Kendelse af 25-06-2021 - indlagt i TaxCons database den 26-07-2021

Faktiske oplysninger

Klageren drev virksomheden [virksomhed1] med cvr-nr. [...1] i personligt regi. Virksomheden blev startet den 15. januar 2007 og blev drevet med køb og salg af biler, computere, tøj m.v. Virksomhedens cvr-nr. er afmeldt pr. 14. februar 2018.

Virksomheden blev drevet ved siden af klagerens fuldtidsarbejde som lønmodtager. Klagerens indtægter fra lønmodtagerarbejde har været 525.181 kr. i indkomståret 2010, 394.496 kr. i indkomståret 2011, 428.552 kr. i indkomståret 2012, 441.524 kr. i indkomståret 2013, 448.541 kr. i indkomståret 2014 og 469.611 kr. i indkomståret 2015.

SKAT har oplyst, at klageren har selvangivet følgende skattemæssige resultater for perioden 2005-2015, samt følgende momsomsætning for perioden 2010-2015:

*SKAT har senere ændret dette til – 4.191 kr.

Resultater

Resultaterne for indkomstårene 2008-2014 kan specificeres således i henhold til årsrapporterne:

* Omsætning omfatter salg af varer, biler, samt porto, mens de direkte omkostninger dækker køb af varer, biler, porto og i nogle år også auktionsomkostninger.

Salgs- og rejseomkostninger dækker over poster som rejseudgifter, fragt, restaurationsbesøg, samt messer- og standleje. Primært omfatter posten rejseudgifter.

Autodrift omfatter bilforsikringer.

Under administrationsomkostninger hører poster som kontorartikler, edb-udgifter, telefon, internet, revisor og gebyrer.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 133.978 kr. for indkomståret 2012, på 138.386 kr. for indkomståret 2013 og på 75.988 kr. for indkomståret 2014, idet klageren ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”1. Underskud ved virksomhed

...

1.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

Du kan med henvisning til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og ovenstående omtalte domme og afgørelse samt det forhold, at du har haft underskud i en årrække ikke fratrække underskud ved din

virksomhed. Der er lagt vægt på virksomhedens manglende rentabilitet og evne til at generere vederlag til indehaver, og der er ikke tale om en opstartsfase, hvor der kan være indkøringsvanskeligheder.

Virksomheden anses ikke for erhvervsmæssigt drevet, men motiveret af andre hensyn end driftsøkonomiske. Underskud ved virksomhed er derfor ikke godkendt fratrukket med skattemæssig virkning for 2012 med 133.978 kr., 2013 med 138.386 kr. og 2014 med 75.988 kr.

At virksomheden ikke godkendes som en erhvervsvirksomhed betyder ikke, at du ikke længere kan drive virksomheden. Det betyder, at du ikke længere kan fratrække underskuddene i din skattepligtige indkomst.

Andet

Du er skattepligtig af overskud, og du er bogføringspligtig så længe du er momsregistreret.

SKATs bemærkninger til dine bemærkninger af 8. maj 2016 og SKATs endelige afgørelse

Du foreslår, at der ses bort fra ændringen for 2012.

Der har været underskud i årene før 2012, og i 2011 har omsætningen kun udgjort 15.160 kr. Du opfylder ikke intensitetskravet for at drive erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand i 2012, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag for erhvervsmæssig virksomhed for 2012, 2013 og 2014.

Skatteansættelserne fastholdes derfor.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at denne er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 133.978 kr. kr. for indkomståret 2012, 138.386 kr. for indkomståret 2013 og 75.988 kr. for indkomståret 2014.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”Der skal som udgangspunkt henvises til SKATs sagsfremstilling i afgørelsen dateret den 24. maj 2016, jf. bilag 1, hvor sagen bliver nærmere præsenteret, idet følgende skal suppleres og bemærkes.

Af udskrift fra cvr.dk fremgår det, at [person1] etablerede sin enkeltmandsvirksomhed, [virksomhed1] (CVR-nr. [...1]) den 15. januar 2007, jf. bilag 3.

Virksomheden drives som deltidsbeskæftigelse for [person1], idet [person1] havde – og fortsat har – fuldtidsbeskæftigelse som IT-teknikker.

Virksomhedens primære formål var købe biler, større partier computere, tøj m.v. for derefter at sælge varerne videre med profit.

[person1] købte således altid varer han vurderede, at han kunne sælge videre med gevinst for øje.

Typisk købte [person1] varer på auktioner, men dog primært fra konkursboer, da varerne typisk er markant billigere at købte via et konkursbo.

[person1] solgte herefter sine købte varer via [...dk], [...dk] eller ved at tage på kræmmermarkeder i hele Danmark, men dog primært i Jylland.

[person1] har anvendt regnskabsprogrammet e-conomic, hvori han løbende har bogført. I forbindelse med indretning af sin årlige selvangivelse har [person1] købt assistance ved revisor [person2], [virksomhed2]. Det har været revisor [person2]s vurdering, at [person1] har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

Resultatopgørelser fra indkomståret 2008 til og med indkomståret 2014 vedlægges som sagens bilag 4-10.

Særligt vedrørende indkomståret 2012

For så vidt angår indkomståret 2012 kan [person1] fremlægge købsfakturaer for såvel varekøb som erhvervelser af diverse biler, hvilke vedlægges som sagens bilag 11-15.

I relation til de driftsudgifter som [person1] har haft vedlægges de som sagens bilag 16.

I forhold til anvendelsen af [...dk] kan [person1] fremlægge faktura fra [virksomhed3] A/S vedrørende auktionsgebyrer i forbindelse med salget af sine varer, der i alt udgør ca. kr. 6.000, jf. sagens bilag 17-31.

Særligt vedrørende indkomståret 2013

I forhold til anvendelsen af [...dk] kan [person1] fremlægge faktura fra [virksomhed3] A/S vedrørende auktionsgebyrer i forbindelse med salget af sine varer, der i alt udgør ca. kr. 3.500, jf. sagens bilag 32-44.

Særligt vedrørende indkomståret 2014

I forhold til anvendelsen af [...dk] kan [person1] fremlægge faktura fra [virksomhed3] A/S vedrørende auktionsgebyrer i forbindelse med salget af sine varer, der i alt udgør ca. kr. 2.600, jf. sagens bilag 45-53.

Dokumentation for yderligere driftsomkostninger i indkomståret vedlægges som sagens bilag 54.

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende,

at[virksomhed1] i skatteretlig henseende udgør en erhvervsmæssig virksomhed,

at [person1] driver [virksomhed1] for egen regning og risiko,

at[virksomhed1] drives erhvervsmæssigt, hvorfor virksomheden ikke kan sige at være af hobbykarakter

at [virksomhed1] drives professionelt, idet de fornødne faglige forudsætninger ses at være til stede,

at [person1]s formål med [virksomhed1] er at generere overskud,

at [virksomhed1] har den fornødne intensitet og seriøsitet,

at [virksomhed1]s negative driftsresultat er fradragsberettiget i [person1]s skattepligtige indkomst.

På baggrunden heraf mener vi ikke, at der er grundlag for at forhøje [person1]

skattepligtige indkomst for indkomstårene 2012-2014.”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinformation.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen. Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999,863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår.

I indkomstårene 2012-2014 har klageren haft regnskabsmæssige underskud i virksomheden på henholdsvis 133.978 kr., 138.385 kr. og 75.988 kr. allerede før driftsøkonomiske afskrivninger og renter. Derudover har der været regnskabsmæssige underskud fire år tidligere, og der har således været underskud siden opstart af virksomheden i 2008.

Ved bedømmelsen af, om klagerens virksomhed har været drevet erhvervsmæssigt i de påklagede indkomstår, er der lagt vægt på, at virksomheden er drevet med underskud i alle de år, der er fremlagt regnskaber for. Det ses derudover, at der også er selvangivet underskud i 2015.

På det foreliggende grundlag var der i de påklagede indkomstår ikke udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel indenfor en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

Virksomheden har derfor ikke været drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende i indkomstårene 2012-2014 og der kan således ikke godkendes fradrag for underskud af virksomhed på 133.978 kr. kr. i indkomståret 2012, 138.386 kr. i indkomståret 2013 og 75.988 kr. i indkomståret 2014.

Den påklagede afgørelse stadfæstes.