Kendelse af 13-09-2021 - indlagt i TaxCons database den 08-10-2021

Faktiske oplysninger

Klageren drev i indkomstårene 2012 og 2013 virksomheden [finans1] med pengeoverførsel til udlandet, ligesom virksomheden solgte flybilletter, som var købt hos [virksomhed1]. Der er samlet for årene 2012 og 2013 overført cirka 100 millioner kroner.

Virksomheden drives overvejende af klageren. Der er for indkomståret 2012 selvangivet en lønudgift på 26.910 kr. og for 2013 en lønudgift på 104.188 kr. Det fremgår af virksomhedens regnskaber for indkomstårene 2012 og 2013, at virksomheden havde driftsresultater før renter på henholdsvis 172.186 kr. og 184.932 kr.

SKAT har efter en gennemgang af virksomhedens regnskabsmateriale påpeget, at der har været negative kassebeholdninger i virksomheden, som derfor ikke kan have foretaget effektive, daglige kasseafstemninger. Indestående på virksomhedens bankkonti fremgår ikke af regnskaber indsendt for årene 2012 og 2013, ligesom tilgodehavender og gæld i forbindelse med virksomhedens aktiviteter ikke fremgår af regnskaberne. Virksomhedens fortjeneste ved overførsel af penge til udlandet er opgjort i et regneark og ikke løbende bogført.

Regnskabsgrundlaget er på den baggrund tilsidesat af SKAT.

Vedrørende forretningsgangen ved overførsel af penge til udlandet har klageren forklaret til SKAT, at kunden kommer ind i forretningen og vil betale eksempelvis 100$ til sin familie. Han betaler en provision på 5 %, i alt 105$. Klageren samler dagens indbetalinger sammen og indbetaler dem i en døgnboks. Teoretisk skulle klageren overføre hele beløbet inkl. provisionen til en konto tilhørende [finans1] Head Office i en bank i Dubai, hvor [finans1] Head Office er beliggende. [finans1] Head Office videreformidler beløbet til en agent, hvorefter beløbet udbetales til familien i udlandet. Af de 5 % der bliver betalt i provision, skulle [finans1] Head Office teoretisk tilbageføre 1 % til klageren. I praksis indeholder klageren efter det oplyste sin %-del i senere overførsler til [finans1] Head Office.

Der er fremlagt en side med 56 eksempler på overførsler pr. 1. april 2013, og der er i samtlige tilfælde afregnet 1 % kommission.

Der er desuden fremlagt en kommissionsaftale, hvorefter klageren ifølge en allonge skulle modtage mindst 0,5 % og op til 1 % kommission.

SKAT har opgjort overførsler og provision samt reguleret overskud af virksomhed således:

SKATs afgørelse

SKAT har for indkomstårene 2012 og 2013 fastsat klagerens overskud af virksomhed skønsmæssigt til henholdsvis 246.966 kr. og 427.384 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Virksomhedens regnskaber for 2012 og 2013 er udvalgt til gennemgang i forbindelse med, at SKAT foretager undersøgelser angående overførsel af penge til udlandet.

Ved gennemgangen er der konstateret følgende mangler ved virksomhedens regnskab:

Virksomhedens konto for kasse afstemmes ikke og afspejler ikke de indbetalinger og udbetalinger der sker dagligt. Kassen fremstår af bogføringen som negativ i lange perioder af 2012 og 2013. En stor del af indbetalinger til virksomheden foregår kontant.

På grund af den manglende bogføring af kasse og bankkonti, er der ikke noget transaktionsspor i pengestrømmene og det er ikke muligt at følge indbetalinger og udbetalinger til konti i bogholderiet.

Virksomhedens indtægtsregistrering foregår på regneark, som SKAT ikke har haft adgang til i forbindelse med regnskabsgennemgangen. Indtægtsregistreringen sker på særskilte regneark og saldi fra regneark overføres i slutningen af året til virksomhedens forskellige konti for salg.

Det er ikke muligt for SKAT at efterprøve indkomstopgørelsen på grundlag af det indleverede materiale.

Den ovenfor beskrevne form for indtægtsregistrering og udgiftsregistrering opfylder ikke kravene som fremgår af Bogføringsloven kapitlerne 2, 3, 4, 5, 6 og 7.

På grundlag af de konstaterede mangler ved bogføringen, finder SKAT grundlag for at tilsidesætte virksomhedens regnskab. Virksomhedens resultat ansættes ved skøn jævnfør Skattekontrolloven § 5 stk. 3.

SKAT har vurderet, at følgende konti er brugt af virksomheden i forbindelse med pengeoverførsler:

SKAT har gennemgået kontoudtogene. På baggrund af gennemgangen mener SKAT, at der sker kontante indbetalinger og overførsler til kontiene nr. 1-8, hvorefter der fra konto nr. 9, [...97], og konto nr. 10, [...33] sker overførsler til udlandet, herunder Dubai, Etiopien, Djibouti samt [...]. Alle overførsler til udlandet sker fra de 2 konti.

Overførslerne antages, at være beløbet der skal overføres inklusiv 5 % provision, dog reduceret med din tilgodehavende provision på 1 %. Der foreligger ingen oplysninger, eller bilag hvor din provision er beregnet. På baggrund af foreliggende oplysninger, beregner SKAT herefter skønsmæssigt din provision, så den er indeholdt før du laver overførslen. Overførslerne er herefter beløbet der skal overføres med 4 % provision, og din provision skal beregnes med 1 % af det faktiske beløb der overføres.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen fremkommet med følgende supplerende bemærkninger:

”(...)

Nedenfor er SKAT`s bemærkninger til udvalgte anbringender fra advokat i skrivelse af 9. august 2016.

Advokat anfører:

Det fremgår på side 16 i bilag 3, at repræsentanten er berettiget til provision i intervallet 0,5-1 %. SKAT er derfor uenig i påstanden om der alene modtages 0,5 % i provision jf. bilag 3.

Af indsendt oversigt over priser for overførsel af penge til udlandet fremgår, at det koster i intervallet 0,5-5,0 % afhængig af beløbets størrelse at overføre penge til udlandet.

Det fremgår ikke af indsendt agreement, hvornår provision skifter i intervallet 05,-1,0 %.

Der er ikke indsendt materiale, der dokumenterer hvordan provision til [person1] beregnes og indgår i resultatopgørelsen. Det er derfor ikke muligt for SKAT at efterprøve det resultat der er selvangivet, hvilket har medført at skatteansættelsen er korrigeret med en skønsmæssig ændring af indkomsten for årene 2012 og 2013.

SKAT har anvendt oplysning fra møde den 29. oktober 2015 om provision på 1 %. Referat af møde er vedlagt som bilag 4.

Det fremgår på side 16 i bilag 3, at repræsentanten er berettiget til provision i intervallet 0,5-1 %.

Det fremgår af indsendt Agreement side 16, at provision udgør 0,5-1,0 procent.

[person1] har ved møde den 29. oktober 2015 oplyst, at hans provision udgør 1 %. Referat af dette møde er sendt til udtalelse hos [person1], uden der er modtaget oplysning om der er fejl i referat. Se bilag 4.

Der vedlægges eksempel på provisionsberegning fra indsendt materiale. Se bilag 3.

[person1] har ved møde den 29. oktober 2015 oplyst, at hans provision udgør 1 %.

Referat af dette møde er sendt til udtalelse hos [person1]. Der er ikke modtaget svar fra [person1] om der er i referatet er anført forkert sats til beregning af provision.

Der er ikke indsendt yderligere oplysninger om hvordan provision til [person1] beregnes, hvorfor oplysninger fra møde den 29. oktober 2015 om 1 % i provision er anvendt i forbindelse med den skønsmæssige ændring for årene 2012 og 2013.

SKAT skal bemærke følgende vedrørende materiale indsendt sammen med klagen.

SKAT er efter sagsbehandlingen er afsluttet blevet opmærksom på,

SKAT har ikke undersøgt om der er kommet en ny samarbejdspartner eller flere nye samarbejdspartnere for årene 2012 og 2013, med deraf følgende nye samarbejdskontrakter og ændring i den provision [person1] modtager som sin betaling.

SKAT har kontoudskrifter fra banker for årene, som kan fremsendes såfremt dette ønskes.

Det indstilles, at forhøjelsen af virksomhedens resultat med 74.780 kr. vedrørende indkomståret 2012 og 242.466 kr. vedrørende indkomståret 2013 fastholdes.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at de skønsmæssige forhøjelser for indkomstårene 2012 og 2013 på henholdsvis 74.780 kr. og 242.466 kr. nedsættes til 0.

Repræsentanten har i klagen som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

ANBRINGENDER

Indledningsvis gøres det gældende, at klager ikke er enig med SKAT i sin afgørelse, hvorfor

afgørelsen påklages til Landsskatteretten.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende,

at der ikke er grundlag for at foretage, den af SKAT, gennemførte forhøjelse af virksomhedens overskud i indkomstårene 2012 og 2013.

at klager kun har modtaget 0,5 % i provision jf. bilag 3.

at størstedelen af klagers kunder overfører penge til Etiopien og Djibouti jf. bilag 4. Transaktioner til såvel Djibouti og Etiopien indebærer, at der er flere agenter i processen og således flere agenter, der derfor skal deles om provisionen.

at provisionen alene udgør samlet 5 % til fordeling mellem agenterne, når det er små beløb der skal overføres. Hvorimod provisionen i procent er mindre desto større beløb, der overføres.

at SKAT ikke har fremlagt nogen form for dokumentation for, at klager skulle have modtaget mere i provision end de anførte 0,5 % provision, hvilket også er i overensstemmelse med den garanterede provision i henhold til den indgåede aftale (bilag 3).

at der ikke er noget i sagen, der indikerer, at klager skulle have modtaget mere end 0,5 % i provision.

at SKAT på trods af modtagne materiale for klager ikke har beregnet klagers provision, men pr. automatik antaget, at klagers provision er 1 %.

Det er på denne baggrund klagers opfattelse, at der ikke er grundlag for, at der skal ske forhøjelse af

klagers indkomstgrundlag, hvorfor klager påstår, at det ansatte indkomstgrundlag for 2012 skal

nedsættes med kr. 74.780 og med kr. 242.466 for indkomståret 2013.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.

Skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24-11-2005 med efterfølgende ændringer) selvangive sin indkomst til skatteforvaltningen. Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006).

Der er konstateret negative kassebeholdninger i virksomheden, som derfor ikke kan have foretaget effektive, daglige kasseafstemninger. Da kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, kan virksomhedens regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten. SKAT har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt.

SKAT har opgjort den skattepligtige omsætning på grundlag af en beregning af provision med 1 % af pengeoverførsler til udlandet på baggrund af oplysninger modtaget på møder med klageren samt fremlagte eksempler på overførsler. Klageren har efterfølgende bemærket, at der kun er modtaget 0,5 % provision, men har imidlertid ikke underbygget dette af andre objektive kendsgerninger, der kan dokumentere pengestrømmene eller lignende.

Det fremgår af et tillæg til aftale indgået imellem [finans4] og klagerens virksomhed [virksomhed2], at klageren er berettiget til 0,5 % og op til 1 % af pengeoverførslerne. Der er fremlagt en side med 56 eksempler på overførsler, og der er i samtlige tilfælde afregnet 1 % kommission.

Da klageren ikke har fremlagt dokumentation for opgørelse eller afregning af overførslerne, er det herefter berettiget af SKAT at fastsætte indkomsten i henhold til tillægget med op til 1 % af overførslerne.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen.