløb fra sin kæreste. For så vidt angår beløb modtaget fra klagerens kæreste, har repræsentanten anført, at beløbene på 34.900 kr. i indkomståret 2012, 40.000 kr. i indkomståret 2013 og 40.000 kr. i indkomståret 2014 er skattepligtige for klageren, hvorfor forhøjelsen alene bør udgøre de anførte beløb.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad godtgjort, at klageren har modtaget pengegaver fra sin fader og kæreste til brug i sit privatforbrug.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at indbetalingerne på klagerens konto er foretaget kontant, hvorfor det ikke er muligt at henføre de modtagne beløb til klagerens kæreste og klagerens fader. For så vidt angår den fremlagte erklæring fra klagerens kæreste, finder Landsskatteretten ikke, at erklæringen kan anses for at udgøre dokumentation for, at klageren har modtaget pengene. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at erklæringen er dateret den 1. september 2016 og derfor udarbejdet i forbindelse med skattesagens behandling. Endvidere er den fremlagte erklæring ikke underbygget af underliggende dokumentation, der gør det muligt at følge pengestrømmen fra klagerens kæreste til klageren.

SKAT har med henvisning til Danmarks Statistik forhøjet klagerens indkomst for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 med henholdsvis 147.957 kr. inkl. moms, 148.141 kr. inkl. moms og 109.721 kr. inkl. moms på baggrund af klagerens lave privatforbrug.

Efter SKATs skønsmæssige forhøjelse udgør klagerens privatforbrug 119.732 kr. i indkomståret 2012, 113.651 kr. i indkomståret 2013 og 110.068 kr. i indkomståret 2014, når den korrigerede privatforbrugsberegning lægges til grund.

Repræsentanten har anført, at gennemsnitstallene fra Danmarks Statistik ikke kan finde anvendelse.

Gennemsnitstallene fra Danmarks Statistik udgør et vægtet gennemsnit af befolkningen. Klageren har ikke fremlagt oplysninger, der dokumenterer, at klageren ikke skulle være omfattet af en sådan gennemsnitsbetragtning. Landsskatteretten bemærker, at den af repræsentanten fremlagte opgørelse ikke er underbygget af dokumentation som f.eks. kvitteringer for betalinger eller anden dokumentation for klagerens faktiske forbrug. Landsskatteretten finder derfor, at klagerens indkomst kan fastsættes skønsmæssigt med henvisning til gennemsnitstallene fra Danmarks Statistik.

Landsskatteretten bemærker, at det af Danmarks Statistik fremgår, at en husstand af samme størrelse som klagerens havde et gennemsnitligt privatforbrug på 198.311 kr. i indkomståret 2012 og 187.615 kr. i indkomståret 2013 og 185.460 kr. i indkomståret 2014.

SKAT har ved den skønsmæssige forhøjelse henset til klagerens betalte husleje samt reduceret skønnet for usikkerhed. På baggrund heraf samt det forhold, at der i indkomstårene 2012 og 2013 er indsat henholdsvis 152.900 kr. og 66.030 kr. på klagerens konto, finder Landsskatteretten ikke grundlag for at ændre SKATs skøn.

Landsskatteretten finder endvidere at det er berettiget, at SKAT har anset indkomsten for at stamme fra erhvervsmæssig virksomhed. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at det af klagerens kontoudtog fremgår, at der har være indsætninger for 152.900 kr. i indkomståret 2012 og 66.030 kr. i indkomståret 2013. Indsætningerne har en sådan hyppighed og omfang, at klageren anses for at have drevet uregistreret virksomhed i indkomstårene 2012 og 2013. For så vidt angår indkomståret 2014 har klageren været registret med enkeltmandsvirksomhed.

Landsskatteretten bemærker, at forhøjelsen af klagerens skattepligtige indkomst ekskl. moms udgør 118.366 kr. i indkomståret 2012, 118.513 kr. i indkomståret 2013 og 87.777 kr. i indkomståret 2014.

På baggrund af ovenstående stadfæster Landsskatteretten SKATs afgørelse.