Kendelse af 12-04-2019 - indlagt i TaxCons database den 24-05-2019

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2013

Klageren skal anses for selvstændig erhvervsdrivende for døgnplejeaktiviteten

Nej

Ja

Nej

Indkomståret 2014

Klageren skal anses for selvstændig erhvervsdrivende for døgnplejeaktiviteten

Nej

Ja

Nej

Faktiske oplysninger

Klageren har sammen med ægtefællen drevet døgnpleje igennem flere år. Ifølge plejekontrakterne har klageren drevet døgnpleje siden 1998, mens ægtefællen ifølge oplysninger fra SKAT har deltaget i aktiviteten som medarbejdende ægtefælle siden 2011. Aktiviteten er drevet fra ægteparrets private adresse [adresse1], [by1]. Klageren har ingen ansatte udover ægtefællen fra 2011. Der er ikke registreret et CVR-nr. på klageren eller ægtefællen.

Vederlag fra døgnplejeaktiviteten er indberettet som A-indkomst af hvervgiverne [by1] Kommune og [by2] Kommune i 2013 og af hvervgiverne [by1] Kommune, [by2] Kommune og [by3] Kommune i 2014. Det fremgår af klagerens personlige skatteoplysninger for indkomståret 2014, at klageren ligeledes har arbejdet på [virksomhed1], et opholdssted under [by1] Kommune for borgere med mentale udviklingsforstyrrelser eller handcaps.

Udover døgnplejeaktiviteten og arbejdet på [virksomhed1] driver klageren og ægtefællen ligeledes udleje af fast ejendom beliggende [adresse2], [by1]. Lejerne er ifølge oplysninger fra SKAT ægteparrets datter og svigersøn.

I de påklagede indkomstår var 5 plejebørn samt 1 aflastningsbarn tilknyttet adressen. De udleverede kontrakter dækker ikke de påklagede år. Det fremgår af kontrakterne, at de skal genforhandles årligt eller halvårligt. Dette er ikke sket. De indsendte kontrakter lægges til grund for klagesagsbehandlingen, uanset at de ikke dækker de påklagede år. Alle kontrakter er indgået med klageren som kontraktpart.

Plejebarn

Etablering

Kontraktpart

Hvervgiver

1:

2010. Overgår fra aflastning til døgnpleje

Klageren

[by1] Kommune

2

2002

Klageren

[by1] Kommune

3*

2010

Klageren

[by3] Kommune

4:

2008. Fraflytter 2014.

Klageren

[by2] Kommune

5:

2011

Klageren

[by1] Kommune

6:

2014. Aflastning

Klageren

[by3] Kommune

*Plejevederlaget for plejebarn 3 er udbetalt til klagerens ægtefælle i 2013 og 2014.

Hvervgiveren [by1] Kommune

Kontrakten for plejebarn 1

Kontrakten indgået den 16. november 2010 mellem klageren og hvervgiveren [by1] Kommune er en etableringskontrakt. Kontrakten skal genforhandles årligt. Aftalen træder i stedet for den tidligere aftale om aflastning for plejebarn 1 i familien.

Ifølge kontrakten betales der månedligt et vederlag på 6 x normalvederlaget svarende til 22.080 kr. samt 5.110 kr. til kost og logi og 537 kr. i lommepenge/beklædning. Samlet giver dette et plejevederlag på 27.727 kr.

Af kontraktens pkt. 6 henvises til følgende bilag:

”Punkt 6 i kontrakten, aftaler i øvrigt

Der kan ikke træffes aftale om anbringelse af andre børn/unge/voksne i familien, så længe [by1] Kommune har en person anbragt i familien, uden at dette inden forinden er forelagt [by1] Kommune.
Plejekontrakten kan opsiges skriftligt efter princippet om: Løbende måned+ 30 dage.
Skader forvoldt af plejebørn på plejeforældrenes ejendom, som ikke dækkes af plejefamiliens forsikring, forhandles i det enkelte tilfælde med anbringende kommune såfremt beløbet overstiger Kr. 300,00
Plejefamilien forventes at deltage i de kurser, som kommunen mener, er relevante.
Plejefamilien skal i den udstrækning det af [by1] Kommune skønnes nødvendigt, stille sig til rådighed, f.eks. ved forældresamarbejde.
Arbejdsskadeforsikring: Plejeforældrene er omfattet af kommunernes arbejdsskadeforsikring
[by1] Kommune fører tilsynet med plejeforløbet. Familieplejekonsulenten besøger plejefamilien og barnet efter behov. Familieplejekonsulenten udarbejder statusbeskrivelse forinden statusmødet. Statusmøde afholdes sædvanligvis en gang årligt. Ved særlige opgaver kan der ud fra en konkret vurdering ydes rådgivning/supervision fra specialister.
Omkostningsbeløbet skal dække den løbende forsørgelse af plejebarnet i form af udgifter til kost og logi (logi omfatter udelukkende slid på møbler og inventar) og almindelige daglige fornødenheder, herunder fornøjelser. Omkostningsbeløbet dækker ligeledes udgifter til værelse og opvarmning. Plejefamilie skal stille møbleret værelse til rådighed for plejebarnet, inkl. dyne og pude. Omkostningsbeløbet dækker desuden udgifter til personlig pleje, f.eks. frisør.
Kørsel er normalt indeholdt i omkostningsbeløbet. Evt. ekstraordinær kørsel aftales med familieplejekonsulenten og godtgøres efter Statens laveste takst.
Plejefamilien skal tilmelde plejebarnet plejefamiliens adresse ved folkeregisteret.
Ferie bør afholdes sammen med plejebarnet.
Indskrivningsudstyr kan udbetales efter aftale med familieplejekonsulenten efter en konkret vurdering af plejebarnets behov ved anbringelsen. Udgiften refunderes efter bilag.
Til plejebarnet udbetales der efter gældende takst et månedligt beløb til lommepenge og beklædning. Beløbet administreres i samråd med plejefamilien.
Der udbetales efter regning et beløb i henhold til gældende takster til gave ved plejebarnets fødselsdag, til jul, eksamen og andre særlige lejligheder.
Udgifterne til to fritidsaktiviteter og rimelig følgeudgifter dækkes efter aftale med familieplejekonsulenten.
Der kan ud fra konkret ansøgning ydes tilskud til afholdelse af konfirmation og udgifter til barnets beklædning i forbindelse hermed. Udgifter til beklædning ydes efter gældende takst. Tilskud til afholdelse af konfirmationsfest ydes med 200 kr. pr. kuvert/deltager, såfremt plejefamilien afholder konfirmationsfesten. Dokumentation vedlægges.
Udgifter til lægeordineret medicin dækkes efter regning.
Udgifter til briller eller kontaktlinser dækkes efter aftale med familieplejekonsulenten.
Der bevilges cykel og godkendt cykelhjelm efter aftale med familieplejekonsulenten.
Efter ansøgning kan der udbetales et ferietilskud til plejebarnets ferie med plejefamilien på maks. 3.200 kr. Ferietilskuddet kan højst udgøre plejebarnets andel af plejefamiliens samlede ferieudgifter.”

Af kontraktens pkt. 8 fremgår endeligt:

”Jeg/vi er indforstået med at oplyse om ændringer i antal af plejebørn - og omfanget af arbejde udenfor hjemmet. Jeg/vi har tegnet ansvarsforsikring for barnet.

Jeg/vi bekræfter samtidig at være gjort bekendt med ”Almindelige bestemmelser” samt lovgrundlag, som gengivet side 4”

Kontrakten for plejebarn 2

Kontrakten indgået den 11. december 2008 mellem klageren og hvervgiveren [by1] Kommune er en ændringskontrakt. Plejebarnet var tidligere i rådighedspleje fra 2002, men ved kontrakten blev der indgået aftale om døgnophold med virkning fra den 1. januar 2009. Det fremgår af adresseoplysninger, at plejebarn 2 har været tilmeldt adressen siden den 1. oktober 2006.

Ifølge kontrakten betales der månedligt et vederlag på 7 x normalvederlaget svarende til 23.849 kr. samt 4.471 kr. til kost og logi og 498 kr. i lommepenge/beklædning. Samlet giver dette et plejevederlag på 28.818 kr.

Af kontraktens pkt. 6 og 8 fremgår endvidere:

”Plejefamilien sørger for transport frem og tilbage - både vedr. Samvær hos forældre og til og fra

børnehave.

Aftaler i øvrigt - se vedlagte bilag punkt 6.

(...)

Jeg/vi er indforstået med at oplyse om ændringer i antal af plejebørn - og omfanget af arbejde

udenfor hjemmet. Jeg/vi har tegnet ansvarsforsikring for barnet.

Jeg/vi bekræfter samtidig at være gjort bekendt med ”Almindelige bestemmelser” samt lovgrundlag,

som gengivet side 4”

Af bilaget til pkt. 6 fremgår:

Punkt 6 i kontrakten, aftaler i øvrigt

Der kan ikke træffes aftale om anbringelse af andre børn/unge/voksne i familien, så længe
[by1] Kommune har en person anbragt i familien, uden at dette inden forinden er forelagt [by1] Kommune.
Plejekontrakten kan opsiges skriftligt efter princippet i løbende måned+ 30 dage.
Skader forvoldt af plejebørn på plejeforældrnes ejendom, som ikke dækkes af plejefamiliens forsikring, forhandles i det enkelte tilfælde med anbringende kommune såfremt beløbet overstiger 300 kr.
Plejefamilien forventes at deltage i de kurser som kommunen mener er relevante.
Plejefamilien skal i den udstrækning det af [by1] Kommune skønnes nødvendigt, stille sig til rådighed, f.eks. ved forældresamarbejde.
Arbejdsskade forsikring: plejeforældrene er omfattet af kommunernes arbejdsskadeforsikring
[by1] Kommune fører tilsynet med plejeforløbet. Familieplejekonsulenten besøger plejefamilien og barnet efter behov. Familieplejekonsulenten udarbejder statusbeskrivelse forinden statusmødet. Statusmøde afholdes sædvanligvis en gang årligt. Ved særlige opgaver kan der ud fra en konkret vurdering ydes rådgivning/supervision fra specialister.
Omkostningsbeløbet skal dække den løbende forsørgelse af plejebarnet i form af udgifter til kost og logi (logi omfatter udelukkende slid på møbler og inventar) og almindelige daglige fornødenheder, herunder fornøjelser. Omkostningsbeløbet dækker ligeledes udgifter til værelse og opvarmning. Plejefamilie skal stille møbleret værelse til rådighed for plejebarnet, inkl. dyne og pude. Omkostningsbeløbet dækker desuden udgifter til personlig pleje, f.eks. frisør.
Kørsel er normalt indeholdt i omkostningsbeløbet. Evt. ekstraordinær kørsel aftales med familieplejekonsulenten og godtgøres efter Statens laveste takst.
Plejefamilien skal tilmelde plejebarnet plejefamiliens adresse ved folkeregisteret.
Ferie bør afholdes sammen med plejebarnet.
Indskrivningsudstyr kan udbetales efter aftale med familieplejekonsulenten efter en konkret vurdering af plejebarnets behov ved anbringelsen. Udgiften refunderes efter bilag.
Til plejebarnet udbetales der efter gældende takst et månedligt beløb til lommepenge og beklædning. Beløbet administreres i samråd med plejefamilien.
Der udbetales efter regning et beløb i henhold til gældende takster til gave ved plejebarnets fødselsdag, til jul, eksamen og andre særlige lejligheder.
Udgifterne til to fritidsaktiviteter og rimelig følgeudgifter dækkes efter aftale med familieplejekonsulenten.
Der kan ud fra konkret ansøgning ydes tilskud til afholdelse af konfirmation og udgifter til barnets beklædning i forbindelse hermed. Udgifter til beklædning ydes efter gældende takst. Tilskud til afholdelse af fest udbetales på baggrund af konkret vurdering, maks. 4.500 kr.
Udgifter til lægeordineret medicin dækkes efter regning.
Udgifter til briller eller kontaktlinser dækkes efter aftale med familieplejekonsulenten.
Der bevilges cykel og godkendt cykelhjelm etter aftale med familieplejekonsulenten
Efter ansøgning kan der udbetales et ferietilskud til plejebarnets ferie med plejefamilien på maks. 3.200 kr. Ferietilskuddet kan højst udgøre plejebarnets andel af plejefamiliens samlede ferieudgifter.”

Kontrakten for plejebarn 5

Kontrakten indgået den 9. september 2011 mellem klageren og hvervgiveren [by1] Kommune er en ændringskontrakt med virkning fra 1. november 2011. Det fremgår af adresseoplysninger, at plejebarn 5 har været tilmeldt adressen siden den 1. december 2000.

Ifølge kontrakten betales der månedligt et vederlag på 5 x normalvederlaget svarende til 18.545 kr. samt 5.140 kr. til kost og logi og 741 kr. i lommepenge/beklædning. Samlet giver dette et plejevederlag på 24.426 kr. Klageren havde for 2010 indgået en kontrakt for plejebarn 5, som medførte en betaling på 7 x normalvederlaget, svarende til 25.760 kr.

I kontraktens pkt. 6 henvises til følgende bilag om døgnplejefamilier. Bilaget er ikke vedhæftet kontrakten fra 2011, men fremgår af den tidligere kontrakt fra den 8. januar 2010:

”Punkt 6 i kontrakten, aftaler i øvrigt

Der kan ikke træffes aftale om anbringelse af andre børn/unge/voksne i familien, så længe
[by1] Kommune har en person anbragt i familien, uden at dette inden forinden er forelagt [by1] Kommune.
Plejekontrakten kan opsiges skriftligt efter princippet om: Løbende måned+ 30 dage. Skader forvoldt af plejebørn på plejeforældrenes ejendom, som ikke dækkes af plejefamiliens forsikring, forhandles i det enkelte tilfælde med anbringende kommune såfremt beløbet overstiger Kr. 300,00
Plejefamilien forventes at deltage i de kurser, som kommunen mener, er relevante.
Plejefamilien skal i den udstrækning det af [by1] Kommune skønnes nødvendigt, stille sig til rådighed, f.eks. ved forældresamarbejde.
Arbejdsskadeforsikring: Plejeforældrene er omfattet af kommunernes arbejdsskadeforsikring
[by1] Kommune fører tilsynet med plejeforløbet. Familieplejekonsulenten besøger plejefamilien og barnet efter behov. Familieplejekonsulenten udarbejder statusbeskrivelse forinden statusmødet. Statusmøde afholdes sædvanligvis en gang årligt. Ved særlige opgaver kan der ud fra en konkret vurdering ydes rådgivning/supervision fra specialister.
Omkostningsbeløbet skal dække den løbende forsørgelse af plejebarnet i form af udgifter til kost og logi (logi omfatter udelukkende slid på møbler og inventar) og almindelige daglige fornødenheder, herunder fornøjelser. Omkostningsbeløbet dækker ligeledes udgifter til værelse og opvarmning. Plejefamilie skal stille møbleret værelse til rådighed for plejebarnet, ind. dyne og pude. Omkostningsbeløbet dækker desuden udgifter til personlig pleje, f.eks. frisør.
Kørsel er normalt indeholdt i omkostningsbeløbet. Evt. ekstraordinær kørsel aftales med familieplejekonsulenten og godtgøres efter Statens laveste takst.
Plejefamilien skal tilmelde plejebarnet plejefamiliens adresse ved folkeregisteret.
Ferie bør afholdes sammen med plejebarnet.
Indskrivningsudstyr kan udbetales efter aftale med familieplejekonsulenten efter en konkret vurdering af plejebarnets behov ved anbringelsen. Udgiften refunderes efter bilag.
Til plejebarnet udbetales der efter gældende takst et månedligt beløb til lommepenge og beklædning. Beløbet administreres i samråd med plejefamilien.
Der udbetales efter regning et beløb i henhold til gældende takster til gave ved plejebarnets fødselsdag, til jul, eksamen og andre særlige lejligheder.
Udgifterne til to fritidsaktiviteter og rimelig følgeudgifter dækkes efter aftale med familieplejekonsulenten.
Der kan ud fra konkret ansøgning ydes tilskud til afholdelse af konfirmation og udgifter til barnets beklædning i forbindelse hermed. Udgifter til beklædning ydes efter gældende takst. Tilskud til afholdelse af konfirmationsfest ydes med 200 kr. pr. kuvert/deltager, såfremt plejefamilien afholder konfirmationsfesten. Dokumentation vedlægges.
Udgifter til lægeordineret medicin dækkes efter regning.
Udgifter til briller eller kontaktlinser dækkes efter aftale med familieplejekonsulenten.
Der bevilges cykel og godkendt cykelhjelm efter aftale med familieplejekonsulenten.
Efter ansøgning kan der udbetales et ferietilskud til plejebarnets ferie med plejefamilien på maks. 3.200 kr. Ferietilskuddet kan højst udgøre plejebarnets andel af plejefamiliens samlede ferieudgifter.”

Hvervgiveren [by3] Kommune

Kontrakten for plejebarn 3

Kontrakten indgået den 28. juni 2010 mellem klageren og hvervgiveren [by3] Kommune er en ændringskontrakt. Plejebarnet var tidligere i weekendaflastning, men ved kontrakten blev opholdet ændret til døgnophold. Ifølge kontrakten er aftalen af begrænset varighed, idet den ophørte d. 30. september 2010. Det fremgår af adresseoplysninger, at plejebarn 3 har været tilmeldt klagerens adresse siden den 1. oktober 2010.

Ifølge kontrakten betales der månedligt et vederlag på 5 x normalvederlaget svarende til 18.402,09 kr. samt 4.836,25 kr. til kost og logi og 537,34 kr. i lommepenge/beklædning. Samlet giver dette et plejevederlag på 23.775,60 kr.

Følgende fremgår af kontrakten:

”Pkt. 6

Skader forvoldt af plejebørn på plejeforældrenes ejendom eller ejendele forhandles i de enkelte tilfælde med betalingskommunen, såfremt beløbet overstiger kr. 300,00.

Arbejdsskadeforsikring: Plejeforældrene er omfattet af kommunernes arbejdsskadeforsikring.

Transport betales efter statens lave takst, p.t. kr. 1,90 pr. km. Der indsendes opgørelse.

Der gøres opmærksom på, at ved underskrift i punkt 8 i vejledningen, skrives også under på tavshedspligt.”

(...)

”Pkt. 8

Jeg/vi er indforstået med at oplyse om ændringer i antal af plejebørn - og omfanget af arbejde udenfor hjemmet. Jeg/vi har tegnet ansvarsforsikring for barnet.

Jeg/vi bekræfter samtidig at være gjort bekendt med ”Almindelige bestemmelser” samt lovgrundlag, som gengivet side 4”

Kontrakten aflastningsbarnet 6 (aflastning)

Kontrakten indgået den 3. februar 2014 mellem klageren og hvervgiveren [by3] Kommune er en etablering af aftale om aflastning med start den 7. februar 2014. Klageren fik således ikke ophold hos klageren og ægtefællen.

Ifølge kontrakten betales der et vederlag på 7 x normalvederlaget pr. døgn ved aflastning svarende til 903 kr. pr. døgn samt 156 kr. pr. aflastningsdøgn til kost og logi. Samlet giver dette et aflastningsvederlag på 1.059 kr. pr. døgn. Vederlaget afregnes ifølge kontospecifikationer for 2014 månedligt.

Det fremgår af kontospecifikationer for 2014, at vederlagsbetalingen for arbejdsydelsen varierede mellem 5.418 kr. i oktober og 14.222,25 kr. i december. Der blev endvidere udbetalt klageren feriepenge for arbejdsopgaven.

Af aftalen fremgår følgende:

”Pkt. 15. Aftaler i øvrigt

Skader forvoldt af plejebørn på plejeforældrenes ejendom eller ejendele forhandles i de enkelte tilfælde med betalingskommunen, såfremt beløbet overstiger kr. 300,00.

Arbejdsskadeforsikring: Plejeforældrene er omfattet af kommunernes arbejdsskade forsikring.

Aflastningen er aftalt til hver 2. weekend fra fredag middag til søndag aften = 3 døgn pr. weekend med en ramme på 88 døgn pr. år.

Afregnes ved indsendelse af opgørelse over antal forbrugte døgn senest den 5. i måneden, hvis der skal ske udbetaling den sidste bankdag i måneden.

Transport betales efter statens lave takst, p.t. kr. 2,10 pr. km. Der indsendes opgørelse.

Der gøres opmærksom på, at ved underskrift i punkt 17 i vejledningen, skrives også under på tavshedspligt.

(...)

Pkt. 17. (Netværks-)plejeforældrenes/opholdsstedets underskrift

Jeg/vi er indforstået med at oplyse om ændringer i antal af plejebørn - og omfanget af arbejde udenfor hjemmet. Jeg/vi har tegnet ansvarsforsikring for barnet.

Jeg/vi bekræfter samtidig at være gjort bekendt med ”Almindelige bestemmelser” samt lovgrundlag, som gengivet side 6 og 7”

Hvervgiveren [by2] Kommune

Kontrakten for plejebarn 4

Kontrakten indgået den 3. juli 2012 mellem klageren og hvervgiveren [by2] Kommune er en ændring af et plejeforhold etableret 23. november 2008. Det fremgår af oplysninger fra SKAT, at plejebarn 4 fraflytter familien i 2014.

Ifølge kontrakten betales der månedligt et vederlag på 7 x normalvederlaget svarende til 26.687,50 kr. samt 5.307 kr. til kost og logi og 1.676,99 kr. i lommepenge/beklædning. Samlet giver dette et plejevederlag på 33.671,49 kr.

Følgende fremgår af pkt. 15. Aftaler i øvrigt

”Tillæg til kontrakt.

1. Der findes ingen kommunal forsikring, der dækker beskadigelser på plejefamiliens hjem. Der kan søges om dækning af skader forvoldt af plejebarnet, der overstiger 300,00 ved henvendelse til konsulenten.

2. Der kan ikke anbringes eller træffes aftale om anbringelse af andre børn/unge/voksne i familien, så længe Familieplejen [...] har et barn/børn anbragt, uden at dette forinden er godkendt af Familieplejen i [...] Kommune.

3. Der gøres opmærksom på, at når I underskriver kontrakten, pålægges I samtidig tavshedspligt.

4. Plejefamilien har pligt til at deltage i kurser, temadage og andet som tilbydes af [by2] Kommune.

5. Der skal arbejdes med at fremme samarbejdet med biologisk familie, og der skal ligeledes være fokus på barnets øvrige relationer/omsorgspersoner.

6. Tilsyn/vejledning/supervision føres/ydes af Familieplejen i [...] Kommune.

7. Plejefamilien skal efter anmodning være indstillet på at udarbejde skriftligt materiale fra plejeforløbet til brug f.eks. ved statusmøder og lign.

8. Der skal oprettes NEM konto og E-boks til barnet.

Indskrivningsbeløb: Der ydes tilskud mod dokumentation efter behov og efter en konkret vurdering fra [by2] Kommune, dog maks. gældende takst fra KL.

Omkostningsbeløb: Det skal dække den løbende forsørgelse af plejebarnet i form af udgifter til kost, logi, almindelige fornødenheder, herunder fornøjelser. Omkostningsbeløbet dækker ligeledes udgifter til værelse og opvarmning, samt udgifter på grund af forøget slid på bygning, møbler. Beløbet dækker følgende:

Kost og logi i 365 dage om året
Almindelig transport til daginstitution, skole, fritidsaktiviteter, skolearrangementer,
børnefødselsdage, besøg hos venner, veninder/læge/tandlæge.
Personlig pleje, f.eks. frisør besøg Skolemælk, skolefoto, skolebio osv. Almindelig medicin
Almindeligt tandeftersyn
Løbende udgifter til cykel og knallert reparationer Pas
Faste barnepigeordninger (som er aftalt med [by2] Kommune)
Gaver til barnet og barnets familie, gaver til børnefødselsdage, gaver i øvrigt
Afholdelse af fødselsdage
Kontingenter til almindelige fritidsaktiviteter, f.eks. fodbold, håndbold, svømning, badminton,
gymnastik, ridning, musikskole, musikundervisning, m.m.
Lejrskoleudgifter - udflugter, og lejre i forbindelse fritidsaktivitet.
Telefon udgifter
Øvrige fornøjelser, - svømmehal, biograf, cirkus osv.
Såfremt plejefamilien udstyrer barnet med en mobil telefon, afholdes denne udgift af plejefamilien.

Følgende kræver altid en særskilt bevilling fra Familieplejen i [...] Kommune

Briller (dog maks. 1000,- kr. til stellet og maks. 150,- pr. mdr. til kontaktlinser)
Cykel (dog maks. 1500,- kr.)
Ferietilskud (dog maks. 2500,- kr. mod dokumentation)
En dyrere og ekstra ordinær fritidsaktivitet der er lægeligt eller pædagogisk velbegrundet og beskrevet.
Konfirmationstilskud/barnedåb efter gældende takst fra KL.
Kørsel til nødvendig behandling hos speciel læge/sygehus/psykolog.
Medicin ved kronisk lidelse eller særlig dyr medicin.
Særlige ekstra udgifter, f.eks. vådliggeri, som er undersøgt i forhold til fysisk lidelse, eller andre merudgifter hvor barnets fysiske eller psykiske handicap berettiger til dækning efter SL’s § 41.

Følgende dækkes uden ansøgning, men skal aftales med konsulenten:

Kørsel til samvær hos familie/aflastning/barnets plejefamilie
Udgift til daginstitution/S.F.O.
Kørsel til kursus/temadage/møder som Familieplejen opfordrer eller anmoder om deltagelse i.
Det kan ikke forventes at der ydes tilskud til:
Aflastning, med mindre barnet har et helt specifikt og beskrevet behandlingsbehov.

Al kørsel dækkes efter statens lave takst, med mindre andet er aftalt og indskrevet i kontrakten.

Husk at der fratrækkes i omkostningsbeløbet ved fravær i 3 eller flere sammenhængende overnatninger.

Husk at kørsel og indberetningslister skal afleveres senest d. 02. i måneden for at komme til udbetaling i næste måned.”

Kontrakterne indgået med hhv. [by1] Kommune, [by3] Kommune og [by2] har alle samme vejledning indsat i kontrakterne. Der er alene en variation i henvisning til paragrafnummer og den konkret gældende vejledning nr. 3 til lov om social service.

Det væsentligste indhold af vejledningerne er gengivet nedenfor:

”Denne kontrakt anvendes ved formidlet døgnophold for børn og unge, jf. servicelovens § 49.

Kontrakten tjener to formål.

For det første udgør den kontrakten mellem kommune og opholdssted/(netværks-)familiepleje ved formidlet døgnophold for et barn eller ung uden for eget hjem.

For det andet udgør den et indberetningsskema, der anvendes til statistiske formål.

Det skal derfor understreges, at der ved alle ændringer af plejeforholdet skal oprettes ny kontrakt. Ændringer i plejeforhold kan være ændringer af vederlagsfastsættelse eller af øvrige plejeforhold i familien.

Vederlag og omkostningsdækning til familiepleje

Vederlag til plejefamilier fastsættes af kommunen på baggrund af en forhandling med plejefamilien ud fra en konkret vurdering af barnets eller den unges plejebehov.

Beløb til kost, logi og andre fornødenheder tilsigter at dække de helt almindelige udgifter ved et barns ophold i et anbringelsessted, dvs. især kost, fritidsaktiviteter og fornøjelser.

Hertil kommer udgifter til værelse og opvarmning samt udgifter på grund af forøget slid på bygning, møbler m.v.”

(...)

Regulering af vederlag, omkostninger m.v.

Medmindre andet er aftalt, reguleres plejevederlag m.v. en gang årligt i overensstemmelse med KL og Amtsrådsforeningens vejledning om opholdsbetaling m.v. ved formidlet døgnophold for børn og unge.

Vederlag og omkostningsgodtgørelse indsættes på opholdsstedets/(netværks-)plejefamiliens NemKonto.

Opsigelsesregler

I de første 3 måneder kan kontrakten opsiges af begge parter med 14 dages varsel. Efter 3 måneders forløb kan kontrakten opsiges af begge parter med 1 måneds varsel. Hvis plejeforholdet faktisk afbrydes, ved at barnets ophold i plejefamilien ophører, har plejeforældrene pligt til straks at give kommunen/plejehjemsforeningen besked herom.

Vederlagsretten ophører henholdsvis 14 dage/1 måned efter den faktiske afbrydelse, medmindre kommunen/plejehjemsforeningen skriftligt indgår en anden aftale med plejeforældrene. Ved misligholdelse af kontrakten fra plejefamiliens side ophører retten til at modtage vederlag straks. Ret til udbetaling af omkostningsandel ophører fra det tidspunkt, barnet faktisk ikke har ophold i plejefamilien længere.

Beskatning

Vederlag er personlig indkomst for den person, som har indgået en aftale med kommunen/plejehjemsforeningen om anbringelse af plejebarnet.

Godtgørelse for udgifter til kost og logi, der ydes plejeforældre i forbindelse med døgnpleje omfattet af servicelovens §§ 49 og 64, og som ikke overstiger de i lovens § 50 fastsatte satser for omkostningsgodtgørelse, er skattefri.

Plejeforældre, der udøver døgnpleje som selvstændig virksomhed, er ikke omfattet af skattefrihed. Det skyldes, at selvstændige erhvervsdrivende kan fradrage udgifterne til kost og logi i den personlige indkomst, og at de kan benytte virksomhedsordningen.

Hvis opholdsstedet et organiseret som selvstændig juridisk person med arbejdsgiverregistrering (CVR-nr.), er der ikke tale om et arbejdsgiver/arbejdstagerforhold mellem kommunen/plejehjemsforeningen og de beskæftigede, og opholdsbetalingen udbetales til opholdsstedet uden skattetræk.

De forpligtelser vedrørende skattetræk, feriegodtgørelse, sygedagpenge, ATP og AUD, der påhviler arbejdsgiveren, påhviler i disse tilfælde opholdsstedet.

For yderligere oplysninger om beskatningsvilkår henvises til kommunens skatteforvaltning.

Dagpenge ved sygdom eller fødsel

I det omfang vederlag m.v. er A-indkomst, anses den for dagpengegivende lønindtægt. Der henvises til Beskæftigelsesministeriets regler om dagpenge ved sygdom eller fødsel, herunder bestemmelsen om dagpengegivende indtægter.

ATP, AUD m.v.

Den, der har indgået aftalen, er omfattet af loven om arbejdsmarkedets tillægspension og lov om arbejdsmarkedets uddannelsesfond. Bidragene beregnes og indbetales efter de almindelige regler.

Ansvarsforsikring

Det forudsættes, at plejeforældrene har en kombineret ansvars-/ ulykkesforsikring, der dækker personskader, forvoldt af plejebarnet på plejefamilien eller tredjemand eller tingskader forvoldt af plejebarnet på tredjemands ejendom.

Der henvises til vejledning om opholdsbetaling m.v.

Diverse bestemmelser

Plejeforældrene er omfattet af reglerne om tavshedspligt, jf. straffelovens bestemmelser herom, ligesom man er omfattet af reglerne om forbud mod korporlig afstraffelse m.v.

Plejeforældrene har pligt til løbende skriftligt at oplyse kommunen/plejehjemsforeningen om personlige og økonomiske forhold (f.eks. arbejdsindtægt), samt om faktisk afbrydelse af plejeforholdet uden kommunens/plejehjemsforeningens medvirken. Plejeforældrene har ligeledes pligt til at oplyse om ændringer i antal plejebørn og om omfanget af arbejde uden for hjemmet.

Plejeforældrene kan klage over børn og ungeudvalgets afgørelse om flytning eller hjemtagelse fra privat familiepleje efter servicelovens § 64, stk. 4. I øvrigt henvises til Socialministeriets vejledning nr. 10 af 3. feb. 2006 om særlig støtte til børn og unge (Lov om social service).”

Retlig regulering af døgnplejeaktiviteter

Døgnplejeaktiviteter er underlagt lov om social service, serviceloven. I servicelovens § 52 er det fastlagt, at der skal foretages en individuel undersøgelse af det enkelte barns behov ”børnefaglig undersøgelse” før støtte efter stk. 3 kan iværksættes – herunder er døgnophold inkluderet jf. servicelovens § 52, stk. 3, nr. 4. Det fremgår endvidere af servicelovens § 66 a, stk. 1 og 4, at kommunen fører tilsyn med døgnplejere samt at godkendelse fra kommunen er en forudsætning for udførelse af dette hverv. I 2013 var indholdet af § 66 a gengivet i den nu ophævede § 142.

Indholdet af loven er uddybet i syv vejledninger fra socialministeriet. For døgnplejere er fortrinsvis ”Vejledning nr. 3 om særlig støtte til børn og unge og deres familier” relevant. I det påklagede indkomstår var den gældende vejledning nr. 3 til lov om social service, offentliggjort som vejledning nr. 11 af 15. februar 2011, med efterfølgende ændringer af den 27. juni 2013 og fra 1. oktober 2013 var det vejledning nr. 9007 af 7. januar 2014. (Loven og vejledningen både gældende og historisk kan findes på www.retsinformation.dk)

Af vejledning nr. 3 til lov om social service pkt. 54 (pkt. 48 indtil oktober 2013), fremgår det, at kommunen endeligt afholder udgifterne vedrørende foranstaltninger for børn og unge med særlige behov for støtte efter servicelovens § 52, stk. 3, § 52 a, § 54, og § 76, stk. 2-5 og 7. Af vejledningens pkt. 552 (pkt. 514 indtil oktober 2013) ses endvidere, at beløbet til kost og logi tilsigter at dække de helt almindelige udgifter ved et barns ophold i et anbringelsessted, dvs. især kost, daglige fornødenheder, fritidsaktiviteter og fornøjelser. Hertil kommer udgifter til værelse og opvarmning samt udgifter på grund af forøget slid på bygning, møbler m.v. Det anføres, at der er tale om et beløb, fastsat ud fra nogle gennemsnitsbetragtninger, der ikke skal aflægges regnskab for. I vejledningens pkt. 553 (pkt. 515 indtil 2013) fastslås det vedrørende forsørgelse af plejebarnet, at kommunen overtager den fulde forsørgelse af barnet eller den unge ved en anbringelse uden for hjemmet. Dette indebærer, at nogle af de ydelser, som forældre normalt vil give deres børn, må afholdes af kommunen under anbringelsen. Det gælder f.eks. lommepenge til barnet eller den unge. Kommunen må ligeledes sørge for, at barnet eller den unge kan blive forsynet med en passende beklædning under opholdet.

Følgende fremgår af det indsendte skatteregnskab for 2013 og 2014:

2013

2014

Indtægter

1.798.550 kr.

1.822.423 kr.

Direkte omkostninger

350.313 kr.

417.345 kr.

Bruttoresultat

1.448.237 kr.

1.405.078 kr.

Personvognens driftsudgifter

119.319 kr.

84.030 kr.

[adresse1], ejendomsomkostninger

67.395 kr.

113.878 kr.

Administrationsomkostninger

62.439 kr.

56.610 kr.

[adresse3], ejendomsomkostninger

9.927 kr.

6.452 kr.

Af- og nedskrivninger

93.142 kr.

187.256 kr.

Immaterielle anlægsaktiver

Andre driftsomkostninger

924 kr.

6.485 kr.

Resultat af primærdrift

1.096.939 kr.

693.026 kr.

Finansielle omkostninger

41.513 kr.

38.466 kr.

Årets resultat

1.055.426 kr.

654.560 kr.

Klageren har fordelt årets resultat som følger:

2013

2014

Personlig indkomst

832.491 kr.

543.482 kr.

Medarbejdende ægtefælle

215.500 kr.

219.400 kr.

Opsparet overskud

7.435 kr.

-108.322 kr.

Årets resultat

1.055.426 kr.

654.560 kr.

Der er i regnskabet for 2013 anvendt en fordelingsnøgle for at fordele udgifter mellem privat og døgnplejeaktiviteten:

Privat andel: 730/2.555

Døgnpleje: 1.825/2.555

Der er i regnskabet for 2014 anvendt en fordelingsnøgle for at fordele udgifter mellem privat og døgnplejeaktiviteten:

Privat andel: 730/2.520

Døgnpleje: 1.790/2.520

Sammensætningen i indtægter og udgifterne i regnskabet for klagerens virksomhed fremgår af noterne til regnskabet:

Note 1 – Indtægter

2013

2014

Løn [person1]

234.042 kr.

237.766 kr.

Løn [person2]

234.042 kr.

237.766 kr.

Løn [person3]

327.433 kr.

247.917 kr.

Løn [person4]

279.456 kr.

284.240 kr.

Løn [person5]

311.851 kr.

316.779 kr.

Løn [person6]

81.270 kr.

Kørepenge

2.718 kr.

20.840 kr.

Kost og logi

310.819 kr.

303.118 kr.

Lommepenge/beklædning [person1]

14.571 kr.

25.959 kr.

Lommepenge/beklædning [person2]

9.249 kr.

9.828 kr.

Lommepenge/beklædning [person3]

17.142 kr.

16.665 kr.

Lommepenge/beklædning [person4]

9.249 kr.

11.243 kr.

Lommepenge/beklædning [person5]

6.755 kr.

6.807 kr.

Andre refusioner

41.223 kr.

22.226 kr.

I alt

1.798.550 kr.

1.822.423 kr.

Note 2 – Direkte omkostninger

2013

2014

Kostudgifter til fordeling:

Kost/forplejning

171.817 kr.

173.198 kr.

Privat andel

-49.090 kr.

-50.173 kr.

I alt

122.727 kr.

123.026 kr.

Direkte udgifter plejebørn:

Lommepenge

13.015 kr.

16.164 kr.

Beklædning

37.720 kr.

40.777 kr.

Apotek/tandlæge

6.785 kr.

6.347 kr.

Frisør

7.648 kr.

7.018 kr.

Konfirmation

0 kr.

Vedligeholdelse værelser/møbler

5.760 kr.

2.058 kr.

Småanskaffelser cykler m.v.

24.610 kr.

54.437 kr.

I alt

95.088 kr.

106.801 kr.

Direkte udgifter til fordeling:

Husdyr/sport/fritid/udflugter

32.323 kr.

33.749 kr.

Cafeteria/ferie m.v.

73.673 kr.

101.438 kr.

Film/gaver m.v.

28.672 kr.

45.310 kr.

Småanskaffelser til fælles brug

38.874 kr.

44.060 kr.

Radio/TV-licens/Viasat

11.955 kr.

11.280 kr.

Privat andel 730/2555

-52.999 kr.

-68.318 kr.

I alt

132.498 kr.

167.519 kr.

Direkte omkostninger i alt

350.313 kr.

417.347 kr.

Note 3 – Personvognens driftsudgifter

2013

2014

Parkeringsafgift

148 kr.

134 kr.

Brændstof

40.318 kr.

47.221 kr.

Vægtafgift/forsikringer

40.960 kr.

41.475 kr.

Vedligeholdelse

86.033 kr.

46.309 kr.

Værdi af fri bil Citroen

0 kr.

Værdi af fri bil Mercedes

-21.147 kr.

Værdi af fri bil, Mercedes Vito

-89.115 kr.

-96.575 kr.

Værdi frie biler, andel børn 1825/2555

120.349 kr.

126.385 kr.

Værdi fri bil Volvo

-79.374 kr.

-59.772 kr.

I alt

119.319 kr.

84.0303 kr.

Note 4 – [adresse1], ejendomsudgifter

2013

2014

Varme

0 kr.

El og varme

29.715 kr.

31.577 kr.

Vand

3.416 kr.

2.604 kr.

Vedligeholdelse

20.153 kr.

61.478 kr.

Skorstensfejning

1.315 kr.

919 kr.

Ejendomsskatter

18.650 kr.

18.348 kr.

Forsikringer

17.113 kr.

26.589 kr.

[virksomhed2]

0 kr.

584 kr.

Planter

3.990 kr.

18.221 kr.

Privat andel 730/2.555

-26.957 kr.

-46.442 kr.

I alt

67.395 kr.

113.878 kr.

Note 5 - Administrationsudgifter

2013

2014

Kontorartikler

1.542 kr.

1.434 kr.

EDB-udgifter

183 kr.

1.199 kr.

Telefon

24.570 kr.

18.073 kr.

Kursus

0 kr.

Porto

654 kr.

586 kr.

Revisionshonorar, afsat primo

-24.000 kr.

-26.000 kr.

Revisionshonorar

28.453 kr.

25.563 kr.

Revisionshonorar, afsat ultimo

26.000 kr.

26.000 kr.

Forsikringer

2.823 kr.

6.459 kr.

Faglitteratur/tidsskrifter

4.714 kr.

5.895 kr.

Privat andel telefon

-2.500 kr.

-2.600 kr.

I alt

62.439 kr.

56.608 kr.

Klageren har ligeledes påklaget SKATs afgørelse af 14. september 2016 med klagesagsnummer: [...] for indkomståret 2015. Klagerens ægtefælle har ligeledes påklaget SKATs afgørelser for samme indkomstår – [...] for indkomstårene 2013-2014 og [...] for indkomståret 2015.

SKATs afgørelse

For indkomstår 2013 har SKAT anset klageren for at være lønmodtager for indkomst erhvervet ved døgnpleje. Indkomsten fra [by2] Kommune og [by1] Kommune på hhv. 327.433 kr. og 747.541 kr. blev anset for A-indkomst efter kildeskattelovens § 43, stk. 1. SKAT nedsatte følgelig overskud af virksomhed med resultatet fra døgnplejevirksomheden med 1.067.863 kr. til 29.033 kr., som er resultat af udleje af klagerens faste ejendom. Renteudgifter af virksomhed blev nedsat med renteudgifter ved døgnplejen relateret til et lån, hvor klagerens ægtefælle var låntager. De resterende renteudgifter vedrørende døgnplejen blev flyttet til kapitalindkomst udenfor virksomhed. Fradrag for medarbejdende ægtefælle blev nedsat med den del, der vedrørte døgnplejeaktiviteten. Indkomst til virksomhedsbeskatning blev nedsat til 0 kr. Overført fra konto for opsparet overskud tillagt virksomhedsskat udgjorde efter ændring 28.408 kr.

Samlet forhøjede SKAT klagerens indkomst med 254.662 kr. for indkomståret 2013.

For indkomstår 2014 har SKAT anset klageren for at være lønmodtager for indkomst erhvervet ved døgnpleje. Indkomsten fra [by2] Kommune, [by1] Kommune og [by3] Kommune samt [virksomhed1] på hhv. 235.726 kr., 759.773 kr., 81.270 kr. og 12.191 kr. blev anset for A-indkomst efter kildeskattelovens § 43, stk. 1. SKAT nedsatte følgelig overskud af virksomhed med resultatet fra døgnplejevirksomheden på 693.025 kr. til 18.917 kr. Renteudgifter af virksomhed blev nedsat med renteudgifter ved døgnplejen relateret til lån, hvor klageren ægtefælle var låntager. De resterende renteudgifter vedrørende døgnplejen blev flyttet til kapitalindkomst udenfor virksomhed. Fradrag for medarbejdende ægtefælle blev nedsat med den del, der vedrørte døgnplejeaktiviteten. Overført fra konto for opsparet overskud tillagt virksomhedsskat blev nedsat til 24.584 kr.

Samlet forhøjede SKAT klagerens indkomst med 561.863 kr. for indkomståret 2014.

SKAT har begrundet afgørelsen med følgende:

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Erhvervsmæssig virksomhed er normalt kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter og med det formål at opnå et overskud.

Lønindkomst, der efter Kildeskattelovens § 43 er A-indkomst, anses ikke for at være indkomst ved selvstændig virksomhed.

Hverken i Personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1, Virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1, Kildeskattelovens § 25A, Etablerings- iværksætterloven eller Arbejdsmarkedsloven indeholder en afgrænsning af selvstændig virksomhed over for lønindkomst.

Afgrænsningen skal dog foretages på samme måde, uanset hvilken relation inden for skattelovgivningensområde, spørgsmålet er relevant. Det fremgår bl.a. af forarbejderne til disse bestemmelser og af Skatteministeriets cirkulære om personskatteloven nr. 129 af 4. juli 1994.

Afgrænsning mellem lønmodtager og selvstændig virksomhed er beskrevet i cirkulærets punkt 3.

Afgrænsningen kan foretages efter en samlet vurdering af de kriterier, der er nævnt i cirkulærets punkt 3.1.1.1 og 3.1.1.2.

Lønmodtagergruppen omfatter ikke alene tjenestemænd, arbejdere og funktionærer, men også alle andre personer, der modtager vederlag for arbejde udført i et tjenesteforhold.

Efter Kildeskattelovens § 43, stk. 1, henregnes til A-indkomst enhver form for vederlag i penge for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse og lignende ydelser. Af Kildeskattelovens § 43, stk. 2, fremgår det, at der til A-indkomst endvidere kan henregnes andre arter af skattepligtig indkomst, der i det væsentlige udgør en nettoindkomst for erhververen.

Indkomst som døgnplejefamilie er i dit tilfælde anset for at være A-indkomst efter kildeskattelovens § 43 stk. 1 og ikke indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

Efter en samlet konkret vurdering af kriterierne i cirkulære om personskatteloven nr. 129 af 4. juli 1994 punkt 3.1.1.1 og 3.1.1.2 har vi foretaget ovenstående ændring.

Vi har ved afgørelsen lagt vægt på:

At, der mellem dig og [by2], [by1] og [by3] kommuner er indgået aftale om løbende arbejdsydelse. Ved ansættelse som plejefamilie er der udfærdiget en kontrakt, hvoraf det fremgår at du bliver aflønnet med et fast månedligt plejevederlag, som er skattepligtig. Herudover får du skattefrit omkostningsdækning til kost og logi, samt standardsatser til lommepenge og beklædning. Det fremgår ligeledes af kontrakterne for [Plejebarn 3] og [Plejebarn 2], at der dækkes kørsel efter en fastsat takst i henhold til indsendt opgørelse.

At vederlaget ikke erlægges efter regning.

At du er omfattet af ferielovens bestemmelser.

At kommunen har tilsyn og kontrol med opgaven hos dig iht. Servicelovens § 148, hvorfor de har tilsyns- og kontrolbeføjelser over for dig som ansat.

At de udgifter du har afholdt, som ikke er dækket særskilt af kommunerne, anses som almindelige opholdsudgifter, der skal kunne indeholdes i den skattefrie omkostningsgodtgørelse.

Hvis barnet har yderligere behov eller kommunen har vurderet, at der skal iværksættes andre tiltag, er det SKAT' s opfattelse, at udgiften dækkes særskilt af kommunen.

Du er således ikke økonomisk ansvarlig over for kommunen for arbejdets udførelse og du synes i øvrigt ikke at have påtaget dig en selvstændig økonomisk risiko.

Størrelsen af det aftalte plejevederlag (løn) er uafhængig af, hvilke udgifter du har afholdt i forbindelse med plejeforholdet.

Vi har alene taget stilling til, om du er lønmodtager eller driver selvstændig virksomhed.

Vi har ikke taget stilling til den samlede selvangivne fordeling mellem private og erhvervsmæssige udgifter, men har vurderet enkelte punkter.

Øvrige lønmodtagerudgifter er fradragsberettiget, hvis der er tale om merudgifter der ligger udover, hvad der er normalt for lønmodtagere, at skulle afholde, for at være i et ansættelsesforhold. Udgiften skal være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten jf. Statsskattelovens § 6 a.

Udgiften kan fratrækkes som et ligningsmæssigt fradrag, hvis den samlet for hvert år overstige en bundgrænse på 5.500 kr. for 2013 og 5.600 kr. for 2014. Det er kun det beløb der overstiger bundgrænsen, der kan fratrækkes, jf. Ligningslovens § 9, stk. 1.

Det er SKAT's vurdering, at der ikke foreligger udgifter, der kan anses som fradragsberettigede merudgifter, og som ikke burde kunne indeholdes i den udbetalte skattefri omkostningsgodtgørelse eller er dækket ekstraordinært af kommunen. Der foreligger derfor ikke udgifter, som kan godkendes som øvrige lønmodtagerudgifter.”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at klageren skal anses som selvstændig erhvervsdrivende i aftaleforholdene om døgnpleje med [by3] Kommune, [by1] Kommune, og [by2] Kommune.

Til støtte for påstanden er anført:

” I cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven angives nærmere under afsnit 3.1.1.1. en række kriterier, der kan lægges vægt på i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt der er tale om et tjenesteforhold.

I afsnit 3.1.1.2. omtales en række kriterier, der kan lægges vægt på i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed

Af det nævnte cirkulære fremgår det videre eksplicit i afsnit 3.1.1.3, at ingen af de i punkt 3.1.1.1. og

3.1.1.2. nævnte kriterier, der taler henholdsvis for tjenesteforhold og selvstændig erhvervsvirksomhed, i sig selv er afgørende, ligesom de anførte momenter endvidere ikke har lige stor betydning i alle situationer. Det fremgår også, at det i praksis kan være således, at visse sider af forholdet mellem hvervgiver og indkomstmodtager taler for at statuere tjenesteforhold, mens andre sider taler for, at der foreligger selvstændig erhvervsvirksomhed. I sådanne tilfælde må afgørelsen bero på en samlet vurdering,

jf. også Landsskatterettens kendelse af 21. december 2015, j.nr. 13-3960872.

SKAT lægger i sin afgørelse en unaturlig stor vægt på retten i [by4] dom, SKM2014.719.BR, hvilket er dybt kritisabelt, idet dommen er ganske konkret begrundet og vedrører en døgnplejefamilie, som havde færre berettigede driftsudgifter end godtgørelser fra kommunen.

Ud fra kriterierne i ovennævnte cirkulære gøres det gældende, at [person7]s døgnpleje er at anse som erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2013 og 2014 under hensyn til, at den drives for egen regning og risiko med det formål at opnå et overskud.”

Landsskatterettens afgørelse

Retsgrundlaget for sondringen mellem lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende

Det fremgår af statsskattelovens § 4, litra a, at lønindtægt er skattepligtig indkomst. Det fremgår endvidere af kildeskattelovens § 43, at til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar og lignende ydelser.

Kriterierne for afgrænsningen mellem tjenesteforhold og selvstændig erhvervsdrivende fremgår af cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven pkt. B.3.1.1. og er fastlagt i praksis ved Højesterets dom af 9. maj 1996, gengivet i UfR 1996.1027 H. (Lovene og cirkulæret kan findes på www.retsinformation.dk)

Ved vurderingen af om der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, kan der ifølge cirkulæret blandt andet lægges vægt på, om indkomstmodtageren tilrettelægger, leder, fordeler og fører tilsyn med arbejdet uden anden instruktion fra hvervgiveren end den, der eventuelt følger af den afgivne ordre. Der kan derudover lægges vægt på, om hvervgiverens forpligtelse over for indkomstmodtageren er begrænset til det enkelte ordreforhold, om indkomstmodtageren påtager sig en selvstændig økonomisk risiko, om indkomsten oppebæres fra en ubestemt kreds af hvervgivere, og om indkomsten afhænger af et eventuelt overskud.

Som udgangspunkt anses en person for lønmodtager, hvis vedkommende modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold efter hvervgiverens anvisninger og for dennes regning og risiko. Ved vurderingen af om der er tale om et tjenesteforhold, kan der blandt andet lægges vægt på, om hvervgiveren har en almindelig adgang til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udførelse, om indkomstmodtageren udelukkende eller i overvejende grad har samme hvervgiver, om der mellem hvervgiveren og indkomstmodtageren er indgået aftale om løbende arbejdsydelse, om arbejdstiden er fastsat af hvervgiveren, om indkomstmodtageren har ret til opsigelsesvarsel, om hvervgiveren afholder udgifterne i forbindelse med udførelsen af arbejdet, samt om indkomstmodtageren anses for lønmodtager ved praktiseringen af ferieloven, funktionærloven m.v.

For indkomstmodtagere, der ikke er i et egentligt tjenesteforhold til hvervgiveren, men omvendt ligeledes ikke er at betragte som selvstændig erhvervsdrivende, anvendes betegnelsen honorarmodtagere. Honorarindtægter omfatter bl.a. vederlag for personligt arbejde, der udføres uden for tjenesteforhold, og som ikke stammer fra selvstændig erhvervsvirksomhed, da der ikke foreligger fornøden intensitet eller systematisk indtægtserhvervelse for øje. Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 24. februar 1999, gengivet i TfS 1999,391 LSR, og Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.A.3.1.2.

I tvivlstilfælde må afgrænsningen ske på grundlag af en samlet bedømmelse af det enkelte forhold mellem hvervgiver og hvervtager.

Østre Landsret har ved dom af 15. december 2017, offentliggjort som SKM2017.739.ØLR, fastlagt praksis for sondringen mellem lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende for døgnplejere. Af dommen kan det udledes, at landsretten udover tjenesteforholdet til kommunen, herunder den nødvendige godkendelse for at kunne udøve erhvervet, og det faktum at alene kommunen kunne agere som hvervgiver, lagde særlig vægt på kriteriet egen regning og risiko. Det var landsrettens vurdering, at skatteyderen ikke i væsentlig grad afholdt nødvendige eller sædvanlige udgifter, der oversteg den fastsatte godtgørelse. Det var ligeledes landsrettens vurdering, at det udbetalte takstmæssige månedlige godtgørelse fra kommunen ud fra en gennemsnitsbetragtning tilsigtede at dække de almindelige udgifter ved plejeaktiviteten, hertil kom supplerende beløb til lomme og tøjpenge udbetalt direkte til plejebørnene. Der blev ikke lagt vægt på, om de reelle afholdte udgifter oversteg de modtagne godtgørelser.

Vurdering af om klageren er lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende i døgnplejeaktiviteten

Landsskatteretten bemærker indledningsvis, at det forhold, at der i vejledningerne til plejekontrakterne er indsat et punkt vedrørende beskatning, hvoraf det fremgår døgnpleje kan udøves som selvstændig erhvervsdrivende, ændrer ikke på, at sondringen mellem selvstændig erhvervsdrivende og lønmodtagere sker i henhold til cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven pkt. B.3.1.1 ud fra en konkret vurdering.

Kontraktforholdene med hvervgiveren [by1] Kommune for døgnpleje for plejebarn 1, 2 og 5

Klageren har indgået i et arbejdsforhold med hvervgiveren [by1] Kommune siden 2002. Kommunen er sammen med [by2] Kommune klagerens eneste vederlagsbetalende hvervgiver i indkomståret 2013 og en blandt tre for indkomståret 2014. Der er tale om en løbende arbejdsydelse, der strækker sig over en periode på mere end 10 år. Det fremgår af kontrakten, at klageren modtager et fast månedligt vederlag. Ligeledes fremgår det af pkt. 6 i kontrakterne, at klageren er omfattet af hvervgiverens arbejdsskadeforsikring. Der er mellem parterne aftalt et opsigelsesvarsel på løbende måned + 30 dage. Der er ifølge vejledningen til kontrakterne endvidere mulighed for at klage over hvervgivers flytning eller hjemtagelse af plejebarnet. Det er Landsskatterettens vurdering, at dette er momenter som i høj grad taler for en lønmodtagervurdering.

Landsskatteretten finder endvidere, at der er tillagt hvervgiveren en instruktionsbeføjelse. Det er en forudsætning for døgnplejeaktiviteten, at kommunen godkender hvervtageren som døgnplejer. Der er ikke tale om en generel autorisation men konkret for den enkelte kommune. Det fremgår af parternes aftale, at klageren ikke kan indgå aftaler med andre hvervgivere uden at dette forinden er forelagt [by1] Kommune. Ligeledes har klageren pligt til at oplyse om arbejde udenfor hjemmet, ændringer i antallet af plejebørn, og endeligt pålægges klageren en pligt til at tegne ansvarsforsikring for barnet jf. pkt. 8/9 i kontrakten. Retten har lagt vægt på, at kommunen har pålagt plejefamilien at deltage i kurser og forældresamarbejde, hvis kommunen skønner det nødvendigt. Det er rettens vurdering, at disse forhold i overvejende grad taler for, at der er tale om et lønmodtagerforhold. At hvervgiveren ikke giver konkrete instrukser til klageren kan ikke føre til et andet resultat. Det er ikke ualmindeligt, at det overlades lønmodtageren at planlægge de daglige arbejdsopgaver, som det er tilfældet for eksempelvis skolelærere eller læger.

Omkostningsgodtgørelsen, som er takstmæssigt reguleret, forudsættes at dække den løbende forsørgelse af barnet jf. pkt. 6 i kontrakten med hvervgiveren for plejebarn 1 og 5, som fastslår, at godtgørelsen omfatter de helt almindelige udgifter ved et barns ophold i et anbringelsessted, herunder kost, fritidsaktiviteter, fornøjelser, kost, slid på bolig, opvarmning m.v. og ligeledes gældende praksis ved Østre Landsrets dom af 15. december 2017.

For udgifter som ikke kan anses for løbende - eksempelvis omkostninger til konfirmation, cykel og fødselsdage - er der i kontrakterne fastlagt procedurer for og beløb til disse i aftalen mellem klageren og hvervgiver. Der er altså tale om, at hvervgiver afholder udgifterne ved arbejdet. Det er Landsskatterettens vurdering, at dette er momenter, som i høj grad taler for en lønmodtagervurdering.

Der er dog et forhold, som taler for, at klageren har påtaget sig en økonomisk risiko i forhold til døgnplejeaktiviteten i aftalen med [by1] Kommune, idet kommunen ikke har ønsket at indgå en fast aftale om erstatning. Beløb under 300 kr. for skader forårsaget af plejebørnene på klageren ejendom dækkes ikke af hvervgiveren. For skader over 300 kr., som klagerens egen forsikring ikke dækker, kan klageren forhandle med kommunen om at få dækket disse. Dette forhold er dog efter rettens mening ikke nok til at statuere, at klageren har handlet for egen regning og risiko.

Det er på baggrund af ovenstående Landsskatteretten vurdering, at klageren er at anse for lønmodtager i forhold til [by1] Kommune for de 3 aftaleforhold vedrørende døgnplejeaktivitet i indkomstårene 2013-2014.

Kontraktforholdet med hvervgiveren [by2] for døgnplejeaktiviteten for plejebarn 4

Klageren har indgået i et arbejdsforhold med hvervgiveren [by2] Kommune siden 2008. Kommunen er sammen med [by1] Kommune klagerens eneste vederlagsbetalende hvervgiver i indkomstår 2013 og en blandt tre i 2014. Der er tale om en løbende arbejdsydelse, der strækker sig over 5 år. Det fremgår af kontrakten, at klageren modtager et fast månedligt vederlag. Klageren er i vejledningen til kontrakten desuden underlagt og tildelt et opsigelsesvarsel på en måned. Der er ifølge vejledningen til kontrakten endvidere mulighed for at klage over hvervgivers flytning eller hjemtagelse af plejebarnet. Det er Landsskatterettens vurdering, at dette er momenter som i høj grad taler for en lønmodtagervurdering.

Landsskatteretten finder endvidere, at der er tillagt hvervgiveren en instruktionsbeføjelse. Det er en forudsætning for døgnplejeaktiviteten, at kommunen godkender hvervtageren som døgnplejer. Der er ikke tale om en generel autorisation men konkret for den enkelte kommune. Det fremgår af parternes aftale, at klageren ikke kan indgå aftaler med andre hvervgivere uden at dette forinden er forelagt [by2] Kommune. Ligeledes har klageren pligt til at oplyse om arbejde udenfor hjemmet, ændringer i antallet af plejebørn og endeligt pålægges klageren en pligt til at tegne ansvarsforsikring for barnet jf. pkt. 8 i kontrakten. Retten har ligeledes lagt vægt på, at kommunen har pålagt plejefamilien at fremme samarbejde med den biologiske familie og at deltage i kurser og temadage tilbudt af hvervgiveren. Ligeledes skal klageren efter anmodning fra hvervgiveren udarbejde skriftligt materiale om plejeforløbet. Det er rettens vurdering, at disse forhold i overvejende grad taler for, at der er tale om et lønmodtagerforhold. At hvervgiveren ikke giver helt konkrete instrukser til klageren kan ikke føre til et andet resultat. Det er ikke ualmindeligt, at det overlades lønmodtageren at planlægge de daglige arbejdsopgaver, som det er tilfældet for eksempelvis skolelærere eller læger.

Omkostningsgodtgørelsen, som er takstmæssigt reguleret, forudsættes at dække den løbende forsørgelse af barnet jf. pkt. 6 i kontrakten med hvervgiveren, som fastslår, at godtgørelsen omfatter de helt almindelige udgifter ved et barns ophold i et anbringelsessted, herunder kost, fritidsaktiviteter, fornøjelser, kost, slid på bolig, opvarmning m.v. og ligeledes gældende praksis ved Østre Landsrets dom af 15. december 2017.

For udgifter, som ikke kan anses for løbende - eksempelvis omkostninger til konfirmation, cykel og fødselsdage - er der i aftalen fastlagt procedurer for og beløb til disse i aftalen mellem klageren og hvervgiver. Der er altså tale om, at hvervgiver afholder udgifterne ved arbejdet. Det er Landsskatterettens vurdering, at dette er momenter, som i høj grad taler for en lønmodtagervurdering.

Der er dog forhold, som taler for, at klageren har påtaget sig en økonomisk risiko i forhold til døgnplejeaktiviteten i aftalen med [by2] Kommune, idet kommunen ikke har ønsket at indgå en fast aftale om erstatning. Beløb under 300 kr. for skader forårsaget af plejebørnene på klageren ejendom dækkes ikke af hvervgiveren. For skader over 300 kr., som klagerens egen forsikring ikke dækker, kan klageren forhandle med kommunen om at få dækket disse. Dette forhold er dog efter rettens mening ikke nok til at statuere, at klageren har handlet for egen regning og risiko.

Det er på baggrund af ovenstående Landsskatteretten vurdering, at klageren er at anse for lønmodtager i forhold til [by2] Kommune i indkomstårene 2013 og 2014.

Kontraktforholdet med hvervgiveren [by3] Kommune for plejebarn 3 og 6

Klageren indgår aftale om aflastning for plejebarn 6 i 2014. Klageren har dog indgået i et aftaleforhold med denne hvervgiver siden 2010, da aftaleforholdet for plejebarn 3 blev etableret med [by3] Kommune i 2010. Der er således tale om et længerevarende aftaleforhold med samme hvervgiver. Plejevederlaget er udbetalt som A-indkomst. Det fremgår af kontrakten mellem hvervgiveren, [by3] Kommune, og klageren, at der er indgået en aftale om en løbende arbejdsydelse med et fast månedligt vederlag, dog varierer vederlagsbetalingen for aflastningsbarnet markant månedsvis. Der er i aflastningsaftalen aftalt en øvre ramme for den årlige aflastning – 88 døgn samt den månedlige aflastning – 2 weekender pr. måned. Det fremgår af kontospecifikationer for 2014, at der er udbetalt feriepenge til klageren for arbejdsydelsen for aflastningsbarnet.

Klageren er i vejledningen til kontrakterne desuden underlagt og tildelt et opsigelsesvarsel på en måned. Der er ifølge vejledningen til kontrakterne endvidere mulighed for at klage over hvervgivers flytning eller hjemtagelse af plejebarnet. Endelig er klageren omfattet af hvervgiverens arbejdsskadeforsikring jf. pkt. 15 i aftalen for plejebarn 6. Det er rettens vurdering, at disse forhold i overvejende grad taler for, at der er tale om et lønmodtagerforhold, uanset det varierende månedlige vederlag for aflastningsaftalen vedrørende plejebarn 6.

Det samlede vederlag for udførelsen af arbejdsopgaven fastsættes individuelt i forhold til det enkelte barns plejebehov på baggrund af et standardiseret normalvederlag, der forhøjes alt efter opgavens kompleksitet, samt en godtgørelse for kost og logi samt lommepenge/beklædning baseret på en takstmæssig gennemsnitbetragtning af de løbende udgifter forbundet med et plejebarn. Hvervgiveren [by3] Kommune har endvidere fastlagt regler for udgifter til kørsel for plejebarn 3. Dette forhold taler for, at klageren ikke bærer en økonomisk risiko, da udgifterne til plejebørnene bliver dækket af hvervgiveren - kommunen jf. ligeledes Østre Landsrets dom af 15. december 2017, hvori det fastslås at disse individuelle månedlige godtgørelser forudsættes at dække de fulde udgifter forbundet med plejeaktiviteten. Det er derfor Landsskatterettens vurdering, at klageren ikke har handlet for egen regning og risiko.

Det er en forudsætning for døgnplejeaktiviteten, at kommunen godkender hvervtager. Hvervgiveren, [by3] Kommune har fastlagt, at klageren skal orientere kommunen om andet arbejde udenfor hjemmet og ændringer i antallet af plejebørn jf. hhv. pkt. 8 og 17 i kontrakterne. Det fremgår ligeledes af vejledningen til kontrakterne, at klageren har pligt til skriftligt at oplyse hvervgiveren om personlige og økonomiske forhold samt om omfanget af arbejdet uden for hjemmet. Det er Landsskatterettens vurdering, at [by3] Kommune og klageren indgår i et over/underordnelsesforhold og at kommunen er tillagt en konkret tilsynsret. Disse forhold taler for, at der er etableret et lønmodtagerforhold.

Der er dog ligeledes momenter, som kan tale for, at klageren har en øget risiko. Som udgangspunkt dækkes skader forvoldt af børn i døgnpleje ikke af [by3] Kommune, men er genstand for en konkret forhandling i hvert tilfælde, før udgiften dækkes. Plejefamilien har en ”selvrisiko” på 300 kr., jf. punkt 6 i kontrakten. Dette medfører muligvis en vis økonomisk risiko for klageren, idet hvervgiveren, [by3] Kommune, ikke ubetinget har påtaget sig erstatningsansvaret for skader sket i relation til døgnplejeaktiviteten, hvilket vil være almindeligt i et lønmodtagerforhold. Ligeledes fremgår det af kontrakten at kørsel alene godtgøres med den laveste takst. Dette kan dog ikke alene bære begrundelsen for at anse klageren for at være selvstændig erhvervsdrivende.

Det er på baggrund af ovenstående Landsskatteretten vurdering, at klageren er at anse for lønmodtager i forhold til [by3] Kommune i indkomståret 2013-2014.

Som følge af at klageren anses for lønmodtager i forhold til døgnplejeaktiviteten, og da klageren ikke har gjort indsigelse mod SKATs beløbsmæssige ændringer, stadfæster Landsskatteretten SKATs afgørelse på de påklagede punkter.