Kendelse af 29-10-2020 - indlagt i TaxCons database den 27-11-2020

Faktiske oplysninger

[virksomhed3] ApS

Anpartsselskabet [virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...1], blev oprettet den 1. juli 2004. Selskabets formål er ifølge oplysninger fra CVR at drive og investere i vindmølleparker og andre vedvarende energikilder, køb og salg af værdipapirer, samt besidde kapitalandele i andre selskaber og dermed beslægtet virksomhed.

Selskabet er ejet 100 % af [person1]. [person1] ejer ligeledes [virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...2]. [person2] og [person1] var i de påklagede indkomstår samlevende. [virksomhed5] ApS, nuværende CVR-nr. [...3] og tidligere CVR-nr. [...4], er ejet af [person2]. Det fremgår af adresseoplysninger, at [person2] ikke har haft samme folkeregisteradresse som [person1] i det påklagede år. Det fremgår omvendt af kommanditanpartsoverdragelsesaftalen fra 2012, at både [person2] og [person1] havde adresse på [adresse1], [by1].

Af opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2012 fremgår følgende af note 2 og 3 vedrørende skattemæssige specifikationer for driftsmidler samt vindmølleprojekterne [virksomhed1] K/S og [virksomhed2] K/S. Beløbene er opgjort i danske kroner:

Den negative saldoværdi bliver overført til næste indkomstår 2013, hvori den kan udlignes ved anskaffelser i dette indkomstår.

Hvis saldoen ikke udlignes i 2013, skal den tages til indtægt i 2013.”

Selskabets revisor har i forbindelse med indsigelsen til SKATs forslag til ændring af skatteansættelsen for 2012-2014 indsendt følgende oversigt til SKAT over skattemæssige saldoværdier i [virksomhed3] ApS i 2013. Beløbene er opgjort i danske kroner:

”Selskabet havde ved indkomstårets begyndelse følgende skattemæssige saldoværdier:

Selskabet havde ved indkomstårets slutning følgende skattemæssige saldoværdier:

“(...)

Den 30. december 2013 erhvervede [virksomhed3] kommanditanparter i [virksomhed1] K/S jf. bilag 3. Den negative saldoværdi jf. ovenfor blev herefter udlignet således:

Af præamblen i kommanditanpartsoverdragelsesaftalen af 22. marts 2012 vedrørende [virksomhed1] K/S og [virksomhed1]I K/S fremgår følgende om opstarten af selskabets ejerskab af [virksomhed1] K/S og [virksomhed2] K/S:

”[virksomhed3], [virksomhed4], [person1] og [person2] erhvervede i september 2007 samtlige ejerrettigheder over vindmølleparken

[virksomhed1] (”[virksomhed1] K/S") for EUR 10.500.000, og i forbindelse med erhvervelse fik ejerkredsen bag [virksomhed1] K/S tillige mulighed for at udvide vindmølleparken med 4-6 vindmøller, hvorfor ejerkredsen bag [virksomhed1] K/S på daværende tidspunkt besluttede via [virksomhed2] K/S at erhverve den samlede kapital i [virksomhed6] ApS & Co KG, [by2], Tyskland, der var ejer af projektrettighederne til opførelse af 4 vindturbiner af mærket [...] af typen [...] og med en navhøjde på 85 m.”

[virksomhed1] K/S

Ifølge SKATs oplysninger erhvervede selskabet i september 2007 20 anparter af nominelt 26.875 euro pr. stk., svarende til en ejerandel på 20 %, i [virksomhed1] K/S. Anskaffelsesprisen for anparterne udgjorde 2.100.000 euro, svarende til 105.000 euro pr. anpart. De resterende 80 % af anparterne i [virksomhed1] K/S var ejet af henholdsvis [person1] med en ejerandel på 27 %, [virksomhed4] ApS med en ejerandel på 26 % og [person2] med en ejerandel på 27 %.

Det fremgår af ejerbogen for kommanditselskabet [virksomhed1] K/S, at alle kommanditanparterne var noteret pantsat hos [finans1] A/S pr. 16. april 2008.

Det fremgår endvidere af oplysninger fra ejerbogen, at der den 30. december 2009 blev gennemført en kapitalforhøjelse på 4.812.500 euro fra 2.687.500 euro til 7.500.000 euro. Den nominelle værdi af kommanditanparterne udgjorde herefter 75.000 euro pr. stk.

Den 22. marts 2012 blev alle anparter i [virksomhed1] K/S solgt til [virksomhed5] ApS med virkning fra 1. januar 2012. [virksomhed3] ApS fik 2.000 euro for sin andel på 20 %, svarende til 100 euro pr. anpart.

Af kommanditanpartsoverdragelsesaftalen af 22. marts 2012 ses følgende om salgspriserne:

”2. Købesummen

i. [virksomhed1] K/S: EUR 10.000 - skriver EURO éttusinde 00/100 for samtlige 100 stk. kommanditanparter a nom. EUR 75.000, der fordeles som følger:

a. EUR 2000,- til [virksomhed3] ApS, for 20 stk. kommanditanparter,

b. EUR 2600,- til [virksomhed4] ApS, for 26 stk. kommanditanparter,

c. EUR 2700,- til [person1], for 27 stk. kommanditanparter, og

d. EUR 2700,-til [person2], for 27 stk. kommanditanparter.”

I aftalen er køber angivet som [virksomhed5] ApS c/o [person3], [adresse2], [by3]. [virksomhed5] ApS var ejet af [person2].

Den 30. december 2013 tilbagekøbte [virksomhed3] ApS 30 kommanditanparter, svarende til 30 %, af nominelt 75.000 euro pr. anpart for samlet 3.150.000 euro, svarende til 105.000 euro pr. anpart.

Af kommanditanpartoverdragelsesaftalen af 30. december 2013 fremgår følgende:

” Præambel

Køber har erhvervet 30 ud af 100 kommanditanparter over vindmølleparken [virksomhed1] ("[virksomhed1] K/S") for EUR 3.150.000, hvilket kommanditselskab ejer samtlige de underliggende ejerandele i "[virksomhed1] ApS & Co KG KG", Tyskland, Company Reg.nr. [...5].

Siden erhvervelsen har Sælger opnået afdækning af vind-risikoen på vindmølleparken gennem indgåelse af et vindderivat benævnte [x1] ©, der tilsikrer afdækning af risikoen for dramatiske udsving i vindressourcerne i vindmølleparken. Herved er værdien af vindmølleparken forøget gennem begrænsning i risikoprofilen.”

[virksomhed2]

Ifølge SKATs oplysninger og oplysninger fra ejerbogen erhvervede [virksomhed3] ApS den 1. september 2007 50 anparter af nominelt 5.000 euro pr. stk., svarende til 50 % af ejerandelen, i [virksomhed2] K/S. Anskaffelsesprisen for anparterne udgjorde 10.000 euro. De resterende 50 % af anparterne i [virksomhed2] K/S var indledningsvis ejet af [virksomhed7] A/S.

Det fremgår af ejerbogen for kommanditselskabet [virksomhed2] K/S, at kommanditandelene ejet af en anden investor var noteret pantsat hos [finans2] A/S. Anparterne ejet af [virksomhed3] ApS var ikke pantsat.

Det fremgår af SKATs oplysninger, at vindmølleparken [virksomhed2] K/S blev opført i 2011, og at den samlede investering udgjorde ca. 13.860.000 euro.

Den 22. marts 2012 blev de 50 anparter i K/S [virksomhed2] ejet af [virksomhed3] ApS solgt til [virksomhed5] ApS med virkning fra 1. januar 2012. [virksomhed3] ApS fik 230.000 euro for sin andel på 20 %, svarende til 11.500 euro pr. anpart.

Den 10. oktober 2012 solgte [virksomhed5] ApS anparterne til [person2].

Den 15. december 2012 foretoges en kapitalforhøjelse på 7.000.000 euro til 7.500.000 euro.

Den 15. december 2012 solgte [virksomhed7] A/S sine anparter til [person2].

[virksomhed3] ApS tilbagekøbte ikke anparterne i [virksomhed2] K/S, der var solgt til [virksomhed5] ApS.

Skatteankestyrelsens sagsbehandling

Skatteankestyrelsen har anmodet om oplysninger, som kan godtgøre, at der i perioden fra salget primo 2012 og til generhvervelsen i ultimo 2013 var taget initiativer til reinvestering. Selskabets repræsentant har ikke fremlagt oplysninger herom. Skatteankestyrelsen ligeledes anmodet om korrespondance vedrørende afdækning af den konkrete vindrisiko ved [virksomhed1] K/S, selskabets repræsentant har indsendt generelle dokumenter vedrørende forsikring ved en put option ”[x1]” mod lavere produktion ved manglende vind i forbindelse med vindmøller, men ingen konkret korrespondance vedrørende forsikring for [virksomhed1] K/S. Der foreligger ingen oplysninger om forsikring for manglende vind på [virksomhed2] K/S. Der foreligger ingen korrespondance om salg og tilbagekøb af kommanditanparter i [virksomhed1] K/S.

SKATs afgørelse

For indkomståret 2012 har SKAT foretaget beskatning af negativ driftsmiddelsaldo vedrørende henholdsvis [virksomhed1] K/S på 8.799.716 kr. og [virksomhed2] K/S på 12.999.469 kr. som følge af ophør af virksomhed jf. afskrivningslovens § 9, stk. 1.

SKAT har begrundet afgørelsen med følgende:

”A) Negativ driftsmiddelsaldo vedrørende [virksomhed1] K/S

(...)

Begrundelse

Ifølge dansk skatteret er et kommanditselskab ikke et selvstændigt skattesubjekt. Det er derfor de enkelte kommanditister, der beskattes af kommanditselskabets skattepligtige indkomst m.v.

Ved en kommanditists afståelse af en anpart skal kommanditisten opgøre den skattemæssige avance efter skattelovgivningens almindelige regler for afståelse af de pågældende aktiver, idet kommanditisten skattemæssigt anses for at have afstået ideelle anparter i kommanditselskabets aktiver og eventuelle passiver.

Det følger af afskrivningslovens § 9, stk. 1, at i det indkomstår, hvori en virksomhed sælges eller i øvrigt ophører (ophørsåret), kan der ikke afskrives eller straksafskrives på driftsmidler eller skibe omfattet af dette kapitel. Fortjeneste eller tab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ophørsåret og opgøres som forskellen mellem på den ene side salgssummen for de i ophørsåret solgte driftsmidler og skibe, herunder salgssummen for straksafskrevne driftsmidler og skibe, og på den anden side saldoværdien ved ophørsårets begyndelse med tillæg af beløb, der i ophørsåret er anvendt til nyanskaffelser. Såfremt saldoværdien ved ophørsårets begyndelse er negativ, opgøres fortjeneste eller tab som forskellen mellem på den ene side salgssummerne med tillæg af et positivt beløb lig den negative saldo og på den anden side udgifterne til nyanskaffelser i ophørsåret.

Det er SKATs opfattelse, at selskabets erhvervsmæssige virksomhed som deltager i kommanditselskabet [virksomhed1] K/S i afskrivningslovens forstand må anses for ophørt den 1. januar 2012, hvor samtlige kommanditistanparter blev overdraget til [virksomhed5] ApS.

SKAT finder ikke, at selskabets generhvervelse af 30 anparter i [virksomhed1] K/S den 30. december 2013 kan anses for en videreførelse af den gennem kommanditselskabet drevne vindmøllevirksomhed.

Forholdet må efter SKATs opfattelse betragtes som ophør af sådan virksomhed og senere optagelse af ny vindmøllevirksomhed.

Der er herved henset til det relativt lange tidsrum (ca. 2 år), der er hengået fra salget af anparterne til genanskaffelse af nye anparter.

Der er endvidere henset til de med [virksomhed5] ApS aftalte købs- og salgspriser, der synes motiveret af helt andre overvejelser end at fortsætte vindmøllevirksomheden.

Den negative driftsmiddelsaldo beskattes således ved ophør af driften i indkomståret 2012, jf. afskrivningslovens § 9, stk. 1.

(...)

Afgørelse

SKAT træffer afgørelse i overensstemmelse med forslag af 5. april 2016, jf. begrundelsen ovenfor.

SKAT fastholder således, at selskabets virksomhed som deltager i kommanditselskabet [virksomhed1] K/S ophørte den 1. januar 2012, og at der derfor skal ske ophørsbeskatning efter afskrivningslovens § 9, stk. 1.

Det bemærkes, at repræsentanten i sin sagsfremstilling oplyser de skattemæssige saldoværdier for selskabets ejendom og driftsmidler.

Det skal derfor præciseres, at [virksomhed3] og [virksomhed1] K/S er to af hinanden fuldstændig uafhængige virksomheder, der ikke har fælles regnskabsføring, saldoafskrivning, administration, indkøb eller lignende.

Det bemærkes endvidere, at der ikke er fremlagt nogen nærmere dokumentation for, hvilke bestræbelser der blev udøvet efter salget for at kunne fortsætte vindmøllevirksomheden.

(...)

B) Negativ driftsmiddelsaldo vedrørende [virksomhed2] K/S

(...)

Begrundelse

Ifølge dansk skatteret er et kommanditselskab ikke et selvstændigt skattesubjekt. Det er derfor de enkelte kommanditister, der beskattes af kommanditselskabets skattepligtige indkomst m.v.

Ved en kommanditists afståelse af en anpart skal kommanditisten opgøre den skattemæssige avance efter skattelovgivningens almindelige regler for afståelse af de pågældende aktiver, idet kommanditisten skattemæssigt anses for at have afstået ideelle anparter i kommanditselskabets aktiver og eventuelle passiver.

Det følger af afskrivningslovens § 9, stk. 1, at i det indkomstår, hvori en virksomhed sælges eller i øvrigt ophører (ophørsåret), kan der ikke afskrives eller straksafskrives på driftsmidler eller skibe omfattet af dette kapitel. Fortjeneste eller tab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ophørsåret og opgøres som forskellen mellem på den ene side salgssummen for de i op-hørsåret solgte driftsmidler og skibe, herunder salgssummen for straksafskrevne driftsmidler og skibe, og på den anden side saldoværdien ved ophørsårets begyndelse med tillæg af beløb, der i op-hørsåret er anvendt til nyanskaffelser. Såfremt saldoværdien ved ophørsårets begyndelse er negativ, opgøres fortjeneste eller tab som forskellen mellem på den ene side salgssummerne med tillæg af et positivt beløb lig den negative saldo og på den anden side udgifterne til nyanskaffelser i ophørsåret.

Det er SKATs opfattelse, at selskabets erhvervsmæssige virksomhed som deltager i kommanditselskabet [virksomhed2] K/S i afskrivningslovens forstand må anses for ophørt den 1. januar 2012, hvor samtlige kommanditistanparter blev overdraget til [virksomhed5] ApS.

SKAT finder ikke, at selskabets generhvervelse af 30 anparter i [virksomhed1] K/S den 30. december 2013 kan anses for en videreførelse af den gennem kommanditselskabet drevne vind-møllevirksomhed.

Forholdet må efter SKATs opfattelse betragtes som ophør af sådan virksomhed og senere optagelse af ny vindmøllevirksomhed.

Der er herved henset til det relativt lange tidsrum (ca. 2 år), der er hengået fra salget af anparterne til genanskaffelse af nye anparter.

Der er endvidere henset til de med [virksomhed5] ApS aftalte købs- og salgspriser, der synes motiveret af helt andre overvejelser end at fortsætte vindmøllevirksomheden.

Den negative driftsmiddelsaldo beskattes således ved ophør af driften i indkomståret 2012, jf. af-skrivningslovens § 9, stk. 1.

(...)

Afgørelse

SKAT træffer afgørelse i overensstemmelse med forslag af 5. april 2016, jf. begrundelsen ovenfor.

SKAT fastholder således, at selskabets virksomhed som deltager i kommanditselskabet [virksomhed2] K/S ophørte den 1. januar 2012, og at der derfor skal ske ophørsbeskatning efter afskrivningslovens § 9, stk. 1.

Det bemærkes, at repræsentanten i sin sagsfremstilling oplyser de skattemæssige saldoværdier for selskabets ejendom og driftsmidler.

Det skal derfor præciseres, at [virksomhed3] og [virksomhed2] K/S var to af hinanden fuldstændig uafhængige virksomheder, der ikke havde fælles regnskabsføring, saldoafskrivning, administration, indkøb eller lignende.

Det bemærkes endvidere, at der ikke er fremlagt nogen nærmere dokumentation for, hvilke bestræbelser der blev udøvet efter salget for at kunne fortsætte vindmøllevirksomheden.”

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabet ikke er ophørt med at drive erhvervsmæssig vindmøllevirksomhed i indkomståret 2012. SKAT følgelig skal anerkende, at den negative driftssaldo kan overføres til det efterfølgende indkomstår.

Selskabets repræsentant har begrundet dette med følgende anbringender:

” BEGRUNDELSE

Det følger af afskrivningslovens § 5, stk. 2, at når en virksomhed sælger driftsmidler, så skal salgssummen fragå på driftsmiddelsaldoen. Det følger af afskrivningslovens § 8, stk. 1, at hvis driftsmiddelsaldoen bliver negativ, så videreføres den negative driftsmiddelsaldo til det efterfølgende indkomstår, hvor saldoen kan udlignes ved anskaffelser eller medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det følger af afskrivningslovens § 9, stk. 1, at der ikke kan foretages skattemæssige afskrivninger i det indkomstår, hvor en virksomhed er ophørt, idet fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem salgssummen med fradrag af den skattemæssige saldoværdi primo med tillæg af køb af driftsmidler i ophørsåret.

Striden i sagen er, om selskabet er ophørt med at drive erhvervsmæssig vindmøllevirksomhed i 2012.

Bl.a. henset til, at selskabet har købt/tilbagekøbt anparter i [virksomhed1] K/S i det efterfølgende indkomstår, er det vores klare opfattelse, at selskabet ikke skal anses for ophørt med at drive vindmøllevirksomhed i 2012.

Det beror altid på en individuel og konkret vurdering, om en virksomhed er ophørt i skattemæssig henseende, herunder hvornår virksomheden er ophørt.

Civilretten er styrende for skatteretten, så derfor er det selskabets hensigt på salgstidspunktet, nærmere bestemt i marts måned 2012, der skal lægges til grund for, om vindmøllevirksomheden er ophørt eller ej.

Da selskabet allerede året efter har købt/genkøbt vindmølleandele, er det dokumenteret, at virksomheden ikke er ophørt.

Der skal tillige henses til, at selskabet ikke er opløst, og at selskabet ikke har ændret sit formål, som er koncentreret om drift og investering i vindmølleparker.

Som ovenfor anført skal der fortages en konkret helhedsvurdering af, om virksomheden kan anses for ophørt, jf. bl.a. Højesterets dom af 16. december 1986 (refereret i U1987.98 (H) og TfS 1987,2), hvor salg af en part i en fiskekutter ikke kunne anses for ophørt til trods for, at fiskefartøjet var solgt og til forliget af 6. september 2012, hvor Østre Landsret, fandt det godtgjort, at en virksomhed med udlejningsejendomme ikke kunne anses for ophørt, når hensigten fortsat var at drive virksomhed med fast ejendom - og dette til trods for, at den solgte ejendom var virksomhedens eneste aktiv.

Som begrundelse for selskabets salg af samtlige vindmølleandele i de to tyske kommanditselskaber i 2012 er det over for os oplyst, at salget alene kom på tale, fordi kaptitalejeren ([person1]) ikke kunne forliges med Statens selskab for afvikling af krakkede banker "Finansiel Stabilitet

A/S", som skulle "rydde op" efter [finans1] A/S, hvorfor selskabet valgte at afstå sine vindmølleandele midlertidigt til [person2], som var i direkte forhandling med Finansiel Stabilitet A/S om refinansiering af arrangementerne i den krakkede [finans1] A/S.

Vi tillader os endvidere at henvise til afgørelsen i Afgørelsesdatabasen, j.nr. 13-0153209 af 18. december 2015, hvortil bemærkes, at midlertidige "problemer" afledt af finanskrisen skal indgå som et moment ved stillingtagen til, om en virksomhed er ophørt eller ej.”

Der har været afholdt møde mellem selskabets repræsentanter og Skatteankestyrelsens sagsbehandler. På mødet henviste repræsentanterne til SKM2004.297.HR og mente, at der derfor var tale om erhvervsmæssig virksomhed, uanset at anparterne var solgt, da kommanditanparterne var driftsmidler og ikke selve virksomheden. Repræsentanterne henviste ligeledes til Landsskatterettens afgørelse med sagsnummer 17-0890077 og påpegede, at det faktum, at man sælger aktiver, ikke i sig selv kan medføre, at virksomheden anses for ophørt. Repræsentanterne kunne ikke redegøre for, hvorfor selskabets ejer ikke blot havde overladt sin daværende samlever en fuldmagt til at forhandle med Finansiel Stabilitet på kommanditselskabets vegne. Repræsentanterne gjorde gældende, at SKAT tilsyneladende mente, at bevisbyrden for, at en virksomhed ikke er ophørt, påhvilede skatteyderen, hvilket ikke kunne anses for at være hjemlet. Det var repræsentanternes holdning, at det på baggrund af praksis kan fastslås, at det væsentlige element ved vurderingen af ophør er den subjektive hensigt for skattesubjektet, således som dette er fastslået ved SKM2018.403.LSR og 17-0890077.

Selskabets repræsentant har som opfølgning på mødet i Skatteankestyrelsen videresendt følgende udtalelse fra selskabets ejer:

”(...)

Med henvisning til din mail af den 19. februar 2020 herunder det vedhæftede referat fra mødet den 13/2-20 i Skatteankestyrelsen kan jeg oplyse, at mit selskab [virksomhed3] ApS og jeg personligt havde til hensigt at drive vor vindmølleaktiviteter videre, og således havde hverken mit selskab eller jeg personligt noget ønske om at ophøre med virksomheden. Idet jeg ikke havde den store økonomiske indsigt heri og på ingen måde den skattemæssige, var det min daværende samlever igennem mange år, [person2], som jeg havde fuld tillid til, der via sin de facto generalfuldmagt varetog mine økonomiske interesser i enhver henseende.

(...)”

Retsmøde i Landsskatteretten

Under retsmødet i Landsskatteretten fastholdt repræsentanten de tidligere fremsatte påstande og anbringender. Repræsentanten lagde vægt på skattemyndighedernes pligt til overholdelse af lighedsgrundsætningen. Repræsentanten henviste i denne forbindelse til det bindende svar af 20. november 2012 fra Skatterådet, offentliggjort som SKM2012.680.SR. Repræsentanten gjorde gældende, at nærværende klagesag havde fuldstændig det samme faktum, da det bindende svar vedrørte samme vindmølle. Det ville efter repræsentantens opfattelse således være i strid med lighedsgrundsætningen ikke at behandle klagerens situation i overensstemmelse med det bindende svar, hvor Skatterådet fandt, at der ikke var tale om ophør. Repræsentanten påpegede, at selskabet havde til hensigt at generhverve sine anparter, og det havde det gjort. Repræsentanten henviste endvidere til SKM2004,297 H, hvor Højesteret blandt andet berørte, om et selskab kunne anses for at være ophørt med at drive virksomhed. I dommen kom Højesteret frem til, at et selskab kan ikke være ophørt med at drive virksomhed. Han anførte, at når der er tale om et selskab, har det formodningen imod sig, at der er tale om ophør. Repræsentanten anførte videre, at formodningen for erhvervsmæssig drift i nærværende sag ikke var afkræftet. Det var de samme vindmølleandele, klageren/selskabet købte tilbage.

Skattestyrelsen indstillede, at afgørelsen blev stadfæstet. Skattestyrelsen anførte, at der i nærværende ikke var bevist en subjektivt hensigt, og at det bindende svar af 20. november 2012 derfor ikke kunne føre til, at der gives medhold.

Landsskatterettens afgørelse

Ophør af virksomhed

Adgangen til afskrivninger på driftsmidler og skibe er reguleret i afskrivningslovens kapitel 2, §§ 2-13.

Det fremgår af § 2 i afskrivningsloven, at der kan afskrives på udgifter til anskaffelse og forbedring af aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt af den skattepligtige.

Driftsmidler og skibe, som en skattepligtig udelukkende benytter erhvervsmæssigt, skal afskrives på en samlet saldo for den enkelte virksomhed. Det fremgår af afskrivningslovens § 5, stk. 1. Hvis en skattepligtig har flere virksomhedsaktiviteter, der i skattemæssig forstand skal anses for flere forskellige virksomheder, skal der således føres en særskilt driftsmiddelsaldo for hver af virksomhederne.

Af afskrivningslovens § 9, stk. 1, fremgår, at i det indkomstår, hvori en virksomhed sælges eller i øvrigt ophører, kan der ikke afskrives på driftsmidler eller skibe. Fortjeneste eller tab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ophørsåret og opgøres som forskellen mellem på den ene side salgssummen for de i ophørsåret solgte driftsmidler og skibe og på den anden side saldoværdien ved ophørsårets begyndelse med tillæg af beløb, der i ophørsåret er anvendt til nyanskaffelser.

I medfør af afskrivningslovens § 9, stk. 1, skal der således ske ophørsbeskatning af driftsmidler, såfremt en virksomhed ophører.

Hvis en virksomhed ikke ophører, kan den skattepligtige vælge om virksomhedens negative driftsmiddelsaldo skal beskattes i det indkomstår, hvor saldoen bliver negativ, eller om den skal videreføres til det efterfølgende indkomstår, og så enten udlignes ved anskaffelse af driftsmidler/skibe eller beskattes i det efterfølgende indkomstår. Det fremgår af afskrivningslovens § 8.

Hvornår der er tale om ophør af en virksomhed kan ikke entydigt udledes af retsgrundlaget.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, finder, at selskabets vindmøllevirksomhed skal anses for ophørt i indkomståret 2012. Disse retsmedlemmer har lagt vægt på længden af den forløbne tidsperiode på 1 år og 9 måneder, før selskabet foretog geninvestering, og at det ikke er godtgjort, at selskabet foretog sig noget i forhold til at investere i lignende virksomhedsaktiviteter i den forløbne periode. Det er således bl.a. ikke dokumenteret, at selskabet aktivt afsøgte mulighederne for fortsættelse af investeringen i perioden. Det ses endvidere ikke underbygget, at selskabet havde en subjektiv hensigt om ved salget at forsætte sin virksomhed, jf. herved Vestre Landsrets dom af 27. juni 2002, offentliggjort som SKM2002.681.VLR, hvoraf fremgår, at skatteyderens subjektive hensigt kan tillægges betydning. Det af repræsentant anførte om, at hensigten med salget ikke var ophør, men at undgå, at selskabets ejer skulle indgå i forhandlinger med Finansiel Stabilitet, kan ikke tillægges betydning.

Disse to retsmedlemmer finder ikke, at den af selskabets repræsentant fremførte Højesterets dom af 16. december 1986, offentliggjort som TfS 1987, 2 HR, kan føre til et andet resultat. De faktiske omstændigheder i dommen adskiller sig således væsentligt fra omstændighederne i nærværende klagesag.

Ligeledes kan den af repræsentanten fremførte afgørelse af 9. august 2018 fra Landsskatteretten, gengivet i SKM2018.403.LSR, ikke føre til et andet resultat. De faktiske omstændigheder i afgørelsen er således ikke sammenlignelige med omstændighederne i nærværende sag. Bl.a. var der i afgørelsen tale om, at skatteyderens gamle vindmølle kørte indtil to uger før den nye vindmølle startede, og nedtagelse af skatteyderens gamle personligt ejede mølle og erhvervelse af andelene i den nye mølle skete indenfor samme indkomstår.

For så vidt angår det bindende svar af 20. november 2012 fra Skatterådet, gengivet i SKM 2012.680.SR., bemærker Landsskatteretten, at Skatterådet bekræftede, at såfremt spørger, der – enten direkte eller indirekte – ejer 100 % af et K/S, umiddelbart efter salg af samtlige vindmøller i det pågældende K/S geninvesterer i nye vindmøller og/eller vindmølleanlæg, vil vindmøllevirksomheden ikke anses som ophørt, og der vil ikke skulle ske ophørsbeskatning efter afskrivningslovens § 9, stk. 1. Skatterådet udtalte videre, at der dog vil være tale om en konkret vurdering, og at det ikke er muligt at tidsfæste, hvor lang en periode, der kan tillades at forløbe, før virksomheden må anses for ophørt, idet det tilsvarende har betydning, hvilke bestræbelser, der udøves efter salget for at kunne fortsætte virksomheden.

Landsskatteretten bemærker, at der som anført af Skatterådet, vil være tale om en konkret vurdering. I nærværende sag er det ikke godtgjort, at selskabet har udøvet bestræbelser efter salget for at kunne fortsætte virksomheden, og allerede af den grund kan det bindende svar ikke føre til et andet resultat.

For så vidt Højesterets dom af 23. juni 2004, gengivet i SKM2004.297.HR, bemærker Landsskatteretten, at i nærværende sag findes selskabets erhvervsmæssige aktivitet at være ophørt i henhold til afskrivningslovens § 9, hvorfor dommen ikke ses at kunne føre til et andet resultat.

Disse to retsmedlemmer finder derfor, at SKATs afgørelse skal stadfæstes.

Et retsmedlem finder, at de faktiske omstændighederne i sagen er sammenlignelige med omstændighederne i Skatterådets bindende svar af 20. november 2012, gengivet i SKM 2012.680.SR. Dette retsmedlem finder på den baggrund, at der skal gives selskabet medhold i, at der ikke er tale om ophør af virksomhed og at der således ikke skal ske ophørsbeskatning efter afskrivningslovens § 9, stk. 1.

Der træffes afgørelse i overensstemmelse med stemmeflertallet, hvorfor SKATs afgørelse stadfæstes.