Kendelse af 19-07-2019 - indlagt i TaxCons database den 24-08-2019

Indkomståret 2013

Personlig indkomst

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med 131.742 kr., idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed.

Indkomståret 2014

Personlig indkomst

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med 111.982 kr., idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed.

Indkomståret 2015

Personlig indkomst

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med 72.124 kr., idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren drev virksomheden [virksomhed1] v/[person1] med cvr-nr. [...1] i personligt regi. Virksomheden blev startet den 15. september 2008 og beskæftigede sig med detailhandel med ure, tøj, tørklæder og smykker. Ifølge Erhvervsstyrelsens oplysninger ophørte virksomheden den 30. juni 2017.

Ifølge klageren solgte hun både varer fra sin butik på [by1], men også via hjemmesiden [...dk].

Klageren har oplyst, at virksomheden har haft følgende åbningstider:

Klageren har herudover oplyst, at hun brugte omkring 3-4 timer yderligere i butikken om ugen. Samlet svarer det til, at hun ugentligt har anvendt 42-43 timer i virksomheden.

I de senere indkomstår foretog klageren en række tiltag i virksomheden for at afpasse markedet og efterspørgslen. Klageren valgte blandt andet at satse mere på internethandel og forsøgte at nedbringe udgifterne til varelageret. Hun foretog derudover også flere forskellige markedsføringsmæssige tiltag. Der blev blandt andet afholdt venindeaftener i butikken og givet henvisningsgaver til kunder, som henviste nye kunder. Klageren opdaterede ligeledes virksomhedens hjemmeside.

Ifølge SKAT har virksomheden haft følgende resultater i perioden 2008-2015:

Resultater m.v.

Af virksomhedens regnskaber for indkomstårene 2013-2015 fremgår følgende regnskabstal:

* Denne post indeholder salgsomkostninger, lokaleomkostninger og administrationsomkostninger.

Klageren har på trods af Skatteankestyrelsens anmodning herom ikke fremsendt regnskaber for indkomstårene 2016 og 2017.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 131.742 kr. for indkomståret 2013, 111.982 kr. for indkomståret 2014 og 72.124 kr. for indkomståret 2015, idet klageren ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

Ud fra ovenstående har vi ikke anset din virksomhed som en erhvervsmæssig virksomhed for indkomstårene 2013, 2014 og 2015. Ved afgørelsen er der lagt vægt på følgende:

Virksomheden aktiver anses for overgået til den ikke erhvervsmæssige virksomhed til de skattemæssige værdier

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at denne er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 131.742 kr. for indkomståret 2013, 111.982 kr. for indkomståret 2014 og 72.124 kr. for indkomståret 2015.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

Det gøres overordnet gældende, at min klients virksomhed er blevet erhvervsmæssigt drevet i indkomstårene 2013, 2014 og 2015, hvorfor min klient bør have ret til at fradrage sine driftsomkostninger i de pågældende indkomstår.

Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at udgifter, som i årenes løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Der foreligger en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgifterne og erhvervelsen af indkomsten i virksomheden, ligesom der har foreligget en aktuel driftsmæssig begrundelse for afholdelsen af udgiften.

Det fremgår af Den Juridiske Vejledning 2015-2, afsnit C.C.1.3., at rentabilitetskriteriet ikke udelukker, at virksomheden kan være erhvervsmæssig, selvom den giver underskud i en periode. En virksomhed kan dermed anses for erhvervsmæssig uanset at den for eksempel i opstartsfasen eller i en forbigående periode på grund af dårlige konjunkturer er underskudsgivende, herunder at der i disse perioder ikke er mulighed for forrentning af fremmed – og/eller egenkapital eller for en driftsherreløn, når blot der er udsigt til, at virksomheden kan blive rentabel over en lidt længere periode.

Min klients underskud i virksomheden må anses at være af forbigående karakter, idet underskuddene skyldtes en opstartsperiode, der blev afledt af finanskrisen. Henset til det forhold, at min klients virksomhed grundet blandt andet hendes markedsføringsmæssige tiltag samt stigende satsning på internethandel har udsigt til fremadrettet at være overskudsgivende, må det således lægges til grund, at min klients virksomhed på sigt vil blive rentabel.

Min klient har tilstræbt at drive virksomheden så professionelt som muligt og med henblik på at give overskud.

Herudover er omsætningen i virksomheden, der de seneste år har ligget på mellem godt 180.000 kr. og godt 213.000 kr. af en sådan størrelse, at det alene er en indikator for, at min klient driver en seriøs virksomhed med et kommercielt sigte for øje.

Min klient har således drevet sin virksomhed med den fornødne intensitet og med en professionel tilgang til erhvervet, idet samtlige af hendes tiltag i virksomheden er med henblik på at optimere salget af sine varer.

En rentabilitetsbetragtning der udelukkende fokuserer på de underskudsgivende år, kan således ikke tages til indtægt for, om en virksomhed drives erhvervsmæssigt, men der må i højere grad henses til, om der har foreligget en professionel og seriøs målrettet virksomhed med et klart kommercielt sigte. Om virksomheden er blevet drevet professionelt og med henblik på rentabel drift. Og om virksomhedens underskud må anses for at være forbigående således, at der er udsigt til at virksomheden på sigt vil blive rentabel over en længere periode.

Min klients virksomhed adskiller sig i høj grad fra virksomheder, der typisk karakteriseres som hobby.

Det primære formål med hobby er ikke at opnå en indtægtserhvervelse, men i stedet at tilgodese skatteyderens personligt betonede interesser, typisk af beskedent omfang. Min klient driver virksomhed med salg af tøj, sko og tilbehør udelukkende med et kommercielt sigte for øje.

Reglerne om hobbyvirksomhed er lavet for at sortere de mest hobbybetonede virksomheder fra, herunder typisk hobbylandbrug, hestehold, fritidsbåde etc., idet det ikke ud fra en samfundsmæssig økonomisk betragtning giver mening at give virksomheder, der ikke har økonomisk vinding som formål, fradrag for sine underskud.

Dette er der absolut ikke tale om i min klients tilfælde.

Det bør således klart lægges til grund, at min klient har drevet erhvervsmæssig virksomhed i

Indkomstårene 2013, 2014 og 2015.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinformation.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen. Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999,863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår.

Landsskatteretten bemærker indledningsvis, at klagerens virksomhed i de påklagede indkomstår ikke anses at befinde sig i opstartsfasen, idet de påklagede år er fem år efter virksomheden blev påbegyndt.

Klageren har haft regnskabsmæssige underskud i virksomheden i indkomstårene 2013-2015 på henholdsvis 131.725 kr., 111.878 kr., og 72.032 kr. efter driftsøkonomiske afskrivninger og renter.

Der har ligeledes været underskud i virksomheden i de forudgående indkomstår 2008-2012.

Ved bedømmelsen af, om klagerens virksomhed har været drevet erhvervsmæssigt i de påklagede indkomstår, har Landsskatteretten lagt vægt på, at virksomheden har haft underskud i alle år siden, den blev påbegyndt i 2008. Herved var der ikke plads til en rimelig aflønning af klagerens arbejdsindsats i virksomheden, som ud fra det oplyste var 42-43 timer ugentligt.

Landsskatteretten finder, at finanskrisen samt det forhold at klageren har haft vanskeligheder og en del udgifter forbundet med opstart af virksomhed ikke kan tillægges betydning for bedømmelsen af virksomheden i indkomstårene 2013-2015, idet klageren i disse indkomstår har haft tid til at indrette sig herpå.

På det foreliggende grundlag var der i de påklagede indkomstår ikke udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel indenfor en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital. Klageren har ikke dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at virksomhedens underskud var af forbigående karakter.

Det forhold at markedet i årenes løb har ændret sig, samt at kunderne i større grad er begyndt at købe tøj på ophørsudsalg og tøj på internettet må anses for at være sædvanlige vilkår i branchen og kan derfor ikke ændre på vurderingen.

Det kan ligeledes ikke føre til et andet resultat, at virksomheden henset til dens omsætning opfyldte intensitetskravet eller, at klageren besad de fornødne faglige forudsætninger for at drive den pågældende virksomhed. Det fremgår af Østre Landsrets dom af 16. oktober 2013, offentliggjort som SKM2013.745ØLR. Østre Landsret fandt i den pågældende sag, at virksomheden ikke opfyldte rentabilitetskravet og derfor ikke kunne anses for at være erhvervsmæssig i det påklagede år. Det kunne ifølge Landsretten ikke føre til et andet resultat, at det var ubestridt, at virksomheden havde et sådan omfang, at den opfyldte intensitetskravet, samt at skatteyderen havde de fornødne faglige forudsætninger for at drive den pågældende virksomhed.

Klagerens virksomhed har således ikke været drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende i indkomstårene 2013-2015. Der kan derfor ikke godkendes fradrag for underskud af virksomhed på 131.742 kr. i indkomståret 2013, 111.982 kr. i indkomståret 2014 og 72.124 kr. i indkomståret 2015.

Den påklagede afgørelse stadfæstes.