Kendelse af 07-10-2020 - indlagt i TaxCons database den 11-12-2020

Faktiske oplysninger

Klageren var registreret som stifter af [virksomhed1] ApS i 2014, der var registreret med branchekoden 472500: Detailhandel med brød, konditori- og sukkervarer. Virksomheden var beliggende [adresse1], [by1].

Det fremgår af anpartsselskabets selskabsrapport, at klageren stiftede [virksomhed1] ApS den 25. juli 2014. Det fremgår endvidere, at der er indskudt 50.000 kr. i selskabskapital. Klageren har forklaret overfor SKAT, at klageren ikke selv har indskudt kapital i anpartsselskabet. Der er ikke fremlagt regnskaber for selskabet eller selvangivet indkomst og indberettet moms for selskabet. Selskabets konto havde ikke nogen kontobevægelser i 2014.

Den 1. april 2012 blev klageren registreret med virksomheden [virksomhed2] v/ [person1], branche: Anden post- og kurertjeneste, med CVR-nr. [...1].

Klageren stiftede frisørsalonen [virksomhed3] den 1. august 2014 på samme CVR-nr., da klageren havde en kæreste, der var frisør.

Klageren har forklaret overfor SKAT, at frisørsalonen [virksomhed3] blev opstartet i lokalerne på lejemålet [adresse1], [by1], og at lokalerne sidenhen blev ombygget til klagerens slikbutik [virksomhed1], som er tilknyttet selskabet [virksomhed1] ApS.

SKAT har den 9. december 2015 og igen 21. januar 2016 indkaldt materiale så som regnskaber for virksomhederne, bankkontoudtog, momsregnskab og klagerens privatforbrug i hovedposter. SKAT modtog den 26. januar 2016 et brev og bankkontoudtog fra [finans1] i perioden fra den 1. januar-15. oktober 2014.

SKAT indhentede kontoudtog for 2014 hos [finans1]. SKAT har indhentet kontoudtog fra [finans1] vedrørende selskabet [virksomhed1] ApS, og det fremgår af bankens svar den 21. marts 2015, at der ikke var bevægelser på selskabets konto i året 2014.

Klageren forklarede i brevet af 26. januar 2016, at der på intet tidspunkt har været aktivitet i klagerens øvrige virksomheder [virksomhed3] og virksomheden med post- og kurertjeneste. Klageren forklarede i brevet, at han har stiftet [virksomhed1] ApS, men ikke har bidraget med kapital dertil.

Det fremgår ikke af klagerens R75, at der var selvangivet indkomst fra virksomhederne eller indberettet moms.

SKAT har på baggrund af klagerens egne kontoudtog opgjort virksomheden [virksomhed1] indkomst:

SKAT har ved gennemgang af klagerens private konto konstateret, at der har været indsætninger på 44.772 kr., som stammer fra MobilePay-betalinger i perioden fra august 2014 til november 2014.

Klageren har forklaret, at selskabet [virksomhed1] ApS ikke havde egen MobilePay tilknyttet, og at det af den grund var klagerens private MobilePay, der var tilknyttet klagerens egen konto, der blev anvendt som betalingsmiddel i slikvirksomheden.

Ifølge klagerens forklaring var det en fejl, at MobilePay-indbetalingerne indgik på klagerens private konto i stedet for selskabets konto, og en omstændighed der fulgte af, at klagerens søster drev virksomheden [virksomhed1] i klagerens sted, da han var sygemeldt efter en arbejdsulykke i juli 2014.

Klageren har fremlagt en statusattest af 7. august 2014 fra overlæge (ME) fra [...], hvoraf det fremgår, at klageren var indlagt i perioden maj-juni 2014 med en depression. Det fremgår videre, at tilstanden ikke anses for at være varig eller stationær, og at lægen ikke anså klageren for at være arbejdsdygtig på daværende tidspunkt.

SKAT konstaterede indsætninger for 27.500 kr. på klagerens konto, som blev medregnet i SKATs opgørelse over omsætningen i klagerens slikvirksomhed.

Der var konstateret følgende indsætninger:

I alt 27.500 kr.

Klageren har forklaret på et møde med SKAT den 24. maj 2016, at indsætningerne eventuelt stammede fra salget af en motorcykel for 30.000 kr., som klageren havde købt til 28.000 kr. i indkomståret 2014. Klageren forklarede, at han afholdt ca. 5.000 kr. i udgifter til istandsættelsen af motorcyklen inden videresalg.

SKAT har konstateret, at der er afholdt udgifter til husleje fra klagerens konto til butikslejemålet [adresse1], [by1] for i alt 23.104 kr.

Af de fremlagte kontoudtog fra klagerens private konto i [finans1] for 2014 fremgår der udgifter til [virksomhed4], en svensk slikgrossist, for 17.719,22 kr. afholdt den 11. juni 2014, 2.798,55 kr. den 5. august 2014, 9.075,83 kr. den 26. august 2014, 4.021,63 kr. den 10. september 2014 og 2.327,44 kr. den 22. september 2014. Det fremgår af fremlagte kontoudtog, at der i alt er overført 35.943 kr. til [virksomhed4] fra klagerens private konto.

Det fremgår af klagerens R75, at klageren er ejer og bruger af en Peugeot 106 med tilgang 3. december 2014. Endvidere fremgår det, at klageren er ejer af en Citroen C3 med tilgang 28. november 2014. Klageren har forklaret til SKAT, at denne Citroen C3 ikke tilhørte ham, men tilhørte hans far.

Klageren har for SKAT fremlagt underskrevet købskontrakt af 22. oktober 2014 vedrørende en Peugeot 106 årgang 1997 til en pris af 4.500 kr. Det fremgår af købskontrakten, at klageren var køber, og sælger var (MA). Klageren forklarede, at bilen er skrottet med en præmie på 1.000 kr.

SKAT har opgjort klagerens formue således:

SKAT har ud fra klagerens kontoudtog beregnet klagerens personlige udgifter til 113.621 kr., herunder fitness abonnement, forsikring, [virksomhed5], tandlæge og udgifter til bil samt 68.260 kr. hævet.

Klagerens indtægt var opgjort ud fra en erstatning på 34.058 kr. modtaget den 10. april 2014, feriepenge med 12.528 kr., tilbagebetalt indskud i lejlighed med 13.000 kr. fratrukket et indskud til en lejlighed på 29.193 kr. SKAT har således opgjort klagerens øvrige indtægter til i alt 30.392 kr.

SKAT har beregnet klagerens nettoprivatforbrug til -26.532 kr. i indkomståret 2014.

I indkomstårene 2012 og 2013 var klagerens nettoprivatforbrug henholdsvis 125.505 kr. og 177.397 kr.

Skatteankestyrelsens privatforbrugsberegning

Skatteankestyrelsen har i forbindelse med klagebehandlingen udarbejdet følgende privatforbrugsberegning, hvori der er taget udgangspunkt i SKATs opgørelse af klagerens forbrug i hovedposter, klagerens R75 samt klagerens indsendte kontoudtog:

Skatteankestyrelsen har opgjort klagerens skattepligtige indkomst til 192.765 kr. på baggrund af klagerens indberettede lønindkomst på R75 for 2014 på henholdsvist 129.841 kr. + 78.163 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for at drive [virksomhed1] ApS som enkeltmandsvirksomhed og har opgjort underskuddet i virksomheden til -1.229 kr. Desuden har SKAT skønsmæssigt ansat klagerens yderligere omsætning ved slik-virksomhed til 9.648 kr. ekskl. moms.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”...

Sagsfremstilling og begrundelse

(...)

1.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

Vi har anset, at slikvirksomheden er drevet som enkeltmandsvirksomhed og skal medtages på din selvangivelse efter Statsskatteloven § 4. På baggrund af dine bankudskrifter har vi opgjort resultat af slikvirksomhed til negativ 1.229 kr. som vi har godkendt fradrag for. Beløbet er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a.

Vi har konstateret på din private bankkonto at der har været indsætninger via Mobilepay og kontante indsætninger samt betaling af [virksomhed4] som er en slik grossist i Sverige. Du har også betalt husleje på butikslejemålet [adresse1]. Ifølge selskabet [virksomhed1] ApS’ bankkonto [...37] har selskabet ikke afholdt driftsudgifter eller haft indsætninger af omsætning.

Vi er af den opfattelse at du er den rette indkomstmodtager af slikvirksomheden og ikke selskabet [virksomhed1] ApS, idet indtægter og udgifter er foregået på din private bankkonto og ikke på selskabets bankkonto. Selskabet har ej heller angivet moms eller selvangivet overskud af virksomhed, der er ingen ansatte i selskabet

Jf. vedlagte opgørelser over indsætninger, vareforbrug og husleje på konto [...04] ser opgørelsen således ud:

2014

(...)

3.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

Vi har afgjort, at yderligere omsætning skønsmæssig udgør kr. 9.648, og salgsmoms heraf til kr. 3.662 (i alt kr. 13.310) således at du har et positivt privatforbrug. Beløbene er skatte- og afgiftspligtige efter reglerne i statsskattelovens § 4 stk. 1 litra a og momslovens § 56-57

I henhold til skattekontrollovens § 3 stk. 4, § 5 stk. 3, § 6 stk. 7 og § 6B stk. 1 og 4 kan vi foretage en skønsmæssig ansættelse af din indkomst, når du vægrer dig med at efterkomme vores anmodning om indsendelse af materiale, skatteregnskab og formueopgørelse herunder opgørelse af årets privatforbrug i hovedposter.

Jf. vedlagte privatforbrug og formueopgørelse har vi beregnet dit privatforbrug til negativt med
-26.532 kr. for 2014.

I formueopgørelsen er medtaget:
Anparter i [virksomhed1] ApSkr. 50.000

Peugeot 106 modtaget dokumentation på købkr. 4.500

Citroen C 3 skønsmæssig ansatkr. 40.000

Selskabet [virksomhed1] ApS er stiftet af dig i juli 2014 og anpartskapitalen udgør 50.000 kr., hvorfor vi har ansat at du har betalt 50.000 kr. ved stiftelsen/for anparterne.

Vi har ikke modtaget dokumentation på køb af Citroen som du har oplyst er din fars. Du er registreret som ejer i DMR (Digital Motor Registre). Der er skelet til værdiansættelsen ud fra salg af tilsvarende bil i den blå avis.

Vi har modtaget dokumentation på køb af Peugeot kr. 4.500

I privatforbruget er medtaget følgende indtægter/udgifter, ud over de kontroloplysninger der er indberettet til SKAT.

Samlede udgifter på 113.621 kr. har vi anset at dække udgifter til husleje, el/gas/vand, div. forsikringer, drift af bil samt køb af mad, beklædning, frisør og ekstraordinære udgifter såsom rejser, reparation af biler, køb af møbler m.m.

Efter regulering af forholdene beskrevet i punkter 1 og 2 er dit privatforbrug beregnet til negativt 26.532 kr. Da du ikke har betalt salgsmomsen på 14.454 kr. (punkt 2), har du haft disse midler til rådighed, hvorfor de skal indregnes i privatforbruget.

Når et privatforbrug er beregnet til et negativt beløb må det betyde, at der har været en indkomst/omsætning som SKAT ikke er bekendt med, eventuelt i form af kontant indkomst. Det er derfor vores opfattelse, at du har haft yderligere omsætning på 9.648 kr. og salgsmomsen heraf udgør 3.662 kr. som ikke er opgivet til SKAT.

Vi har ikke kunne foretage en regnskabsmæssig gennemgang af slik-virksomhedens resultat og moms, idet du ikke har sendt regnskabsmateriale eller regnskaber ind til SKAT. Vi har derfor foretaget en skønsmæssig ansættelse af virksomhed samt moms (jf. skattekontrollovens § 6 stk. 7, § 6B stk. 4 og § 5 stk. 3)

Hvis den skattepligtiges selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynsligt lavt, kan indkomsten således ansættes skønsmæssig, jf. SKM2002.70.HR. Skønnet kan kun tilsidesættes, hvis det er udøvet på et klart urigtigt grundlag eller er åbenbart urimeligt. Vi har taget udgangspunkt dine afholdte udgifter ifølge dine bankkontoudskrifter, hvorfor det er vores opfattelse, at skønnet ikke er udøvet på et urigtigt grundlag eller er åbenbart urimeligt.

...”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:

”...

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Klagers ad 1.

Klager oplyser, da der ikke er angivet skat hhv. moms for virksomheden er det alene udtryk for, at der var tale om en hobbyvirksomhed uden reel drift og indtægter. Der henvises i det hele til den omstændighed, at der er indgået og udgået mindre beløb, sammenlignet med en reel forretning i den kaliber, at indtægterne bør således blive tilskrevet [virksomhed1] ApS.

SKAT har ikke været inde over om der kunne være tale om en hobbyvirksomhed, men har alene anset, at det er [person2] har drevet virksomheden som peronlig drevet virksomhed, og ikke selskabet, idet der ikke har været nogen posteringer på [virksomhed1] ApS bankkonto. Såfremt at selskabet bliver anset som skattepligtig af indtægter skal der ske beskatning af klager med maskeret udlodning fra selskabet, idet pengene er tilgået klagers personlige konto.

Klagers ad 2

SKAT har Ingen yderligere bemærkninger

Klagers ad 3

Klager oplyser, at klager ikke har godtgjort kapitalindskud ved stiftelse af [virksomhed1] ApS 50.000 kr.

SKAT henviser til vedlagte selskabsrapport hvor det fremgår at klager er stifter og direktør i selskabet og at der er indskudt 50.000 kr. ved stiftelsen. Der er ikke dokumenteret hvem der ellers skulle være indskyder af kapitalen.

Klager står registreret med Citroen C 3. Det er ikke dokumenteret, at det ikke er klager der ejer bilen.

Der er ikke dokumenteret salg af motorcykel og der har ikke været registret en motorcykel på klagers

R 75.

...”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at virksomheden ikke er drevet som selvstændig erhvervsvirksomhed, men som anpartsselskab, og klagerens personlige skattepligtige indkomst derfor ikke kan forhøjes yderligere med 8.419 kr. på baggrund af omsætning i virksomheden.

Klageren har anført følgende:

”...

SKAT har ved afgørelse af 25. Maj 2016 ændret min klients hhv. skat således, at denne skal godtgøre kr. 18.116 i moms samt at dennes indkomst forhøjes med kr. 8.419.

Min klient er uenig heri, idet denne ej mener at have oppebåret indkomster, som fastsat af SKAT. Der henvises særligt til bemærkningerne omkring [virksomhed1] ApS samt [virksomhed4], som er en slik grossist i Sverige.

SKAT er af den opfattelse, at min klient har handlet med det svenske selskab [virksomhed4], hvilket ikke er tilfældet. SKAT er endvidere af den opfattelse, at indtægter hidrørende slikvirksomheden skal anses som personlig indkomst, idet SKAT finder at virksomheden er drevet som enkeltmandsvirksomhed. SKAT ser således bort fra den omstændighed, at der er tale om et anpartsselskab. Et forhold der må anses som stærkt kritisabelt.

Af hensyn til overskueligheden, vil SKATs systematik blive forsøgt fulgt i videst mulig omfang.

1. Slikvirksomhed

SKAT anfører, at slikvirksomheden anses som enkeltmandsvirksomhed og skal medtages på selvangivelsen. Dette begrundet med den omstændighed, at der er indgået betalinger på min klients private konto.

Der skal henvises til, at der er tale om indbetalinger via MobilePay. Idet nummeret var tilknyttet min klients konto, er pengene fejlagtigt endt på min klients private konto. Der skal henvises til, at selskabet på daværende tidspunkt ikke havde tilknyttet MobilePay. Det skal holdes in mente, at populariteten af betaling via MobilePay er vokset i en ikke ubetydelig grad i takt med den teknologiske udvikling. Kunderne i [virksomhed1] ApS krævede således muligheden for betaling via MobilePay, hvilket blev efterkommet.

Den omstændighed, at betalingerne er indgået på min klients private konti må anses som en betydelig fejl, men er dog ikke udtryk for at der er tale om en enkeltmandsvirksomhed. Indtægterne bør således blive tilskrevet [virksomhed1] ApS.

Min klient har således i perioden ikke haft en indtægt fra slikvirksomheden, som påstået af SKAT. Den omstændighed at der ikke er angivet SKAT hhv. moms for virksomheden er alene udtryk for, at der var tale om en hobbyvirksomhed uden reel drift og indtægter. Der henvises i det hele til den omstændighed, at der er indgået og udgået mindre beløber, sammenlignet med en reel forretning i den kaliber.

Det kan således konkluderes, at min klient ikke har drevet en enkeltmandsvirksomhed som beskæftiger sig med salg af slik m.v.

(...)

3. Skønsmæssig ansat yderigere omsætning og salgsmoms

SKAT har som resultat af manglede privatforbrugs-oplysninger beregnet privatforbruget for indkomstårene 2012,2013 og 2014.

SKAT har beregnet privatforbruget som værende negativ på kr. -13.310. SKAT ansætter privatforbruget som negativ, såfremt der har været et forbrug der overstiger den opgivne indtægt. SKAT antager således, at min klient må have oppebåret en yderligere indtægt, som ikke er opgivet. Denne omsætning fastsættes således til kr. 9.648 hvortil kommer moms svarende til kr. 3.662, i alt kr. 13.310. Derved anses privatforbruget som værende positivt.

Det skal hertil anføres, at der ikke er tale om et negativt privatforbrug, der overstiger min klients indtægter.

Det skal desuden anføres, at min klient ej har godtgjort kr. 50.000 for kapitalindskud ved stiftelse af [virksomhed1] ApS. Den omtalte Citroen C3 der skønsmæssig er ansat til kr. 40.000 tilhører ej heller min klient, hvorfor disse ikke udgør grundlaget for min klients formueopgørelse.

Det skal endvidere præciseres, at min klients privatforbrug ikke er højere end den oppebårne indtægt. SKATs forhøjelse kan således i det hele afvises.

Afsluttende bemærkninger

Det kan således ej tiltrædes, at min klient skal betale kr. 18.116 i moms samt at dennes indkomst ændres med i alt kr. 8.419. Dette begrundet med den omstændighed, at min klient på intet tidspunkt i 2014 har drevet enkeltmandsvirksomhed, til salg af slik. Den omstændighed at der er indgået betalinger til min klients private konto er begrundet i fejlbetalinger via MobilePay og diverse handler og opsparinger ved bl.a. salg af motorcykel mm.

Det kan endvidere ikke tiltrædes, at min klient har haft en ekstra indkomst grundet det ”negative” forbrugsregnskab. Der er tale om et mindre beløb. Det skal holdes in mente, at min klient til tider har fået hjælp til at efterkomme regninger mm. Fra familie, venner og kærester. Et forhold der blev bestyrket ved dennes indlæggelse, som tillige omtalt i SKATs afgørelse.

Det kan således i det hele konkluderes, at min klient ikke har drevet enkeltmandsvirksomhed, og derved ikke har oppebåret den omtalte skattepligtige og momspligtige personlige indkomst.

SKAT er således tilpligtet at anerkende, at indkomsten hidrører fra [virksomhed1] ApS og at min klient derved ikke er forpligtet til at godtgøre såvel moms som skat som resultat af en ikke eksisterende enkeltmandsvirksomhed.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skattepligtig indkomst omfatter endvidere personlig indkomst hidrørende fra selvstændig erhvervsvirksomhed jf. personskattelovens §3 stk. 1.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.H.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. Skatteforvaltningen kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Det følger af en fast praksis, og der henvises til højesteretsdommen refereret i SKM2011.208.H.

SKAT har anset klageren for at drive enkeltmandsvirksomhed med salg af slik uden om klagerens anpartsselskab [virksomhed1] ApS.

Landsskatteretten finder, at klageren har drevet selvstændig erhvervsmæssig virksomhed i personligt regi. Der er er ved afgørelsen lagt vægt på, at der ikke er registreret indtægter eller udgifter i selskabet, ligesom der ikke er angivet moms, indgivet regnskaber eller været registreret ansatte i selskabet eller lignende, der kan godtgøre, at der har været aktivitet i selskabet. Driften af slikvirksomheden kan derfor ikke anses for at være sket i selskabet, uanset at dette var den formelle registrering.

Landsskatteretten bemærker, at indtægter fra MobilePay er indgået på klagerens private konto, og udgifter afholdt til [virksomhed4] samt butikslejemål ligeledes er afholdt fra klagerens private konto. Det af repræsentanten anførte forhold om, at det er en fejl, at indtægter og udgifter er forbundet til klagerens private konto, ses ikke at være underbygget af faktiske forhold, idet klageren ikke har fremlagt dokumentation som eksempel mellemregningskonto, overførselsbilag eller lignende, der kan dokumentere, at indtægter og udgifter er blevet overført til selskabet på et efterfølgende tidspunkt. Der er således ikke fremlagt dokumentation, der understøtter, at hensigten har været, at indkomsten skulle henføres til selskabet.

Klageren har anført, at driften af [virksomhed1] må anses for hobbyvirksomhed på grund af indsætningernes størrelse. Hobbyvirksomhed er kendetegnet ved, at aktiviteten typisk er et udslag af en personlig interesse, og at denne interesse således er det primære formål med aktiviteten fremfor et økonomisk formål. Henset til, at aktiviteten i klagerens virksomhed har været salg af slik, anses virksomheden ikke for at være en hobbyvirksomhed, men en erhvervsmæssig virksomhed, idet det bemærkes, at klageren har oplyst, at indsætningerne på hans konto stammer fra salg af slik.

Landsskatteretten finder herefter, at SKAT har været berettiget til at anse klageren for at drive selvstændig erhvervsvirksomhed med salg af slik og fastsætte et resultat af virksomheden.

Repræsentanten har endvidere anført, at nogle af de kontante indsætninger på klagerens konto stammer fra opsparing samt salg af en motorcykel til en værdi af 30.000 kr. og ikke slikvirksomheden. Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret, at indsætningerne ikke skal beskattes hos klageren. Landsskatteretten lægger vægt på, forklaringen ikke er understøttet af objektive konstaterbare forhold som eksempelvis købebevis eller kvitteringer på køb eller salg af motorcyklen. Ligeledes ses der ikke at være en indsætning på 30.000 kr. på kontoen, men alene at være indsætninger af mindre størrelse fordelt over forskellige datoer, hvilket ikke kan samstemmes med oplysningen om, at der skulle være tale om et enkeltstående salg til 30.000 kr.

Landsskatteretten finder herefter, at indsætningerne på i alt 27.500 kr. på klagerens konto anses for at hidrøre fra klagerens selvstændige erhvervsvirksomhed.

Landsskatteretten bemærker, at klageren ikke har fremlagt andet materiale vedrørende opgørelsen af virksomhedens resultat, hvorfor der ikke anses for at være grundlag for at anse SKATs skøn over virksomhedens resultat for urigtigt. Landsskatteretten er således enig med SKAT i, at resultatet af virksomheden kan opgøres til -1.229 kr.

Det fremgår af den privatforbrugsopgørelse, som SKAT har udarbejdet, at klagerens privatforbrug i indkomståret 2014 udgjorde -26.532 kr. før tillæg af det korrigerede resultat af virksomhed.

Skatteankestyrelsen har udarbejdet en anden privatforbrugsopgørelse, idet den af SKAT udarbejdede privatforbrugsopgørelse er fejlbehæftet. Skatteankestyrelsens privatforbrugsberegning tager udgangspunkt i en skattepligtig indkomst på 192.765 kr. mod SKATs 182.386 kr. Skatteankestyrelsen kommer således frem til et privatforbrug på -36.524 kr. mod SKATs -26.532 kr.

Landsskatteretten tiltræder den af Skatteankestyrelsen udarbejdede privatforbrugsopgørelse, hvorefter klagerens privatforbrug i 2014 skal opgøres til -36.524 kr. forud for den gennemførte forhøjelse af resultat af virksomhed.

Da det herefter kan konstateres, at klagerens privatforbrug er negativt i indkomståret 2014, anses der at være tilgået klageren yderligere midler, som ikke har været indberettet til SKAT. Klageren har ikke godtgjort at have haft midler til rådighed, der har kunnet finansiere privatforbruget, og som ikke skal henføres til beskatning.

Som følge heraf anses det for berettiget, at SKAT har foretaget en skønsmæssig beregning af den yderligere indkomst, som klageren må have oppebåret, og som må anses for at udgøre ikke-registreret omsætning i klagerens virksomhed i indkomståret 2014.

I såvel den af SKAT som den af Skatteankestyrelsen udarbejdede privatforbrugsopgørelse er der medregnet en skønnet værdi af klagerens Citroen C3, værdien af anparterne i [virksomhed1] ApS samt værdien af en Peugeot 106.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret, at det ikke er klageren, der har indskudt 50.000 kr. i [virksomhed1] ApS. Landsskatteretten bemærker, at klageren er ejer og stifter af [virksomhed1] ApS, hvorfor det som udgangspunkt må anses for at være klageren, der har foretaget indskuddet ved anpartsselskabets stiftelse. Hertil kommer, at klageren har ikke fremlagt materiale, der objektivt dokumenterer, at indskuddet kommer andetsteds fra, eksempelvis kontoudtog med en overførsel fra tredjemand, der gør det muligt at følge pengestrømmen.

For så vidt angår klagerens forklaring om den omtalte Citroen C3, finder Landsskatteretten, at klageren ikke har fremlagt dokumentation, der kan understøtte forklaringen.

Der er lagt vægt på, at det fremgår af klagerens R75, at klageren er ejer samt bruger af bilen. Det fremgår endvidere, at bilen tilgik klageren i 2014.

SKAT har skønnet bilens værdi til 40.000 kr., og denne værdiansættelse er fastsat ud fra oplysninger om værdien af sammenlignelige biler fra internettet. Henset hertil, og da klageren ikke har fremlagt dokumentation for den faktiske købspris eller anden dokumentation for bilkøbet, finder Landsskatteretten ikke anledning til at ændre SKATs skøn.

Klageren har endvidere ikke dokumenteret sit faktiske privatforbrug, men SKAT har opgjort klagerens faktiske udgifter til 113.621 kr. på baggrund af klagerens kontoudtog.

Landsskatteretten finder det dokumenteret, at klageren var længerevarende syg i 2014, og at det derfor er sandsynliggjort, at forbruget var lavt under sygemeldingen og dermed sandsynliggjort et lavere forbrug i indkomståret. Landsskatteretten finder det derfor antageligt, at privatforbruget for klageren ansættes lavere end klagerens opgjorte privatforbrug i de foregående år.

Landsskatteretten bemærker, at en del af forhøjelsen består af ubetalt moms på 14.454 kr. fra den allerede konstaterede udeholdte omsætning vedrørende kontante indsætninger samt MobilePay-betalinger.

Da klagerens privatforbrug efter forhøjelsen med den yderligere konstaterede omsætning samt moms heraf forsat er negativt med -23.299 kr., finder Landsskatteretten, at indkomsten skal forhøjes yderligere med dette beløb, så privatforbruget er dækket i indkomståret.

Den yderligere indkomst anses for at stamme fra omsætning i klagerens erhvervsvirksomhed, hvorfor alene 80 % af forhøjelsen skal henføres til den skattepligtige indkomst, mens 20 % udgør moms.

Landsskatteretten ændrer herefter SKATs afgørelse således, at forhøjelsen af klagerens skattepligtige indkomst forhøjes yderligere til 18.640 kr. ekskl. moms.