Kendelse af 07-12-2017 - indlagt i TaxCons database den 13-01-2018

Faktiske oplysninger

SKAT har fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet modtaget oplysninger om, at der på klagerens bankkonto [...07] i [finans1] blev indsat en del penge i indkomståret 2014 og at en del af disse penge blev hævet kontant eller overført til andre af klagerens bankkonti.

Klageren har, til SKAT, indsendt en aftale, mellem klageren og tre selskaber – [virksomhed1] ApS, CVR. nr. [...1], [virksomhed2] ApS, CVR. nr. [...2] og [virksomhed3] ApS, CVR. nr. [...3], hvoraf fremgik, at klageren havde udlånt sin bankkonto [...07] til de tre selskaber.

Af aftalen fremgik følgende:

”Er der aftalt følgende vedrørende lån af den [person1] tilhørende bankkonto i [finans1], konto [...07]:

Indtil lånerne kan oprette egne bankkonti låner de den [person1] tilhørende konto i Danske bank.

Kontoen er tilmeldt Netbank som forestås af [person1].

Når der indgår beløb på kontoen videregives disse straks efter opgave fra selskaberne eller disses repræsentanter til andre bankkonti, hæves til kontanter eller hvad der måtte ønskes.

[person1] er således alene "budbringer" i forholdet.”

Aftalen blev den 12. december 2013 underskrevet af klageren, [person2] og [person3]. Det fremgik, at for så vidt [virksomhed1] ApS var aftalen gældende fra den 1. oktober 2013.

Der skete overførsler fra selskaberne til klagerens konti. Pengene blev efterfølgende overført til klagerens øvrige bankkonti og til et par andre personer. Der skete ikke overførsel til de tre selskaber.

I indkomståret 2013 har der været følgende ind- og udbetalinger på konto [...07] tilhørende [virksomhed4]:

I indkomståret 2014 har der været følgende ind- og udbetalinger på konto [...07] tilhørende [virksomhed4]:

Beløbene blev indsat på kontoen tilhørende [virksomhed4]. [virksomhed4] var en enkeltmandsvirksomhed tilhørende klageren og var registreret med CVR nr. [...4]. Branchekoden var bogføring og revision; skatterådgivning.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst for indkomståret 2013 med 82.100 kr. og for indkomståret 2014 med 643.150 kr. vedrørende indsætninger på klagerens bankkonti.

Til støtte herfor har SKAT anført:

”Vi har gennemgået de indbetalinger og hævninger, der er sket på din bankkonto [...07] for 2013 og 2014. Herefter har vi oplistet de hævninger og indbetalinger, som er foretaget af dig – se vedlagte bilag.

I flg. BIQ så har de tre selskaber, som du har udlånt din bankkonto i flg. den fremsendte aftale, aflagt deres sidste årsregnskab pr. 30/6 2013. I flg. den fremsendte aftale mellem dig og selskaberne, så er aftalen underskrevet pr. 12/12 2013, hvilket altså er efter aflæggelsen af det sidst indsendte årsregnskab.

Du har været revisor på det senest aflagte årsregnskab for [virksomhed1] ApS og [person6] har været direktør i selskabet.

I de to øvrige selskaber har [person7] været direktør i perioden december 2013 til marts 2014.

Som det fremgår af vedlagte bilag, så er der overført en del penge til enten en af dine eller din ægtefælles bankkonti. Der er desuden hævet 25.000 kr. og hvor posteringsteksten er ”Udb. Bil” samt 103.800 kr., hvor posteringsteksten er ”[ø1] - [virksomhed7] ApS”. Du er direktør og dine tre børn er ejere af [virksomhed7] ApS.

Som det fremgår af det udarbejdede regneark, så er dine nettohævninger på bankkontoen langt større end dine indbetalinger på kontoen og SKAT mener derfor, at du er skattepligtig af nettohævningerne, jf. Statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

Som det også fremgår af regnearket, så er pengene overført til dine øvrige konti og ikke til de tre selskaber, som i henhold til den fremsendte aftale, skulle have pengene.

Der er desuden overført penge til et par andre personer.

Jfr. ovennævnte indsigelse fra dig, så er dine indsigelser indarbejdet i regnearket for 2014 vedr. de forhold, som SKAT er enige med dig i.

Det er SKATs opfattelse, at de indbetalinger, der er sket på din bankkonto [...07] i [finans1] og som ikke er overført til andre, skal beskattes hos dig, jf. Statsskattelovens § 4.”

I udtalelse af 26. august 2016 har SKAT anført:

”Som det fremgår af det regneark, som jeg har udarbejdet over ind- og udbetalinger på konto [...07] i [finans1], så er de hævninger, som jeg har beskattet [person1] af, overført til andre af hans bankkonti eller til hans ægtefælles bankkonto. Der er endvidere også en overførsel til et selskab, der er stiftet af hans ægtefælle og hvor han er direktør. Pengene, som han bliver beskattet af, er altså overført til en anden af hans egne bankkonti og det virker derfor usandsynligt, at han derefter har hævet pengene og udbetalt dem til de tre selskaber, der har lånt konto [...07]. Hvorfor denne omvej, når man bare kunne overføre eller hæve pengene direkte fra den udlånte konto.

Skatteyder har desuden været revisor på i hvert fald det ene af de tre selskaber, der "låner" hans bankkonto og på dette selskab er der ikke udarbejdet regnskab for den pågældende periode. Der er ingen dokumentation for at de pågældende selskaber rent faktisk har fået pengene og medtaget dem i deres årsregnskaber.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for beskatning af indsætninger på bankkonti. SKATs forhøjelse skal derfor nedsættes til 0 kr.

Til støtte herfor har klageren anført:

”Der foreligger en underskrevet aftale om de pågældende selskabers anvendelse af min bankkonto i forbindelse med indbetalinger fra selskabernes kunder.

Ifølge aftalen skal jeg straks videresende disse beløb til de personer/selskaber jeg bliver bedt om ligesom der forekommer kontante hævninger som udleveres til de personer der i sms'er eller lignende er tilsendt mig.

Årsagen til dette skal alene ses i, at selskaberne inden de blev solgt havde bankforbindelse som dog ikke ønskede at have de nye ejere som kunder.

I disse tider er det - desværre - særdeles svært, når man er et selskab, at få en bankkonto.

Nogle af indsætningerne er negative momsangivelser og jeg er bekendt med, at selskaberne regnskabsbilag har været til kontrol hos Skat i [by1], som har godkendt angivelserne og frigivet beløbene.

Jeg er ligeledes bekendt med, at skat har været i kontakt med flere af de kunder der har foretaget indbetalingerne for at høre hvilken forbindelse de har haft med mig ([virksomhed4]) og - uden at vide det - er jeg ret sikker på, at svarene har været "intet kendskab".

Et af selskaberne - det største - er stadig under konkursbehandling ved skifteretten i [by1] og da sagsbehandleren hos skat i mail af 11. maj 2016 skriver "net beløb til beskatning hos [...] xxxxx (hævet eller lånt af dig)

Jeg vil derfor gerne, såfremt mine antagelser omkring bankkontoen ikke bliver godkendt anmode om, at beløbene betragtes som lån fra selskaberne - og at selskaberne underrettes om dette, således at jeg kan få en aftale med disse om afvikling af beløbene.”

Af bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag fremgår:

” Jeg vil herudover gerne tilføje til den fremsendte sagsfremstilling, at

Herudover hvis der var tale om at hæve større beløb har jeg samme dag anvendt min kones visakort eller visakort tilhørende [virksomhed8] ApS.

Hvorfor ankestyrelsen bør bede sagsbehandleren om disse oplysninger”

s afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive dennes indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, og der henvises til SKM2011.208H. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905H.

Efter praksis er det den skattepligtige, der skal dokumentere sine formueforhold, herunder for modtagne kontante indbetalinger på bankkonti, jf. SKM2013.274.BR.

Låneforhold skal kunne dokumenteres eksempelvis ved fremlægges af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån m.v., hvilket kan udledes af SKM2013.363.BR.

Når der foreligger usædvanlige låneforhold, stilles der strenge krav til klagers bevisbyrde for, at der eksisterer et reelt låneforhold, og at der ikke er tale om skattepligtig indkomst. Dette kan udledes af eksempelvis SKM2010.500.BR.

Klageren har anført, at han har udlånt sin konto til tre navngivne selskaber. Klageren har efter indsætninger på klagerens bankkonto, overført en del af disse til egne og ægtefælles konti. Der foreligger ingen pengestrømme, der viser, at klageren efter overførsel til egen og ægtefælles konti, har videreoverført pengene til de tre selskaber, ligesom det ikke er dokumenteret, at der skulle være sket en kontant overdragelse af beløbene. Det er derfor ikke via objektive kendsgerninger dokumenteret, at beløbene er overdraget til selskaberne. Klageren har derfor ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at beløbene ikke er tilgået ham.

Da det ikke via objektive kendsgerninger er dokumenteret, at pengene er overdraget til de tre selskaber, kan den foreliggende aftale mellem klageren og de tre selskaber omkring lån af klagerens konto, ikke tillægges vægt.

Klageren har anmodet om, at beløbene subsidiært bliver betragtet som lån fra selskaberne. Der foreligger ingen lånedokumenter mellem klageren og selskaberne, og det er ikke på anden måde via objektive kendsgerninger dokumenteret, at der skulle foreligge lån. De overførte beløb kan dermed ikke anses som værende lån fra selskaberne til klageren.

Henset til indsætningerne på klagerens bankkonto, og de efterfølgende overførsler til klagerens andre bankkonti, finder Landsskatteretten, at klageren er skattepligtig af de af SKAT opgjorte beløb.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.