Kendelse af 31-05-2021 - indlagt i TaxCons database den 26-06-2021

Faktiske oplysninger

Klageren har været registreret som direktør i selskabet [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1], i perioden fra 27. oktober 2010 til 6. februar 2014. Selskabet har været registreret med branchekode 702200 ”Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse”.

Det fremgår af cvr.dk, at klageren blev godkendt registreret revisor første gang i 1991. Herefter er hans godkendelse flere gange bortfaldet i medfør af lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder § 7, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, nr. 6, senest i 2012, men på tidspunktet for indtrædelsen som direktør i selskabet [virksomhed1] ApS var han godkendt registreret revisor.

Det fremgår videre af cvr.dk, at selskabet tidligere har haft navnene [virksomhed3] ApS, [virksomhed4] ApS og [virksomhed5] samt binavnet [virksomhed6] ApS. Videre fremgår det af klagerens skatteoplysninger, at klageren var hovedanpartshaver i selskabet.

I forbindelse med at selskabet [virksomhed1] ApS blev taget under tvangsopløsning den 8. november 2012, har SKAT udtaget klagerens personlige indkomstansættelser for indkomstårene 2010-2014 til nærmere gennemgang.

Det fremgår af SKATs oplysninger, at klageren i årene 2010-2014 ikke har været registreret med personlig virksomhed, og der er i indkomstårene 2010-2014 ikke angivet over-/underskud af virksomhed.

Det fremgår endvidere af SKATs oplysninger, at selskabet [virksomhed1] ApS alene har været momsregistret for perioden fra 1. april 2010 til 26. november 2010, og at selskabets momsregistrering blev inddraget på grund af manglende sikkerhedsstillelse. Selskabet har aldrig angivet moms eller været registreret for A-skat eller AM-bidrag.

I e-mail af 13. januar 2014 har kurator for [virksomhed1] ApS oplyst til SKAT, at det er konstateret, at klageren uden skriftlig aftale havde udtaget midler fra selskabet, der ikke var blevet betalt tilbage. Kurator medsendte i den forbindelse kopi af kurators redegørelse til likvidations- og boregnskabet samt kontoudtog for selskabets bankkonto [...74] i [finans1], hvoraf klagerens konkrete hævninger fremgik.

Det fremgår af kurators redegørelse, at kurator havde konstateret, at klageren havde anvendt selskabets konto i privat øjemed, men at kurator på det foreliggende grundlag ikke havde kunnet fastslå, om der var tale om lønudbetalinger eller ledelses- eller kapitalejerlån. Det fremgår af følgeskrivelsen til redegørelsen, at kurator ønskede at gøre SKAT opmærksom på disse forhold samt et muligt ulovligt anpartshaverlån, og at kurator overlod det til SKAT at afgøre, om der måtte være grundlag for en forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst.

[virksomhed1] ApS blev opløst den 6. februar 2014 efter konkurs. Det fremgår af kurators redegørelse til likvidations- og boregnskabet, at selskabets seneste regnskab inden tvangsopløsningen var årsrapporten for perioden fra 23. marts 2010 til 31. december 2010.

Klageren har til SKAT oplyst, at han i de påklagede indkomstår har været ansat i forskellige selskaber. Klageren har endvidere oplyst, at han har været ansat hos virksomheden [virksomhed2] ApS i perioden 1. april-31. december 2012.

Det fremgår af klagerens skatteoplysninger, at der i indkomstårene 2010-2013 ikke er angivet eller indberettet lønninger til klageren, men at der i 2014 er indberettet 67.897 kr. i løn fra [virksomhed7].

SKAT har til brug for sagens behandling anmodet klageren om at fremsende kontoudtog for hans private bankkonti for de påklagede indkomstår.

Den 8. oktober 2015 har SKAT modtaget klagerens kontoudtog for hans private konto i [finans1] for indkomstårene 2010-2014. Det fremgår af SKATs forslag, at disse er rekvireret hos [finans1], idet klageren ikke har reageret på SKATs anmodning om indsendelse af disse kontoudtog.

SKAT har på baggrund af de modtagne kontoudtog opgjort indsætninger på klagerens bankkonto til i alt 654.579,75? kr. for indkomståret 2010, 117.509,23 kr. for indkomståret 2011, 237.966,79 kr. for indkomståret 2012, 351.142,50 kr. for indkomståret 2013 samt 301.444,03 kr. for indkomståret 2014.

SKAT har anset indsætningerne for at udgøre dels omsætning fra uregistreret virksomhed, dels løn fra selskabet [virksomhed1] ApS og dels løn fra selskabet [virksomhed2] ApS.

SKAT har i forbindelse med en gennemgang af klagerens kontoudtog konstateret indsætninger på klagerens private konto, som er benævnt faktura og et nummer, henvisning til fakturaer eller et virksomhedsnavn eller navn på privatpersoner. SKAT har endvidere konstateret enkelte indsætninger, hvor der ikke er angivet nærmere oplysninger om transaktionen end f.eks. ”netbank overførsel” og ”overforsel”. Indsætningerne er i størrelsesordenen fra ca. 1.000 kr. og op til 30.000 kr.

SKAT har anset indsætningerne for at vedrøre omsætning fra uregistreret virksomhed, med undtagelse af de indsætninger på kontoen, der er indgået i perioden fra 1. april 2010 til 26. november 2010, hvor [virksomhed1] ApS var momsregistreret. For denne periode har SKAT anset indsætningerne for at udgøre løn fra [virksomhed1] ApS.

SKAT har lavet en opgørelse over de af indsætningerne på klagerens private konto for hvert enkelt indkomstår, som SKAT har anset som værende omsætning fra uregistreret virksomhed (SKATs bilag 1-5):

SKAT har anmodet klageren om oplysninger vedrørende de pågældende indsætninger. Klageren har, for så vidt angår de indsætninger, som SKAT henfører til overskud af virksomhed, til SKAT oplyst, at han i hele perioden har været ansat i forskellige selskaber, hvorfor alle fakturaer ikke er indtægt for ham, at han i samme periode har lånt ca. 140.000 kr., og at han i 2012 lånte 33.000 kr. af sin datter. Klageren ikke er fremkommet med dokumentation herfor.

SKAT har givet et skønsmæssigt fradrag for driftsudgifter svarende til 10 % af den opgjorte omsætning. SKAT har på dette grundlag opgjort overskud af virksomhed samt moms som følger:

For perioden, hvor [virksomhed1] ApS har været momsregistreret, og hvor SKAT har anset indsætningerne på klagerens konto for at være løn hævet fra selskabet, har SKAT opgjort indsætningerne til i alt 427.084,75 kr.

Det fremgår af SKATs opgørelse, at der er tale om samme typer af indsætninger, som der er indgået på kontoen i den del af indkomståret 2010, hvor [virksomhed1] ApS ikke var momsregistreret. Der er således ud fra de enkelte posteringer oplyst virksomhedsnavne, fakturanumre, henvisninger til fakturaer eller navne på privatpersoner. Indsætningerne i perioden er i størrelsesordenen 1.300 kr. og op til 27.969 kr.

SKAT har skønsmæssigt godkendt fradrag på 10 % for udgifter afholdt i forbindelse med tilvejebringelsen af lønindtægterne, svarende til 43.019 kr., og herefter opgjort klagerens skattepligtige lønindtægter til 384.065 kr.

Det fremgår af SKATs opgørelser (SKATs bilag 1) over bankindsætninger på klagerens konto, at SKAT, for så vidt angår indkomståret 2010, har medtaget 5 indsætninger to gange, således at de er tillagt både forhøjelsen vedrørende overskud af virksomhed og løn fra [virksomhed1] ApS. Det drejer sig om indsætninger, som er indgået fra 2. december 2010 til og med 22. december 2010, altså i den periode, hvor selskabet [virksomhed1] ikke var momsregistreret.

Der er tale om følgende indsætninger:

Ved gennemgangen af kontoudtogene for klagerens private konto har SKAT tillige konstateret en række indsætninger i perioden fra maj 2012 til september 2012, som SKAT har anset for at udgøre løn fra selskabet [virksomhed2] ApS (SKATs bilag 8):

Klageren har tidligere, i forbindelse med en anmodning om genoptagelse af indkomståret 2013, oplyst til SKAT, at hans daværende arbejdsgiver, [virksomhed2] ApS, ikke havde angivet løn og skatteforhold for indkomståret 2012. Klageren oplyste tillige, at han har været ansat i perioden 1. april – 31. december 2012, og at han selv havde måttet rykke selskabet for lønsedler m.v., men at han på trods heraf alene havde fået udbetalt aconto løn, dels ved overførsler til hans konto, dels ved at han selv afhentede kontant betaling ved selskabets klienter.

Ifølge oplysninger fra kurator for [virksomhed1] ApS blev der pr. 1. april 2012 foretaget virksomhedsoverdragelse af [virksomhed1] ApS’ aktiviteter til [virksomhed2] ApS. Klageren blev ifølge kurators oplysninger samtidig med overdragelsen ansat i [virksomhed2] ApS. Klageren blev efterfølgende opsagt, og klageren har ikke fået udleveret regnskabsmateriale eller anden dokumentation vedrørende selskabet.

Under sagens behandling i SKAT har klageren anmodet om, at SKAT skal afklare den manglende indberetning af løn og indeholdelse af A-skat og AM-bidrag med selskabets direktør. Klageren har endvidere oplyst, at han har modtaget 94.612,50 kr. i løn, men at lønnen inkl. skat skulle have været 210.000 kr.

Klageren har ikke fremsendt dokumentation for lønindtægterne.

SKAT har foretaget en gennemgang af de af kurator fremsendte kontoudtog tilhørende selskabet [virksomhed1] ApS. SKAT har derved konstateret, at der er foretaget hævninger/overførsler til klageren i 2011-2012, som er benævnt ”løn”, ”mellem os” eller ”os”. Der endvidere foretaget hævninger benævnt ”Fiat”, ”bil”, ”Termin”, ”ejendomsskat”, ”[virksomhed11]”, ”kro” og ”[virksomhed12]” samt en række hævninger, hvis benævnelse ikke nærmere belyser baggrunden for hævningerne. SKAT har konstateret, at selskabet ikke ejede ejendom eller bil i perioden.

SKAT har opgjort hævningerne til (SKATs bilag 6-7):

For så vidt angår de indsætninger og hævninger, som SKAT har henført under løn fra [virksomhed1] ApS, har klageren under sagens behandling i SKAT indsendt et regneark, hvor han har opgjort selskabets indtægter og udgifter for 2012. Der er ikke medsendt nogen form for bilag til regnskabet. Klageren har endvidere indsendt opgørelser for 2013-2014, men ikke medsendt underbilag hertil. Regnskaberne er videre udfærdiget under sagens behandling i SKAT.

Klageren har oplyst overfor SKAT, at der er en række af hævningerne, der er hævet i privat øjemed og derfor burde have været lønangivet.

SKAT har den 8. januar 2016 fremsendt forslag til afgørelse. SKAT har ad flere omgange forlænget fristen for at fremkomme med bemærkninger til forslaget og senest den 30. marts 2016, hvor fristen blev forlænget til den 13. april 2016. SKAT udsendte afgørelse i overensstemmelse med forslaget den 18. maj 2016. Det fremgår af klagerens skrivelser til SKAT, at klageren alene anmodede om forlængelse af fristen til at komme med bemærkninger til SKATs forslag til afgørelse. For så vidt angår ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., er denne ikke nævnt af hverken klageren eller SKAT.

SKAT har også truffet afgørelse om moms, og denne afgørelse behandles i en særskilt klagesag.

(indsæt relevante oplysninger fra SKATs afgørelse/sagasfremstillinge om relevant bilagsmateriale/oplysninger, SKAT har fremskaffet)

(indsæt relevante oplysninger om det eventuelle materiale, klageren har fremsendt til Skatteankestyrelsen. Det kan være erklæringer, hvor det vil være relevant at oplyse om dato, udsteder, underskrift eller ej, eller lignende oplysninger)

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtig indkomst med 547.861 kr. for indkomståret 2010, 519.287 kr. for indkomståret 2011, 255.984 kr. for indkomståret 2012, 252.822 kr. for indkomståret 2013 og 217.039 kr. for indkomståret 2014.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

1. Overskud af virksomhed

(...)

1.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

En gennemgang af omhandlede kontoudtog viser, at der er drevet virksomhed dog uden der er sket indberetning af moms eller selvangivet overskud af virksomhed.

SKAT finder, at de opgjorte indsætninger hidrører fra momsregistreret virksomhed. Det er skønnet, at omkostninger i forbindelse med virksomheden kan skønnes til 10 %.

SKAT finder derfor, at du er skattepligtig af overskud af virksomhed med i alt 829.869 kr. for årene 2010-2014 inkl., samt skal efterbetale moms med i alt 207.465 kr. Beløbene er fordelt på de enkelte år således:

Der vedlægges opgørelse for hvert år med både indsætninger og opgørelse af moms og overskud af virksomhed.

SKAT har gennemgået dine bemærkninger til opgørelserne.

Da der er tale om indsætninger på din personlige konto er det ikke dokumenteret, at beløbene tilhører eller tilgår selskab(er).

Der skulle indgå 140.000 kr. som skulle være lån til dig. Der er ikke indsendt dokumentation for lån, hvorfor der ikke i afgørelsen er taget hensyn til denne påstand.

Du har vedlagt et nyt regnskab (balance) for [virksomhed6] ApS ([virksomhed13] ApS). Der er tale om regnskab som anses for en rekonstruktion. Regnskabet er absolut ikke identisk med det tidligere indsendte officielle regnskab som er indsendt til Erhvervsstyrelsen. SKAT kan ikke godkende det indsendte.

Du finder at indkomståret 2010 er forældet. Der henvises til Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5 og § 32. 6 måneders fristen løber fra det øjeblik hvor SKAT kommer til kendskab på de udeholdte indtægter. I det konkrete tilfælde den 25. november 2015.

Du kan desuden ikke acceptere et omkostningsfradrag på 10 %. I perioden 1/12 2012 - 28/2 2014 har der været udgift til husleje på 12.000 kr.+ moms og i perioden 1/1 2011 - 31/3 2012 udgift til husleje og edb på henholdsvis 7.700 kr. og 3.800 kr.

Der er ikke modtaget dokumentation for at omkostningerne har været mere end 10 %, hvorfor dette fastholdes.

(...)

2. Løn fra [virksomhed1] ApS

(...)

2.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

Ud fra de foreliggende oplysninger finder SKAT, at de foretagne hævninger skal anses som løn til dig. Der er henset til, at du er insolvent i de omhandlede år, ligesom du ikke har selvangivet løn eller overskud af virksomhed.

Din lønindkomst for årene 2010 og 2012 forhøjes der for med i alt 980.076 kr., som fordeler sig således:

SKAT fastholder forhøjelserne. Der er tale om en rekonstruktion af forløbet for 2012, men der er i øvrigt ikke modtaget dokumentation i form af bilag.

(...)

3. Løn fra [virksomhed2]

(...)

3.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

Din skattepligtige indkomst for 2012 forhøjes med løn fra [virksomhed2] ApS med 82.958 kr.

Du har selv i et brev modtaget den 13. juli 2013 tilkendegivet, at der manglende indberetning af løn fra 112Regnskab.sk ApS. Trods dette har du ikke selvangivet den manglende løn.

Din indsigelse ændrer ikke SKA Ts opfattelse af, at de modtagne beløb er skattepligtige.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen den 17. oktober 2016 kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Det er anført, at 2010 og 2011 er forældet. SKAT har gennemgået de modtagne kontoudtog den 25. november 2015 og finder at forældelsen løber fra denne dato.

[person1] henviser til, at han ikke har hørt fra SKAT før i 2016. Dette er ikke korrekt. Der blev sendt materialeindkaldelse til Jarl, dateret den 2. september 2015, men vi hørte ikke fra ham.

Vi finder ikke, at indkomstårene 2010 og 2011 er forældet.

SKAT finder i øvrigt ikke, at der er modtaget nye oplysninger der ændrer den foretagne ansættelse.

Der er tale om rekonstruktion uden dokumentation eller underliggende bilag.

(...)”

Den 27. november 2020 er Skattestyrelsen forud for retsmødet kommet med følgende udtalelse:

(...)

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

I nærværende sag har SKAT ved afgørelse af 18. maj 2016 forhøjet klagers skattepligtige indkomst for indkomstårene 2010-2014. SKAT har forhøjet klagers indkomst med overskud af virksomhed samt løn, jf. statsskattelovens § 4.

Skatteankestyrelsen indstiller SKATs afgørelse ændret. Skattestyrelsen kan tiltræde indstillingen med nedenstående bemærkninger.

Formelt

Af sagens faktiske oplysninger fremgår, at SKAT den 13. januar 2014 modtog skrivelse fra kurator for [virksomhed1] ApS. Af denne skrivelse, med tilhørende kontoudtog for selskabets bankkonto for 2011 og 2012, ønskede kurator at gøre SKAT opmærksom på klageres private anvendelse af selskabets midler.

Den 8. oktober 2015 modtog SKAT kontoudtog for klagers private konto for indkomstårene 2010-2014. Kontoudtoget var rekvireret hos [finans1], da klager på trods af opfordring hertil ikke havde medvirket til sagens oplysning.

Den 8. januar 2016 fremsendte SKAT forslag til afgørelse. Efter adskillige fristudsættelser fremsendte SKAT den 18. maj 2016 afgørelse i overensstemmelse med forslaget.

Skattestyrelsen bemærker, at skatteansættelserne vedrørende indkomstårene 2012-2014 er omfattet af den ordinære ligningsfrist, jf. skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1. Afgørelsens gyldighed vedrørende disse indkomstår fastholdes.

Indkomstårene 2010-2012 er omfattet af den ekstraordinære frist, med henvisning til klagers mindst grove uagtsomhed, ved ikke at selvangive sin indkomst.

Det bemærkes at afgørelsen beror på to forhold, nemlig konstaterede indsætninger på klagers private konto samt hævninger på selskabets konto.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at kundskabstidspunktet, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 for indsætningerne på klagers konto regnes fra 8. oktober 2015, hvor SKAT rekvirerede klagers personlige kontoudtog fra [finans1]. Der ses således at være fremsendt forslag inden for reaktionsfristen. Skattestyrelsen fastholder derfor afgørelsens gyldighed for dette punkt.

For klagers hævninger på selskabets konto, der af SKAT er beskattet som løn for 2011, kan Skattestyrelsen ved fornyet gennemgang tiltræde at kundskabstidspunktet regnes fra 13. januar 2014.

Da forslaget vedrørende dette punkt alene beror på de af kurator fremsendte oplysninger tilbage i 2014, anses reaktionsfristen vedrørende dette forhold for sprunget. Henset til dette kan Skatteankestyrelsens forslag tiltrædes.

Materielt

Indledningsvist bemærker Skattestyrelsen, at Skatteankestyrelsen indstiller SKATs opgørelse stadfæstet med undtagelse af indkomståret 2010.

Helt overordnet vedrører nærværende sag konstaterede indsætninger på klagers private konto i [finans1]. Der er ikke af klager dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om i forvejen beskattede midler eller skattefrie midler i øvrigt. Det fastholdes således, at SKAT har været berettiget til at forhøje klagers indkomst.

Efter fornyet gennemgang af SKATs opgørelse for indkomståret 2010, kan Skatte-styrelsen tiltræde en omklassifikation af tidligere ansatte lønindkomst til overskud af virksomhed. Dette bevirker samtidig, at de opgjorte indsætninger på 384.065 kr. reduceres med skønsmæssigt fastsat fradrag (10 %), moms og de fejlagtigt medtagne posteringer (5 posteringer i december der allerede indgår i opgørelse af overskud af virksomhed).

Det bemærkes, at klager efter Skattestyrelsens opfattelse ikke har sandsynliggjort et højere fradrag end det skønsmæssigt fastsatte 10 %.

Henset til ovenstående tiltrædes Skatteankestyrelsens opgørelse, hvormed lønindkomst for 2010 nedsættes til 0 kr. og overskud af virksomhed samtidig forhøjes med yderligere 244.006 kr.

(...)”

Skattestyrelsen er den 5. januar 2021 kommet med fornyet udtalelse på baggrund af ny indstilling i sagen:

”(...)

I klagesagen har Skatteankestyrelsen i brev fra 17. december 2020 bedt Skattestyrelsen om en fornyet udtalelse til sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.

Skattestyrelsen har i udtalelse af 27. november 2020 forholdt sig til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse. Det bemærkes, at Skatteankestyrelsen nu indstiller SKATs afgørelse vedrørende indkomstårene 2010-2011 for ugyldige, med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt.

Det bemærkes, at der i nærværende udtalelse alene tages stilling til de af Skatteankestyrelsen ændrede præmisser, hvorfor udtalelsen bør ses i sammenhæng med udtalelse af 27. november 2020.

Efter fornyet gennemgang er det Skattestyrelsens opfattelse, at SKAT i strid med skatteforvaltningsloven har foretaget en ekstraordinær skatteansættelse senere end 3 måneder fra varslingen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt.

Uanset at klager ved mail af 30. marts 2016 anmoder om yderligere 14-dages fristforlængelse fra den 28. marts 2016, anses dette ikke som en implicit anmodning om udsættelse af ansættelsesfristen, der rettelig udløb den 8. april 2016. Det bemærkes også, at uanset SKATs yderligere fristudsættelse til den 13. april ses den endelige afgørelse først fremsendt den 18. maj 2016.

Skattestyrelsen kan med henvisning til bl.a. SKM2013.281.BR tiltræde Skatteankestyrelsens kontorindstilling vedrørende ugyldighed for indkomstårene 2010-2011.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at indkomstårene 2010 og 2011 er forældede. Sekundært har klageren nedlagt påstand om, at det accepteres, at der udarbejdes regnskab for indkomståret 2011.

For indkomståret 2012 har klageren nedlagt påstand om, at der skal ske nedsættelse, dels af klagerens løn og dels af overskud af virksomhed. Endvidere har klageren nedlagt påstand om, at han ikke er ansvarlig for, at [virksomhed2] ApS ikke har indeholdt A-skat og AM-bidrag.

For så vidt angår indkomstårene 2013 og 2014 er der nedlagt påstand om, at der skal ske nedsættelse af overskud af virksomhed.

Klageren har anført følgende:

”(...)

2010/2011

Som det fremgår af SKATs afgørelse mener man ikke at 2010 er forældet, men henviser til en dato 25. november 2015, som jeg på ingen måde kender noget til – men derimod en dato 2016, hvor jeg hører til sagen fra SKAT. Jeg ønsker derfor at klage over denne afgørelse.

Sekundært henviser jeg til at jeg i marts 2012 – med overtagelse 1 maj - solgte min virksomhed [virksomhed6] ApS til [person2]. Jeg blev opsagt til fratrædelse 1. december 2012 fra virksomheden [virksomhed2] ApS – men [person2] mente på det tidspunkt, at han havde overtaget alle rettigheder herunder firmaets bogholderi, hvorfor jeg ikke er i besiddelse af bilag frem til 1. december 2012. Jeg må derfor anmode om at år 2011 også bliver erklæret forældet, eller man accepterer, at jeg udarbejder regnskab for 2011 på baggrund af bankkontoudtog for året.

2012

Jeg vedlægger min opgørelse af mine indtægter for perioden 1.1 – 30.4 2012, som danner baggrund for min 2012 indtægt i personligt regi – med henvisning til ovenstående er jeg ikke i besiddelse af bilag. Resten af året er jeg ansat i [virksomhed2] ApS - ikke at jeg ikke skal betale skat af min indkomst herfra – men jeg mener ikke, at jeg har været ansvarlig for indeholdelse og betaling af skat. SKAT vil ikke godkende min opgørelse, ligesom de ikke vil godkende mit synspunkt mht. ansvar for indeholdelse og betaling. Disse forhold vil jeg hermed klage over!

2013/2014

Jeg har endvidere i perioden lånt beløb – ca. kr. 160.000 – ligesom der er indgået et beløb på ca. 37.000 på en rejse, som jeg senere samme år har udbetalt – disse er I SKATs opgørelse er indgået i min skattepligtige indkomst, hvilket jo ikke er korrekt. SKAT vil ikke godkende dette forhold – det vil jeg klage over – jeg vil søge at få forholdene bekræftet!

Jeg har i første omgang udarbejdet det korrekte regnskab for 2013 og 2014 for [virksomhed6] ApS ([virksomhed13] ApS), hvor jeg har medtaget de indgåede beløb i selskabet, og bogført hvad der er lån og hvad der er hævninger/løn for mig. Jeg vil således klage over at disse opgørelser ikke finder anvendelse!

SKAT har i sine opgørelser tillagt min indkomst overførsler, der er foretaget mellem mig og min hustru samt overførsler foretaget mellem mine konti – det er på ingen måde indtægt for mig eller nogen andre. Jeg mener at det er uberettiget og jeg vil derfor klage over fremgangsmåden

Jeg har efter bedste evne søgt at bogføre årene 2013 og 2014 i [virksomhed6] ApS ([virksomhed13] ApS) efter de faktiske forhold – dette har SKAT ikke ville godkende. Det vil jeg hermed klage over

Endelig finder jeg det mærkeligt, at man dels for nogle af årene udregner et skattepligtigt overskud af virksomhed, hvorefter man beregner en løn også som indtægt – det er da i hvert fald dobbeltkonfekt og normalt skal løn da modregnes i selskabets resultat – jeg klager hermed over denne fremgangsmåde!

Det skal derudover siges, at mit hus gik på tvangsauktion i efteråret 2013, idet jeg IKKE havde økonomi til at få mine lån forlænget.

Jeg ved godt, at jeg kommer til at betale en betydelig restskat – men jeg mener, at det er i alles interesse, at vi finder den retmæssige skattepligtige indkomst for årene – og ikke nogle fiktive beløb, der ikke har rod i virkeligheden. Derfor disse klager!

(...)”

Klageren er ikke kommet med bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling, men har anmodet om retsmøde.

Retsmøde i Landsskatteretten

På retsmødet har klageren anført, at Skattestyrelsen aldrig havde bedt ham om at fremsende den manglende dokumentation, herunder for eksempel udskrifter af specifikke konti eller dokumentation for lånene, og at klageren sagtens kunne have fremskaffet sådan dokumentation. Endvidere anførte klageren, at han havde fremsendt bogføring for perioden.

På retsmødet anførte Skattestyrelsen, at der havde været bedt om dokumentation, og at der i øvrigt ikke kunne støttes ret på efterfølgende udarbejdede bilag.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af dagældende skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.H.

Overskud af virksomhed

SKAT har konstateret, at der er indgået væsentlige indsætninger på klagerens bankkonto i indkomstårene 2010-2014. På baggrund af hyppigheden af indsætningerne, beløbenes størrelse og da indsætningerne blandt andet er benævnt med faktura og nummer eller virksomhedsnavn, finder Landsskatteretten, at klageren må anses for at have drevet personlig uregistreret virksomhed i indkomstårene 2010-2014.

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinformation.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4.

Klageren har ikke fremlagt regnskaber, regnskabsbilag eller bogføringsmateriale for virksomheden til SKAT, der gør det muligt at efterprøve virksomhedens indtægter og udgifter.

Landsskatteretten finder derfor, at SKAT har været berettiget til at ansætte indkomsten skønsmæssigt.

SKAT har i henhold til SKATs bilag 1-5 anset indsætningerne på klagerens private bankkonto for at vedrøre omsætning fra uregistreret virksomhed, med undtagelse af den del af indkomståret 2010, hvor [virksomhed1] ApS var momsregistreret. Indsætningerne er opgjort til samlet 1.152.599,55? kr. for de påklagede indkomstår.

Klageren har oplyst, at af indsætningerne på klagerens bankkonto vedrører 160.000 kr. udbetaling af et lån, og et beløb på 37.000 kr. vedrører tilbagebetaling af forudbetaling på en rejse, som ikke blev realiseret. Denne forklaring er imidlertid ikke understøttet ved objektive konstaterbare forhold, og det anses derfor ikke for dokumenteret, at pengene er midler, der er undtaget fra beskatning eller allerede er beskattet.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at (indsæt konkret begrundelse eks.:) låneforholdet ikke er dokumenteret ved et underskrevet og dateret lånedokument, hvori der fremgår oplysninger om tilbagebetalingsvilkår, afdrag- og rentebetaling, og at pengestrømmen fra långiveren til klageren ikke kan følges. Landsskatteretten finder, at klageren ej heller har fremlagt dokumentation for forudbetaling for rejse med 37.000 kr., og at beløbet skulle vedrøre tilbagebetaling af forudbetalingen.

Klageren har oplyst, at SKAT i deres opgørelse over indsætninger på klagerens bankkonto har medtaget overførsler, der er foretaget mellem klageren og dennes hustru samt overførsler foretaget mellem klagerens egne konti. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for pengestrømmene i form af kontoudtog, således at det er muligt at konstatere, hvem og hvor pengene stammer fra.

Retten finder på baggrund af ovenstående samt oplysningerne om de konkrete indsætninger, at det er berettiget, at SKAT har anset indsætningerne på 1.152.599,55 kr. for at vedrøre omsætning fra virksomhed og dermed erhvervsmæssig indkomst for klageren.

Retten finder endvidere, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte SKATs udøvede skøn over fradragsberettigede driftsudgifter på 10 % af omsætningen i forbindelse med opgørelsen af overskud af virksomheden for indkomstårene 2010-2014. Retten har herved lagt vægt på, at der ikke er indsendt et fyldestgørende regnskabsgrundlag, og at klageren ikke i øvrigt har dokumenteret, at de faktiske afholdte driftsudgifter er større end det allerede godkendte skønsmæssige skattefradrag på 10 %.

Særligt vedrørende indsætningerne i perioden, hvor [virksomhed1] ApS var momsregistreret

SKAT har for så vidt angår indkomståret 2010 henført de konkrete indsætninger på klagerens private bankkonto til henholdsvis overskud af virksomhed og løn fra [virksomhed1] ApS. Fordelingen er foretaget ud fra, hvorvidt indsætningerne er indgået på klagerens konto i perioden, hvor [virksomhed1] ApS var momsregistreret, hvilket var i perioden fra 1. april 2010 til 26. november 2010. Indsætninger, der er indgået i selskabets momsregistrerede periode, er af SKAT anset for at vedrøre løn fra [virksomhed1] ApS, mens indsætninger uden for denne periode er anset for overskud af virksomhed.

SKAT har opgjort indsætningerne i perioden, hvor selskabet var momsregistreret, til i alt 427.084,75 kr.

SKAT har alene begrundet fordelingen mellem overskud af virksomhed og løn til klageren med, at de indsætninger, som skete i den periode, hvor [virksomhed1] ApS var momsregistreret, må anses for værende løn til klageren, mens de indsætninger, der skete i perioden, hvor [virksomhed1] ApS ikke var momsregistreret, må anses for at være overskud af personlig virksomhed.

Der er ikke anden forskel på indsætningerne, hverken i karakter, størrelse eller benævnelse, end at [virksomhed1] ApS i den ene periode er momsregistreret og i den anden periode ikke er momsregistreret.

Da alle indsætningerne sker på klagerens private bankkonto, og der ikke er andre forhold, som taler for, at nogle af indsætningerne skal klassificeres som løn, mens andre klassificeres som overskud af personlig virksomhed, finder Landsskatteretten, at alle indsætninger for indkomståret 2010 rettelig skal klassificeres som omsætning fra uregistreret erhvervsmæssig virksomhed.

Ved gennemgang af SKATs opgørelse over indsætninger på klagerens konto for 2010 ses det endvidere, at SKAT har medtaget 5 indsætninger to gange. Det drejer sig om de indsætninger, som er indgået fra 2. december 2010 til og med 22. december 2010. SKAT har både medtaget disse indsætninger i opgørelsen over indsætninger i den periode, hvor selskabet var momsregistreret, og i den periode, hvor selskabet ikke var momsregistreret.

Fratrukket disse 5 indsætninger, der i alt udgør 88.187,50 kr., kan indsætningerne for perioden opgøres til (427.084,75 - 88.187,50) 338.897,25 kr. inkl. moms. Fratrukket moms samt med indregning af et skønsmæssigt fradrag for driftsomkostninger på 10 % kan yderligere overskud af virksomhed opgøres som følger:

Retten finder, at SKATs forhøjelser af indkomsten med yderligere overskud af virksomhed for indkomstårene 2010-2011 og forhøjelsen af lønindtægter fra [virksomhed1] ApS for indkomstårene 2010 og 2011 ikke kan gennemføres, idet betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ikke er opfyldt. Der henvises til rettens begrundelse nedenfor.

For så vidt angår overskud af virksomhed for indkomstårene 2012-2014 stadfæster Landsskatteretten SKATs afgørelse.

Løn fra [virksomhed1] ApS (indkomstårene 2011-2012)

SKAT har anset de hævninger, som klageren har foretaget på [virksomhed1] ApS´ bankkonto, for værende løn til klageren fra selskabet. SKAT har opgjort hævningerne til i alt 596.011 kr. for indkomstårene 2011 og 2012. Hævningerne er foretaget i perioden, hvor klageren var ansat som direktør i selskabet.

Hævningerne er på kontoudtogene blandt andet benævnt ”løn”, ”mellem os” eller ”os”. Der er endvidere foretaget hævninger benævnt ”Fiat”, ”bil”, ”Termin”, ”ejendomsskat”, ”[virksomhed11]”, ”kro” og ”[virksomhed12]”. Det fremgår af SKATs oplysninger, at selskabet ikke var ejer af fast ejendom eller en bil i perioden.

Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hævningerne vedrørte et eller flere låneforhold mellem klageren og [virksomhed1] ApS.

Henset til det oplyste om de konkrete hævninger, til at klageren var ansat som direktør i selskabet i 2011-2012, samt til at det i øvrigt ikke er dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hævningerne er medgået til betaling af selskabets udgifter, finder retten, at hævningerne rettelig skal anses for at være tilgået klageren som løn, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1.

Retten finder, at SKATs forhøjelse af indkomsten med lønindtægter fra [virksomhed1] ApS for indkomståret 2011 ikke kan gennemføres, idet betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ikke er opfyldt. Der henvises til rettens begrundelse nedenfor.

For indkomståret 2012 stadfæster Landsskatteretten SKATs afgørelse.

Løn fra [virksomhed2] ApS

SKAT har ved gennemgang af klagerens kontoudtog for indkomståret 2012 konstateret, at der er indsat 82.958 kr. på klagerens konto, som SKAT har anset som løn fra selskabet [virksomhed2] ApS.

Klageren har selv tilkendegivet overfor SKAT, at der er manglende indberetning af hans løn fra selskabet [virksomhed2] ApS. Klageren har på trods heraf ikke selvangivet den manglende løn.

Klageren finder videre ikke, at han har været ansvarlig for den manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag, men erkender dog, at han skal betale skat af sin lønindkomst fra [virksomhed2] ApS.

Retten skal hertil bemærke, at når den indeholdelsespligtige ikke har indeholdt A-skat og AM-bidrag, hæfter den indeholdelsespligtige og lønmodtageren som hovedregel solidarisk for de ikke-indeholdte A-skatter og AM-bidrag. Beløbene kan enten opkræves hos lønmodtageren efter kildeskattelovens § 68 eller hos den indeholdelsespligtige efter kildeskattelovens § 69, stk. 1. Kravet kan altid rettes mod lønmodtageren, mens den indeholdelsespligtige kun hæfter, hvis han har udvist forsømmelighed. Ikke-indeholdte beløb skal derfor som hovedregel opkræves hos lønmodtageren, dvs. at skatten reguleres over årsopgørelsen og opkræves som restskat og slutbidrag, hvis lønmodtageren ikke ved lønsedler eller på anden måde kan sandsynliggøre, at arbejdsgiveren rent faktisk har indeholdt korrekt. Derfor medfører den omstændighed, at arbejdsgiveren ikke har indeholdt A-skat og AM-bidrag, ikke, at klageren ikke er skattepligtig af de lønindsætninger, som er indgået på hans konto.

Retten skal i øvrigt bemærke, at klageren alene er beskattet af nettolønnen, som er indsat på kontoen.

Det er rettens opfattelse, at indsætningerne rettelig skal anses som værende lønudbetalinger til klageren. Der er henset til det oplyste på kontoudtogene om de konkrete indsætninger, til klagerens forklaring om, at han har været ansat med løn i [virksomhed2] ApS i perioden, samt til at der ikke er fremlagt lønsedler eller andet materiale, der dokumenterer, at klagerens optjente løn fra selskabet rettelig var lavere end det af SKAT opgjorte.

Landsskatteretten finder på baggrund af ovenstående, at det er berettiget, at SKAT har anset indsætningerne på 82.958 kr. for værende løn fra [virksomhed2] og dermed skattepligtig indkomst for klageren.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på det dette punkt.

Formalitet

Ekstraordinær genoptagelse

Til klagerens subsidiære påstand vedrørende indkomståret 2011 skal retten bemærke, at såfremt der efterfølgende udarbejdes regnskaber for indkomståret 2011, skal disse indsendes til Skattestyrelsen med anmodning om ekstraordinær genoptagelse.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, at Told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel som nævnt i skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen.

Fristen for ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, er således for indkomstårene 2010 og 2011 henholdsvis den 1. maj 2014 og 1. maj 2015.

SKATs forslag til afgørelse, der er fremsendt den 8. januar 2016, er således fremsendt efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

For indkomstårene 2010 og 2011 har SKAT forhøjet klagerens indkomst ved en ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Vedrørende SKATs ekstraordinære genoptagelse af ansættelse af overskud af virksomhed

Klageren har i indkomstårene 2010-2011 drevet uregistreret virksomhed, men klageren har ikke selvangivet indkomsten. Landsskatteretten finder, at klageren har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive indkomsten fra den uregistrerede virksomhed. Retten har lagt vægt på, at klageren i kraft af sit virke som registreret revisor burde have angivet indkomsten til SKAT, og at der tillige er tale om samme forhold gennem flere indkomstår samt store beløb.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at told- og skatteforvaltningen skal have varslet en ansættelse senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26.

SKAT har den 8. oktober 2015 modtaget kontoudtog for klagerens konto nr. [...36] fra [finans1], hvorfor fristen på de 6 måneder anses for at løbe fra denne dato. Det bemærkes herved, at SKAT forud for den 8. oktober 2015 forgæves har forsøgt at indhente oplysningerne hos klageren. SKAT har således først fra den 8. oktober 2015 været i besiddelse af det fornødne grundlag til at kunne foretage en prøvelse af indkomstansættelsen for så vidt angår klagerens virksomhedsindkomst. SKAT har den 8. januar 2016 udsendt forslag til afgørelse, hvorfor fristen på de 6 måneder er overholdt.

En ansættelse, der er varslet af SKAT, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt.

Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

Landsskatteretten lægger til grund, at 3-månedersfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., som udgangspunkt udløb den 8. april 2016, og at SKAT først fremsendte den påklagede afgørelse til klageren den 18. maj 2016.

Fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., kan alene fraviges på klagerens anmodning, og SKAT har pligt til at påse, at de i loven fastsatte regler overholdes i forbindelse med gennemførelsen af en skatteansættelse.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at klagerens konkrete anmodninger om fristforlængelse til at fremsende sine bemærkninger til SKATs forslag til afgørelse ikke kan anses for implicit at indeholde en anmodning om udskydelse af ansættelsesfristen i § 27, stk. 2, 2. pkt.

Det er herefter Landsskatterettens opfattelse, at fristen for at gennemføre en ekstraordinær skatteansættelse for indkomstårene 2010-2011 var sprunget, da SKAT udsendte den påklagede afgørelse af 18. maj 2016, hvorfor betingelserne for en ekstraordinær ansættelse ikke er opfyldt.

Retten nedsætter derfor SKATs forhøjelse af overskud af virksomhed med 163.796 kr. for indkomståret 2010 og med 84.606 kr. for indkomståret 2011.

Vedrørende SKATs ekstraordinære ansættelse af lønindkomst fra [virksomhed1] ApS

Indkomståret 2010

For så vidt angår indkomståret 2010 har SKAT på baggrund af de modtagne kontoudtog for klagerens konto nr. [...36] henført de konkrete indsætninger på klagerens private bankkonto i perioden fra 1. april 2010 til 26. november 2010 som løn fra [virksomhed1] ApS.

Med henvisning til rettens bemærkninger ovenfor, er det rettens opfattelse, at indsætningerne for indkomståret 2010 rettelig skal klassificeres som skattepligtig yderligere omsætning fra uregistreret erhvervsmæssig virksomhed. Landsskatteretten finder, at klageren har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive indkomsten. Retten har lagt vægt på, at klageren i kraft af sit virke som registreret revisor burde have angivet indkomsten til SKAT, og at der tillige er tale om samme forhold gennem flere indkomstår samt store beløb.

SKAT har den 8. oktober 2015 modtaget kontoudtog for klagerens konto nr. [...36] fra [finans1], hvorfor fristen på de 6 måneder anses for at løbe fra denne dato. Det bemærkes herved, at SKAT forud for den 8. oktober 2015 forgæves har forsøgt at indhente oplysningerne hos klageren. SKAT har således først fra den 8. oktober 2015 været i besiddelse af det fornødne grundlag til at kunne foretage en prøvelse af indkomstansættelsen for så vidt angår klagerens virksomhedsindkomst. SKAT har den 8. januar 2016 udsendt forslag til afgørelse, hvorfor fristen på de 6 måneder er overholdt.

En ansættelse, der er varslet af SKAT, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt.

Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

Landsskatteretten lægger til grund, at 3-månedersfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., som udgangspunkt udløb den 8. april 2016, og at SKAT først fremsendte den påklagede afgørelse til klageren den 18. maj 2016.

Fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., kan alene fraviges på klagerens anmodning, og SKAT har pligt til at påse, at de i loven fastsatte regler overholdes i forbindelse med gennemførelsen af en skatteansættelse.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at klagerens konkrete anmodninger om fristforlængelse til at fremsende sine bemærkninger til SKATs forslag til afgørelse ikke kan anses for implicit at indeholde en anmodning om udskydelse af ansættelsesfristen i § 27, stk. 2, 2. pkt.

Det er herefter Landsskatterettens opfattelse, at fristen for at gennemføre en ekstraordinær skatteansættelse for indkomståret 2010 var sprunget, da SKAT udsendte den påklagede afgørelse af 18. maj 2016. Betingelserne for en ekstraordinær ansættelse er derfor ikke opfyldt.

Landsskatteretten nedsætter SKATs forhøjelse af lønindkomst fra [virksomhed1] ApS for indkomståret 2010 til 0 kr.

Indkomståret 2011

SKAT har på baggrund af modtagne kontoudtog fra kurator for [virksomhed1] ApS konstateret hævninger fra selskabets bankkonto på i alt 434.681,41 kr., som er hævet af klageren i 2011. SKAT har anset hævningerne som værende løn fra [virksomhed1] ApS. Klageren har overfor SKAT oplyst, at en del af hævningerne efter hans opfattelse rettelig burde have været angivet som løn til ham. Yderligere fremgår det af kurators redegørelse til likvidations- og boregnskabet, at der ikke har kunnet konstateres en indeholdelse eller indberetning af tilbageholdt A-skat for selskabet.

Landsskatteretten finder, at klageren har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet den modtagne løn fra selskabet. Der er særligt henset til, at indtægterne ikke har været selvangivet, uanset at klageren som hovedanpartshaver og direktør i selskabet må anses for at have været vidende om, at der ikke fra selskabets side var blevet indeholdt og betalt A-skat eller foretaget en indberetning af lønoplysningerne til SKAT.

SKAT modtog i forbindelse med kurators skrivelse af 13. januar 2014 kopi af [virksomhed1] ApS’ bankkontoudtog, hvoraf de konkrete hævninger fremgik. Af kurators skrivelse var det oplyst, at klageren uden skriftlig aftale havde udtaget midler fra selskabet, der ikke var betalt tilbage. Det var tillige oplyst, at det ikke med sikkerhed kunne fastslås, om der var tale om lønudbetalinger eller ledelses- eller kapitalejerlån. Det fremgår endvidere af skrivelsen, at kurator ønskede at gøre SKAT opmærksom herpå samt på, at der forelå et muligt ulovligt anpartshaverlån.

Retten finder herefter, at SKAT allerede i forbindelse med kurators skrivelse af 13. januar 2014 kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for en ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Kundskabstidspunktet er herefter at anse for værende den 13. januar 2014. SKAT har den 8. januar 2016 udsendt forslag til afgørelse, hvorfor fristen på de 6 måneder ikke er overholdt.

En ansættelse, der er varslet af SKAT, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt.

Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

Landsskatteretten lægger til grund, at 3-månedersfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., som udgangspunkt udløb den 8. april 2016, og at SKAT først fremsendte den påklagede afgørelse til klageren den 18. maj 2016.

Fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., kan alene fraviges på klagerens anmodning, og SKAT har pligt til at påse, at de i loven fastsatte regler overholdes i forbindelse med gennemførelsen af en skatteansættelse.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at klagerens konkrete anmodninger om fristforlængelse til at fremsende sine bemærkninger til SKATs forslag til afgørelse ikke kan anses for implicit at indeholde en anmodning om udskydelse af ansættelsesfristen i § 27, stk. 2, 2. pkt.

Det er herefter Landsskatterettens opfattelse, at fristen for at gennemføre en ekstraordinær skatteansættelse for indkomståret 2010 var sprunget, da SKAT udsendte den påklagede afgørelse af 18. maj 2016.

Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er derfor ikke opfyldt.

Landsskatteretten nedsætter herefter SKATs forhøjelse af lønindkomst fra [virksomhed1] ApS for indkomståret 2011 til 0 kr.