Kendelse af 29-09-2017 - indlagt i TaxCons database den 12-11-2017

Klageren har anmodet SKAT om bindende svar på følgende spørgsmål:

”Vil avance med salg af ejendommen [adresse1], [by1] være skattefri, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1 jf. stk. 2, på betingelse af at der ikke kan ske udstykning til selvstændig bebyggelse?”

SKAT har besvaret spørgsmålet med ”nej”.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

I SKATs afgørelse fremgår følgende af afsnittet om de faktiske forhold:

”[person1] ejer ejendommen beliggende [adresse1], [by1], som han har købt med overtagelse den 1. september 2005 af sin mor [person2].

Ejendommen er ved den seneste offentlige vurdering vurderet som en beboelsesejendom med et grundareal på 14.721 m2

Ifølge det centrale personregister (CPR) har [person1]s mor [person2] beboet ejendommen frem til sin fraflytning den 15. marts 2006. Det fremgår endvidere af CPR at [person1] sammen med sine forældre er tilflyttet ejendommen i 1975 og har haft fast bopæl på ejendommen i en længere årrække herefter.

I har i anmodningen oplyst følgende:

Den omhandlede ejendom er anskaffet pr. 1/ 9-2005 for kr. 663.000.

Der er tale om en tidligere landbrugsejendom. Forud for mit køb er det meste af ejendommens jordtilliggende afhændet. Ejendommens samlede areal udgør 1,47 ha. Ca. 1 ha er bortforpagtet-det resterende areal udgøres af gårdsplads, udenoms arealer og have.

Ejendommen er vurderet som en beboelsesejendom.

Ejendommen fremstår som en firelænget gård, hvoraf den ene længe er stuehus og de øvrige 3 længer er tidligere stald, lade, værksted m.v.

Stuehuset er fra 1875 og det bebyggede areal udgør 130 m2.

Formålet med købet var at benytte ejendommen til fritidsformål.

Jeg har for nylig ansøgt og modtaget erklæring fra kommunen om, at ejendommen kan benyttes til fritidsformål (flex-attest).

I har sammen med indsigelsen til det udsendte udkast til bindende svar indsendt diverse bilag hvor der blandt andet fremgår følgende:

1. Brev fra [...] Kommune dateret den 25. august 2005, hvoraf det fremgår at [person2] [person3] er givet afslag på en plejebolig. Det fremgår endvidere af brevet, at hun er godkendt til ældrebolig og er opført på venteliste til en sådan.
2. Regning fra [...] kommune, hvoraf det fremgår at [person2] [person3] i perioden 18. november - 31. december 2005 har været på aflastningsophold i 36 døgn.
3. Meddelelse om folkepension, hvoraf det fremgår at [person2] [person3] øl er blevet trukket for husleje, el og varmefor januar måned 2006.

SKATs afgørelse

SKAT har besvaret klagerens spørgsmål med ”nej”.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

Generelt:

Af ejendomsavancebeskatningslovens (EBL) § 1 ses, at fortjeneste ved afståelse af fast ejendom medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov. En undtagelse herfra findes i lovens § 8, stk. 1, som vedrører en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder. Heraf fremgår følgende:

"Fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder skal ikke medregnes, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit efter nærværende stykke. Med hensyn til en- og tofamilieshuse gælder denne fritagelse dog kun, såfremt

1. ejendommens samlede grundareal er mindre end 1.400 m2 eller
2. der ifølge offentlig myndigheds bestemmelse ikke fra ejendommen kan udstykkes grund til selvstændig bebyggelse eller
3. udstykning ifølge erklæring fra skatteministeren vil medføre væsentlig værdiforringelse af restarealet eller den bestående bebyggelse. "

De beskrevne regler for en- og tofamilieshuse gælder også for sommerhusejendomme og lign., som ejeren eller dennes husstand har benyttet til privat formål i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, jf. EBL § 8, stk. 2 (sommerhusreglen).

For ejendomme der er vurderet som helårsbolig, er det som udgangspunkt bestemmelsen i parcelhusreglen, der gælder, ved vurderingen af muligheden for eventuel skattefritagelse. Såfremt helårsboligen imidlertid anvendes som fritidsbolig af ejeren og/eller dennes husstand, kan fortjeneste ved afståelse efter praksis fritages for beskatning efter sommerhusreglen, hvis to betingelser er opfyldt:

Ejendommen skal være anskaffet med henblik på anvendelse til fritidsformål for ejeren eller dennes husstand.
Ejendommen skal i hele ejertiden udelukkende være anvendt til fritidsformål for ejeren eller dennes husstand.

Det er ejeren, der har bevisbyrden for at dokumentere, at betingelserne for skattefritagelsen er opfyldte.

Det følger således af praksis, at der kan opnås skattefrihed efter EBL § 8, stk. 2, ved afhændelse af en ejendom, når ejendommen er erhvervet med henblik på anvendelse som fritidsbolig og herefter er anvendt således.

Der kan henvises til følgende praksis på området:

SKM2010.166 HR. Salg af helårsbolig anvendt som feriebolig. Ejerlejlighed anskaffet men ikke udelukkende anvendt som fritidsbolig. Bopælspligt som følge af udlejning i 18 måneder. Fortjeneste skattepligtig.

Konkret:

Ejendommen beliggende [adresse1], [by1], er vurderet som en beboelsesejendom med stuehus og udbygninger..

Hvorvidt ejendommen kan fritages for beskatning efter sommerhusreglen i EBL § 8, stk. 2, afhænger af, om det er sandsynliggjort, at den købt som sommerbolig, og om den rent faktisk også udelukkende er anvendt som sommerbolig af [person1].

I har i anmodningen oplyst, at formålet med købet var at benytte ejendommen til fritidsformål. I har sammen med anmodningen vedlagt tilladelse fra [by2] Kommune dateret den 15. marts 2016, hvor det fremgår at der gives tilladelse til flexbolig på ejendommen. Det betyder at ejendommen fritages for bopælspligt, således at den kan anvendes til fritidsbolig.

SKAT anser ikke den skærpede bevisbyrde, for at formålet med erhvervelsen af ejendommen har været private fritidsformål og at den rent faktisk også udelukkende er anvendt som sommerbolig, for at være løftet, jf. EBL § 8, stk. 2 og ovenfornævnte praksis.

Der er ved afgørelsen henset til følgende forhold:

At [person1]s mor [person2] bebor ejendommen på købstidspunktet og har beboet ejendommen siden 1975 og frem til sin fraflytning den 15. marts 2006 (ifølge CPR). Selvom den reelle fraflytning, jf. de indsendte bilag rettelig er den 1. januar 2006, anser SKAT ikke dette forhold for at have betydning for sagens afgørelse.
At [person1] på købstidspunktet den 1. september 2005 ved, at hans mor [person2] er godkendt til ældrebolig og opført på venteliste til en ældrebolig, uden dog at vide hvornår hans mor vil kunne forvente at få tildelt en sådan.
Selvom [person1]s mor [person2] i perioden 18. november -31. december 2005 har været på aflastningsophold i 36 døgn anses hun i denne periode fortsat for at have fast bopæl og adresse på [adresse1].
Den praksis der er på området og som kommer til udtryk i ovennævnte afgørelse, SKM2010.166 HR.

Betingelserne for et skattefrit af ejendommen efter EBL § 8, stk. 2 er således ikke opfyldt og det stillede spørgsmål besvares derfor med 'NEJ'.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs bindende svar ændres til "ja”, således at en eventuel avance opnået ved afståelse af ejendommen omfattes af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2. En eventuel avance er derfor skattefri.

Det er til støtte for påstanden bl.a. anført:

”SKAT har den 11. maj 2016 (j.nr. 16-0374136) afgivet bindende svar på følgende spørgsmål:

Vil avance med salg af ejendommen [adresse1], [by1] være skattefri, jf.. ejendoms­ avancebeskatningslovens § 8, stk. 1 jf. stk. 2, på betingelse af at der ikke kan ske udstykning til selvstændig bebyggelse?

SKAT har besvaret spørgsmålet med: Nej.

Afgørelsen påklages hermed, idet vi er af den opfattelse, at salget af ejendommen kan ske skattefrit.

Vedr. sagens faktiske forhold henvises til det bindende svars gengivelse heraf.

SKAT har besvaret forespørgslen med nej og henvist til Højesterets dom - SKM2010.166.

Som nærmere begrundelse er anført, at højesterets dom er ledende praksis, og at dommens præmis om at ejendommen ikke må være anvendt til andet end fritidsformål ikke er opfyldt.

Der henvises i den forbindelse til, at [adresse1] i perioden fra [person1]s overtagelse den 1. september 2005 har været beboet af sælgeren, [person2] - [person1]s moder. Reel beboelse fortsatte frem til den 28/10-2005, hvor [person2] kom på aflastningsophold - og fra 1. januar 2006 permanent ophold på plejehjemmet [...]. Officiel flytning bliver først meldt til folkeregisteret pr. 1. marts 2006.

SKAT er tilsyneladende enige i disse faktuelle oplysninger, jf. SKAT's henvisning til de faktiske forhold. Der er da også fremsendt dokumentation for opholdsbetaling fra og med 28/10-2005 og frem til den permanente flytning.

SKAT har lagt vægt på, at da ejendommen således (dvs. i perioden fra overtagelsen den 1/9 2005 og frem til 28/10 2005) har været benyttet til andet end fritidsformål - så har vi ikke løftet bevisbyrden for, at ejendommen udelukkende er købt og anvendt til dette formål.

Vi vil fastholde, at ejendommen udelukkende er købt og anvendt til fritidsformål. Vi vil i den sammenhæng påpege, at sælgers bopæl på ejendommen indtil hun kunne flytte i pleje/ældrebolig naturligvis var bekendt for [person1] ved hans køb af ejendommen. Det er ligeså klart, at såvel køber som sælger på købstidspunktet (skødet er i øvrigt først underskrevet den 22/9-2005) var uvidende om, hvornår fraflytning kunne ske. På grund af sælgers tilstand var man dog klar over, at der ikke ville gå lang tid, da hun som nævnt havde svært ved at klare sig selv.

Vi har derfor den opfattelse, at formålet med købet af ejendommen er dokumenteret at være til fritidsformål - og at den korte periode, hvor sælger af praktiske årsager måtte bebo ejendommen ikke kan føre til andet. I denne sammenhæng mener vi ikke, at forholdet kan sammenlignes med fakta fra højesteretsdommen, idet der ikke her er tale om udleje til 3. mand.

Vores påstand er derfor, at SKATs bindende svar skal ændres til ”JA”.

Repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

Repræsentanten har anført:

”Vi er enige i de faktiske forhold, som er beskrevet, ligesom vi er enige i det lovgrundlag, der ligger til grund for afgørelsen. Vi er ligeledes enige i, at praksis på området styres af bl.a. Højesterets dom SKM2010.166, hvorefter en ejendom, der er vurderet som helårsbeboelse - for at blive omfattet af "sommerhusreglen" skal være anskaffet med fritidsformål for øje - ligesom ejendommen i ejertiden ikke må være benyttet til andre formål.

Vi har dog den opfattelse, at fortolkningen af dommen er for vidtgående. Højesterets­ dommen omhandler en ejendom, som efter anskaffelsen blev anvendt til bolig for en fremmed - i en ikke ubetydelig periode - nemlig 1 år og 7 måneder.

I dette tilfælde benytter sælgeren, dvs. [person1]'s mor, ejendommen som bolig indtil hun har fået tildelt en aflastningsplads på plejehjem. Der er tale om en kort periode på 11/2 måned. Herefter vender sælger ikke tilbage til ejendommen, og fraflytning bliver først meddelt kommunen i forbindelse med, at sælger har fået tildelt permanent ophold på plejehjemmet.

Køber og sælger ved begge på tidspunktet for ejendomshandlen, at sælger ikke kan blive boende i ejendommen, og allerede på dette tidspunkt er sælger også blevet godkendt til en plejebolig. Det må således være at betragte som et - ikke nedskrevet - vilkår i forbindelse med handlen, at sælger bliver boende på ejendommen indtil plejebolig eller plejehjemsplads er blevet tildelt. Perioden fra 18. november 2005 til 15. marts 2006 har [person2] formelt set bopæl på ejendommen, men reelt er hun fraflyttet ejendommen den 18. november.

Ejendommen har således efter overtagelsen af ejendommen alene som følge af vilkåretved handlen været benyttet af sælgeren i en meget begrænset periode.

Vi mener derfor fortsat, at ejendommen efter overtagelsen udelukkende har været benyttet til fritidsformål, således at ejendommen kan sælges skattefrit. ”

Landsskatterettens afgørelse

Fortjeneste ved salg af fast ejendom som udgangspunkt medregnes til den skattepligtige indkomst. Det følger af ejendomsavancebeskatningslovens § 1.

Fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder skal dog ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Fortjeneste ved afståelse af sommerhusejendomme og lignende, som ejeren eller dennes husstand har benyttet til privat formål i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, medregnes heller ikke til den skattepligtige indkomst, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2.

Det lægges til grund som ubestridt, at den i sagen omhandlede ejendom i hele klagerens ejerperiode var vurderet som en ejendom beregnet til helårsbeboelse, og at ejendommen ikke har tjent til bolig for klageren eller dennes husstand i ejerperioden, hvorfor fortjenesten ved afståelse af ejendommen ikke er skattefritaget i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Henset til den vurderingsmæssige status er ejendommen endvidere ikke direkte omfattet af skattefritagelsesbestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2.

Fortjeneste ved afståelse af en ejendom, der er vurderet som helårsbolig, kan imidlertid være omfattet af § 8, stk. 2, såfremt det er godtgjort, at ejendommen er erhvervet som og udelukkende anvendt som fritidsbolig for ejeren eller dennes husstand, jf. bl.a. SKM2007.209.HR, SKM2010.166.HR, TfS 1998.118 LR samt Told- og Skattestyrelsens kommentar hertil i TfS 1998.122.

Det påhviler ejendommens ejer at sandsynliggøre, at helårsboligen er erhvervet som og anvendt som fritidsbolig.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at det er en betingelse for, at kunne afhænde ejendommen skattefrit efter den særlige praksis, hvorefter helårsejendomme kan afhændes efter sommerhusreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, at ejendommen udelukkende er blevet anvendt som fritidsbolig i hele ejertiden.

Der henvises bl.a. til SKM2010.166.HR, hvor skatteyderens ejerlejlighed i en periode havde været udlejet til beboelse, og derfor var betingelserne for skattefritagelse ikke til stede, og fortjenesten var dermed skattepligtig.

Ejendommen har tjent som bolig for klagerens mor i en del af ejertiden, hvorfor ejendommen ikke udelukkende har været anvendt til fritidsbolig.

En eventuel avance ved salget af ejendommen er herefter ikke omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, hvorefter ejendomme under visse betingelser kan afstås skattefrit.

Landsskatterettens stadfæster SKATs afgørelse.