Kendelse af 22-10-2019 - indlagt i TaxCons database den 23-11-2019

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] v/[person1] med cvr - nummer [...1]. Branchekoden er 592000 Indspilning af lydoptagelser og udgivelse af musik.

Klageren har ikke indsendt selvangivelse for indkomståret 2011.

SKAT har derfor, den 30. november 2012, foreslået at fastsætte overskud af klagerens virksomhed til 120.000 kr.

Det anføres i forslaget, at overskud af virksomhed er skønnet ud klagerens personlige skatteoplysninger. Der er især lagt vægt på virksomhedens momsoplysninger ved at omregne momstallene til det skønnede resultat af virksomhed.

Virksomheden har for indkomståret 2011 indsendt følgende momsangivelser:

SKAT har ikke modtaget indsigelser til forslaget, og årsopgørelse for indkomståret 2011 i overensstemmelse med forslaget vedrørende overskud af virksomhed er tilgængelig i klagerens skattemappe den 15. januar 2013.

Klageren har den 8. november 2015 anmodet SKAT om at genoptage skatteansættelsen for indkomståret 2011.

Klageren har den 16. marts 2016 fremsendt en selvangivelse med regnskab for indkomståret 2011.

Der selvangives et underskud af virksomhed på 8.298 kr.

SKAT har den 19. april 2016 foreslået, at der gives afslag på ekstraordinær genoptagelse for indkomståret 2011.

Klageren fremsætter den 11. maj 2016 indsigelse til dette forslag.

SKAT har den 24. maj 2016 fremsendt en afgørelse, hvori der gives afslag på at genoptage klagerens skatteansættelsen for indkomståret 2011.

SKATs afgørelse

SKAT har nægtet at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2011.

Som begrundelse for afgørelsen har SKAT anført følgende:

’’(...) Fristen for genoptagelse for indkomståret 2011 udløb 1. maj 2015. Fristen for genoptagelse er derfor udløbet, jævnfør skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og du kan kun få genoptagelse, hvis du

opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 og stk. 2.

SKAT mener, at du ikke er berettiget til genoptagelse, fordi du ikke opfylder betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Du har begrundet din anmodning med, at der er væsentlig forskel på de tal der er trykt på årsopgørelsen fra dengang og de faktiske tal.

SKAT finder ikke, at den skønsmæssige ansættelse er åbenbart for højt ansat i forhold til de tilgængelige oplysninger på det tidspunkt, hvor den skønsmæssige afgørelse er truffet. SKAT finder derfor ikke, at der er begået myndighedsfejl. (...)

SKAT fastholder, at skatteansættelsen for indkomståret 2011 ikke genoptages.’’

SKAT har fremsendt følgende udtalelse til klagen

’’Det fremgår af, at kæresten, som også er ansat, blev ramt af en diskusprolaps i juni 2013.

SKAT finder ikke, at det forhold, at kæresten bliver ramt af en diskusprolaps kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse. Det er således skatteyders ansvar, at selvangivelsen bliver indsendt. Det er endvidere kun alvorlig sygdom, som kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse.

Det fremføres, at officialprincippet ikke er overholdt ved den skønsmæssige ansættelse.

Man er pligtig til at selvangive sin indkomst. Sker dette ikke er SKAT berettiget til at fastsætte indkomsten skønsmæssigt. Den skønsmæssige ansættelse bliver jo netop lavet fordi, skatteyder ikke indsender det hun er forpligtet til. SKAT er ikke forpligtet til at lave nærmere undersøgelser i den forbindelse.

SKAT fastholder, at der ikke er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2011.’’

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at der skal ske genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2011.

Til støtte for påstanden er anført følgende:

’’(...) som partsrepræsentant skal vi hermed på vegne af ovennævnte klient, påklage den af Skattemyndigheden i [by1] afsagte afgørelse af 24. maj 2016, vedrørende [person1]s skattegrundlag for indkomstårene 2011-2014, jf. bilag 1.

Nærværende sag drejer sig om, hvorvidt SKAT kan nægte ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2011 med begrundelsen om, at betingelserne for genoptagelse ikke anses for opfyldt i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr.1-8 og stk. 2.

Baggrunden for genoptagelsen skyldes, at vor klient ikke har haft det overskud som Skattemyndigheden skønsmæssigt har ansat for virksomheden [virksomhed1] v/[person1]. Skattemyndigheden har ansat overskud af virksomhed til kr. 120.000,00 for indkomståret 2011. Der er tale om særlige omstændigheder, der falder ind under bestemmelsesområdet i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8, idet den skønsmæssig ansættelse er åbenbar urimelig. På baggrund heraf skal der ske ekstraordinær genoptagelse for indkomståret 2011.

Det skal bemærkes at vi i nærværende klageskrivelse ikke vil behandle indkomstårene 2012-2014, da det af SKATs afgørelse fremgår, at disse er ændret i henhold til indsendte regnskaber.

PÅSTAND

Der nedlægges påstand om, at indkomståret 2011 kan få genoptages efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, således at [person1]s skattepligtige indkomst for 2011, for så vidt angår overskud af egen virksomhed skal nedsættes som følgende:

2011 overskud af virksomhed på kr. 120.000 skal nedsættes til kr. - 8.298,00

SAGSFREMSTILLING

I det følgende skal der som udgangspunkt henvises til SKATs afgørelse af 24. maj 2016, hvor sagens forhold bliver præsenteret, jf. bilag 1.

[person1] har fra den 1. marts 2011 været registreret med virksomheden [virksomhed1] v/[person1], CVR-nr. [...1] med adresse på [adresse1], [by2], jf. bilag 2.

[person1]s virksomhed [virksomhed1] er et traditionelt lydstudie hvor der bliver produceret lyd og musik hovedsageligt til reklamer, herunder primært til industrivirksomheder.

Vor klient har haft sin kæreste [person2] ansat i virksomheden siden opstarten, hvor han blandt andet har haft til opgave at udarbejde regnskaber for virksomheden.

I opstartstiden for virksomheden og den efterfølgende tid har virksomheden ikke genereret et overskud, idet denne var i sin opstartsfase og hvor flere forhold ikke var klarlagte. Efter at [person1] og hendes kæreste [person2] i 2013 konstaterer virksomhedens manglende selvangivelse, vil [person2] udarbejde et regnskab, men bliver ramt af en diskusprolaps i juni 2013, hvorfor regnskabet ikke kan udarbejdes og selvangives til SKAT.

Som følge heraf, kontakter [person1][virksomhed2] der vil assistere [person1] i at udarbejde regnskab for indkomståret 2011, således at denne kan sendes ind før fristens udløb. [virksomhed2] bogfører, momsafstemmer og udarbejder regnskab for 2011, jf. bilag 3, men da [person2] ca. 1 1/2 år efter vender tilbage på arbejde, blev det konstateret at regnskabet var væsentlig fejlbehæftet, hvorfor regnskabet blev yderligere forsinket.

SKAT fremsender sit forslag til afgørelse af 19. april 2016, jf. bilag 4, hvori det fremgår, at SKAT imødekommer ændring af skatteansættelserne for indkomstårene 2012-2014, men ikke indkomstår 2011, da SKAT ikke finder betingelserne for genoptagelse for opfyldt.

[person1] fremsender den 11. maj 2016 bemærkninger til SKATs forslag af 19. april 2016, jf. bilag 5, hvori [person1] fremkommer med sine indsigelser til forslaget vedrørende indkomståret 2011, da virksomheden ikke har haft det af SKAT skønsmæssige ansatte overskud på kr. 120.000,00.

I afgørelse fra SKAT af 24. maj 2016 fastholdes nægtelse af genoptagelse af indkomstår 2011, hvorfor afgørelsen hermed påklages til Skatteankestyrelsen, idet vi ikke er enige i afgørelsen og vil i det følgende fremkomme med en nærmere redegørelse herfor.

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at vi ikke er enige i SKATs nægtelse af genoptagelsen af indkomståret 2011. Der er tale om en skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed for 2011, som ligger væsentlig over, hvad der kan anses for sandsynligt for vor klients virksomhed samt at der er særlige omstændigheder, der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1. nr. 8.

Særligt vedr. indkomstår 2011

[person1] har været registreret med virksomheden [virksomhed1] v/[person1] siden 1. marts 2011. I forbindelse med opstarten af virksomheden indskød [person1] cirka kr. 7.000 kontant i virksomheden samt udstyr for kr. 63.761,80, herunder mixerpult, mikrofoner m.v., jf. bilag 6.

I det pågældende indkomstår generede virksomheden intet overskud, men havde et underskud på kr. 8.298, da [person1]s virksomhed var en nyetableret virksomhed der i første omgang skulle finde fodfæste inden for branchen.

Ekstraordinær genoptagelse

Såfremt en borger ønsker ansættelsen af indkomst ændret, skal der senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb anmodes om genoptagelse af skatteansættelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Fristen for anmodning om ordinær genoptagelse for indkomståret 2011 er udløbet, hvorfor der kun kan ske genoptagelse, såfremt en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 er opfyldt.

SKAT har fremført i sin afgørelse af 24. maj 2016, at de ikke anser betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1-8 og stk. 2 for at være opfyldt, hvor SKAT ikke kan genoptage [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2011.

Vi er ikke enige i SKATs afgørelse af 24. maj 2016 vedrørende indkomståret 2011.

[person1]s skatteansættelse vedrørende overskud af virksomhed for indkomståret 2011 skal genoptages i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, da der i nærværende sag foreligger særlige omstændigheder der begrunder en ekstraordinær genoptagelse.

Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 kan kun anvendes til at foretage ændringer, som er til gunst for den skattepligtige, hvorfor SKAT ikke har adgang til at gennemføre en nettoforhøjelse på grundlag af en anmodning om nedsættelse, jf. SKM2012.87BR, jf. bilag 7.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 er en opsamlingsregel, der kan finde anvendelse, når ingen af de øvrige genoptagelsesgrunde i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7 kan medføre ekstraordinær genoptagelse af et indkomstår.

Det centrale anvendelsesområde for tilladelse til genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 er, når en ansættelse af indkomstskat er forkert som følge af, at SKAT har begået fejl på sådan en måde, at fejlen har været årsag til en materiel urigtig ansættelse, som det efter en konkret vurdering må anses for urimelig at opretholde, jf. den Juridiske Vejledning 2016-1, afsnit A.A.8.2.2.2.2.8.

Det fremgår ligeledes af den Juridiske Vejledning 2016-1, afsnit A.A.8.2.2.2.2.8, at:

”Tilladelse til ekstraordinær genoptagelse af indkomst- og ejendomsværdiansættelser efter skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8, er betinget af, at der foreligger særlige omstændigheder, der kan medføre en ændring af en ansættelse. Det kan eksempelvis være myndighedsfejl, svig fra tredjemand eller helt særlige uforudsigelige tilfælde, der ikke bebrejdes den skattepligtige, herunder alvorlig sygdom”.

Endvidere er det en forudsætning for anvendelse af skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8, at der er en sandsynlig udsigt til, at genoptagelsen af ansættelsen vil resultere i en indholdsmæssig ændring af den hidtidige ansættelse, jf. den Juridiske Vejledning 2016-1, afsnit A.A.8.2.2.2.2.8.

[person1] virksomhed er blevet skønsmæssig ansat til at have et overskud på kr. 120.000 i indkomståret 2011, hvilket ikke er et korrekt takseret overskud ansat af SKAT.

Hvis en skønsmæssig ansættelse åbenbart er sat for højt i forhold til de tilgængelige oplysninger på det tidspunkt, hvor den skønsmæssige afgørelse er truffet, vil der kunne være tale om en ansvarspådragende myndighedsfejl, der kan medføre ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, jf. den Juridiske Vejledning 2016-1, afsnit A.A.8.2.2.2.2.8.

Endvidere fremgår det af samme vejledning, at jo større forskellen mellem den skønsmæssige ansættelse og den efterfølgende dokumenterede ansættelse, jo mindre krav vil der kunne stilles for at kvalificere den skønsmæssige afgørelse som en myndighedsfejl.

På baggrund heraf, har SKAT ikke tilstrækkelig undersøgt [person1]s virksomheds talmæssige forhold og ved sin skønsmæssige ansættelse ikke taget i betragtning, at virksomheden havde opstart den 1. marts 2013. Eftersom det for mindre virksomheder er meget almindeligt at starte med underskud eller et mindre overskud det første indkomstår efter etablering, må SKATs ansættelse af overskud på kr. 120.000,00 af [person1]s virksomhed i 2011 være åbenbart for højt ansat.

Ved vurdering af om der kan tillades genoptagelse efter skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8, tillægges det betydning om en ændring af skatteansættelsen har væsentlig betydning for den skattepligtige.

Dette væsentlighedskriterium er i hovedsagen af økonomisk art og indebærer, at en indkomstændring for et eller flere indkomstår på i alt mere end kr. 5.000,00 bør resultere i genoptagelse, jf. den Juridiske Vejledning 2016-1, afsnit A.A.8.2.2.2.2.8.

For vor klients vedkommende må denne betingelse anses som opfyldt, da der alene for indkomstår 2011 er tale om en ændring på kr. 128.298,00.

Vedr. overskud af virksomheden [virksomhed1] v/[person1] i indkomstår 2011

[person1]s virksomhed er som tidligere nævnt blevet skønsmæssigt ansat med overskud af virksomhed på kr. 120.000,00 i indkomståret 2011.

Såfremt SKAT ved sin skønsmæssige ansættelse havde taget højde for, at virksomheden ikke eksisterede i det forudgående indkomstår og derfor ikke har kunne tage udgangspunkt i overskuddet herfra ved ansættelsen af 2011, vil der have været en sandsynlig udsigt til, at genoptagelsen vil resultere i en indholdsmæssig ændring af den hidtidige ansættelse.

På baggrund heraf, ville overskud af virksomhed ikke være åbenbart for højt ansat, som tilfældet er i nærværende sag.

Der er ingen tvivl om, at det skønsmæssige takserede beløb ikke er vurderet ud fra [person1]s virksomheds tidligere overskud, idet hun tidligere ikke har drevet virksomhed og har aldrig været i nærheden af et overskud i den størrelse.

Det fremgår af SKATs afgørelse af 24. maj 2016, at SKAT har godkendt selvangivne underskud for indkomstårene 2012, 2013 og 2014, hvorfor det synes mærkeligt at SKAT vurdere at virksomheden har genereret et overskud i indkomståret 2011, men underskud i de 3 følgende år.

Det fremgår af SKATs egen Juridiske vejledning 2016-2, afsnit A.B.5.1:

”Den skønsmæssige ansættelse skal foretages ud fra en realistisk vurdering af den skattepligtiges faktiske indkomstforhold. Det indebærer bl.a., at selvangivelsen ikke må fremtvinges ved en urealistisk høj ansættelse”

Det kan derfor konstateres, at SKAT, med det store takserede beløb, ikke har overholdt retningslinjerne i SKATs egen vejledning.

Ligeledes kunne SKAT have indhentet kontoudtog fra [person1] konti i henholdsvis [finans1] og [finans2] bank, jf. bilag 8. Af disse fremgår det tydeligt, at erhvervskonto som har været tilknyttet [person1]s virksomhed, ikke har haft nogen betydelig indtægt i indkomståret 2011. Sammenholder man kontoudtoget for virksomheden med det af SKAT takserede overskud, er det slet ikke sammenligneligt, hvorfor ansættelsen er forkert og fører til en materiel ukorrekt ansættelse af overskuddet. Virksomhedshedens driftskonto understøttes ligeledes af budgetkontoen der har været tilknyttet, jf. bilag 9, hvoraf alle faste udgifter i virksomheden fremgår.

Det kan derfor konstateres, at SKAT ikke kan anses for at have overholdt officialprincippet.

Officialprincippet er en retsgrundsætning der bevirker, at SKAT skal sikre, at en sag er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en korrekt afgørelse. SKAT skal sørge for, at alle relevante oplysninger fremskaffes og inddrages i sagen. Dette gælder både vedrørende de faktiske og de retslige forhold.

Officialprincippet indebærer, at SKAT og borgeren ikke anses for modstående parter, som det er tilfældet, hvis sagen indbringes for domstolen. For domstolene gælder forhandlingsprincippet, som medfører, at parterne hver især må fremlægge det materiale, som parterne vil påberåbe sig.

Hvis SKAT ikke har overholdt officialprincippet, kan det medføre, at afgørelsen er ugyldig, da officialprincippet er en garantiforskrift, jf. den Juridiske vejledning 2016-2, afsnit A.A.7.4.3.

Det er tydeligt, at det takserede overskud af virksomhed for indkomståret 2011, er væsentlig højere end de underskud, som [person1] har selvangivet i 2013 og 2014, hvorfor der må være tale om en myndighedsfejl der kan karakteriseres som en særlig omstændighed, da SKAT ikke har gjort brug af undersøgelsespligten i nærværende sag og takseret et for højt overskud.

Vedr. virksomhedens aktivitet

Virksomheden [virksomhed1] v/[person1] er et traditionelt lydstudie, hvor der bliver produceret lyd og musik hovedsageligt til reklamer, som primært sælges på bestilling til industrivirksomheder.

Der bliver typisk indspillet et ”speak”, hvor man indtaler eller snakker om et produkt til en reklame eller en reklamefilm. Endvidere producerer virksomheden også livelyd til koncerter, hvor en dags arbejde honorerer virksomheden med cirka kr. 2.000 - 2.500.

Gennemsnitsprisen for en produktion ligger på mellem kr. 2.000 - 4.000, men afhænger som regel også på størrelsen af produktionen. Virksomheden har i etableringsåret ikke haft særlig mange ordre, hvorfor den i indkomståret 2011 ikke havde et overskud, men derimod et underskud.

Vedr. regnskab for [virksomhed1] i 2011

Som tidligere nævnt bad [person1] i 2014 [virksomhed2] om hjælp til assistance med bogføring, momsafstemning og opstilling af regnskab for 2011, jf. bilag 3, da indkomståret stadig faldt ind under den ordinære selvangivelsesfrist.

I mellemtiden var [person1] kæreste, [person2], vendt tilbage til arbejde i virksomheden, efter et længere sygdomsforløb med diskusprolaps. [person2] konstaterede at regnskabet som var udarbejdet af [virksomhed2] var væsentlig fejlbehæftet, jf. bilag 10.

Som følge af det fejlbehæftede regnskab blev selvangivelse af overskud af virksomhed yderligere forsinket. [virksomhed2] havde rigget på det og indskudt forkerte ting, som fremgik af det fejlbehæftede regnskab. Der var mange ting der skulle have været indskudt i virksomheden, men som slet ikke var medtaget i regnskabet, såsom et billån til en firmabil, jf. bilag 11.

Det blev for eksempel konstateret, at løn og honorar fra virksomheden var bogført som en postering der var trukket ud til privat brug.

Efter at have konstateret væsentlige fejl i den af [virksomhed2] forkert udarbejdede regnskab, udarbejdede [person2] et nyt regnskab, hvor de korrekte tal blev bogført under de korrekte posteringer.

Det fremgår af virksomhedens korrekte regnskab for indkomståret 2011, at denne har haft et underskud på kr. 8.298,00, jf. bilag 12, hvorfor dette beløb er den korrekte opgørelse af virksomhedens resultat og ikke som det af SKAT takserede overskud for [person1]s virksomhed på kr. 120.000,00.

Ligeledes fremgår det af det nye regnskab, se bilag 12, at billånet til firmabilen nu er en gældspost under passiver, hvilket ikke fremgik af det fejlbehæftede regnskab.

Virksomhedens regnskab understøttes af alle bogførte kladdeposteringer der har været i virksomheden i indkomståret 2011, jf. bilag 13.

Krav om indholdsmæssig ændring

En forudsætning for anvendelse af skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8, at der er en sandsynlig udsigt til, at genoptagelsen af ansættelsen vil resultere i en indholdsmæssig ændring af den hidtidige ansættelse, jf. den Juridiske vejledning 2015-2, afsnit A.A.8.1.3.10:

”Det er en forudsætning for genoptagelse efter SFL § 27, stk. 1, nr. 8, at der er en sandsynlig udsigt til, at genoptagelsen af ansættelsen vil medføre en ændring af den hidtidige ansættelse”.

I nærværende sag er der tale om et beløb på kr. 120.000,00, som [person1] aldrig har haft i overskud af virksomhed, da virksomheden i etableringsåret ikke har haft nogen betydelig omsætning og der er kun trukket penge ud til honorar og løn til den ansatte [person2] samt diverse speakere og oversættere.

[person1] skal ikke beskattes af et overskud hun ikke har haft, da SKATs skøn beror på en klar myndighedsfejl, som følge af at SKAT ikke har overholdt officialprincippet og burde være af den klare opfattelse, at der ikke har kunne være et overskud i 2011, når SKAT har godkendt selvangivne overskud i de følgende indkomstår 2012-2014.

Når SKAT udmærket er klar over dette forhold, burde SKAT ligeledes være klar over, at en genoptagelse vil resultere i en indholdsmæssig ændring af [person1]s skattegrundlag, hvilket vil have en væsentlig økonomisk betydning for [person1], da væsentlighedskriteriet i forhold til en indkomstændring, er på mere en 5.000,00 i det pågældende indkomstår.

Det er vores klare opfattelse, at SKAT ikke har anvendt alle tilgængelige oplysninger i forbindelse med fastlæggelse af den skønsmæssige ansættelse af overskud i [person1]s virksomhed.

Konklusion

Af ovenstående redegørelse er det således essentielt at Skatteankestyrelsen bemærker, at der i vores klients tilfælde er tale om særlige omstændigheder, der gør sig gældende, hvilke ikke kan bebrejdes vores klient.

Som følge heraf er [person1] efter vores klare opfattelse berettiget til ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2011.(...)’’

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse

’’Det er først lige blevet mig klart for 14 dage siden, revisionsfirmaet [virksomhed3] ApS, [adresse2], [by3], der skulle hjælpe med at repræsentere mig i denne sag, er gået konkurs, så jeg derfor står uden hjælp.

Jeg har desværre ikke råd til at betale for en anden til at føre min sag, så jeg sætte min lid til at retten vil have forståelse for min manglende evner hertil.

Jeg er godt klar over at fristerne for rettidig indsendelse i sagen ikke blev overholdt, og det er jeg oprigtig ked af, og ?ov over. Undskyld for det.

Jeg håber at der kan ?ndes forståelse herfor i henhold den tidligere indsendte dokumentation.

Jeg mener at der jf. regnskabet for 2011, bør ses på de faktuelle tal;

at der var et mindre underskud i regnskabet og ikke et overskud på 120.000. Det var desuden et nystartet ?rma, og [person2] der skulle have sørget for rettidig indsendelse blev langtids syg.

Jeg ved godt at det er gentagelser af allerede indsendt dokumentation, men jeg vil bare lige påpege, at det for mig virker mærkeligt, at men skønner et lille bitte lydstudie, til et kæmpe overskud det første år, når det er velkendt at der er store anlægsomkostninger inden for den branche... ja vel inden for de ?este brancher.

Jeg ved ikke, hvad jeg mere skal gøre i sagen, så I må meget gerne kontakte mig, hvis der er noget andet jeg skal gøre.’’

Landsskatterettens afgørelse

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin indkomstansættelse, skal senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb, fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2011 er dateret den 8. november 2015.

Anmodningen om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2011 er således modtaget af SKAT efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse.

En anmodning om genoptagelse, der er indgivet efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse, kan imødekommes i tilfælde, der opfylder en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7, indeholder en række objektive grunde til genoptagelse. Klageren opfylder ikke betingelserne for genoptagelse efter disse bestemmelser.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan der efter anmodning fra den skattepligtige gives tilladelse til ekstraordinær genoptagelse af indkomstansættelsen, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Retten finder ikke, at der forligger særlige omstændigheder i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Retten finder, at SKATs skønsmæssige ansættelse af overskud af virksomhed på 120.000 kr. ligger inden for den skønsmargin forvaltningen har, når klageren ikke har selvangivet for det pågældende indkomstår, og SKAT især har lagt vægt på virksomhedens momsoplysninger ved at omregne momstallene til det skønnede resultat af virksomhed.

Årsopgørelsen for indkomståret 2011 blev lagt i klagerens skattemappe den 15. januar 2013. Klageren må derfor senest på dette tidspunkt anses for at være kommet til kundskab om ændringen af hans skatteansættelse. Klageren har ikke dokumenteret, at genoptagelsesanmodningen er fremsat senest 6 måneder efter, at klageren er kommet til kundskab om det forhold der begrunder ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Der foreligger ikke særlige omstændigheder, der kan begrunde en dispensation fra fristen.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.