Kendelse af 10-01-2022 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2022

Journalnr. 16-1350000

Klagepunkt	SKATs afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2012 Personlig indkomst Indsætninger på privat konto Private hævninger på selskabs konto	1.065.247 kr. 73.100 kr.	0 kr. 0 kr.	0 kr. 73.100 kr.
Indkomståret 2013 Personlig indkomst Indsætninger på privat konto Private hævninger på selskabs konto	428.262 kr. 96.759 kr.	0 kr. 0 kr.	0 kr. 96.759 kr.
Indkomståret 2014 Personlig indkomst Indsætninger på privat konto	305.255 kr.	0 kr.	257.677 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren var hovedanpartshaver og direktør i selskaberne [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS i indkomstårene 2012 til 2014. Klageren sad endvidere i bestyrelsen hos [virksomhed3] ApS.

Den 20. maj 2015 modtog SKAT oplysninger fra [politiet] om, at der var indsat penge på klagerens private bankkonto for arbejde, som klagerens selskaber havde udført for [virksomhed3] ApS.

SKAT modtog kontoudtog for tre bankkonti, som tilhørte [virksomhed1] ApS, [virksomhed2] ApS og klageren personligt. SKAT modtog endvidere kopi af samtlige udstedte fakturaer fra klagerens selskaber til [virksomhed3] ApS, og konstaterede, at der på flere af selskabernes fakturaer til [virksomhed3] ApS var påført klagerens kontonummer, og at der i disse tilfælde var indsat penge på klagerens private bankkonto. SKAT opgjorde indsættelserne til at udgøre henholdsvis 1.065.247 kr., 428.262,25 kr. og 305.255,78 kr. for indkomstårene 2012 til 2014.

SKAT kunne endvidere konstatere, at klageren havde foretaget private hævninger på [virksomhed2] ApS´ konto, og opgjorde hævninger til at udgøre henholdsvis 73.100 kr. og 96.759 kr. for indkomstårene 2012 til 2013.

Af Retten i [by1] dom af 5. oktober 2016 fremgår bl.a., at klageren blev kendt skyldt i overtrædelse af straffelovens § 279 for et beløb på 1.717.951, 45 kr. Ved dom af 6. april 2017 stadfæstede Østre Landsret Retten i [by1] dom med den ændring, at klageren blev idømt til at betale 1.541.087,38 kr. i erstatning til [kommunen] som følge af klagerens bedrageri.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med henholdsvis 1.138.347 kr., 525.021 kr. og 305.255 kr. for indkomstårene 2012, 2013 og 2014.

Af SKATs afgørelse fremgår bl.a.:

”(...)

Det er SKATs opfattelse, at indsættelserne på din private konto, samt kontante hævninger fra [virksomhed1] ApS’s og [virksomhed2] ApS’s konti anses for løn jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. Det skal endvidere bemærkes, at du anses for skattepligtig af kontante hævninger, fordi du er den ultimative kapitalejer samt direktør i selskaberne og således har haft råderet over kontiene og der ikke er indsendt dokumentation/sandsynliggjort, at der er tale om erhvervsmæssige udgifter.

I 2012 er der jf. vedlagte regneark indsat 1.065.247 kr. på din private konto for arbejde udført af dine 2 selskaber [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS, som SKAT anser for skattepligtig for dig. Herudover er der hævet 73.100 kr. på [virksomhed1] ApS’s konto, som SKAT anser for private hævninger og derfor ligeledes skal beskattes som løn. For 2012 udgør det samlede beløb til beskatning efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c 1.138.347 kr.

I 2013 er der jf. vedlagte regneark indsat 428.262 kr. på din private konto for arbejde udført for dit selskab [virksomhed2] ApS, som SKAT anser for skattepligtig for dig. Herudover er der hævet 96.759 kr. på [virksomhed2] ApS’s konto, hvor der er tale om betaling til [virksomhed4] samt kontante hævninger. SKAT anser ligeledes disse hævninger for private hævninger og derfor ligeledes skal beskattes som løn. For 2013 udgør det samlede beløb til beskatning efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c 525.021 kr.

I 2014 er der jf. vedlagte regneark indsat 305.255 kr. på din private konto for arbejde udført af dit selskab [virksomhed1] ApS og for [virksomhed5] A/S, som SKAT anser for skattepligtig for dig. For 2014 udgør det samlede beløb til beskatning efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c 305.255 kr.”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har på vegne af klageren nedlagt påstand om, at den skattepligtige indkomst skal nedsættes til det selvangivne for de pågældende indkomstår.

Til støtte for den nedlagte påstand har repræsentanten anført:

”[person1] er ikke rette indkomstmodtager.”

Af repræsentantens supplerende indlæg af 15. november 2018 fremgår bl.a.:

”(..)

Som det fremgår af vedhæftede dom af 6/4-17 er min klient blevet dømt for overtrædelse af strfl. § 279.

På denne baggrund har min klient ikke opnået retserhvervelse til penge eller formuegoder af pengeværdi jf. SL § 4.

Hvorfor den skattepligtige indkomst bør nedsættes i de berørte indkomstår.

Sagen bør hjemvises til behandling hos skattemyndigheden uht. skfvl § 27, stk. 1, nr. 1.”

Skattestyrelsens bemærkninger

Af Skattestyrelsens bemærkninger af 16. september 2021 til repræsentantens indlæg af 15. november 2018 fremgår bl.a.:

”(...)

Det fremgår følgende af Karnow kommentar til statsskattelovens § 4

Strafbare erhvervelser

”TfS 1999 86 HD, U 1999 426 H (stadfæstelse af TfS 1998 373 L). Dette var en sag om beskatning af en indtægt erhvervet gennem tyveri. En ansat hos [virksomhed6] havde stjålet nogle europaller, som han havde solgt. Han blev domfældt for tyveri og dømt til at betale erstatning til den bestjålne. Skattemyndighederne ønskede at beskatte ham af forskelsbeløbet mellem salgssummen og erstatningsbeløbet til den bestjålne. Højesteret bemærkede, at den indtjening, som den ansatte havde haft ved salget af de stjålne paller, ikke var blevet konfiskeret i forbindelse med straffesagen og oversteg det erstatningskrav, som den bestjålne havde gjort gældende med forskelsbeløbet på 203.503 kr. Da den ansatte herved faktisk havde oppebåret en fortjeneste på 203.503 kr., og da det ikke i sig selv udelukkede beskatning, at fortjenesten var erhvervet på grundlag af en strafbar handling, stadfæstedes landsrettens dom; om spørgsmålet se også TfS 1995 278 LSR, og TfS 1998457 L samt om problemstillingen endvidere Hans Henrik Bonde Erikseni TfS 1998 471 og Jan Pederseni SR-Skat 1998 372 nr. 7; sagen er også omtalt i R & R 1999 3 SM 77).”

Det må betyde, at hvis indtægten overstiger erstatningen, skal [person1] beskattes af den del der overstiger erstatningen.

(...)

Som det fremgår af dommen er [person1] dømt til at betale 1.541.087 kr. i erstatning.

Det er ikke muligt for os, at hvordan de er kommet frem til 1.541.087 kr., samt for hvilken periode/indsætninger erstatningen vedrører.

Vi vil derfor foreslå, at [person1]s ansættelse for indkomstårene 2012 – 2014 nedsættes således:

For indkomståret 2012 med 1.065.247 kr.

For indkomståret 2013 med 428.262 kr.

For indkomståret 2014 med 257.677 kr.

I alt 1.541.087 kr.”

Landsskatterettens afgørelse

Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter. Det følger af statsskattelovens § 4.

At en indkomst er erhvervet på grundlag af en strafbar handling, udelukker ikke i sig selv, at indkomsten kan beskattes. Der kan henvises til Højesterets dom af 18. december 1998, offentliggjort som TfS1999.85. Det følger imidlertid af det almindelige retserhvervelsesprincip, at der ikke sker beskatning af indtægter, der ikke er erhvervet ret til.

Klageren blev ved Østre Landsrets dom af 6. april 2017 dømt skyldig i bedrageri efter straffelovens § 279 og pålagt at betale 1.541.087,38 kr. i erstatning til [kommunen].

Da klageren ikke kan anses at have retserhvervet beløbet udgørende 1.541.087,38 kr., er klageren ikke skattepligtig af dette beløb.

For så vidt angår opgørelsen af klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2012 til 2014 finder Landsskatteretten, at Skattestyrelsens opgørelse af 16. september 2021 kan lægges til grund, idet beløbet til beskatning i indkomståret 2014 dog rettelig nedsættes med 47.578 kr. til 257.677 kr.

For så vidt angår private hævninger på selskabernes konti lægges det til grund, at hævningerne er foretaget af klageren, da klageren som hovedanpartshaver har haft rådighed over selskabernes konti, og at hævninger i indkomstårene 2012 og 2013 er foretaget som opgjort af SKAT. Landsskatteretten finder ikke, at det er dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hævningerne er medgået til betaling af selskabernes udgifter. Hævningerne anses herefter at være tilgået klageren som løn, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

På den baggrund ændrer Landsskatteretten SKATs afgørelse således, at SKATs forhøjelse af klagerens personlige indkomst nedsættes til henholdsvis 73.100 kr., 96.759 kr. og 257.677 kr. for indkomstårene 2012 til 2014.