Kendelse af 04-12-2019 - indlagt i TaxCons database den 12-01-2020

Faktiske oplysninger

Klageren ejer ejendommen beliggende [adresse1], [by1], [by2], hvor han bor med sin familie.

Ifølge oplysninger fra BBR er der tale om et fritliggende enfamilieshus (parcelhus) på 291 m² med én lejlighed til beboelse.

I de påklagede indkomstår boede klagerens svoger og svigerinde med deres barn i et af værelserne på ejendommen.

På mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 18. juni 2019 forklarede klageren, at der ikke var tale om en selvstændig lejlighed, men et værelse med et tekøkken, der tidligere havde fungeret som kontor for klageren.

Klageren forklarede desuden, at hans svoger og svigerinde havde betalt et månedligt beløb til forbrug, og at de deltog i den daglige husholdning, ligesom hele familien spiste sammen i spisestuen.

Af de fremlagte plantegninger fremgår det, at værelset som klagerens svoger og svigerinde boede i ligger i ejendommens stueetage. Det fremgår desuden af plantegningen, at der kun er én indgang til huset og at adgangen til værelset, og resten af huset, er gennem bryggerset. Værelset støder op til et badeværelse.

Det fremgår desuden af de fremlagte billeder, at værelset havde døre ud til terrassen, der efter det oplyste kun kunne åbnes og låses inde fra.

Klageren har forklaret, at der var to toiletter og badeværelser på ejendommen, der blev benyttet af alle i huset.

SKATs afgørelse

SKAT har beskattet klageren af en objektiv udlejningsværdi på 48.000 kr. for hvert af indkomstårene 2012, 2013 og 2014.

Som begrundelse for afgørelsen har SKAT anført følgende:

”...

2. Vederlagsfri udlejning til nærtstående:

...

2.4. SKAT’s bemærkninger og begrundelse

Det er SKAT’s opfattelse at du skal beskattes af den objektive udlejningsværdi ved at stille ejerlejligheden på de 60 m2 vederlagsfrit til rådighed for din ægtefælles bror og dennes familie jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra b.

SKAT har skønsmæssigt ansat den objektive udlejningsværdi jf. Den juridiske vejledning afsnit E.K.1.3. til at udgøre 4.000 kr. pr. måned eller 48.000 kr. pr. år ekskl. forbrug.

Den objektive udlejningsværdi er skønsmæssigt værdiansat ud fra følgende oplysninger omkring ejerlejligheden:

SKAT er fortsat af den opfattelse at markedslejen for den anførte lejlighed er 4.000 kr. pr. måned, og har følgende bemærkninger til de af din partsrepræsentant fremførte bemærkninger:

SKAT er af den opfattelse, disse lejekontrakter ligger meget tæt op ad den af SKAT anslåede markedsleje på 4.000 kr., når der tages højde for at den ene lejlighed til 3.600 kr. pr. måned er 10 m2 mindre, begge lejligheder anses for i ringere stand og kvalitet samt at de begge modsat lejligheden på [adresse1] må formodes at have egen indgang og toilet (dette fremgår ikke af den fremlagte dokumentation)

1. Det lejede er på kontrakten anført som et enkeltværelse, og således ikke sammenligneligt med den i sagen anførte lejlighed.

2. Lejeforholdet er anført til påbegyndt 1/5-2016, hvilket er ca. en måned efter forslaget til afgørelse af sagen er udsendt af SKAT.

3. Huslejen anføres til 2.500 kr. pr. måned inkl. el, vand og varme samt al indvendig vedligeholdelse påhviler udlejer. Dette niveau er så lavt at det ikke ville forekomme i praksis, da der efter udgifter til el, vand, varme og vedligeholdelse ikke ville være overskud for en udlejer. En markedsleje forudsætter, at en udlejer kan opnå en gevinst ved udlejningen, for ellers ville der ikke være tale om leje på normale markedsmæssige vilkår.

4. Der er aftale opsigelse med 30 dage fra begges side, hvilket ikke er normalt, da lejer normalt ikke kan opsiges med så kort varsel. Så kort varsel vil også have en negativ virkning på markedslejen for et sådant lejemål, og ville i nogle tilfælde gøre det meget svært at udleje.

Punktet medfører en forhøjelse af den personlige indkomst for 2012 med 48.000 kr., 2013 med 48.000 kr. og 2014 med 48.000 kr. jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra b og Personskatteloven § 4, stk. 1, nr. 6.

...”

Skattestyrelsen (tidligere SKAT) er ved erklæringsskrivelse af 11. november 2019 kommet med følgende udtalelse:

” Skattestyrelsen har vurderet sagen, herunder gennemgået klagers bemærkninger og er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Skattestyrelsen kan tilslutte sig, at ejendommen efter det i sagen oplyste ikke kan betragtes som to selvstændige boliger, da værelset, som klagers svoger og svigerinde boede i de påklagede indkomstår, er en fuld integreret del af klagers øvrige ejendom samt at ejendommen er vurderet som et énfamilieshus med én beboelseslejlighed.

Skattestyrelsen er endvidere enig med Skatteankestyrelsen i, at der ikke kan fastsættes en objektiv udlejningsværdi, da der i de omhandlede indkomstår bestod et boligfællesskab, der udgjorde én husstand. Dette med henvisning til klagers oplysning om, at svogeren og svigerinde betalte for forbrug og i øvrigt bidrog til den fælles husholdning, jf. Landsskatterettens afgørelse i TfS 1999,732.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at den objektive udlejningsværdi sættes til 0 kr. for hvert af indkomstårene 2012-2014

Som begrundelse for påstanden har repræsentanten anført følgende:

”...

Klager ejer ejendommen [adresse1], [by1], [by2], hvor han bor med sin familie.

I ejendommen er der indrettet en lejlighed, som i indkomstårene 2012-2014 var stillet vedlagsfrit til rådighed for klagerens kones bror (hans svoger) og dennes ægtefælle og det fælles barn. Lejer har betalt for forbrug.

Det er aftalt mellem parterne, at udlejer afholder den udvendige vedligeholdelse, men lejer afholder den indvendige vedligeholdelse.

Lejligheden er på 55 m2. Lejligheden har fælles indgang med den øvrige bolig, ligesom den deler bad/toilet med den øvrige bolig.

SKAT har fikseret en markedsleje på kr. 4.000 pr. måned ekskl. forbrug og ladet klager beskatte heraf som kapitalindkomst, jf. statsskattelovens § 4, litra b og personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6.

...”

Repræsentanten har 28. februar 2018 indsendt følgende supplerende bemærkninger:

”1. Faktum

1.1. [person1]s svoger og svigerinde med barn flyttede ind

[person1]s hustru, [person2], kommer fra Litauen. De har været gift i 12 år og boet sammen i Danmark på adressen [adresse1], [by2].

Hustruens bror, [person3], og dennes ægtefælle var også flyttet til Danmark. De havde svært ved at klare sig, idet de ikke modtog offentlige ydelser og ernærede sig ved bl.a. rengøring og småjobs. [person3] er handicappet (mangler en hånd), og havde følgelig svært ved at finde job. De boede derfor på campingpladser og lignende steder. I 2017 fik de et barn.

Herefter tilbød [person1] og hans hustru, at de kunne bo hos dem. Det skal oplyses, at i Litauen er det helt normalt, at hele familier bor i det samme hus – som vi også gjorde i Danmark ”i gamle dage”.

1.2. Samlivet i familien og indretningen af ejendommen

Samlivet i familien var præget af fællesskabet, idet de spiste de fleste måltider sammen i det fælles køkken, de skiftedes til madlavning, indkøb og rengøring og delte de 2 bade i huset.

I huset boede følgende personer:

Indretningen af huset kan ses bilag 4-5, der indeholder plantegninger over huset.

Af bilag 4 ses en længe, hvor [person2] og [person1] og deres 5 børn bor/boede. Der er her forældresoveværelse, 4 børneværelser og et toilet med bad.

Til bilag 5 skal jeg bemærke følgende:

1.3. Efterfølgende udlejning

P.ga. denne skattesag er [person3], dennes ægtefælle og deres barn flyttet tilbage til Litauen.

Efterfølgende har lejligheden været lejet ud til en ”fremmed”, men kun i kort tid, idet erfaringen har været, at de ikke er muligt at bo sammen med ”fremmed”, når man skal deles om f.eks. fælles indgang.

2. JURIDISK VURDERING

Det gøres gældende, at der er tale om et bofællesskab/familiekollektiv, hvorfor SKAT ikke kan fiksere en lejeindtægt hos [person1], jf. f.eks. TfS 1994.849 LSR, SKM 2014.567 BR og Tommy V. Christiansens artikel herom: ”Familiekollektiver, ejendomsværdiskat og fikseret leje”.

Det skyldes, at ejendommen [adresse1], [by2], ikke er indrettet som 2 selvstændige boliger, idet der ikke er en selvstændig indgang til ”kontoret”. Herudover deltes de om bad- og køkkenfaciliteter m.v., ligesom de levede sammen som én stor familie.

TfS 1994.849 LSR:

”Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren ejede en landbrugsejendom på ca. 11 ha. Stuehuset var fra 1900 og på i alt 105 m². Det bestod af en stue, 2 værelser, køkken, badeværelse og en gang. Klageren beboede i fællesskab med sin søster og hendes mand den pågældende ejendom. De 2 værelser blev benyttet af henholdsvis klageren smat klagerens søster og hendes mand til soveværelse. Resten af ejendommen blev benyttet i fællesskab. Udgifter til el, varme og kost m.v. deltes mellem parterne. Klagerens søster og hendes mand betalte ingen husleje til klageren.

...

Landsskatteretten bemærkede, at den af klageren ejede ejendom alene indeholdt én bolig, og at denne blev beboet af klageren i fællesskab med klagerens søster og hendes mand. Landsskatteretten fandt herefter, at der bestod et boligfællesskab, hvorefter der ikke kunne ansættes en objektiv udlejningsværdi for den beboelsesdel, som klageren havde stillet til rådighed for sin søster og hendes mands”.

SKM 2014.567 BR:

”Ejendommen er til salg ved [virksomhed1], og det fremgår af salgsopstillingen, at ejendommen består af to separate bygninger, der er sammenbygget af en havestue.

Bygning i (hovedejendommen) er på 160 m2 og består af to etager, hvor stueplan indeholder entre, spisekøkken, toilet, stue og bryggers. 1. sal indeholder soveværelse, 2 børneværelser og badeværelse.

Bygning 2 består ligeledes af to etager og indeholder i stueplan stort værksted med port og garage og badeværelse. 1. sal indeholder spisestue, stue, køkken, soveværelse og børneværelse. Boligarealet er på 95 m2.

Sammenbygningen (havestuen) indeholder alrum/billardstue.

Det fremgår af [...dk] , at der på ejendommen er indrettet 2 selvstændige beboelser.

SKAT har i forbindelse med skattesagen besigtiget ejendommen og har efter det oplyste konstateret, at der er indrettet i overetagen på bygningen 2, at beboelsen har egen indgang, og at der er passage mellem de to bygninger via en havestue, men at der ikke er gennemgang mellem boligerne. Der er ikke sket opdeling af omkringliggende arealer, og der er ikke opsat selvstændige forbrugsmålere for de to bygninger.

...

Det er Landsskatterettens opfattelse, at der i nærværende sag er tale om en ejendom, der indeholder to selvstændige beboelseslejligheder. Det er ikke den registreringsmæssige status, der er afgørende, men derimod hvorledes ejendommen faktisk er anvendt og indrettet. Retten har lagt vægt på ejendommens fremtræden ifølge [virksomhed1]’s beskrivelse og billeder, folkeregisteroplysningerne, samt de forhold, som SKAT kunne konstatere ved besigtigelsen af ejendommen.

Det er således Landsskatterettens opfattelse, at klageren og hendes søn/barnebarn benytter hver sin lejlighed, og at der ikke er tale om et boligfællesskab mellem klageren og hendes søn/barnebarn, der bevirker, at der ikke skal beregnes en objektiv lejeværdi. Det forhold, at klageren efter det oplyste står for madlavningen m.v., og at sønnen hjælper med husholdningen m.v. ændrer ikke herved.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Indtægter ved udlejning af fast ejendom er indkomstskattepligtige og skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 4, litra b, 1. punktum.

Hvis ejeren af en fast ejendom overlader benyttelsen af ejendommen til en slægtning eller anden nærtstående person enten vederlagsfrit eller for en ikke uvæsentligt lavere husleje end markedslejen, beskattes ejeren af den objektive udlejningsværdi. Der henvises til Højesterets dom af 29. oktober 2002, offentliggjort i SKM2002.547.HR.

Henset til ejendommens indretning finder Landsskatteretten, at det værelse klagerens svoger og svigerinde boede i de påklagede indkomstår, er en fuld integreret del af klagerens øvrige ejendom, og at ejendommen ikke kan betragtes som to selvstændige boliger. Der er desuden lagt vægt på ejendommens vurdering som et énfamilieshus med én beboelseslejlighed, og at der ikke er oplysninger i sagen, der begrunder en afvigelse fra denne vurdering.

Landsskatteretten finder desuden, at der i de påklagede indkomstår bestod et boligfællesskab, der udgjorde én husstand, og at der herefter ikke kan fastsættes en objektiv udlejningsværdi for den del af ejendommen, der blev anvendt af klagerens svoger og svigerinde. Der er ved vurderingen lagt vægt på klagerens forklaring om, at hans svoger og svigerinde betalte for forbrug og i øvrigt bidrog til den fælles husholdning. Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 22. juni 1999 offentliggjort i TfS 1999, 732, hvor klageren boede i en ejerlejlighed med sin mor og søster, der betalte et månedligt bidrag til dækning af udgifter. Landsskatteretten fandt, at der ikke skulle fastsættes en objektiv udlejningsværdi for den del af lejligheden, der blev beboet af klagerens mor og søster, da der var tale om et boligfællesskab, der udgjorde én husstand.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse således, at den objektive udlejningsværdi ændres fra 48.000 kr. til 0 kr. for hvert af indkomstårene 2012, 2013 og 2014.