Kendelse af 06-07-2020 - indlagt i TaxCons database den 03-10-2020

Faktiske oplysninger

Klagerens selvangivelser er udsøgt af SKAT i forbindelse med et projekt, som skal undersøge skatteydere med lav eller ingen indkomst. SKAT har i den forbindelse indkaldt dokumentation hos klageren, da hans beregnede privatforbrug ikke har levnet plads til penge at leve for i den omhandlede periode.

Det fremgår af Statens Salgs- og Vurderingsregister, at klageren erhvervede lejligheden beliggende [adresse1][by1], den 1. juli 2008. Klageren har ifølge CPR været tilmeldt adressen siden erhvervelsen af lejligheden.

Det fremgår af BBR-meddelelsen, at lejligheden har et samlet areal på 178 m², og at lejligheden består af 5 værelser og et bad/toilet.

Klagerens repræsentant har under sagens behandling i Skatteankestyrelsen fremlagt kopi af en plantegning for lejligheden, der er udarbejdet på tidspunktet for klagerens erhvervelse af lejligheden. Ifølge plantegningen er lejligheden opdelt i en entré, køkken, bad, to værelser, to stuer samt en spisestue. Det fremgår af plantegningen, at der fra entreen er adgang til lejlighedens to stuer og spisestue. Der er via en skydedør og en dobbeltdør adgang mellem de tre stuer. Plantegningen er suppleret med billeder af lejligheden med møblering. Indretningen er oplyst som værende de tidligere ejeres.

SKAT modtog i 2012 en anonym meddelelse, hvor det blev oplyst, at klageren udlejede 2 værelser i hans lejlighed for 4.500 kr. pr. måned, og at det havde stået på i 2-3 år.

Ifølge CPR har der ud over klageren været følgende personer tilmeldt på [adresse1] i 2012-2014:

Klageren selvangav ikke lejeindtægter i de påklagede indkomstår.

SKAT har efter en gennemgang af klagerens kontoudtog opgjort indtægter fra udlejning som følger:

Indbetalingerne fra [person1] er i kontoudtogene anført med teksterne ”[person1]”, ”[person8]” og ”[person1]”. Indbetalinger fra [person4] er anført med teksterne ”husleje/[person4]” og ”[person4]”. Indbetalingen fra [person5] er anført med teksten ”Husleje [person5]”. Indbetalingerne fra [person7] er anført med teksterne ”[år.måned]Rental[person7]”, ”Rental[år.måned].[person7]” og ”Rental+Key[person7]”.

Klagerens repræsentant har med klagen til Skatteankestyrelsen fremlagt en redegørelse fra klageren om, at han og [person4] i de påklagede indkomstår var samlevende og at parret havde fællesøkonomi. Vedrørende fællesøkonomien i de påklagede indkomstår er det anført, at:

”[...]

Vi aftalte da vi flyttede sammen at han skulle indbetale et fast beløb hver måned svarende til hvad ville være med til at dække de faste udgifter på selve boligen, ex mad, øvrige regninger til bil, internet,tv, etc etc. Det beløb sattte vi til 4500kr, er blev enige om at det skulle justeres løbende med årene som vi var sammen da udgifter til boligen tilsvarende steg.

Der udover har vi betalt øvrige udgifter så som mad, el, forsikringer,internet etc løbende som de er tikket ind. Vi købte mad efter behov og den som nu lige var i nærheden af et supermarked eller kunne svinge forbi en, feks på vej hjem fra arbejde, betalte. Som sagt valgte vi ikke at betale lige meget hver især til disse udgifter da det til tider var det [person4] der havde flere penge til rådighed end jeg og til andre tider var det mig. Det valgte vi at gøre på den måde da vores økonomi var skiftende I starten var [person4] studerende og senere hen blev jeg ramt af et længerevarende sygdomsforløb samt arbejdsløshed som jeg stadig kæmper med.

[...]”

Redegørelsen er ikke underskrevet eller dateret.

SKAT har ved gennemgangen af klagerens kontoudtog konstateret, at der udover de opgjorte lejeindtægter er indgået en række indsætninger på klagerens private bankkonto:

Klagerens repræsentant har med klagen til Skatteankestyrelsen fremlagt en oversigt over indsætningerne, hvor der i en selvstændig kolonne er anført en beskrivelse af de enkelte indsætninger. Det fremgår heraf, at indsætningerne blandt andet er oplyst som værende tilbagebetalinger af lån ydet til venner, pengegaver fra klagerens mor, udbetalt erstatningssum for skade på klagerens bil, bidrag til fællesøkonomi, salg af diverse indbo samt indsat kontant fremmedvaluta.

Det fremgår af CPR, at klagerens mor hed [person25].

Klagerens beregnede privatforbrug udgjorde 50.292 kr. for 2012, 7.875 kr. for 2013 og -26.179 kr. for 2014. Privatforbruget er beregnet ud fra at klagerens husstand bestod af en person.

Skattestyrelsens Straffesagsenhed har den 21. april 2020 sendt et bødeforlæg til klageren. Af brevet fremgår blandt andet:

”Vi har gennemgået straffesagen på ny og kan konstatere, at forholdet vedrørende indkomståret 2012 er forældet.

Straffesagen vedrører herefter alene indkomstårene 2013 og 2014.

Det er straffesagsenhedens opfattelse, at straffesagen, efter sagstilskæring, kan behandles på nuværende tidspunkt.

På grund af bevisets stilling, er forholdet vedrørende skattepligtig indkomst af indsætninger på din bankkonto og lejeindtægter fra [person4] ikke medtaget i straffesagen.

Straffesagen vedrører herefter alene lejeindtægter på kr. 55.250 for indkomståret 2013 og kr.

128.300 for indkomståret 2014, som du i din indsigelse til SKATs afgørelse har erkendt skulle have været oplyst til SKAT.”

SKATs afgørelse

SKAT har for indkomståret 2012 opgjort overskud af værelsesudlejning til 69.343 kr. SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 44.905 kr. som følge af indsætninger på klagerens bankkonto.

SKAT har for indkomståret 2013 opgjort overskud af værelsesudlejning til 72.618 kr. SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 87.250 kr. som følge af indsætninger på klagerens bankkonto.

SKAT har for indkomståret 2014 opgjort overskud af værelsesudlejning til 149.268 kr. SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 125.489 kr. som følge af indsætninger på klagerens bankkonto.

SKAT har anført følgende begrundelse:

”

[...]

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Det er SKAT's opfattelse at du for årene 2012, 2013 og 2014 skal beskattes af overskuddet ved udlejning af værelser i din ejerlejlighed jf. Statsskatteloven §4, stk. 1, litra b og Ligningsloven § 15 P samlet set opgjort til 291.229 kr.

SKAT er ligeledes af den opfattelse, at overførslen fra [person4] skal beskattes som lejeindtægt i lighed med de øvrige lejeindtægter med følgende begrundelse:

SKAT har opgjort indtægterne ved udlejningen af værelser ud fra oplysningerne på kontoudtogene fra din bank. Indtægterne kan opgøres således:

Overskud ved udlejning af værelser beskattes jf. ovennævnte regel, og det fremgår af Den Juridiske Vejledning 2014 afsnit C.H.3.4.1.1, at indtægter fra udlejning af værelser i helårsboligen eller fra udlejning af en privat helårsbolig til beboelse en del af indkomståret skal medregnes til den skattepligtige indkomst. Det gælder, uanset om der er tale om udlejning af en ejerbolig eller om fremleje af en lejlighed. Der gives ved indkomstopgørelsen fradrag for udgifter i forbindelse med udlejningen. Fradraget kan beregnes efter forskellige regler, der afhænger af, om resultatet af udlejningen opgøres efter en skematisk metode eller en regnskabsmæssig metode. Se LL § 15 P.

I henhold til Ligningsloven § 15 P, så foretager ejere den skematiske opgørelse af resultatet af udlejningen ved, at de fratrækker et bundfradrag i den opgjorte bruttolejeindtægt.

Bundfradraget beregnes som:

Udlejeren skal anvende den skematiske eller den regnskabsmæssige metode, når betingelserne for at anvende regelsættet i LL § 15 P er opfyldt.

Resultatet af udlejningen medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst som personlig indkomst for fremlejere og som kapitalindkomst for ejere. Se PSL § 3 og§ 4, stk. 1, nr. 6.

Resultatet af udlejningen af værelser i din ejerlejlighed opgøres af SKAT ud fra den skematiske opgørelsesmetode, således:

Punktet medfører en forhøjelse af din skattepligtige kapitalindkomst for indkomståret 2012 med 69.343 kr., 2013 med 72.618 kr. og 2014 med 149.268 kr. jf. Statsskatteloven §4, stk. 1, litra b og Ligningsloven § 15 P.

2. Konkrete indsætninger:

...

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse:

Det er SKAT's opfattelse, at der for årene 2012, 2013 og 2014 skal ske beskatning af konkrete indsætninger på din bankkonto jf. Statsskatteloven §4, og Personskatteloven §3, stk. 1. SKAT har ved opgørelsen af konkrete indsætninger taget udgangspunkt i det modtagne materiale fra dig, og sammenholdt det med kontoudtog fra din bank samt øvrige tilgængelige oplysninger. Opgørelsen er ligeledes sket på baggrund af følgende:

Der henvises til dokumentationskrav til kontante beløb jf. Den juridiske vejledning afsnit A.B.5.3.3. Yderligere henvises der til Statsskatteloven §4 og Den juridiske vejledning af-snit C.A.1.1., som anfører at al indkomst er skattepligtig uanset om det hidrører fra aktiv indsats eller gave

[...]

Punktet medfører en forhøjelse af din personlige indkomst for indkomståret 2012 med 44.905 kr., 2013 med 87.250 kr. og 2014 med 125.489 kr. jf. Statsskatteloven §4, stk. 1, litra a, og Personskatteloven §3, stk. 1.”

SKAT har i udtalelse af 14. september 2016 fremsat følgende bemærkninger til den fremsatte klage til Skatteankestyrelsen:

”Ad 1 - Lejeindtægt ved udleje af værelser:

SKAT er af den opfattelse, at der skal ske beskatning af overførslen fra [person4], som husleje ved udleje af værelse. Det er samtidig SKAT's opfattelse, at der ikke er etableret fælles økonomi imellem [person4] og [person31], og dette kan fælles bopæl ikke ændre på, da der også bor andre lejere på samme adresse, som heller ikke har fælles økonomi med [person31].

Bilag 4 i klagen anfører at der er oprettet en konto 4/8-2016, hvor både [person31] og [person4] har råderet over. Dette har efter SKAT's opfattelse ingen relevans for de omhandlede indkomstår 2012-2013-2014, som ligger forud for oprettelsen af kontoen. Samtidig er det også anvendelsen af kontoen samt øvrige relevante forhold, som vil vise om man fremadrettet har etableret fælles økonomi i et samlivsforhold med hinanden.

[person4] overfører præcist samme beløb hver måned til [person31], som han får fra en anden lejer i lejligheden, hvilket indikerer at der er tale om husleje, og ikke bidrag til en fællesøkonomi i et samlivsforhold. Ligeledes fremgår det af den anonyme anmeldelse, at der er udlejet 2 værelser til 4.500 kr. pr. måned, hvilket svarer til det beløb, som overføres fra [person4].

Yderligere så stiger [person4]'s husleje/overførsel fra 4.500 kr. til 4.750 kr. pr. måned, da en anden lejer også reguleres til at betale 4.750 kr. pr. måned., hvilket indikerer at der er tale om en huslejestigning.

SKAT's stillingtagen til, at der er tale om leje og ikke bidrag til fælles økonomi, har intet at gøre med køn eller andre subjektive betragtninger, således som det anføres af skatterådgiveren i dennes klage til Skatteankestyrelsen. Derimod så er SKAT's opfattelse begrundet i:

SKAT har ikke modtaget dokumentation for, hvorledes dette regnestykke går op med den betalte husleje/overførsel. Samtidig finder SKAT det usandsynligt, at overførslen svarer fuldstændigt til samme beløb, som en anden lejer betaler, hvis der ikke er tale om husleje. Yderligere så stiger [person4]'s husleje/overførsel fra 4.500 kr. til 4.750 kr. pr. måned, da en anden lejer også reguleres til at betale 4.750 kr. pr. måned, hvilket indikerer at der er tale om en huslejestigning.

SKAT fastholder ansættelsen i sin helhed på det foreliggende grundlag.

Ad 2 - Konkrete indsætninger:

SKAT har ikke taget højde for indbetalinger på konto, som anføres at hidrøre fra de af skatterådgiveren nævnte gaver, da disse indbetalinger ikke er dokumenteret at være gaver, modtaget fra forældrene. Der henvises til gældende praksis ved dokumentation af familiegaver m.v. som bl.a. beskrevet i SKM2016.383.BR, Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635, SKM2002.70.HR samt Landsskatterettens journalnr. 13-0041640.

SKAT fastholder ansættelsen i sin helhed på det foreliggende grundlag.”

Skattestyrelsen har den 21. november 2019 fremsat følgende udtalelse til sagen:

”[...]

Beløb modtaget fra [person4]

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at beløb modtaget fra [person4] skal anses for lejeindtægter, som er omfattet af ligningslovens § 15 P, stk. 1.

Det er endvidere fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er etableret fælles økonomi mellem klager og [person4] selvom de har samme bopæl og der er derfor tale om lejebetaling og ikke bidrag til fælles økonomi. Dette begrundes nærmere med følgende:

Indsætningerne

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at klager er skattepligtig i henhold til statsskatteloven §4 af de konkrete indsætninger på hans bankkonto.

Det er skatteyderen, der skal godtgøre at indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattede. Skattestyrelsen kan i den forbindelse henvise til Højesterets dom i SKM2008.905H.

Skattestyrelsen kan tiltræde, at indsætningerne for 2014 med et samlet beløb på 5.100 kr. med teksten ”[person25] skal anses for at være fra klagers mor, og at disse overførslerne er at betragte som skatte- og afgiftsfrie pengegaver.

For så vidt angår de øvrige bankindsætninger, så finder Skattestyrelsen, at klagers forklaring ikke er understøttet af objektivt konstaterbare forhold, og det kan derfor ikke anses for dokumenteret eller godtgjort i tilstrækkelig grad, at indsætningerne stammer fra midler, der er undtaget fra beskatning eller allerede er beskattet. Ved den bedømmelse har Skattestyrelsen lagt vægt på følgende:

Skattestyrelsen anførte på retsmødet, at der gælder forskellige bevisbyrder i skattesager og straffesager, og bødeforlægget fra Skattestyrelsens Straffeenhed er derfor uden betydning for nærværende sag.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at overskud af værelsesudlejning skal nedsættes til 54.000 kr. for indkomståret 2012, til 55.950 kr. for indkomståret 2013 og til 129.600 kr. for indkomståret 2014.

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af klagerens personlige indkomst nedsættes med 44.905 kr. for indkomståret 2012, med 87.250 kr. for indkomståret 2013 og med 125.489 kr. for indkomståret 2014.

Klagerens repræsentant har fremsat følgende anbringender i klagen til Skatteankestyrelsen:

”[...]

[person31] ejer en ejerlejlighed beliggende [adresse1][by1].

Han har i over 5 år været samlevende med kæresten [person4] i denne ejerlejlighed.

SKAT har negligeret, at ugifte samlevende kan have fælles husholdning, bolig m.v., og SKAT negligerer, at her er tale om kærester. Der er i sagens natur ikke tale om lejeforhold i denne relation.

[person31] har i klageårene udlejet et værelse til flere forskellige lejere.

Vores klient har accepteret SKATs forhøjelse i kapitalindkomsten vedrørende lejeindtægter fra 3. mand, som er opgjort således:

Vores klient kan dog i sagens natur ikke acceptere SKATs forhøjelse i kapitalindkomsten vedrørende "lejeindtægten" for hans samboende kæreste [person4], som udgør:

Derudover kan vores klient ikke acceptere SKATs ændring af den personlige indkomst vedrørende indbetalinger på bankkonto som udgør følgende:

Sammenfatning

Opsummerende kan vi derfor beløbsmæssigt opstille klageforholdet således:

Anbringender

Til støtte for påstand 1 skal [person32] anføre - og vi henviser i øvrigt til vedlagte redegørelse for samlivet udarbejdet af vores klient:

Til støtte for påstand 2 skal [person32] opsummerende anføre:

Allerede derved bliver privatforbrugsberegningen positiv for alle årene - og helt tilstrækkelig til, at der ikke er grundlag for skønsmæssig forhøjelse grundet negativt privatforbrug.

Fællesøkonomi med samlevende kæreste

[person31] ejer lejligheden [adresse1][by1], hvor han bor med kæresten [person4].

Parret har boet sammen i over 5 år, hvor de gennem tiden har fordelt deres fælles udgifter mellem dem, afhængigt af hvem der økonomisk stod stærkest, jf. vores anbringender til påstand 1. Dette er oplyst overfor SKAT.

SKAT anfører i deres afgørelse af 9. juni 2016, at:

"Ved opgørelsen af dit privatforbrug er der henset til at din husholdning kun består af dig"

Det er ikke korrekt, idet vores klient har levet i et forhold med [person4] i over 5 år, jf. bilag 3.

SKAT har haft mulighed for ved selvsyn, via opslag i egne systemer, at konstatere, at [person4] har været tilmeldt adressen.

Allerede derfor er SKATs privatforbrugsberegninger, der ligger til grund for beskatningen af indsætningerne på kontoen, helt forkerte. Privatforbrugsberegningerne skal inddrage fællesøkonomien og de faktiske samlivsforhold.

Grov diskriminering

Vi har faktisk aldrig nogensinde oplevet, at SKAT har underkendt samlivs- og kæresteforhold mellem mand og kvinde uden meget håndgribelige beviser for, at der ikke har været noget samliv. SKAT skal ubetinget holde sig fra at gøre sig til dommer over folks samlivsforhold.

SKAT skal derfor anerkende og acceptere vores klients redegørelse for samlivs- og kæresteforholdet - særligt da der slet ikke er faktiske forhold, der bestrider denne oplysning.

Det følger af offentliggjort domspraksis, at skatteyders bevisbyrde for samliv kun er skærpet, såfremt der er dokumenterede oplysninger, der strider imod skatteyders oplysning om samliv, jf. SKM2014.190 B - og domsreferatet fremgår af Karnovs note 147 til boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d:

"Byretten fandt, at skatteyderen havde en skærpet bevisbyrde for, at hun var samlevende med sin kæreste, eftersom kæresten over for Folkeregisteret havde nægtet at have bopæl hos hende og efterfølgende blev tvangstilmeldt på adressen. Henset til en række vidneforklaringer samt flere fremlagte dokumenter, fandt retten det efter en samlet vurdering bevist med fornøden sikkerhed, at skatteyderen var samlevende med sin kæreste i de sidste 2 år før gavens modtagelse. På den baggrund omkvalificerede retten gaven fra skattepligtig til gaveafgiftspligtig."

Der er slet ikke sådanne objektivt konstaterbare forhold, der kan begrunde en skærpet bevisbyrde for vores klient ad samlivet - og SKAT må ikke tilsidesætte denne oplysning.

Det er helt evident, at SKAT giver vores klient en øget bevisbyrde - se blot følgende passus på side 4:

"SKAT har anmodet omdokumentation for, at du har etableret fælles økonomi med [person4], men de af dig fremlagte oplysninger har ikke dokumenteret, at du har etableret fælles økonomi med [person4]. En dokumentation for etablering af fælles økonomi kan bl.a. bestå i, at man etablerer fælles konto, hvorfra der overføres fra de samlevende parter, og derefter hæves til husholdning m.v."

Vores klient skal slet ikke dokumentere fællesøkonomien som krævet af SKAT. Samlivet med kæresten er tilstrækkeligt til, at SKAT skal acceptere fælles økonomi i relation til beskatning og afgift efter boafgiftsloven, jf. nedenfor.

Alle overførsler fra [person4] til vores klients konto skal derfor udgå beskatningsgrundlaget - og indgå i boafgiftslovens systematik.

SKAT har indkaldt materiale fra vores klients bank, men umiddelbart er vores klient sat i en meget vanskelig bevissituation, idet der ikke i SKATs afgørelse er oplyst afsender på overførslerne. Det er særdeles vanskeligt her 3-4 år efter at kunne identificere overførsler alene på baggrund af et beløb og dato.

Dette ville i øvrigt slet ikke være nødvendigt, hvis SKAT i sin privatforbrugsberegning havde inddraget oplysninger om samliv med [person4]. Derfor er det helt urimeligt at sætte vores klient i denne bevisbyrdesituation nu.

Vi kan dog oplyse, jf. bilag 2, at der i indkomståret 2014 er indsat 6.500 DKK på [person31]s bankkonto, som relaterer sig til parrets fællesudgifter, jf. teksten "til fællesøkonomi". Disse overførsler er derfor slet ikke skatterelevante, da de dækker fællesudgifter.

[person4]s økonomi har været stærkest i denne periode, idet vores klient har været hårdt ramt af sygdom, samt arbejdsløshed, hvorfor kæresten har båret størstedelen af parrets økonomi.

[person31] og [person4] har sammen redegjort for deres fællesøkonomi som samlevende, som er vedlagt som bilag 3. Heraf fremgår det, at parret efter SKATs afgørelse af 9. juni 2016, har fået oprettet en fælleskonto i deres fælles bank, [finans1], jf. bilag 4. Fælleskontoen er oprettet pr. 4. august 2016.

Pengeindsættelser på [person31]s bankkonto

Der har i indkomstårene 2012, 2013 og 2014 været en del indbetalinger til [person31]s bankkonto.

Gaver fra forældre

En del af disse overførsler stammer fra vores klients forældre. Dette har SKAT imidlertid ikke accepteret som forklaring. Det forekommer ejendommeligt, at SKAT ikke har accepteret denne oplysning, idet SKAT jo allerede har kontaktet banken for at få oplysninger om overførslen.

Vores klient har modtaget pengegaver fra sine forældre 3 gange i indkomståret 2012, 7 gange i indkomståret 2013 og 5 gange i indkomståret 2014, med totaller pr. indkomstår som følger, jf. bilag 2:

Yderligere indsættelser

SKAT har heller ikke accepteret vores klients redegørelse for de yderligere indsættelser.

SKAT anfører i deres afgørelse, at:

"SKAT har ligeledes ikke taget højde for oplysningerne omkring, at indsætningerne på din konto skulle hidrøre fra udlæg for andre, salg af effekter m.v., da disseindsætninger på din konto ikke er dokumenteret at vedrøre tidligere hævninger på din bankkonto eller på anden vis kommer fra beskattede midler."

SKAT kan i forhold til salg af effekter ikke kræve, at der skal være foretaget en tidligere hævning, forinden indsætninger vedrørende salget.

[person31]s salg vedrører salg af diverse møbler og brugsgenstande og salg af privat indbo. Disse genstande kan være købt for 10-15 år siden, og det er genstande, som han har fået i fødselsdags- eller julegaver eller gave fra kæreste, familie eller venner. Disse genstande, kan SKAT ikke forlange at [person31] skal dokumentere en modpost for - ikke uden at undersøge, om det er genstande, som vores klient selv har erhvervet sig ved køb.

Opsummering - processuel tilrettelæggelse

Vi ønsker en dialog med Skatteankestyrelsens sagsbehandler om omfanget afdokumentationsforpligtelsen for vores klient ad dette forhold.

Her skal der særligt henses til, at vores klients privatforbrug, som beregnet af SKAT, ikke kan accepteres, idet SKAT mod bedre vidende har behandlet vores klient som om hans husstand alene bestod af 1 person - og ikke 2 som oplyst til SKAT.

Derved er grundlaget for at kunne omkvalificere disse overførsler til indkomst grundlæggende ikke til stede.

Lovgrundlag og retspraksis

Fællesøkonomi ved samliv

Efter boafgiftslovens § 22, stk. 1. litra d, kan samlevende personer afgiftsfrit overføre beløb op til gavegrænsen, jf. nedenfor, som gave til hinanden. Eneste krav er, at samlivet har været opretholdt i mindst 2 år forinden gaven gives.

Allerede fordi de statuerede lejeindtægter fra vores klients kæreste år for år holder sig under denne beløbsgrænse, er overførslen afgiftsfri, jf. boafgifts lovens § 22, stk. 1, litra d.

Dernæst følger det af TfS 1988.191 VLD, at overførsler mellem samlevende kærester af beløb vedrørende det fælles samliv, slet ikke er skattepligtige overførsler.

Gaver fra forældre

Vores klient har efter boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra a, ret til at modtage pengegaver fra nærtbeslægtede personer skatte- og afgiftsfrit. Pengegaverne fra forældrene skal derfor ikke beskattes, som anført af SKAT i deres afgørelse af 9. juni 2016, idet gaverne til vores klient fra hans forældre ikke overstiger bundbeløbene i de respektive år. Bundbeløbet var fastsat til 58.700 DKK for indkomståret 2012, 58.700 DKK for indkomståret 2013 og 59.800 DKK for indkomståret 2014.

[person31] kan derfor skatte- og afgiftsfrit modtage henholdsvis 117.400 DKK i 2012, 117.400 DKK i 2013 og 119.600 DKK i 2014 i pengegaver fra sine forældre, idet hver person tæller for en gavegiver eller gavemodtager. Dette følger også af Den Juridiske Vejledning, afsnit C.A.6.2 Afgiftspligtige gaver, hvoraf følgende fremgår:

"Hver person er engiver/modtager uanset ægteskabelig formueordning. Ved gaver ydet fra ægtefæller til børn anses ægtefællerne for to selvstændige gavegivere.

Forældre kan således i 2016 hver - uden afgiftsberegning - give deres barn 61.500 kr., således at barnet modtager 123.000 kr. afgiftsfrit. Gaven skal dog være overført fra giverens bodel."

SKAT henviser i deres afgørelse af 9. juni 2016 til Den Juridiske Vejledning, hvor de anfører:

"Yderligere henvises der til Statsskattelovens §4 og Den juridiske vejledning afsnit C.A.1.1., som anfører at al indkomst er skattepligtig uanset om det hidrører fra aktiv indsats eller gave"

Der er her tale om et udgangspunkt, hvilket ligeledes følger af Den Juridiske Vejledning, samme afsnit. En gave fra forældre er skatte- og afgiftsfri, så længe denne ikke overstiger de fastsatte bundgrænser i indkomståret. SKAT har derfor ikke hjemmel til at forhøje vores klients personlige indkomst som følge af pengegaverne, da disse stammer fra hans forældre og ikke overstiger bundbeløbene, jf. bilag 2.”

Klagerens repræsentant har den 29. september 2016 fremsat følgende bemærkninger til SKATs høringssvar:

”Vi henholder os i det hele til vores tid ligere skrivelse af 30. august 2016, men skal hermed komme med vores bemærkninger til SKATs udtalelse.

Ad 1 - Lejeindtægt ved udleje af værelser

Når man gennemgår SKATs udtalelse i sagen, og i øvrigt også SKATs afgørelse, er det tydeligt, at der overvæltes en meget stor bevisbyrde for vores klient. SKATs eneste argument for, at der ikke er noget samliv er, at anden lejer betaler det samme. Men det kan ikke være rigtigt, at vores klients oplysning om parforhold kan tilsidesættes på et så spinkelt grundlag.

Med en sådan bevisbyrde er det svært at se, hvordan [person31] og [person4] på nogen måde skal kunne overbevise SKAT om deres samliv, når samtlige beviser, der fremlægges, tilsidesættes af SKAT som utilstrækkelig dokumentation.

[person31] og [person4] har sammen redegjort for deres samliv gennem 5 år, jf. bilag 3 til [person32]'s skrivelse af 30. august 2016 (bilag vedlagt igen i denne skrivelse).

Efter SKATS afgørelse af 9. juni 2016, vælger vores klient og hans samlevende partner, at få oprettet en fælleskonto i deres fælles bank - noget de ikke troede var nødvendigt, blot fordi man var samlevende.

Hertil skriver SKAT:

"Bilag 4i klagen anfører at der er oprettet enkonto 4/8-2016, hvor både [person31] og [person4] har råderet over. Dette har efter SKATs opfattelse ingen relevans for de omhandlede indkomstår 2012-2013-2014, som ligger forud for oprettelsen af kontoen. Samtidig er det også anvendelsen af kontoen samt øvrige relevante forhold, som vil vise om man fremad rettet har etableret fælles økonomi i et samlivsforhold med hinanden. "

For det første oprettes fælleskontoen efterfølgende, fordi parret ikke troede det var en nødvendighed at have en fælleskonto som samlevende - og det er uhørt, at SKAT skal kunne diktere, hvorledes to personer af samme køn skal tilrettelægge deres økonomi, for at samlivet skattemæssigt anerkendes.

For det andet giver SKATs udtalelse indtryk af, at SKAT allerede har besluttet, at fælleskontoen ej heller i fremtiden, er tilstrækkelig dokumentation for samlivet.

Som det fremgår af tidligere bilag 3, er selv bankassistenten forundret over skattemyndighedernes indgriben i et samlevende pars liv og økonomi. Bankassistenten gør det også meget klart, at selvom hun har levet sammen med sin kæreste i mange år, vil hun ikke have sin økonomi blandet sammen med kærestens.

Dette er i og for sig forståeligt, for hvem skal bestemme, hvordan et samlevende par, skal administrere deres økonomi? Svaret er simpelt - det skal parret selv - og i hvert fald ikke SKAT.

Det fremgår ligeledes af bilaget, at [person31] og [person4] valgte, at [person4] skulle indbetale et månedligt fast beløb, som skulle være med til at dække de faste udgifter, og dette beløb skulle løbende justeres i takt med stigningen af udgifterne gennem årene.

SKAT skriver også:

"SKAT's stillingtagen til, at der er tale omleje og ikke bidrag til fælles økonomi, har intet at gøre med køn eller andre subjektive betragtninger, således som det anføres af skatterådgiveren i dennes klage til Skatteankestyrelsen. Derimod så er SKAT's opfattelse begrundet i:

(...)

Siden hvornår skal et samlevende par, fremlægge dokumentation for fælles økonomi i lighed med den ægtefæller har?

Hvad er det i det hele taget for en udtalelse - hvordan har et samlevende par fælles økonomi? Der er utrolig mange samlevende par i dagens Danmark, og en del af disse har ikke fælles økonomi. SKAT har gjort det fysisk umuligt for [person31] at bevise, at han er samlevende med [person4] - fælles adresse gennem 5 år er ikke tilstrækkeligt og ej heller er en fælles bankkonto – hvad er det konkret SKAT forlanger af bevis fra vores klient?

SKATs krav til bevisbyrden er i øvrigt helt udenfor lovhjemmel, idet der intet krav i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra der om, at der udover fælles bopæl også skal være etableret fællesøkonomi, jf. således bestemmelsen:

§22

En person kan afgiftsfrit give gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb på 58.700kr. (2010-niveau) til

SKATs sagsbehandlingsnorm og dokumentationskrav for samliv er derfor helt utilstedeligt og udenfor lovhjemmel.

Ad 2 - Konkrete indsætninger på konto

SKAT henviser i deres udtalelse bl.a. til SKM2016.383. BR. som skal understøtte deres udtalelse vedrørende dokumentation for familiegaver m.v. Dette er på ingen måde sammenligneligt med vores klients sag.

Af SKM2016.383.BR fremgår:

"Retten har herved lagt vægt på, at S' forklaring ikke er understøttet af ob-jektive beviser, og at det må betragtes som en usædvanlig handling, at hæve 250.000 kr. kontant for i stedet at opbevare pengene på sit loft. "

Hvordan skal [person31] objektivt overbevise SKAT om, at indbetalingerne på kontoen hidrører fra gaver, hvis ikke teksten/beskrivelsen på bankkontoen ved overførsel er tilstrækkeligt?”

Klagerens repræsentant har den 24. september 2019 fremsat bemærkninger til Skatteankestyrelsens mødereferat af 4. september 2019:

”[...]

2 Overførsler fra [person4] - punkt 1 i SKATs afgørelse

2.1 Vores påstande

Som drøftet på mødet har der på grundlag af det hidtil fremsendte været usikkerhed om, hvad der er vores påstand i relation til punkt 1 i SKATs afgørelse, som vedrører overførslerne fra [person4] .

Vi skal derfor hermed på skrift indlede med at nævne, at vores påstand nr. 1 er, at vores klient ikke skal beskattes af overførslerne fra kæresten.

Dette med støtte i vores to anbringender, som er:

Vi kan med glæde konstatere, at dette også er medtaget i Skatteankestyrelsens mødereferat.

Skatteankestyrelsen henviser endvidere til, at afgørelsen offentliggjort i SKM2014.190.BR blev drøftet på mødet. Vi skal derfor for god ordens skyld pointere, at denne afgørelse vedrører gaveafgift efter boafgiftsloven, men at den også er relevant i relation til dokumentation for fællesøkonomi, da den vedrører dokumentation af samliv, og det fremgår direkte af afgørelsen, at der gælder et udgangspunkt, hvorefter folkeregisteradresse er afgørende for dokumentation af samliv.

Vores klient og [person4] havde samme folkeregisteradresse i alle de i sagen omhandlede indkomstår. Der er dermed slet ikke tale om en lejers betaling af husleje. Der er tale om betalinger fra [person4], der udgør et bidrag til deres fælles økonomi.

2.2 Bevisbyrden for et kæresteforhold

Som nævnt ovenfor er det klare udgangspunkt, ved vurderingen af om to personer er samlevende, partens egen forklaring herom, samt hvorvidt de har samme folkeregisteradresse.

Hvis dette udgangspunkt skal fraviges, kræver det, at der foreligger helt særlige omstændigheder.

Skattestyrelsen skriver i deres høringssvar, at de ikke finder det dokumenteret, at vores klient og [person4] var samlevende i et parforhold i de i sagen omhandlede indkomstår, henset til:

• Størrelsen af det overførte beløb

• En anonym anmeldelse

• Manglende dokumentation for sædvanlig fællesøkonomi

Denne pålagte bevisbyrde er imidlertid slet ikke i overensstemmelse med retspraksis, og den er stødende over for vores klient. Vi har aldrig nogensinde oplevet, at parforhold skulle dokumenteres, når der ikke i sagen er væsentlige faktiske oplysninger, der tilsiger, at der ikke er et parforhold. Der er ingen oplysninger i sagen, der tilsiger, at vores klient ikke var i et kæresteforhold med [person4].

Vores klients forklaring skal derfor lægges til grund.

Vi vil dog gerne - på trods af, at vores klient slet ingen bevisbyrde har - give bemærkninger til Skattestyrelsens reservationer, som efter vores opfattelse klart er i strid med retspraksis og myndighedspraksis i øvrigt.

2.2.1 Størrelsen af det overførte beløb

Skattestyrelsen bemærker i høringssvaret, at den månedlige overførsel fra [person4] til vores klient svarer til det beløb, som lejerne betaler.

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at dette dermed indikerer at overførslen fra [person4] dermed også udgør en lejebetaling.

Vi kan på ingen måde følge denne tankegang, tværtimod finder vi det helt naturligt, at størrelsen af beløbene er den samme.

Når to parter i et kæresteforhold vælger at flytte sammen i den ene parts eksisterende bolig, må det anses for helt naturligt, at den part der flytter ind bidrager til betalingen af udgifterne til denne bolig.

Tilsvarende når en lejer flytter ind, så er det ligeledes naturligt, at den pågældende skal betale "sin" andel af udgifterne til boligen.

At man når frem til samme resultat, når det skal vurderes, hvad en samlevende kæreste skal bidrage med til fællesøkonomien, som når man vurderer, hvad en lejer skal betale i husleje er dermed helt naturligt.

Vores klient bestrider jo i øvrigt ikke, at lejebetalingen fra de faktiske lejere er en skattepligtig indtægt.

2.2.2 Den anonyme anmeldelse

Skattestyrelsen henviser endvidere til, at de har modtaget en anonym anmeldelse, hvori det oplyses, at der er to lejere i lejligheden, som betaler det anførte beløb.

Det er vores klare opfattelse, at denne anonyme anmeldelse ikke har nogen som helst bevismæssig værdi. Den kan selvfølgelig foranledige, at Skattestyrelsen undersøger det omtalte forhold i anmeldelsen nærmere, men anmeldelsen kan ikke i sig selv tillægges bevismæssig betydning.

Det er for det første netop tale om en anonym anmeldelse. Der er dermed selvsagt ikke nogen der ved hvem afsenderen er, og hvilke motiver denne person har for at indgive en sådan anmeldelse med sandt eller usandt indhold.

Derudover oplyser den anonyme person, at der boede to personer udover vores klient i lejligheden, men denne person har højst sandsynligt ingen forudsætninger for at foretage en faktisk eller juridisk vurdering af, om begge disse personer udgør lejere, herunder i en skatteretlig sammenhæng.

Det er dermed sammenfattende vores opfattelse, at en anonym anmeldelse kan anvendes som årsag til at indlede en skattesag, men herefter er anmeldelsen helt uden værdi, herunder uden bevismæssig værdi.

Der er faktuelt ingen uoverensstemmelse mellem den anonyme anmeldelse om, at der bor 3 personer i lejligheden og så det faktum, at der rent faktisk bor 3 personer i lejligheden. Som vi har forstået anmeldelsen, tager den netop ikke stilling til, hvorvidt to af personerne er kærester. Og selv hvis den gjorde det, ville den ikke kunne tjene til grundlag for at tilsidesætte vores klients forklaring om, at han var kæreste med [person4], idet en anonym anmeldelse ikke alene og i sig selv er en sådan faktisk oplysning, der kan tilsidesætte vores klients forklaring.

2.2.3 Manglende dokumentation for sædvanlig fællesøkonomi

Skattestyrelsen skriver endvidere i sit høringssvar, at der ikke er fremlagt dokumentation for eksistensen af en fælles økonomi i lighed med den, som samlevende par har.

Vi undrer os meget over formuleringen "i lighed med den samlevende par har". Det giver et indtryk af, at Skattestyrelsen har en opfattelse af, at alle samboende kærestepar vælger at administrere deres fælles økonomi på en bestemt måde.

Som det også fremgår klart og tydeligt af Skatteankestyrelsens referat fra kontormødet, så kan der ikke stilles krav om eksistensen af en fælles bankkonto, da en fællesøkonomi kan tilrettelægges på mange måder. For vores klient og [person4] har det foregået sådan, at de har skiftes til at afholde diverse fællesudgifter, og i perioder har den ene afholdt en større andel af udgifterne end den anden.

I den periode hvor vores klient har været meget syg har [person4] derfor afholdt en større andel af de fælles udgifter, eksempelvis ved at foretage indkøb af mad i højere grad end vores klient.

Derudover skal vi bemærke, at det fremgår af (daværende) SKATs afgørelse, at der i indkomståret 2014 har boet mere end tre personer i lejligheden, hvilket kan udledes af antallet af lejebetalinger fra de enkelte personer.

Dette ville ikke være muligt, hvis vores klient og [person4] ikke delte værelse. Der var i lejligheden en spisestue, en stue, to soveværelser og et ekstra værelse. Det vil sige tre værelser, der kunne anvendes som soveværelser. Ekstraværelset har dermed i 2014 også været lejet ud, da der på daværende tidspunkt i perioder boede fire personer i lejligheden.

Derudover er der, som det fremgår af SKATs bilag til afgørelsen, yderligere overførsler fra [person4] i indkomståret 2014 fordelt på fire overførsler på samlet 6.500 kr. Dette uddybes nedenfor.

3 Øvrige overførsler - punkt 2 i SKATs afgørelse - og vores påstand nr. 2.

3.1 SKATs opstart af sag - privatforbrugsopgørelse

Vi gjorde på kontormødet opmærksom på, at SKAT opstartede sagen for vores klient grundet en af SKAT udarbejdet privatforbrugsopgørelse, som viste, at vores klient havde et lavt og i et enkelt år negativt privatforbrug i de i sagen omhandlede indkomstår.

Vi adresserede derfor også problemstillingen i forhold til, at SKAT alene grundet det lave privatforbrug påbegyndte gennemgangen af vores klients kontoudskrifter. I forbindelse med denne gennemgang har SKAT valgt af forhøje vores klients skattepligtige indkomst med alle de beløb, som han har modtaget fra forskellige personer i indkomstårene 2012 til 2014.

3.1.1 Gennemsnitligt årligt forbrug ifølge Danmarks statistik og inddrivelsesbekendtgørelsen

Ifølge Danmarks Statistik er det gennemsnitlige årlige forbrug i 2013/2014 for en hustand med to voksne uden børn under 60 år på 325.910 kr. og dermed på 162.955 kr. per person, se vedlagte bilag 1.

Dette beløb er beregnet på baggrund af alle personer i den nævnte gruppe og dermed ikke på baggrund af unge, som gennemsnitligt har en væsentligt lavere indtægt end eksempelvis samlevende par på 50 år uden hjemmeboede børn, som har været mange år på arbejdsmarkedet og dermed har en højere anciennitet og deraf følgende højere løn. Derudover medtager gennemsnitsberegningen både personer i job og arbejdsløse, og der er trods alt væsentligt flere mennesker i arbejde i Danmark end, der er mennesker uden for arbejdsmarkedet.

Beløbet må derfor selvsagt være væsentligt lavere for vores klient, som var uden arbejde i store del af de indkomstår, der er omfattet af SKATs afgørelse.

I SKM2018.295.BR nåede Byretten frem til, at SKAT havde været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst, da det af SKAT udøvede skøn var baseret på inddrivelsesbekendtgørelsens satser for minimumsrådighedsbeløb for en tilsvarende hustand, som følger af SKAT-meddelelsen SKM2010.724.SKAT.

Det følger af denne SKAT-meddelelse, at det efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 21 fastsatte månedlige rådighedsbeløb udgør 5.480 kr. om måneden. Når den pågældende har en samlever eller ægtefælle forhøjes dette beløb med 3.820 kr. for husstanden. Husstandens samlede minimums rådighedsbeløb udgør dermed 9.300 kr. og dermed årligt 111.600 kr. svarende til 55.800 kr. per person.

3.1.2 Rådighedsbeløb inkl. de af vores klient anerkendte forhøjelser ifølge SKATs afgørelse

Når privatforbrugsopgørelsen for vores klient udarbejdes, skal de lejeindtægter som vores klient har anerkendt, at han er skattepligtig af, medtages i opgørelsen af hans rådighedsbeløb.

Derudover skal beløbet, som vores klient modtog fra sin daværende kæreste [person4], som bidrag til fællesøkonomien medtages.

Det er klart, at disse erkendte beløb - uanset at der er strid om den skatteretlige kvalifikation - dog er en indkomst, der skal medtages i privatforbrugsopgørelsen. Det er penge vores klient faktuelt har modtaget.

Faktisk rådighedsbeløb inkl. anderkendt skattepligtig lejeindtægt:

3.1.3 Ikke grundlag for gennemgang af indsætninger

Ovenstående viser, at en gennemsnitlig person, der bor sammen med sin kæreste/ægtefælle har et årligt rådighedsbeløb på 162.955 kr. og som minimum har et rådighedsbeløb på 55.800 kr.

Da vores klient har haft henholdsvis 152.155 kr., 109.958 kr. og 122.734 kr. til rådighed, har han hverken et negativt eller et ekstraordinært lavt privatforbrug.

3.2 Diverse overførsler

Som det fremgår tydeligt ovenfor, mener vi ikke, at der er grundlag for at foretage en yderligere gennemgang af vores klients kontoudskrifter, da vores klient slet ikke har et negativt eller lavt privatforbrug.

Derudover indeholder de posteringsoversigter/kontoudskrifter, som Skattestyrelsen har lagt til grund for deres afgørelse ganske få oplysninger. Det fremgår eksempelvis alene, at der er tale om dankortkøb, men det fremgår ikke i hvilken butik eller andet, at dankortet er brugt. Det er dermed umuligt at udlede indbyrdes sammenhænge mellem indsætninger, overførsler og hævninger fra kontoen. Det svækker dermed vores klients mulighed for at afgive forklaringer, men dette bør ikke komme ham til skade.

Det er skattestyrelsen, der skal sandsynliggøre, at han har modtaget nogle beløb, som der burde være betalt skat af. Der foreligger ikke en sandsynliggørelse, blot fordi de har sat vores klient på en umulig opgave.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at man ved gennemgang af de fleste menneskers kontoudskrifter vil se overførsler, hvor det ikke fremgår, hvad disse vedrører, særligt i relation til mobilepay overførsler. Dette er der intet problem i, når man i øvrigt har indtægter til at dække sit privatforbrug, da det er helt normalt, at man mellem venner lægger ud for hinanden og tilbagebetaler via kontooverførsler.

Såfremt Skatteankestyrelsen mod forventning ikke er enige heri, skal vi dog alligevel fremkomme med følgende bemærkninger i relation til indsætningerne.

3.2.1 Øvrige overførsler fra [person4]

Som det fremgår af bilaget til SKATS afgørelse har vores klient forklaret, at der er yderligere af de beløb, som han har modtaget i indkomståret 2014, som vedrører overførsler fra [person4] og som er bidrag til deres fællesøkonomi. Der er dermed ikke tale om skattepligtige beløb.

Det drejer sig om overførsler på henholdsvis 2.600 kr., 1.300 kr., 1.000 kr. og 1.600 kr.

3.2.2 Overførsler fra mor

Det fremgår direkte af bilaget til SKATs afgørelse, at forhøjelsen af vores klients skattepligtige indkomst omfatter tre beløb, der er overført i 2014 fra [person25]. [person25] er vores klients nu afdøde mor.

Det drejer sig om beløb på henholdsvis 2.500 kr., 2.000 kr. og 700 kr.

Derudover er der en række yderligere overførsler i indkomstårene 2012 til 2014, der er gaver fra vores klients mor og far, men hvor dette ikke direkte fremgår af overførelsesteksten.

3.2.3 Erstatninger bil og salg af indbo

Det skal bemærkes, at vores klient har været i kontakt med [virksomhed1], for at få udskrift af annoncerne vedrørende vores klients salg af indbo. [virksomhed1] har dog oplyst, at de ikke gemmer annoncer så langt tilbage i tid.

Derudover har vores klient forsøgt at fremskaffe værkstedsregninger vedrørende de beløb, som han har oplyst, at han har modtaget i erstatning. Reparationerne er udført af [virksomhed2] A/S, som er under konkursbehandling. Det har derfor ikke været muligt at fremskaffe dokumentationen.

3.2.4 Bagatelgrænse

Vi er opmærksomme på, at der principielt ikke eksisterer en bagatelgrænse i relation til, hvilke beløb man skal beskattes af. Der må dog alligevel være en grænse for, hvad Skattestyrelsen kan forlange, at en skatteyder skal kunne redegøre for. Der må derfor bestå en vis minimumsgrænse.

Skattestyrelsen har beskattet vores klient af modtagne overførsler på helt ned til 400 kr. Det forekommer os helt urimeligt, at Skattestyrelsen kræver, at vores klient skal kunne redegøre for, hvad et beløb på 400 kr. vedrører, henset til at det er tale om beløb, der er modtaget i perioden 2012 til 2014, og som dermed er modtaget for flere år siden.

Grundlaget for at vælte bevisbyrden for alle disse overførsler over på vores klient, var netop den af Skattestyrelsen udarbejdede privatforbrugsberegning, der var negativ. Men korrigeret for de indtægter, der er helt klarhed og enighed om, at vores klient har modtaget (overførsler fra kæresten til at dække fællesudgifter, samt huslejebetalinger fra lejere), så er der ikke noget negativt privatforbrug, jf. vores opgørelse ovenfor. Rent faktisk ligger vores klients indkomst over den grænse, som inddrivelsesbekendtgørelsens § 21 fastsætter, jf. ovenfor.

Henset hertil er det derfor vores opfattelse, at der ikke kan overvæltes en bevisbyrde for vores klient, for at skulle dokumentere samtlige overførsler for klageårene.”

Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

” 1 Ikke korrekt talmæssig opgørelse af vores påstand

Vi skal indledningsvist bemærke, at skemaet på første side af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling ikke gengiver vores påstand korrekt.

For indkomståret 2012 angives eksempelvis, at det er SKATs opfattelse, at vores klient skal beskattes af 69.343 kr. (efter bundfradrag på 38.657 kr.), hvilket er korrekt.

Det fremgår af vores klageskrivelse, at vores klient for indkomståret 2012 kan acceptere at blive beskattet af lejeindtægter på 54.000 kr., da der rent faktisk er tale om lejeindtægter.

Det accepterede beskatningsgrundlaget udgør dermed 54.000 kr. fratrukket et bundfradrag på 38.657 kr. og dermed et beløb på 15.343 kr.

Det skal bemærkes at bundfradraget beregnes på baggrund af ejendomsværdien og dermed ikke afhænger af størrelsen af lejeindtægten. Bundfradraget er dermed 38.657 kr. i 2012 og 37.332 kr. i indkomstårene 2013 og 2014.

Vores klient kan dermed acceptere at blive beskattet af følgende beløb:

2012: 54.000 kr.+ 38.657 kr. = 15.343 kr.

2013: 55.950 kr.+ 37.332 kr. = 18.618 kr.

2014: 129.600 kr.+ 37.332 kr. = 92.268 kr.

[...]

2 Vores bemærkninger

2.1 Modtagne beløb fra [person4]

2.1.1 SKM2008.905H

Skatteankestyrelsen henviser i sin indstilling til, at det ifølge Højesterets dom, offentliggjort i SKM2008.905H, påhviler vores klient at godtgøre, at de konkrete indsætninger fra [person4] ikke udgør skattepligtig indkomst.

Sagen omhandlede far, mor og søn, der i indkomstårene 1997, 1998 og 1999 havde indsat større beløb på deres bankkonti. Det drejede sig om følgende samlede beløb 358.900 kr. (201.800 kr. + 126.000 kr. + 31.000 kr.) i 1997, 1.040.350 kr. (868.564 kr.+ 162.786 kr. + 9.000 kr.) i 1998 og 122.500 kr. i 1999. Det vil sige et samlet beløb på 1.521. 750 kr.

Følgende fremgår blandt andet af den afgivne forklaring afgivet i forbindelse med behandlingen i Østre Landsret:

"Opsparingen var på i alt ca. 850.000 kr. Pengene blev indsat i banken i 1996, 1997 og 1998 og er efterfølgende hævet og indsat igen, ligesom pengene har været flyttet fra forskellige bankkonti mellem familiemedlemmerne."

Som det fremgår, var der tale om meget betydelige beløb, Hvilke efter familiens forklaring var opsparet af familien og opbevaret i en kasse i hjemmet og senere løbende indsat på deres konti.

Følgende fremgår blandt andet af Landsrettens begrundelse:

"Efter forklaringerne for landsretten og de i øvrigt foreliggende oplysninger findes sagsøgerne B og Cheller ikke at have løftet bevisbyrden for, at de på disse sagsøgeres konti indsatte beløb stammer fra allerede beskattede midler opsparet i familiens fælles "kasse"."

Højesteret stadfæstede dommen af de grunde, der var anført af Landsretten.

Der er dermed tale om en afgørelse, hvor det blev fastslået, at de pågældende ikke havde løftet bevisbyrden for, hvor beløbende stammede fra. Det er der slet ikke tale om i nærværende situation.

Der er ingen tvivl om, at betalingerne stammer fra [person4]. Spørgsmålet i sagen er alene i hvilket omfang og hvorledes et samliv mellem to personer skal dokumenteres.

Den relevante dom i relation til dokumentation af samliv er SKM2014.190BR, som vi tidligere har henvist til og hvoraf det direkte fremgår, at udgangspunktet er, at folkeregisteradresse er afgørende for dokumentation af samliv.

2.1.2 Dokumentation for samliv og fællesøkonomi

Skatteankestyrelsen finder det ikke godtgjort, at der bestod en fællesøkonomi mellem klageren og [person4] og henviser til, at:

Skatteankestyrelsen finder det ikke sandsynliggjort, at der var et samliv mellem vores klient og [person4]. Vi har flere gange spurgt Skatteankestyrelsen ind til, hvordan de mener, at man skal kunne dokumentere dette, og hvor langt de vil gå i forhold til at kræve sådan dokumentation, som man aldrig ville bede et kærestepar med personer af forskellige køn om.

De har haft fælles bopælsadresse. Dette burde i sig selv være tilstrækkeligt.

Skatteankestyrelsens henvisning til, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at [person4] har afholdt en andel af fællesudgifter, forstår vi ikke. Vi kan ikke se, hvordan vores klient skal kunne dokumentere, hvilke dagligvarer han har købt i de pågældende indkomstår og hvilke hans kæreste har købt.

Det er på ingen måde muligt at dokumentere, hvem der har købt hvilke dagligvarer, og hvem der har spist/forbrugt de pågældende varer.

For så vidt angår tredje punkt har vi tidligere omtalt, at der alene var to soveværelser og et ekstraværelse i lejligheden, og at de dermed ikke kunne bo fire personer i lejligheden samtidig, hvis det ikke var fordi vores klient og [person4] delte soveværelse. Vi har vedlagt plantegningen for lejligheden, bilag 1. Det skal bemærkes, at plantegningen stammer fra, da vores klient købte lejligheden, og billederne viser derfor de tidligere ejeres indretning.

Som det fremgår af billederne, er både spisestue og stue gennemgangsrum med 3-4 indgange til hvert af rummene. Der er derfor ikke tale om rum, som kan anvendes som soveværelse i en delelejlighed. Som det endvidere fremgår af billederne, er det ene værelse meget småt og egner sig derfor ikke specielt godt til udlejning, men det har alligevel været lejet ud i perioder.

I relation til det fjerde punkt ved vi ikke, om Skatteankestyrelsen forestiller sig, at et kærestepar har skriftlige korrespondancer, eksempelvis mailkorrespondance vedrørende afholdelse af fællesudgifter. Der er ikke nogen "rigtig" måde at have fællesøkonomi på, og der er ikke noget krav om, at man lægger fælles budgetter og lignende. Derudover må det anses for højst usandsynligt at et kærestepar kommunikerer skriftligt vedrørende deres økonomi.

Det er tilstrækkeligt og må anses for helt almindeligt for et kærestepar, at man skiftes til at handle dagligvarer, tanke benzin m.v., og at den part, der har flest penge i en periode afholder en større andel af udgifterne, særligt i en situation hvor den ene part er meget syg grundet [...].

Vi skal endvidere gøre opmærksom på, at selv hvis de ikke havde haft fællesøkonomi, så har de stadig været samlevende kærester i 5 år, så selv hvis beløbene anses for gaver, så er de ikke skattepligtige, da gaverne ikke overstiger grundbeløbet i boafgiftslovens § 22, der lyder som følger:

"En person kan afgiftsfrit give gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb på 58.700 kr. (2010-niveau) til

(...)

d) personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste 2 år før modtagelsen af gaven, og personer, der tidligere har haft fælles bopæl med gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl alene er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig,

Skatteankestyrelsen pålægger vores klient en bevisbyrde, der er så streng, at det vil være umuligt for langt de fleste kærestepar at bevise, at de lever i et parforhold.

2.2 Bankindsætninger

Skatteankestyrelsen henviser igen til Højesterets dom, offentliggjort i SKM2008.905H. Som allerede påpeget ovenfor er der tale om en helt anden type sag vedrørende beløb af en helt anden størrelsesorden.

Den pågældende sag handlede om et beløb på samlet 1.521.750 kr., som ifølge forklaringen var blevet sparet op tidligere og som blev opbevaret i en kasse i hjemmet, og som løbende henover tre indkomstår blev indsat på morens, farens og sønnens konti. Henset til de faktiske omstændigheder i den pågældende sag, er det på ingen måder overraskende, at Højesteret nåede frem til, at bevisbyrden for, hvor pengene stammede fra, ikke var løftet.

Der er for vores klient tale om beløb af en helt anden størrelsesorden.

Skatteankestyrelsen henviser til, at SKAT ikke er forpligtet til at beregne nye privatforbrugsopgørelser, og at SKAT ikke er begrænset af statistiske eller vejledende privatforbrug, og at de derfor med rette har gennemgået bankindsætninger.

Vi må forstå det således, at Skatteankestyrelsen rent faktisk ankerkender, at vores klient har et pænt og helt sædvanligt privatforbrug, men at Skatteankestyrelsen blot mener, at dette er uden betydning.

Hvis en person har et helt ubetydeligt eller et negativt privatforbrug, har det formodningen med sig, at alle beløb, der er overført til den pågældendes konto, er skattepligtig indtægt. SKAT har i denne situation endda mulighed for at foretage en skønsmæssig forhøjelse uanset, om der konstateres indsætninger eller ej, da det lægges til grund, at den pågældende må have haft et vidst beløb af leve for.

Når det viser sig, at vores klient hverken har et negativt eller et lille privatforbrug, har det derimod formodning imod sig, at beløb som han har modtaget på sin konto skulle udgøre skattepligtig indtægt.

Langt de fleste mennesker vil have beløb, som de ikke kan redegøre for hvad vedrører, hvis man gennemgår deres kontoudskrifter, særligt når man går flere år tilbage.

Skatteankestyrelsen påpeger, at låneforhold ikke er dokumenteret ved underskrevne og daterede lånedokumenter. Vi skal bemærke, at der er 22 beløb under 1.000 kr., og at det må høre til sjældenhederne, at man ligefrem opretter lånedokumenter vedrørende sådanne småbeløb. Særligt når det er nogle af de samme personer, som man låner penge ud til og som man derfor ved plejer at betale pengene tilbage.

Vi er enige i, at salg af indbo ikke er dokumenteret. Som allerede oplyst har vi forsøgt at fremskaffe dokumentationen, men det er ikke muligt for indkomstår, der ligger så langt tilbage i tid.”

Klagerens repræsentant har den 4. december 2019 fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 21. november 2019:

”1 Vores fremsendte bemærkninger til sagsfremstillingen

Vi bemærker, at den sagsfremstilling der er sendt i høring ved Skattestyrelsen er den samme sagsfremstilling, som vi også modtog den 23. oktober 2019.

Sagsfremstillingen er dermed ikke tilrettet på grundlag af de bemærkninger, som vi fremsendte den 15. november 2019.

Den skematiske opstilling af vores beløbsmæssige påstande i Skattestyrelsens udtalelse er derfor ikke korrekt. Disse er netop korrigeret i vores bemærkninger til Skatteankestyrelsen af 15. november 2019.

Vi har dog fået oplyst telefonisk af Skatteankestyrelsens medarbejder, at vores bemærkninger har været sendt i høring ved Skattestyrelsen sammen med Skatteankestyrelsens sagsfremstilling.

På nuværende tidspunkt har hverken Skatteankestyrelsen eller Skattestyrelsen forholdt sig til vores bemærkninger og har dermed ikke forholdt sig til, at vi rent faktisk har dokumenteret eksistensen af samliv i det omfang det overhovedet er muligt, da vi har fremlagt en plantegning, som tydeligt viser antallet af soveværelser i lejligheden, som ikke er gennemgangsrum.

Vi har herved bevist, at vores klient og hans daværende kæreste har delt soveværelse. Vi kan derfor konkludere, at Skattestyrelsens udtalelse ikke indeholder nogle oplysninger eller synspunkter, som vi ikke allerede har forholdt os til i vores tidligere skrivelser.

2 Dokumentation for sygdom

Som vi tidligere har henvist til, har vores klient [...]. Til dokumentation af, at han var syg allerede i de i sagen omhandlede indkomstår 2012-2014 skal vi henvise til vedlagte notat, bilag 1, fra vores klients læge af 26. april 2012, hvoraf det fremgår, at vores klient har både akut hepatitis C og akut HIV.

[...]

4 Retsmødet

Vi skal orientere om, at vores klient er indstillet på at deltage i retsmødet. Han er dog allerede nu bekymret for forløbet af mødet, da sagen blandt andet vedrører forhold i hans liv, som han har været ekstremt følelsesmæssigt påvirket af. Han er et godt sted i sit liv i dag, men har svært ved at tale om ting, der er foregået tidligere i hans liv.

Udover at det selvsagt allerede fremgår af sagen, at der er tale om en periode i hans liv, hvor han har været hårdt ramt af sygdom, så omhandler sagen i høj grad også overførsler fra hans forældre særligt fra hans mor.

Vi har derfor lovet vores klient, at retsmedlemmerne forud for retsmødet bliver orienteret om hans mors død, som har været en yderst traumatisk oplevelse for ham. Vi henviser til vedlagte artikel fra [avis1], bilag 2, hvor dette uddybes.

Det er vores erfaring, at retsmøderne foregår i en respektfuld tone og med passende spørgsmål. Ovenstående orientering er dermed blot med henblik på at skabe den fornødne tryghed for vores klient, så han føler sig tryg ved at møde op og ikke skal være bekymret for, at det tolkes forkert, såfremt han eksempelvis fremstår afvisende i relation til spørgsmål vedrørende hans mor.”

Klagerens repræsentant har i brev af 30. april 2020 fremsat følgende supplerende indlæg til sagen:

”1 Modtaget bødeforlæg

Vores klient har den 21. april 2020 modtaget et bødeforlæg fra Skattestyrelsens Straffesagsenhed.

Følgende fremgår af brevet, bilag 1.

"Det er straffesagsenhedens opfattelse, at straffesagen, efter sagstilskæring, kan behandles på nuværende tidspunkt.

På grund af bevisets stilling, er forholdet vedrørende skattepligtig indkomst af indsætninger på din bankkonto og lejeindtægter fra [person4] ikke medtaget i straffesagen.

Straffesagen vedrører herefter alene lejeindtægter på kr. 55.250 for indkomståret 2013 og kr. 128.300 kr. for indkomståret 2014, som du i din indsigelse til SKATs afgørelse har erkendt skulle have

været oplyst til SKAT." (vores understregninger)

Skattestyrelsens Straffesagsenheds skrivelse indeholder endvidere et afsnit under overskriften "Din forklaring". I dette afsnit beskriver Skattestyrelsens straffesagsenhed, hvad vores klient har oplyst i relation til indsætningerne fra sin samlever og kæreste [person4], pengegaver modtaget fra forældre og lån til venner som er tilbagebetalt, herunder udlæg afholdt på byture.

Skattestyrelsens egen Straffesagsenhed finder det dermed ikke bevist, at de indsætninger der afventer Landsskatterettens behandling skulle udgøre beløb, der er skattepligtige for vores klient.

Skattestyrelsens straffeenhed er dermed af den opfattelse, at der alene er grundlag for at straffe vores klient for de forhold, som han har erkendt, og som ikke er omfattet af den klagesag, som afventer

Landsskatterettens behandling.

2 Bevisets stilling i sagen

Indholdet af Skattestyrelsens straffesagsenheds bødeforlæg er ikke overraskende, idet Skattestyrelsen, som vi allerede adskillige gange har påpeget, på ingen måde har bevist, at indsætningerne skulle udgøre skattepligtig indkomst for vores klient.

Det eneste overraskende er derfor, at Skattestyrelsens egen enhed nu selv erkender dette samtidig med, at en anden enhed i Skattestyrelsen fastholder deres afgørelse i sagen.

2.1 Dokumenteret samliv

Skattestyrelsens Straffesagsenheds anerkendelse af beviset gælder for det første i relation til vores klients samliv med [person4]. Udgangspunktet ved denne bevismæssige vurdering er ifølge praksis folkeregisteradressen. Vores klient og [person4] har været samlevende i 5 år og har haft samme folkeregisteradresse.

Derudover har vi blandt andet bevist, at vores klient og [person4] har delt soveværelse.

På trods af, at det generelt set må anses for yderst vanskeligt, at dokumentere samliv - herunder fordi det vil kræve, at man kan opstille en standard for, hvad der er et "rigtigt samliv", så har vi alligevel dokumenteret dette til en grad, så der ikke længere kan bestå nogen tvivl om, at vores klient og [person4] var samlevende kærester.

Vi er gået langt for at dokumentere vores klients samliv med [person4], og vi er gået langt videre end blot at løfte det bevis, der gælder ifølge praksis, nemlig beviset for fælles folkeregisteradresse. Vi er også gået langt over grænsen for, hvad man kan kræve, at folk skal dokumentere, idet der er tale om regulært dyneløfteri fra myndighedernes side.

Alligevel går Skattestyrelsen endnu videre, og kræver, at vores klient skal kunne dokumentere en "sædvanlig fællesøkonomi", hvilket umiddelbart sker ud fra en tankegang om, at der alene er én korrekt måde for samlevende par at administrere deres fællesøkonomi på, hvilket indebærer udarbejdelse af budgetter og skriftlige korrespondance.

Skattestyrelsens egen Straffesagsenhed kan tilsyneladende se, hvor fuldstændig grotekst dette forekommer og henviser derfor kort og godt til bevisets stilling og vælger på den baggrund, at skære sagen til og udelade overførslerne fra [person4] fra straffesagen.

Herved undlader Skattestyrelsens Straffeenhed ligeledes at diskriminere på tilsvarende måde som den anden enhed i Skattestyrelsen ved at pålægge vores klient en bevisbyrde, som man i praksis aldrig har pålagt samlevende kærester, hvor parterne er af hvert sit køn.

2.2 Bankoverførsler

Skattestyrelsens Straffesagsenhed anerkender endvidere, at det ikkeer bevist, at de øvrige bankoverførsler skulle være skattepligtige for vores klient.

Vi har for det første foretaget korrekte beregninger, som viser, at vores klient hverken havde et negativt eller et særligt lavt privatforbrug i de indkomstår, der er til behandling ved Landsskatteretten.

Derudover er der tale om, at Skattestyrelsen beskatter vores klient af en række småbeløb, idet hele 22 af beløbene er beløb på under 1.000 kr.

De posteringsoversigter, som Skattestyrelsen har rekvireret direkte fra vores klients bank, er endvidere så mangelfulde og indeholder så få oplysninger, at det er særdeles vanskeligt for vores klient at skulle redegøre for, hvad overførsler der er foretaget for så lang tid siden skulle vedrøre.

Alligevel har han afgivet forklaringer vedrørende en lang række af beløbende. Forklaringer som Skattestyrelsen ikkehar ville godtage, men som Skattestyrelsens Straffesagsenhed nu anerkender.

Vi har under hele sagsforløbet undret os over de beviskrav, der er stillet til vores klient både fra Skattestestyrelsens side og fra Skatteankestyrelsens side, idet beviskravene er helt ude af proportioner og i øvrigt groft diskriminerende.

Selvom det selvsagt er meget positivt, at Skattestyrelsens Straffesagsenhed ikke blot vælger at "følge strømmen", men forholder sig selvstændigt til beviserne i sagen, så får det samtidig Skattestyrelsens anden enheds og Skatteankestyrelsens krav til bevis til at fremstå endnu mere ude af proportioner.”

Klagerens repræsentant anførte på retsmødet:

”...

Overførsler fra [person4]

Hvis vi starter med overførsler fra [person4] - som Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen benævner huslejebetalinger - så er der tale om følgende beløb:

• 54.000 DKK for 2012

• 54.000 DKK fr 2013

• 57.000 DKK for 2014

Overførslerne er en konsekvens af parrets aftale om den fælles økonomi og husholdning. Sådanne overførsler er ikke skattepligtige - og har aldrig været det.

Hvilke dokumentationskrav stilles i praksis for, at man er "samlevende kærester"?

- Af SKM2014.190.BR (bilag 5) fremgår det, at udgangspunktet er, at folkeregisteradresse sammen med parternes forklaring er afgørende for dokumentation af samliv.

- Af SKM2009.123.BR (bilag 6) fremgår det, at selv kærestepar, der ikke er samlevende, kan overføre beløb mellem hinanden uden beskatning.

Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle ved Landsretsbehandlingen.

- Af TfS 1988, 191 (bilag 7) fremgår det, at skatteyder ikke skulle beskattes af fordelen ved vederlagsfrit havde boet i samlevers bolig. Ved Landsrettens behandling af sagen tog Skatteministeriet bekræftende til genmæle.

Efter praksis skal man således lægge afgørende vægt på formelle registreringer (folkeregister) samt parternes forklaringer om at der har været et kæreste/samlivsforhold.

Årsagen til at man i praksis har valgt at objektivisere bedømmelsen og alene lægge vægt på bopælsadresse og parternes forklaringer er naturligvis, at det i praksis slet ikke muligt at dokumentere et kæresteforhold, uden at invitere myndighederne "med ind i soveværelset".

Hvad er det præcist der mangler i denne sag for at løfte bevisbyrden?

o Parret har været samlevende i ca. 4 1/2 år og har haft samme folkeregisteradresse (bilag 8)

• Endvidere er der enighed om, at parret har været samlevende på samme adresse, idet Skattestyrelsen kalder overførslerne fra [person4] "husleje" - hvilket man jo kun betaler hvis man bor der.

o Det er forklaret - og dette gentagne gange - at [person31] og [person4] var kærester.

o Vi har fremlagt en plantegning (bilag 9), som tydeligt viser antallet af soveværelser i lejligheden, som ikke er gennemgangsrum - antallet af lejere var kun muligt, hvis [person31] og [person4] delte soveværelse

Hvori ligger berettigelsen til overhovedet at foretage skønnet og tilsidesætte de faktiske oplysninger om samliv og kæresteforhold ?

Domstolenes prøvelse af forvaltningens bevisskøn sker grundlæggende i tre tempi:

1. For det første prøves det, om det overhovedet er berettiget og nødvendigt at foretage skønnet.

2. For det andet prøves det, om skattemyndighedernes kriterier for skønnet er rigtige (principgrundlaget)

3. Og i bekræftende fald prøves for det tredje om skønsresultatet overskrider de skønsrammer, der indrømmes skattemyndighederne, i en sådan grad, at resultatet må karakteriseres som urimeligt.

Det skal derfor nøje overvejes, om det i nærværende sag overhovedet er nødvendigt at skønne, at parret ikke er et par. Der er ingen objektive forhold, der tilsiger, at [person31] og [person4] ikke er kærester.

Der er ingen rigtige kriterier i det foretagne skøn, idet samlivet ikke skal dokumenteres udover de faktiske oplysninger om fælles adresse og forklaringer. Kriterier om budgetter, skriftlig korrespondance om tilrettelæggelse af fællesøkonomi, feriebilleder med "kærestelignende situationer" er ikke kriterier, der kan inddrages, idet de udelukker en masse personer i kæresteforhold og i øvrigt strider mod praksis.

Og i øvrigt - så er resultatet helt urimeligt, idet [person31] og [person4] var samboende kærester fra 2012 til 2017.

Afgørelsen er endvidere forkert, idet overførslerne aldrig kan blive skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4.

Parret har boet på samme adresse fra 2012 frem til april 2017 og dermed finder boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d anvendelse (bilag 10). Der er således hverken beskatning eller gaveafgift, når bestemmelsen er opfyldt.

Bankoverførsler

Oplysninger fra kontoudskrifter

o Ved nogle beløb står der kun "indbetaling" eller "Mobile Pay" og andre steder, er der angivet et navn

Overførsler fra forældre

o "fra mor",

o "[person25]"

o "indbetaling",

o "dækning af overtræk"

o eller lignende

o Det har Skattestyrelsen for øvrigt erklæret sig enige i

o Skatteankestyrelsen har dermed anerkendt et yderligere beløb på 5.100 kr., som faktisk skulle være 5.200 kr., fordi det er en mindre regnefejl. Der er tale om 3 beløb på hhv 2.500 DKK, 2.000 DKK og 700 DKK. De fremgår af oversigten bilag 11 – sagsfremstillingens side 5

Overførsler fra [person4]

Øvrige overførsler

o Skattestyrelsen har beskattet [person31] af beløb på helt ned til 400 kr.

o Og faktisk er der hele 22 beløb under 1000 kr.

o 2012 - rådighedsbeløb: 152.155 kr.

o 2013 - rådighedsbeløb: 109.958 kr.

o 2014 - rådighedsbeløb: 122.734 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Beløb modtaget fra [person4]

Indtægter ved udlejning af fast ejendom er skattepligtige i medfør af statsskattelovens § 4, litra b, 1. pkt.

Ejere, der udlejer en del af værelserne i en lejlighed i egen ejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4 til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på 1 1/3 pct. af ejendomsværdien, jf. § 4 a, stk. 1, nr. 1, i ejendomsværdiskatteloven, dog altid mindst 24.000 kr., jf. dog 5. pkt. Det fremgår af ligningslovens § 15 P, stk. 1.

Det fremgår af klagen til Skatteankestyrelsen, at der alene klages over det forhold, at SKAT har forhøjet klagerens kapitalindkomst med beløbene modtaget fra [person4]. Det er anført, at overførslerne udgjorde bidrag til dennes og klagerens fællesøkonomi, idet de to dannede par i de påklagede indkomstår.

Klageren har i de påklagede indkomstår haft igangværende udlejningsaktiviteter, som han ikke har selvangivet overskuddet af. Når der konstateres en yderligere indtægtskilde, der ikke er selvangivet, påhviler det klageren at godtgøre, at de konkrete indsætninger ikke udgør skattepligtig indkomst for ham. Der henvises til SKM2008.905H.

Landsskatteretten finder ikke, at de fremsatte oplysninger om samliv og fællesøkonomi kan lægges til grund for sagens afgørelse. Der er lagt vægt på, at klageren har haft igangværende udlejningsaktiviteter i lejligheden i de påklagede indkomstår samt at de modtagne beløb fra [person4] i indkomståret 2012 og dele af indkomståret 2013 var på niveau med de lejebetalinger, klageren modtog fra en lejer af et af værelserne i lejligheden.

Landsskatteretten finder det ikke godtgjort, at der bestod en fællesøkonomi mellem klageren og [person4] i indkomstårene 2012-2014. Der er lagt vægt på, at samlivet ikke er sandsynliggjort samt at der ikke er fremlagt dokumentation for, at [person4] har afholdt en del af de påståede fællesudgifter til blandt andet internet, dagligvarer og bil. Der er tillige lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at lejlighedens indretning afskar klageren fra at udleje op til flere værelser i lejligheden. Den fremlagte plantegning over lejligheden kan ikke føre til andet resultat. Der er lagt vægt på, at tegningen er fra tidspunktet for klagerens erhvervelse af ejendommen samt til at den illustrerede indretning ikke efter rettens opfattelse udelukker en efterfølgende ændring af indretningen med etablering af flere separate værelser. Endvidere er der ikke fremlagt anden dokumentation for eksistensen af en fællesøkonomi, herunder f.eks. kopi af korrespondancer vedrørende tilrettelæggelsen af budgetter og fordeling af udgifterne imellem parterne.

Retten finder herefter, at de modtagne beløb fra [person4] rettelig skal anses som lejeindtægter omfattet af ligningslovens § 15 P, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt.

Konkrete bankindsætninger

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Det følger af statsskattelovens § 5, at formueforøgelse, der fremkommer ved, at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi, eller indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele, for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej eller er foretaget i spekulationsøjemed, ikke henregnes til indkomsten.

Gaver der falder ind under afsnit II i lov om afgift af dødsboer og gaver henregnes ikke til den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 5, litra b.

En skatteyder kan afgiftsfrit give gaver til dennes barn, hvis den samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb på 58.700 kr. (2010-niveau). Det fremgår af boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra a.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905H.

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst på baggrund af en række konkret konstaterede indsætninger på klagerens bankkonto.

Retten bemærker, at SKAT ved den skønsmæssige ansættelse derfor ikke er forpligtet til at beregne nye privatforbrugsopgørelser efter modtagelsen af kontroloplysningerne, ligesom SKATs ansættelse ikke er begrænset af statistiske eller vejledende privatforbrug i de pågældende indkomstår. Det er derfor med rette, at SKAT har gennemgået samtlige konstaterede bankindsætninger i forbindelse med opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Klageren har oplyst, at pengene stammer dels fra lån, dels fra yderligere bidrag fra [person4] til fællesøkonomi, dels fra gaver fra hans forældre, dels fra salg af diverse privat indbo og indsat kontant fremmedvaluta samt dels fra erstatning for en skade på klagerens bil.

Det fremgår af de opgjorte indsætninger for indkomståret 2014, at der er indgået tre beløber på i alt 5.200 kr. med teksten ”[person25]”. Retten finder, at disse indsætninger rettelig skal anses for at være fra klagerens mor, og at der ved overførslerne er tale om skatte- og afgiftsfrie pengegaver til klageren.

For så vidt angår de øvrige bankindsætninger, er klagerens forklaring ikke understøttet ved objektivt konstaterbare forhold, og det anses derfor ikke for dokumenteret eller godtgjort i tilstrækkelig grad, at pengene er midler, der er undtaget fra beskatning eller allerede er beskattet.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at låneforholdene ikke er dokumenteret ved underskrevne og daterede lånedokumenter, hvori der fremgår oplysninger om tilbagebetalingsvilkår, afdrag- og rentebetaling. Der er endvidere ikke fremlagt dokumentation for salg af indbo, dokumentation for yderligere modtagne gaver fra klagerens forældre, dokumentation for modtagelse af en erstatningssum, dokumentation for bidrag til fællesøkonomi eller dokumentation for pengestrømmen vedrørende indsat kontant fremmedvaluta. Sidst er der lagt vægt på hyppigheden af indsætningerne og størrelsen af de modtagne beløb.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse for så vidt angår forhøjelserne af den personlige indkomst for indkomstårene 2012-2013. Den personlige indkomst for 2014 nedsættes til 120.289 kr.