Kendelse af 19-11-2018 - indlagt i TaxCons database den 25-12-2018

Faktiske oplysninger

Den 30. juli 2014 traf SKAT afgørelse om at ændre klagerens skatteansættelse for 2012 med 49.752 kr., hvor klageren blev beskattet af rejse- og befordringsgodtgørelse fra sit selskab [virksomhed1] ApS.

Den 1. september 2015 anmodede klagerens daværende repræsentant om genoptagelse af klagerens skatteansættelse for 2012. Af anmodningen fremgik:

”SKATs vurdering af at min klient ikke er lønansat i virksomheden [virksomhed1] ApS i indkomståret 2012 er ikke korrekt.

Min klient opfylder betingelsen i ligningsvejledningsloven om, at der skal være tale om befordring til/fra/inden for et indtægtsgivende arbejdssted i henhold til at være berettiget til rejse - befordringsgodtgørelse.”

SKAT anmodede forgæves repræsentanten om indsendelse af oplysninger/specifikation af det ønskede den 18. november 2015.

Efter flere forgæves henvendelser fra SKAT til repræsentanten, traf SKAT den 18. januar 2016 afgørelse om afslag på genoptagelse.

Der ses ikke at være indberettet løn på klageren fra [virksomhed1] ApS i indkomståret 2012.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke ændret klagerens skatteansættelse for 2012.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

”Du har bedt om at få ændret grundlaget for din skat for 2012.

SKAT har behandlet din henvendelse om selvangivelsen for 2012, og vi har ikke ændret grundlaget for din skat. Det er fordi, der ikke er indsendt det materiale, vi har bedt om i brev af 18. november 2015.

(...)

Vi sender dig dette brev på grundlag af skatteforvaltningslovens § 20.

Betingelserne for, at du kan få ændret din skatteansættelse, står i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og undtagelsesbestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8.”

SKAT er kommet med følgende bemærkninger til klageskrivelsen:

”Det bemærkes, at SKATs henvendelser ikke på noget tidspunkt er blevet besvaret, hverken de telefoniske eller skriftlige. Se sagsnotat.

Bemærkninger til klagens tekst:

Faktum, andet afsnit:

Afgørelsen af 18. januar 2016 er ikke nogen forhøjelse, men en afgørelse om, at indkomstgrundlaget ikke kan ændres, fordi der ikke er indsendt det materiale, SKAT har bedt om.

Yderligere kan oplyses, at ”forhøjelsen” er sket i en tidligere sag, ved Forslag af 30. juni 2014. Denne tidligere sag er en følge af en endnu tidligere sag, som har behandlet [person1] selskab.

Der er ikke nye oplysninger i klagen, som giver anledning til at genoptage sagen.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at hendes skatteansættelse for 2012 skal nedsættes med 49.752 kr.

Der er til støtte herfor anført:

”Faktum

Sagen angår overordnet spørgsmålet om, hvorvidt min klient har fået udbetalt rejse – og kørselsgodtgørelse for sin befordring i forbindelse med kundebesøg i sit selskab, [virksomhed1] ApS for indkomståret 2012.

SKAT har ved afgørelse af 18. januar 2016 (bilag 1) valgt ikke at ændre grundlaget for min klients skat for indkomståret 2012 med den virkning, at hendes skattepligtige indkomst forhøjes med kr. 49.752.

-----------

SKAT har ved forslag til afgørelse af 30. juni 2014 (bilag 22) forslået at ændre grundlaget for min klients skat for indkomståret 2012, idet SKAT ikke mener, at min klient er berettiget til rejse – og kørselsgodtgørelse for befordring i selskabet [virksomhed1] ApS.

SKAT begrunder forslaget med, at min klient ikke opfylder betingelserne i ligningsvejledningslovens § 9, stk. 4, § 9A samt § 9B for at kunne få fradrag for befordring, idet SKAT ikke mener, at min klient er lønansat i sit selskab, [virksomhed1] ApS.

Som en konsekvens heraf har SKAT i overensstemmelse med forslaget (bilag 2) truffet afgørelse ved årsopgørelse for 2012 dannet den 30. juli 2014 (bilag 33), hvorved min klients skattepligtige indkomst forhøjes.

Min klient indgav anmodning til SKAT om genoptagelse af sin skatteansættelse for indkomståret 2012 ved brev af 1. september 2015 (bilag 44).

SKAT traf den 18. januar 2016 afgørelse (bilag 1) om ikke at ændre grundlaget for min klients skat for indkomståret 2012, hvilket har nødvendiggjort nærværende klage til Skatteankestyrelsen.

----------

Selskabet, [virksomhed1] ApS blev stiftet den 1. januar 2012.

Selskabet var før omdannelsen til selskab en enkeltmandsvirksomhed ejet af min klient. Virksomheden blev oprettet den 17. marts 2009 under navnet [virksomhed2]. Den 14. september 2010 blev navnet på virksomheden ændret til [virksomhed1] v/ [person1], ved se-/CVR-nr. [...1].

Selskabet beskæftigede sig med professionelle duftløsninger til virksomheder.

Min klient har i forbindelse med arbejdet i selskabet haft en del kørsel i forbindelse med kundemøder både i henhold til eksisterende kunder, men også i forbindelse med erhvervelse af nye kunder.

Kørslen er sket i min klients private bil.

Min klient havde oprindeligt bogført udgiften til den erhvervsmæssige kørsel som en udgift i selskabet.

Min klient har imidlertid aldrig modtaget kørselsgodtgørelsen fra selskabet, og således har selskabet heller aldrig udbetalt kørselsgodtgørelsen til min klient.

Der er således tale om en fejl i selskabets bogføring, og ikke som antaget af SKAT, at min klient har modtaget rejse – og kørselsgodtgørelse fra selskabet, men ikke opfylder betingelserne for at kunne få godtgørelsen skattefrit, fordi hun ikke var lønansat i selskabet.

Det bestrides således ikke, at min klient ikke har været lønansat i selskabet.

Anbringender

Det gøres overordnet gældende at SKATs afgørelse (bilag 1) hviler på et fejlagtigt grundlag.

Det gøres endvidere gældende, at min klient ikke har fået udbetalt rejse – og kørselsgodtgørelse på kr. 49.752 fra selskabet, [virksomhed1] ApS og som følge heraf ikke skal beskattes af beløbet.

Det gøres herunder gældende, at det ingen betydning har, om hvorvidt min klient er lønansat i selskabet [virksomhed1] ApS i relation til, om hun opfylder betingelserne for at kunne få godtgørelsen skattefrit, idet hun ikke har modtaget rejse – og kørselsgodtgørelsen fra selskabet.”

Landsskatterettens afgørelse

En skattepligtig, der ønsker genoptagelse, skal senest 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb komme med oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af skatteansættelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

SKAT modtog repræsentantens anmodning om genoptagelse den 1. september 2015. Repræsentanten skriver i anmodningen, at SKATs vurdering af, at klageren ikke er lønansat i virksomheden, ikke er korrekt, og at klageren opfylder betingelserne for skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse i ligningslovens §§ 9 A og 9 B. Repræsentanten er ikke vendt tilbage på SKATs forespørgsler om uddybning af genoptagelsesanmodningen.

Der er ikke indberettet løn på klageren fra selskabet [virksomhed1] ApS i 2012. Klageren kan derfor ikke anses som lønmodtager i selskabet, hvorfor ligningslovens §§ 9 A og 9 B ikke finder anvendelse. Der kan henvises til SKM2001.141.ØLR.

Klageren har således ikke fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af skatteansættelsen, og det var derfor med rette at SKAT gav klageren afslag på genoptagelse den 18. januar 2016.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.