Kendelse af 27-01-2017 - indlagt i TaxCons database den 03-03-2017

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2012

Forhøjelse af den skattepligtige indkomst

1.862.623 kr.

0 kr.

1.862.623 kr.

Skattemæssigt underskud til fremførelse ændres med

84.820 kr.

0 kr.

84.820 kr.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS blev stiftet i februar 2007. Selskabet ejes 100 % af [virksomhed2], [adresse1], Spain.

[virksomhed1] ApS ejer to ejendomme i Frankrig. Administrationen af ejendommene sker i Frankrig via lokale serviceleverandører, der varetager fransk bogføring og assisterer med fransk selvangivelse. Beskatning vedrørende indkomst af selskabets ejendomme er tillagt Frankrig.

Der er ikke valgt international sambeskatning for de omhandlede indkomstår.

[virksomhed1] ApS’ indkomst består af indtægter fra fast ejendom samt renteindtægter fra mellemregning med koncernselskaber samt renteindtægt af bankindeståender og valutakursgevinster.

Renteindtægterne i indkomståret 2012 er 3.094.254 kr. og 376.584 kr. fra bankindeståender og 1.137 kr. fra valutakursgevinst.

Det er i klagen af 22. august 2016 oplyst, at de afholdte udgifter alle har været afholdt for at erhverve og vedligeholde indkomsten.

[virksomhed1] ApS’ repræsentant har oplyst, at de afholdte omkostninger i Danmark hovedsageligt har vedrørt sædvanlige administrationsomkostninger, herunder omkostninger til regnskabsaflæggelse og revision af selskabets årsrapport samt øvrige omkostninger i forbindelse med selskabets ledelse og administration.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2012 og har forhøjet den med 1.862.623 kr. SKAT har desuden ændret selskabets underskud til fremførelse til 0 kr.

SKAT har som begrundelse herfor anført følgende:



1) Anvendt underskud fra tidligere år

Faktiske forhold

Ifølge den skattemæssige opgørelse er den skattepligtige indkomst 0 kr. efter anvendelse af underskud fra tidligere år på 1.289.943 kr. Resterende underskud til fremførelse udgør 84.820 kr.

Retsregler og praksis:

Begrundelse:

Underskuddet fra tidligere år er anvendt i 2009 og 2010. Dette fremgår af tidligere fremsendt afgørelser af d. 28. juni 2013 vedrørende 2009 og 2010. Der er dermed intet underskud til fremførelse fra 2012 til 2013.

Selskabets indkomst forhøjes med 1.289.943 kr. Resterende underskud til fremførelse (felt 085) udgør herefter 0 kr.

2) Rejseomkostninger

Faktiske forhold

Selskabet har fratrukket udgifter til rejser i indkomståret 2012 på 28.934 kr.

Udgiften er blandt andet afholdt til billetter til rejser, restaurant og transport m.v. Ifølge bilag 12176 har [person1] og [person2] rejst fra [Spanien] til [Frankrig] og tilbage til [Spanien] med [virksomhed3].


Retsregler og praksis:

Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a
Højesteretsdom af 29/11-2011 (SKM2012.13.HR).

Begrundelse:

Det ses ikke, at udgifterne til rejse, hotelophold, restaurant besøg m.v., som er fratrukket, knytter sig til selskabets indtægter. Dermed ses udgiften ikke at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde en indtægt i selskabet, og udgifterne kan derfor ikke fratrækkes, jf. statsskattelovens § 6 stk. 1, litra a.

Hvis der skal gives fradrag for afholdte udgifter skal udgiften vedrøre en skattepligtig indtægt til Danmark, jf. statsskattelovens § 4, og dette ses ikke at være tilfældet i 2012.

Selskabets indkomst forhøjes med 28.934 kr.

3) Parkings rent (Leje af bil)

Faktiske forhold

Selskabet har afholdt udgifter til leje af bil m.v. i [Frankrig] til [person3] i indkomståret 2012 på 162.117 kr.


Retsregler og praksis:

Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a

Begrundelse:

Det ses ikke, at udgifterne til leje af bil m.v., som er fratrukket, knytter sig til selskabets indtægter. Dermed ses udgiften ikke at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde en indtægt i selskabet, og kan derfor ikke fratrækkes jf. statsskattelovens § 6 stk. 1, litra a.

Hvis der skal gives fradrag for afholdte, udgifter skal udgiften vedrøre en skattepligtig indtægt til Danmark, jf. statsskattelovens § 4, og dette ses ikke at være tilfældet i 2012.

Selskabets indkomst forhøjes med 162.117 kr.

4) Bank Charges (Bankgebyr)

Faktiske forhold.

Selskabet har fratrukket udgifter til bankgebyrer med 8.768 kr. for indkomståret 2012.


Retsregler og praksis:

Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a

Begrundelse:

Udgiften anses at vedrøre den overførte lejeindtægt og diverse andre udgifter, der er tilbageført i den skattemæssige opgørelse og dermed ikke fratrukket i [virksomhed1] ApS. Dermed ses udgiften ikke at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst i Danmark og udgiften kan dermed ikke godkendes, jf. statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a.

Selskabets indkomst forhøjes med 8.768 kr.

5) [virksomhed4] Fees (administration)

Faktiske forhold

Selskabet har fratrukket udgifter til domicil hos [virksomhed4] samt administration, foretaget af [virksomhed4] i indkomståret 2012 med 204.978 kr. Ifølge modtaget dokumentation har selskabets samlede udgift udgjort 170.185 kr. uden moms (22.862,92 Euro).

[virksomhed4] modtager bilagene, som er sendt til [virksomhed1] ApS, og skanner dem ind og sender dem til [virksomhed2], som foretager betalingen af bilagene.


Retsregler og praksis:

Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a
Højesteretsdom af 29/11-2011 (SKM2012.13.HR).


Begrundelse:

Udgiften til domicil og administration, som foretages af [virksomhed4] anses at vedrøre [virksomhed2], da indtægterne i [virksomhed1] ApS er renteindtægter fra bank og dikteret renteindtægt fra [virksomhed2].

Dermed anses udgiften ikke at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde en indtægt i selskabet, og udgiften kan derfor ikke fratrækkes, jf. statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a.

Selskabets indkomst forhøjes med 204.978 kr.

6) Advokat

Faktiske forhold

Selskabet har fratrukket udgifter til advokat i indkomståret 2012 på 167.883 kr.

Ifølge bilag 12009 udgør udgiften 6.776,25 euro til [virksomhed5] LLP. Udgiften vedrørende ”assistance in tax investigation procedure from 29 November to 16 December 2012” udgiften dækker over telefonsamtaler med [person4] og andre samt forberedelse til møde med ”tax inspector” og Mrs [person5].

Retsregler og praksis:
Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a

Højesteretsdom af 29/11-2011 (SKM2012.13.HR).

Begrundelse:

Udgifterne til advokat ses ikke at vedrøre den løbende indkomst i selskabet, idet det fremgår af det ene bilag, at udgiften vedrører udgiften ” assistance in tax investigation procedure from 29 November to 16 December 2012”, og udgiften dækker over telefonsamtaler med [person4] og andre samt forberedelse til møde med ”tax inspector” og [person5]. Det antages, at mødet med ”tax inspector” og [person5] er foretaget i Frankrig og dermed vedrører udgiften indtægterne, som er medregnet i den franske indkomst.

Udgifterne til advokat anses derfor ikke at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde en indtægt til [virksomhed1] ApS. Dermed er udgiften ikke fradragsberettiget, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a.

Selskabets indkomst forhøjes med 167.886 kr.

Selskabets bemærkninger

Nedenstående indsigelse er modtaget d. 11. maj 2016 fra [virksomhed6] ([person6] og [person7]).

”[virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1] – [...]. [...] – Indkomståret 2012

På vegne af vor overnævnte kunde, skal vi hermed fremkomme med indsigelse mod den på tænkte ændring af selskabets skatteansættelse for indkomståret 2012, jævnfør skrivelse fra SKAT dateret den 27. april 2016.

Samtlige punkter i SKAT´s agterskrivelse, vedrører spørgsmålet om selskabets berettigelse til at fratrække en række driftsudgifter, jævnfør bestemmelserne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Derudover indeholder agterskrivelsen en forhøjelse med fratrukket fremført underskud fra tidligere år, en konsekvensrettelse af de påtænkte forhøjelser af selskabets indkomst for indkomstårene 2009, 2010 og 2011.

Som det formentlig er SKAT bekendt, er forhøjelserne for indkomstårene 2009, 2010 og 2011, påklaget til Landsskatteretten d. 9. september 2013. De omhandlede forhøjelser vedrører det samme principielle spørgsmål om retten til at fratrække driftsudgifter efter bestemmelserne i statsskattelovens § 6 stk. 1, litra a.

Landsskatteretten har endnu ikke truffet kendelse om skatteansættelserne for de pågældende indkomstår.

Vi tillader os at henvise til de for de tidligere indkomstsår fremkomne begrundelser m.v. for at opnå fradrag i selskabets skatteansættelse for indkomstår 2012, og vi skal venligst anmode om, at iværksættelsen af den påtænkte ændring af skatteansættelsen fir indkomståret 2012, berostilles, indtil Landsskatterettens kendelser for de tidligere indkomstår foreligger. Dette vil indebære, at det ikke vil være nødvendigt at indbringe spørgsmålet for indkomståret 2012 til Landsskatteretten, og vi vil i den forbindelse bortse fra fristbestemmelsen i Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, om at ansættelsen skal være foretaget senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Vi skal venligst anmode SKAT om en bekræftelse på, at denne berostilelse har fundet sted, herunder at der er sket rettidig indsigelse mod agterskrivelsen dateret den. 27. april 2016”.

I overstående indsigelse henvises der til indsigelsen vedrørende 2009, 2010 og 2011. Indsigelsen dateret d. 23. april 2013 for 2009, 2010 og 2011 fremgår af nedenstående:

”Som [virksomhed1] ApS’ nyvalgte revisor har vi modtaget SKAT´s forslag til ændring af selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2009, 2010 og 2011, dateret 23. april 2013.

[virksomhed1] ApS er et dansk indregistreret anpartsselskab, som via serviceleverandør har fysiske lokaler til rådighed her i landet, hvorfra den daglige administration af og bogføring for selskabet foretages. Selskabet ejer og udlejer ejendomme beliggende i Frankrig. Beskatningsretten af denne indkomst er tillagt Frankrig. Administrationen af udlejningsejendomme sker i Frankrig, hvilket betyder, at selskabet har franske serviceleverandører, der varetager fransk bogføring og assisterer med fransk selvangivelse.

Selskabet har derudover renteindtægter af koncernmellemværende. Indtægter har i perioden 2009-2011 udgjort henholdsvis EUR 94.131, EUR, 141.412 og EUR 212.560 (DKK 1.583.684). Indtægten fra forrentningen af koncernmellemværende anses af SKAT for skattepligtig her i landet.

Vi er ikke enige i SKAT’s fortolkning af SKM2012.13, som er lagt til grund ved behandling af sagen. Denne afgørelse indrømmer netop fradrag for driftsomkostninger uagtet, at virksomheden har aktiviteter, der giver såvel skattepligtige som skattefrie indtægter i Danmark. Der er i afgørelsens præmisser ikke lagt til grund, at det er afgørende, at der findes danske aktiviteter, som medfører skattepligtige indtægter

[virksomhed1] ApS har skattepligtige aktiviteter som beskattes i henholdsvis Danmark og i Frankrig, hvorfor det er vores opfattelse, at selskabet skal indrømmes fradrag for de afholdte driftsomkostninger.

Det skal på baggrund af ovenstående, ved nærværende brev derfor oplyses, at selskabet ikke kan tiltræde de foreslående ændringer af den skattepligtige indkomst for de nævnte indkomstår.”

9) SKATs endelig afgørelse:

SKATs endelige afgørelse er i overensstemmelse med tidligere fremsendt forslag af d. 27. april. 2016.

I henhold til SKM2012.13 HR fremgår det af afgørelsen at Højesteret fastslog, at ved ordet ”indkomst” i statsskattelovens § 6 a forstås den skattepligtige indkomst, således at udgifter kan fradrages i den skattepligtige indkomst som driftsomkostninger, hvis udgifterne er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst.

Det er SKAT opfattelse, at de udgifter, som er nærmere kommenteret og henvist til ovenfor, ikke er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige renteindtægt i selskabet i Danmark, da den eneste indtægt der er i selskabet i Danmark er en årlig tilskrivning af renter. Det er ikke SKAT’s opfattelse, at de udgifter som er fratrukket kan henføres til den årlige rentetilskrivning.

Hvis udgifterne som ikke er godkendt jf. overstående vedrørende fransk indkomst skal der henvises til selskabsskattelovens § 8 stk. 2. Bestemmelsen medfører, at der reelt gælder et princip om territorialbeskatning for danske selskaber og foreninger m.v., vedrørende deres faste driftssteder og faste ejendomme i udlandet, således at de indtægter og udgifter, der kan henføres til de faste driftssteder og faste ejendomme ikke indgår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Selskabets anmodning om, at SKATs afgørelse vedr. 2012 berostilles indtil Landsskatteren har truffet afgørelse for indkomstårene 2009, 2010 og 2011.

SKAT kan ikke imødekomme selskabets anmodning.

SKAT har herved henset til, at det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 3. pkt., at fristforlængelse kan indrømmes, hvis det har betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges. Da selskabets mulighed for at varetage sine interesser i sagen for 2012 ikke ses at være påvirket af udfaldet af selskabets sager for Landsskatteretten for de tidligere år, hjemler bestemmelsen således ikke adgang til fristforlængelse vedrørende ansættelsen for 2012.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at den skattepligtige indkomst for indkomståret 2012 ikke skal forhøjes samt at der kan fremføres underskud.

Til støtte for klagerens påstand har klageren anført følgende:

”På vegne af vor ovennævnte kunde [virksomhed1] ApS, skal vi hermed påklage den af SKAT foretagne skatteansættelse af vor kundes skattepligtige indkomst for indkomståret 2012.

Vi vedlægger kopi af SKATs afgørelse date ret den 8. juli 2016.

Vi skal gøre opmærksom på, at der verserer en tilsvarende sag i Skatteankestyrelsen, f.s.v. angår vor

kundes skatteansættelser for indkomstårene 2009, 2010 og 2011, under sagsnummer 13-4679486.

Vi tillader os at henvise til de i sagen foreliggende bilag og dokumenter som alle har været forelagt

SKAT, ide vi kan tilføje, at sagen vedrører det principielle spørgsmål om fradrag for driftsudgifter i henhold til Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det er vores opfattelse, at de afholdte udgifter alle har været afholdt for at erhverve og vedligeholde indkomsten, og at de afholdte udgifter dermed falder inden for fradragsretten i hen hold til Statsskattelovens bestemmelser.

Der findes Skattestyrelsen bekendt, en række afgørelse i relation til det principielle spørgsmål i nærværende sag.

Afgørelserne vedrører alle holdingselskaber, der ved passiv kapitalanbringelser, oppebærer skattefrie udbytter og kapitalgevinster, om end de pågældende selskaber naturligvis fik fradrag for afholdte udgifter til selve driften af selskabet, herunder udgifter til bl.a. administration, bogholderi og revision m.v.

Vor kunde, [virksomhed1] ApS, er i modsætning til de omhandlede holdingselskaber, et egentligt driftsselskab, hvis hovedaktivitet er at erhverve, leje og disponere over fast ejendom, samt direkte og indirekte at drive anden virksomhed. Selskabet ejer således en række store ejendomme beliggende i Frankrig.

Selskabet har i mange år haft succes med disse forretninger, således udviste selskabets regnskabsmæssige resultat for indkomstårene 2009, 2010 og 2011, et resultat pa henholdsvis + EUR 3.207.023, + EUR 15.500.352, og - EUR 3.788.342. De positive resultater har bl.a. gjort, at selskabet har kunnet udlåne overskydende likviditet til andre koncernselskaber, hvilket har medført betydelige renteindtægter m.v. til beskatning i Danmark.

For at kunne drive denne aktivitet, har selskabet ikke unaturligt, afholdt en række omkostninger til leje af lokaler, administration og varetagelse af selskabets interesser m.v., samt udgifter til bogføring og revision. De fleste af udgifterne er afholdt til [virksomhed4], et uafhængigt selskab af [virksomhed2] koncernen. Disse udgifter til at varetage selskabets administration isoleret set, har i arene 2009, 2010 og 2011, udgjort henholdsvis DKK 445.405, DKK 452.077, og DKK 365.216. Derudover er der afholdt udgifter til rejser i forbindelse med bestyrelsesmeder og generalforsamling (selskabet er ejet af [virksomhed2] Spanien), telefon og kontorartikler, alt sammen udgifter der er nødvendige for at kunne drive og opretholde selskabets indtjening.

Det turde således være klart, at selskabet, i modsætning til holdingselskaber med en passiv kapitalanbringelse, afholder en lang række udgifter for at kunne eksistere. Vi anerkender, at selskabets ejendomme er beliggende i Frankrig, og at selskabet, i hen hold til bestemmelserne i Selskabsskattelovens § 8, stk. 2, ikke i Danmark, skal beskattes af indkomst fra en udenlandsk fast ejendom. Ligeledes anerkender vi, at udgifter der knytter sig til selve driften af ejendommene i Frankrig, ikke kan / skal fratrækkes i det danske selskabs skatteopgørelse. Dette er heller ikke tilfældet, idet udgifter der knytter sig til selve driften af ejendommene i Frankrig, naturligvis er henført til de franske skatteopgørelser. Det ændrer dog ikke ved, at der er afholdt en lang række udgifter i Danmark, for at drive det danske selskab.

Med baggrund i det ovenstående, herunder den i sagen foreliggende begrundelse og de forelagte dokumenter i forbindelse med den verserende skattesag vedrørende vor kundes skatteansættelser for indkomstarene 2009, 2010 og 2011, skal vi anmode Skatteankestyrelsen om, at ændre den af SKAT gennemførte forhøjelse af vor kundes skatteansættelse for indkomståret 2012, og således foranledige skatteansættelsen ned sat til det selvangivne beløb.

Såfremt Skatteankestyrelsen mod forventning ikke kan anerkende vore ovennævnte påstande, skal vi subsidiært anmode Skatteankestyrelsen om at indrømme fradrag for udgifter til administration, bogholderi og revision, udgifter der isoleret set knytter sig til administrationen af det danske selskab. Vi tillader os i den forbindelse at anmode om et skønsmæssigt fradrag for sådanne udgifter i størrelsesordenen DKK 100.000 pr. år.”

Landsskatterettens afgørelse

En virksomhed kan fratrække sine dokumenterede udgifter, i det omfang det er godtgjort eller sandsynliggjort, at udgifterne er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, ligesom det kræves, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, og at udgiften ikke kan karakteriseres som en anlægs-, etablerings- eller privatudgift, jf. statsskattelovens § 6, sidste led.

Bevisbyrden herfor påhviler som udgangspunkt virksomheden, og bevisbyrden skærpes bl.a. i det tilfælde, hvor udgifterne har privat karakter.

Højesteret har i dommen SKM.2012.13.HR fastslået, at ved ordet ”indkomsten” i statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a forstås den skattepligtige indkomst. Udgifter, der er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde den skattepligtige indkomst kan således være fradragsberettiget.

Ifølge selskabsskattelovens § 8, stk. 2 gælder der et territorialprincip, hvorefter danske selskaber ikke beskattes af indkomst fra en udenlandsk fast ejendom. Det er ikke blot indtægter, men også udgifter, kapitalgevinster og fra udenlandske ejendomme, der holdes uden for opgørelsen af den skattepligtige indkomst til Danmark.

Foruden selskabets aktivitet i forbindelse med drift af ejendommene beliggende i Frankrig, der efter det oplyste skattemæssigt er behandlet i Frankrig, er selskabets eneste anden indtægt baseret på renteindtægter fra et koncerninternt lån samt renteindtægter fra et bankindestående og valutakursgevinster

Det er ikke med det fremlagte godtgjort på tilstrækkelig vis, at de i klagen omhandlende udgifter relaterer sig direkte til selskabets drift, der efter det fremlagte alene består i renteindtægter, hovedsageligt fra koncernudlån.

Det bemærkes i øvrigt, at underskuddet fra tidligere år er anvendt i 2009 og 2010, hvorfor det ikke kan anvendes igen.

På denne baggrund stadfæstes SKATs afgørelse.