Kendelse af 13-06-2019 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2019

Faktiske oplysninger

Virksomhedsaktiviteter

Klageren har drevet virksomhed fra sin ejendom beliggende [adresse1], [by1]. Den 1. juli 2009 blev der registreret virksomhed med dyrkning af korn. Det er oplyst af SKAT, at der den 7. februar 2011 blev registreret virksomhed med avl af heste.

Stutteriet skulle avle heste og efterfølgende sælge dem. Til avlsarbejdet indkøbte klageren ifølge det oplyste en hest til 65.000 kr., som skulle anvendes til avl og senere hen til videresalg, men den indkøbte hest døde 21 dage efter købet. Klageren gjorde et erstatningskrav gældende overfor sælgeren og fik medhold ved domstolene. Sælgeren gik imidlertid konkurs kort tid efter, og klageren modtog derfor ikke sin erstatning. Klageren kom herefter selv til at afholde udgifter til dyrlæge, dyrehospital og advokatsalær på i alt ca. 35.000 kr.

Det er oplyst af klageren, at avlsarbejdet i perioden 2011-2016 forløb således:

” (...)

I perioden fra 2011 til 2016 har stutteriet forsøgt at avle i alt 15 føl, men avlede kun 4 føl.

Af de 11 mislykkede forsøg på at avle føl, blev der folet (født) 3 føl, hvoraf 2 føl blev folet i en fosterhinde, der ikke gik hul på, hvorfor føllene døde af iltmangel. Det kan nogle gange lade sig gøre at redde føllene, ved at prikke hul på fosterhinden, det er dog det mest normale, at fosterhinden går i stykker af sig selv. Det lykkedes desværre ikke skatteyderen at være tilstede, da de 2 føl blev folet, og således få prikket hul på fosterhinden, hvormed de 2 føl ikke overlevede.

Det sidste af de 3 føl blev født med en nyreskade (en rids i nyren), hvilket medførte, at skatteyderen måtte aflive føllet.

I de 8 andre forsøg på at avle føl, aborterede 3 hopper og 5 hopper blev ikke drægtige.

2 af de hopper der aborterede havde dannet tvillinger. Ved den ene af de 2 hopper opdagede dyrlægen ikke tvillingerne i tide, og derfor aborterede hoppen, da der ikke var plads nok i maven til 2 føl. Ved den anden af de 2 hopper, der ventede tvillinger, opdagede dyrlægen det i tide, og dyrlægen klemte derfor det ene foster i stykker. Dette gjorde dyrlægen i håbet om, at den anden tvilling ville overleve. Desværre overlevede ingen af tvillingeføllene.

At den tredje hoppe aborterede skyldes muligvis det foder, som skatteyderen anvendte i den pågældende periode. Foderet indeholdte nemlig en høj koncentration af B-vitamin. Oplysningerne om foderet har skatteyderen modtaget fra to uafhængige dyrlæger, som påpegede, at foderet indeholdte en for høj koncentration af B-vitamin, og at dette kunne forårsage aborteringer blandt de drægtige hopper. Skatteyderen var selvfølgelig uvidende herom, og han har efterfølgende anvendt foder med en anden vitaminsammensætning. Det bemærkes, at et kendskab til dette forhold forudsætter en vis sagkyndighed, som går ud over, hvad der må forventes af skatteyderen i forbindelse med sædvanlig stutteridrift.

At 5 hopper ikke blev drægtige efter inseminering, skyldes hoppernes cyklus på det tidspunkt, hvor insemineringen blev foretaget. Der er flere parametre, som spiller ind på hoppernes cyklus, f.eks. klima og vejr, og der vil altid være en risiko for, at hopperne ikke bliver drægtige efter insemination. Om insemineringerne lykkes er således uden for skatteyderens kontrol, men en periode, hvor 5 hopper ud af 15 ikke bliver drægtige, er usædvanlig inden for almindelig stutteridrift. Skatteyderen var således meget uheldig med det output han fik fra inseminationerne, og han har således afholdt udgifter til sæd og dyrlæge, som på den lange bane ikke har kunne dækkes ved et salg af føllene.

(...) ”

Af de avlede føl i perioden fra 2012 til 2016 solgte stutteriet 3 føl, men indtjeningen blev ifølge det oplyste ikke som forventet.

Forventningen til indkomståret 2016 var, at der skulle avles 1 føl, hvormed stutteriets hestehold ville udgøre 4 heste i alt. Det er oplyst af klageren, at stutteriet skulle have mere fokus på tilridning af heste, hvilket vil resultere i en højere salgspris end den salgspris, der oprindeligt var budgetteret med.

Det er oplyst af klageren, at problemerne med avlsproduktionen gjorde, at der var fokus på at udnytte ejendommens kapacitet. Fra 2014 begyndte opstaldningen at indbringe indtægter.

Resultater

Følgende virksomhedsresultater fremgår af klagerens årsrapporter for årene 2012-2017:

Klageren har i de påklagede år ikke foretaget skattemæssige afskrivninger.

Budgetter

Klageren har udarbejdet følgende budgetter for virksomheden i årene 2018 og 2019:

Klageren har oplyst, at driften på nuværende tidspunkt alene giver indtægter fra opstaldning af heste. Udformningen af opstaldning er således, at opstalder selv medbringer foder og strøelse. Videre har klageren oplyst, at der på nuværende tidspunkt ikke er penge til avl af heste, hvorfor der hverken er indtægter eller udgifter hertil i budgettet. Videre har klageren oplyst, at driften er blevet lagt om for at vende et underskud til overskud.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 140.403 kr. for indkomståret 2012, på 177.138 kr. for indkomståret 2013 og på 195.734 kr. for indkomståret 2014, idet klageren ikke anses at have drevet erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

” (...)

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

SKATs bemærkninger til revisors bemærkninger af 25. februar 2016

SKATs endelige afgørelse

Du er omfattet af den særlige ligningspraksis for deltidslandbrug, jf. Højesteretsdom af 15. april 1994 og styresignal SKM2011.282.SKAT, hvor der ved vurdering af, om et stutteri anses for at være erhvervsmæssigt drevet, lægges vægt på, om a. virksomheden drives teknisk fagligt forsvarligt, b. antallet af heste muliggør en rationel drift og c virksomheden er overskudsgivende eller har mulighed for at opnå et overskud inden for en årrække.

Når driftsresultatet skal vurderes, ses på resultatet efter driftsmæssige afskrivninger.

Det er vores vurdering, at din stutterivirksomhed ikke er erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig forstand. Der er lagt vægt på, at du har haft underskud i alle årene siden du købte ejendommen i 2009, og at den valgte driftsform og status på heste ikke har været tilrettelagt således, at den har kunnet give overskud eller et resultat omkring 0. Det anses ikke for sandsynligt, at virksomheden fremadrettet vil kunne give et rimeligt resultat efter driftsmæssige afskrivninger, når alle omkostninger medregnes.

Du kan derfor ikke med skattemæssig virkning fratrække underskud ved din stutterivirksomhed for 2012 med 140.403 kr., for 2013 med 177.138 kr. og for 2014 med 195.734 kr. efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Du er fremadrettet skattepligtig af overskud.

Virksomhedens varelager, heste og driftsmidler anses for overgået til ikke erhvervsmæssig virksomhed til bogførte værdier pr. 1. januar 2012.

At virksomheden ikke er godkendt som en erhvervsmæssig virksomhed betyder ikke, at du ikke længere kan drive virksomheden. Det betyder, at du ikke kan fratrække underskud i din skattepligtige indkomst for de år, hvor den ikke er drevet erhvervsmæssigt.

Der er ikke hjemmel til, at skattemæssige underskud aktiveres til senere modregning i salgsindtægter fra heste. Se dog evt. Redegørelse fra Skatteretsrådet april 2001, hvor Skatteministeriet har skrevet et notat den 13. juni 2000, som omhandler indkomstopgørelsen i ikke-erhvervsmæssig virksomhed.

Vi fastholder således, at din virksomhed ikke er erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig forstand, og at det ikke kan godkendes, at skattemæssige underskud aktiveres til senere modregning i salgsindtægter fra heste.

(...) ”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 140.403 kr. for indkomståret 2012, på 177.138 kr. for indkomståret 2013 og på 195.734 kr. for indkomståret 2014.

Klagerens repræsentant har til støtte for påstanden anført:

” (...)

Anbringender:

Det gøres overordnet gældende, at [person1] skal have ret til at fratrække driftsunderskuddet fra hans stutteri i han skattepligtige indkomst, fordi han i indkomstårene 2012-2014 har drevet stutteriet som en erhvervsmæssig virksomhed.

Til støtte for den nedlagte påstand, vil jeg i følgende gennemgå de kriterier, der skal være opfyldt for, at et stutteri kan anerkendes som en erhvervsmæssig virksomhed. Herefter vil jeg sammenholde de fremlagte kriterier med [person1]s stutterivirksomhed.

Ifølge retspraksis og SKATs styresignal, SKM 2011.282, anses et stutteri for en erhvervsmæssig virksomhed, såfremt følgende kriterier er opfyldt:

a) stutteriet drives teknisk fagligt forsvarligt

b) antallet af heste muliggør en rationel drift

c) stutteriet er overskudsgivende eller har mulighed for at opnå et overskud inden for en årrække.

Det gøres gældende, at [person1], siden opstarten af stutteriet i 2011, har drevet dette teknisk fagligt forsvarligt. [person1] har den fornødne kendskab til stutteridrift og hestepasning, og har i forbindelse med opstarten af stutteriet i 2011, foretaget de påkrævede indretninger for at drive stutterivirksomhed. Den store dødelighed og de ekstraordinære udgifter til dyrlæge kan på ingen måde tilskrives den måde, som stutteriet har været drevet på, men er alene et udtryk for en utrolig uheldig opstartsfase. Det påpeges tillige, at de udgifter som stutteriet har afholdt, som følge af de uheldige omstændigheder, ikke kan betragtes som sædvanlige udgifter i forbindelse med driften.

Det gøres gældende, at antallet af heste muliggør en rationel drift. Stutteriet har tilbage i 2011 både indkøbt og lånt heste til avl, således, at det muliggjorde en rationel drift, der på sigt skulle kunne give overskud.

På baggrund af sagsfremstillingen og de i SKATs afgørelse fremlagte regnskaber, gøres det gældende, at stutteriet ville have givet overskud, hvis de indkøbte og lånte hopper ikke havde været ramt af så mange uheld.

Driften i stutterivirksomheden har ikke givet det resultat man havde forventet efter de første 3 år, og man i den forbindelse har været nødsaget til at reducere antallet af heste af hensyn til omkostningerne. Reduktionen af heste skal dog ikke betragtes som en langsom afvikling af stutteriet, men blot en foreløbig omkostningsbegrænsning. [person1] forventer at kunne indhente en god fortjeneste på de føl, som han indtil videre har avlet, når disse er blevet tilredet.

Som anført i sagsfremstillingen, var stutteriets driftsresultat for indkomståret 2015, ultimo oktober 2015 fastsat til 0 kr., hvilket viser en tydelig fremgang i forhold til de tidligere indkomstår. Der foreligger således gode muligheder for, at stutteriet kommer til at give overskud inden for en kort årrække.

Stutteri findes at opfylde betingelserne, der følger af praksis og SKATs styresignal, hvormed det bør anses for erhvervsmæssig virksomhed. At stutteri endnu ikke har givet overskud, skyldes udelukkende nogle udefrakommende uforudsete omstændigheder, som [person1] ikke kunne have forhindret.

(...) ”

I forbindelse behandlingen af anmodningen om forhåndstilsagn til syn og skøn er klagerens repræsentant den 24. juni 2018 fremkommet med følgende bemærkninger:

” (...)

Skatteyderen er ikke af samme opfattelse som SKAT. Skatteyderen har i de pågældende indkomstår drevet stutterivirksomhed på forsvarlig vis og inden for de faglige standarder, der er påkrævet for at opnå rentabel drift, jf. SKATs styresignal SKM 2011.282. Grunden til at virksomheden ikke har givet overskud skyldes alene omstændigheder, der ligger uden for skatteyderens kontrol.

Som argumenteret for i klageskrivelsen af 9. august 2016, har skatteyderen det fornødne kendskab til stutteridrift og hestepasning. Skatteyderen har i forbindelse med opstarten af stutteriet i 2011 foretaget de nødvendige og påkrævede indretninger for at drive stutterivirksomhed. Hertil har skatteyderen både indkøbt og lånt heste for at muliggøre en rentable drift af stutteriet.

Regnskab og budget

I de fremlagte regnskaber for 2015-2017 fremgår det, at virksomheden har givet et positivt resultat i indkomstårene 2016 og 2017, hvormed SKATs tidligere vurdering af virksomhedens mulighed for fremtidig indtjening/overskud, ikke har været korrekt.

Som det fremgår af det fremlagte budget, forventer skatteyderen at løfte virksomhedens resultat med et ikke ubetydelig overskud i de kommende indkomstår. Skatteyderen har budgetteret med et resultat på 51.968 kr. i 2018 og et resultat på 104.750 kr. i 2019.

Skatteyderen har måtte lægge driften om i de seneste indkomstår på grund af hans økonomiske situation. Skatteyderen har i den forbindelse erhvervet en større del af sine indtægter ved opstaldning af heste end tidligere. Skatteyderen har tidligere indkøbt foder i forbindelse med opstaldningen, og tilbudt foderet som en del af prisen for opstaldningen. Indkøb af foder er nu lagt over på de kunder, som lejer bokse til deres heste, hvormed skatteyderen ikke afholder omkostninger hertil længere.

I budgettets note 4 ses et fald i de forventede omkostninger vedrørende rideklub/træning etc. fra 2018 til 2019. Dette skyldes, at skatteyderen på nuværende tidspunkt har en hest til tilridning og træning i Sønderjylland, som koster ca. 34.000 kr. om året. Det påregnes, at hesten hjemtages ved udgangen af 2018, og der sendes ikke nogen nye heste til tilridning og træning i 2019.

Både de aflagte regnskaber og det fremlagte budget understøtter virksomhedens økonomiske seriøsitet, og at virksomheden - mod SKATs forventninger - faktisk giver overskud.

(...) ”

Repræsentanten er den 21. august 2018 fremkommet med følgende supplerende bemærkninger:

” (...)

1 AVL I PERIODEN 2011-2016

I klageskrivelsen af 9. august 2016 er indkomstårene 2012-2014 beskrevet som en utrolig uheldig opstarts- fase. Grundet manglende drægtighed hos de inseminerede hopper, aborteringer blandt de drægtige hop- per og en høj dødelighed blandt de avlede føl, har skatteyderen været nødsaget til at afholde ekstraordinære udgifter til dyrlæge, og han har heller ikke kunne indhente den forventede fortjeneste, da der har været færre føl at sælge.

(...)

Skatteyderen har således været mødt af usædvanligt store udfordringer i forbindelse med opstarten har sin stutterivirksomhed. De pågældende ”udfordringer”, har altså været ”tilfældige” udefrakommende og midlertidige, da udfordringerne nu er løst. Disse tilfældige, udefrakommende og midlertidige forhold bør man derfor se bort fra ved vurderingen af, om stutterivirksomheden kan anses for erhvervsmæssig.

2 RENTABILITET

(...)

Som det fremgår af SKATs begrundelse, finder SKAT det ikke sandsynligt, at stutterivirksomheden fremadrettet kan give et rimeligt resultat efter driftsmæssige afskrivninger.

(...)

Til de fremlagte regnskaber og budgetter bemærkes det, at skatteyderen har måtte omlægge en del af driften i de seneste indkomstår for at begrænse udgifterne. Skatteyderen har i den forbindelse erhvervet en større del af sine indtægter ved opstaldning af heste end tidligere. Skatteyderen har tidligere indkøbt foder i forbindelse med opstaldningen, og tilbudt foderet som en del af prisen for opstaldningen. Indkøb af foder er nu lagt over på de kunder, som lejer bokse til deres heste, hvormed skatteyderen ikke afholder omkostninger hertil længere.

(...)

Både de aflagte regnskaber og det fremlagte budgetter understøtter stutterivirksomhedens økonomiske seriøsitet, og dokumenterer, at stutteriet - mod SKATs forventninger - faktisk giver overskud.

(...)”

Klagerens repræsentant har anført følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling med forslag til afgørelse:

”I Skatteankestyrelsens udkast til afgørelse konkluderes der på side 9 og 10, at virksomheden i årene 2012-2014 var i en opstartsperiode. Det beskrives herefter, at man har tilpasset driften som sådan for at komme ind i en mere kontinuerlig drift.

Det er korrekt, at skatteyderen har været nødsaget til at tilpasse og omlægge en del af driften, for at kunne håndtere den ekstraordinære situation, hvor 11 ud af 15 forsøg på avl af føl mislykkedes. Tilpasningen og den delvise omlægning af driften skal dog kun anses for en midlertidig foranstaltning, indtil de økonomiske forudsætninger for at forøge stutteriets primære aktivitet – avl – igen var til stede.

Det gøres gældende, at tilpasningen af driften er sket inden for stutteriets eksisterende aktiviteter, nemlig opstaldning af heste. Som det fremgår af virksomhedens årsrapport for indkomståret 2014, havde virksomheden indtægter fra opstaldning på 10.560 kr. i det pågældende år.

Ved bedømmelsen af virksomhedens driftsform, hvor den primære aktivitet har været avl, bør opstaldning af heste anses som en naturlig aktivitet i tilknytning hertil. Man bør derfor anlægge en bred betragtning af virksomhedens aktiviteter, når man skal vurdere om driftsformen er ændret i et sådant omfang, at det ikke længere er den oprindelige driftsform, der danner grundlag for virksomhedens indtægter og overskud.

Skatteankestyrelsen henviser i deres argumentation til SKM2005.519.LSR, hvor fradrag for underskud ved drift af en landbrugsejendom med udlejning af hestebokse ikke kunne foretages i klagerens skattepligtige indkomst. I afgørelsen lægger Landsskatteretten vægt på driftsformen i de pågældende indkomstår, og fastslår, at man ved vurderingen af virksomhedens driftsresultat i de pågældende indkomstår ikke kan tillægge fiktive/ikke aktuelle indtægter for klagers private brug af 2 bokse til egne heste, da disse bokse ikke har været udlejet erhvervsmæssigt, og ikke har bevirket en erhvervsmæssig indtægt, der er selvangivet i regnskabet.

Som anført ovenfor har skatteyderen i nærværende sag ikke oppebåret indtægter, som ikke relaterer sig til virksomheden. Skatteyderen har derimod øget indtægterne fra en i forvejen eksisterende aktivitet i driften – opstaldning – samt sparret flere udgifter til bl.a. foder, der nu er lagt over på de kunder, som lejer bokse til deres heste. Skatteyderen har således oppebåret faktiske og reelle indtægter fra opstaldning af heste, og ikke som i afgørelsen (SKM2005.519.LSR) påvirket virksomhedens driftsresultat med ikke erhvervsmæssige indtægter.

Skatteankestyrelsen henviser endvidere til SKM2009.747.BR, hvor en omlægning af driften efter 8 år med underskud ikke medførte, at virksomheden kunne anses for erhvervsmæssig, selvom den efter omlægningen leverede et positivt driftsresultat. Omlægningen bestod i, at stutterivirksomheden gik fra at sælge føl i alderen 1-3 år til at sælge trænede ungheste i alderen 5-7 år, som indbragte en betydelig højere salgssum.

Modsat ovenstående afgørelse (SKM2009.747.BR), har skatteyderen foretaget en delvis omlægning af driften allerede 4 år efter opstarten af virksomheden, hvilket har resulteret i et positivt driftsresultat. Der bør i denne situation tilskrives skatteyderen en vis mulighed for at tilpasse driften efter en hård opstartsfase med ekstraordinære vanskeligheder. Der skal således ses bort fra denne svære opstartsfase ved vurderingen af det opnåede driftsresultat og muligheden for at opnå et positivt driftsresultat i de efterfølgende indkomstår.

Skatteankestyrelsen henviser på side 10, 3. afsnit, at der ikke er medtaget afskrivninger i det resultat, der er opgjort. Hertil bemærkes, at der alene skal medtages afskrivninger, hvis der sker en værdiforringelse af aktiverne. Hvis aktivernes værdi kan opretholdes ved normal vedligeholdelse, er der ikke grundlag for afskrivninger. Se f.eks. TfS 2004.142, hvor der i en artikel omtales en afgørelse, hvor der var tale om bådudlejninger, hvor bådens værdi ikke blev forringet – i en sådan situation skulle der ikke foretages afskrivninger. Det gøres gældende, at man i denne sag ikke får nogen værdiforringelse, der begrunder afskrivninger. De regnskabsmæssige resultater må således lægges til grund. Indstilling til afgørelse er derfor på dette punkt forkert.

Det gøres derfor gældende, at de efterfølgende realiserede positive resultater for 2016 og 2017 netop bekræfter at der hele tiden har været udsigt til, at der skulle være en overskudsgivende drift. De kriterier, der derfor følger af f.eks. TfS 1994.364 H er således opfyldt – virksomheden må anses for erhvervsmæssigt drevet i de pågældende indkomstår.

Det gøres således sammenfattende gældende, at den virksomhedsaktivitet og drift, som klageren har haft i det pågældende indkomstår hele tiden har haft udsigt til at blive overskudsgivende og nu også reelt er blevet det. At driften skulle tilpasses, er alene en refleks virkning af, at der var tale om en opstartsperiode.

Det gøres derfor sammenfattende gældende, at der skal gives medhold i den nedlagte påstand.”

Skattestyrelsens udtalelse

Skattestyrelsen har fremsendt følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling til sagens afgørelse:

”Klager har købt ejendommen [adresse1], [by1] – 766-0002023 – den 10/4 2009.

Ejendommen fremstår som en mindre ejendom i landzone på 5,7 ha.

Klager har registreret sig med 2 cvr-numre, henholdsvis:

Cvr [...1] pr. 1/7 2009 med aktiviteten afgrøder

Cvr [...2] pr. 7/2 2011 med aktiviteten Avl af heste.

Resultatet af virksomhederne har siden 2009 udvist underskud:

Indkomståret 2009 -32.232,- kr.

Indkomståret 2010 -45.336,- kr.

Indkomståret 2011 -214.849,- kr.

I indkomståret 2011 omlægges aktiviteten fra juletræsproduktion til hestestutteri, dette indkomstår anses således som etableringsåret for hestestutteriet.

Det fremgår også af luftfoto at der er etableret en hestefold i umiddelbar tilknytning til ejendommen.

Indkomståret 2012 -140.403,- kr.

Indkomståret 2013 -177.138,- kr.

Indkomståret 2014 -195.734,- kr.

Indkomstårene efter klage året udviser følgende resultater:

Indkomståret 2015 - 12.952,- kr.

Indkomståret 2016 13.396,- kr.

Indkomståret 2017 7.445,- kr.

De sidst nævnte indkomstår er kendetegnet ved at hesteavlen er indstillet / sat i bero, der udlejes bokse (opstaldning) for at opnå indtægter, men regnskaberne bærer også præg af at alle udgifter ikke er medtaget – f.eks. driftsøkonomiske afskrivninger på bygninger og driftsmidler, således at de efterfølgende fremviste resultater vil have udvist negative driftsresultater.

Skattestyrelsen er således enig med Skatteankestyrelsen at der ikke kan anerkendes fradrag for underskud i indkomstårene 2012 – 2014, da virksomhedens ikke anses at være erhvervsmæssigt drevet i skattemæssigt henseende.

Det er bl.a. lagt vægt på at der i perioden 2012 – 2015 kun er afhændet 3 føl med følgende indtjening:

Indkomståret 2012 4.000,- kr.

Indkomståret 2013 12.000,- kr.

Indkomståret 2014 34.000,- kr.

Indkomståret 2015 44.000,- kr.

Virksomheden har således alene kunne drives ved hjælp at anden indtjening, hvilket er sket via klagers fuldtidsarbejde.

Klagerens bemærkninger

Klagerens repræsentant har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens foreløbige indstilling til sagens afgørelse:

”Forslag til afgørelse kan ikke tiltrædes. De i sagen nedlagte påstande fastholdes i det hele.

Præmisserne i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelsen, præmis side 9 og 10, giver anledning til følgende supplerende bemærkninger.

På side 9, 4. sidste afsnit, anføres det, at man ved rentabilitetsvurderingen lægger vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse er præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en starts-indkøringsfase. I afsnittet anførtes det, at stutterivirksomheden befandt sig i en opstartsperiode i de påklagede indkomstår 2012-2014. Dette kan tiltrædes. Det overses imidlertid, at der også for disse år var en række særdeles ekstraordinære forhold. Der er redegjort for de ekstraordinære forhold i tidligere indlæg. Der henvises til sagsfremstillingen, side 8, under midten. Der har således været tale om en række udefrakommende udfordringer, der har gjort det særdeles svært at drive stutterivirksomhed for klager. Disse forhold må der også tages hensyn til, når man vurderer kravene til den rentable drift.

I udkast til afgørelse, side 10, 3. afsnit, henvises der til, at der for årene 2015, 2016 og 2017 er en række udgifter, der ikke er medtaget i regnskaberne. Dette bestrides. De udgifter, der var med i de påklagede år 2012-2014, er naturligvis de udgifter, der vedrørte driften i den pågældende periode. At der er sket en omlægning af driften medfører ofte og som udgangspunkt, at der også sker en omkostningsmæssig påvirkning. De omkostninger, der derfor er medtaget i regnskaberne for 2015, 2016 og 2017 er de omkostninger, der er virksomhedsnære. Det gøres derfor gældende, at man naturligvis har medtaget de omkostninger, der vedrører virksomheden.

For så vidt angår afskrivninger er der enighed om, at sådanne skal medtages, men kun hvis afskrivningerne er udtryk for en løbende værdiforringelse. Det gøres gældende, at det produktionsapparat, der er hos klager, ikke undergives nogen løbende værdiforringelse, der ikke kan opretholdes ved almindeligt vedligehold. I en sådan situation skal der derfor ikke tages højde for afskrivninger – det er alene, hvis værdiforringelsen er større. Der henvises i den forbindelse til TfS 2004.142 og deri indeholdte redegørelse for en Vestre Landsrets-afgørelse, hvor Kammeradvokaten tog bekræftende til genmæle i en sag, hvor det blev dokumenteret, at der ikke forelå nogen værdiforringelse.

Sammenfattende gøres det derfor i relation til de aflagte efterfølgende regnskaber gældende, at virksomhedens drift viser, at den kan generere den fornødne rentabilitet. Der har derfor hele tiden, også for årene 2012-2014, været udsigt til, at driften kunne blive rentabel. 2012-2014 vil efter en endda kort årrække blive rentabel, hvilket er dokumenteret ved de fremlagte regnskaber.

Det er korrekt, at virksomhedens karakter og omfang er justeret over årene – dette er en logisk konsekvens af, at man stiller krav om, at man løbende skal forholde sig til rentabiliteten. En driftsmæssig tilpasning og optimering bekræfter derfor ikke, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet i 2012-2014, men bekræfter blot, at man naturligvis altid skal have fokus på at optimere den erhvervsmæssige drift.

På ny må man naturligvis have for øje, at virksomheden dels var i en opstartsperiode og som nævnt først i dette indlæg havde en række ekstraordinære forhold, som medførte særlige udfordringer.

Det gøres derfor gældende, at [person1]s virksomhed i årene 2012-2014 var drevet med udsigt til rentabilitet til følge, og at der derfor skal gives medhold i den nedlagte påstand.”

Landsskatterettens afgørelse

Selvstændige erhvervsdrivende kan ved opgørelsen af den personlige indkomst foretage fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinformation.dk). I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der kun foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen, jf. nettoindkomstprincippet. Underskud af en ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

I dom af 15. april 1994, offentliggjort i TfS 1994, 364, har Højesteret fastslået, at i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan underskud ved drift af en landbrugsejendom, efter den mangeårige, særlige ligningspraksis for deltidslandbrug, fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på betingelse af, at driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. I så fald må ejendommen i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke har udsigt til at kunne give et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger men før renter.

For landbrug er der ikke krav om, at virksomhedens resultat skal kunne dække driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give overskud skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by2] dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

Stutterivirksomheden havde sin opstart i 2011, og virksomheden befandt sig i en opstartsperiode i de påklagede indkomstår 2012-2014.

Efter det oplyste finder Landsskatteretten, at det må lægges til grund, at klageren har haft de nødvendige faglige forudsætninger for at drive en stutterivirksomhed. Der er herved henset til, at der ikke af SKAT er stillet spørgsmålstegn herved.

I de påklagede år var virksomhedens indtægter på henholdsvis 12.749 kr. i 2012, 21.127 kr. i 2013 og 65.001 kr. i 2014. Indtægterne har i de efterfølgende år været på henholdsvis 51.621 kr. i 2015, 90.140 kr. i 2016 og 89.274 kr. i 2017.

Stutterivirksomheden har ifølge virksomhedsregnskaberne for indkomstårene 2012-2014 vist underskud på henholdsvis 140.403 kr., 177.138 kr. og 195.734 kr. I indkomstårene 2015-2017 har virksomhedsresultaterne været på henholdsvis -12.952 kr., 13.396 kr. og 7.445 kr.

Ifølge virksomhedsregnskaberne har udgifterne været på henholdsvis 215.552 kr. i 2012, 204.265 kr. i 2013 og 190.735 kr. i 2014. Udgifterne i årene 2015-2017 har været på henholdsvis 97.173 kr., 79.744 kr. og 86.829 kr. Budgetterne for årene 2018 og 2019 viser alene udgifter på henholdsvis 45.154 kr. og 11.240 kr.

Udgifterne er dermed næsten halveret fra 2014 til 2015. Det bemærkes, at en række udgifter ikke er medtaget i regnskaberne for 2015, 2016 og 2017, herunder kørselsudgifter, ejendomsudgifter og en række omkostninger, som naturligt relaterer sig til driften af en virksomhed af den pågældende type. Landsskatteretten bemærker endvidere, at der i resultaterne ikke er medtaget afskrivninger, hvilket efter fast praksis indgår i bedømmelsen af udsigten til et resultat på 0 kr. eller derover. Såfremt der tages højde for disse poster må det lægges til grund, at driftsresultatet også i de efterfølgende år er negativt.

Landsskatteretten finder ikke, at klagerens virksomhed kan anses for erhvervsmæssigt drevet i de påklagede indkomstår 2012-2014. Der er herved lagt vægt på, at driftsformen i de påklagede år selv ikke efter en længere årrække vil kunne blive overskudsgivende, og at det er oplyst af repræsentanten, at klageren var nødsaget til at tilpasse driften i de efterfølgende indkomstår på grund af klagerens økonomiske situation.

Det bemærkes, at den omstændighed, at virksomheden befandt sig i en opstartsperiode, ikke ændrer ved, at virksomheden i de påklagede år ikke kan anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.

Da landbruget ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet, godkendes der ikke fradrag for underskud af klagerens virksomhed i de påklagede år, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.